III. ErstatnIng & KontraKt - KØBErEt - Brinth & Hillerup

Et forbehold kan være konkret og afgrænset til enkelte forhold i en købsaftale,
men kan omvendt være formuleret generelt, således at sælger fraskriver sig et-
hvert ansvar for mangler.
Forbehold, der er afgrænsede og konkrete, accepteres som udgangspunkt, da
køber i forbindelse med købsaftalens indgåelse som oftest kan overskue konse-
kvenserne af sådanne ansvarsfraskrivelser. Forbehold af denne karakter udgør
dermed sædvanligvis en bindende del af parternes købsaftale, jf. købelovens §
1, stk. 1. 31
Hvis forbeholdet derimod er generelt og f.eks. meget bredt formuleret, kan et
sådant forbehold derimod i mange situationer alene tillægges begrænset betyd-
ning. Det må bl.a. ses i lyset af, at der i købelovens § 47 er indsat en bestem-
melse, hvis indhold kaldes caveat emptor-grundsætningen. Ifølge bestem-
melsen kan køber pålægges en undersøgelsespligt, jf. nærmere nedenfor i af-
snit 5.2.14.
Herudover fritager et generelt forbehold ikke sælger for ansvaret for de positive
oplysninger om salgsgenstanden, som sælger afgiver, eller sælgers ansvar for
urigtige eller vildledende oplysninger, den loyale oplysningspligt samt ansvaret
for, at salgsgenstanden besidder væsentlige egenskaber mv.
Det følger af købelovens § 77, at sælger ikke gyldigt kan tage generelle forbe-
hold for mangler i forbrugerkøb.
5.2.12 Øvrige krav til salgsgenstanden, som ikke fremgår eller kan
udledes af aftalens ordlyd
Ud over aftalens ordlyd og hvad der ellers kan udledes af omstændighederne,
gælder en række almindelige krav til en salgsgenstand. Det følger af princippet i
købelovens § 76, stk. 1, nr. 4, der er en form for opsamlingsbestemmelse ved-
rørende mangelbegrebet.
I det følgende gives en kort redegørelse for disse almindelige krav til salgsgen-
standen.
31 Jf. Lookofsky, Joseph & Ulfbeck, Vibe: "Køb - Dansk indenlandsk købsret", 3. udgave (2008), Jurist-
og Økonomforbundets Forlag, side 86 ff.
26