DEN NORDISKE MAND - Nordvision

Recommendations

Info

linger sammen. Tanken var at man ved at diskutere de mulige cases ville sikre at problemstillingerne var relevante/interessante for alle de nordiske lande - og at casene kunne supplere hinanden og blandes i de enkelte programmer. Ensartetheden skulle yderligere sikres ved at fotograferne på alle casene var de samme og at alle programmerne blev klippet i Danmark. Samarbejdsformen krævede at tilrettelæggerne fra Norge, Sverige og Finland skulle bo sammen i deres researchperiode samt når deres indslag skulle klippes - både for at spare penge, men også for at styrke det sociale sammenhold. Overordnet blev der produceret 15 cases af 4-8 min. længde af de fi re tilrettelæggere og i alt 5 ekspertinterview. Budgettet afsatte pr. case følgende tidsramme for de nordiske journalister: 3 ugers indledende research (i DK) 5 research dage (i deres hjemland) 4 optagedage inkl. transport (i deres hjemland) 4 dage til logning og manus (i deres hjemland/ evt. DK) 4 dage til klipning (i DK) Udover dette kom selve antropologdelen der blev optaget til sidst i forløbet, samt den endelige sammenklipning af programmerne. Formen blev diskuteret intenst allerede i idé fasen og samråd med DR Udvikling; Hvordan lave programmer der er interessante for alle de nordiske lande, og som kan sendes på vidt forskellige tidspunkter? Hvordan få et bredt segment af nordiske mænd til at interessere sig for kønsroller og sociologiske ændringer i det moderne samfund (selv om det i princippet er meget vedkommende for dem?) Svaret var: originalitet i form, underholdning og gode cases. Formen skulle være en naturvidenskabelig tilgang til den nordiske mand set som ”handyr” med egne evner, lyster og forpligtelser men også som mand i en moderne ligestillet verden, der kræver en høj grad af fl eksibilitet. Hvordan ser hans verden ud, hvor bor han, hvordan reagerer han, hvordan udtrykker han sine følelser, hvad er hans behov? Alle journalister havde samme checkliste med hjemmefra til billedsiden. Det naturvidenskabelige billedkoncept skulle undersøge hans private omgivelser (det helt nære og hans nabolag), have et interviewbillede af ham i nøjagtig samme position og bruge effekter som stærkt telede billeder og rushpans. Billedsiden var kort sagt prioriteret meget højt, både for at skabe homogenitet mellem programmerne, men også for at skabe visuelt interessante og stilsikre portrætter af forskellige nordiske mænd. ERFARINGER FRA ”DEN NORDISKE MAND” —— Kort fortalt har tilbagemeldingerne på erfaringerne med ”Den Nordiske Mand” været meget positive, men også med en række erfaringer, der vil kunne bruges i andre projekter. Alle har følt, at de har været med i et projekt, der ud over at have haft et ambitiøst formmæssigt udgangspunkt, også har fået et markant løft af at være tænkt som en fællesnordisk produktion. a – Fælles redaktion - fælles interesse Kjell Erik Moen (N) mener ikke, at han har oplevet store forskelle i arbejdsmetoder de nordiske lande imellem. Tværtimod har det at tænke nordisk været spændende og åbnet op for nye perspektiver. ”Det skaper kontakter, inspirerer og tilfører energi som hver enkelt tar med seg til sine egne redaksjoner hjemme. Prosjektet har helt klart tjent masse på å skape en egen redaksjon: Enhetlighet i form og innhold som jeg tror vil merkes tydelig på serien. Hadde vi sittet hver på vår tue ville resulatetet temmelig sikkert spriket mye mer”. Nille westh (DK): ”Det har været rigtig godt at arbejde sammen i den indledende fase og tage så mange diskussioner som muligt mens vi sad over for hinanden. Det var også sjovt at opleve hvor godt vi passede sammen og der var en meget konstruktiv og respektfuld og ikke mindst humoristisk tone helt fra starten. Jeg håber at det indledende fællesarbejde har
harmoniseret vores historier i forhold til hinanden, således at projektet for seerne virker helstøbt og med en gennemgående, og der ikke er tydelig forskel på hvem der har lavet hvilke historier. Men jeg tror det var godt, at vi hver i sær tog os af vores hjemlands historier og dermed udnyttede vores hjemmebanefordele”. Tematisk har der ikke været mange besværgeligheder ved at sætte lighedstegn imellem mandens vilkår i de nordiske lande. Forskellene eksisterer helt klart mere på tværs af sociale skel end landegrænserne. Emnet har derfor været velvalgt i fht. en nordisk fælles produktion, da problemstillingerne ligner hinanden en del og er direkte sammenlignelige landene imellem. Kjell Erik tændte straks på tematikken, men følte dog at det redaktionelle oplæg lyste lidt for meget af en kvindelig synsvinkel på manden. ”Det var mer ”kvinnens problemer med mannen” enn mannens egne perspektiver”. Research perioden i maj blev blandt andet brugt på at tilføre case-oplæggene lidt mere saft og kraft. Programmet ”sundhed” blev skiftet ud med ”vold” og i programmet om ensomhed blev fokus vendt fra de negative aspekter (ensomhed som skyldes mangelen på en kvinde), til også at belyse de positive sider som mænd og venskab og mænd der får afl øb for deres frihedstrang i f.eks. i bestemte erhverv eller naturen. Research fasen hjalp godt med til ”koble” de enkelte tilrettelæggere op på projektet og tilføre konceptet nationale perspektiver. b – Om det nordiske samarbejde og arbejdsprocessen Anders Johansen: ”Dejlige nye kolleger, først og fremmest - og en bredere fælles referenceramme. Man er nysgerrig efter de andres erfaringer på en anden måde end ellers, fordi det er spændende at høre om andres forhold, erfaringer og programserier” Stefan Wrenfelt: ”Jeg syns det har väret inspirerende, även om det ikke har väret särskilt stor forskil på måden at arbejde på (i de nordiske lande). Främst at vi har så meget fälles. Jag får lust på at arbejde mer på den måden. Verden blir lidt större än den svenske lille andedam”. Nille Westh: ”Som tilrettelægger er det meget inspirerende at arbejde sammen med sine nordiske kollegaer da vi jo har nogle public service traditioner og -udfordringer til fælles som ikke mange andre lande i verden deler med os. Som seer synes jeg det er en rigtig god ide med fælles nordiske produktioner netop fordi det giver en fornemmelse af et fællesskab med de andre nordiske lande, det er interessant og ofte også underholdende at vide hvordan det går med ”bror” og ”søster”. Per Frederik Skjold: ”Det som jag tycker var speciellt spännande med projektet var att man hade en vilja och ett Intresse i ett stilistiskt visuellt koncept. Det är otroligt viktigt för ett projekt att man har de riktiga ”glasögonen” som man ser sitt ämne genom och som sedan ligger till grund för t ex projektets fotografi ska stil.” Kjell Erik: ”De første ukene opplevde jeg som helt avgjørende for alt som skjedde videre i produksjonen. Vi ble kjent med hverandre og kom på innsiden av prosjektet. Og det ga en trygghet på min egen plass i prosjektet som jeg er overbevist om at førte til at jeg gjorde en bedre jobb. Arbeidsvilkårene var suverene hele veien. Vi hadde utstyret vi trengte, og det var satt av god tid til opptak og redigering.. ” c – Dummy og efterkritik Trods at form og stil blev diskuteret og videreudviklet i researchfasen, udtrykte alle, både tilrettelæggere og fotografer, et efterfølgende behov for, at der havde været lavet en dummy på både case og værts delen. Stefan Wrenfelt: ”Det eneste det virkeligen bordt ha väret anerledes var at det ikke blev lavet en eller anden slags pilot. Et enkelt pröve, et test. Ord siger meget, men nongang ikke tillsräkeligt.” Kjell Erik : ”Når det gjelder research hadde vi nok tid til å fi nne caser, men kanskje ikke nok til å fi nne de aller beste. Kunne nok ønsket meg tid til å kunne ”caste” litt mer enn vi gjorde – treffe folk på forhånd og ha tid til å evnt. forkaste dem og fi nne nye. Det tror jeg ville gitt oss et bedre utvalg av menn”.
Page 1 and 2: DEN NORDISKE MAND —— 5 programm
Page 3: PRODUCENTER —— DR v. DR Undervi
Page 7 and 8: Den visuelle / stilistiske vinkel v
Page 9: Nordisk samarbejde er en god ting!

DEN NORDISKE MAND - Nordvision

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?