DEN NORDISKE MAND - Nordvision

DEN NORDISKE MAND
——
5 programmer om maskulinitet i norden anno 2006
DEN NORDISKE MAND er produceret af DR Undervisning
i samarbejde med NRK, FST og UR
Nordvision samproduktion

DEN NORDISKE MAND
Evaluering af en fællesnordisk tv-produktion
Kbh. december 2005.
-------------------------------------------------------------------
”Den Nordiske mand” (DNM) er en fællesnordisk tv-produktion under Nordvision i
5 afsnit af 28:30 min.. Serien blev optaget og klippet i 2005 og sendes i foråret 2006.
Programmerne handler om følgende emner: Mænd og kærlighed, mænd alene, mænd
og arbejde, mænd og farsrollen, og mænd og vold.
Hvert program er bygget op efter den samme skabelon: 3 case historier, et ekspert
interview, arkivmateriale og sketches (til breakers) og en fi ktions ramme, hvor seriens
vært, en indisk antropolog, guider os igennem programmet. Præmissen for
serien er, at den nordiske mand er en truet dyreart. Programmernes mål er derfor at
’fremtidssikre’ ham. Formen er en rammehistorie, hvor en indisk antropolog på studietur
kigger grundigt på os nordboere med ’videnskabelige’ øjne. Med statistik og
nærgående spørgsmål undersøger han hvordan ’manden’ klarer sig i kølvandet på det
moderne samfunds ændrede kønsrollemønstre. Maskulin identitetskrise, ensomme
karrieremænd eller glade familiefædre med bløde værdier? Case historierne belyser,
hvad det er for udfordringer, den nordiske mand møder i sin tilværelse, og hvordan
klarer han dem.

PRODUCENTER
——
DR v. DR Undervisning har været hovedproducent på programserien med FST, UR
og NRK som samproducenter. Hvert land har bidraget med økonomisk støtte til programrækken,
herunder også en journalist. Der er produceret 3-4 case historier og ét
ekspert interview fra hvert land, og alle lande er repræsenteret i hvert program. Serien
er produceret som en reel samproduktion med en fællesnordisk redaktion samlet i
Købehavn i dele af forløbet.
Redaktionen bestod af:
Kjell Erik Moen (journalist fra NRK)
Asta Dahlman (journalist fra FST)
Stefan Wrenfelt (journalist fra UR)
Nille Westh (journalist fra DR)
Anders Graver (praktikant DR)
Sissen Louise Leidesdorff (produktionsleder DR)
Else Bro Thuestad (redaktionsleder DR)
Udover disse var der også 2 danske fotografer: Stig Bomholt og Per Frederik Schiöld,
samt 2 danske klippere: Hanne Marie Vinkel og Bertel Moltved. Til antropologdelen
var der endvidere instruktør og manuskriptforfatter Anders Johansen og ’antropolog’
Arun Sharma.
Det er første gang vi i NV gruppen, at en programserie er produceret på denne måde.
Produktionsformen bygger videre på erfaringer fra tidligere samproduktioner, her
især ”Cosmomind” (1 og 2), hvor en fi nsk journalist (Asta Dahlman) deltog i en redaktion
i Stockholm. Idéen bag produktionsmodellen har været at skabe homogene
programmer med bredt nordisk sigte, samtidigt med at man drager fordel af nogle
mere direkte arbejdsgange med én fælles redaktion.
Denne rapport videregiver redaktionens erfaringer med produktionen af DNM og
giver samtidigt gode råd til fremtidige fællesnordiske produktioner.
”Jeg har stor sans for fellesnordiske prosjekter. De er helt klart med på å utvikle en fellesnordisk
identitet for seere/lyttere. Og i EUs Europa er nordisk/skandinavisk identitet og samarbeid
viktigere for folk (i hvert fall nordmenn) enn kanskje noen gang. Et nordisk forum
kan også være stedet for å ta mer tak i de store, globale spørsmålene?”
Kjell Erik Moen
KORT OM BAGGRUND, KONCEPT OG FORM
——
Erfaringer fra tidligere samproduktioner har vist, at det er meget godt at have et klart
udviklet koncept inden man starter et projekt op - så man ikke i fællesskab skal fi nde
frem til form, indhold m.v.. DR påtog sig derfor opgaven at stå for den indledende
konkretisering af projektet, og udvikle et tydeligt koncept inden projektstart. I den
anledning afholdt DR i december 2004 et 2 dages udviklingsseminar (14. - 15. dec.)
i samarbejde med DR Udvikling, hvor vi afprøvede BBC’s kreativitetsmodel - Disciplined
Innovation - en model udviklet i samarbejde med Stanford Research Institute
som er førende på verdensplan indenfor innovation. Den nordiske mand var det første
projekt i DR hvor vi afprøvede denne model i praksis. Resultatet blev det ramme koncept
som blev præsenteret for de nordiske redaktører på et fælles opstartsmøde i februar
2005, sammen med forslag til samarbejdsmodel og projektforløb. Efter godkendelse
blev der skrevet forslag til præmisser til hvert program, samt forslag til profi ler på
cases. Dette lå klart til redaktionen når de samledes i København første gang, sammen
med formmæssige overvejelser, samt udkast til manuskript til antropologdelen.
Idéen var, som baggrundsgruppen udtrykte det, ”at styre formen fra DR, men
samtidigt udnytte de enkelte tilrettelæggeres ’ekspertviden’ om deres egne lande på
indholdssiden.” Det homogene i produktionerne skulle sikres ved at redaktionen med
udgangspunkt i en allerede fastlagt ramme, skulle fi nde egnede cases/problemstil-

linger sammen. Tanken var at man ved at diskutere de mulige cases ville sikre at
problemstillingerne var relevante/interessante for alle de nordiske lande - og at casene
kunne supplere hinanden og blandes i de enkelte programmer. Ensartetheden skulle
yderligere sikres ved at fotograferne på alle casene var de samme og at alle programmerne
blev klippet i Danmark. Samarbejdsformen krævede at tilrettelæggerne fra
Norge, Sverige og Finland skulle bo sammen i deres researchperiode samt når deres
indslag skulle klippes - både for at spare penge, men også for at styrke det sociale
sammenhold.
Overordnet blev der produceret 15 cases af 4-8 min. længde af de fi re tilrettelæggere
og i alt 5 ekspertinterview. Budgettet afsatte pr. case følgende tidsramme for de nordiske
journalister:
3 ugers indledende research (i DK)
5 research dage (i deres hjemland)
4 optagedage inkl. transport (i deres hjemland)
4 dage til logning og manus (i deres hjemland/ evt. DK)
4 dage til klipning (i DK)
Udover dette kom selve antropologdelen der blev optaget til sidst i forløbet, samt den
endelige sammenklipning af programmerne.
Formen blev diskuteret intenst allerede i idé fasen og samråd med DR Udvikling;
Hvordan lave programmer der er interessante for alle de nordiske lande, og som kan
sendes på vidt forskellige tidspunkter? Hvordan få et bredt segment af nordiske mænd
til at interessere sig for kønsroller og sociologiske ændringer i det moderne samfund
(selv om det i princippet er meget vedkommende for dem?) Svaret var: originalitet i
form, underholdning og gode cases.
Formen skulle være en naturvidenskabelig tilgang til den nordiske mand set som
”handyr” med egne evner, lyster og forpligtelser men også som mand i en moderne
ligestillet verden, der kræver en høj grad af fl eksibilitet. Hvordan ser hans verden ud,
hvor bor han, hvordan reagerer han, hvordan udtrykker han sine følelser, hvad er hans
behov? Alle journalister havde samme checkliste med hjemmefra til billedsiden. Det
naturvidenskabelige billedkoncept skulle undersøge hans private omgivelser (det helt
nære og hans nabolag), have et interviewbillede af ham i nøjagtig samme position og
bruge effekter som stærkt telede billeder og rushpans. Billedsiden var kort sagt prioriteret
meget højt, både for at skabe homogenitet mellem programmerne, men også
for at skabe visuelt interessante og stilsikre portrætter af forskellige nordiske mænd.
ERFARINGER FRA ”DEN NORDISKE MAND”
——
Kort fortalt har tilbagemeldingerne på erfaringerne med ”Den Nordiske Mand” været
meget positive, men også med en række erfaringer, der vil kunne bruges i andre
projekter. Alle har følt, at de har været med i et projekt, der ud over at have haft et
ambitiøst formmæssigt udgangspunkt, også har fået et markant løft af at være tænkt
som en fællesnordisk produktion.
a – Fælles redaktion - fælles interesse
Kjell Erik Moen (N) mener ikke, at han har oplevet store forskelle i arbejdsmetoder
de nordiske lande imellem. Tværtimod har det at tænke nordisk været spændende og
åbnet op for nye perspektiver. ”Det skaper kontakter, inspirerer og tilfører energi som hver
enkelt tar med seg til sine egne redaksjoner hjemme. Prosjektet har helt klart tjent masse på
å skape en egen redaksjon: Enhetlighet i form og innhold som jeg tror vil merkes tydelig på
serien. Hadde vi sittet hver på vår tue ville resulatetet temmelig sikkert spriket mye mer”.
Nille westh (DK): ”Det har været rigtig godt at arbejde sammen i den indledende fase og
tage så mange diskussioner som muligt mens vi sad over for hinanden. Det var også sjovt
at opleve hvor godt vi passede sammen og der var en meget konstruktiv og respektfuld og
ikke mindst humoristisk tone helt fra starten. Jeg håber at det indledende fællesarbejde har

harmoniseret vores historier i forhold til hinanden, således at projektet for seerne virker helstøbt
og med en gennemgående, og der ikke er tydelig forskel på hvem der har lavet hvilke
historier. Men jeg tror det var godt, at vi hver i sær tog os af vores hjemlands historier og
dermed udnyttede vores hjemmebanefordele”.
Tematisk har der ikke været mange besværgeligheder ved at sætte lighedstegn imellem
mandens vilkår i de nordiske lande. Forskellene eksisterer helt klart mere på
tværs af sociale skel end landegrænserne. Emnet har derfor været velvalgt i fht. en
nordisk fælles produktion, da problemstillingerne ligner hinanden en del og er direkte
sammenlignelige landene imellem.
Kjell Erik tændte straks på tematikken, men følte dog at det redaktionelle oplæg
lyste lidt for meget af en kvindelig synsvinkel på manden. ”Det var mer ”kvinnens
problemer med mannen” enn mannens egne perspektiver”. Research perioden i maj blev
blandt andet brugt på at tilføre case-oplæggene lidt mere saft og kraft. Programmet
”sundhed” blev skiftet ud med ”vold” og i programmet om ensomhed blev fokus vendt
fra de negative aspekter (ensomhed som skyldes mangelen på en kvinde), til også at
belyse de positive sider som mænd og venskab og mænd der får afl øb for deres frihedstrang
i f.eks. i bestemte erhverv eller naturen.
Research fasen hjalp godt med til ”koble” de enkelte tilrettelæggere op på projektet
og tilføre konceptet nationale perspektiver.
b – Om det nordiske samarbejde og arbejdsprocessen
Anders Johansen: ”Dejlige nye kolleger, først og fremmest - og en bredere fælles referenceramme.
Man er nysgerrig efter de andres erfaringer på en anden måde end ellers, fordi det
er spændende at høre om andres forhold, erfaringer og programserier”
Stefan Wrenfelt: ”Jeg syns det har väret inspirerende, även om det ikke har väret särskilt
stor forskil på måden at arbejde på (i de nordiske lande). Främst at vi har så meget fälles.
Jag får lust på at arbejde mer på den måden. Verden blir lidt större än den svenske lille
andedam”.
Nille Westh: ”Som tilrettelægger er det meget inspirerende at arbejde sammen med sine
nordiske kollegaer da vi jo har nogle public service traditioner og -udfordringer til fælles som
ikke mange andre lande i verden deler med os. Som seer synes jeg det er en rigtig god ide
med fælles nordiske produktioner netop fordi det giver en fornemmelse af et fællesskab med de
andre nordiske lande, det er interessant og ofte også underholdende at vide hvordan det går
med ”bror” og ”søster”.
Per Frederik Skjold: ”Det som jag tycker var speciellt spännande med projektet var att
man hade en vilja och ett Intresse i ett stilistiskt visuellt koncept. Det är otroligt viktigt för
ett projekt att man har de riktiga ”glasögonen” som man ser sitt ämne genom och som sedan
ligger till grund för t ex projektets fotografi ska stil.”
Kjell Erik: ”De første ukene opplevde jeg som helt avgjørende for alt som skjedde videre i
produksjonen. Vi ble kjent med hverandre og kom på innsiden av prosjektet. Og det ga en
trygghet på min egen plass i prosjektet som jeg er overbevist om at førte til at jeg gjorde en
bedre jobb. Arbeidsvilkårene var suverene hele veien. Vi hadde utstyret vi trengte, og det var
satt av god tid til opptak og redigering.. ”
c – Dummy og efterkritik
Trods at form og stil blev diskuteret og videreudviklet i researchfasen, udtrykte alle,
både tilrettelæggere og fotografer, et efterfølgende behov for, at der havde været lavet
en dummy på både case og værts delen.
Stefan Wrenfelt: ”Det eneste det virkeligen bordt ha väret anerledes var at det ikke blev
lavet en eller anden slags pilot. Et enkelt pröve, et test. Ord siger meget, men nongang ikke
tillsräkeligt.”
Kjell Erik : ”Når det gjelder research hadde vi nok tid til å fi nne caser, men kanskje ikke nok
til å fi nne de aller beste. Kunne nok ønsket meg tid til å kunne ”caste” litt mer enn vi gjorde
– treffe folk på forhånd og ha tid til å evnt. forkaste dem og fi nne nye. Det tror jeg ville gitt
oss et bedre utvalg av menn”.

Anders Johansen (DK) som havde været med i konceptudviklingsfasen, og skulle
instruere ”antropologen” til værts delen, kom tilbage til redaktionen i august da de
fl este af casene var optaget. Han oplevede at konceptet havde skiftet form siden han
havde skrevet på det første manus:
”Jeg havde nok forventet at casene havde en del mere ”glimt i øjet” / humor i sit greb om de
medvirkende. At dyreprogram -vinklen havde været en del af kontrakten med dem, der
medvirker.
Således kunne man have lavet fl ere opstillede halv-humoristiske situationer med de
medvirkende - noget jeg tror havde været gavnligt i.fht. at nå primærmålgruppen”.
Anders brugte desuden noget mere tid end beregnet i løbet af september - november
for at få de forskellige dele af programmet til at virke som en helhed. Casene blev
mere ”dybe” og sensitive end han havde forventet, og det kostede det blod, sved og
ekstraarbejde at få tillempet humorkonceptet til de enkelte cases. Det er svært at pege
på præcis hvad, som fi k projektet til at dreje i den retning: en oplagt grund kunne
være tilrettelæggernes præference for den mere seriøse type dokumentar, men også en
forvirring omkring hvordan det visuelle koncept skulle implementeres.
Per Frederik Skjold: ”Ett par ting har nog förvirrat något. Det lades ut några gemensamma
”dogmeregler” som skulle passa in i alla reportagen men som var tankar från skrivbordet
och inte alltid passade in när vi kom ut i marken. I några av reportagen var vi tvugna att
bryta reglerna. Det är otroligt svårt att göra närmast fi ktionsmässiga beslut till programdelar
som bygger på dokumentär. Ofta kommer man att tvinga huvudpersonen in i något som
inte speglar verkligheten”.
Kjell Erik: ”Det er også mulig at prosjektledelsen i stedenfor å halvveis åpne for diskusjon
om form og stil, når det meste likevel var lagt, kunne si at ”dette er rammene, slik skal det
se ut m.m.”. Dette ble delvis gjort, men likevel med stor åpning for innspill. Det er jo i utgangspunktet
bra, for det har med vår følelse av delaktighet å gjøre, men kanskje skulle man
heller jobbet med å forklare og motivere de valgene som allerede var gjort. Da tror jeg vi
raskere ville akseptert og forstått rammene og kunnet jobbe effektivt ut fra dem”
Konkluderende kan man sige, at konceptet ændrede sig en smule fra start til slut
- forskellige folk tilføjede forskellige ting. Om det så har været en ulempe er ikke
sikkert - casene står stærkt, antropologdelen i den reviderede og nedtonede udgave
binder fi nt de mere sensitive cases sammen, og det konceptuelle skinner stadig igennem
i billedstilen.
GODE ERFARINGER VED PRODUKTIONEN AF DNM
——
Det ’nordiske aspekt’ er absolut en kilde til dynamik og humor i samarbejds processerne.
Alle havde fornemmelsen af, at de var i gang med noget ”stort”.
Samproduktioner giver tilrettelæggerne nye erfaringer og ikke mindst et nyt og
større network.
Temaet i DNM var umiddelbart relevant og interessant for alle lande og derfor
nemt at fi nde en fælles vinkel på.
Fælles fodslag om hvad der egentlig er en ”god historie”. Måden at arbejde på
synes ikke at afvige meget imellem de nordiske lande.
Public service traditionen i de nordiske lande ligner også hinanden, og det er ikke
svært at fi nde koncepter, som kan passe ind i fl ere landes målsætninger.
En fordel at programmernes rammehistorie (antropologen på ”studietur”), er på
engelsk, da ingen lande bliver forfordelt mht. sprog, og at norden bliver betragtet
samlet af en udenforståendes nysgerrige øjne.

Den visuelle / stilistiske vinkel var en god og konstruktiv udfordring: Rart at
for tilrettelæggerne at tænke billederne ind allerede på et tidligt tidspunkt i processen.
Produktionen af casene forløb rigtig godt. Tiden der var afsat til research, optagelse
og logning/klipning fungerede fi nt, selvom man jo aldrig kan få for meget
af den.
Et kæmpe plus at have ”indfødte” researchere i hvert land - på denne måde kan
man nå en dybde, det kan være svært at nå, hvis et enkelt land havde stået for al
researchen.
Rigtig, rigtig godt med en fælles redaktion: At redaktionen fysisk opholder sig
sammen i en periode er med til at skabe en fagligt bedre arbejdsproces end hvis
tilrettelæggerne udelukkende arbejde hver for sig - selv om det måske ville være
billigere.
Det sociale aspekt ved en fælles redaktion giver et godt arbejdsklima. Og her lå
redaktionen i top. Fælles madlavning, byture og div. arrangementer forstærkede
sammenholdet.
Tilrettelæggerne var godt ”castede”: Alle var meget motiverede og gjorde en stor
indsats for at skabe en fælles dynamik i redaktionen. Researchfasen er meget
vigtig for at sammentømre redaktionen og sikre en ensartethed i produktionen.
GODE RÅD TIL NÆSTE GANG:
PERSPEKTIVER OG FREMTIDIGE PROJEKTER.
——
Finansieringen af DNM kan vise vej i forhold til fi nansieringen af nordiske samproduktioner
af denne art i fremtiden. Produktionen har fået ekstern støtte fra bl.a. EU
og Barne- og Familiedepartementet i Norge, udover støtten fra Kabelfonden og de
enkelte landes bidrag. Budgettet havde således en fornuftig størrelse på trods af at de
enkelte landes kontante indskud til projektet ikke var særligt stort. Lignende fi nansieringsmåder
kan udforskes i fremtiden.
Gode råd - herunder forslag til hvordan man kan gøre produktionsmodellen billigere,
baseret på erfaringer fra DNM:
Tilrettelæggerne kan selv fi lme deres historier, evt på DV-format (pd-170). Fordelene
er ikke kun økonomiske - der kan komme en bestemt nærhed i historierne
og produktionsformen er meget fl eksibel. MEN det kræver at tilrettelæggerne
også er visuelt stærke.
Tilrettelæggerne kan selv klippe deres indslag sammen i deres eget land, på
desktop niveau. (Off-line) De kan løbende sende deres indslag til godkendelse
hos redaktionslederen via mail.
Praktisk: tilrettelæggere skal være villige til at bo billigt under seminar og i klippefase
(lejlighed frem for hotel), købe økonomiklasse fl ybilletter og bruge cykler
og buskort osv.
Tilrettelæggerne og deres respektive TV-stationer skal på forhånd kende og godkende
produktionsformen: Lønnen til tilrettelæggerne bliver betalt som enhedsløn,
produktionsfaciliteter som kontorplads og redigering inkluderes. Samtidig
er det selvfølgelig vigtigt, at TV-stationerne sender de rigtige folk. Profi len for
en tilrettelægger er: fl eksibel, selvstændig, i stand til at forstå og diskutere ret-

ningslinier på afstand (over mail og telefon), rejsevant, teknisk som journalistisk
velfunderet og selvfølgelig èn, der synes at ”det nordiske aspekt” er en sjov udfordring.
Der skal laves et grundigt koncept både på det visuelle og det indholdsmæssige,
inden de nordiske tilrettelæggere ankommer til et seminar (stillbilleder kan
evt. laves som dummy). Det er vigtigt at konceptet har klare retningslinier, der
kan hjælpe med at afklare tvivl, når redaktionen ikke er samlet. Men konceptet
skal heller ikke være mere fast end at tilrettelæggernes idéer og kompetencer
tilgodeses.
I visse produktioner kunne man lægge arbejdet med f.eks. grafi k/ web ud til
afgangselever på grafi ske uddannelser.
Meget vigtigt at det sociale fungerer: alle skal føle sig som en del af et team.
Gode aktiviteter når man er samlet, og tid til god kommunikation, når journalister,
klippere, fotografer m.fl . har brug for feedback.
Konceptet for tv - produktionen skal være egnet til nordisk samarbejde. Dvs.
at man skal tænke i ”det nordiske islæt” - hvordan man gør historier fra ét land
interessante for de andre nordiske lande?
Mht. samarbejdet med de nordiske tv-stationer, er det vigtigt:
At afstemme forventninger mellem hovedproducent og samarbejdspartnere, da
produktionsforhold og lønninger kan være forskellige fra land til land og tv-station
til tv-station.
At have klare aftaler med de enkelte lande og tv-stationer om, hvad der er indbefattet
i en samarbejdsaftale: leje af kontorfaciliteter, redigeringsudstyr, arbejdsvilkår
(antal dage/ historie) osv.
På et tidligt tidspunkt have klare rammer for hvad arbejdsvilkårene er på den
givne produktion, så tv-stationen kan sende de rigtige folk til opgaven (her var
DNM heldige).
-------------------------------------------------------------------

Nordisk samarbejde er en god ting! Vi er jo på mange måder brødre og søstre i ånden,
og fordelene ved at lave TV sammen er tydelige: den nordisk identitet bliver styrket
og journalisterne får en god udfordring og et større netværk. Og så skal man vel også
nævne samdriftsfordelene!
Produktionen af ”Den Nordiske Mand” viser at et nordisk samarbejde kan være
yderst frugtbart. Det bliver muligt at fortælle historier, der ikke kun dækker geografi
sk bredere, men også uddyber problemfelter og tematikker som vi har tilfælles her
i norden.
” Den Nordiske Mand” skal sendes i Danmark, Norge, Sverige og Finland i løbet af
foråret 2006. Vi glæder os!
Redaktionen:
Anders Johansen (manus/instruktør)
Asta Dalman (FST)
Stefan Wrenfelt (UR)
Kjell Erik Moen (NRK)
Nille Westh (DR)
Anders Graver (praktikant)
Else Bro Thuestad (redaktionsleder)
Sissen Louise Leidersdorff (produktionsleder)
Stig Bomholt (fotograf)
Per Fredrik (fotograf)
Hanne Marie Vinkel (klipper)
Bertel Moltved (2 klipper)
Vært:
Arun Sharma
Skuespillere:
Kristian Holm Joensen
Christine Marstrand la Cour
Tanja Strøier Overgaard (A)
Lotte Munk Fure
.