Æ' Folkevuen Juni 2010 - VW klub syd

Klubbens bestyrelse og kontaktpersoner:
Formand
Claus Mikkelsen
Bakkesvinget 27
6340 Kruså
Tlf. 23725583
E-mail: vwclaus@mail.dk
Kasserer
Edith Quvang
Solvang 7
6100 Haderslev
Tlf. 74525338
Best. medlem
Henning Sønnichsen
Fredstedvej 2, Fredsted
6100 Haderslev
Tlf. 74525015 / 29101867
E-mail: henning.s@privat.dk
Best. medlem
Helle Schulz von Wallmoden
Varnæsvej 569
6200 Aabenraa
Tlf. 26 49 68 85
E-mail: helle.schulz@yahoo.dk
1. suppl./garagemester
Henry Quvang
Solvang 7
6100 Haderslev
Tlf. 74525338
Klubbens hjemmeside:
www.vwklubsyd.dk
Næstformand
Stig Asmussen
Gammeldam 11, Egedal
6200 Aabenraa
Tlf. 74627500
E-mail: karinstig@oncable.dk
Revisor/redaktør
Lars Pedersen
Buskhusevej 5, Ustrup
6500 Vojens
Tlf. 74545298
E-mail: folkevuen@mail.tele.dk
Best. medlem
Henrik Højland
Præstevænget 2
6100 Haderslev
Tlf. 74566052
E-mail: vwtumpen@mail.dk
2. suppl./garagemester
Jens Bille
Fasanvej 18
6100 Haderslev
Tlf. 74530842
E-mail: jensbille@yahoo.dk
Klubbens værksted:
Hvis du ønsker at bruge klubbens værksted,
så kontakt en af klubbens to garagemestre og lav en aftale.

I de seneste udgaver af klubbladet har forsidebillederne været klubmedlemmers
biler, der blev fotograferet, da de sidste år ved Pinsemærken i
Gram kørte ind på pladsen. Denne gang har vi gjort en lille undtagelse.
Forsiden viser nemlig Henning Sønnichsens jagtvogn, som han, efter et
stort og omfattende restaureringsarbejde, kunne fremvise ved Skør Torsdag
i Haderslev den 29. april 2010.

Kom med til et af årets hyggeligste arrangementer,
endda med et helt nyt tiltag.
Finn Jensen fra Røllum har i år fået den udmærkede ide at invitere os
til at møde op på hans adresse og betragte ringridningsoptoget igennem
byen. Derfor er tiderne også skubbet lidt i forhold til tidligere år.
Vi mødes den 10. juli, kl. 11.00 ved benzintanken foran Føtex i Aabenraa
og kører derfra i samlet flok til Røllum. Efter optoget kører vi
så hen på udstillingspladsen ved siden af ringridningen.
Succes har som bekendt sin pris, og den for hvert år øgede tilslutning,
hvor hver deltager også altid er blevet beværtet med både mad og
drikke, har nu gjort, at foreningen bag ringridningen har set sig nødsaget
til at forlange et lille gebyr for hvert udstillet køretøj.
Det vil sige, at det i år koster 50 kr. at deltage.
Tilmelding til klubbens mand på stedet i Røllum, Finn Jensen,
tlf. 74 62 89 49 eller mobil 40 56 86 73 senest den 1. juli 2010.

Som lovet bliver der
den 31. juli 2010
igen i år fulgt op på sidste års succes med en
picnic-tur
arrangeret af Michael og Helle.
Turen starter i år kl. 9.30 med, at
Genner Bil Center
v/Brian og Gerth Ravn,
Genner Bygade 44, 6230 Rødekro
er vært ved det store morgenbord.
Derefter går turen fra Genner
til ligeså idylliske områder som Slivsø og Kalvø,
og undervejs vil du blive beværtet med
forskellige kolde og varme drikkevarer.
Det eneste, du selv skal medbringe er
en madpakke og dit gode humør.
Tilmelding til Helle, tlf. 26 49 68 85
eller Michael, tlf. 40 89 30 04 senest den 24. juli.
Turen forventes afsluttet ved ca. kl. 14 i Aabenraa

Når man som Maja Anne Margrethe Andersen har en farmor som Annelise
Andersen, der sammen med sin mand Bent Høegh har været medlem af
VW Klub Syd i en årrække, så er det nok meget nærliggende på sin konfirmation
at blive transporteret til kirken i en Folkevogn.
Men alligevel er det en helt særlig begivenhed, der også fandt vej til Skive
Folkeblad, hvor man bl.a. kunne læse følgende:
Maja Anne-Margrethe Andersen fra Iver Krabbes Vej i Breum har trods
sin unge alder prøvet noget, mange andre aldrig får mulighed for. Da hun
forleden skulle konfirmeres, blev hun kørt fra hjemmet i Breum til Thise
Kirke i en rigtig Folkevogn.
Folkevognen er fra Sønderborg, hvor farmor Annelise Andersen og hendes
mand Bent Høegh bor. Bent sad ved rattet, da hustruens barnebarn skulle
køres til kirken. Efterfølgende var der fest på marinaen ved Hvalpsund.
Bilen er en blå Folkevogn fra 1957, som i dagen anledning var festligt udstyret.
Da Bent havde kørt bilen fra Sønderborg med ”en mest-behagelighastighed”
af 80 km i timen, var der gået en del timer med transporten fra
det sønderjyske og til Østsalling.
Endvidere fortæller Bent til avisen, at han tidligere havde en Folkevogn,
som han solgte, men selvfølgelig ikke kunne undvære, og så købte han den
blå årgang 1957.

Lørdag, den 14. april 2010 startede sæsonen
med en forårstur til Gram Slot.
I forvejen annonceret med en overraskelse som en del af turen, og som
så mange gange før uden helt at vide, hvori overraskelsen bestod.
Simpelthen fordi planlægning af turene ind imellem finder sted efter
selve annonceringen i bladet.
Men det er godt i forvejen at lægge lidt pres på folk, og overraskelsen
eller overraskelserne udeblev da heller ikke på årets forårstur.
Og heldigvis for det.
Turen startede som så mange gange før ude ved Autohuset i Haderslev
kl. 9 om morgenen, hvorfra vi kørte fire biler mod Gram. Her var mødestedet
Shell tanken, hvor resten af deltagerne dukkede op, deriblandt
John Povlsen, som bor i Gram og også altid arrangerer klubbens
deltagelse i Gram Pinsemærken. Derfor var han også manden,

der på trods af, at han dukke de op i sin Opel Rekord, årgang 1965,
selvfølgelig alligevel guidede os hen til slottet.
Her blev vi sammen med andre gæster på slottet modtaget af Naturvejlederen,
som venligt bød os velkommen og instruerede os lidt i,
hvordan vi skulle gebærde os under rundvisningen. Bl.a. skulle vi følge
gruppen og måtte ikke pludselig og uden varsel begynde at lukke
en hel masse døre op til de private, slotslige gemakker og på den måde
forstyrre stedets ejere i deres gøren og laden og private sysler.
Og vi, hvis hårvækst bærer præg af en masse ugebladslæsning ved frisører,
ved jo udmærket godt, at der foregår en stor mængde gøren, laden
og syslen af privat karakter på den slags steder, så det skulle vi da
nok afholde os fra at stikke næsen i.
Rundvisningen startede i slottets
snedkerværksted, som i sin tid var
indrettet, fordi man kunne spare
mange penge ved selv at fabrikere
forskellige ting af træ til restaureringsbrug.
Derefter bevægede vi os hen til
selve slottet, hvor vi startede i
kælderen, og som noget af det
første kunne betragte en imponerende
vinsamling. Måske ikke så
meget i mængden af vin, men mere
i nogle af flaskernes aldre.
Kendere af vin vil vide, at specielt
hvidvin, men også rødvin har en
begrænset holdbarhed. Selvfølgelig
afhængig af vinens kvalitet,
men under alle omstændigheder
trods alt begrænset.
Med hedvin er det åbenbart lidt
anderledes, for under stor pressebevågenhed var en 230 år gammel
hedvin, der havde tilbragt de fleste af årene på Gram Slot, her for nylig
ifølge vores guide blevet trukket op og smagt på.
At den slags i det hele taget kan drikkes efter så mange år, er vel
egentlig i sig selv en sensation, men om vinen også har vundet noget

ved, at være hengemt i den utrolig mængde år, er måske et spørgsmål,
som kun de, der har smagt på de gamle dråber, kan svare på.
Men charmen er nok også det historiske aspekt. Det, at drikke noget,
som er blevet hældt på flasker for så lang tid siden og har stået eller
ligget uberørt indtil nu. Og tappet i det, man ofte kalder de gode, gamle
dage, men som nok trods alt ikke var så gode endda.
Under rundturen på slottet kom guiden nemlig også kort ind på
stavnsbånd og fæstebønder, og der er nok ingen tvivl om, at en fæstebonde
i datidens Danmark har haft rigtig mange forpligtelser og kun
få rettigheder.
Når man i dag fejrer monarkiet og dets traditioner foran fjernsynet i
flere dage i træk og bliver betaget af og imponeret over alle de i lige
linje generationer på det royale stamtræ, så hører det måske også lidt
med til historien, at man ikke skal så
forfærdelig mange generationer tilbage
i tiden, før det i umiskendelig
grad lignede noget i stil med det,
som man i dag sender soldater langt
væk for at bekæmpe.
Men nok om det, og hurtigt tilbage
til Gram Slot, hvor vi bevægede os
fra vinkælderen til et gammeldags
Laura-køkken med et stort brændekomfur,
der mindede ikke så lidt om
køkkenet i bankdirektør Varnæs´
hjem i TV-
serien Matador, og bagefter længere
op i bygningen til forskellige lokaler,
som bl.a. i dag bliver brugt til
undervisning og konferencer, og næsten helt til sidst så vi endda grevinde
An-
ne Sophies soveværelse.
Grevinde Anne Sophie beboede slottet i 1700 tallet, og blev på grund
af sit iltre temperament kaldt den gale grevinde. Det gik ud over mange
tjenestepiger i form af lussinger og skældud, og for en af pigerne
fik det endda dødelig udgang, da grevinden i irritation skubbede hende
ind i en varm kakkelovn.
….og historien fortsættes efter et lille reklameindslag

Pigen slog hovedet og forblødte, og under kakkelovnen er der den dag
i dag stadigvæk en blodplet, som på trods af mange forsøg med ivrig
skrubben op igennem historien aldrig er gået helt væk. Skrubberiet er
måske også efterhånden blevet lidt mindre ihærdigt, for i dag ville det
vel nærmest være lidt af en katastrofe, hvis pletten forsvandt.
Fik episoden med tjenestepigen så konsekvenser for den gale grevinde
Anne Sophie. Ikke umiddelbart og ikke i samtiden, men hvert slot
med respekt for sig selv, har som bekendt også sit eget spøgelse, og på
Gram Slot er det Anne Sophie, der som en straf for sine ugerninger
går igen.
Historisk set, og også i nyere historie, og faktisk helt op til i dag, er
det ikke et ukendt fænomen, at kvinder på et tidspunkt, efter de har
været der, bare går igen, men når de ligefrem går igen, og igen, og så
igen, og også op til flere hundrede år efter, de egentlig var bortgået, så
begynder det for alvor at blive endog meget spooky.
Men til vores
lettelse gik Anne
Sophie ikke
igen, i hvert fald
ikke før vi alle
var gået igen, og
nu igen var på
vej med John i
spidsen ud til et
ældre ægtepar,
der boede på en
ejendom i nærheden
af Brændstrup.
Bodil og Jessen
hed de, og hvad Jessen egentlig hedder til fornavn, nåede jeg aldrig
under besøget at finde ud af. Kun at de var utrolig gæstfrie, og at Jessen
brugte en meget stor del af fritiden på sin hobby, at restaurere biler
og motorcykler i sit imponerende værksted.
Ikke mindst gårdspladsen bar præg af lige netop det, for i dagens anledning
var der udenfor linet en lang række af spændende køretøjer
op, lige fra en åben Morris 1000, en gammel Ford T, nogle Nimbus

motorcykler til en engelsk Morgan Sportsvogn.
Specielt den gamle Morgan kom senere til at spille en stor rolle i løbet
af dagen, hvad den måske også havde gjort i sin fortid. For Jessen
havde en lumsk anelse om, at den måske, mens den havde været ovre i
området omkring Hollywood, havde spillet med i en eller flere film.
Hvilket heller slet ikke er utænkeligt, og i den forbindelse har jeg faktisk
også været inde og se på forskellige filmtitler, hvor en Morgan har
spillet, måske ikke hovedrollen, men så da i hvert fald en meget vigtig
bi(l)rolle. Bl.a. i Mel
Brooks-klassikeren
Silent Movie og The
War of the Roses
med Kathleen Turner
og Michael Douglas,
hvor der i begge film
indgår en Morgan.
I The War of the Roses
endte de fleste
Morgan-scener dog
på gulvet i klipperummet,
men i den
oprindelige historie bliver bilen undervejs restaureret. Det har man så
filmmæssigt løst, ikke ved under optagelserne at restaurere en enkelt
bil, men i stedet ved at bruge hele tre biler til den samme rolle. En af
dem skulle stadigvæk køre rundt overthere, men i princippet kunne en
af de to andre vel godt være den, der nu ejes af Jessen.
I Silent Movie blev bilen efter optagelserne solgt til den nu afdøde
Dick Gastill, og i dag tilhører bilen hans enke, så lige netop den bil er
det nok lidt sværere at forbinde med Jessen.
Men der er også en utrolig mængde andre film, hvor der har indgået
en Morgan, og det kunne da være sjovt, hvis man på et eller andet
tidspunkt fik øje på lige netop Jessens Morgan midt i en amerikansk
film, så hold øjnene godt åbne.
I første omgang gjaldt det dog vore madpakker, som vi fik lov til at
spise inde i det som sagt meget imponerende og ikke mindst opvarmende
værksted, hvor der endda til lejligheden blev båret et stort
plankebord ind til os.

Vejret var ikke helt så forårsagtigt, som det måske burde have været
på en forårstur, og det at kunne spise indenfor i stedet for ude i det blå,
grå og grønne, blev taknemmeligt modtaget i forsamlingen.
Snakken gik lystigt
om løst og fast, men
alligevel var der en
bestemt bemærkning,
som blev
fremført flere gange,
og som hver
gang kom fra
værtsparret, Bodil
og Jessen:
”Har I ikke lyst til
en tur i Morgan´en?”
Et meget generøst tilbud, og også noget, man sjældent hører fra folk,
der er i besiddelse af sådan et kostbart og også forholdsvist sjældent
køretøj, endda med en forhistorie, som de fleste andre biler har svært
ved at matche, men til sidst blev Finn og jeg da enige om, at vi ville
tage Bodil og Jessen på ordet og trille en lille tur i Morgan´en.
Det var også en stor oplevelse, og lidt som at blive taget tilbage til en
fjern fortid, hvor bilerne var helt anderledes end i dag, og hvor man
også stillede lidt andre krav til deres egenskaber.
Måske lige bortset fra, at man stadigvæk den dag i dag kan købe en
fabriksny Morgan, hvis pengene passer, og hvis man også er parat til
at tage leveringstiden med i købet.
Gå eventuelt ind på www.morgan-denmark.dk, for man har da lov til
at drømme lidt, og nogle drømme kan sagtens leve videre i bedste velgående,
også uden nødvendigvis at blive opfyldt.
Der er flere modeller at vælge imellem, men ved den, der hedder Aero
8, kan man da godt se, at ikke alt har stået helt stille i løbet af det sidste
godt og vel halve århundrede på Morgan-fabrikken.
Men hurtigt væk fra drømmene og tilbage til realiteterne, hvor Finn og
jeg kørte rundt, og hvor vi langsomt, meget langsomt begyndte at
komme i tvivl om, Bodil og Jessens ejendom ikke havde flyttet sig en
smule, efter vi for måske et kvarters tid siden havde forladt den. Lidt

ligesom vi også under køreturen ville have haft vind i håret, hvis det
meste af det ikke havde forladt vores hoveder for flere år siden.
Kort sagt, vi havde problemer med at finde tilbage igen, og på et tidspunkt
spurgte jeg Finn, om det ikke var en ide at køre ind et sted og
spørge om vej, for alle i nærområdet ville da garanteret vide, hvor sådan
en speciel bil hørte hjemme.
Men, det mente Finn, langt fra var nogen god ide, for som han bemærkede,
så ville det lyde fuldstændig forkert, hvis vi kom og sagde,
vi lige var ude og køre en lille tur, men nu pludselig ikke kunne huske,
hvor vi havde lånt bilen.
Og det kunne jeg godt se. Der havde Finn virkelig for alvor en pointe.
Så i stedet
endte alt selvfølgelig
og
heldigvis i fryd
og gammen.
Vi fandt alligevel
helt på
egen hånd den
lille grusvej,
der førte op til
ejendommen,
og bagefter var
der også flere
andre, der godt
ville prøve en
tur i den gamle
Morgan.
Egentlig var det meningen, vi efter besøget ved Bodil og Jessen skulle
have kørt ind et sted og drukket eftermiddagskaffe, men da vi åbenbart
havde forregnet os lidt med entreen til Gram Slot, og det alligevel ikke
var så gratis, som vi mente at have kunnet læse ud af deres hjemmeside,
indtog vi i stedet kaffen ved Bodil og Jessen, hvilket garanteret
også var meget mere hyggeligt.
Derefter inviterede John os hen for at se en ejendom, som han helt
selv som et fritidsprojekt er i gang med at restaurere fra ende til anden.
Eller sagt på en anden måde:

Dagen begyndte med en rundvisning på et slot og sluttede nu nogle
timer senere med en rundvisning på et sted, som helt sikkert på et
tidspunkt ender med næsten at blive til et slot.
Fantastisk, ikke mindst når man tænker på, at det er een mand, der
uden hjælp fra andre, udtænker og laver det hele selv.
Derefter startede vi igen Folkevognene og trillede hjemad.
Vejrmæssigt skulle turen måske nok i bakspejlets ulidelige skær havde
været placeret enten en dag før, eller også en dag senere, men det
holdt tørvejr hele dagen, og det er og var det vigtigste.
En rigtig god forårstur, og til sidst lidt flere billeder fra dagen.
Her det gamle brændekomfur,
hvor selv de
dertilhørende Madame
Blå genstande måske
endda strengt taget er
for nye til at være historisk
korrekte.
Guiden er her midt i en
meget indlevende forklaring
om, så vidt jeg
husker, Anne Sophies
ekstremiteter.

Billeder fra Anne Sophies soveværelse. Et flot vægtæppe og hendes seng.
Her ses en del af
Jessens imponerende
samling af pokaler
og præmier.
Så vidt jeg husker,
er laurbærkransen
fra et løb til Paris,
hvor han på en
Nimbus opnåede en
flot 2. plads.

Efterfølgende
fandt jeg dog ud af lidt mere
om Jessen.
Hans fulde navn er Chresten
Jessen Holst, og selvom han
ikke kun virker som både
venligheden og gæstfriheden
i egen person, men også som
en meget beskeden mand, så
er han ikke desto mindre et
stort navn indenfor Nimbuskredse,
hvor han har været
involveret i en lang årrække.
Endda så meget, at der i Allan
Kløve Nyborgs bog
Nimbus Legender er et helt
kapitel om Jessen. Og det i
endda meget levende live at
få betegnelsen legende, er i sig selv meget stort og ikke alle beskåret.
Ind imellem
kan man godt
undre sig over, hvorfor forsikringsselskaberne forlanger et medlemskab
af en veteranklub ved tegningen af en veteranbilsforsikring, når de tilsyneladende
ikke efterfølgende kontrollerer, at medlemskabet fortsat eksisterer.
Derfor kan man også sagtens, så længe alt går, som det skal, have sit veterankøretøj
forsikret, uden hvert år at forny sit medlemskab af en klub. Men
det er måske lige værd at tænke på, at problemet kan opstå den dag, hvor
uheldet er ude, og man pludselig får brug for sin forsikring.

For omkring et år siden kunne Edith og Henry lægge deres to bilers
aldre sammen og på den måde fejre Folkevognenes 100 års fødselsdag.
I år, fredag den 28. maj var det så deres ægteskab, der havde rundet
det halve århundrede, og de kunne fejre guldbryllup.
Selv Henry kan ikke være flere steder på en gang, og det har så
gjort, at han enkelte år har valgt at fejre bryl-
lupsdagen ved at opholde sig langt væk fra
hjemmet på diverse træf sammen med Fol-
kevognen, men til hans ros, skal det siges,
at selve guldbryllupsdagen, den blev fejret
sammen med fru Edith.
Først til morgensang og morgenkaffe kl.
8 om morgenen på adressen Solvang 7 i
Haderslev og senere om aftenen på
Tyrstrup kro.

Den 10. juli 2010
Ringridning i Røllum
Finn Jensen er tovholder
kommende arrangementer,
som klubben enten selv har arrangeret
eller også har valgt at deltage i i klubregi.
Klubbens hjemmeside vil også løbende blive opdateret med
de arrangementer, der desværre ikke altid kan nå at blive
annonceret i Æ Folkevuen.
www.vwklubsyd.dk
Den 27. 28. og 29. august 2010
Klubbens eget træf
ved Autohuset.
Henry Quvang er tovholder
Søren Aaskov
Over Kestrup 20
6100 Haderslev
61265922/51314784
Den 31. juli 2010
Picnic tur arrangeret af
Helle og Michael
Helle Schulz von Wallmoden
er tovholder