Ørsted Vandværk

Tilstandsrapport og status 

Ørsted Vandværk 

2010

Norddjurs Kommune Side 2 

ØRSTED VANDVÆRK, TILSTAND OG STATUS 2010 

____________________________________________________________________________________________________________ 

Indholdsfortegnelse 

1. Indledning 

2. Nøgledata for vandværket 

3. Vandkvalitet 

4. Indvindingsanlæg 

5. Vandværk 

6. Ledningsanlæg m.m. 

7. Samlet overordnet vurdering 

8. Bilag



____________________________________________________________________________________________________________ 

1. Indledning 

Denne tilstandsrapport er udarbejdet som en delrapport til Vandforsyningsplan for Norddjurs Kommune. 

Der er som led i opgaven gennemført tilsynsbesøg af alle almene vandværker inden for kommunen. Tilsynet 

har omfattet det samlede forsyningsanlæg, det vil sige vandværk med udpumpnings- og behandlingsanlæg, 

beholderanlæg, indvindingsanlæg m.m. 

1.1 Formål 

Formålet med udarbejdelse af en ny vandforsyningsplan er at udarbejde og opstille målsætninger og planer 

for den fremtidige vandforsyning. Samtidig har formålet været at føre lovpligtigt tilsyn med forsyningerne. 

Formålet er desuden at angive, hvilke vandforsyningsanlæg den fremtidige vandforsyning skal bygge på, 

herunder hvordan en tilfredsstillende forsyningssikkerhed sikres med de eksisterende anlæg. 

Denne planlægning foretages på grundlag af en vurdering af de eksisterende vandindvindings- og vandforsyningsanlæg, 

ligesom der i planlægningen også vil blive foretaget en vurdering af risikoen for forurening af 

grundvandet. 

1.2 Tilstandsvurdering 

Der er ved den gennemførte tilstandsvurdering af vandværket foretaget en bedømmelse af tilstanden af 

boringer, behandlingsanlæg og beholdere. Der er herunder skelnet mellem den bygningsmæssige, den maskinelle 

og den teknisk-hygiejniske tilstand. 

Der er grundlæggende anvendt den klassificering, der fremgår af følgende skema. 

Bygningsmæssig (B) og Maskinel (M) tilstand 

1 Særdeles god Anlæg i særdeles god tilstand og drevet efter principperne 

i Dokumenteret Drikkevandssikkerhed (DDS) eller 

tilsvarende. 

2 God Anlæg i god stand uden fejl og ingen bemærkninger til tilstanden 

3 Nogenlunde god Anlæg med mindre væsentlige fejl, der ikke umiddelbart er til fare 

for forsyningssikkerheden. Reparation eller udbedring bør foretages 

4 Uacceptabel Anlæg med væsentlige fejl. Opfylder ikke vandforsyningslovens / 

vandforsyningsnormens krav og anlægget er mht. forsyningssikkerhed 

uforsvarligt.



____________________________________________________________________________________________________________ 

Teknisk-hygiejnisk tilstand (TH) 

A God Vandkvalitetskrav er overholdt og der skønnes ikke risiko for uhygiejniske 

forhold. 

B Acceptabel Enkelte vandkvalitetskrav er ikke overholdt eller der skønnes at være 

fare herfor på grund af uhensigtsmæssig indretning af boringer, behandlingsanlæg 

m.v. 

C Uacceptabel Flere vandkvalitetskrav er ikke overholdt, eller der skønnes at være 

fare herfor på grund af uhensigtsmæssig indretning af boringer, behandlingsanlæg 

m.v. 

Anvendt klassificering ved bedømmelse af vandværk 

1.3 Opbygning af tilstandsrapporten 

Nøgledata for vandværket herunder kapacitet og energiforbrug samt beredskab og sikkerhed er beskrevet i 

kapitel 2. Vandkvaliteten af både råvand og rent vand er behandlet i kapitel 3. De tre overordnede dele af 

anlægget (indvindingsanlæg, vandværket og ledningsanlægget) er beskrevet i kapitel 4-6. Til sidst i rapporten 

er der i kapitel 7 givet en samlet vurdering og anbefalinger.



____________________________________________________________________________________________________________ 

2. Nøgledata for vandværket 

2.1 Generelle data 

Virksomhedsnavn Ejerform Anlægs ID (Jupiter) 

Ørsted Vandværk Amba 00079572 

Adresse Matr. nr. 

Agervej 7 3 t , Ørsted By, Ørsted 

Vandværkets hjemmeside Ingen 

Kontaktperson 

Carsten Pedersen 

Telefon Mobiltelefon E-mail 

Ørsted Varmeværk 

Rougsøvej 61 G 

8950 Ørsted 

86488672 oerstedfjernvarme@oersteds.net 

Vandværkets formand Telefon Mobiltelefon E-mail 

Samme 

Indvindingstilladelse (m 3 pr. år) Tilladelsesdato Udløbsdato 

125.000 18-01-2006 30-01-2019 

Seneste godkendte takstblad: 2010



____________________________________________________________________________________________________________ 

Figur 1: Oversigtskort, placering af vandværk og boringer



____________________________________________________________________________________________________________ 

Indvinding og forbrug 

Årstal Indvinding 

(m 3 /år) 

Forbrug 

Vandværk 

(m 3 /år) 

Køb 

(m 3 /år) 

Eksport 

(m 3 /år) 

2008 122.022 ? 0 0 

Udpumpning 

(m 3 /år) 

Målt forbrug 

(m 3 /år) 

Umålt 

forbrug 

(m 3 /år) 

Umålt 

forbrug 

i % 

2009 123.226 2.078 0 0 121.148 120.594 554 0,5 

Energiforbrug 

Årstal 

2008 

2009 

Forbrugsfordeling 

Udpumpet 

(m 3 /år) 

Energiforbrug 

(KWh/år) 

Energiforbrug pr. 

m 3 udpumpet vand 

(KWh/m 3 ) 

Ca. 0,65 – opgøres månedsvis 

af vandværk 

Forbrugere Antal Mængde (m 3 ) Forbrug pr. enhed (m 3 /år) 

Husstande i parcelhuse 722 

Husstande i etageboliger 12 

Husstande i landhuse 53 

Sommerhuse 

Kolonihaver 

Landbrugsvirksomhed 3 

Gartneri 

Industri 48 

Institutioner 

Skoler 

Hoteller 2 

Campingpladser 

Har vandværket kendskab til fremtidige forbrugere?: 1 husstand



____________________________________________________________________________________________________________ 

2.2 Kapacitet 

Kapacitetsforhold Kapacitet 

Total indvindingskapacitet (m 3 /t) 60 

Filterkapacitet (m 3 /t) 50 

Kapacitet af evt. rentvandsbeholder (m 3 ) 303 

Udpumpningskapacitet (m 3 /t) 75 

Maksimal døgnproduktion (m 3 /d) 947 

Forsyningsevnefaktor 1,5 

Bemærkning: Forsyningsevnen er passende høj 

2.3 Beredskab og sikkerhed 

Beredskab Ja / nej Bemærkninger 

Beredskabsplan Under opdatering 

Nødforsyning Nej 

Nødgenerator Ja Eget generatoranlæg 

Sikring af vandværk Ja / nej Bemærkninger 

Hegn Ja 

Aflåst Ja 

Alarm Nej 

Filter mod luftforurening Nej Lukket bygning uden ventilation



____________________________________________________________________________________________________________ 

Sikring af indvindingsanlæg 

DGUnr. 59.189 Boring aflåst: ja Boring indhegnet: ja Alarm: nej 

Bemærkning til lås: 

Bemærkning til indhegning: 

Bemærkning til alarm: 

Er boring mærket med DGU nr.: Ja Bemærkninger: 

Hane til vandprøve på boring: ja Bemærkninger: 

DGUnr. 59.259 Boring aflåst: ja Boring indhegnet: ja Alarm: nej 




Er boring mærket med DGU nr.: ja Bemærkninger: 

Hane til vandprøve på boring: ja Bemærkninger: 

DGUnr. Boring aflåst: Boring indhegnet: Alarm: 




Er boring mærket med DGU nr.: Bemærkninger: 

Hane til vandprøve på boring: Bemærkninger: 

DGUnr. Boring aflåst: Boring indhegnet: Alarm: 




Er boring mærket med DGU nr.: Bemærkninger: 

Hane til vandprøve på boring: Bemærkninger:



____________________________________________________________________________________________________________ 

3. Vandkvalitet 

3.1 Analyseantal 

Kvalitetskontrollen gennemføres jævnfør bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg 

(bekendtgørelse nr. 1449 af 11. december 2007, bilag 9 og 10). 

Analyseantal ved begrænset kontrol i vandforsyningens ledningsnet 

Distribueret eller produceret vandmængde 

m 3 /år 

Kontrolhyppighed Nedsat kontrolhyppighed 

3.000 - 10.000 1/2 1/2 

10.000 – 35.000 1 1 

35.000 – 350.000 4 2 

350.000 – 700.000 7 3 

700.000 – 1.050.000 10 5 

1.050.000 – 1.400.000 13 6 

1.400.000 – 1.750.000 16 8 

1.750.000 – 2.100.000 19 9 

Analyseantal ved forsyningsanlæg og tilhørende boringer 

Distribueret eller produceret vandmængde 

m 3 /år 

Normal 

kontrol 

Udvidet 

kontrol 

Kontrol 

med sporstoffer 

Kontrol med 

organiske mikroforureninger 

Boringskontrol 

3.000 - 10.000 1/2 1/2 1/2 1/2 1/5 

10.000 – 35.000 1/2 1/2 1/2 1/2 1/5 

35.000 – 350.000 1 1 1 1 1/4 

350.000 – 1.500.000 1 1 1 2 1/4 

1.500.000 – 2.660.000 2 1 1 3 1/3 

Brøken 1/2 betyder, at der skal udtages én prøve hvert andet år. 

Aktuel hyppighed 

Årstal Begrænset 

kontrol 

Normal 

kontrol 

Udvidet 

kontrol 

Uorganiske 

sporstoffer 

Organiske 

mikroforureninger 

Boringskontrol 

2010 2 (4) 1 1 1 1 59.189, 59.259 

2011 2 (4) 1 1 

2012 2 (4) 1 1 1 

2013 2 (4) 1 1 1 

2014 2 (4) 1 1 1



____________________________________________________________________________________________________________ 

3.2 Råvandskvalitet 

Baseret på de seneste tilgængelige analyser 

DGU nr. 59.189 59.259 

Parameter /dato Enhed 27-11-2008 08-06-2010 

pH 7,61 7,6 

Ledningsevne mS/m 47,0 57,5 

NVOC mg/l 1,5 1,1 

Ammonium mg/l 0,34 0,36 

Natrium mg/l 23,0 30,8 

Jern mg/l 0,585 0,574 

Mangan mg/l 0,017 0,024 

Klorid mg/l 33 33 

Sulfat mg/l 41 46 

Nitrat mg/l 0,5



____________________________________________________________________________________________________________ 

3.3 Rentvandskvalitet 

Rentvandskvalitet ab vandværk 

Baseret på seneste analyse udtaget, dato: 08-06-2010 

Parameter Enhed Værdi Grænseværdi Bemærkning 

Farve mg/l



____________________________________________________________________________________________________________ 

3.4 Vurdering af vandkvalitet 

Boring 1 DGU-nr. 59.189 

Vandtype 

Vandtypen for vandværkets boring, DGU-nr 59.189 er bestemt til vandtype C, hvilket indikerer at vandet 

har en vis alder og er af en svagt reduceret type, som normalt kun er overfladepåvirket i begrænset grad. 

Forvitringsindeks og ionbytningsgrad 

Forvitringsindekset er bestemt til 1,1, hvilket kan pege i retning af at der kan være en begrænset påvirkning 

fra processer der foregår på jordoverfladen. 

Ionbytningsgraden, der er forholdet mellem natrium og klorid er beregnet til 1,07, hvilket vil sige at vandet 

er let ionbyttet. Det kan tyde på at vandet har været i kontakt med lerlag af marin oprindelse, og at 

der kan være en vis beskyttelse mod udvaskning tilstede i oplandet. 

Sulfat, nitrat og ilt 

Se bilag 8.3 

Der er ikke påvist nitrat i grundvandet. Iltindholdet er lavt, omkring 1 mg/l mens det i perioden 1994 – 

2000 var væsentlig højere, omkring 2,5 mg/l. Sulfatindholdet er steget fra 9,6 mg/l i 1975 til 41 mg/l i 

2008, og med et maksimum på 72 mg/l i 1994. Stigninger og variationer i iltindhold og sulfatindhold vurderes 

at være koblet til vandværkets oppumpning, som var markant højere i starten af halvfemserne (omkring 

225.000 m 3 /år), mens oppumpningen nu er stabiliseret omkring 125.000 m 3 /år. 

Sårbarhed 

Med baggrund i det signifikant stigende sulfatindhold og det varierende iltindhold vurderes det at vandkvaliteten 

der indvindes fra kalkmagasinet er nitratsårbar. 

Klorid 

Se bilag 8.3 

Kloridindholdet er stigende fra 22 mg/l i 1975 til 33 mg/l i 2008. Der ses igen et lokalt maksimum i 1994. 

Indholdet er ikke af en størrelsesorden så der kan være tale om indtrængende eller opstigende saltvand. 

Stigningens forløb understøtter at magasinets vandkvalitet forandrer sig når der er variationer i den årlige 

oppumpning. 

Øvrige bemærkninger 

Indholdet af fluorid og arsen har ligeledes et normalt niveau og udviser ikke en stigende tendens, så der er 

ingen tegn på kontakt til jordlag der kan bidrage med disse stoffer. 

Boring 2 DGU-nr. 59.259 

Vandtype 

Vandtypen for vandværkets boring, DGU-nr 59.259 er bestemt til vandtype C, hvilket indikerer at vandet 

har en vis alder og er af en svagt reduceret type, som normalt kun er overfladepåvirket i begrænset grad. 

Forvitringsindeks og ionbytningsgrad 

Forvitringsindekset er bestemt til 1,1, hvilket kan pege i retning af at der er begrænset påvirkning fra processer 

der foregår på jordoverfladen. 

Ionbytningsgraden, der er forholdet mellem natrium og klorid er beregnet til 1,44, hvilket vil sige at vandet 

er signifikant ionbyttet. Det kan tyde på at vandet har været i kontakt med lerlag af marin oprindelse, 

og at der kan være en vis beskyttelse mod udvaskning tilstede i oplandet.



____________________________________________________________________________________________________________ 

Sulfat, nitrat og ilt 

Se bilag 8.3 

Der er ikke påvist nitrat i grundvandet. Iltindholdet er lavt, omkring 0,7 mg/l mens det i perioden 1994 – 

2000 var væsentlig højere, med maksimum på 2,5 mg/l. Sulfatindholdet er steget fra 23 mg/l i 1978 til 46 

mg/l i 2008, og med et maksimum på 59 mg/l i 1994. Stigninger og variationer i iltindhold og sulfatindhold 

vurderes at være koblet til vandværkets oppumpning, som var markant højere i starten af halvfemserne 

(omkring 225.000 m 3 /år), mens oppumpningen nu er stabiliseret omkring 125.000 m 3 /år 

Sårbarhed 

Med baggrund i det signifikant stigende sulfatindhold og det varierende iltindhold vurderes det at vandkvaliteten 

der indvindes fra kalkmagasinet er nitratsårbar. 

Klorid 

Se bilag 8.3 

Kloridindholdet er stigende fra 23 mg/l i 1978 til 33 mg/l i 2010. Der ses et lokalt maksimum i 1998. Indholdet 

er ikke af en størrelsesorden så der kan være tale om indtrængende eller opstigende saltvand. Stigningens 

forløb understøtter at magasinets vandkvalitet forandrer sig når der er variationer i den årlige oppumpning. 

Øvrige bemærkninger 

Indholdet af fluorid og arsen har ligeledes et normalt niveau og udviser ikke en stigende tendens, så der er 

ingen tegn på kontakt til jordlag der kan bidrage med disse stoffer. 

Behandlet vand 

Råvandskvaliteten er krævende med hensyn til behandling (kraftig iltning og dobbelt filtrering). 

Det behandlede vand overholder normalt alle drikkevandskriterier. 

Der har dog været tilbagevendende hændelser med fund af små mængder nitrit på afgang vandværk. Nitritten 

stammer fra en ikke tilendebragt omsætning af ammonium i de serieforbundne trykfiltre. Der bliver 

til stadighed arbejdet med optimering af filtrenes virkning. 

Indtil der ikke længere påvises nitrit på afgang vandværk bliver de begrænsede kontroller hos forbrugerne 

suppleret med analyse for nitrit, - og her ses der ingen problemer. 

Der er ikke fundet miljøfremmede stoffer i drikkevandet.



____________________________________________________________________________________________________________ 

4. Indvindingsanlæg 

Indvindingsanlæg 

DGU 

nr. 

59.189 

59.259 

Etableret 

1975 

1978 

Råvandspumper 

Status 

aktiv 

aktiv 

Terrænkote 

(m, DNN) 

16,0 

16,0 

Boredybde 

(m.u.t.) 

80,0 

82,0 

Rovandspejlkote 

(m.u.t.) 

16,5 

16,1 

Pejledato 

1-02-2000 

1-02-2000 

Vandførende 

lag 

(type) 

Kalk 

Kalk 

Filter- 

interval 

(m.u.t.) 

DGU nr. Type (fabrikat og type) Beregnet ydelse (m 3 /t) Stigrør type 

59.189 

59.259 

Grundfos SP 30-4 

Grundfos SP 30-4 

21,7 m 3 /t ved 35,7 MVS 

24,6 m 3 /t ved 35,7 MVS 

60-80 

59-82 

Forerørsdiameter 

(mm) 

Kun angivet for aktive boringer Klassificering er beskrevet på side 3 og 4 

Bemærkning til råvandspumper: Pumperne er fornyet i 2005. 

Tilstandsvurdering 

DGU nr. Bygningsmæssig tilstand Maskinel tilstand Teknisk-hygiejnisk tilstand 

59.189 

59.259 

2 

2 

Kun angivet for aktive boringer Klassificering er beskrevet på side 3 og 4 

Bemærkninger til indvindingsanlæg: 

På længere sigt er det ønskeligt med en supplerende boring på en ny kildeplads udenfor byen. Formålet er 

forøget drikkevandssikkerhed ved evt. forureningsuheld nær den eksisterende kildeplads. 

Beskriv indvindingsstrategi: Boringerne kører på skift. 

2 

2 

Stål 

A 

A 

219 

219



____________________________________________________________________________________________________________ 

5. Vandværk 

Vandværkets principielle funktion fremgår af nedenstående figur og vandværkets hovedkomponenter består 

af følgende: 

Vandbehandlingsanlæg 

Iltningsanlæg Kompressor 

Iltningsanlæg bemærkning 

Reaktionsbassin volumen 

Reaktionsbassin bemærkning 

Forfiltre antal 1 

Forfilter type Trykfilter Silhorko TFA 50 

Forfiltre skyllevandsforbrug 8 m 3 

Skyllehyppighed forfilter Ca. hver 2. dag 

Efterfiltre antal 1 

Efterfilter type Trykfilter Silhorko TFA 50 

Efterfilter skyllevandsforbrug 8 m 3 

Skyllehyppighed efterfilter Ca. hver 2. dag 

Skyllevandsbehandling, (f.eks. bundfældning) Bundfældningstank 

Skyllevandsafledning (nedsivning, til vandløb, til kloak, 

til regnvandsledning) 

Principdiagram for vandværket 

Afledning til kloak



____________________________________________________________________________________________________________ 

Vandværksbygning, beskrivelse 

Beskriv hvorledes bygningen er opbygget og tilstanden af bygning, døre og vinduer. Ventilationsforhold, 

affugtning, insektnet m.v. 

Bygning i blank murværk, bygget ovenpå rentvandsbeholder i beton. Der er teglstenstag, og indvendigt loft 

til kip, beklædt med troldtex. I øvrigt indvendig er der blank murværk, klinkebelagt gulv, plastvinduer og 

aluminiumsport med dør. Bygningen er tæt og med affugter. Bygning og inventar er særdeles velholdt. 

Der findes et udvendigt, aflukket skur i træ og med betongulv. Her findes nødgenerator og redskaber til 

udvendig vedligeholdelse. 

Udpumpningsanlæg 

Trykzone 1 

Pumpetype Pumpekapacitet (m 3 /t) Afgangstryk (m.v.s.) Pumpestyring 

3 stk. 

1 stk. 

Trykzone 2 

3 x 15 

1 x 30 

50 Frekvensregulering 


Trykzone 3 


Hane til vandprøve på udpumpning: Ja 

Tilstandsvurdering vandværk 

Bygningsmæssig tilstand (B) Maskinel tilstand (M) Teknisk-hygiejnisk tilstand 

(TH) 

2 2 A 

Klassificering er beskrevet på side 3 og 4 

Bemærkninger til vandværk: Vandværket er velholdt og fremtræder meget rent og hygiejnisk.



____________________________________________________________________________________________________________ 

6. Ledningsanlæg m.m. 

Ledningsanlæg 

Materiale Længde m/pct. 

80% er PVC ukendt 

Fordeling i m/pct. 

0-15 år 

Samlet længde m Antal stik 

Ledningsrenoveringindsats 

Årstal 

Renovering foretaget (ja/nej) 

Renovering i meter 


15-30 år 


over 30 år 

Bemærkning til renovering: Renoveres efter behov. Vandspildet er i øvrigt lavt. 

Systematisk lækagesøgning 

Bemærkning til lækagesøgning: 

Ledningsplan 

Foreligger ledningsplan digitalt (ja/nej) Ja 

Analog ledningsplan (udleveret/sendes)



____________________________________________________________________________________________________________ 

7. Samlet overordnet vurdering 

7.1 Vandværkets planer for fremtiden 

Vandværket forsyner Ørsted by, som er en af kommunens større byer samt et opland omkring denne. 

Vandværket ønsker at bestå i fremtiden og har mulighed for fortsat at udbygge ledningsnet og levere drikkevand 

indenfor forsyningsområdet, samt til at tilgodese de aktuelle krav til drikkevandssikkerhed og forsyningssikkerhed. 

7.2 Vandkvalitet 

Råvandskvaliteten er krævende med hensyn til behandling (kraftig iltning og dobbelt filtrering), og vurderes 

at være nitratsårbar. 

Det behandlede vand overholder normalt alle drikkevandskriterier. 

Der har dog været tilbagevendende hændelser med fund af små mængder nitrit på afgang vandværk. Der 

bliver til stadighed arbejdet med optimering af filtrenes virkning. 

Indtil der ikke længere påvises nitrit på afgang vandværk bliver de begrænsede kontroller hos forbrugerne 

suppleret med analyse for nitrit, - og her ses der ingen problemer. 

Der er ikke fundet miljøfremmede stoffer i drikkevandet. 

7.3 Magasinsårbarhed 

Boreprofil for vandværkets boringer, DGU-nr. 59.189 og 59.259 er vedlagt som bilag 8-2. Heraf er lagserien i 

59.259 geologisk beskrevet, mens 59.189 er beskrevet af brøndboreren. 

Grundvandsmagasinet udgøres af et kalkmagasin med overkant 53 meter under terræn. Dette er overlejret 

af smeltevandssand, hvori er indlejret smeltevandsler fra 38-40 og 12-15 meter under terræn. Der er desuden 

fundet moræneler fra 0-4 meter under terræn. I 59.189 er der tillige beskrevet et lerlag fra 46-47,5 meter 

under terræn. Dette lag er ikke fundet i 59.259. Lerlagene er således af begrænset mægtighed og har 

ikke nødvendigvis en større horisontal udbredelse. 

Grundvandsspejlet står ca. 16 meter under terræn. 

Der er på lokaliteten kun fundet begrænsede lertykkelser i spredte lag, hvorfor magasinet vurderet ud fra 

dette er nitratsårbart. 

Hændelsen med fund af ilt og nitrat i begge boringer viser at der er kontakt til terrænoverfladen i indvindingsoplandet. 

Indvindingsoplandet er af Århus Amt optegnet med en udbredelse under byen og mod det åbne land i nordvestlig 

retning, og er udpeget som nitratfølsomt. 

Sammenfattende vurderes grundvandsmagasinet ved vandværkets kildeplads som værende nitratsårbart. 

7.4 Vurdering af indvindingsanlæg 

Boringer og indvindingsanlæg 

Vandværkets 2 boringer vurderes at være i god tilstand, og med fornyede pumper der er tilpasset filtrenes 

drift. 

Vandværksbygning og rentvandsbeholder 

Bygning, tekniske installationer og rentvandsbeholder er i god tilstand, og fremtræder meget velholdt og hygiejnisk. 

Ledningsnet 

Ledningsnettet består overvejende af plastledninger, hovedsagelig PVC af forskellig alder. Der foretages renoveringer 

efter behov, og samlet er vandspildet beregnet til at være mindre end 1 %. Ledningsnettet bliver 

systematisk indmålt og registreret digitalt. 

7.5 Samlet vurdering og anbefaling 

Vandværket vurderes til naturligt at indgå i den fremtidige vandforsyningsstruktur i Norddjurs Kommune med 

sit ledningsnet der også omfatter en del af det åbne land omkring Ørsted By.



____________________________________________________________________________________________________________ 

Vandværkets forsyningsevnefaktor er passende høj, hvilket viser at vandværkets tekniske procesanlæg er godt 

dimensioneret til det nuværende forbrug og forbrugsmønster. 

Forsyningssikkerheden vurderes til at være høj, begrundet i at vandværket råder over 2 boringer, passende 

dimensioneret rentvandsbeholder samt nødgeneratoranlæg. 

Vandværket har en beredskabsplan som i øjeblikket er under opdatering. Planen fastlægger, hvordan vandværket 

skal handle i det øjeblik, der sker et eller andet unormalt i vandforsyningen. Det kan f.eks. være ved 

større rørbrud eller nedbrud af vandværket eller være forurening af ledningsnet, rentvandsbeholder, boringer 

eller på selve vandværket. Det anbefales fortsat at holde opmærksomhed på planen og holde den ajour. 

Vandværkets rentvandsbeholder anbefales en inspektionshyppighed på mindst hvert 5. år. 

Vandværkets kildeplads er sårbar og ringe beskyttet som følge af de geologiske forhold. På den baggrund er 

placeringen i Ørsted By uheldig, idet risikoen for forureningsuheld med udslip af miljøfremmede stoffer er til 

stede nær kildepladsen. Desuden kan kildepladsens placering lægge bånd på mulighederne for fremtidig byudvikling 

mod nord. 

Vandværket anbefales i den sammenhæng at overveje, om der bør på langt sigt bør ske en spredning af indvindingen. 

Det kunne være udflytning af dele af indvindingen til en ny kildeplads beliggende i det særlige drikkevandsområde 

(OSD, Indsatsområde Ørsted), der er udlagt nord for Ørsted. 

Desuden anbefales det at overveje mulighederne for gensidigt samarbejde med nabovandværker om nødforsyning. 

Vandværket er i øvrigt af en størrelse og af så høj kvalitetsmæssig standard at det kan overvejes at udarbejde 

procedurer for drift og vedligehold og håndværksmæssigt arbejde på vandforsyningen, med det formål at minimere/forebygge 

risikoen for forurening ved den daglige drift. I daglig tale kaldet DDS – dokumenteret drikkevandssikkerhed. 

Tilsynet er udført af: Per V. Misser 

Dato: 4. oktober 2010



____________________________________________________________________________________________________________ 

8. Bilag 

8.1 Fotos 

Boring, DGU-nr 59.259 

Affugter 

Trykfiltre i serie 

El- og styretavle



____________________________________________________________________________________________________________ 

Frekvensstyrede rentvandspumper Vandmåler, prøvehane og tryktransmittere 

Beluftningskompressor og skyllevandspumpe Skylleluftblæser og udluftning til rentvandsbeholder



____________________________________________________________________________________________________________ 

8.2 Boreprofiler 

B1 DGU-nr 59.189 

M. u. terræn 

Top Bund DGU-symbol Beskrivelse 

0 4 l (ler) LER, (ler). 

4 10 s (sand) SAND, mest fint. (sand). 

10 12 l (ler) LER, (ler). 

12 38 s (sand) SAND, mest fint, siltet. (sand). 

38 39 l (ler) LER, (ler). 

39 46 s (sand) SAND, mest fint. (sand). 

46 47.5 l (ler) LER, (ler). 

47.5 53 s (sand) SAND, (sand). 

53 55 k (kalk, kridt kalksten) KALK/KRIDT, "bryozokalk". 

55 80 k (kalk, kridt kalksten) KALK/KRIDT, "bryozokalk". 

B2 DGU-nr 59.259 

M. u. terræn 

Top Bund DGU-symbol Beskrivelse 

0 4 

ml (glacial moræneler (leret 

till)) 

LER, siltet, brun, kalkfri. (glacial moræneler (leret till)). 

4 12 ds (glacial smeltevandssand) SAND, mest fint, brun, kalkholdig. (glacial smeltevandssand). 

12 15 dl (glacial smeltevandsler) LER, siltet, horisontal lagdeling, oliven, kalkholdig. (glacial smeltevandsler). 

15 20 ds (glacial smeltevandssand) SAND, mest fint, siltet, brun, kalkholdig. (glacial smeltevandssand). 

20 24 di (glacial smeltevandssilt) SILT, sandet, flaserlejring, oliven, kalkholdig. (glacial smeltevandssilt). 

24 38 ds (glacial smeltevandssand) SAND, mest fint, stærkt siltet, brun, kalkholdig. (glacial smeltevandssand). 

38 40 dl (glacial smeltevandsler) 

LER, svagt siltet, horisontal lagdeling, oliven, kalkholdig. (glacial smeltevandsler). 

40 50 ds (glacial smeltevandssand) SAND, mest mellem, gruset, grå, kalkholdig. (glacial smeltevandssand). 

50 53 ds (glacial smeltevandssand) 

SAND, mest fint, stærkt sandet, gruset, grå, kalkholdig. (glacial smeltevandssand). 

53 55 

lk (danien slamkalk, skrivekridt) 

KALK/KRIDT, hård, stærkt flint-holdig, grå, silificering. (danien slamkalk, 

skrivekridt). 

55 65 


KALK/KRIDT, hård, svagt flint-holdig, grå, silificering. (danien slamkalk, 

skrivekridt). 

65 82 


KALK/KRIDT, hård, stærkt flint-holdig, grå, silificering. (danien slamkalk, 

skrivekridt).



____________________________________________________________________________________________________________ 

8.3 Tidsserier for vandkemi 

Boring 1, DGU-nr. 59.189 

Parameterplot: Oxygen 

mg/l 

× E-3 

4000 

3000 

2000 

1000 

0 

1992 1994 1996 1998 2000 2002 2004 2006 2008 

Boring: 059.0189, Filter: 1, Parameter: 0251 Oxygen 

Skala/grænseværdi: 1000 × E-3 mg/l 

min: 600, max: 2500, sidst vist: 1000 pr. 27.11.2008 13:05:00 

Udvikling i Ilt (Oxygen) 

Parameterplot: Jern 

mg/l 

15 

10 

5 

0 

1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 

Boring: 059.0189, Filter: 1, Parameter: 2041 Jern 

Skala/grænseværdi: 10.0 mg/l 

min: 0.23, max: 4.1, sidst vist: 0.58 pr. 27.11.2008 13:05:00 

Udvikling i opløst jern 

Parameterplot: Sulfat 

mg/l 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 

Boring: 059.0189, Filter: 1, Parameter: 2142 Sulfat 

Skala/grænseværdi: 250 mg/l 


Udvikling i sulfat 

Parameterplot: Chlorid 

mg/l 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 

Boring: 059.0189, Filter: 1, Parameter: 1591 Chlorid 



Udvikling i klorid



____________________________________________________________________________________________________________ 

Boring 2, DGU-nr. 59.259 

Parameterplot: Oxygen 

mg/l 

× E-3 

4000 

3000 

2000 

1000 

0 

1990 1995 2000 2005 2010 

Boring: 059.0259, Filter: 1, Parameter: 0251 Oxygen 

Skala/grænseværdi: 1000 × E-3 mg/l 


Udvikling i Ilt (Oxygen) 

Parameterplot: Jern 

mg/l 

15 

10 

5 

0 

1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 

Boring: 059.0259, Filter: 1, Parameter: 2041 Jern 

Skala/grænseværdi: 10.0 mg/l 

min: 0.38, max: 6.9, sidst vist: 0.57 pr. 08.06.2010 12:05:00 

Udvikling i opløst jern 

Parameterplot: Sulfat 

mg/l 

100 

80 

60 

40 

20 

0 

1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 

Boring: 059.0259, Filter: 1, Parameter: 2142 Sulfat 



Udvikling i sulfat 

Parameterplot: Chlorid 

mg/l 

50 

40 

30 

20 

10 

0 

1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 

Boring: 059.0259, Filter: 1, Parameter: 1591 Chlorid 



Udvikling i klorid

Ørsted Vandværk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?