Jagten på det gode hoved - Anders Hjelmer Paulsen

6 INDLAND onsdag 21. november 2012 

Husene er billige, naturen smuk og i mange af landsdelens byer blomstrer kulturlivet. 

Hvorfor er det så så svært for sydjyske virksomheder at tiltrække højtuddannede? 

JydskeVestkysten og Danmarks Radio undersøger de kommende uger, hvorfor virksomheder ikke kan rekruttere højtuddannede, 

og hvad der kan gøres for at løse landsdelens største problem. 4. december forsøger vi at finde løsninger 

ved en stor paneldebat i Aabenraa. 

Syddanske virksomheder 

savner gode hjerner 

ARBEJDSMARKED: Syv ud af ti syddanske virksomheder har svært ved at tiltrække højtuddannet arbejdskraft. Medarbejderne 

er ikke til at trække væk fra de store byer. De tror, der lugter af fisk og gylle, siger professor. 

Tre ting er altafgørende for en virksomhed, 

der søger højtuddannet arbejdskraft: 

Beliggenhed, beliggenhed 

og beliggenhed. Her har de sydjyske 

virksomheder helt særlige udfordringer. 

For uanset om det er ingeniører, 

økonomer eller læger, vil de bo i de store 

byer som København og Aarhus. 

Med stigende beskæftigelse og en lav 

ledighed på tre til fire procent blandt 

ingeniører nu også i hovedstadsområdet, 

bliver det endnu sværere at trække 

en højtuddannet til selv et attraktivt 

job i Esbjerg eller Sønderborg. 

En undersøgelse lavet af JydskeVestkysten 

og DR Syd viser, at syv ud af ti af 

de største virksomheder i Sydjylland 

Syddanske virksomheder kunne vækste 

endnu mere, hvis de kunne få alle 

de højtuddannede medarbejdere, de 

har behov for. 

Finanskrisen er nemlig på vej til at 

være knækket for nogle syddanske 

virksomheder. Nu viser der sig en begyndende 

vækstkrise på grund af 

mangel på højt kvalificeret arbejdskraft. 

– Der er mange penge på spil for os, 

hvis vi kunne tiltrække ingeniører 

med de rigtige kompetencer. Har vi 

kompetencerne, kan vi løse opgaverne 

for kunderne. Har vi ikke kompetencerne, 

er vi lidt tilbageholdende med 

at love mere, end vi kan holde, siger 

administrerende direktør Erling Duus, 

PSYKIATRIEN HALTER 

PÅ GRUND AF 

MANGEL PÅ LÆGER 

Region Syddanmark 

mangler 35 læger inden 

for psykiatrien. 

Vi kigger på, hvilke 

konsekvenser det 

har for borgerne. 

SYDJYLLAND SUKKER 

EFTER 

INGENIØRUDDANNELSE 

I Aalborg og Odense 

uddanner de stærkstrømsingeniører. 

Men det er i Sydjylland 

jobbene er. Det 

undrer. 

FAKTA ■■■ 

ARBEJDSKRAFT 

■ JydskeVestkysten og DR Syd sætter de kommende 

uger syddanske virksomheders udfordringer med at rekruttere 

højtuddannet arbejdskraft i fokus. 

■ Historierne tager udgangspunkt i en undersøgelse som 

74 af de 147 største virksomheder i Sydjylland har deltaget 

i. 

■ 69 procent har problemer med at tiltrække specialister/højtuddannede 

– heraf 41 procent i nogen eller høj 

grad. 

■ 46 procent oplever den geografiske placering som en 

ulempe. 

Ingeniørmangel koster industrien formuer 

DET ARBEJDER VI MED 

VIRKSOMHEDER ER 

LOYALE OG BLIVER 

I LANDSDELEN 

Et flertal af de største 

virksomheder finder 

ulemper ved være 

placeret i Sydjylland. 

Men få vil flytte 

arbejdspladser væk. 

har svært ved at tiltrække højtuddannet 

arbejdskraft. Halvdelen oplever, at 

alene placeringen langt fra København 

og Aarhus er det helt store problem. 

Geografien er årsagen 

– Den primære årsag er geografien. Du 

skal ikke kun flytte en ingeniør, du skal 

måske flytte en hel familie. Det er meget 

vigtigt, at sydjyske kommuner og 

regioner er enormt skarpe på at skaffe 

konen eller manden et arbejde, siger 

professor Flemming Ibsen, Center for 

Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg 

Universitet. 

Syddanmark skal også i charmeoffensiven. 

VÆKST: Den internationale krise har forvandlet sig til en vækstkrise på grund af mangel på 

højt kvalificeret arbejdskraft. Vi kunne øge omsætningen med ti millioner kroner per ingeniør, 

siger industriformand Erling Duus. 

Erling Duus: – Der er mange penge på spil for os. 

Arkivfoto 

Brdr. Eegholm i Sønderborg. 

Virksomheden og flere andre – heriblandt 

Tjæreborg Industri A/S og O.J. 

Electronics – har ikke direkte sagt nej 

til ordrer. 

Men de er tilbageholdende med at 

give tilbud og byde ind på nye opgaver. 

De mangler simpelthen de rigtige 

folk til nye opgaver. 

– For hver ingeniør af den rigtige 

slags, vi kan få, kan vi øge virksomhedens 

omsætning med ti millioner kroner. 

Der er et kæmpepotentiale derude. 

Så det er jo brandærgerligt, siger 

Erling Duus. Ingeniørforeningen har 

beregnet, at der vil mangle 13.500 ingeniører 

i Danmark i 2020. 

SYDJYSKE VIRKSOMHEDER 

MÆRKER IKKE 

OFFENTLIG INDSATS 

Firmaer mener ikke, 

at kommuner og regionens 

indsats tiltrækker 

arbejdskraft. 

Men – en by er blevet 

kulturel højborg. 

MASSIV JAGT PÅ 

UDENLANDSK 

ARBEJDSKRAFT 

– Højtuddannede i København er 

præget af grænseløs uvidenhed om, 

hvad der sker i det sydlige Jylland. De 

tror, at der lugter af gylle overalt i Sydjylland, 

og at Esbjerg er en sildeby, siger 

Flemming Ibsen. 

Hr-direktør Søren Vogelius, OJ Electronics 

A/S, oplever arbejdsmarkedsforskerens 

nedslående statement i 

den virkelige verden. 

– Vi har nærmest ikke rekrutteret en 

højtuddannet medarbejder uden for 

Sønderborg i lang tid. Virksomhederne 

hernede kannibaliserer jo på hinanden. 

Vi har masser af spændende job, 

men det er beliggenheden, der gør det 

meget vanskeligt, siger han. 

DET GODE HOVED 

Tekst: Tim S. 

Smidemann 

Tlf.7912 4577, 

tsm@jv.dk 

Tekst: Anders 

Hjelmer 

Paulsen 

Tlf. 7512 4006 

ahp@jv.dk 

Kan man ikke få 

københavnere til at 

arbejde med offshore 

i Esbjerg, må man få 

grækere eller spaniere 

til det. 

Tekst: Holger 

Jepsen 

Tlf. 7211 4118, 

hoj@jv.dk 

Foto: Soffi 

Chanchira 

Larsen 

Tlf. 7912 4647 

scl@jv.dk 

KØBENHAVNERE TROR, 

AT SYDJYLLAND KUN 

ER GRISE OG KØER 

Fordommene om 

Sydjylland er mange. 

JydskeVestkysten tog 

til hovedstaden for at 

spørge københavnere 

ud. 

onsdag 21. november 2012 INDLAND 7 

’ 

Det er klart, at et af Sydjyllands problemer er, at landsdelen mangler en central 

hovedby, som Nordjylland har Aalborg, og Fyn har Odense. De større byer i 

Sydjylland virker mere som provinsbyer, og det har betydning i forhold til at tiltrække 

arbejdskraft fra de større byer. 

Flemming Ibsen, professor ved Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet 

Familievirksomhed er varsom med projekter 

Tjæreborg Industri er en stolt familieejet 

virksomhed, der blev 

grundlagt i 1881 af oldefaderen 

til den nuværende direktør, Marianne 

Sørensen. I dag er virksomheden i Esbjerg-forstaden 

vokset fra at være en 

lille landsbysmedie til at beskæftige 

sig med arbejdsopgaver inden for 

fjernvarme, el, energi, stålkonstruktioner 

og beton. Samtidig med, at opgaverne 

er blevet flere, er virksomheden 

vokset til at være en international 

virksomhed, der beskæftiger 175 

medarbejdere. 

Cirka 30 af medarbejderne er ingeniører, 

designere, maskinmestre og 

elektroteknikere, og den medarbej- 

JOB: 

Tjæreborg 

Industri 

beskæftiger 

175 medarbejdere 

inden for 

energibranchen, 

men det er 

ikke altid nok. 

’For hver ingeniør af den rigtige slags, vi kan 

få, kan vi øge virksomhedens omsætning 

med ti millioner kroner. 

Erling Duus, administrerende direktør Brdr. Eegholm 

og formand for Industrigruppen i Sønderborg 

derskare er ikke så nem at gøre endnu 

større. 

– Vi har typisk problemer med at 

skaffe arbejdskraft, når vi når foråret. 

Det er dygtige svejsere, ingeniører og 

el-teknikere, vi efterspørger, siger 

Leif Hornbak, der er salgschef. 

Konsekvenser 

Og salgschefen er ikke i tvivl om, 

hvilke konsekvenser det har for energivirksomheden 

– Nogle gange er vi varsomme med 

at tage projekter ind, fordi vi ikke er 

sikre på, at vi har folk til at udføre arbejdet. 

Vi afstår også fra at give tilbud 

til nogle opgaver, vi ellers gerne 

vil have, og det er jo også klart, at det 

påvirker vores vækst, siger Leif Hornbak. 

I JydskeVestkysten og DR Syds undersøgelse 

blandt landsdelens største 

virksomheder bliver der især peget 

på, at det er geografien, der er årsag 

til, at det er svært at tiltrække den 

arbejdskraft, der efterspørges. 

– Dels er det svært at få medarbejdere 

andre steder fra til at flytte til 

Esbjerg-egnen, og dels er der enorm 

stor efterspørgsel på medarbejdere 

inden for energisektoren i Esbjerg. 

De bliver støvsuget, siger Leif Hornbak. 

På Tjæreborg Industri er der kun én 

’ Den 

Familievirksomheden 

Tjæreborg 

Industri oplever, 

at det kan 

være svært at 

få ingeniører til 

Esbjerg-området, 

men også 

svejsere og 

el-teknikere er 

der stor efterspørgsel 

på. 

Virksomheden 

må nogle gange 

afstå fra at 

give tilbud på 

projekter på 

grund af 

manglende 

arbejdskraft. 

ingeniør, som ikke er fra Esbjerg-området, 

og det afspejler, at det er svært 

at trække medarbejdere fra andre 

landsdele. 

– Det er altid meget kærkomment, 

når der en sjælden gang kommer en 

ingeniør udefra, siger Leif Hornbak. 

Netop fordi det er svært at tiltrække 

ingeniører andre steder fra, bifalder 

Tjæreborg Industri især et initiativ. 

– Vi er meget tilfredse med, at der 

er kommet en energilinje på Aalborg 

Universitet i Esbjerg. At uddanne flere 

ingeniører her i området, tror vi 

kan blive vendepunktet, siger Leif 

Hornbak. 

primære årsag er geografien. Du skal 

ikke kun flytte en ingeniør, du skal måske 

flytte en hel familie. 

Flemming Ibsen, professor Center for Arbejdsmarkedsforskning 

på Aalborg Universitet

8 INDLAND fredag 23. november 2012 






Jeg oplever 

systemet 

som tungt 

og utrygt 

PSYKIATRI: Henrik 

Bruun-Petersen har i ti 

år levet med diagnosen 

maniodepressiv. 

Han mærker manglen 

på læger i psykiatrien 

ved, at det er svært 

at få en læge i tale. 

I2000 blev den dengang 38årige 

Henrik Bruun-Petersen 

fra Aabenraa indlagt på Augustenborg 

Sygehus efter mange 

turbulente år med en del depressive 

og få maniske tilstande, hvor 

han brugte penge, han ikke havde, 

og hans kommunikation med 

andre mennesker ikke var, som 

den skulle være. 

– Jeg husker opholdet som godt 

og trygt. Der var læger og samtaler 

om ve og vel – og ikke mindst 

min medicinering, siger den i dag 

50-årige Henrik Bruun-Petersen. 

Året efter fik han på Augustenborg 

Sygehus diagnosen maniodepressiv, 

og han blev tilkendt 

førtidspension. 

– I årene efter levede jeg et tåleligt 

liv, da min mani blev holdt 

nede medicinsk. Desværre kom 

mine depressive perioder igen, 

fortæller Henrik Bruun-Petersen. 

For nyligt blev han igen dårlig, 

og derfor har han genoptaget 

kontakten til lokalpsykiatrien. 

– Da jeg kom til lokalpsykiatrien 

på det nye sygehus, mærkede 

jeg, at noget er forandret. Der er 

langt til en speciallæge, og i nogle 

tilfælde kommer jeg slet ikke i 

kontakt med lægen – alt kontakt 

foregår gennem en sygeplejerske, 

siger sønderjyden, der påpeger, 

at han kun har mødt venlige 

og kompetente personer i psykiatrien: 

SYDJYSKE FIRMAER 


✔✔ 

MANGLER 

PÅ GRUND AF 

KLOGE HOVEDER 


Syv ud af ti af Syd- Region Syddanmark 

jyllands største fir- mangler 35 læger inmaer 

oplyser, at de den for psykiatrien. 

har svært ved at Vi kigger på, hvilke 

skaffe højtuddannet konsekvenser det 

arbejdskraft. 


– Det er systemet, de arbejder 

under, som jeg ikke forstår og anfægter. 

Familien rammes også 

Det er vigtigt for Henrik Bruun- 

Petersen at påpege, at psykisk syge 

ikke kun er enlige mennesker, 

som sidder i en lejlighed og har 

en lille berøringsflade. Selv har 

han en hustru og tre drenge i alderen 

fire-ni år. 

– Når jeg bliver dårlig og syg, er 

det ikke kun mig, der bliver ramt 

– det er også min familie. Der kan 

nemt gå flere måneder, da jeg be- 



I LANDSDELEN 







Henrik Bruhn-Petersen er 50 år 

og far til tre. Han er maniodepressiv, 

og mangel på 

speciallæger i psykiatrien 

gør det svært for ham at 

komme til at tale med en læge. 

Foto: Søren Gylling. 

laster min familie ved at være 

energiforladt, støjfølsom, opfarende, 

rastløs og stresset, siger 

han. 

At familien bliver belastet i 

lang tid mærker familiefaderen 

netop nu. 4. oktober var han ved 

sin egen læge og blev henvist til 

lokalpsykiatrien i Aabenraa. Han 


så til sin rædsel, at han havde fået 

en tid ved lokalpsykiatrien 29. 

november – otte uger senere. 

Henrik Bruun-Petersens hustru 

reagerede på den lange ventetid 

og fik fremrykket samtalen til 9. 

november. 

Ved samtalen fik Henrik Bruun- 

Petersen tildelt en social- og 

sundhedsassistent som kontaktperson. 

Efter endt samtale skulle 

kontaktpersonen have en samtale 

med en speciallæge for at planlægge 

behandlingen – her var der 

en ventetid på cirka to uger, og 

herefter gik der næsten yderlige- 


MÆRKER IKKE 





arbejdskraft. 




UDENLANDSK 

ARBEJDSKRAFT 







re to uger, før Henrik Bruun-Petersen 

kunne høre om sin egen 

behandling fra kontaktpersonen. 

– Der er nu gået næsten to måneder, 

og jeg er ikke i korrekt behandling 

endnu – og glem ikke de 

20 dage, man kunne lægge oven 

i, hvis ikke mit stærke bagland 

havde reageret, siger den 50-årige 

familiefar, som påpeger, at der 

også gik tre måneder med sygdom, 

inden han gik til sin læge. 

– Det vigtigste for mig og min 

familie er, at opstartstiden for behandling 

gøres betydeligt mindre. 

Jeg forstår ikke, hvorfor en 




Fordommene om 





ud. 

fredag 23. november 2012 INDLAND 9 


EFTER 






undrer. 

’ Lægemanglen 

pludselig forværring af min status 

ikke kan få akut status som 

eksempelvis et brækket ben. 

Henrik Bruun-Petersen gør flere 

gange opmærksom på, at han oplever 

personalet i psykiatrien 

som kompetent og rart, men han 

er træt af, at der ikke er flere læger, 

så patienter kan komme til at 

tale med dem. 

– Jeg oplever systemet som 

tungt, og jeg er meget utryg ved 

det mellemled, der er mellem lægen 

og mig. Jeg tænker, at der 

nok går noget tabt i mellemleddet, 

siger han. 

er med til at forringe livskvaliteten for psykisk sårbare 

og deres pårørende. 

Psykiatrisygehusene i Region 

Syddanmark burde have 35 flere 

læger end de 280, der er i dag – 

og det er noget, der kan mærkes. 

– Vi kunne få en bedre kvalitet i 

psykiatrien, hvis vi havde flere 

læger, siger Jacob Stengaard Madsen, 

psykiatri- og socialdirektør i 

Region Syddanmark. 

Han lægger vægt på, at regionen 

leverer på et niveau, der er 

forsvarligt inden for psykiatrien – 

ligesom der bliver levet op til 

ventetidsgarantien på otte uger. 

– Vores læger er hårdt spændt 

for med at kunne levere kerneopgaver. 

De skal altid vælge at lave 

det mest fornuftige og nødvendige 

i forhold til de mest psykisk 

syge patienter, og vi må bede 

mange læger om at arbejde over 

for at kunne følge med, siger Jacob 

Stengaard Madsen. 

De manglende læger inden for 

psykiatrien er et landsdækkende 

problem, men regionen mærker, 

at jo længere stillingerne er væk 

fra de byer, hvor der uddannes 

læger, jo større bliver problemet 

– regionen har eksempelvis nemmest 

ved at ansætte læger i 

Odense. 

Et af de steder, der er længst 

væk fra lægeuddannelserne er 

Sønderjylland, og her oplever 

man lægemanglen. 

– Vi kan mærke, der mangler 

læger. Der går ofte lang tid, før en 

patient kommer til at tale med en 

speciallæge, siger Jeppe Bruhn- 

Petersen, kredsformand for Sind 

Sønderjylland. 

’ 

Jeg oplever systemet som 

tungt, og jeg er meget utryg 

ved det mellemled, der er 

mellem lægen og mig. 

Henrik Bruun-Petersen, 50-årig patient 

i lokalpsykiatrien i Aabenraa 

Jeppe Bruhn-Petersen, kredsformand, Sind Sønderjylland 

Lægemangel 

rammer psykisk syge 

ARBEJDSKRAFT: Det er svært at skaffe læger 

til psykiatrien i byer, der er langt væk fra de store 

uddannelsesbyer. Psykiatridirektør og udvalgsformand 

peger på, at manglende læger går ud 

over kvaliteten. Sind er bekymret. 

– Lægemanglen er med til at 

forringe livskvaliteten for psykisk 

sårbare og deres pårørende, 

siger han. 

Freddie Madsen (DF), formand 

for Region Syddanmarks psykiatriudvalg, 

erkender, at psykiatrien 

har store problemer på grund 

af lægemangel: 

– Jeg vil gerne beklage, at vi ikke 

kan gøre det 100 procent perfekt. 

Vi ved, at der er tale om nogle 

svagelige mennesker, der bør 

få god kvalitet. 

– Hvor stort et problem er manglen 

på speciallæger inden for 

psykiatrien? 

– Vi har et meget stort problem, 

som er svært ved at gøre noget 

ved, da der ikke er ret mange læger 

inden for psykiatrien i Danmark. 

Det er også et område, 

hvor udenlandske læger ikke er 

vejen frem, som det er inden for 

andre grene. Man skal altså kunne 

perfekt dansk inden for psykiatrien 

– dermed ikke sagt, at jeg 

har noget imod udenlandske læger 

generelt. 

– Hvad vil du sige til de patienter 

og pårørende, som lider under, 

at der ikke er læger nok inden for 


LÆGEMANGEL 

■ Det er ikke kun private firmaer, der mangler højtuddannet arbejdskraft. 

Flere sydjyske kommuner og Region Syddanmark svarer til 

JydskeVestkysten og DR Syd, at de har problemer med at tiltrække 

arbejdskraft. Særligt har regionen problemer med at trække læger til. 

■ Psykiatrien i Region Syddanmark mangler cirka 35 læger. 

■ Antallet af ubesatte lægestillinger i almen praksis er 21. 

■ På Sydvestjysk Sygehus og Sygehus Sønderjylland mangler der 

fem-ti læger. 

PROBLEM FØRST LØST I 2030 

■ Ifølge Sundhedsstyrelsens prognoser vil lægemanglen inden for 

psykiatrien blive værre frem til 2020, og først i 2030 ventes problemet 

at være løst på grund af uddannelse af flere læger. Region Syddanmark 

har allerede rekrutteret fire udenlandske læger til psykiatrien i Esbjerg, 

og der er yderligere to på vej. I budgettet for 2013 er der afsat ti 

millioner kroner til en stor rekrutteringsplan. 

3hurtige 

til Freddie Madsen (DF), 

formand for Region Syddanmarks psykiatriudvalg: 

psykiatrien i Syddanmark? 

– Jeg vil helt sikkert beklage, at 

vi ikke kan gøre det 100 procent 

perfekt. Vi gør alt, hvad der står i 

vores magt, og det er helt sikkert 

et fokusområde, men de læger, vi 

skal bruge, findes bare ikke i 

Danmark – og dem, der er, kan ikke 

trækkes hertil. 

– Hvad gør I for at få flere læger 

til regionen? 

– Vi har mange tiltag i gang, og 

vi bruger mange penge på at gøre, 

hvad vi kan. Vi ønsker kun 

den bedste kvalitet. Patienterne 

inden for det område er nogle 

svagelige mennesker, der skal have 

god kvalitet. 


Tekst: Tim S. 

Smidemann 

Tlf.7912 4577, 

tsm@jv.dk 




Tlf. 7512 4006 

ahp@jv.dk 

Tekst: Holger 

Jepsen 

Tlf. 7211 4118, 

hoj@jv.dk 

Foto: Soffi 

Chanchira 

Larsen 

Tlf. 7912 4647 

scl@jv.dk 

’Vores læger er hårdt spændt for med at 

kunne levere kerneopgaver...Vi må bede 

mange læger om at arbejde over 

for at kunne følge med. 

Jacob Stengaard Madsen, 

psykiatri- og socialdirektør, Region Syddanmark

12 INDLAND lørdag 24. november 2012 






Industrien ønsker sig 

uddannelse til Sydjylland 

ARBEJDSMARKED: Sydjyske virksomheder kæmper for at få Syddansk Universitet til at uddanne power-elektronikingeniører 

i Sønderborg. Det er i Esbjerg og Sønderborg jobbene er, men ingeniørerne uddannes i Odense og Aalborg. 

Virksomheder i Esbjerg og Sønderborg 

mangler flere hundrede ingeniører, 

og i flere år har industrien i 

Sønderborg beklaget sig over Syddansk 

Universitet (SDU). 

Virksomhedslederne mener, at 

SDU forsømmer at tilbyde de rette 

ingeniøruddannelser på universitetsafdelingen 

i Sønderborg. 

Det er især power-elektronikingeniører 

eller stærkstrømsingeniører, 

der efterspørges i det sydjyske. 

– Vi har et stort behov for den 


MANGLER 

KLOGE HOVEDER 

Syv ud af ti af Sydjyllands 

største firmaer 

oplyser, at de 

har svært ved at 

skaffe højtuddannet 

arbejdskraft. 

slags ingeniører i Sønderborg og 

Esbjerg. Men ingen af stederne bliver 

de uddannet. De bliver uddannet 

i Aalborg og Odense, hvor virksomhederne 

slet ikke i samme 

grad efterspørger den slags ingeniører, 

siger Erling Duus, som er 

formand for Industrigruppen i 

Sønderborg. 

Ingen julegave fra SDU 

De mange jobs findes i elektronikvirksomheder 

på østkysten og i 

offshore-branchen på vestkysten. 

Industriformand: SDU 

uddanner forkerte ingeniører 

Sønderjyllands industricenter ligger 

i et hjørne af landsdelen ved 

Sønderborg. 

Her ligger Syddansk Universitet 

også, og de seneste fem år er antallet 

af ingeniører uddannet ved 

SDU-Sønderborg steget markant. 

Fra 292 i 2007 til 455 i år. 

Erling Duus, formand for Industrigruppen 

i Sønderborg, anerkender, 

at antallet af uddannede 

ingeniører stiger. 

Det er bare ikke den slags, virksomhederne 

i området efterspørger. 

– Det vil være synd at sige, at de 

unge mennesker tager den forkerte 

uddannelse. Men set fra industriens 

side hernede, så er det altså 

ikke de ingeniører, der især er 

efterspørgsel på, siger Erling 

Duus. 

Håb om dialog 

Han håber stadig, at en dialog med 

SDU vil ende med, at der uddannes 

stærkstrømsingeniører i Sønderborg. 

– Vi oplever da, at SDU har viljen, 

»Vi oplever da, at SDU 

har viljen, men pengene 

mangler. 

Erling Duus, 

formand for 

Industrigruppen 

i Sønderborg. 

men pengene mangler. Det er dyrt 

at lave sådan en ny uddannelse i 

Sønderborg. Vi er blevet spurgt, 

om vi kan smide 15-18 millioner 

kroner i det, men der har vi sagt, at 

industriens opgave er at skaffe arbejdspladser. 

Så må universitetet 

lave uddannelserne og kandidaterne, 

siger han. 


✔PÅ GRUND AF 








Erling Duus, formand for Industrigruppen 

i Sønderborg, 

håber at en dialog med SDU 

vil gavne. 

Arkivfoto 



EFTER 


✔ ✔ 



Men det er i Sydjylland, 


undrer 

»Vi har et stort behov for 

den slags ingeniører i Sønderborg 

og i Esbjerg. Ingen 

af stederne bliver de uddannet. 

De bliver uddannet 

i Aalborg og Odense. 

Erling Duus, formand 

Industrigruppen i Sønderborg 

Virksomhederne i det sydjyske 

skal dog ikke forvente en ny uddannelse 

i julegave. 

Godt samarbejde 

– Nej, der er ikke konkrete nye uddannelser 

på vej. Vi har et godt og 

konstruktivt samarbejde med erhvervslivet 

i det syd- og sønderjyske. 

– Vi har det seneste års tid haft 

en del møder med erhvervslivet, 

og vi har justeret indholdet i uddannelserne, 

så de bedre passer til 


MÆRKER IKKE 





arbejdskraft. 




UDENLANDSK 

ARBEJDSKRAFT 







virksomhedernes behov, siger Per 

Michael Johansen, dekan på det 

tekniske fakultet hos SDU. 

Men det er Erling Duus slet ikke 

tilfreds med. 

Han drømmer sig tilbage til tiden 

med det gamle Sønderborg 

Teknikum og håber, at SDU kan 

magte opgaven. 

– Vi skulle nødigt blive tvunget 

til et samarbejde med Aalborg 

Universitet. Det ville være at gå 

over åen efter vand, siger Erling 

Duus. 

DET GODE 

HOVED 

Tekst: Tim S. 

Smidemann 

Tlf.7912 4577, 

tsm@jv.dk 

Tekst: Holger 

Jepsen 

Tlf. 7211 4118, 

hoj@jv.dk 




Tlf. 7512 4006 

ahp@jv.dk 



I LANDSDELEN 






arbejdspladser væk.

6 INDLAND mandag 26. november 2012 


MANGLER 

KLOGE HOVEDER 






Virksomheder bliver i 

Sydjylland på trods af ulemper 

LOYALE: De store virksomheder i Sydjylland overvejer ikke at flytte arbejdspladser væk fra landsdelen, selvom de opfatter deres 

adresse som en ulempe. Men Sydjylland skal stadig være nervøs for fremtiden, mener ekspert. 

Sydjyske virksomheder er loyale 

over for landsdelen. Selv om langt 

størstedelen har svært ved at tiltrække 

højtuddannede medarbejdere, 

overvejer kun én ud af ti 

virksomheder at flytte arbejdspladser 

væk fra Sydjylland. Det viser 

en rundspørge lavet af Jydske- 

Vestkysten og DR Syd. 

– Vi er en sønderjysk virksomhed, 

der hører til i regionen. Nu 

har vi eksisteret i knap 35 år og har 

altid hørt til i det sønderjyske. Der 

bliver vi boende, siger Thomas 

Dahl, direktør Eurodan-huse i Rødekro. 

✔Syv ud af ti af Sydjyllands 





arbejdskraft. 

Samme melding lyder fra Würth 

Danmark, der har hovedsæde i 

Kolding. 

Holder gang i området 

– Vi har altid ligget i det sydjyske, 

og der skal altså meget til for at få 

os væk herfra. 

– Vi er en social ansvarlig virksomhed, 

så vi gør meget for at holde 

gang i området her. 

– Men selvom vi ikke ser det som 

en fordel at bo i det sydjyske, så er 

vi trods alt lykkedes med at finde 

de folk, vi skal bruge for at drive 

forretning, siger Sven Kristensen, 


PÅ GRUND AF 


✔Region Syddanmark 







SYDJYLLAND 

SUKKER EFTER 


✔ 




jobbene er. 

administrerende direktør i Würth 

Danmark. 

Fremtiden er usikker 

Men Sydjylland bør stadig være 

nervøs for fremtiden, påpeger 

professor ved Aalborg Universitet. 

– Virksomheder lever jo ikke 

evigt. Hvis ikke der kommer en tilsvarende 

nyetablering af virksomheder, 

så vil landsdelen på sigt tabe 

arbejdspladser, siger Per Nikolaj 

Bukh. 

Han gør opmærksom på, at der 

er stor forskel på, om ens virksom- 

hed allerede er etableret i Sydjylland, 

eller om man skal til at starte 

ny virksomhed. 

– Hvis du allerede har en virksomhed 

i landsdelen, så skal der 

meget til at flytte. Du har jo en 

masse medarbejdere, som ikke 

nødvendigvis flytter med, hvis 

virksomheden skrifter adresse. 

– Men det er straks mere tvivlsomt, 

om nye iværksættere ønsker 

at lægge deres virksomhed i 

Sydjylland. 

– Det er den store problematik, 

siger Per Nikolaj Bukh fra Aalborg 

Universitet. 

Virksomhed tvunget til at flytte job mod øst 

Landbrugsrådgivning Syd har god, 

vestjysk vind i sejlene. Virksomheden, 

der lever af at lave regnskaber 

og yde rådgivning til landmænd, har 

vækst i både kunder og konkurrencekraft, 

men direktør Børge Sørensen 

har svært ved at tiltrække medarbejdere 

til afdelingerne i Varde og Løgumkloster. 

– Vi har været nødt til at ansætte 

vores to seneste ledere i vores Vejleafdeling, 

da vi ikke fik ansøgere til 

Løgumkloster og Varde. 

– Vi har tænkt en del over problemet, 

og det er helt sikkert, at placeringen 

i Vestjylland betyder meget. 

Jeg har ikke udfordringen, lige så 

snart jeg er i Vejle-området eller på 

Fyn, siger Børge Sørensen. 

Han oplever bestemt ikke, at der i 

øjeblikket skulle være mange arbejdsløse: 

– Når vi slår stillinger op i Løgumkloster 

og Varde, får vi kun to-tre ansøgninger, 

hvis det går godt. Krisen 

kradser ikke så meget, at de ledige er 

indstillet på at bevæge sig hele vejen 

til Vestjylland. 

– Det er som om, at alt fokus bare 

ligger i den østjyske pølse og hovedstadsområdet. 

Ansætter i udlandet 

En anden virksomhed, OJ Electronics 

fra Sønderborg, oplever mange af de 

samme problemer. 

– Der er lavet undersøgelser blandt 

ingeniørstuderende om kendskabet 

til Sønderborg. Ikke et øje kendte til 

området eller byen, siger direktør Søren 

Vogelius. 



I LANDSDELEN 

✔Et flertal af de største 






Direktør i Landbrugsrådgivning 

Syd Børge Sørensen søger lige nu 

planteavlskonsulenter til både Varde 

og Løgumkloster. Kan han ikke 

få besat stillingerne, vil opgaverne 

flytte til Vejle, hvor virksomheden 

får uopfordrede ansøgninger. 

Foto: Maria Tuxen Hedegaard 


UDENLANDSK 

ARBEJDSKRAFT 








RUNDSPØRGEN 

– Vi lukrerer lige nu på Danfoss, 

Sauer-Danfoss og Linak. De kan i et 

vist omfang stadig tiltrække højtuddannede 

medarbejdere. 

– Men nogle af dem finder det mere 

interessant at være et stort tandhjul i 

en lille maskine end et lille tandhjul i 

en stor maskine. Dem kan vi så rekruttere 

nogle af, siger direktøren. 

OJ Electronics har et stort behov 

for software- og hardware-ingeniører, 

og når medarbejderne ikke kan trækkes 

til Sønderjylland, flytter virksomheden 

en del af arbejdet væk. 

– Vi laver alliance – også uden for 

landet. Jeg tror, vi har 16 ansatte i vores 

udviklingsafdeling placeret i 

Østen eller andre steder i verden, siger 

Søren Vogelius. 

■ Vi har spurgt de største virksomheder 

i Sydjylland, om de 

overvejer at flytte væk fra landsdelen. 

■ Kun en ud af ti af de adspurgte 

virksomheder har svaret ja. 

■ Det svar skal ses i forhold til, 

at cirka halvdelen mener, det er 

en ulempe for virksomheden at 

være placeret i Sydjylland. 

DET GODE 

HOVED 

Tekst: Tim S. 

Smidemann 

Tlf.7912 4577, 

tsm@jv.dk 

Tekst: Holger 

Jepsen 

Tlf. 7211 4118, 

hoj@jv.dk 




Tlf. 7512 4006 

ahp@jv.dk 


MÆRKER IKKE 





arbejdskraft. 


kulturel højborg.

10 INDLAND tirsdag 27. november 2012 

Virksomheder oplever kun 

en lille effekt af branding 

ARBEJDSMARKED: Fire ud af fem virksomheder oplever ikke, at regionens og kommunernes store indsats for at tiltrække 

arbejdskraft nytter. Vi knokler videre, lyder det fra borgmester. 

De ti sydjyske kommuner 

og Region Syddanmark har 

investeret et trecifret millionbeløb 

på branding, ima- 

TVANGSAUKTION 

LANDBRUGSEJENDOM 

gepleje, markedsføring og 

kampagner. Alt sammen 

med et mål for øje: At tiltrække 

borgere – gerne højt- 

Ejendom: 

Skovby, Vedsted 26, 427, 428, 429, 430,431, 140, 246, 206, 426, 235, 

425 og Abkær, Vedsted 92, beliggende Marstrupvej 8, 6500 Vojens. 

Beskrivelse: 

Ejendommen, der er opført i mursten og med eternittag, er trelænget, 

og med en selvstændig beliggende lade og hønsehus. Ejendommen 

er velbeliggende, tæt ved landevej og med en smuk tilplantet 

have med store træer og med en betagende udsigt over 

ejendommens jordtilliggende mod syd. Ejendommens jordtilliggende 

på 29 ha 9952 m 2 er velbeliggende i forhold til ejendommen, 

og er tilsået med græs. Arealerne anvendes til afgræsning. 

Der medfølger ikke betalingsrettigheder. Bygningssættet består af 

et stuehus med et grundareal på 130 m 2 og et samlet udnyttet 

boligareal på 220 m 2 , jfr. BBR. Der har fundet delvis modernisering 

sted i 2005, bl.a. med isætning af plastvinduer i en del af stuehuset. 

I stueetagen er der indrettet køkken med lyse køkkenelementer, 

keramisk kogeplade, køleskab, ovn og emhætte, og der er endvidere 

i stueetagen indrettet badeværelse med klinker og delvist 

trægulv samt bruseniche. Køkkenet og en stor vinkelstue adskilles 

af en dobbeltdør med glas. I stuen er der opsat en brændeovn. 

Herudover findes der i stueetagen et værelse og en entré med 

klinkegulv. Fra entréen fører der en pæn trappe op til den udnyttede 

1. sal, hvor der er 3 værelser. Stuehuset opvarmes via centralvarme 

med træpiller. Vinkelret på stuehuset mod øst er der i 

1905 opført en 60 m 2 stor garagebygning, jfr. BBR. Vinkelret mod 

vest er der i 1910 opført en 140 m 2 staldbygning, jfr. BBR, hvor 

træpillefyret af mærket Baxi er placeret. Stalden står i sin oprindelige 

udformning og vil være egnet til hestestald, oplagring eller lignende. 

Frit beliggende mod vest er der i 1938 opført en ladebygning 

på 98 m 2 , jfr. BBR. Ejendommen er opført i mursten og med 

eternittag. Sammenbygget med laden er der samme år opført en 

27 m 2 stor tilbygning, jfr. BBR. Denne tilbygning er opført i mursten 

og beklædt med tagpap. Endelig er der mod nord opført et 

ca. 50 m 2 stort hønsehus, opført i mursten og med eternittag. 

Denne bygning er ikke registreret i henhold til BBR. Ejendommen 

har stået tom i en periode, og kræver derfor vedligeholdelse inden 

indflytning. Beskrivelsen er baseret på grundlag af besigtigelse 

af ikke byggesagkyndig samt oplysningerne fra BBR, hvis rigtighed 

rekvirenten ikke indestår for. 

Ejendomsværdi: Pr. 1.10.2011 kr. 2.450.000,00 heraf grundværdi kr. 

997.300,00 

AUKTION: Torsdag den 13. december 2012 kl. 14.15 

ved Retten i Sønderborg, retssal 9, Stationsvej 10, 6400 Sønderborg 

Tvangsauktionen er rekvireret af konkursboet Poul Uffe 

Nannberg. 

Besigtigelse af ejendommen kan aftales med advokat Peder Agger, 

Berg Advokater, Rådhuscentret 21, 6500 Vojens, tlf. 74 52 62 33, 

sag nr. 36480 

Auktionsdokumenterne ligger til gennemsyn i Fogedretten, Retten 

i Sønderborg, 6400 Sønderborg, j.nr. AS 6-385/2012, ligesom 

salgsopstilling kan rekvireres hos ovennævnte advokatfirma eller 

ses på www.tvangsauktioner.dk 

Rådhuscentret 21, 6500 Vojens 

Tlf. 74 54 21 56 

www.bergadvokater.dk 

uddannede – til Sydjylland. 

Alligevel er det kun hver 

femte virksomhed, der 

mærker, at det hjælper. Det 

Off. bekendtgørelser 

Udlæg for restancer 

til det offentlige 

SKAT foretager fra den 

5. december 2012 udlæg for 

restancer til det offentlige, 

som inddrives af restance - 

inddrivelsesmyndigheden, 

jf. lov om inddrivelse af 

gæld til det offentlige, og 

hvor betalingsfristens udløb 

er den 26. november 2012 

eller tidligere. 

Har du spørgsmål, er du 

velkommen til at ringe til 

SKAT på 72 22 18 18. 

Med venlig hilsen 

SKAT 

www.skat.dk 

Ta’ til 

Rødding! 

Brax koll. 

prøver 

str. 36-40 

Før 999,- 

Nu 499,pr. 

par 

2 par 

700,- 

viser en undersøgelse 

blandt Sydjyllands 150 største 

virksomheder, Jydske- 

Vestkysten og Danmarks 

Radio har lavet. 

– Det får os bestemt ikke 

til at give op. Tværtimod. Vi 

er bare nødt til at gøre endnu 

mere. Det handler om 

rettidig omhu, og vi er nødt 

til at investere i fremtiden. 

Det gælder uddannelse, jobskabelse 

og fritidsliv, siger 

borgmester i Sønderborg 

Aase Nyegaard. 

Beskedent kendskab 

Her er der investeret cirka 

15 millioner kroner i rene 

brandingkampagner, men 

endnu mere i ambitiøse projekter 

som Europæisk Kulturhovedstad, 

Project Zero 

og en helt ny bydel ved Sønderborg 

Havn. 

Det er også vejen frem, for 

kendskabet til Sydjylland er 

ret beskedent i hovedstaden, 

hvor mange højtuddannede 

findes, har professor 

Flemming Ibsen, Center 

for Arbejdsmarkedsforskning 

på Aalborg Universitet, 

slået fast. 

– Der er gjort masser af tiltag 

både i forhold til danske 

Borgmester: 

Vi satser på 

flere fronter 

Otte ud af ti unge sønderjyder, 

der forlader landsdelen, 

vender ikke hjem. Derfor 

skal andre gode hoveder 

flyttes hertil. 

– Det kan være danskere 

eller udlændinge. Derfor arbejder 

vi også bredt. Vi forsøger 

at tiltrække nye ingeniøruddannelser,samarbejder 

med virksomheder, regionen 

og andre kommuner 

i kampagnen »Best Brains«. 

Derudover vil vi samarbejde 

tæt med den nordtyske 

region, siger Aase Nyegaard, 

borgmester i Sønderborg 

Kommune. 

– For hvis folk først er her- 


Tekst: Tim S. 

Smidemann 

Tlf.7912 4577, 

tsm@jv.dk 

Borgmester i Sønderborg 

Kommune, Aase Nyegaard, 

vil tænke større tanker for at 

gøre Sydjylland mere kendt. 

Arkivfoto: Claus Thorsted 

og udenlandske studerende 

og højtuddannede, men det 

batter ikke noget, siger HRdirektør 

Søren Vogelius, OJ 

Electronics A/S. 

Aase Nyegaard tror da heller 

ikke på flere reklamekampagner 

for at trække arbejdskraften 

mod syd fra 

det øvrige Danmark eller 

mod nord fra Tyskland. 

– Vi skal tænke større. Vores 

kandidatur til Europæisk 

Kulturhovedstad har for 

eksempel givet os så meget 

– uagtet vi ikke vandt. Den 

kendthed, vi har fået ikke 

alene i Danmark, men også i 

udlandet, er ubetalelig, siger 

hun. 

nede og oplever, hvor dejligt 

her er, så er chancen for, 

at de bliver ret stor, siger 

hun. 

Borgmesteren er overbevist 

om, at der også skal satses 

på andet end lige det 

hårde arbejdsmarked. 

– Der skal være noget at 

komme efter. Det skal være 

et spændende sted at bo. 

Derfor fortsætter vi også 

med vores kultursatsning. 

Vi ville aldrig have fået kronprinsparrets 

pris eller CSRkonferencen 

hertil, hvis ikke 

vi var blevet kendt for 

kulturhovedstadskandidaturet, 

siger Aase Nyegaard. 

Tekst: Holger 

Jepsen 

Tlf. 7211 4118, 

hoj@jv.dk 


ARBEJDSKRAFT 

■ JydskeVestkysten og DR 

Syd sætter syddanske 

virksomheders udfordringer 

med at rekruttere højt 

uddannet arbejdskraft i 

fokus. Historierne tager 

udgangspunkt i en undersøgelse 

som 74 af de 147 

største virksomheder i 

Sydjylland har deltaget i. 

KOMMUNER 

■ I flere byer brander man 

sig på nye bydele ved de 

gamle industri- og erhvervshavne. 

Esbjerg har 

for eksempel investeret i 

kampagner for at sælge 

byen som studie-, sports-, 

og fritidsby samt energimetropol. 

Der bygges fra 

Haderslev over Esbjerg til 

Sønderborg scener til koncerter 

og investeres i stadions 

og arenaer til elitesport. 

■ Sønderborg har – sammen 

med det øvrige Sønderjylland 

– været kandidat 

til at blive Europæisk 

Kulturhovedstad i 2017. 

Det glippede, men kandidaturet 

har givet masser 

af omtale i hele landet og i 

udlandet. Kommunen satser 

også stort på Project 

Zero, der skal gøre området 

til et CO2-neutralt 

vækstområde senest i 

2029. Sammen med CSR 

Awards trak byen for nyligt 

USA’s tidligere præsident 

Bill Clinton til byen. 

■ Esbjerg har fra 2007 til 

2012 brugt cirka 13,5 

mio. kroner på branding. 

De kommende to år investerer 

byen 32,4 mio. kroner 

i at markedsføre byen 

– især med DGI-Landsstævne 

og Tall Ships Race 

på i alt 25 mio. kroner. 

■ I Aabenraa laver de litteraturfestivaler 

og gourmetfestivaler 

og har brugt 

cirka 10 mio. kroner de 

seneste fem år. 

■ Kommunerne laver også 

applikationer til smartphones, 

er på sociale medier 

som Facebook og laver 

små film til YouTube. 




Tlf. 7512 4006 

ahp@jv.dk 

tirsdag 27. november 2012 INDLAND 11 






BRANDING: Den østjyske 

by Horsens har 

gjort det, alle andre byer 

og kommuner så gerne 

vil. Vende udviklingen 

så borgere og virksomheder 

flytter til byen. 

Her er historien om en 

by, der rankede ryggen. 

Der var engang en by. Med en 

befolkning uden stolthed. 

Den hed Horsens og lå 

smukt ved en fjord på den østjyske 

kyst. Den var kendt for 3stjernet 

salami, den danske Columbus 

– Vitus Bering – og så et 

statsfængsel. Folk flygtede fra 

byen, der blev fattigere. Det var i 

1998. Her små 15 år senere er 

Horsens som forvandlet. Der er 

skabt tusindvis af nye arbejdspladser, 

og 10.000 er flyttet til 

byen. Politisk enighed om at investere 

i en forandring, der krævede 

tålmodighed tilsat perfekt 

timing og en klar profil har forvandlet 

den før så triste by til en 

stolt stad. 

– Borgerne havde nok et ret ringe 

selvværd – dengang i begyndelsen 

af 1990’erne. De var ikke 

stolte over deres by, når de var i 

selskab med andre. Vi besluttede, 

at det skulle være anderledes. 

Når vi var færdige, skulle alle borgere 

i Horsens købe nyt tøj. Fordi 

de havde ranket ryggen og var 

blevet fem centimeter højere, siger 

Vagn Ry Nielsen. 

Han var socialdemokratisk 

borgmester fra 1994-2006. 

Iden periode blev Horsens forvandlet. 

Der blev konstitueret 

meget bredt med socialdemokratisk 

borgmester og borgerlige 

viceborgmestre og udvalgsformænd. 

Det var baggrunden for, at 

der kunne skabes et bredt politisk 

flertal for en brandingindsats 

med 15 millioner kommunale 

kroner. Selv i tider, hvor kommunale 

kerneydelser var under pres. 

Dertil et hemmeligt beløb fra private 

virksomheder og sponsorer. 

Kim Ruberg er administrerende 

direktør og seniorpartner i Jøp 

Ove & Myrthu og var dybt involveret 

i forvandlingen af Horsens. 

Han peger på, at det er vigtigt, at 

politikerne har tålmodighed. At 


MANGLER 

KLOGE HOVEDER 






arbejdskraft. 

MIRAKLET 

I 

HORSENS 

de tror på strategien. Det handler 

ikke om et engangsknald. 

– Det kræver, at byrådet står 

samlet om det, og at der er bred 

opbakning. Ellers kan du glemme 

det. Det med reklamer, et nyt logo 

og markedsføring. Det er bullshit. 

Det handler om at gøre kommunens 

borgere til ambassadører 

for byen og området. Først 

når det er lykkedes, er der noget 

værdi i det for kommunen. Ellers 

er det spild af penge, siger Kim 

Ruberg. 

I Horsens blev der sat fart på 

en dialogproces med nøje udvalgte 

personer i den kommunale 

organisation og erhvervsliv, men 

også med folk fra alt fra grundejerforeninger, 

kulturliv, rotaryklubber 

og idrætsforeninger. Fra 

toppen gjorde man en dyd ud af 

at »ære nedad« – at huske at fortælle, 

hvor de gode idéer blev 

født. Kim Ruberg råder andre 

kommuner til at gå egne veje. 

– I ni ud af ti tilfælde handler 

det om at finde ind til kerneværdier 

og styrkepositioner, der er i 


PÅ GRUND AF 


✔Region Syddanmark 






SYDJYLLAND 

SUKKER EFTER 


✔ 




jobbene er. 

kommunen. Det handler om at 

skabe ejerskab. Blandt politikere, 

medarbejdere i kommunen, erhvervslivet, 

foreninger og borgerne. 

Det brugte vi de første to år 

på, fortæller han. 

Vagn Ry Nielsen understreger, 

at det var en indsats 

på mange planer, der skabte 

forandringen. 

– Vi lavede nye attraktive byggegrunde, 

byggede en masse børnehaver 

for at lave pasningsgaranti 

og satte gang i en masse på 

kulturområdet for borgerne i byen, 

siger han. 

Omkring år 2000 begyndte 

Frank Panduro fra Horsens Ny Teater 

at lave store koncerter. Første 

gang med Bob Dylan. Siden 

med andre topnavne som Madonna 

og senest Metallica. 

– Vi fandt ud af, at Horsens faktisk 

ikke havde nogen styrkepositioner, 

vi kunne dyrke. Så vi lavede 

en kommunikationsmæssig 

judo. Vi tog svagheden og gjorde 

det til en styrke. Vi ville skabe 



KULTURELT 

■ På få år lavede byen børneteaterfestival, 

en skuespillerskole 

for børn og unge, investerede i 

musikskole og malerskole. 

■ Der er bygget Casa Arena med 

svømmestadion, opvisningshal 

og nyt fodboldstadion til det superligahold, 

der også er i byen. 

■ Der er plantet en børneskov 

med et træ for hvert nyfødt i 

kommunen. 

■ Siden 1995 er Europæisk Middelalderfestival 

i Horsens vokset 

til at blive besøgt af 125.000, og 

mere end 5000 frivillige er i gang 

– og senest er statsfængslet nu 

blevet til museum og koncertsted. 



I LANDSDELEN 

✔Et flertal af de største 







MÆRKER IKKE 


✔ ✔ 




arbejdskraft. 



Op igennem 

1990’erne flyttede 

500 hvert år fra 

Horsens. Da Madonna 

her i 2006 

gav koncert, vidste 

stort set alle 

danskere, at Horsens 

var forvandlet 

til en kulturhøjborg. 

Siden er befolkningstalletsteget 

med 1000 – 

om året. 

Foto: Scanpix 

fyrtårne omkring Horsens som 

oplevelsesby, siger Kim Ruberg. 

Bob Dylan-koncerten i 2000 

er stadig den koncert, der 

har givet Horsens mest 

omtale i medierne nationalt og 

internationalt. 

– Det var begyndelsen til en 

god historie, siger Kim Ruberg. 

Få uger efter Dylan-koncerten 

viste en undersøgelse, at kun tre 

procent anede, at han havde spillet 

i Horsens. Seks år senere gav 

Madonna koncert i byen. 87 procent 

huskede denne gang, at det 

var i Horsens. 

– Det er branding. Men den 

slags tager lang tid. Faktisk blev 

der på et tidspunkt spurgt, hvor 

U2 havde spillet. De havde ikke 

spillet i Danmark på det tidspunkt. 

Men 25 procent svarede 

Horsens, fortæller Kim Ruberg. 

Historien om en bys ry er forvandlet. 

Hvis U2 havde spillet i 

Danmark, måtte det være i Horsens. 

Siden kom U2 rent faktisk 

til byen. 


UDENLANDSK 

ARBEJDSKRAFT 






til det.

8 INDLAND onsdag 28. november 2012 






Sydjyske virksomheder 

jagter kloge udlændinge 

ARBEJDSKRAFT: Hver anden af Sydjyllands store virksomheder har højtuddannede udlændinge ansat. 

Det er nemmere at få en græker til Esbjerg, end det er at flytte en københavner eller fynbo, lyder det fra virksomhederne. 

Erfaring er blandt de vigtigste parametre, 

når de store virksomheder 

skal have besat job, der kræver 

højtuddannet personale. 

Men det er ikke så nemt at få en 

erfaren medarbejder fra en større 

dansk by til at flytte sig selv og familien 

til Sydjylland. 

Det er til gengæld ikke et problem 

for højtuddannede udlændinge, 

og derfor fokuserer store 

virksomheder nu på at hente eksempelvis 

ingeniører i lande som 

Spanien, Portugal og Grækenland. 

Især mangel på ingeniører 

– Mange virksomheder har svært 

ved at rekruttere inden for Danmarks 

grænser, og derfor er der en 

efterspørgsel på udenlandsk arbejdskraft, 

siger Helena Nielsen, 

der er rekrutteringskonsulent for 

Udlændinge skal gerne 

blive i Danmark 

Hvis virksomhederne skal have 

noget ud af den udenlandske arbejdskraft, 

før de flytter fra Danmark 

igen, er det vigtigt, at ægtefællen 

får et job. 

– Et af vores vigtigste arbejdsområder 

er at sørge for, at hele familier 

falder godt på plads. Det 

drejer sig om at finde en god skole 

til børnene, og at ægtefællen også 

får et spændende job, der svarer 

til vedkommendes kvalifikationer, 

siger Helena Nielsen fra Work 

In Denmark. 

Hos Rambøll Olie og Gas, der 

blandt andet har et regionskontor 

i Esbjerg, er virksomhedssproget 


MANGLER 

KLOGE HOVEDER 



oplyser, at de har 

svært ved at skaffe 

højtuddannet arbejdskraft. 


PÅ GRUND AF 









UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT I SYDJYLLAND 

■ En spørgeskemaundersøgelse, som JydskeVestkysten og DR Syd har foretaget 

blandt 150 af Sydjyllands største virksomheder, viser, at 49 procent af virksomhederne 

har højtuddannede udlændinge ansat. 

■ 75 virksomheder har deltaget i undersøgelsen. 

■ JydskeVestkysten og DR Syd sætter i disse uger fokus på manglen på kvalificeret arbejdskraft 

i Sydjylland. 

■ I samme spørgeskemaundersøgelse svarede syv ud af ti virksomheder, at de har 

problemer med at tiltrække højtuddannet arbejdskraft. 

den syddanske afdeling af Work In 

Denmark. 

Work In Denmark er en statslig 

enhed, der blev dannet i 2008 – 

netop for at hente egnede kandi- 

engelsk. Virksomheden lægger 

dog meget vægt på, at udenlandske 

medarbejdere føler sig godt 

tilpas socialt, og her er sproget en 

vigtig faktor. 

– Vi opfordrer vores medarbejdere 

til at lære dansk, så de også 

kan være med i den snak, der foregår 

i kantinen. I det hele taget er 

det vigtigt, at de føler sig godt tilpas, 

så de også har lyst til at blive 

her, og derfor forsøger vi også at 

bidrage til, hvordan det eksempelvis 

bliver mere spændende at bo i 

Esbjerg, siger Rambøll Olie og Gas’ 

globale rekrutteringsmanager, 

Heidi Wassini. 



EFTER 






undrer. 

dater til Danmark. Der er især 

mangel på ingeniører, hvor der er 

stillinger inden for olie og gas, 

energieffektivisering og offshorebranchen. 


Tekst: Tim S. 

Smidemann 

Tlf.7912 4577, 

tsm@jv.dk 




Tlf. 7512 4006 

ahp@jv.dk 

Tekst: Holger 

Jepsen 

Tlf. 7211 4118, 

hoj@jv.dk 

Foto: Soffi 

Chanchira 

Larsen 

Tlf. 7912 4647 

scl@jv.dk 

En af de virksomheder, der er fokuseret 

på at hente udlændinge til 

Danmark, er Rambøll Olie og Gas. 

– Det er meget nemmere at hente 

en erfaren ingeniør fra Portugal, 

Københavnere vil 

hellere til Kina 

Det er langt fra forkert, når de store, 

sydjyske virksomheder fortæller, 

at det er nemmere at hente udlændinge 

til Sydjylland end at 

hente medarbejdere inden for landets 

grænser. 

En stor undersøgelse, som You- 

Gov Zapera lavede for Momentum 

i slutningen af 2012, viser nemlig, 

at kun én ud af 50 beboere i Region 

Hovedstaden kan se sig selv bo i 

Sønderborg og omegn. 

Meget bedre ser det ikke ud for 

Esbjerg og omegn. Cirka tre procent 

af københavnerne kan tænke 

sig frem til en situation, hvor de vil 

bo i det vestjyske. 



I LANDSDELEN 








MÆRKER IKKE 





arbejdskraft. 



Rumænien eller Qatar til Esbjerg, 

end det er at flytte en fra København 

eller Aarhus, siger Heidi Wassini, 

der er global rekrutteringsmanager 

ved virksomheden, der i 

dag beskæftiger 1000 personer og 

har et mål om at vokse til 4000 

medarbejdere i 2020. 

Danmark er foregangsland 

Ved Rambøll Olie og Gas efterspørges 

mange typer af ingeniører og 

projektledere. 

– I lande som Portugal, Grækenland 

og Spanien er de højtuddannede 

og erfarne medarbejdere 

meget mobile. 

– De ser Danmark som et foregangsland 

inden for energibranchen, 

og derfor vil de gerne her til, 

siger Helena Nielsen fra Work In 

Denmark. 

Trekantområdet er trods alt lidt 

mere attraktivt ifølge undersøgelsen, 

idet syv procent af københavnerne 

kan forestille sig at flytte til 

det område. 

Det er til gengæld mere attraktivt 

at rykke til udlandet. 

Hele 26 procent svarer nemlig, 

at de godt kan forestille sig at bo i 

Nordamerika. For Asien er det tilsvarende 

antal 14 procent. 

Det hører dog også med til historien, 

at undersøgelsen viser, at jyder 

og fynboer hellere vil flytte til 

udlandet end til en anden landsdel. 


UDENLANDSK 

ARBEJDSKRAFT 

✔✔✔ ✔✔✔ 






til det.

onsdag 28. november 2012 INDLAND 9 

Er du virksomhedsleder, arbejdsløs eller blot interesseret i et af de største strukturelle problemer i Sydjylland? Så kom og lyt, 

spørg og deltag i JydskeVestkysten og DR Syds store paneldebat om manglen på højtuddannet arbejdskraft i landsdelen. 

Debatten finder sted tirsdag den 4. december fra kl. 16-18 i foyeren til Sønderjyllands-Hallen i Aabenraa. 

Deltagere i panelet er virksomhedsledere, fremtrædende politikere og fagforeningsledere. Der transmitteres direkte 

til P4 Syd, og JydskeVestkysten følger ligeledes debatten tæt. Alle er velkomne, og det er gratis at deltage. 

Esbjerg er blevet Mirelas hjem 

ARBEJDE: 25-årige 

Mirela Constantin fra 

Rumænien arbejder ved 

offshore-virksomheden 

Semco Maritime, hvor 

HR-chefen spår en stigning 

i antallet af udenlandske 

medarbejdere. 

Jeg hedder Mirela. Jeg kommer 

fra Rumænien. Jeg er 25 

år gammel, og jeg bor i en 

lejlighed i Esbjerg. 

Mirela Constantins danske er 

til at forstå, og hun har da også 

boet i Danmark i tre år. 

Hun flyttede i første omgang til 

Aalborg for at afslutte uddannelsen 

som telekommunikationsingeniør. 

Da hun var færdig med at læse, 

besluttede Mirela Constantin og 

hendes kæreste, som også er rumænsk 

ingeniør, sig for at blive i 

Danmark for at få et job. 

Den store Esbjerg-virksomhed 

Semco Maritime gav det rumænske 

par chancen, 

– Det var i Esbjerg, at vi fik en 

chance, og derfor flyttede vi hertil, 

siger Mirela Constantin. 

Det dansk-rumænske samarbejde 

har nu stået på i halvandet 

år, og det glæder den store offshore-virksomhed, 

der ser udenlandsk 

arbejdskraft som vejen 

frem i de kommende år. 

Vejen frem 

– Hvis vi kigger på en by som Stavanger, 

som er en god by at sammenligne 

Esbjerg med, så er Stavanger 

som Norges olieby længere 

fremme end os. 

– De har gennem de seneste 

fem-ti år ansat rigtig mange 

udenlandske medarbejder, og 

den udvikling er kommet til os, 

så det kommer til at ændre sig 

væsentligt fra nu, siger Semcos 

HR-manager, Jens Holm Nielsen. 

’ 




Fordommene om 





ud. 

LÆGEMANGEL 

ER HISTORIE 

PÅ SYGEHUSENE 

25-årige Mirela Constantin fra Rumænien arbejder i Esbjerg, og det vil hun gerne anbefale til andre udlændinge. 

Semco ændrede allerede det officielle 

virksomhedssprog til engelsk 

for to år siden, og den 

udenlandske indflydelse i milliardforetagendet 

vil altså kun blive 

større. 

Skal tænke internationalt 

– Kigger vi et eller to år frem, så 

tror jeg, at al vores kommunikation 

er på engelsk. Det vil være 

en ændring, men også i den dagli- 

I den daglige omgang mellem kollegaer, 

vil der være langt flere kulturer. 

Vi har 10-12 forskellige nationaliteter 

nu, men det vil være flere fremover 

For blot få år siden 

skreg de sydjyske sygehuse 

efter læger. 

Østrigske læger har 

været en del af løsningen. 

DEN GODE 

HISTORIE 

SKAL I FOKUS 

Gode råd er dyre i 

forhold til at få etablerede 

familier til at 

flytte til landsdelen. 

En række eksperter 

giver gode råd. 

ge omgang mellem kollegaer, vil 

der være langt flere kulturer. Vi 

har 10-12 forskellige nationaliteter 

nu, men det vil være flere 

fremover, siger Jens Holm Nielsen. 

– Det vil betyde, at vi i måden 

at samarbejde på ikke længere 

kan tænke dansk og nordisk. Vi 

skal tænke langt mere internationalt, 

og det er en udvikling, vi er 

godt i gang med, siger han. 

Hvad der til gengæld er umuligt 

for en virksomhed at styre, 

er, hvilket sprog der bliver talt i 

frokostpausen og efter arbejdstid. 

»Esbjerg er mit hjem« 

– Det er meget svært at blive integreret 

i begyndelsen, for danskere 

er ikke så åbne over for udlændinge, 

men det er slet ikke umuligt. 

’ 

OPKVALIFICERING 

KAN VÆRE 

EN LØSNING 

Flere fagforeninger 

mener, at de sydjyske 

virksomheder er 

for kræsne i deres 

jagt på kloge hoveder. 

Det er meget svært at blive integreret 

i begyndelsen, for danskere er ikke 

så åbne over for udlændinge, 

men det er slet ikke umuligt. 

FRA 

SJÆLLÆNDER 

TIL FANNIKE 

Et sjællandsk lægepar 

er rykket mod 

vest og bor på Fanø. 

Læs, hvad regionen 

gør for at få flere til 

at gøre det samme. 

– Hvis man selv vil integreres, 

kan det lykkes, siger Mirela Constantin. 

Den 25-årige rumæner vil anbefale 

en tilværelse i Danmark og 

Esbjerg til andre udlændinge. 

– Det er helt sikkert en god mulighed 

at prøve, siger Mirela Constantin, 

inden hun slår fast, at 

hun nu føler sig hjemme. 

– Det er Esbjerg, som jeg kalder 

mit hjem.

INDLAND / SIDE 8 

ROCKERE KLAR 

TIL FREDSAFTALE 

INDLAND 

SIDE 12-13 

’Jeg tænker bondegård. 

’Der er ikke store nok 

virksomheder i Sydjylland. 

Nytårsmenu ud af huset 

3 retter kr. 308,- 

WWW.BRITANNIA.DK 

ESBJERG 

JV I KØBENHAVN 

NYTÅRFEST 2012 

Den store nytårsfest på hotel 

Britannia inkl. ALT - Kr. 1148,- 

80´er nytårsfest på UNDER- 

GROUND Inkl. buffet, bar under 

maden og 80´er DJ - Kr. 500,- 

SE MERE PÅ BRITANNIA.DK 

THE BOYS ARE BACK IN ESBJERG 

Sydjylland. 

Mig? Aldrig! 

LINE LUND ANDERSEN 

’Det ville være at tabe i 

lotteriet at arbejde der. 

KASPER USSING’Man hører så meget 

LENNERT MIKKELSEN 

skidt om Sønderjylland. 

TOBIAS HENRIKSEN 

’Jeg tænker marker, 

køer og landet. 

’Jeg kunne ikke 

forestille mig at bo der. 

Julepriser og 

GAVER TIL DE MINDSTE 

I’M TOY GÅVOGN 

Fås som lam eller ko. 

FØR 469.95 SPAR 90.- 

NU 379.95 

PERNILLE HØJGÅRD 

MIA SAKS 

Find din lokale BabySam eller shop på www.babysam.dk 

ESBJERG / SIDE 8 

TORSDAG 

29-11-12 

UDGAVE 4 . UGE 48 

22. ÅRG. . NR. 330 . PRIS: 22,00 KR. 

(FRA 10,08 VED ÅRSABONNEMENT) 

jv.dk 

SPORT / SIDE 20 

EFB SKABTE 

SPÆNDING I 

POKALTURNERING 

SKAT LAVER 

STOR AKTION 

I ESBJERG 

Julefrokosttiden er også 

højsæson for sort arbejde. 

Derfor slår Skat i Esbjerg 

til med den store hammer 

og planlægger over de næste 

tre dage besøg hos 64 

virksomheder i en stor aktion, 

der er koordineret 

med en lang række myndigheder, 

blandt andre 

færdselspolitiet, brandmyndigheder, 

beredskabet 

og fødevaremyndigheder. 

– Mange virksomheder 

kalder ekstra arbejdskraft 

ind nu, hvor der er ekstra 

tryk på på grund af julefrokoster, 

og vi vil sikre os, at 

det er under ordnede forhold 

og efter reglerne, siger 

specialkonsulent ved 

Skat i Esbjerg, Christian 

Just. ESBJERG / SIDE 1

12 INDLAND torsdag 29. november 2012 






Studerende kender ikke 

sydjyske virksomheder 

STORBY: Ingeniørstuderende 

i København 

har ikke kendskab til 

sydjyske virksomheder. 

Og det er et problem, 

mener studiechefen, 

som ikke har hørt et ord 

fra landsdelens virksomheder 

i over et år. 

Kender I nogle store virksomheder 

i Syd- og Sønderjylland? 

Spørgsmålet er stillet til tre studerende 

på Ingeniørhøjskolen i 

København, der sidder begravet 

over studiebøgerne. 

– Overhovedet ikke, siger Salma 

Chaykh på 19 år. 

– Det siger heller ikke mig noget, 

supplerer Gentian Idrizi på 

20 år. 

Sammen med 20-årige Mustafa 

Kocak læser de to håbefulde unge 

til eksportingeniør. De drømmer 

alle tre om at komme til at arbejde 

i en stor, anerkendt virksomhed. 

Men kender I ikke for eksempel 

Danfoss? 

– Jo, jo. Danfoss kender jeg 

selvfølgelig. Det er en af de helt 

store virksomheder. Der kunne 

jeg måske godt tænke mig at arbejde. 

Jeg vidste bare ikke, at 

virksomheden ligger i Sønderjylland, 

siger Gentian Idrizi. 

Sydjyske virksomheder er ikke 

synlige på Ingeniørhøjskolen i 

København. Det er et problem i 

forhold til at tiltrække kloge hoveder 

til landsdelen, mener studiechef 

på Ingeniørhøjskolen 

Niels-Erik Parbst. 

– Det gør jo, at vores studerende 

ikke har fokus på de virksomheder, 

som ligger i Syd- og Sønderjylland, 

fordi de simpelthen 

ikke kender dem, siger Niels-Erik 

Parbst. 


MANGLER 

KLOGE HOVEDER 



oplyser, at de har 

svært ved at skaffe 



PÅ GRUND AF 








Studerende på Ingeniørhøjskolen i København kender slet ikke de Syd- og Sønderjyske virksomheder. 

Først da JydskeVestkysten nævnte Danfoss, blev de tre studerende Selma Chaykh, Mustafa Kocak 

og Gentian Idrizi mere positivt stemt over for landsdelen. Men København er stadig nummer et. 

Foto: Martin Stampe 

Han mener derfor, at de sydjyske 

virksomheder skal være bedre 

til at lægge beslag på de studerende, 

når praktikken nærmer 

sig. 

– Praktikken er en af de vigtigste 

ting på Ingeniørhøjskolen. Og 


SYDJYLLAND 

SUKKER EFTER 






undrer. 

vi kan se, at de studerende typisk 

kommer til at arbejde de steder, 

hvor de har været i praktik. Men 

inden for det seneste halvandet 

år har jeg ingenting hørt fra de 

syd- og sønderjyske virksomheder. 

Derfor har vi ikke haft mulig- 

hed for at synliggøre virksomhederne 

her på stedet, siger Niels- 

Erik Parbst. 

Kun lokale praktikanter 

Offshore-virksomheden Semco 

Maritime har tidligere kritiseret 



I LANDSDELEN 








MÆRKER IKKE 





arbejdskraft. 




UNGE VIL IKKE 

FLYTTE FRA 

KØBENHAVN 

■ En undersøgelse fra i år, 

foretaget på Ingeniørhøjskolen 

i København, viser, at over 

halvdelen af de studerende 

hellere vil gå på dagpenge 

end tage et job i Esbjerg. 

■ Undersøgelsen viser også, 

at 63 procent ikke betegner 

sig selv som geografisk mobile 

og ikke vil være åben over for 

et job i for eksempel Esbjerg. 

KILDE: TV SYD 

arbejdsløse ingeniører i København 

for ikke at ville flytte til Esbjerg 

for at arbejde. Alligevel gør 

virksomheden ikke noget aktivt 

for at synliggøre sig på Ingeniørhøjskolen 

i København. 

– Det gør mig ked af det, at vi 

ikke er kendte på Ingeniørhøjskolen. 

Vi har dog været med til messer 

på DTU (Danmarks Tekniske 

Universitet red.) for at fange studerende, 

som er ved at være færdige 

med uddannelsen. 

– Vi har måske ikke ramt Ingeniørhøjskolen 

i København, så du 

har nok fat i noget, som vi ikke er 

opmærksomme på, siger administrerende 

direktør Steen Brødbæk. 

Han mener dog, at Semco Maritime 

har større held med at tiltrække 

praktikanter fra Syddansk 

Universitet og Aalborg Universitet: 

– Det er utrolig svært at få en 

københavner til at flytte herover i 

praktik. Vi har ikke en eneste 

praktikant ansat fra København. 


UDENLANDSK 

ARBEJDSKRAFT 







torsdag 29. november 2012 INDLAND 13 

Er du virksomhedsleder, arbejdsløs eller blot interesseret i et af de største strukturelle problemer i Sydjylland? Så kom og lyt, 

spørg og deltag i JydskeVestkysten og DR Syds store paneldebat om manglen på højtuddannet arbejdskraft i landsdelen. 

Debatten finder sted tirsdag den 4. december fra kl. 16-18 i foyeren til Sønderjyllands-Hallen i Aabenraa. 

Deltagere i panelet er virksomhedsledere, fremtrædende politikere og fagforeningsledere. Der transmitteres direkte 

til P4 Syd, og JydskeVestkysten følger ligeledes debatten tæt. Alle er velkomne, og det er gratis at deltage. 




✔✔✔ ✔✔✔ ✔ 

København er bare 

førsteprioritet 

NEJ TAK: Studerende på Ingeniørhøjskolen 

drømmer ikke ligefrem om at komme til Syd- og 

Sønderjylland. Kun hvis drømmejobbet byder sig, 

vil de overveje det – men allerhelst vil de være fri. 

– København er bare det sted i 

Danmark, hvor der sker mest, siger 

Mustafa Kocak. 

Sammen Salma Chaykh og Gentian 

Idrizi studerer han til ingeniør 

i hovedstaden. Og der bliver de alle 

tre helst boende. 

– Jeg er født og opvokset her, og 

jeg føler mig mere tilpas her i byen. 

Der er mange flere muligheder. 

For eksempel, hvis du skal handle 

ind, så er der flere indkøbsmarkeder 

at vælge imellem. 

– Hvis du er i Sønderjylland, lukker 

de allerede klokken otte, og 

hvad gør du så? spørger Salma 

Chaykh. 

Hun har ellers været på idrætshøjskole 

i Sønderborg i tre uger, så 

hun kender lidt mere til landsdelen 

end hendes medstuderende. 

Fordommene om 





ud. 

LÆGEMANGEL 

ER HISTORIE 


– Det var en meget anderledes 

oplevelse at være i Sønderborg. 

Det var nogle meget flinke mennesker, 

men det er også meget småt 

det hele, siger hun. 

Gentian Idrizi kunne måske 

godt finde på at tage job i Sydjylland. 

– Man skal aldrig sige aldrig, hvis 

drømmejobbet byder sig. Men 

min førsteprioritet er helt klart København. 

Sønderjylland siger mig 

ikke rigtig noget, for jeg kender ikke 

et øje dernede, siger han. 

Mustafa Kocak har det på samme 

måde. Når han hører om vestkysten, 

tænker han kun på én ting: 

– Jeg tænker hav og fisk og den 

slags. Jeg kan se flere muligheder 

for mig her i København, eller i 

hvert fald på Sjælland. 

Jylland er mismod, 

konkurser og grænsehandel 

Ressourcestærke danskere vil bo i 

eller omkring de store byer. Sådan 

lyder det fra Henrik Byager, der 

om nogen kender danskerne til 

bunds efter mange års virke som 

livstilsekspert i tv-programmer 

som »Hvor er vi landet« og »Den 6. 

sans«. 

– I København er der et danmarksbillede 

af, at der kun er to 

steder i Danmark, hvor man kan få 

opfyldt sine ønsker, København 

og Aarhus. Kun der er det rigtige 

udbud af job, kulturtilbud osv., siger 

Henrik Byager. 

Tendensen går hen imod urbanisering, 

selvom der stadig er få, 

der flytter på landet. 

– Det er meget op ad bakke for 

Syd- og Sønderjylland, fordi man 

skal fremstå som et fremgangsrigt 

og dynamisk område. Men der 

skal mange ting til. Det nytter ikke 

med enkeltkampagner eller få kulturelle 

arrangementer. Politik, erhvervsliv 

og kulturliv skal gå hånd 

i hånd, ellers lykkes det ikke, siger 

han. 

Politik, erhvervsliv og kulturliv 

skal gå hånd i hånd, hvis det skal 

lykkes for Syd- og Sønderjylland at 

få vendt sit image, mener livsstilsekspert 

Henrik Byager. Arkivfoto 

Henrik Byager fremhæver Horsens, 

som det gode eksempel på 

en by, der har fået vendt sit image. 

Men der er stadig mange Københavnere, 

der tænker skidt om 

landsdelen. 

– Kommer man over Fyn, så 

kommer man til mismod, konkurser 

og grænsehandel. Det er sådan, 

de tænker. Men man kan jo 

håbe på, at nogle af de arbejdsløse 

akademikere får lyst til flytte til 

Syd- og Sønderjylland. 



efter læger. 

Østrigske læger har 

været en del af løsningen. 

DEN GODE 

HISTORIE 

SKAL I FOKUS 

Gode råd er dyre i 

forhold til at få etablerede 

familier til at 

flytte til landsdelen. 

En række eksperter 

giver gode råd. 

DET GODE 

HOVED 

Tekst: Tim S. 

Smidemann 

Tlf.7912 4577, 

tsm@jv.dk 




Tlf. 7512 4006 

ahp@jv.dk 

Tekst: Holger 

Jepsen 

Tlf. 7211 4118, 

hoj@jv.dk 

»Sydjylland er marker, 

køer og grise« 

Hvad tænker du, når du hører ordene Syd- 

og Sønderjylland? Og kunne du forestille dig 

at bo og arbejde der? 

JydskeVestkysten er taget til København for at få 

svar på, hvad byboerne tænker om landsdelen. 

Pernille Højsgård 

– Jeg tænker marker, køer og landet. 

Hvis jeg fik et godt arbejde, 

så kunne jeg måske godt bo og 

arbejde der. Men det er ikke lige 

førsteprioritet. Jeg er mere bypige, 

for jeg er født og opvokset i 

København. Så her bliver jeg nok. 

Mia Saks 

– Sønderjysk kagebord er det første, 

jeg tænker på. Men jeg kunne 

ikke forestille mig at bo der. 

Jeg er sådan rimelig meget ærkekøbenhavner. 

Tobias Henriksen 

– Jeg tænker grise og køer og sådan 

noget. Jeg kunne ikke tænke 

mig at bo eller arbejde der. Man 

hører så meget skidt fra medierne 

om Sønderjylland. Så det har 

jeg ikke lyst til. 


KAN VÆRE 

EN LØSNING 



virksomheder er 

for kræsne i deres 

jagt på kloge hoveder. 

FRA 

SJÆLLÆNDER 

TIL FANNIKE 

Et sjællandsk lægepar 

er rykket mod 





Lennart Mikkelsen 

– Jeg tænker grænsehandel. Jeg 

arbejder i Dansk Supermarked, 

så det er derfor, at jeg har hørt 

om, at man tager meget over 

grænsen, hvor det er ti gange billigere 

at købe ind. Jeg kunne ikke 

tænke mig at arbejde der. Det ville 

være at tabe i lotteriet. Jeg tror 

virkelig, det er slemt. 

Kasper Ussing 

– Jeg tænker på krigen fra 1864. 

Jeg kunne ikke forestille mig at 

arbejde der. Der er ikke store nok 

virksomheder, og der er faktisk 

ikke noget, som gør, at jeg på nogen 

måde har lyst til at bo der. 

Line Lund Andersen 

– Jeg tænker bondegård. Men jeg 

kunne sagtens forestille mig at 

bo der, fordi der er et godt miljø. 

Det er noget helt andet end her. 

Meget mere naturligt. Men nu er 

jeg også fra Silkeborg, så det er 

måske derfor.

10 INDLAND lørdag 1. december 2012 

DET GODE 

HOVED 

Tekst: Tim S. 

Smidemann 

Tlf.7912 4577, 

tsm@jv.dk 




Tlf. 7512 4006 

ahp@jv.dk 

Tekst: Holger 

Jepsen 

Tlf. 7211 4118, 

hoj@jv.dk 

Foto: Soffi 

Chanchira 

Larsen 

Tlf. 7912 4647 

scl@jv.dk 


PÅ GRUND AF 







✔ 







Olie- og 

gas-branche 

kæmper 

med image 

ARBEJDSKRAFT: Der er mere end 200 ledige 

ingeniørstillinger inden for olie og gas. Branchens 

image er slidt, og det skal ændres, hvis de mange 

stillinger skal besættes, siger eksperter. 

– Vi har virkelig svært ved at tiltrække 

arbejdskraft, siger Mark Wallace, der 

har base i Esbjerg og er direktør for de 

danske operationer i Maersk Oil. 

Maersk Oil kan ikke oplyse, hvor 

mange ingeniører virksomheden efterspørger 

i de kommende år, men tidligere 

undersøgelser og artikler viser, 

at olie- og gasbranchen som helhed vil 

efterspørge mere end 200 ingeniører – 

heraf er mange i Esbjerg. Ifølge Flemming 

Ibsen, der er professor på Center 

for Arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg 

Universitet, kæmper offshorebranchen 

generelt med et slidt ry. 

– Offshore-branchen har i høj grad 

problemer, fordi man ikke helt præcist 

ved, hvad det er. Det er lidt ukendt og 

kedeligt i mange personers øjne. 

En udfordring 

Maersk-direktøren erkender da også, 

at olie og gas ikke har det bedste ry. 

– Det er en udfordring at få folk til at 

interessere sig for olie og gas. Især unge 

har svært ved at se et arbejdsliv på 

40 år i branchen. De ser det som en døende 

industri, hvilket mildest talt er 

langt fra sandheden, siger Mark Wallace. 

Ralf Lodberg, der er direktør og partner 

i kommunikationsbureauet Advice, 

har rådgivet flere ingeniørtunge 


EFTER 






undrer. 




I LANDSDELEN 








SYV UD AF TI 

■ En undersøgelse foretaget af DR 

Syd og JydskeVestkysten blandt Sydjyllands 

150 største virksomheder viser, 

at syv ud af ti virksomheder har 

problemer med at skaffe højtuddannet 

arbejdskraft. 

■ De virksomheder, der svarer, at de 

ikke oplever problemer har typisk ikke 

nogen højtuddannede ansat. 74 

virksomheder deltog i undersøgelsen. 

virksomheder. Han genkender, at de 

erfarne ingeniører er meget svære at 

flytte, men alligevel mener han, at han 

har nogle råd til virksomheder og 

brancher. 

– Uanset om vi taler byer, virksomheder 

eller brancher, så er storytelling 

væsentligt. Det er væsentligt, at der 

bliver fortalt gode historier om eksempelvis 

en by eller branche, siger Ralf 

Lodberg. 

Mark Wallace fra Maersk tror ikke på, 

at der lige findes en løsning: 

– Hvis vi havde svaret, havde vi løst 

problemet. 

TILFLYTTERE: 

Et fællesskab 

bestående af over 100 

nytilflyttere fra 

England, Odense og 

Panama er ambassadører 

for Esbjerg og Sydjylland 

ved at fortælle de gode 

historier fra landsdelen. 

✔✔ ✔ ✔ ✔✔✔ 


MÆRKER IKKE 





arbejdskraft. 




UDENLANDSK 

ARBEJDSKRAFT 










Fordommene om 





ud. 

lørdag 1. december 2012 INDLAND 11 

LÆGEMANGEL 

ER HISTORIE 


’Casefamilier og rollemodeller er vildt vigtige i kampen for at flytte højtuddannede. 

Hvis en person overvejer at flytte by eller for den sags skyld branche, kan det 

betyde meget, at han kan se andre, som minder om ham selv, har gjort det med succes. 

Ralf Lodberg, kommunikationsdirektøren 

Esbjergs nye ambassadører 

Hvad vil du i den sildeby? 

Lugter der ikke af fisk? Du 

må da endegyldigt have 

tabt sutten! 

Sådan lød reaktionerne fra 35-årige 

Bent Andersens omgangskreds, da 

han for halvandet år siden fortalte, at 

han skulle flytte de 135 kilometer fra 

Odense til Esbjerg. Det var et marketingsjob 

på virksomheden Viking Life-Saving 

Equipment, der fik den 

cand.mag.-uddannede Bent Andersen 

til at tage skridtet. 

– Jeg er virkelig glad for at bo her, 

og jeg må da også sige, at en del af 

mine venner har fået sig en ahaople- 

velse, når de har været her i Esbjerg. 

De kan sagtens se, at det er et godt 

sted at bo, siger Bent Andersen, der 

især fremhæver kulturlivet og naturen. 

For at andre nytilflyttere får samme 

positive oplevelse af byen, har Bent 

Andersen sammen med blandt andre 

Katja Gabel startet netværket Esbjerg 

Newcommers. Foreningen begyndte 

sidste år før påske i Katja Gabels 

stue, hvor cirka ti nytilflyttere var 

samlet. I dag er der cirka 110 personer 

i netværket, som mødes hver 

tredje torsdag ved fyraftenstid på baren 

Underground i Esbjergs centrum. 



efter læger. 

Det er historie nu. 

DEN SLIDTE 

OLIEBRANCHE 

Der er masser af ingeniørjob 

i olie- og 

gasbranchen, som 

kæmper med et slidt 

ry. 

Bent Andersen 

og Katja Gabel 

har været med til 

at danne et 

netværk, der har 

til formål at 

skabe relationer 

mellem 

nytilflyttere 

i Esbjerg. 

Netværket består 

nu af mere end 

100 personer 

fra mange 

forskellige lande. 

Netværket består primært af højtuddannede, 

og der er personer fra lande 

som Frankrig og Panama. Cirka halvdelen 

er engelsktalende. 

– Det afgørende med vores netværk 

er at skabe relationer, som jo kan være 

svært, når man kommer til en ny 

by. Man kan helt uforpligtende mødes 

og snakke over en øl. Der er knyttet 

mange venskaber inden for netværket, 

siger Katja Gabel, der er flyttet 

til Esbjerg efter mange år i London. 

– Jeg fik et kulturchok på den gode 

måde, da jeg kom hertil. Her er vand, 

natur og livskvalitet, siger Katja Ga- 

HÅNDBOLD- 

DIREKTØR 

PÅ SVÆR MISSION 

KIF København 

prøver at binde 

København og Sydjylland 

sammen i et 

stor sports- og 

erhvervsprojekt. 

bel, der er beskæftiget i off-shorebranchen 

hos firmaet Det Norske Veritas. 

Ifølge Ralf Lodberg, der er direktør 

og partner i kommunikationsbureaet 

Advice A/S, er en forening som Esbjerg 

Newcommers, guld værd for en 

kommune og en branche som off 

shore-branchen. 

– Casefamilier og rollemodeller er 

vildt vigtige i kampen for at flytte 

højtuddannede. Hvis en person overvejer 

at flytte by eller for den sags 

skyld branche, kan det betyde meget, 

at han kan se andre, som minder om 

ham selv, har gjort det med succes, 


KAN VÆRE 

EN LØSNING 



virksomheder 

er for kræsne i deres 

jagt på kloge 

hoveder. 

FRA SJÆLLÆNDER 

TIL FANNIKER 

Et sjællandsk ægtepar 

er rykket mod 





Professor: 

Der skal en 

stor lønstigning 

til 

Der skal mere 

end en lønstigning 

på 

1000 kroner 

om måneden 

til, hvis erfarnehøjtuddannede 

skal rykkes 

fra en 

landsdel til en 

anden. 

– Man flytter 

ikke lige til 

Sønderborg eller Esbjerg, 

fordi der er et job. Ud over, 

at det skal passe med resten 

af familiens planer, så vil 

det kræve et ordentligt lønincitament, 

som for alvor 

kan mærkes, siger Henning 

Jørgensen, (bill.), der er professor 

ved Center for Arbejdsmarkedsforskning 

på 

Aalborg Universitet. 

Professoren finder i det 

hele taget fokusset på 

manglen på kvalificerede 

arbejdskraft meget interessant. 

– Vi står overfor et frygtscenarie 

i forhold demografien 

på arbejdsmarkedet, og 

det melder sig først i udkanstområder. 

En del af løsningen 

i forhold til at hente erfarne 

højtuddannede tror 

jeg simpelthen bliver at 

hente udlændinge – i endnu 

højere grad end i dag, siger 

Henning Jørgensen. 

siger kommunikationsdirektøren. 

For at vende tilbage til sildebyen, 

fiskelugten og den tabte sut, så er der 

i Esbjerg Newcommers bred enighed 

om, at Sydjylland er meget mere end 

det. 

– Jeg kan gå ned på en cafe og læse 

engelske aviser, og chancen for at 

personen ved siden af mig taler engelsk 

er ret stor. Da jeg skulle flytte 

fra London, var København ikke en 

mulighed, da det bare vil virke som 

en mindre og mere provinsiel udgave 

af det samme. Her har Esbjerg noget 

helt andet at byde på, siger Katja Gabel. 

STOR PANELDEBAT PÅ TIRSDAG 

Fra kl.16 til 18 på tirsdag 

har du mulighed for at give 

dit bidrag til »Jagten på det 

gode hoved«. Der er nemlig 

debat i Sønderjyllands- 

Hallen i Aabenraa. Blandt 

deltagerne er politikere, 

a-kasser og tunge 

erhvervschefer.

10 INDLAND søndag 2. december 2012 


PÅ GRUND AF 







A-kasse: Stop med at pive 

over ingeniørmangel 

KLYNKERI: Ingeniørernes a-kasse og fremtrædende erhvervschef kritiserer sydjyske virksomheder 

for at være for kræsne i jagten på gode hoveder. 

Virksomhederne i Syd- og Sønderjylland 

er for kræsne, når de skal 

have besat deres ledige ingeniørog 

specialiststillinger. I stedet for 

at pive over, at de ikke kan tiltrække 

kvalificerede folk, bør virksomhederne 

tage et større ansvar selv, 

mener ingeniørernes a-kasse. Der 

er nemlig nok ingeniører at tage af 

med en ledighed på 30 procent for 

nyuddannede. 

– Jeg synes, virksomhederne 

skulle tage et langt større ansvar 

for at opkvalificere de ingeniører 

og maskinmestre, som de ønsker 

sig, siger Bolette Mohr Sillassen, 

formand for Ingeniørernes Arbejdsløshedskasse. 

Hun bakkes op af chefen for erhvervsudvikling 

i Business Kolding. 

✔ 







– Jeg synes, det er mærkeligt, at 

virksomhederne bliver ved med at 

sige, at de mangler ingeniører. De 

kan jo bare ansætte de dimittender, 

som går ledige. Men virksomhederne 

efterspøger ikke bare ingeniører. 

De efterspørger ingeniører 

med flere års erfaring. Og det, 

synes jeg, er problematisk, siger 

Tove Gæmelke fra Business Kolding. 

Mange fordomme 

JydskeVestkysten har tidligere 

skrevet, at syv ud af ti syddanske 

virksomheder har svært ved at tiltrække 


Men det er de til dels selv skyld i, 

mener Bolette Mohr Sillassen. 

– Jeg synes, der er mange for- 


EFTER 






undrer. 




I LANDSDELEN 







»– Jeg har set jobsøgende ingeniører fra 

København, som er blevet afvist, fordi 

virksomhederne har ment, at det ikke 

kunne passe, at de ville til Esbjerg at 

arbejde, når de kommer fra hovedstaden. 

Virksomhederne tænker, at det 

nok bare er en trædesten for at gøre 

sig lækker et andet sted. 

Bolette Mohr Silassen, formand for Ingeniørernes Arbejdsløshedskasse 

domme på det her område. Virksomhederne 

bærer selv brænde til 

bålet ved at stå og pive over, at de 

ikke kan få de ingeniører, de vil have. 

De skulle i højere grad kigge 

på, om de kan få nogle kandidater, 

som er næsten ligesom dem, de 

gerne vil have – og så se på, om de 

kan fylde lidt ekstra uddannelse 

på dem. 

Semco Maritime: Vi er ikke for kræsne 

Jens Holm-Nielsen, hrmanager 

hos Semco Maritime, 

hvad siger du til, 

at Ingeniørernes Arbejdsløshedskasse 

ikke 

synes, I er gode nok til at 

tage et ansvar for at opkvalificere 

de ledige og 

nyuddannede ingeniører? 

– Jeg vil gerne sige, at 

der er flere aspekter i 

det. De ledige ingeniører 

har ikke altid den type uddannelse, 

som vi har brug for i netop 

vores branche. Så det er ikke realistisk 

at omskole alle typer ingeniører. 

Der vil være nogle specialer, 

som slet ikke passer ind i vores 

branche. 

– Den anden del er, at vi har praktikanter 

og studerende i praktik, 

som meget ofte bliver hos os. Så vi 

tager en række nye ind. Så jeg sy- 

nes, det er vigtigt 

at understrege, at 

vi skal lade være 

med at placere ansvaret 

for det her ét 

sted. Det er et fælles 

ansvar for akasser,uddannelsesinstitutioner 

og 

virksomheder at få 

opkvalificeret de 

ledige. 

Ingeniørernes Arbejdsløshedskasse 

nævner også en bustur, som 

de arrangerede til Esbjerg med 

nyuddannede fra København. Her 

besøgte de blandt andet Semco. 

Men ikke én eneste blev ansat. 

Hvorfor kunne I ikke bruge dem? 

– Jeg tror, der var en forskellig 

opfattelses af, hvad arrangementet 

gik ud på. Vi var opmærksomme 

på, at der var en række af cv’er- 


SEMCO MARITIME 

■ Semco Maritime A/S med hovedkvarter 

i Esbjerg, er en førende 

leverandører til offshore-sektoren 

i Danmark og udlandet 

samt til energisektoren både offshore 

og onshore. 

■ Virksomheden har udover 

Danmark også afdelinger i 

blandt andet England, Norge, 

Dubai, Singapore, Mellemamerika 

og USA. 

ne som ikke matchede 100 procent 

det, som vi skulle have. Men 

samtidig synes vi, det var vigtig at 

promovere vores branche. 

– Men der er ingen tvivl om at både 

afsender og modtager var gået 

forbi hinanden. Vi ærgrer os rigtig 

rigtig meget over, at sådan en gammel 

historie nu igen hives frem 

som et argument. Det er urimeligt, 

for den debat vi har, og den opgave 

vi skal have løst. 

Men skal de jobsøgende ingeniører 

passe 100 procent til den profil I 

efterspørger, for at I vil ansætte 

dem? 

– Vi tager mange ind, som ikke 

passer 100 procent. Vi ansætter 

også en stor mængde, som vi på 

forskellig vis må lære op. Men det 

er klart, at arbejdsgiver altid gerne 

vil have den ideelle ansøger. 

– Sådan ser tiden ikke ud nu og 

heller ikke i fremtiden, så jeg er 

enig i, at alle partner skal være 

bedre. 

Så I er altså ikke for kræsne? 

– Det oplever jeg ikke. 


MÆRKER IKKE 





arbejdskraft. 




UDENLANDSK 

ARBEJDSKRAFT 







DET GODE 

HOVED 

Tekst: Tim S. 

Smidemann 

Tlf.7912 4577, 

tsm@jv.dk 




Tlf. 7512 4006 

ahp@jv.dk 

Tekst: Holger 

Jepsen 

Tlf. 7211 4118, 

hoj@jv.dk 

Foto: Soffi 

Chanchira 

Larsen 

Tlf. 7912 4647 

scl@jv.dk 

✔✔ ✔ ✔ ✔✔✔ 




Fordommene om 





ud. 

søndag 2. december 2012 INDLAND 11 

LÆGEMANGEL 

ER HISTORIE 


’ 

Jeg synes, det er mærkeligt, at virksomhederne bliver ved med at sige, at de 

mangler ingeniører. De kan jo bare ansætte de dimittender, som går ledige. Men 

virksomhederne efterspøger ikke bare ingeniører. De efterspørger ingeniører med flere 

års erfaring. Og det, synes jeg, er problematisk. 

Tove Gæmelke, Business Kolding 

JOBJAGT: Vanesa 

Camilovic er flyttet til 

Esbjerg for at finde 

job som ingeniør. 

Den store 

ingeniørmangel måtte 

jo betyde, at hun nemt 

kunne få job her. 

Men Vanesa er 

stadig arbejdsløs. 



efter læger. 


DEN SLIDTE 

OLIEBRANCHE 

Den 27-årige Vanesa Camilovic 

blev færdig 

som eksportingeniør i 

år. 

Mens hun skrev på sit speciale 

på Ingeniørhøjskolen i Horsens, 

havde hun hørt, at der var stor 

mangel på ingeniører i Esbjerg. 

– Jeg læste, at der manglede 

100 ingeniører i Esbjerg-området. 

Så jeg tænkte »yes, her har jeg en 

chance for at finde job«. Derfor 

flyttede jeg til byen, efter jeg blev 

færdiguddannet i sommer. 

Her bor Vanesa Camilovic så i 

dag sammen med sin mand, der 


i olie- og 



ry. 


✔ 

KAN VÆRE 

EN LØSNING 



virksomheder 




har fundet job som politimand. 

Selv går Vanesa Camilovic stadig 

arbejdsløs. 

– Jeg har f.eks. ringet til Bosch, 

da jeg så en jobannonce som eksportmanager. 

Men der fik jeg at 

vide, at de skulle bruge nogle 

med erfaring. De sagde også, at 

jeg skulle være opmærksom på, 

hvad der stod i jobannoncen, husker 

Vanesa Camilovic. 

Intet svar tilbage 

– Hvis der stod noget om erfaring, 

kunne jeg lige så godt lade 

vær med at sende en ansøgning, 

lød beskeden. 

Vanesa Camilovic har også 

sendt ansøgninger til virksomheder, 

hvor hun slet ikke har fået 

svar tilbage. 

Alligevel er hun ikke vred på 

virksomhederne. 

– Jeg kan godt forstå, at virksomhederne 

søger dem, der har 

de rigtige kompetencer. Og selvfølgelig 

er der en risiko ved at ansætte 

en nyuddannet uden den 

store erfaring. Men på den anden 

side har jeg også oplevet i min 

praktiktid, at man hurtigt kan løse 

opgaver tilfredsstillende, selv- 

HÅNDBOLD- 

DIREKTØR 





sammen i et 




TIL FANNIKER 


er rykket mod 





Vanesa Camilovic på 27 år 

flyttede til Esbjerg for at finde 

job som ingeniør. I dag er hun 

medlem af gruppen 

»Akademisk Netværk« 

for ledige højtudannede, 

der hjælper hinanden med at 

finde arbejde. For selvom 

ingeniørjobbene hænger på 

træerne, er det ikke nemt at få 

foden ind på arbejdsmarkedet. 

100 ledige ingeniørjob – men ikke ét til Vanesa 

om man ikke har lært om det på 

uddannelsen. 

Vanesa Camilovic mener derfor, 

at virksomhederne i højere 

grad burde tage de medarbejdere, 

de kan få. 

– Bare fordi de skal bruge en ingeniør 

til offshore-branchen, betyder 

det ikke, at de ikke kan tage 

ingeniører med andre specialer. 

Enhver start er svær, men jeg tror 

på, at man sagtens kan klare det. 

Jeg ved nu, at jeg kan klare næsten 

hvad som helst – så længe 

man er engageret og har gåpåmod. 


Fra kl.16 til 18 på tirsdag 








erhvervschefer.

8 INDLAND mandag 3. december 2012 

✔ 


PÅ GRUND AF 








JydskeVestkysten og Danmarks Radio har igennem et par uger undersøgt, hvorfor virksomheder ikke kan 

rekruttere højtuddannede, og hvad der kan gøres for at løse landsdelens største problem. 

I morgen forsøger vi at finde løsninger ved en stor paneldebat i Aabenraa. 

Sydjylland skal gøres attraktiv 

LØSNING: Syd- og Sønderjylland skal være kendt for attraktive job-, karriere-, og bosætningsmuligheder. 

På den måde vil regionen løse problemet med at få højtuddannet arbejdskraft til landsdelen. 

Når man søger job i en ny 

landsdel eller et nyt land, er 

svarene ikke altid lige lette 

at finde i krydsfeltet mellem 

kommuner, myndigheder 

og arbejdsplads. Det skal en 

ny forening lave om på i Region 

Syddanmark. 

Satsningen hedder Work- 

Live-Stay Southern Denmark, 

og som navnet antyder, 

skal der både arbejdes 

med at rekruttere og fastholde 

gode hoveder i landsdelen. 

JydskeVestkysten 

har tidligere skrevet, at virksomheder 

ikke mærker, regionen 

gør noget, der hjælper 

dem. Den statistik skal 

nu vendes. 

– Virksomhederne synes, 

det er vanskeligt at finde 

rundt i hele det offentlige – 

og private samarbejde. Det 

er en af grundene til, at vi 

har lavet foreningen. Det 

har ganske enkelt været for 

bureaukratisk før i tiden, siger 

Merete Woltmann, konstitueret 

direktør i Work-Live-Stay. 

Støtte til fem projekter 

Beslutningen om at stifte 

foreningen blev truffet i foråret 

2012, efter Regionsrådet 

og Syddansk Vækstforum 

i december 2011 valgte 

at støtte fem projekter med 

77 millioner kroner. Fem 

projekter, der hver især skal 

løfte landsdelens udfordring 

med at få dygtige 

medarbejdere til at bo og arbejde 

i Syddanmark. 

Prognoser viser nemlig, at 

udfordringen med at fastholde 

de gode hoveder bliver 

større i fremtiden, 

blandt andet fordi veluddannede 

unge flytter ud af 

regionen. 

– Vi skal vende udviklingen. 

Vores vision er, at Syddanmark 

skal være kendt 

for attraktive job-, karriereog 

bosætningsmuligheder, 

så virksomhederne kan tiltrække 

højtuddannede i 

nødvendigt omfang, siger 

Merete Woltmann. 


EFTER 






undrer. 

REGIONENS LØSNING TIL 77 MILLIONER 

Work-Live-Stay er navnet på Region Syddanmarks nye satsning, der skal løse problemet med 

at tiltrække og fastholde specialister og højtuddannede. Det kunne for eksempel være ingeniører, 

specialister til offshore- og energisektoren samt medarbejdere til den offentlige sektor. 

Styrketræning 

til energisektoren 

Projektets mål er at opkvalificere 

250 ledige med teknisk- eller 

ingeniørbaggrund, så de kan 

imødekomme manglen på arbejdskraft 

og på den måde sikre fortsat 

vækst i Syddanmark. 

”Vi skal bidrage til at få de 

ledige ingeniørdimittender i 

arbejde. Nogle gange skal de 

omskoles for at passe til et 

specifikt job, og det skal vi 

hjælpe med” 

Majbritt Lykke Sørensen. 

Business Kolding 




I LANDSDELEN 







Work-Live-Stay skal tage hånd om de mere overordnede 

udfordringer. For eksempel med nedenstående 5 projekter, 

der allerede er i fuld gang: 

International 

brainstormers 

Fokus på at hente internationale 

elitestuderende til kandidatstudier 

på Syddansk Universitet med 

obligatorisk virksomhedspraktik på 

et halvt år. 

”Der er en benhård kamp om at 

tiltrække elitestuderende til 

universiteter. Så det er vigtigt, 

at vi bruger kræfter på at gøre 

Syddansk Universitet så attraktivt 

som muligt. Derudover skal 

vi gerne have dem til at blive 

her for at arbejde bagefter” 

Bjarke S. Christoffersen. 

Syddansk Universitet 

JOB 

Power Push 

Virksomheder får mulighed for at søge om tilskud 

på op til 225.000 kroner til at efteruddanne 

medarbejdere og realisere vækststrategier. 

”Jeg har et konkret eksempel, hvor en 

virksomhed har ordrebogen fyldt inden for 

energirådgivning. Derfor har direktøren 

ansat to nye medarbejdere, men de har 

behov for større viden om energiområdet. 

Det har han søgt midler til.” 

Pernille Kjær. 

Væksthus Syddanmark 

Lån en leder 

Tilbud om at give små og mellemstore virksomheder adgang til 

sparring og støtte fra ledere, der allerede har skabt markante 

resultater. Formålet er at styrke mulighederne for innovation og 

vækst i den enkelte virksomhed. 

”Virksomhederne kan låne en 

leder til en specifik udfordring. 

Det kan være, hvis en 

virksomhed har opdaget, at 

der er store muligheder for 

dem i Tyskland. Men de føler 

ikke, at de har viden nok om 

det tyske marked. Derfor har 

de brug for en rådgiver.” 

Pernille Kjær. 

Væksthus Syddanmark 

Best Brains 

✔✔ ✔ ✔ ✔✔✔ 


MÆRKER IKKE 





arbejdskraft. 




UDENLANDSK 

ARBEJDSKRAFT 







www.work-live-stay.dk 

Skal hjælpe med at finde gode hoveder til Esbjerg, Sønderborg 

og Fyn ved at deltage i nationale og internationale jobmesser 

samt oprette en hverveportal. Derudover skal foreningen hjælpe 

tilflyttere med at finde job til ægtefæller. 

”Vi har blandt andet været i 

Portugal for at finde dygtige 

hoveder til de Syd- og Sønderjyske 

virksomheder. Vi er også 

i gang med at lave en erhverveportal, 

der skal gøre mødet 

mellem virksomheder og 

jobsøgende langt nemmere – 

du kan kalde det et slags 

datingsite for virksomheder 

og ledige” 

Helle Baker Norden. 

Sønderborg Erhvervsog 

Turistcenter 

Grafik: mollers.dk – Hans Møller 

Tekst: Anders Hjelmer Paulsen 




Fordommene om 





ud. 

mandag 3. december 2012 INDLAND 9 

’ 

Work-Live-Stay handler ikke om kultur og koncerter, men om at fjerne de barrierer, der kan være, 

når man søger job et nyt sted. Det kan være opholdstilladelser til borgere uden for EU, job til ægtefællen 

eller den rigtige skole til børnene. 

Merete Woltmann, konstitueret direktør i Work-Live-Stay Southen Denmark 

Det var lysten til at prøve 

noget helt nyt, som fik 

37-årige Sanne Knutzen 

til at rykke teltpælene op 

for at blive øboer på Fanø sammen 

med mand og to børn. I 15 år havde 

hun boet i Odense, og inden det 

havde hun sin skole- og gymnasietid 

i Nordsjælland. Derfor var Sannes 

omgangskreds også en smule 

skeptisk, da vestkysten pludselig 

kom på tale se for familien. 

– Vores venner tænkte nok, at vi 

var sådan nogle, som ville flytte til 

København, husker hun. 

Både Sanne og hendes mand har 

læst medicin på Syddansk Universitet 

i Odense. Det var også her, de 

mødte hinanden. 

– Da min mand var færdig på 

LÆGEMANGEL 

ER HISTORIE 




efter læger. 


Fra sjællænder til fannik 

WORK-LIVE-STAY: Sanne Knutzen er ét af de gode hoveder, som regionen hungrer efter. 

Hun er det gode eksempel på en nordsjællænder, der har flyttet hele familien 

så langt mod vest, som det kan lade sig gøre. 

DEN SLIDTE 

OLIEBRANCHE 


i olie- og 



ry. 

universitetet, besluttede han at åbne 

en øjenlægepraksis i Esbjerg. Vi 

havde begge talt om, at det kunne 

være dejligt at bo ved vandet, så vi 

tog springet og rykkede familien 

mod vest. Senere fik jeg også selv 

lægepraksis i byen, siger Sanne. 

Det første år boede parret i et lejet 

hus på Fanø. For som Sanne siger, 

så anede de simpelthen ikke, 

hvad de gik ind til. 

– Forinden havde vi været på 

Fanø i en weekend i godt vejr. Ellers 

vidste vi ikke noget om området. 

Men det, vi var mest bekymrede 

for, var nok, om vi kunne skabe 

os en ny vennekreds. Vi ville ikke 

kunne holde det ud, hvis ikke vi 

kunne få nye relationer, siger hun. 

Men øen har taget utrolig godt 


✔ 

KAN VÆRE 

EN LØSNING 



virksomheder 




imod dem, og det har været nemt 

at stifte nye bekendtskaber. Selv 

på færgeoverfarten har Sanne 

mødt nye mennesker, der har inviteret 

hende hjem til kaffe. 

– Det er fordelen ved at flytte til 

et lille samfund som Fanø. Tilflyttere 

er øens overlevelse, så folk er 

interesserede i at høre, hvem man 

er – og de hjælper én med at skabe 

et netværk lynhurtigt, siger hun. 

Vand og luft 

Cafeliv og kultur er noget som 

mange byboere vægter højt. Det 

har dog ikke været afgørende i Sannes 

overvejelser. Det var i stedet 

vandet, luften og alle de muligheder 

det giver, som tiltrak. 

– Jeg føler på ingen måde, at jeg 

FRA ✔SJÆLLÆNDER 

TIL FANNIKER 


er rykket mod 





savner et cafeliv svarende til København 

eller Odense. Hver dag løber 

vi langs Vadehavet og Vesterhavet, 

vi ser sæler, hopper i klitter 

med ungerne, og de kan lære at 

surfe og sejle. Det er fantastisk. 

Sanne påpeger også, at behovene 

skifter i takt med livet. 

– Når du får børn, er det andre 

ting, der betyder noget. F.eks. om 

skolen og institutionerne er gode. 

Men når det er sagt, så sker der 

faktisk meget på Fanø. Vi har både 

et spillested og en moderne biograf, 

og generelt er øen kendetegnet 

ved, at der er mange ildsjæle 

inden for musik og kultur. 

Fanø er da også stedet, hvor familien 

bliver boende. De har nu 

bygget hus på øen. 

HÅNDBOLD- 

DIREKTØR 





sammen i et 



Sanne Knutzen har 

taget springet fra Nordsjælland 

til Vestjylland, 

hvor hun i dag er 

kompagnon hos 

lægerne i Strandbygade 

65 i Esbjerg. Hun er 

netop den type arbejdskraft, 

som Region 

Syddanmark forsøger at 

tiltrække til landsdelen. 

Netop nu mangler 

regionen nemlig 21 

praktiserende læger. 

DET GODE 

HOVED 

Tekst: Tim S. 

Smidemann 

Tlf.7912 4577, 

tsm@jv.dk 




Tlf. 7512 4006 

ahp@jv.dk 

Tekst: Holger 

Jepsen 

Tlf. 7211 4118, 

hoj@jv.dk 

Foto: Morten 

Flarup 

Tlf. 7912 4215 

mfl@jv.dk 


Fra kl.16 til 18 i morgen 








erhvervschefer.

6 INDLAND tirsdag 4. december 2012 

PSYKIATRIEN ✔HALTER 

PÅ GRUND AF 


✔ 

✔ 

✔ 

✔ 


EFTER 




I LANDSDELEN 


MÆRKER IKKE 



UDENLANDSK 

ARBEJDSKRAFT 

✔ 

KØBENHAVNERE TROR, AT 

SYDJYLLAND KUN 


■ Fordommene om 


LÆGEMANGEL 

ER HISTORIE 


✔ 

■ For blot få år siden 


efter læger. 

DEN SLIDTE 

OLIEBRANCHE 

✔ 

■ Der er masser af ingeniørjob 

i olie- og gasbranchen, 

som kæmper med 

et slidt ry. 


KAN VÆRE 

EN LØSNING 

✔ 

■ Flere fagforeninger mener, 

at de sydjyske virksomheder 

er for kræsne i 

deres jagt på kloge hoveder. 


TIL FANNIKER 

■ Et ✔sjællandsk lægepar 

er rykket mod vest og bor 

på Fanø. Læs, hvad regionen 

gør for at få flere til at 

gøre det samme. 


Hvorfor er det så så svært for sydjyske virksomheder at tiltrække højtuddannede? JydskeVestkysten og Danmarks 

Radio undersøger, hvorfor virksomheder ikke kan rekruttere højtuddannede, og hvad der kan gøres for at løse 

landsdelens største problem. I dag forsøger vi at finde løsninger 


Samlet indsats skal 

tiltrække gode hoveder 

PANELDEBAT: I dag skal løsningsforslagene på bordet i kampen om at tiltrække højtuddannet 

arbejdskraft til Syd- og Sønderjylland. 

JydskeVestkysten og DR Syd har i 

de seneste to uger sat fokus på, 

hvordan virksomheder i Syd- og 

Sønderjylland har svært ved at tiltrække 

højtudannet arbejdskraft. 

I artiklerne er erhvervsledere og 

Region Syddanmark kommet til 

orde. Højtuddannede udlændige 

har forklaret, hvorfor de er flyttet 

hertil for at arbejde, og i København 

har byboere og studerende 

udtrykt deres fordomme om 

landsdelen. Nu er det blevet tid til 

at løse problemet. 

I dag mødes fremtrædende politikere, 

erhvervsfolk, fagforeningsledere 

og ledige for at debattere 

problemet i Sønderjyllandshallen 

i Aabenraa. 

– Det handler om at fremtidssikre 

de sydjyske virksomheder. Kan 

de ikke få højtuddannet arbejds- 

JV SPØRGER 


PANELDEBATTEN 

■ Paneldebatten i dag foregår i Sønderjyllandshallen i Aabenraa klokken 

16.00 til 18.00. 

■ Den transmitteres direkte på DR P4 Syd og P4 Esbjerg. 

■ Alle er velkomne til at deltage i debatmødet i Aabenraa. Det er bare at 

møde op, og arrangementet er gratis. Alternativt er det stadig muligt at 

sende spørgsmål til én eller flere af paneldeltagerne. Send blot en mail til 

ahp@jv.dk 

kraft, kan det betyde, at virksomhederne 

ikke vil drive forretning i 

Syd- og Sønderjylland, siger Karina 

Lorentzen, erhvervsordfører 

for SF og en af paneldeltagerne i 

Aabenraa. 

En anden deltager er Ellen Trane 

Nørby, politisk ordfører for Venstre: 

– Vi skal nedbryde nogle af de 

fordomme, der er om landsdelen. 

JydskeVestkystens artikler siger 

Hvad ser du som det største problem i forhold til at tiltrække højtuddannet 

arbejdskraft? Og hvad tror du er løsningen på problemet? 

Johnny Søtrup (V). 

Borgmester i Esbjerg 

Kommune 

– Vi slås med en ikke 

retvisende opfattelse 

af, hvad Esbjerg er. Når 

man hører folk sige, at 

de er bange for, at der ikke 

er nogen kulturelle 

tilbud, så er det nok den 

største løgn overhovedet. 

Vi har et fantastisk 

flot kulturudbud. Så det 

er vores opgave at fortælle, 

hvad Esbjerg er. Vi skal være bedre til at bruge Facebook, 

når vi skal have fat i kommende studerende. Og så skal 

vi blive ved med at fortælle gode historier om Esbjerg. Vi har 

for eksempel en unik iværksætterånd. Sidste år blev vi kåret 

til årets iværksætter kommune. 

Aase Nyegaard. Borgmester i Sønderborg Kommune 

– Udfordringen er, at folk skal vide, hvad Sønderborg er 

kendt for. Vi er nu blevet kendte for at have været med i opløbet 

om at blive kulturhovedstand, ligesom vi har haft besøg 

af Bill Clinton og Al Gore. Men der er stadig rigtig mange i 

København, som ikke 

aner, hvad Sønderborg 

er. Vi skal i sidste ende 

have flere unge mennesker 

til at interessere sig 

for at være i Sønderborg. 

Vi har allerede et 

universitet og UC SYD. 

Men vi skal også have de 

studerende til at lave 

opgaver for vores virksomheder 

og få dem ud 

i projektansættelse. Det 

vil gøre en forskel. 

Laurits Rudebeck (V). 

Borgmester i Tønder 

Kommune 

– Det er meget vigtigt, 

at vi fastholder de højtuddannede, 

der bliver 

ansat i kommunen. Vi 

oplever nogle gange, at 

de højtuddannede er 

ansat i tre-fire år, og så 

forlader de os igen. 

Når vi spørger dem, 

hvorfor de flytter, så er 

det ikke fordi, de ikke 

kan lide at bo her. De synes også naturen er skøn. Men deres 

omgangskreds har de langt til. Jeg tror, vi skal blive bedre til 

at synliggøre vores virksomheder i Tønder Kommune. Vi har 

nogle virksomheder, der er verdensførende inden for hvert 

deres fagområde. Dem er det attraktivt at arbejde for. 

Tove Larsen (S). Borgmester i Aabenraa Kommune 

– Det er et problem, at der ikke er nok arbejdspladser til de 

højtuddannede i Aabenraa. 

Vi skal være meget mere opmærksomme på at bruge højtuddannede 

i vores virksomheder. Hvis der var et større udbud 

til de kloge hoveder, 

så ville de også 

komme hertil. 

Virksomhederne skal 

vænne sig til at bruge 

akademikere. Det er en 

måde til at få virksomhedernes 

omsætning til 

at stige. 

Højtuddannede kan 

også se nogle udviklingsmuligheder, 

som 

andre ikke kan. 

det rigtig fint. Når man spørger de 

unge i hovedstaden, hvad de forbinder 

med Sydjylland, så siger de 

»køer og grise« og »der skal jeg aldrig 

bo«. Så der har vi et problem, 

som skal løses, siger hun. 

Karina Lorentzen lægger vægt 

på, at en løsning kræver en fælles 

indsats. 

– Noget af problemet kræver lovgivning, 

og det er vi åbne over for 

at kigge på. Men meget af det ligger 

også hos virksomhederne, uddannelsesinstitutionerne 

og fagforeningerne, 

siger hun. 

Det er regionsrådsformand, 

Carls Holst (V), enig i: 

– Der bliver foretaget rigtig mange 

gode initiativer rundt omkring 

for at løse problemet. Men vi er 

nødt til at gå i takt, så vi fremstår 

som en samlet enhed. 

DET 

GODE 

HOVED 

Tekst: 

Anders 



Tlf. 7512 

4006 

ahp@jv.dk 

Tekst: 

Holger 

Jepsen 

Tlf. 7211 

4118, 

hoj@jv.dk 

Tekst: Tim S. 

Smidemann 

Tlf.7912 

4577, 

tsm@jv.dk

gælder indtil den 23. december 

SPORT / SIDE 13 

PYTLICKS PIGER 

SMED SEJREN 

INDLAND 

SIDE 6-7 

MOSSANO 

CHAISELONG 

5.999 

SPAR 4.000 

ESBJERG 

DEBAT I AABENRAA 

ESBJERG / SIDE 1 OG 8 

LÆRERFORMAND MELDER SIG UD AF S I PROTEST 

Fordommene 

skal jages væk 

– Vi har det hele, og det skal de også vide i København, sagde regionsrådsformand Carl Holst (V) under debatten i Aabenraa. Foto: Ulrik Pedersen 

Gør et godt køb inden jul ! 

SPAR 40% 

MOSSANO 

NU 5.999,- 

NU 6.999,- 

ONSDAG 

05-12-12 

UDGAVE 4 . UGE 49 

22. ÅRG. . NR. 336 . PRIS: 22,00 KR. 

(FRA 10,08 VED ÅRSABONNEMENT) 

jv.dk 

INDLAND / SIDE 8-9 

KLARE MÅL FOR 

FOLKESKOLEN 

Claus Jørgensen: – Frygten 

for bakterien er overdrevet. 

SVINE- 

BAKTERIEN 

ER UFARLIG 

Selvom svinebakterien 

breder sig, er der ingen 

grund til panik, siger overlæge 

Poul Kjældgaard på 

Sygehus Sønderjylland. 

Svineavler Claus Jørgensen 

er enig, men bakker alligevel 

op om en bakteriescreening. 

BUSINESS / SIDE 2-3 

Åbent hver søndag 

Christmas 

style 

with

6 INDLAND onsdag 5. december 2012 onsdag 5. december 2012 INDLAND 7 

PSYKIATRIEN ✔HALTER 

PÅ GRUND AF 


✔ 

✔ 

✔ 

✔ 


EFTER 




I LANDSDELEN 


MÆRKER IKKE 



UDENLANDSK 

ARBEJDSKRAFT 

✔ 

KØBENHAVNERE TROR, AT 

SYDJYLLAND KUN 


■ Fordommene om 


LÆGEMANGEL 

ER HISTORIE 


✔ 

■ For blot få år siden 


efter læger. 

DEN SLIDTE 

OLIEBRANCHE 

✔ 

■ Der er masser af ingeniørjob 

i olie- og gasbranchen, 

som kæmper med 

et slidt ry. 


KAN VÆRE 

EN LØSNING 

✔ 

■ Flere fagforeninger mener, 

at de sydjyske virksomheder 

er for kræsne i 

deres jagt på kloge hoveder. 


TIL FANNIKER 

■ Et ✔sjællandsk lægepar 

er rykket mod vest og bor 

på Fanø. Læs, hvad regionen 

gør for at få flere til at 

gøre det samme. 


Hvorfor er det så så svært for sydjyske virksomheder at tiltrække højtuddannede? JydskeVestkysten og Danmarks 

Radio har undersøgt, hvorfor virksomheder ikke kan rekruttere højtuddannede, og hvad der kan gøres for at løse 

landsdelens største problem. I går forsøgte vi at finde løsninger 


Sydjylland er mere end grænsehandel, 

kagebord og køer 

og grise. Men vi skal være 

bedre til at fortælle det. Det 

var panellet, bestående af topchefer 

fra det sydjyske erhvervsliv og landsdelens 

mest markante politikere, enige 

om, da de i går var sat i stævne af 

DR Syd og JydskeVestkysten for at 

komme med forslag til, hvordan de 

kloge hoveder skal trækkes til Sydjylland 

– syv ud af ti virksomheder har 

nemlig problemer med at skaffe højtuddannet 

arbejdskraft. 

– Vi skal fortælle sandheden om vores 

landsdel. Vi har det hele. Det skal 

folk på Strøget i København bare vide, 

og det er vores opgave sammen at 

få ændret på det, siger regionsrådsformand 

Carl Holst (V). 

Regionsrådsformanden henviste 

flere gange i debatten til JydskeVestkystens 

besøg i København, som viste, 

at beboerne i hovedstaden så 

DEBAT. En række væsentlige parter 

var i går samlet til JydskeVestkysten 

og DR Syds store paneldebat i 

Aabenraa. Et af hovedbudskaberne 

er, at de gode historier fra Sydjylland 

skal spredes, så andre landsdele 

forbinder Sydjylland med andet end 

køer, grise og grænsehandel. 

SYV DELTAGERE. De syv paneldeltagere fra 

erhvervslivets og politikkens verden var enige om, 

at et samarbejde er vejen frem i kampen for at tiltrække 

de højtuddannede. Blandt tilskuerne var flere ledige 

ingeniører nysgerrige efter at få svar på, hvorfor de ikke 

kan bruges. 

PANELDEBAT: Sydjylland er mere end 

køer og grise. Det var der enighed om i 

JydskeVestkystens og DR Syd’s paneldebat. 

Debatten søgte løsninger på, hvordan 

de højtuddannede trækkes til landsdelen 

– en række højtuddannede ledige er 

frustrerede over, at de ikke kan bruges. 

’ 

Vi skal i højere grad markedsføre hele Sydjylland og ikke bare de enkelte 

kommuner hver for sig. Det kan man for eksempel gøre med en sydjysk kanon, 

som beskriver de største og mest spændende virksomheder i landsdelen. 

Karina Lorentzen, erhvervsordfører for SF 

Fordomme skal jages væk 

godt som ingenting ved om vores 

landsdel. 

De artikler havde Venstres politiske 

ordfører Ellen Trane-Nørby også lagt 

mærke til. 

– Der er mange dårlige og forkerte 

fordomme. Der er eksempelvis ikke 

ret mange københavnere, som ved, at 

der er en lufthavn i Sønderborg, at vi 

er bunden ud mod Europa, og at vi 

har mange store virksomheder. Det 

skal vi sikre, at de ved. 

»Den rådne banan« 

Koncerndirektør hos SE, Ole Fruekilde, 

har tidligere arbejdet hos Lego, og 

her oplevede han, at det var nemmere 

at trække kloge hoveder fra Manhattan 

til Billund end fra København. 

Et af de mindre pæne navne, som 

Sydjylland ofte får med på vejen, er 

»den rådne banan«. 

– De højtuddannede, vi søger, vælger 

ikke Sydjylland, fordi vi får en an- 

»Det er ikke 

sjovt, at der 

er stillinger, 

som ikke kan 

besættes. Det 

er dybt 

alvorligt, 

fordi det er 

hæmmende 

for væksten. 

Carl Holst, 

regionsrådsformand 

(V) 

den skræl på bananen. Det er det basale, 

der skal være i orden så som et 

job til ægtefællen, pasningsgaranti til 

børnene og lignende ting, siger Danfoss’ 

finansdirektør Per Have. 

Steen Brødbæk fra offshore-virksomheden 

Semco Maritime i Esbjerg 

mener, at det er de gode historier i 

landsdelen, som skal frem. 

Stor vækst mange steder 

– Det går rigtig godt, og der er en stor 

vækst i mange virksomheder i Sydjylland. 

Det er derfor vi efterspørger 

den her højtuddannede arbejdskraft. 

Det skal fortælles vidt og bredt i andre 

landsdele, at det går rigtig godt 

her, siger Semco-direktøren. 

Fælles for de store sydjyske virksomheder 

er, at de ikke har problemer 

med at trække nyuddannede 

medarbejdere til landsdelen – det er 

derimod på mellemlederpositionerne, 

at udfordringerne er. 

»For hver 

højtuddannet 

vi kan tiltrække 

følger 

der også 

en række 

arbejdspladser 

i 

produktionen, 

som vi er 

meget 

fhængige af. 

Ellen Trane 

Nørby, 

politisk ordfører 

for Venstre 

Netop nyuddannede ledige var rigt 

repræsenteret på tilhørerpladserne i 

Sønderjyllands-Hallen, og de er frustrerede 

over, at de store virksomheder 

i de seneste uger i JydskeVestkysten 

og DR Syd har fortalt om, hvor 

stor en mangel på højtuddannet arbejdskraft, 

der er i Sydjylland, når de 

selv går ledige. 

Opkvalificering 

Både SF’s erhvervsordfører Karina Lorentzen 

og formanden for ingeniørernes 

a-kasse Bolette Silassen mente, at 

de store virksomheder skulle være 

bedre til at tage medarbejdere ind, 

som ikke passer 100 procent og så 

opkvalificere dem. 

– Jeg synes altså også, at vi prøver 

at tage alternative profiler ind, men 

det er klart, at hvis vi kan få en medarbejder, 

som passer 100 procent og 

har erfaring, så kan det gøre det nemmere 

for os, siger SE’s Ole Fruekilde. 


DEBATTEN 

■ Deltagerne i JydskeVestkystens og 

DR Syds paneldebat i Sønderjyllands- 

Hallen i Aabenraa i går var regionsrådsformand 

Carl Holst (V), erhvervsordfører 

for SF, Karina Lorentzen, politisk 

ordfører for Venstre, Ellen Trane 

Nørby, finansdirektør i Danfoss, Per 

Have, koncerndirektør i SE, Ole Fruekilde, 

adm. direktør i Semco Maritime, 

Steen Brødbæk og formand for 

ingeniørernes a-kasse, Bolette Mohr 

Silassen. 

■ Derudover var der blandt andet en 

række ledige sydjyske højtuddannede 

som deltagede heftigt i den radiotransmitterede 

debat. 

DET 

GODE 

HOVED 

Tekst: 

Anders 



Tlf. 7512 

4006 

ahp@jv.dk 

Tekst: 

Holger 

Jepsen 

Tlf. 7211 

4118, 

hoj@jv.dk 

Tekst: Tim S. 

Smidemann 

Tlf.7912 

4577, 

tsm@jv.dk 

Foto: Ulrik 

Pedersen 

Tlf. 7211 4004 

upe@jv.dk 

Deltagere skuffede 

over paneldebat 

Sanne Liebmann 

arbejdsløs datalog 

fra Esbjerg: – Jeg er her, 

fordi jeg godt kunne tænke 

mig at fortælle virksomhedslederne, 

at der rent faktisk 

er ledige højtuddannede, 

der er klar til at smøge 

ærmerne op. Det bør de tænke 

på – i stedet for at hente 

folk fra Grækenland eller 

Portugal. Jeg synes faktisk, 

der har været debatteret rigtig 

mange spændende ting 

og mange gode vinkler i 

dag. Jeg synes bare, direktørerne 

og politikerne taler 

lidt udenom. De talte meget 

Inge Marie Christensen, 

arbejdsløs kemiingeniør 

fra Esbjerg: 

– Jeg har lidt svært ved at 

forstå manglen på de her 

højtuddannede. Vi er mange 

akademikere, og vi er ledige. 

Så det er helt sikkert 

svært at forstå den store 

mangel. Virksomhederne 

bør være mere åbne og præcise 

overfor, hvilken medarbejder 

de søger. Samtidig 

bør de overveje at se, om de 

kan opkvalificere de ledige i 

stedet for at importere arbejdskraft. 

Jeg synes, direktørerne 

og politikerne taler 

Trine Søgaard Knudsen, 

projektleder 

i Erhvervenes Hus, 

Aabenraa: 

– Jeg er rent faktisk en af de 

højtuddannede, der er flyttet 

til Sønderjylland. Jeg 

kommer fra Fyn. Det er vigtigt 

med et spændende job, 

som jeg har med store og 

gode udfordringer. Men det 

er mindst ligeså vigtigt, at 

det sociale fungerer. Jeg 

savner selvfølgelig min familie 

og venner på Fyn, så 

det er vigtigt at få venner 

her. Det sociale betyder 

Poul Valdemar Nielsen, 

direktør for Koncertsalen 

Alsion og projektleder 

med ansvar for 

studiemiljøet på 

Syddansk Universitet i 

Sønderborg: 

– Jeg er her sammen med 

Sønderborg Studens Foundation, 

der holder jobmesse 

i december, hvor de vil skaffe 

deres eget job i lokale 

virksomheder. Vi er her for 

at støtte op om det gode initiativ, 

JydskeVeskysten og 

DR har taget. Det er vigtigt, 

for de forsøger at tage ansvar 

for det område, vi lever 

om at uddanne og løse problemet 

på den lange bane. 

Men hør her: De siger, de har 

et problem her og nu. Det 

har vi ledige også. Jeg håber 

det her initiativ får sat noget 

i gang. Så de kan forstå: Hør 

her, vi er her og vi vil gerne. 

udenom, når det kommer 

til opkvalificering, men også 

med hensyn til offentlig 

transport og muligheden 

for at pendle. Fik jeg job i 

Sønderborg, kan jeg først 

komme med en X-bus kl. ti 

om formiddagen. 

utroligt meget for mig. Så 

jeg er her både i kraft at mit 

arbejde, men også fordi jeg 

er tilflytter og interesserer 

mig for emnet. Må sige – helt 

konkret kom der ikke meget 

ud af mødet og debatten. 

i. Må sige, at det var lidt 

skuffende. Vi har hørt det 

hele før – også for ti og 15 år 

siden. 

Der kom ikke noget frem, 

der gør, at vi i regionen tænker 

anderledes end de gør 

andre steder.

Jagten på det gode hoved - Anders Hjelmer Paulsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?