Jubilæumsskrift i pdf-format. - Greve Vandværk

Greve Vandværk A.m.b.a. 1934 - 2009

Greve Vandværk A.m.b.a. 1934-2009
Ansvarshavende redaktør: Niels K. Skov
Produktion: JT-Gruppen A/S
Oplag: 2000
Juni 2009
Forside billedet viser det indre af Station IV:
- de blå maskiner pumper vandet ud til vandaftagerne
- i de grønne beholdere filtreres grundvandet
- den røde farve viser de ledninger, hvor filtrenes skyllevand ledes ud i slambassinet
- den gule farve viser de ledninger, der transporterer skylleluft

75
Greve Vandværk A.m.b.a.
1934 - 2009
Ved en stiftende generalforsamling den 3. juni 1934 blev Vandværket ved Hundige, Greve og
Mosede Strand oprettet. Vandværket har således bestået i 75 år den 3. juni 2009.
For at markere denne dag har bestyrelsen valgt at udsende en beskrivelse af udviklingen i den
forløbne periode, i hvilken Vandværkets område er forvandlet fra dyrkede marker og spredte sommerhusbebyggelser
langs stranden til et stort bysamfund.
75 år er kun et kort åremål, set med historiske øjne. Ser man tilbage på de forløbne år, må det
imidlertid erkendes, at der er sket en forbavsende udvikling, og denne udvikling har specielt siden
1960-erne været af eksplosionsagtig karakter.
Nærværende beskrivelse giver sig ikke ud for at være en fyldestgørende beskrivelse af, hvilke
problemer skiftende bestyrelser har beskæftiget sig med, hvilke opgaver der er løst og hvilke
begivenheder, der lokalhistorisk er indtruffet i udviklingsperioden.
Utallige møder samt ordinære og ekstraordinære generalforsamlinger har der været holdt i perioden
og essensen af disse er nedfældet i protokoller, fra hvilke vi har hentet uddrag til dette
jubilæumsskrift.
Der blev i 1984 udsendt et 50 års jubilæumsskrift, der beskriver udviklingen fra 1934 til 1984.
Indholdet heraf er gengivet i nærværende skrift og suppleret med udviklingen i de sidste 25 år,
som også har været omtalt i de siden 1985 udsendte orienteringer, der normalt er udsendt to
gange om året til alle vandaftagere.
Betragtes landet som helhed, ser man, at de store bysamfund og købstæder i de fleste tilfælde har
valgt en kommunal løsning af vandforsyningen. Herimod står de mange stationsbyer, landsbyer
og nye bebyggelser, hvor man gennemgående har løst problemet på privat basis. Således også i
Greve.
Selvom der et par gange har været foreslået en kommunal overtagelse, har medlemmerne ønsket
at fastholde det private initiativ og yde de bidrag og den støtte, der har været nødvendig for
at følge med i udviklingen. Det er bestyrelsens håb, at dette fortsat i de kommende år vil være
tilfældet.
1
Bestyrelsen

Greve Strands Vandværk I/S - 1934-1984
2

Station IV bag Grevehallen.
50 års jubilæum den 3. juni 1984
Dette jubilæum blev fejret lørdag den 2. juni
1984 med en besigtigelse af Vandværkets nye
administrations- og værkstedsbygning på Vangeleddet
75.
I tilslutning til jubilæet blev der udsendt et
jubilæumsskrift til medlemmerne. Man ville
gerne ved jubilæet have fremvist en af Vandværkets
pumpestationer, men på grund af de
igangværende bygningsarbejder var det imid-
Lovgivning, offentlige
myndigheder m.v.
I en ny vandforsyninglov, der trådte i kraft
den 1. april 1980 blev den hidtidige bestemmelse
om kommunernes mulighed for overtagelse
af de private vandværker ophævet og
de private vandværker blev heri anerkendt
som almene vandforsyningsanlæg på linie
med de offentlige vandværker.
I loven blev det fastsat, at den regionale myndighed
(amtet eller Hovedstadsrådet) havde
ansvaret for vandressoursernes anvendelse
og kommunen ansvaret for planlægningen
af vandforsyningen. Loven stillede en række
krav til de private vandværker vedrørende
forsyningssikkerhed, vandkvalitet m.v. og til
et større samarbejde med kommunerne.
Der blev i tilslutning til loven udsendt et
stort antal bekendtgørelser og cirkulærer fra
Miljøstyrelsen. Gennem disse bestemmelser
18
lertid nødvendigt at udsætte dette besøg indtil
moderniseringen af station IV var færdig. Stationen
blev færdig i august 1985 og Vandværket
indbød alle vandaftagerne til åbent hus og
besigtigelse af stationen lørdag den 21. sep-
tember 1985. Meddelelse herom blev udsendt
ved udgivelse af den første orientering til alle
vandaftagere, som på daværende tidspunkt
var oppe på ca. 10.000.
skulle der nu af Miljøstyrelsen, Hovedstadsrådet,
Kommunen, Levnedsmiddelkontrollen
og Embedslægen gennemføres en øget
kontrol med alle vandforsyningsanlæg. Dette
medførte bl.a., at der skulle foretages et
årligt eftersyn af pumpestationer, boringer
m.v. samt tages et antal prøver af vandets
kvalitet fordelt over hele året.
Som følge af denne udvikling indmeldes
Vandværket i begyndelsen af 1980-erne i to
faglige sammenslutninger nemlig ”Foreningen
af Vandværker i Danmark – FVD” og
”Danske Vandværks- og Spildevandsforening
– DANVA”. Gennem dem opnåede
vi bl.a. mulighed for uddannelse af vore
medarbejdere samt administrativ og teknisk
rådgivning.

Udbygningen og moderniseringen
i årene 1984-85
Den modernisering og udbygning, der blev
iværksat i 1984 blev gennemført for, at
Vandværket fortsat kunne opfylde behovet
for tilfredsstillende vand i det ret store forsyningsområde,
som Vandværket havde ansvaret
for. Der var i midten af 1970-erne påbegyndt
byggeri af det nye Hundige StorCenter med
bl.a. Bilka og af almene boliger bl.a. Gersagerparken.
Moderniseringen og udbygningen
blev foretaget ved Station IV bag Grevehallen
og omfattede 2 rentvandsbeholdere på hver
ca. 1050 m³ og en modernisering af stationen
med nye styrings- og kontrolsystemer samt
et lukket iltbehandlingsanlæg i stedet for den
hidtidige metode med udvendige overrislingstårne,
der gav mulighed for forurening bl.a.
med myggelarver i aftapningssteder hos forbrugerne.
De nye rentvandsbeholdere på ca. 2.000 m³
var nødvendige, idet der ifølge aftalerne med
Greve Kommune og Københavns Vandforsyning
skulle være en lagerkapacitet på ca. 1/3
af det gennemsnitlige døgnforbrug. Disse
Beskyttelsestunnel til vandledninger under støjvold ved motorvej.
19
beholdere med rentvand og det nye styringssystem
gav endvidere bedre mulighed for at
fordele vandoppumpningen og forbruget over
døgnets timer.
For at dække det stigende vandbehov og foretage
en nedsættelse af køb fra Københavns
Vandforsyning, blev der som led i moderniseringen
også iværksat etablering af 5 nye
boringer.
Udbygningen, der blev afsluttet i 1985, forventedes
at kunne dække Vandværkets behov
frem til 1990, og blev dækket af de opsparede
midler på Dispositionsfonden uden optagelse
af lån. Disse midler var fremkommet gennem
betaling af tilslutningsafgifter fra de ca. 4.000
nye vandaftagere, der var tilsluttet i 1970-erne
og 80-erne gennem de store byggerier af andels-,
eje- og udlejningsboliger især i Hundigeområdet.
Moderniseringen og udbygningen medførte
endvidere lavere driftsudgifter og en betydelig
bedre kontrol med vandforbruget og vandkvaliteten.

Kort over vandværkerne i Greve Kommune
20

og deres forsyningsområde
21

Regulativ og vedtægter ændret i 1988
Det gældende regulativ fra 1977 opfyldte
ikke den nye vandforsyningslovgivning og
Miljøstyrelsens krav, hvorfor der i samarbejde
med Greve Kommune blev udarbejdet et
nyt regulativ. Dette regulativ, der ifølge loven
skulle indeholde bestemmelser om bl.a. ret til
forsyning med vand i det fastlagte forsyningsområde,
forsyningsledninger, stikledninger,
godkendelse af installationer m.v., blev udsendt
til alle vandaftagere og trådte i kraft den
1. juli 1986.
Den nye lovgivning fastsatte også en række
krav og muligheder for et privat vandværks
ledelse og styring. Vandværket ved Hundige,
Greve og Mosede Strand blev oprettet som
en forening og som sikkerhed for lånene til
etableringen blev der tinglyst en pantstiftende
deklaration på de enkelte medlemmers
grunde.
I forbindelse med den store udbygning i den
nye Greve Kommune bl.a. med etagebyggeri
påtog Vandværket sig at levere vand til disse
boliger fra især den nye station IV bag Grevehallen.
Det blev derfor på generalforsamlingen
i 1977-78 besluttet at ændre navnet til
Greve Strands Vandværk og det blev samtidig
Iltningstrappe på Karlslunde Vandværk.
22
besluttet at benævne det som et Interessentskab.
I den nye lovgivning fra 1980 kunne de private
almene vandforsyninger vælge mellem 3 former
for selskabsdannelse, som var benævnt:
Interessentskab, Andelsselskab og Andelsselskab
med begrænset ansvar. Det var i lovgivningen
forudsat, at de gældende vedtægter
blev ændret på grundlag af lovgivningen og
de nye krav samt det nye regulativ. Disse ændringer
blev drøftet på generalforsamlingerne
i 1987 og 88.
De nye vedtægter omfattede en opdeling af
vandaftagerne mellem medlemmer og ikkemedlemmer
(forbrugere) samt en ajourføring
af de bestående vedtægter på grundlag af lovgivningen
og det udsendte regulativ.
Det blev overvejet at ændre Vandværket til
et andelsselskab, men da der ingen gældsforpligtelser
var i Vandværket, blev det besluttet
fortsat at bevare det som Interessentskab. Vedtægterne
blev herefter vedtaget på generalforsamlingen
den 16. maj 1988 og udsendt til
alle medlemmer, der havde indbetalt det fastsatte
medlemsindskud til selskabet.

Vandværkets kritiske periode
fra 1986 til ca. 1995
Ved afslutningen af udbygningen og moderniseringen
i 1985 forventede vi, at Vandværket
var i stand til at opfylde behovet for levering
af vand til efter 1990. Måske kunne der være
behov for etablering af nogle nye boringer til
erstatning for kystnære boringer, der måtte
lukkes på grund af for stort kloridindhold og
grundvandssænkningen.
Vi har altid haft godt vand i vort område, men
det vand, som vi får fra Københavns Vandforsyning
var konstant tilsat klor. Det skyldes,
at der i perioder anvendes overfladevand fra
Regnemarksområdet mellem Køge og Ringsted,
samt at man af hensyn til det lange ledningsnet
ønskede at desinficere nettet. Ved
blanding af vand fra forskellige boringer var
det imidlertid muligt, at overholde Miljøstyrelsens
krav til kloridindhold i drikkevand.
Vi var klar over, at der var et højt flouridindhold
i vandet, men det havde været anset for godt
for vandaftagernes tænder. Flourid skyldes
forskellige geologiske forhold i undergrunden
og ikke forurening. Der fandtes ingen anlæg
i Danmark til fjernelse af stoffet, men kun i
udlandet og det ville være en meget kostbar
løsning.
På grundlag af visse EF-regler fra 1984 udsendte
Miljøstyrelsen en vejledning, hvori kravene
til fluorid i drikkevand var fastsat til 1,5
mg. pr. liter drikkevand som det normale, med
mulighed for tidsmæssig dispensation på op
til 2 mg.
Disse nye bestemmelser indledte Vandværkets
mest kritiske periode for ”overlevelse” som
selvstændigt Vandværk. I samarbejde med et
specialfirma på drikkevandsområdet – I. Krüger
A/S – foretog Vandværket en lang række undersøgelser
for at nedbringe flouridindholdet
til et acceptabelt niveau. Gennem en blanding
af vort vand fra de forskellige boringer med
vand fra Københavns Vandforsyning lykkedes
det at nedbringe fluoridindholdet i det udpumpede
vand i 1986 til ca. 1,9 mg. pr. liter.
Problemet blev herefter behandlet i Greve
Kommunes Teknik- og miljøudvalg, der
pålagde Vandværket at nedbringe indholdet til
23
1,5 mg. pr. liter. Vandværket besluttede herefter
at gennemføre følgende foranstaltninger:
• Nedsættelse/standsning af råvandsop-
pumpningen fra boringer med det højeste
flouridindhold
• Gennemførelse af en EDB-analyse, om-
lægning af rørføringen på station IV og en
opsætning af specielt måleudstyr til styring
af fluoridindholdet.
De foretagne undersøgelser viste imidlertid, at
disse foranstaltninger ikke ville være tilstrækkelige
til at opnå den ønskede nedbringelse af
flouridindholdet, samt at det ikke var muligt at
etablere erstatningsboringer indenfor Vandværkets
forsyningsområde. Køb af mere vand
fra Københavs Vandforsyning ville være en
kostbar løsning og ville endvidere give dårligere
vand på grund af det tilsatte klor. Mulighederne
for levering af vand fra andre vandværker
blev undersøgt, men den eneste mulighed var
fra det Kommunale Vandværk i Karlslunde,
som på daværende tidspunkt havde tilsvarende
problemer med vandkvaliteten.
Undersøgelserne havde vist, at der var mulighed
for at etablere erstatningsboringer vest
for Motorvejen, hvor Københavns Vandforsyning
havde boringer med et flouridindhold
på under 1 mg. pr. liter. Det var imidlertid et
indvindingsområde, som København havde
fået tildelt helt tilbage i 1876 og hvorfra vandet
blev pumpet til København via Thorsbro
Vandværk.
Problemet blev behandlet på den ordinære
generalforsamling i 1987, hvor der var enighed
om, at Greve Strands Vandværk I/S skulle
bevares som et selvstændigt privat Vandværk
og at følgende foranstaltninger skulle gennemføres:
• Et antal erstatningsboringer søges etableret
vest for Motorvejen gennem ansøgning til
Hovedstadsrådet
• Greve Kommunes påbud om fluorid ankes
til Miljøstyrelsen
• Dispensation søges hos Hovedstadsrådet
indtil de nye erstatningsboringer var etab-
leret.

Gennemførelse af de vedtagne
foranstaltninger frem til år 2002
Efter vedtagelsen på generalforsamlingen
iværksatte bestyrelsen de godkendte foranstaltninger,
herunder indgivelse af anke til
Miljøstyrelsen, ansøgning om dispensation
til Hovedstadsrådet og ansøgning om erstatningsboringer
til Hovedstadsrådet.
Der forestod herefter en række forhandlinger,
skriftsudvekslinger m.v. med de nævnte myndigheder
samt lodsejerne i området, hvor de
nye boringer påregnedes placeret.
Det område, hvor de nye erstatningsboringer
påregnedes etableret var en del af det indvindingsområde,
som Københavns Vandforsyning
mente, var deres. De ankede derfor den
tilladelse fra Hovedstadsrådet, som var anbefalet
af Greve Kommune og Roskilde Amt.
Hovedargumenterne fra Vandværkets side var,
at vi skulle have retten til vandindvinding til
vandaftagerne i Greve Kommune fra nærområdet,
men såfremt der var mulighed for yderligere
indvinding var vi indstillet på at den gik
til København. Vandbehov herudover måtte
dækkes fra andre indvindingsområder bl.a.
området ved Tystrup-Bavelse syd for Ringsted
gennem Regnemarksledningen. Det kunne
ikke være rigtigt at vand fra Greves nærområde
skulle ind til København og derpå købes
tilbage til Greves vandaftagere til en højere
pris end for egen indvinding. Disse synspunkter
blev accepteret af Miljøstyrelsen og de nye
erstatningsboringer blev godkendt.
Der forestod herefter en række forhandlinger
Nødstrømsgenerator ved Station IV.
24
med lodsejerne i det planlagte boringsområde
øst og vest for Kildebrønde. Vandværket
havde heri et godt samarbejde med og støtte
fra såvel Greve Kommune som Roskilde Amt.
I forbindelse med boringerne blev det af hensyn
til lodsejernes private boringer i området
nødvendigt at etablere nye vandforsyninger
til disse i området øst for Kildebrønde fra det
Kommunale Vandværk og vest for Kildebrønde
fra Kildebrønde Bys Vandværk.
Efter flere års forhandlinger med ejeren af
Gjeddesdal fik vi hans og myndighedernes
tilladelse til at fortsætte etableringen af boringer,
mod vest på ejendommens jorder. Disse
boringer blev færdige og godkendt i 2002 og
samtidig blev vandindvindingsretten forhøjet til
2.5 mill. m³ pr. år.
I denne udbygningsrunde var det nødvendigt
at aftage mere suppleringsvand end ønske-
ligt fra Københavns Vandforsyning (se side 28)
Som led i udbygningen blev pumpestationerne
II (Vangeleddet) og III (Parkås) nedlagt og de
hertil hørende boringer sløjfet. Indvindingen
blev herefter alene foretaget gennem station
IV, hvortil der var knyttet styrestationer ved
Kildebrønde og Gjeddesdal samt 27 boringer.
Der var gennem disse udbygninger foretaget
en forbedring af vandkvaliteten og en formindskning
af grundvandssænkningen mellem
Motorvejen og Køge Bugt samt sikkerhed for
vandforsyningen fra station IV i en årrække.

Vandværkets
kontor- og
værkstedslokaler
Den fortsatte udbygning af Vandværket med
flere vandaftagere og boringer samt flere
ansatte til varetagelse af opgaverne medførte
stigende krav til kontor, lager og værkstedsplads
samt parkeringsareal. Vandværket havde
derfor i flere år været på udkig efter en egnet
og mere centralt beliggende ejendom indenfor
forsyningsområdet.
Der blev overvejet flere forskellige købsmuligheder,
men i 1993-94 kom den nuværende
ejendom, Håndværkerbyen 1, på tvangsauktion,
idet den tidligere ejer, et trykkeri, var
ophørt. Denne ejendom opfyldte de fleste af
Formålet med Vandværkets oprettelse var at
levere vand til de nye sommerhusområder
langs Køge Bugt.
I 1960-erne blev det efter aftale mellem den
daværende Greve-Kildebrønde Kommune og
Vandværket besluttet, at Vandværket skulle
varetage vandforsyningen til de nye beboelsesområder
mellem Køge Bugt og den planlagte
Køge-Bugt Motorvej. Ved en ny vandforsyningslovgivning
i 1978 blev det besluttet, at et
privat vandværk skulle være enten andelsselskab
eller interessentskab. Som følge heraf
samt på grund af det udvidede forsyningsområde
og de nye postnumre blev det på generalforsamlingen
i 1988 besluttet, at ændre
navnet til Greve Strands Vandværk I/S.
De igangværende udbygninger med nye
boringer vest for Motorvejen medførte, at
vandforsyningen i 2001 omfattede Greve
Kommunes nordøstlige område mellem Ishøj
Kommune, Motorvejen, Mosede Landevej og
Køge Bugt. Hertil kom, at der var fremkommet
lovændringer til vandforsyningsloven,
postnummerændringer og ønsker om leverancer
og støtte til de øvrige Vandværker i
Greve Kommune.
I et interessentskab hæftede medlemmerne
solidarisk for alle Vandværkets forpligtigelser.
25
Vandværkets domicil, Håndværkerbyen 1.
ønskerne, hvorfor den blev overtaget pr. 1.
april 1993. Der forestod en stor ombygning
af ejendommen, hvorefter det var muligt
at samle kontor, værksted, lager og garage
til værkstedsvogne m.v. i ejendommen samt
etablere udendørs parkeringsmuligheder for
private køretøjer.
Den hidtidige ejendom på Vangeleddet 75
samt forskellige lagerfaciliteter, der var lejet,
blev herefter afhændet.
Nye vedtægter og nyt regulativ fra 2002
Fra juridisk side blev vi anbefalet at overgå
til en selskabsform, som begrænsede indskydernes
(medlemmernes) ansvar. En omdannelse
til et andelsselskab med begrænset
ansvar (a.m.b.a.) ville medføre, at indskyderne
(medlemmerne) alene kom til at hæfte med det
betalte indskud og at et yderligere ansvar ikke
kunne gøres gældende overfor indskyderne,
men alene overfor Vandværkets formue (egenkapital).
På daværende tidspunkt var der godt
13.000 vandaftagere og heraf 957 indskydere
i Interessentskabet med et indskud på 1.000
kr., som det havde været siden 1966.
I de nye vedtægter blev der samtidig foreslået
medtaget følgende ny bestemmelse:
”Selskabets bestyrelse er bemyndiget til at
indgå aftaler om overtagelse af andre vandværker
i kommunen og/eller indgå drifts- og
serviceaftaler med sådanne. Overtagelse af
andre vandværker kræver dog efterfølgende
godkendelse på selskabets generalforsamling”
Bestyrelsen udarbejdede på grundlag af ovennævnte,
forslag til nyt regulativ og nye vedtægter,
som blev behandlet på generalforsamlingen
i 2001.
Efter godkendelsen blev de udsendt til medlemmerne
og vandaftagerne. De trådte herefter i
kraft pr. 1. januar 2002.

Overtagelse af det
Kommunale Vandværk i Karlslunde
På daværende tidspunkt var der 8 vandværker
i Greve Kommune, hvoraf 7 var private og et
kommunalt i Karlslundeområdet. Dette Vandværk
blev etableret i 1960-erne i den gamle
Karlslunde-Karlstrup Kommune. Det blev
oprettet til at dække vandforsyningen i de nye
områder i Karlslunde, idet den dagældende
lovgivning fastsatte, at nye vandværker skulle
være kommunale. Denne lovgivning er senere
ændret således, at private og kommunale nu
er ligestillede som almene vandværker.
Ved kommunesammenlægningen i 1970
overtog den nye Greve Kommune dette Vandværk
og kommunen har drevet det i den mellemliggende
periode. Nogle af de store nye industriområder
vest for Motorvejen er tilknyttet
dette Vandværk.
Driften af Vandværket havde fundet sted i samarbejde
med kommunens fjernvarmeværker.
Der blev imidlertid gennemført en ændring
af varmeværkernes organisation pr. 1. januar
2002 og det medførte behovet for en ændring,
idet det ikke var rationelt at drive et kommunalt
vandværk af denne størrelse alene.
Der blev indledningsvis foreslået en sammenlægning
af de fire Vandværker i Karlslundeområdet
og en adskillelse af vandforsyningen ved
Mosede Landevej med Greve Vandværk mod
nord og Karlslunde mod syd. To af de private
Vandværker ville imidlertid ikke gå med til en
sammenlægning.
Vi var enige med kommunen i, at et anlæg
af Karlslunde Vandværks størrelse ikke kunne
drives på en driftsøkonomisk måde, hvorfor
vi efter anmodning fra Greve Kommune og
de private vandværker indgik en driftsaftale
med Greve Kommune om, at vi ville varetage
driften et prøveår. Det forløb godt og gav ikke
problemer.
Vandværkets vurdering af det kommunale
Vandværks forhold var derfor følgende:
26
• Vandværket, der var beliggende i Kildegan-
gen 10 i industriområdet i Karlslunde, var
et forholdsvis nyt Vandværk opbygget i
1960 og 70-erne.
• Der var tilsluttet 5 boringer samt en rent-
vandstank på 1.000 m³.
• Der var forsyningsmulighed fra Køben-
havns Vandforsyning (Regnemarkslednin-
gen) såvel i Kildebrønde som i Karlslunde.
• Der var ca. 1.050 vandaftagere, heraf 76 i
Kildebrønde og ca. 190 erhverv i de to in-
dustriområder (Kildebrønde og Karlslunde).
• Antallet af vandaftagere og vandforbrug
svarede til ca. 10 % af Greve Vandværks
område.
• Vandværkets egenkapital omfattende
grundareal, stationer og boringer samt
kontante aktiver, som efter de foretagne
opgørelser forholdsmæssigt svarede til
Greve Vandværks værdiansættelse pr.
vandaftager. Hertil kom, at der i forbindel-
se med salg af arealer i industriområdet vest
for Motorvejen og bebyggelsen af området
ved Langagergård kunne påregnes indbe-
talt en hel del tilslutningsafgifter.
Ved overtagelsen fik vi en bedre samling af
kommunens vandforsyning og en betydelig
bedre vandforsyningssikkerhed for alle
vandaftagere. Vi havde gennem årene nedlagt
de 3 gamle pumpestationer i strandområdet
og de hertil hørende 14 boringer, således at
vi nu kun havde stationen bag Grevehallen.
Forsyningssikkerheden blev derfor væsentlig
forbedret med yderligere en vandbehandlingsstation
og en rentvandstank i Karlslunde
på 1.000 m 3 .
På grundlag af ovennævnte vurdering blev en
overtagelse pr. 1. januar 2002 godkendt på
generalforsamlingen i 2001 i fortsættelse af
vedtagelsen af de nye vedtægter, som gav mulighed
for en overtagelse.

Karlslunde Vandværk, Kildegangen 10.
Overtagelse af
Strandmarkens Vandværk i 2007
I vedtægterne fra 2002 blev der givet mulighed
for, at bestyrelsen kunne indgå aftaler
om overtagelse af andre vandværker i kommunen
og/eller indgå drifts- og serviceaftaler
med disse.
I den mellemliggende periode er der således
indgået aftaler med flere af vandværkerne
om forskellige former for støtte, herunder om
nødforsyning med el og vand. I 2005 blev der
efter anmodning fra Strandmarkens Vandværk
optaget drøftelser om et samarbejde på forskellige
områder, herunder om en evt. overtagelse
af dette Vandværk.
Vandværket omfattede 866 vandaftagere
og en opgørelse viste, at der ikke var nogen
27
væsentlig forskel i hovedanlægsværdi pr.
vandaftager mellem de to Vandværker. En
sammenlægning ville også betyde, at Greve
Vandværk ville få en bedre udnyttelse og anvendelse
af de bestående anlæg og ressourcer,
især af den nyrenoverede vandbehandlingsstation
i Karlslunde, hvor ombygningen bl.a.
havde givet mulighed for at indrette en skolestue,
der blev tilbudt anvendt af Greve Kommunes
skoler som led i biologiundervisningen.
Denne sammenlægning blev behandlet og
godkendt i 2006 på de to Vandværkers generalforsamlinger
og selve overtagelsen fandt
sted pr. 1. januar 2007.

Vandforbruget i perioden 1953 – 2008
Vandforbruget var i 1965 på ca. 350.000 m³.
Dette vandforbrug var i 1975, som følge af
den store udbygning især i Hundigeområdet,
steget til 1.7 mill. m³ og den af Landvæsenskommissionens
godkendte vandindvindingsret
på 1.8 mill. m³ ville dermed snart blive overskredet.
Dette merforbrug skulle aftages fra
Københavns Vandforsyning.
For at få overblik over det fremtidige forbrug,
udarbejdede Vandværket i 1982 en prognose
over vandforbruget på grundlag af den
forventede befolkningsudvikling. Som det
fremgår af nedenstående oversigt, er forbruget
blevet væsentlig lavere end forventet og dette
på trods af, at indbyggertallet er steget. Faldet
skyldes primært overgangen til betaling efter
måler og stigningerne i den samlede vandpris,
herunder statsafgift, moms og vandafledningsafgift
til Greve Kommune.
Prognosen var opdelt i egen indvinding og
suppleringsvand fra Københavns Vandforsyning.
De store vandkøb omkring 1990 skyld-
Millioner kubikmeter
Vandforbrug 1953 - 2008
28
tes de nævnte problemer med fluorid og klorid.
Stigningen i egen indvinding efter år 2000
skyldes overtagelsen af vandaftagerne i Greve
Kommunale Vandværk og Strandmarkens
Vandværk og de hertil hørende vandindvindingsrettigheder
på 680.000 m³.
Målsætningen har gennem årene været at
foretage oppumpning af mest mulig vand fra
egne boringer og begrænse køb af suppleringsvand.
Årstal

Samarbejdet mellem Greve Kommune,
Vandværkerne og Københavns Energi
I den gældende vandforsyningslovgivning fra
1980 var det fastsat, at den regionale myndighed
(Roskilde Amt eller Hovedstadsrådet)
havde ansvaret for vandressourcernes anvendelse
og kommunen ansvaret for planlægningen
af vandforsyningen. Loven stillede en
række krav til private vandværker vedrørende
forsyningssikkerhed, vandkvalitet m.v. og til
et større samarbejde med kommunerne samt
at kommunens beføjelser og kontrolopgaver
skulle udføres i samarbejde med de almene
vandforsyninger.
Allerede fra Greve Kommunes oprettelse i
1970 blev der etableret et løbende samarbejde
mellem Vandværket og den kommunale forvaltning,
herunder især de medarbejdere, der
varetog forvaltningen af vandområdet.
I 1980 blev der efter aftale med den daværende
stadsingeniør J. Nørgaard Pedersen etableret
et kontaktudvalg mellem alle kommunens
vandværker og forvaltningen. Der har siden
været afholdt mindst et årligt møde med deltagelse
af vandværkerne, teknisk forvaltning og
i visse tilfælde også repræsentanter fra Teknisk
udvalg. På møderne har der gennem årene
været drøftet alle forhold, der havde betydning
for vandforsyningen, herunder især vandforsyningsplaner,
men også forhold på andre
områder, der havde forbindelse hermed f. eks.
spildevandsplan, beredskabsplan, udbygningsplaner,
befolkningsprognoser, ledningsplaner
m.v.
Ved kommunalreformen i 2007 blev Roskilde
Amt nedlagt og visse opgaver vedrørende
vandforsyning bl.a. indsatsplaner og grundvandsbeskyttelse
overført til Greve Kommune.
I tilslutning hertil blev Kontaktudvalget ændret
til et Vandråd.
Som nævnt var Københavns Vandforsyning/
Københavns Energi imod Vandværkets ansøgninger
om tilladelse til de boringer, der
ønskedes placeret inde i området vest for station
IV, idet det var deres opfattelse, at rettigheder
til indvinding her var tildelt dem. De
henviste til en kendelse fra Landvæsenskommissionen
fra 1876 om indvinding til Thors-
29
bro Vandværk, som i bemærkningerne til
vandforsyningslovgivningen var gældende til
2010.
Roskilde Amt og Hovedstadsrådet gav tilslutning
til disse boringer og efter en større brevveksling
blev de også godkendt af Miljøstyrelsen.
De efterfølgende boringer ved Gjeddesdal
blev accepteret af Københavns Energi med
visse forbehold.
Der var i mellemtiden fremkommet ændringer
til vandforsyningsloven om udarbejdelse
af, indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse.
Dette arbejde blev iværksat af Roskilde Amt,
der i samarbejde med de private vandværker
i Greve Kommune, Københavns Energi og
Greve Kommune gennemførte en kortlægning
af vandressourcerne i Greve Kommune i et ca.
56 km² stort område. I 2004 blev denne plan
godkendt af Roskilde Amt.
I de efterfølgende drøftelser med Københavns
Energi tilbød Greve Vandværk bl.a. at
overtage de etablerede boringer i Greve Kommune,
men det ønskede Københavns Energi
ikke, idet man fortsat ønskede at bibeholde de
boringer, der var tilsluttet Thorsbo Vandværk
i Ishøj.
Københavns Energi og vandværkerne i Greve
Kommune blev herefter enige om at oprette
”I/S Vandsamarbejde Greve” med henblik på
gennemførelse af den godkendte ”Indsatsplan
for Grundvandsbeskyttelse i Greve området”.
Filterindløb på Karlslunde Vandværk.

Eksempel på skovrejsning.
Grundvandsbeskyttelse
De stigende grundvandsproblemer i store dele
af Sjællandsområdet førte i 1992 til, at de 7
daværende amter på Sjælland indledte et samarbejde
om anvendelse og beskyttelse af vandressourcerne
på Sjælland.
Samarbejdsprojektet fik navnet Vandplan Sjælland
og formålet var at sikre en vandforsyning
til brugerne på Sjælland i tilstrækkelig omfang
og af høj kvalitet, under hensyntagen til naturinteresser.
Efter foretagne undersøgelser og vurderinger
blev Vandplan Sjælland 1996-2020 vedtaget
i 1996 og den indeholdt principper for
grundvandsbeskyttelse, naturhensyn og vandindvinding.
Af planen fremgik, at især Køge
Bugt, herunder Greveområdet, var et problemområde,
hvor der til stadighed skete en
forringelse af grundvandskvaliteten bl.a. som
følge af saltvandsindtrængning, afsænkning
af grundvandsspejlet og forurening med miljøfremmede
stoffer.
30
Denne konstatering førte til, at Roskilde Amt
i samarbejde med Greve Strands Vandværk
og Greve Kommune i 1999 udarbejdede en
Handlingsplan for Greve Strands Vandværk,
som bl.a. viste, at der var behov for en yderligere
flytning af vandindvindingen til vest for
Motorvejen og beskyttelse af indvindingsområderne.
Gennem en ændring af vandforsyningsloven
i 1999 blev det pålagt amterne at udarbejde
indsatsplaner med det formål, at gennemføre
en planlægning af den fremtidige anvendelse
og beskyttelse af amtets vandressourcer.
Roskilde Amt gennemførte denne planlægning
baseret på en kortlægning af vandressourcernes
sårbarhed, arealanvendelse og
forureningskilder i hele Greve området i samarbejde
med de lokale vandværker, Københavns
Energi og Greve Kommune.
Resultatet heraf forelå i en rapport benævnt
”Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse –

Greve området”, som efter en høringsperiode
og afholdelse af borgermøde den 21. april
2004 blev godkendt af Roskilde Amt.
I planen var beskrevet en lang række aktiviteter,
som man var enige om at gennemføre
for at sikre grundvandet til fortsat brug som
drikkevand. Med godkendelsen fulgte en opfordring
fra Amtet til at realisere planen i et
godt samarbejde parterne imellem.
Da planen forudsatte, at der fortsat skulle finde
vandindvinding sted i Greve Kommune af såvel
de private vandværker som Københavns
Energi, blev man som tidligere nævnt enige
om at etablere et interessentskab fra 1. juli
2004 benævnt I/S Vandsamarbejdet Greve.
I den mellemliggende periode er en lang række
af de i indsatsplanen foreslåede aktiviteter gennemført
eller under gennemførelse i samarbejde
med Roskilde Amt og Greve Kommune. To
af de væsentligste og også mest bekostelige
aktiviteter omfatter et overvågningsprogram
31
for grundvandsressourcerne med henblik på
at følge udviklingen i grundvandsstanden og
grundvandskvaliteten samt en samarbejdsaftale
om etablering af skovrejsning i Greve mellem
Skov- og Naturstyrelsen, Greve Kommune og
Vandsamarbejdet. Skoven er planlagt etableret
i et område på ca. 240 ha mellem Karlslunde
og Tune og benævnt ”Tune Skov”. Efter køb
af arealerne overgår ejerskabet til Skov- og
Naturstyrelsen, der foretager etablering og
vedligeholdelse af skoven.
Roskilde Amt varetog indtil udgangen af 2007
koordineringen af gennemførelse af aktiviteterne
i planen, men med kommunalreformen er
denne opgave overgået til Greve Kommune.

Vandværkets økonomi og
den årlige generalforsamling
Vandværket har gennem årene søgt at bevare
en god økonomi og gennem henlæggelser
have de nødvendige midler til de foretagne udbygninger
og moderniseringer således, at det
ikke var nødvendigt at optage lån eller pålægge
vandaftagerne en økonomisk risiko.
De store byggerier af boliger og virksomheder
i forsyningsområdet medførte betydelige tilslutningsafgifter
og de blev opsamlet i to fonde.
En Dispositionsfond, hvoraf beløb er anvendt
til gennemførelse af den løbende udbygning
og modernisering af stationer, ledningsanlæg,
målere m.v., og en Reservefond, der blev påbegyndt
i den kritiske periode omkring 1990,
hvor den skulle dække udgifter til vandforsyning
gennem køb af vand fra Københavns
Vandforsyning ved f.eks. forurening af boringer
og station IV, der på daværende tidspunkt
var den eneste vandbehandlingsstation.
Med overtagelsen af det Kommunale Vandværk
i Karlslunde blev der mulighed for etablering af
en ny vandbehandlingsstation, som efter en
gennemgribende modernisering og udførelse
af nye ledningsforbindelser såvel mellem de
to vandbehandlingsstationer som til Køben-
Samlet moms
kr. 9,15 pr. m 3
20%
55%
Vandledningsafgift til Greve Kommune
kr. 25,00 pr. m 3
32
havns Vandforsyning var med til at forbedre
vandkvaliteten og forsyningssikkerheden i
dette område. Endvidere blev der etableret
såvel faste som mobile nødstrømsforsyninger
til disse stationer og styrestationerne. Disse
arbejder var afsluttet i januar 2005.
Vandværket har søgt at eje de grunde,
bygninger og boringer vi anvender. Hvor det
ikke er muligt lejer vi f.eks. boringsarealer på
30-årige lejekontrakter.
Der aflægges årligt et regnskab med udgangspunkt
i bestemmelserne i vandforsynings-,
aktieselskabs- og årsregnskabslovene. Dette
regnskab forelægges på den årlige generalforsamling
sammen med bestyrelsens beretning
for virksomheden i det forløbne år og budget
for det kommende år.
Til generalforsamlingen, der er selskabets
højeste myndighed, inviteres andelshaverne.
Vandprisen har gennem årene ligget lavt sammenlignet
med andre tilsvarende vandværker.
De største stigninger har fundet sted i statsafgift,
moms og vandafledningsafgift, som det
fremgår af nedenstående opdeling.
Vandafgift Greve Vandværk
kr. 5,60 pr. m 3
12%
2%
11%
Grundvandsbeskyttelse
kr. 1,00 pr. m 3
Statsafgift
kr. 5,00 pr. m 3
Samlet afgift i 2009
kr. 45,75 pr. m 3 inkl. moms

Virksomheden i det seneste
regnskabsår – 2008
(De tilsvarende tal ved 50 års jubilæet
står i parentes).
Der har i 2008 været et vandforbrug på
1.997.000 m3 (2.417.800 m 3 ), hvoraf godt
2 mill. m 3 (1,8 mill m 3 ) er oppumpet ved
Vandværkets 3 pumpestationer gennem i alt
34 boringer fordelt på 7 kildepladser. Greve
Vandværk har herudover leveret 118.000 m 3
(0 m 3 ) til andre vandværker i Greve Kommune.
Der er i årets løb købt 72.000 m 3 (560.000
m 3 ) suppleringsvand fra Københavns Energi,
KE.
Der er nu nedlagt ca. 250 km (153 km)
hovedvandledninger i forsyningsområdet og
der foretages løbende en udskiftning af ældre
Etablering af skyllebrønd ved Karlslunde Vandværk.
33
hovedvandledninger baseret på statistikker
over ledningsbrud og aktiviteter i forbindelse
med lækagesøgning.
Antallet af medlemmer er på 1004 (934) og
antallet af vandaftagere inkl. etagebyggeri og
institutioner m.v. er ca. 15.800 (10.500).
Driftsindtægterne blev i 2008 på 13.938.689
kr. (8.678.461 kr.) og årets resultat på
- 2.148.701 kr. (3 mill. kr.), er overført
til dispositionsfonden. Statusbalancen er
på 19.436.012 kr. (9.604.043 kr.) og andelshavernes
samlede indskud på 1.004.000
kr. (934.000 kr.).
Vandafgiften var i 2008 på 5,00 kr. pr. m 3
(2,40 kr. pr. m 3 ) og andelsindskuddet for nye
medlemmer 1.000 kr., hvilket det har været
siden 1966.

Status i ”Jubilæumsåret 2009”
omfattende Vandværkets opgaver,
rammer, ledelse og personale.
Vandværkets formål er, i overensstemmelse
med den til enhver tid gældende vandforsyningslov
og det for Vandværket fastsatte
regulativ, at forsyne ejendomme inden for
Vandværkets forsyningsområde med godt og
tilstrækkeligt vand.
Greve Vandværk ledes af en bestyrelse og de
nærmere bestemmelser for varetagelse af opgaver
m.v. er fastsat i ”Vedtægter for Greve
Vandværk A.m.b.a.”.
Disse vedtægter er senest ajourført i 2002,
hvor der bl.a. blev åbnet mulighed for at yde
støtte til eller overtage andre vandværker i
Greve Kommune samt at boligselskaber, andelsboligselskaber
og ejerforeninger kunne
optages som andelshavere. Bestyrelsen blev
samtidig udvidet fra 5 til 7 medlemmer, således
at de nye andelshavere bl.a. boligselskaber
kunne blive repræsenteret i bestyrelsen.
Med overtagelsen i 2002 af det Kommunale
Vandværk i Karlslunde og i 2007 af
Strandmarkens Vandværk er der skabt en
bedre forsyningssikkerhed og vandkvalitet for
vandaftagerne i Greve Kommune.
Den efterfølgende renovering og udbygning
af vandbehandlingsstationerne samt sammenkædning
af vandforsyningen gennem ledningsforbindelsen
mellem disse har givet nye rammer
for vandforsyningen til alle vandaftagerne
i Greve Kommune og mindsket behovet for
leverancer fra Københavns Energi. Den
igangværende udbygning med nye boringer
ved Vendals Bakke sydvest for Karlslunde
vil yderligere medvirke hertil. Leverancer fra
Københavns Energi vil dog blive opretholdt
som reserveforsyning (nødforsyning).
Vandværkets samlede virksomhed omfatter i
jubilæumsåret følgende:
• Drifts- og administrationsbygning
(Håndværkerbyen 1)
• 2 vandbehandlingsstationer
(Greve i nord og Karlslunde i syd)
34
• 2 styrestationer
(Kildebrønde og Gjeddesdal)
• 36 vandindvindingsboringer
fordelt på 7 kildepladser
• Ca. 22 km råvandsledninger
• Ca. 250 km forsyningsledninger
Der leveres drikkevand til godt 15.800 vandaftagere/husstande,
svarende til skønsmæssigt
ca. 38.500 personer.
Med den indvindingsret på 3,5 mill. m³ og den
behandlingskapacitet, som Vandværket nu
råder over, skulle vi have sikkerhed for vandforsyningen
i en årrække også selvom det nuværende
vandforbrug skulle stige eller nogle af
boringerne skulle blive forurenet.
Der er i de senere år sket en stor udskiftning
såvel i bestyrelsen som i personalet, som følge
af alderspensionering. Niels Skov afgik som
formand i 2003 efter 25 år som formand og
afløstes af den mangeårige næstformand Erik
Jurlander. Jørgen Hansen afløstes af Lene V.
Ravn som kontorleder i 2003 og Torben Larsen
af Jakob Borup Jakobsen som driftsleder
i 2007. På Vandværket er der nu ansat 13
personer, heraf 3 i administrationsafdelingen
og 10 i driftsafdelingen
Den fortsatte udbygning med udvidelse af
Vandværkets forsyningsområde og herigennem
flere vandaftagere og øget administration,
har gjort det nødvendigt løbende, at
modernisere vort kontor- og regnskabssystem
og udnytte den stedfundne IT-udvikling.
En ny lov om vandsektoren har længe været
under forberedelse i Miljøministeriet og et lovforslag
benævnt ”Lov om Vandsektorens organisering
og økonomiske forhold” forventes
snarest vedtaget. Loven omhandler såvel kommunale
som private vandforsyninger, som leverer
mere end 200.000 m³ vand om året.
Greve Vandværk vil derfor blive omfattet af
loven, der forventes at være gældende fra 1.
januar 2010.

Status efter 75 år
Der er nedenfor samlet de væsentligste data m.v. vedrørende
vandværkets virksomhed i 2009.
Til sammenligning er i parentes angivet de tilsvarende data i 1984.
Station I ved Vandværksvej med 2 boringer ............. Nedlagt i 1978 og afhændet i 1982
Station II ved Vangeleddet med 3 boringer ............... Nedlagt i 1991 og afhændet i 1993
Station III ved Parkås med 4 boringer ...................... Nedlagt i 1988 og afhændet i 1995
Strandmarkens Vandværk II med 1 boring ............... Nedlagt i 2008, salg af grund venter
Kontor og værkstedbygning Vangeleddet 75 ............ Fraflyttet i 1993 og afhændet i 1995
Kontor og værkstedsbygning ................................ Håndværkerbyen 1
Station IV bag Grevehallerne
• Råvandskapacitet (13 boringer) ............................ 247 m 3 / time (234 m 3 / time)
• Styrestation Kildebrønde (9 boringer) .................... 220 m 3 / time
• Styrestation Gjeddesdal (5 boringer) ...................... 122 m 3 / time
• Station IV, råvandskapacitet i alt ........................... 623 m 3 / time (234 m 3 / time)
• Trykfilter (5 stk. á 60 m3 / time =) ....................... 300 m 3 / time (300 m 3 / time)
• Iltning med ren flaskeilt ....................................... (dosering efter behov)
• Rentvandstanke .................................................. 3100 m 3 (1000 m 3 )
• Rentvandspumper (7 stk.) .................................... 450 m 3 / time (325 m 3 / time)
• Mulighed for suppleringsvand fra KE (4 stk. pumper) 300 m 3 / time (300 m 3 / time)
• Nødstrømsanlæg der kobler ind ved strømsvigt ...... 275 kVA
• Mobilt nødstrømsanlæg ....................................... 80 kVA
Karlslunde Vandværk (overtaget fra kommunen i 2002)
• Råvandskapacitet (5 boringer i drift 24 timer / dg) . 23 m 3 / time
• Åbne sandfiltre (2 stk. kan udvides til 3 stk.) .......... 130 m 3 / time
• Iltningsanlæg ...................................................... 200 m 3 / time
• Rentvandstank .................................................... 1000 m 3
• Rentvandspumper (5 stk.) .................................... 250 m 3 / time
• Mulighed for suppleringsvand fra KE .................... 250 m 3 / time
• Nødstrømsanlæg der kobler ind ved strømsvigt ...... 100 kVA
• Doseringsanlæg med kuldioxid for undgåelse af kalkudfælning i filtre og ledningsnet
• Ny kildeplads med 3 boringer under etablering med en indvindingsret på 400.000 m 3 / år
Strandmarkens Vandværk I (overtaget i 2007)
• Råvandskapacitet (1 boring) ..................................... 11 m 3 / time
• Åbne sandfiltre (2 stk.)
• Rentvandstank ....................................................... 36 m 3
• Rentvandspumper (2 stk.) ........................................ 10 m 3 / time
• Suppleringsvand / nødforsyning fra Karlslunde VV .... 100 m 3 / time
35

Afslutning
Ved Vandværkets oprettelse i 1934 var befolkningstallet
i Greve-Kildebrønde Kommune
på godt 2.000 indbyggere, heraf kun en mindre
del i strandområdet. Hovedparten af de
beboere, der blev tilsluttet Vandværket var
imidlertid sommerhusbeboere med fast bopæl
i København.
Som det er beskrevet i dette jubilæumsskrift,
har Vandværket i den forløbne periode gennemgået
en udvikling sideløbende med kommunens
udvikling. I de første 25 år var den
forholdsvis rolig og indbyggerantallet var i
1959 steget til 4.020. I perioden efter 1960
er det imidlertid gået meget hurtigt og den nye
Greve Kommune, der blev dannet ved kommunalreformen
i 1970 gennem sammenlægning
af kommunerne Greve-Kildebrønde, Tune
og dele af Karlslunde-Karlstrup, var i 1984 på
godt 42.000 indbyggere.
Denne udvikling fortsatte i de følgende år, men
i et langsommere tempo. Ved udgangen af
2008 var der knap 48.000 indbyggere.
Ved kommunalreformen i 2007, hvor de
tidligere 272 kommuner blev sammenlagt til
98 blev Greve Kommune ikke direkte berørt
af sammenlægningen, men forblev selvstændig
med det hidtidige areal på ca. 60 km2. Ved
sammenlægningen og omdannelse af amterne
til 5 regioner, blev kommunen placeret som
den nordligste kommune sammen med Roskilde
i den nye Region Sjælland. Ishøj og Høje
Taastrup nord herfor blev samtidig de sydligste
kommuner i Region Hovedstaden. Som følge
af nedlæggelsen af Roskilde Amt fik kommunen
overført en række nye områder og opgaver
bl.a. på vandområdet.
Med overtagelsen af det Kommunale Vand-
værk og Strandmarkens Vandværk i Karlslunde
36
blev forsyningsområdet væsentlig udvidet og
det forsyner nu et område med et antal beboere
på godt 38.000. Som følge af dette
større forsyningsområde blev navnet Greve
Strands Vandværk ændret til Greve Vandværk.
Af oversigtskortet side 20-21 fremgår
de enkelte vandværkers forsyningsområde.
Vandforsyningen er således i henhold til Greve
Kommunes Vandforsyningsplan fordelt mellem
Greve Vandværk, Kildebrønde bys Vandværk,
Greve Landsby Vandværk, Tune Vandværk,
Karlslunde Bys Vandværk og Karlslunde
Strands Vandværk. De er alle private vandværker.
De foretagne udbygninger og moderniseringer
af Vandværket gennem årene har været
påkrævet for at opfylde det stigende behov for
vand i forsyningsområdet samt de stigende
krav til vandkvalitet og forureningskontrol.
Bestemmelserne herom er fastsat i den seneste
Lov om vandforsyning m.v., der trådte i
kraft den 1. april 1980 og hvori der i den mellemliggende
periode er foretaget en lang række
ændringer. I medfør af loven har Miljøministeriet
og Miljøstyrelsen endvidere udsendt
et antal bekendtgørelser og cirkulærer, som
grundlag for det tilsyn og den kontrol, der skal
udføres af regionen, embeds-lægen, kommunalbestyrelsen
og Vandværket.
En betingelse for at drive og bevare et privat
vandværk af vores størrelse er derfor, at vi til
enhver tid kan leve op til de samfundsmæssige
forpligtelser, som det indebærer. Det er
bestyrelsens håb og tro, at vi har andelshavernes
fulde støtte i dette arbejde. Det forudsætter
imidlertid, at der fortsat er andelshavere, som
vil indtræde i bestyrelsen og deltage i udførelsen
af de i vedtægterne fastlagte opgaver.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen
Bestyrelsens sammensætning efter den 75. ordinære generalforsamling den 28. april 2009 er:
Formand: Erik Jurlander
Næstformand: Preben Fogd Jørgensen
Øvrige bestyrelsesmedlemmer: Flemming Møller
Uffe Petersen
Hans G. Larsen
Bent Mårtensson