Kommuneplantillæg nr. 7 med tilhørende VVM-redegørelse og ...

Kommuneplantillæg nr. 7 med
tilhørende VVM-redegørelse og miljøvurdering
Januar 2009
Indvinding af rødbrændende ler ved Grønhede syd for Sæby

Forord
Dette kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse og miljørapport er udarbejdet i samarbejde mellem
Frederikshavn Kommune, Monier A/S (Volstrup teglværk) og Rambøll A/S. Tillægget til kommuneplanen samt
vurdering af redegørelsen er udarbejdet af Frederikshavn Kommune og er at finde i et særskilt kapitel først i rapporten
(del 1). Herefter følger VVM-redegørelsen fra ansøger (del 2), hvori planlægningsafsnittet (kapitel 3) er
udarbejdet af Frederikshavn Kommune.
Monier A/S har ansøgt kommunen om tilladelse til at indvinde rødbrændende ler på ejendommene Ørtoftvej 13 og
Østkystvejen 4(Grønhede) sydvest for Sæby i Frederikshavn Kommune. Da det samlede ansøgte område overstiger
25 ha, skal der i henhold til planlovens § 6c fastsat i Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 1335 af
6. december 2006 (samlebekendtgørelsen), laves en VVM-redegørelse– en vurdering af Virksomhedens Virkning
på Miljøet.
1

VVM- redegørelse med Miljøvurdering ● Kommuneplantillæg
Tillæg nr. 7 til kommuneplan 2005-2017 for Sæby
I tilslutning til VVM-redegørelse og Miljøvurdering fastsættes herved følgende retningslinier for område
I.4.91. Der gælder nye retningslinier for udnyttelse råstoffer i området. Idet der reelt er tale om dels
geografisk udvidelse af eksisterende råstofindindvindingstilladelse, dels nye vilkår til indvindingen som
følge af ny lovgivning og ny myndighed på området.
Kommuneplantillægget muliggør, at dele af matr, 19a Grønhede, Volstrup, i alt 99,9 ha kan anvendes til
indvinding af rødbrændende ler.
Offentlig fremlæggelse
Tillæg nr. 7 til kommuneplan 2005 – 2017 for Sæby har fremlagt til offentlig debat i perioden 24. september
til den 12. november 2008, efter Byrådet godkendte forslaget.
Når endelig byrådsvedtagelse af dette kommuneplantillæg har fundet sted, skal projektet igen annonceres.
2

VVM-redegørelse med Miljøvurdering ● Kommuneplantillæg
Rammeområde I.4.91
Områdets status
Regionalt jordbrugsområde, med to lokalplansområder for vindmølleparker. Området er samtidig udpeget
som område med særlige drikkevandsinteresser(OSD), og er indvindingsopland for Ørnedalsværket,
som er et alment vandværk under frederikshavn Forsyning.
Fremtidig anvendelse
Regionalt jordbrugsområde med udlæg til råstofområde. Efter endt indvinding fastlægger den kommunale
planlægning rammerne for den fremtidige arealanvendelse, og området overgår igen til jordbrugsformål
i henhold den gældende udpegning i den kommende kommuneplan.
Området, der er afgrænset på fig. 1 er udlagt til Regionalt Råstofområde.
Efter udnyttelse og efterbehandling overgår området igen til jordbrugsformål.
Der sker ingen ændringer af regionplanens retningslinier. For de regionale råstofområder gælder retningslinie
5.2.9:
Retningslinie 5.2.9 – Regionale råstofinteresser
Inden for de regionale råstofområder må der ikke planlægges for eller
etableres anlæg, der begrænser mulighederne for råstofudnyttelse.
Redegørelse
Arealudlægget er en ændring af kortbilag 1 i Regionplan 2005 for Nordjyllands Amt. Udlægget har
hjemmel i planloven, og er samtidigt i overenstemmelse med Råstofplan 2008. Den tilknyttede VVMredegørelse
(Vurdering af Virkninger på Miljøet) er udarbejdet efter de regler, der i henhold til planloven,
er fastsat i Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 1335 af 6/12/2006 (samlebekendtgørelsen)
og samtidigt i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (jf. bek. 1398 af 22/10
2007).
Der tillades indvinding af rødbrændende ler fra 1. februar 2009 til 31. januar 2049 indenfor det udlagte
område.
Udlægget er ikke til hinder for, at der senere kan foretages udvidelser eller ændringer
af det ansøgte areal. Hvis der sker udvidelser i forhold til det projekt, der er behandlet
i denne redegørelse, skal det forelægges Frederikshavn Kommune, som vil screene
den konkrete ansøgning for eventuel VVM-pligt. Projektet og dets virkninger er beskrevet
i VVM-redegørelsen. Hvor der er lagt stor vægt på beskyttelse af drikkevandsinteresserne
i området. Indvindingen af ler vil heller ikke påvirke adgang til og drift af
vindmøllerne i området.
3

Fig. 1 Rammeområde I.4.91
VVM-redegørelse med Miljøvurdering ● Kommuneplantillæg
4

5
Monier A/S – Volstrup Teglværk
VVM-redegørelse og Miljørapport
Indvinding af rødbrændende ler ved Grønhede syd for Sæby

1. Læsevejledning 1
2. Ikke-teknisk resume 3
2.1 Projektet 3
2.2 Alternativer 5
2.3 Miljøpåvirkning 5
3. Gældende lovgivning og anden planlægning (Frederikshavn Kommune) 9
3.1 Planlægningsområdet 9
3.2 Lovgivning 9
3.2.1 Råstofloven 9
3.2.2 Landbrugsloven 9
3.2.3 Naturbeskyttelsesloven 9
3.3 Planlægning 9
3.3.1 Regionplanlægning 9
3.3.2 Lokalplanlægning 10
3.3.3 Drikkevandsbeskyttelse 10
3.4 Tilladelser og dispensationer 10
4. Projektbeskrivelse 11
4.1 Indledning og baggrund 11
4.2 Projektets omfang og placering 12
4.3 Råstoffernes forekomster i kvantitet og kvalitet 13
4.4 Indretning og drift 13
4.4.1 Driftstider 14
4.4.2 Gravemetode, håndtering af overjord og efterbehandling 15
4.4.3 Placering og drift af tekniske anlæg 17
4.5 Transport 19
4.6 Forurening 20
4.6.1 Emissioner til luft 20
4.6.2 Vandudledning 21
4.6.3 Støj 21
4.7 Ressourceforbrug 23
4.8 Affald 24
5. Alternative placeringer af projektet 25
5.1 0-alternativet 25
5.2 Øvrige alternativer 25
6. Eksisterende forhold og påvirkning heraf 27
6.1 Jordbrugsmæssige forhold 27
6.2 Geologi og hydrogeologi 28
6.2.1 Eksisterende forhold 28
6.2.2 Råstofindvindingens mulige påvirkninger af grundvand og recipienter 34
6.2.3 Tiltag til minimering af påvirkning af grundvand og recipienter 38
6.3 Flora og fauna 38
6.3.1 Eksisterende forhold 40
6.3.2 Mulig påvirkning af omgivelser og tiltag til minimering heraf 47
6.4 Trafik 49

6.4.1 Kørselsruter 50
6.4.2 Påvirkning af vejnettet 53
6.4.3 Kapacitet 57
6.4.4 Trafiksikkerhed 58
6.4.5 Barriereeffekt og utryghed 61
6.4.6 Støj 62
6.4.7 Emissioner 63
6.4.8 Afværgeforanstaltninger 65
6.4.9 Opsummering 66
6.4.10 Manglende oplysninger og usikkerheder 66
6.5 Støj fra gravearbejde mv. 68
6.5.1 Støj i forbindelse med transport af ler til teglværket 68
6.6 Rekreative forhold 79
6.7 Emissioner og ressourceforbrug 79
6.7.1 Emissioner til luft fra indvindingen 79
6.7.2 Ressourcer 81
6.8 Spildevand, overfladevand og affald 82
6.8.1 Vandafledning 82
6.8.2 Affald 82
6.9 Kulturhistoriske interesser 83
6.10 Vindmøller 84
6.11 Kumulative miljøpåvirkninger 84
7. Miljøafledte socioøkonomiske forhold 85
7.1 Generelt 85
7.2 Sætningsskader 85
7.3 Ejendomsværdi 85
8. Fejlkilder og mangler 86
8.1 Støj 86
8.2 Flora og fauna 86
9. Påvirkning af befolkning og menneskers sundhed 86
10. Overvågning 87
10.1 Grundvand 87
10.1.1 Overvågning i forbindelse med råstofindvinding 87
10.2 Natur 89
11. Referencer 90
11.1.1 Referencer til grundvand 90
Bilag
Bilag 1 Lokalitetsskema

1. Læsevejledning
Monier, Volstrup Teglværk, benytter rødbrændende ler til produktion af teglsten på Volstrup
Teglværk. Virksomheden ønsker at påbegynde indvinding af ler på et større område,
som grænser op til det eksisterede indvindingsområde ved Grønhede syd for
Sæby. Dette kræver udarbejdelse af såvel VVM-redegørelse i henhold til bekendtgørelse
om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet nr. 1335 af
6/12 2006 samt miljøvurdering i henhold til bekendtgørelse af lov nr. 1398 om miljøvurdering
af planer og programmer af 22/10 2007.
Råstofindvindingen er omfattet af følgende punkter på VVM-bekendtgørelsens bilag 1:
19. Råstofindvinding fra åbne brud, hvor minestedets areal er over 25 hektar, eller tørvegravning
på et areal over 150 hektar.
20. Råstofindvinding fra åbne brud med en samlet indvindingsperiode på mere end 10
år med undtagelse af indvinding af almindeligt forekommende sand-, grus- og stenforekomster
indenfor de i en endeligt vedtaget regionplan eller råstofplan udpegede graveområder.
1
Opførelsen op bilag 1 i bekendtgørelse om VVM medfører VVM-pligt, jf. bekendtgørelsens
§ 3.
Råstofindvindingen er endvidere omfattet af § 3, stk. 1 i lov om miljøvurdering af planer
og programmer:
§ 3. Når en myndighed i medfør af lovgivningen tilvejebringer følgende planer og programmer
eller foretager ændringer deri, skal der udarbejdes en miljøvurdering:
1) Planer og programmer, som tilvejebringes inden for landbrug, skovbrug, fiskeri,
energi, industri, transport, affaldshåndtering, vandforvaltning, telekommunikation, turisme,
fysisk planlægning og arealanvendelse, og som fastlægger rammerne for fremtidige
anlægstilladelser til projekter, der er omfattet af bilag 3 og 4.
2) Andre planer og programmer, som kan påvirke et udpeget internationalt naturbeskyttelsesområde
væsentligt.
3) Andre planer og programmer, som i øvrigt fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser
til projekter, som myndigheden vurderer kan få væsentlig indvirkning på
miljøet. 2
1
Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet, nr.
1335 af 6/12 2006 Bilag 1.
2
1

Der udarbejdes et kommuneplantillæg, som vurderes at være under punktet ”fysisk
planlægning og arealanvendelse” i § 3, pkt. 1, og som dermed er omfattet af krav om
miljøvurdering.
De to miljøvurderinger er samlet i denne ene rapport, som opfylder kravene i begge
lovgivninger. VVM-redegørelsen udgøres af kapitlerne 1-8 samt 11, dvs. kapitel 9-10
ikke indgår i VVM-redegørelsen. Miljørapporten udgøres af hele dokumentet.
Indeholdt i VVM Indeholdt i miljørapport
1. Læsevejledning X X
2. Ikke-teknisk resume X X
3. Gældende lovgivning og anden
planlægning
2
X X
4. Projektbeskrivelse X X
5. Alternative placeringer af projektet X X
6. Eksisterende forhold og påvirkning
heraf
7. Miljøafledte socioøkonomiske forhold
X X
X X
8. Fejlkilder og mangler X X
9. Påvirkning af befolkning og menneskers
sundhed
10. Overvågning X
11. Referencer X X
X

2. Ikke-teknisk resume
2.1 Projektet
Monier, Volstrup Teglværk, udvinder rødbrændende ler til produktion af teglsten på
Volstrup Teglværk. Virksomheden ønsker at påbegynde indvinding af ler på et større
område, som grænser op til det eksisterede indvindingsområde ved Grønhede syd for
Sæby. Dette område er valgt, da:
• Teglværket har behov for ler med netop de egenskaber, der findes i området
• Det tilstødende indvindingsområde er snart udtømt
• Området er beliggende tæt ved teglværket
Figur 1 Indvindingsområdets placering med angivelse af eksisterende og kommende
indvindingsområde.
Det ansøgte indvindingsområde ligger ved Grønhede syd for Sæby. Arealet ejes af
Jens Peter Gadensgaard og er beliggende på adresserne Østkystvejen 4 og Ørtoftvej
13, 9300 Sæby. Området har et areal på 99,9 ha. Det ansøgte indvindingsområde indeholder
et eksisterende indvindingsområde. Denne VVM-redegørelse omfatter hele
området, dvs. både det eksisterende og det kommende indvindingsområde. Ansøgning
om råstoftilladelse omfatter ligeledes hele området.
3

Figur 2 Skraveringen markerer det indvindingsområde, som denne VVM omhandler.
Området er delt i to. Den nordlige del er det eksisterende indvindingsområde, hvor Volstrup
Teglværk har tilladelse til lerindvinding. Leret er indvundet i den nordligste del af
dette område. Den sydlige del er et nyt indvindingsområde.
Der ønskes indvundet ca. 30.000 tons ler pr. år, svarende til ca. 12.000 til 18.000 m 3 .
Indvindingen sker etapevis i mindre områder på ca. 3-4 ha afhængig af tykkelsen af
laget med rødbrændende ler.
Indvindingen forventes samlet set at forløbe over ca. 30 arbejdsdage pr. år. Indvindingen
foretages i perioden fra og med april til og med oktober. Det angivne tidsrum omfatter
også tidsforbrug til klargøring og reetablering af området. Indvindingen er meget
afhængig af vejrforholdene, idet nedbør forhindrer arbejdet. Arbejdsprocessen sker
ved, at overjorden fjernes, omkring 0,5-2 m af lerlaget (den rødbrændende ler) tages af
og køres til Volstrup Teglværk. Herefter lægges overjorden tilbage, og området kan
igen benyttes til landbrugsdrift. Når området efterlades efter endt indvinding, fremstår
det som uberørt landbrugsjord.
Omfanget af den fremtidige indvinding svarer til den indvinding, der sker i dag – også
hvad angår antallet af anvendte maskiner. Da der ikke vil blive indvundet så meget ler
på årsbasis som nu, vil antallet af arbejdsdage blive reduceret i forhold til i dag. Forskellen
fra i dag er derfor, at indvindingsområdet udvides, og at tidsrummet for indvindingen
derfor forlænges.
4

2.2 Alternativer
Af hensyn til afstanden til Volstrup Teglværk må lerindvindingen nødvendigvis finde
sted i Vendsyssel. Indvinding syd for Limfjorden vil ikke være rentabel og vil fjerne eksistensgrundlaget
for teglværket.
Der er fundet rødbrændende ler flere steder i Vendsyssel. Disse forekomster anses
ikke for værende reelle alternativer. Det valgte område indeholder ler af den ønskede
kvalitet; indeholder forholdsvis store lermængder samt er placeret meget tæt på teglværket.
For at give de rette keramiske egenskaber for tegltagsten, er det påkrævet med
den rette sammensætning af kornstørrelsesfordelingen, dvs. at fordelingen af fine, mellemfine
og grove lerpartikler skal være indenfor ret snævre tolerancer. Lerforekomsten
ved Grønhede har et højt indhold af den grove fraktion og passer sammen med de forekomster,
der i dag indvindes ved Kvissel-området og sammen med den nye forekomst
ved Hundelev/Bakholm, hvor indvindingen startes op i 2008.
Opnår Volstrup Teglværk ikke tilladelse til lerindvinding i det ansøgte område, vil lerindvindingen
i det eksisterende område fortsætte, indtil tilladelsen udløber eller området er
udtømt. Lykkes det ikke Volstrup Teglværk at finde andre lerressourcer af passende
kvalitet i nærområdet, må det efterfølgende besluttes, om teglværket skal lukkes eller
flyttes til en anden placering i nærheden af en lerressource af den ønskede kvalitet.
Råstofindvindingstilladelsen i det eksisterende indvindingsområde udløber i 2010, og
Volstrup Teglværk ønsker derfor at indvinde al leret i det eksisterende indvindingsområde
inden. Da området indeholder store mængder ler, betyder dette, at teglværket p.t.
indvinder mere ler pr. år, end det kan anvende i produktionen. Med denne VVM og en
ny råstoftilladelse ønsker Volstrup Teglværk at samle det eksisterende og kommende
indvindingsområde i ét stort indvindingsområde med én indvindingstilladelse, der løber
over 40 år. Herved kan teglværket fordele indvindingen over flere år, således at den
årlige indvindingsmængde afpasses i forhold til det årlige behov for ler til teglstensproduktionen.
Opnår Volstrup Teglværk ikke tilladelse til dette, vil alt leret i det eksisterende
indvindingsområde blive indvundet inden 2010. Denne situation udgør 0-alternativet.
Alternativer er beskrevet mere uddybende i afsnit 5 Alternative placeringer af projektet.
2.3 Miljøpåvirkning
Jordbrugsmæssige forhold
Arealerne benyttes til jordbrugsdrift. Hvert år tages det areal, hvorpå lerindvindingen
foregår det pågældende år, ud af drift. Efter indvindingen vil jorden igen kunne dyrkes.
Overalt i området efterlades et minimum 2 m tykt lerlag, der kan beskytte grundvandet.
Dette medfører, at jorden fortsat kan dyrkes på traditionel vis uden øget risiko for
grundvandet.
5

Under indvindingen er der fare for spild af olie fra maskinerne. Da leret er forholdsvis
svært gennemtrængeligt, vil det være muligt at se eventuelt spild og hurtigt rense dette
op. Spild udgør derfor ikke nogen reel risiko.
Grundvand
De geologiske forhold ved råstofindvindingsområdet bevirker, at der terrænnært er ca.
1-2 meter udvasket ler, der er velegnet til produktion af rødbrændende ler. Råstofindvindingsområdet
er beliggende i et Område med Særlig Drikkevandsinteresser (OSDområde),
og der er derfor særlige krav til beskyttelsen af grundvandet. En fjernelse af
det beskyttende ler i råstofindvindingsområdet medfører, at grundvandsbeskyttelsen
mindskes. Lerlagets beskyttelsesgrad er derfor undersøgt, og det fremgår heraf, at der
som minimum bør efterlades 2 meter ler i råstofindvindingsområdet for at opretholde
grundvandsbeskyttelsen. Til sikring af dette gennemføres der forundersøgelser af lerudbredelsen,
inden indvindingen af det udvaskede ler igangsættes samt kontrolboringer
af lertykkelsen inden området reetableres, således at det sikres, at der efter indvindingen
er 2 m ler tilbage.
Flora og Fauna
Projektet vil påvirke flora og fauna i de registrerede naturområder som findes inden for
og i nærheden af projektområdet. Påvirkningen vil bestå i ændret vandtilstrømning og
risiko for dræning og udtørring. Der etableres bræmmer omkring lokaliteterne til beskyttelse
af naturen heri.
Trafik
Hvis tilladelsen til lerindvinding udvides, vil dette betyde, at der også i fremtiden vil ske
lertransport mellem lerindvindingen og teglværket.
På dage med lertransport vil der være tale om maksimalt én transport i hver retning
mellem indvindingsområdet og teglværket hvert 10. minut, hvilket svarer til 142 ture,
hvilket svarer til situationen i dag.
Det sted, hvor transporten fra lerindvindingen vil have den største betydning, er på
Volstrupvej, hvor der dog til daglig er relativt små trafikmængder. På dage med lerindvinding
vil dette medføre en stigning i trafikmængden på 23 % og en stigning i støjniveauet
med 1,9 dB på Volstrupvej. Stigningen i støjen skal dog ses i forhold til, at
Volstrupvej i forvejen ikke er væsentligt belastet af trafikstøj, samt at ændringer i støjen
på 1-2 dB er de mindste ændringer, det menneskelige øre kan opfatte.
Den ekstra trafik fra lerindvindingen vurderes ubetydelig på Ålborgvej, men på længere
sigt kan der på grund af den generelle stigning i trafikmængden opstå fremkommelighedsproblemer
i de to vigepligtsregulerede kryds på Ålborgvej med Ørtoftvej og
Volstrupvej. Dette kan resultere i længere ventetider for venstresvingende trafik.
6

Støj
Indvindingen af leret vil give anledning til en øget støjbelastning i området fra arbejderne.
I dagperioden betyder det, at det er nødvendigt at holde en afstand til enkeltliggende
boliger på 100 meter, hvis de almindelige støjkrav skal overholdes. I aftenperioden er
den nødvendige afstand på 250 m til enkeltliggende boliger. Gravning med larvebåndsdozer
er mere støjende og kræver længere afstande end de anførte. Ved brug af støjskærme
kan de nødvendige afstande dog reduceres.
Rekreative forhold
Projektet vurderes ikke at påvirke de rekreative forhold i området. Arealerne benyttes
p.t. til landbrugsdrift, og efter endt lerindvinding vil arealet igen kunne benyttes til landbrugsdrift.
Emissioner og ressourceforbrug
Der vil blive benyttet diesel til maskinerne til selve lerindvindingen samt til transporten
af leret fra indvindingsstedet til Volstrup Teglværk. Der vil forekomme emissioner ved
forbrændingen af dieselolien. I takt med at nye teknologier udvikles, forventes det, at
brugen af diesel samt udledningen af emissioner mindskes. Lerindvindingsområdet er
beliggende tæt på teglværket, hvilket betyder, at dieselforbruget til transport er forholdsvis
begrænset.
Spildevand, overfladevand og affald
Lerlaget er svært gennemtrængeligt. Pga. dette kan regnvejr under lerindvindingen
medføre større regnpytter i lavninger i indvindingsområdet. Leret ikke kan indvindes,
hvis der er ophobet vand, hvorfor dette vil blive pumpet væk og brugt til vanding af tilstødende
marker. Dette vurderes ikke at medføre fare for forurening.
Eventuelle dræn i området, som graves op ved indvindingen, vil blive reetableret.
Der vil ikke blive frembragt affald og spildevand i forbindelse med indvindningen.
Kulturhistoriske interesser
Der er gjort arkæologiske fund to steder i området. Der vil ikke blive indvundet ler ved
disse områder, før Vendsyssel Kulturhistoriske Museum er blevet kontaktet.
Miljøafledte socioøkonomiske forhold
Det er forudsat, at der efterlades et beskyttende lerlag, hvilket medfører, at mulighederne
for landbrugsmæssig udnyttelse af arealerne ikke bør forringes, og at jordprisen
derved ikke bør blive påvirket af lerindvindingen. Ejeren af jorden får en økonomisk
kompensation for lerindvindingen. Det er ikke sandsynligt, at ejendomspriserne i området
påvirkes negativt af de gener, så som øget trafik, der opstår under lerindvinding.
7

Volstrup Teglværks fortsatte eksistens er afhængig af adgang til rigelige lerressourcer
af den nødvendige kvalitet. Opnår teglværket ikke tilladelse til indvinding af ler af passende
kvalitet og kvantitet i acceptabel afstand fra teglværket, må det enten lukke eller
flytte. Dette vil medføre tab af arbejdspladser i lokalområdet. Skal leret transporteres fra
en lokalitet længere væk fra teglværket, vil det medføre en øget transport, hvilket har
negative miljømæssige konsekvenser.
Risikoen for sætningsskader vurderes ikke at øges som følge af projektet. Graves der
et stejlt sted, er der dog en risiko for, at der kan ske et lerskred.
Kumulative påvirkninger
Der vurderes ikke at være væsentlige kumulative påvirkninger i forhold til andre projekter
i området.
8

3. Gældende lovgivning og anden planlægning (Frederikshavn Kommune)
3.1 Planlægningsområdet
Planlægningsområdet omfatter et areal på ca. 100 ha, hvor der forventes afgravet
mellem 0,5 og 2,5 meter ler.
Området dækker 2 landbrugsejendomme, der begge ejes af Jens Peter Gadensgaard.
Herudover findes der kun få boliger i umiddelbar nærhed af planlægningsområdet.
Landsbyerne Syvsten og Volstrup ligger 1-2 km mod nordvest, med motorvej E45 i mellem.
Mod syd ligger landsbyen Ørtoft ligeledes i en afstand af ca 1 km.
3.2 Lovgivning
3.2.1 Råstofloven
Råstofindvindingen kræver en tilladelse til erhvervsmæssig indvinding efter råstoflovens
§ 7 stk. 1. Tilladelsen udstedes af byrådet, i dette tilfælde byrådet i Frederikshavn
Kommune.
Byrådet stiller efter råstoflovens § 10 vilkår til råstofindvindingen med henblik på
at begrænse miljømæssige gener og forebygge forurening af grundvandet og jorden.
Der stilles samtidig sikkerhed for, at området bliver efterbehandlet.
Kommunen skal efter råstoflovens § 31 føre tilsyn med, at vilkårene i råstoftilladelsen
overholdes.
3.2.2 Landbrugsloven
Den 1. september 2004 trådte den ny landbrugslov i kraft (lov nr. 435 af 9. juni
2004). Bestemmelserne om ophævelse af landbrugspligt findes i lovens § 7 stk. 2.
Ifølge cirkulæret om landbrugsloven (cirkulære nr. 36 af 3. juni 2005) kan landbrugspligten
normalt ikke ophæves, hvis der er tale om anvendelse af et areal til ikkejordbrugsmæssige
formål af midlertidig karakter, der ikke udelukker, at arealet igen kan
anvendes jordbrugsmæssigt.
3.2.3 Naturbeskyttelsesloven
Lige uden for planlægningsområdet ligger der arealer beskyttet efter naturbeskyttelseslovens
§ 3. Indgreb i områder beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3 kræver dispensation
fra kommunen.
3.3 Planlægning
3.3.1 Regionplanlægning
Det er den den gældende regionplans retningslinier for benyttelse og beskyttelse i det
åbne land, der danner grundlag for kommunens administration af råstofloven.
De retningslinier, der specielt har betydning er:
5.2.3 Råstofinteresser i regionale jordbrugsområder
5.2.7 Miljøhensyn ved råstofudnyttelse
9

5.2.8 Råstofindvinding og drikkevandsinteresser
5.2.9 Regionale råstofinteresser
5.2.10 Råstofindvinding udenfor de regionale råstofområder.
3.3.2 Lokalplanlægning
I projektområdet gælder i forvejen lokalplan nr. 25.55 fra den tidligere Sæby Kommune.
Det drejer sig om to områder (T4.10 og T4.11), Vindmøllepark ved Knæverhede. Der er
ikke noget i denne lokalplan der hindrer råstofindvinding, og i VVM-redegørelsen er der
redegjort for de hensyn der skal tages til indvinding omkring fundamenter.
3.3.3 Drikkevandsbeskyttelse
I regionplanen skelnes mellem tre områder vedrørende drikkevandsbeskyttelse:
• Områder med særlige drikkevandsinteresser
• Områder med drikkevandsinteresser
• Områder med begrænsede drikkevandsinteresser
Derudover er indvindingsoplande til de almene vandværker vist i regionplanen.
Det ansøgte område er udpeget som område med særlige drikkevandsinteresser, som
samtidigt er udpeget som indvindingsopland til Ørnedalsværket, som er et alment
vandværk ejet af Frederikshavn Forsyning. Dette område er tillige registreret som nitratfølsomt.
3.4 Tilladelser og dispensationer
Udover tilladelse til råstofindvinding er følgende dispensationer nødvendige, for at
indvinding af ler kan foregå på de ansøgte arealer:
- Dispensation til at berøre de vandhuller og andre arealer, der er registreret som
beskyttet natur i henhold til naturbeskyttelseslovens § 3. Dispensationen gives af
Frederikshavn Kommune.
10

4. Projektbeskrivelse
4.1 Indledning og baggrund
Monier indvinder rødbrændende ler af forskellige kvaliteter fra forskellige steder i Vendsyssel.
Blandes de forskellige lerkvaliteter sammen i et bestemt forhold, opnås den
blanding, der benyttes til produktionen af virksomhedens produkter. Hidtil har virksomheden
indvundet en mængde rødbrændende ler ved Grønhede, og nu søges der om en
udvidelse af dette indvindingsområde. Leret i det eksisterende indvindingsområde og
det udvidede område er af samme kvalitet, hvorfor det udvidede område kan supplere
det eksisterende. Indvindingstilladelsen til det eksisterende indvindingsområde udløber
i 2010.
Produktionen på teglværket har fundet sted i mere end 100 år. Indtil slutningen af
70’erne blev der både produceret mursten i tegl, tegltagsten samt drænrør på værket.
Siden da er der udelukkende produceret ekstruderede og håndstrøgne tegltagsten, der
fortrinsvist afsættes til det danske marked. Volstrup Teglværk er i øjeblikket ved at starte
en produktion af pressede tagsten. Pressede tagsten udgør en væsentlig del af det
europæiske marked, og markedet herfor er voksende i Danmark.
Produktion af tagsten
Ekstruderede tagsten – fremstilles ved at leret presses gennem et mundstykke, der er
formet som det buede tværsnit af en tagsten. Tagstenene afskæres i passende længder,
hvorefter hjørner afskæres og lægte- samt bindekanter friskæres i tagstensprofilet.
De ekstruderede tagsten kendes også som ”vingetegl”.
Pressede tagsten – fremstilles i specielle tagstenspressere. Leret presses gennem et
mundstykke, hvorefter den afskæres i passende pladestørrelser. I tagstenspresseren
placeres lerpladerne mellem to halvforme, der trykkes mod hinanden, hvorved tagstenen
formes, og den overskydende ler presse ud. Formene udformes typisk i gips eller
kunststof.
Håndstrøgne tagsten – er den oprindelige metode til fremstilling af tagsten, men udgør
i dag en meget lille del af det samlede marked for tagsten. Anvendes især til restaurering
af tagkonstruktioner på ældre og ofte fredede bygninger. Ved fremstilling anvendes
forme af træ, hvorpå leret formes ved håndkraft.
Indtil teglværket startede produktionen af pressede tagsten, var kun ca. 60 % af produktionskapaciteten
udnyttet. Efter en udvidelse af produktionshallen og indkøb af en
ny produktionslinie til pressede tagsten er kapacitetsudnyttelsen tæt på de 100 %. En
11

udnyttelse af kapaciteten er en forudsætning for at opretholde en bæredygtig drift på
teglværket.
Udvidelsen af produktsortimentet kræver en række produktionsmæssige ændringer og
dermed investeringer i teglværket. En væsentlig forudsætning for investeringen i den
nødvendige udvidelse er imidlertid, at teglværket har adgang til tilstrækkelige mængder
rødbrændende ler af passende kvalitet. Da lerressourcen i det eksisterende indvindingsområde
slipper op inden for en overskuelig årrække, er det en forudsætning for
teglværkets investeringer og dermed fortsatte eksistens, at det får adgang til nye lerressourcer
af passende kvalitet.
Volstrup Teglværk
Teglværket blev i midten af 90’erne opkøbt og ejes i dag af Monier A/S, der beskæftiger
ca. 500 personer med produktionen af tagmaterialer.
Volstrup Teglværk har produceret tagsten i mere end 100 år og er i dag det teglværk i
Danmark, som producerer hovedparten af de tegltagsten, der anvendes på det danske
marked. Der er 35 ansatte på teglværket.
4.2 Projektets omfang og placering
Det nye indvindingsområde er på 99,9 ha. Det nye område er beliggende umiddelbart
syd for det eksisterende område, jf. nedenstående kort.
12

Figur 3 Den skravering markerer det indvindingsområde, som denne VVM omhandler.
Indvindingsområder er placeret ca. 5-7 km. fra Volstrup Teglværk, hvor leret skal benyttes
til produktion af teglsten.
4.3 Råstoffernes forekomster i kvantitet og kvalitet
Ud fra kortlægninger af forekomster af rødbrændende ler i Vendsyssel kendes flere
områder, hvor denne type ler forekommer. Monier ønsker at benytte leret fra Grønhede,
da de netop har brug for ler af den kvalitet, der findes her, jf. afsnit 4.1 Indledning og
baggrund. Grønhede ligger desuden meget tæt ved Volstrup Teglværk, hvor leret skal
benyttes.
Det forventes, at der fra området i alt kan indvindes ca. 600.000 m 3 svarende til 1,1
mio. ton rødbrændende ler. Der planlægges at udvinde ca. 30.000 tons pr. år i en periode
på op til 40 år.
4.4 Indretning og drift
Den ler, som anvendes på teglværket blandes sammen af grov og fin ler. I den fine ler
udgør andelen af kornstørrelser mindre end 2 µm over 36 % (vægtmæssigt) af materia-
13

let, mens andelen af de små kornstørrelser under 2 µm udgør mindre end 36 % i det
grove ler. I Vendsyssel findes der ikke ler af en kvalitet, der umiddelbart kan anvendes i
produktionen, hvorfor den i produktionen skal blandes af flere typer ler.
Leret fra Grønhede er den grove fraktion. Den fine fraktion har hidtil været indvundet fra
Kvissel, og vil i fremtiden blive indvundet ved Hundelev.
Inden leret kan benyttes til teglproduktion, bliver den fine og grove lerkvalitet blandet
sammen, hvorved der opnås en ideel lerkvalitet til produktionen af ekstruderede tagsten.
Lertyper
4.4.1 Driftstider
Der findes overordnet to hovedtyper ler – gulbrændende og rødbrændende. Den rødbrændende
lers egenskaber og farve gør den særligt velegnet til produktion af de traditionelle,
røde teglsten. Den rødbrændende ler indeholder til forskel fra den gulbrændende
ler ingen eller kun ringe mængder kalk, idet kalken gennem årene er blevet udvasket.
Rødbrændende ler findes således typisk i de øverste jordlag, undertiden dækket
af et tyndere muld- og evt. sandlag, mens den guldbrændende ler findes i de underlejrende
lag. Gulbrændende ler kendes også som ”blåler”. Tykkelsen og kvaliteten af
den rødbrændende ler kan variere betydeligt fra ét område til et andet.
Indvindingen af leret i området vil hvert år finde sted i perioden fra april til oktober.
Tidspunktet er afhængigt af især vejret. Selve indvindingen vil maksimalt strække sig
over omkring 30 arbejdsdage (effektive gravedage). Dertil kommer tidsforbruget til klargøring
(etablering af adgangsveje mv.) samt retablering af området. Gravearbejdet forudsætter
bl.a., at jorden er frostfri, og at markerne er tilstrækkeligt tørre og dermed kørefaste
til, at lastbiler mv. kan køre ind i området. Regnvejr gør leret vådt og besværlig
at arbejde med, og få timers regnvejr kan forsinke indvindingen i flere dage.
I indvindingsperioden vil der blive gravet i området på hverdage fra kl. 6-22 og på lørdage
fra kl. 8-14. I tidsrummet fra kl. 18-22 vil gravearbejdet ske på reduceret styrke.
Transporten af leret ud af området vil udelukkende ske på hverdage mellem kl. 6-18.
Når vejrforholdene tillader det, vil der blive gravet op til 2.000 ton ler pr. dag, svarende
til kapaciteten af gravemaskinerne i området. Indvindingsperioden kan således ved
optimale vejrbetingelser mv. forkortes væsentligt.
Efter opgravning transporteres den opgravede ler til Volstrup Teglværk, hvor den placeres
i et lager. Der sker således ingen forarbejdning eller behandling af leret i indvindingsområdet.
14

4.4.2 Gravemetode, håndtering af overjord og efterbehandling
Indvindingen foregår i et område på omkring 3-4 ha ad gangen inkl. udlæg til køreveje,
udgravningsareal, midlertidige deponier og placering af maskiner mv. Selve gravearbejdet
sker i et mindre område på omkring 1½-2 ha. Der graves ikke under grundvandsspejlet.
For hver 20 m foretages en boring, som benyttes til undersøgelse af tykkelsen
af lerlaget. Via disse boringer kan det fastslås, hvor tykt et lerlag, der kan bortgraves,
når det skal sikres, at der minimum er 2 m ler tilbage efter end indvinding. Til
forskel fra indvinding af gulbrændende ler medfører indvindingen ikke dybe udgravninger,
som står åbent i lange tidsrum.
Figur 4 Opgravning af rødbrændende ler i det eksisterende indvindingsområde.
I Figur 4 er vist et eksempel på en gravefront ved indvinding af rødbrændende ler, hvor
en gravemaskine læsser leret direkte på lastbilen. Billedet stammer fra teglværkets
eksisterende indvinding i den nordlige del af området.
Indvindingen af den rødbrændende ler sker indledningsvis ved, at muldlaget over leret
(overjorden) fjernes. Mulden fjernes med en gravemaskine og evt. rendegravere, og
køres i midlertidigt jorddepot med gummiged. Hvis afstanden til det midlertidige depot
gør det nødvendigt, anvendes der tillige traktorvogne til jordtransporten.
Findes der mellem overjorden og den rødbrændende ler et lag med sand, fjernes det
og placeres ligeledes i midlertidigt depot. Sandflytningen sker på samme vis med rendegravere
og evt. gravemaskine. Såvel jord- som sanddepot placeres umiddelbart i
kanten af selve indvindingsområdet for at minimere transportafstande internt i området.
Viser det sig nødvendigt af hensyn til naboer, kan jord- og sanddepoter udformes som
støjvolde.
15

Figur 5 Gravefront i den del af området, hvor der er en eksisterende indvindingstilladelse.
På Figur 5 er vist en gravefront ved indvindingen af rødbrændende ler i den del af området,
hvor der er en eksisterende indvindingstilladelse. Øverst på billedet (ved lastbilen)
ses det øverste muldlag, der bortrømmes, inden selve udgravningen af leret påbegyndes.
Herunder ses de underlejrende lerlag, hvor der i dette tilfælde indvindes en
mægtighed på omkring 3 m. I øverste venstre del af billedet ses opmagasinerede jord-
og sanddepoter placeret i området.
Når lerindvindingen er ovre for det enkelte år reetableres det afgravede område med
det sand og jord, som blev lagt i de midlertidige depoter inden indvindingen blev påbegyndt.
Der vil således hverken være behov for bortkørsel af overskudsjord eller tilkørsel
af ekstra jord, idet den jord, der bortgraves, genanvendes nær det område, den blev
afgravet. Ved reetableringen af området anvendes rendegravere og/eller en bulldozer
samt en gravemaskine til udlægning af jorden og sandet. Hvis afstanden nødvendiggør
det, benyttes evt. traktorvogne for tilkørsel fra det midlertidige depot.
Til opgravning af leret anvendes rendegravere og/eller gravemaskine. Gravedybden
varierer gennem hele området og afhænger af mægtigheden af den rødbrændende ler
samt overlejrende lag i de respektive delområder. I forbindelse med retableringen af
området vil der ske en sænkning af terrænkoten svarende til den afgravede lermæng-
16

de. Som følge af variationerne i mægtigheden af den rødbrændende ler, vil landskabet
ændres ved afgravningen. Resultatet vil dog være en vis udjævning af området. Den
gennemsnitlige sænkning af terrænet forventes at udgøre ca. 0,5-2 m i de gravede områder.
Der vil ikke blive indvundet ler under grundvandsspejlet.
Under efterbehandlingen vil der blive etableret nye dræn i områder, der i forvejen var
drænede. Hvis sænkningen af terrænkoten i et område nødvendiggør dræning af hensyn
til den fortsatte jordbrugsdrift, vil området ligeledes blive drænet efter aftale mellem
teglværket og lodsejeren i hvert enkelt tilfælde.
Under selve indvindingen af leret kan der forekomme spild af jord og ler på det tilstødende
vejnet. Til vedligehold af vejene anvendes i perioder traktor med kost samt frontskovl
til fjernelse af jorden. Til minimering af støvgener i tørre perioder benyttes desuden
en traktor med vandvogn til overrisling af leret og jorden i området.
4.4.3 Placering og drift af tekniske anlæg
Indvindingen af leret og de tilknyttede aktiviteter indebærer en vis maskinaktivitet i området.
Den maksimale aktivitet i området på hverdage fra 06.00-18.00 indebærer samtidig
drift af følgende maskiner i området:
• 2 rendegravere + 1 gravemaskine + 2 traktorvogne
• 2 rendegravere + 1 gravemaskine + 1 gummiged
• 2 rendegravere + 1 gravemaskine + 3 lastbiler
• 1 rendegraver + 2 gravemaskiner + 3 lastbiler
• 1 bulldozer + 1 gravemaskine + 2 traktorvogne
De anførte alternative maskinkombinationer udgør en række ”worst case” scenarier,
hvor den aktuelle kombination vil afhænge af strategien for indvindingen samt af hvilke
maskiner, der er til rådighed. Den almindelige driftssituation vil normalt omfatte 2-3 maskiner/køretøjer.
Maskinerne vil i stor udstrækning blive anvendt inden for et område på
omkring 1-1½ ha.
17

Figur 6 Driftssituation ved indvinding af rødbrændende ler i den del af området, hvor
der er en eksisterende indvindingstilladelse. På billedet ses læsning af ler.
Typiske driftssituationer ved indvinding af ler er vist på Figur 6 og Figur 7, hvor leret
læsses på lastbiler, mens to øvrige lastbiler afventer i området.
Figur 7 Driftssituation i det eksisterende indvindingsområde. Lastbiler afventer pålæsning.
I baggrunden diverse materiel.
Udover køretøjer og gravemaskiner placeres der i området en mobil brændstoftank
samt en mindre container til opmagasinering af diverse materiel. Som det fremgår af
Figur 7, optager det øvrige materiel kun begrænset plads i området.
Der vil ikke blive etableret faste installationer i området. I den periode af året, hvor indvindingen
finder sted, vil der blive opsat en vogn med mandskabsfaciliteter, en dieseltank
samt en container, hvori maskinel kan låses inde.
18

4.5 Transport
Transporten i forbindelse med lerindvindingen kan overordnet set inddeles i tre hovedopgaver:
• Transport af jord, ler og sand internt i graveområdet
• Lertransport fra indvindingsområdet og til Volstrup Teglværk samt tomkørsel retur
• Følgetransport:
• Persontransport (ansatte i indvindingsområdet) – normalt personbiler
• Øvrige leverancer mv. til indvindingsområdet
Der ses i det følgende bort fra ”følgetransporten”, da antallet af beskæftigede i indvindingsområdet
er meget begrænset – skønsmæssigt maks. 10 personer, som ankommer
om morgenen og kører ved fyraften. Ligeledes vurderes andelen af øvrige leverancer
(reparatører, brændstof mv.) at være meget begrænset i forhold til den nuværende
trafik. Transporten af materialer rundt i området er ligeledes ikke medtaget, da der dels
er tale om meget korte flyt, og dels da transporten ikke vil berøre det eksterne vejnet.
Ved undersøgelsen af de trafikale konsekvenser af projektet regnes der med, at der
indvindes 30.000 tons ler om året svarende til 15 hele dages intensiv lerindvinding. I
praksis vil der blive indvundet ler på hverdage fra kl. 6-22. Transporten af leret vil udelukkende
ske på hverdage mellem kl. 6-18. Der regnes med en gennemsnitlig lasteevne
pr. lastbil på 28 tons ler. Dette bevirker, at projektet genererer 142 lastbilture pr. dag
mellem Volstrup Teglværk og indvindingsarealet.
På nedenstående kort er den rute, som benyttes fra det eksisterende indvindingsområde
til Volstrup Teglværk indtegnet. På kortet vises desuden en mulig alternativ rute
samt mulige ruter ud af området til offentlig vej. Rutevalget afhænger af hvor i området,
der indvindes ler.
19

Figur 8. Den nuværende kørselsrute fra indvindingsområdet til teglværket samt en mulig alternativ
rute alt efter hvor i området, der indvindes.
4.6 Forurening
4.6.1 Emissioner til luft
I forbindelse med indvindingen og transporten af leret vil der fremkomme emissioner i
form af røggasser fra maskiner og lastbiler samt støv fra håndteringen af jorden, sandet
og leret.
Støvmængderne afhænger af fugtigheden og dermed også i høj grad af vejrforholdene
under gravearbejdet. Eftersom udgravningen foregår over grundvandsspejlet, vil fugtigheden
primært afhænge af nedbørsforholdene. I tørre perioder vil såvel indvindingsområdet
som adgangsveje i området blive overrislet med vand for at forebygge støvgener
fra kørslen herpå.
20

Røggasemissioner forbundet med gravningen og transporten af leret i området afhænger
først og fremmest af hvilke maskiner, der benyttes til de forskellige graveopgaver
mv.
4.6.2 Vandudledning
4.6.3 Støj
Indvindingen af rødbrændende ler foregår over grundvandsspejlet, og det vil som udgangspunkt
ikke blive nødvendigt at bortlede grundvand i forbindelse med gravningen.
I forbindelse med regnskyl kan der dog forekomme ophobning af overfladevand i udgravninger
og lavninger på grund af lerets lave gennemtrængelighed. Ophobningen vil
afhænge af bl.a. de lokale terrænforhold, gravefrontens dybde og profil mv.
Da indvindingen ikke kan foregå under vand, kan det blive nødvendigt at bortlede overfladevandet
til omkringliggende arealer eller recipienter. Overfladevandet kan indeholde
en mindre mængde opslemmet ler.
Gravearbejde og kørsel i indvindingsområdet vil give anledning til en vis støj. Støjniveauet
afhænger af en lang række forhold som f.eks. driftsforhold (hvilke og hvor mange
støjkilder, der er i drift), den geografiske koncentration af maskinerne, afstanden til
naboerne samt tilstedeværelsen af evt. støjreducerende elementer i området.
Den maksimale drift i dagperioden vil indebære samtidig drift af følgende maskiner i
området (scenario 1-5 dag):
• 2 rendegravere + 1 gravemaskine + 2 traktorvogne
• 2 rendegravere + 1 gravemaskine + 1 gummiged
• 2 rendegravere + 1 gravemaskine + 3 lastbiler
• 1 rendegraver + 2 gravemaskiner + 3 lastbiler
• 1 bulldozer + 1 gravemaskine + 2 traktorvogne
Den maksimale drift i aftenperioden vil indebære samtidig drift af følgende maskiner i
området (scenario 1 aften):
• 1-2 gravemaskiner/rendegravere
For de enkelte maskiner regnes med følgende kildestyrker (lydeffektniveauer) primært
fastsat på grundlag af Støjdatabogen udgivet af Lydteknisk Institut 3 :
Maskine Kildestyrke i dB(A)
3 Rendegraver sidestilles med traktorer, idet Støjdatabogen ikke indeholder data for rendegra-
vere.
21

Rendegraver (sidestilles med traktor) 103
Gravemaskine 110
Traktor 103
Gummiged 110
Lastbil (langsom med svag acceleration) 101
Bulldozer (larvebånd) 117
Tabel 1 Støjkildernes kildestyrker.
Som frekvensspektrum regnes med Støjdatabogens spektrum for entreprenørmaskiner
her gengivet for en kildestyrke på 110 dB(A).
Hz 63 125 250 500 1000 2000 4000 8000
dB(A) 83 92 98 103 105 104 97 88
Tabel 2 Støjkildernes frekvensspektrum.
De samlede kildestyrker for hvert scenario bliver:
Scenario 1 dag: 113 dB(A)
Scenario 2 dag: 114 dB(A)
Scenario 3 dag: 112 dB(A)
Scenario 4 dag: 114 dB(A)
Scenario 5 dag: 118 dB(A)
Scenario 1 aften: 106-113 dB(A)
Det kan konstateres, at der i dagperioden er scenarier med samlede kildestyrker på
omkring 113 dB(A) (scenarier uden larvebåndsdozer) og 118 dB(A) (scenarier med
larvebåndsdozer) og i aftenperiode scenario med gennemsnitligt 110 dB(A).
Det vurderes, at der kan indregnes et fradrag på 1 dB for intermitterende drift svarende
til, at støjkilderne kun er i drift ca. 80 % af tiden (6,4 timer ud af 8 timer i dagperioden og
48 minutter ud af 1 time i aftenperioden).
Der regnes således med følgende scenarier:
• Dagscenario uden larvebåndsdozer: Samlet kildestyrke 112 dB(A)
• Dagscenario med larvebåndsdozer: Samlet kildestyrke 117 dB(A)
• Aftenscenario: Samlet kildestyrke 109 dB(A)
Støjkilderne regnes fordelt indenfor et graveområde på ca. 100 x 100 m svarende til 1
ha.
Transporten af leret mellem indvindingsområderne og teglværket vil ligeledes give anledning
til en øget støjbelastning langs vejene. Den øgede vejstøj afhænger bl.a. af
trafikbelastningen på de benyttede veje, og er nærmere behandlet i afsnit 6.4.6 Støj.
22

4.7 Ressourceforbrug
I forbindelse med indvindingen af leret benyttes dieselolie til driften af transport- og gravemateriel.
På grund af usikkerheden omkring hvilke maskinkombinationer, der vil blive
benyttet, kan det være vanskeligt at vurdere, hvor store mængder brændstof, der vil
blive benyttet.
Erfaringstal fra indvindinger af rødbrændende ler på øvrige lokaliteter i Nordjylland giver
en indikation af størrelsen af det forventede forbrug. Det gennemsnitlige dieselforbrug
ved det benyttede materiel fremgår af Tabel 3. Dieselforbruget omfatter maskinaktiviteter
i forbindelse med klargøring af område (jordrømning), gravning af ler, retablering af
området samt kørsel og placering af leret på teglværket.
Maskinel Dieselforbrug pr. indvundet ton ler
Rendegraver 0,3 l/ton
Gravemaskine 1,1 l/ton
Dozer 0,5 l/ton
Lastbil (transport) 0,033 l/ton/km. 4
Tabel 3 Dieselforbrug ved indvinding af 1 ton ler.
På baggrund af erfaringstallene kan det forventede dieselforbrug ved indvindingen af
leret i området bestemmes. I Tabel 4 er det årlige dieselforbrug ved indvindingen i det
ansøgte område angivet. Dieselforbruget er fastsat ud fra gennemsnitsbetragtninger af
maskinkombinationer, hvor der benyttes 2 rendegravere, 1 gravemaskine samt en dozer.
Benyttede maskiner Årligt dieselforbrug 5
2 rendegravere 18.000 l
Gravemaskine 33.000 l
Dozer 15.000 l
Lastbil 12.000 l
I alt 78.000 l
Tabel 4 Årligt dieselforbrug ved indvinding af ler.
Ved en årlig indvinding på 30.000 ton ler vil det samlede forbrug således udgøre omkring
78.000 l diesel pr. år.
Indvindingen og transporten af leret giver derudover ikke anledning til et betydeligt forbrug
af ressourcer i øvrigt.
4
Erfaringstal fra indvindingen i det eksisterende indvindingsområde viser, at der benyttes 0,4 l
dieselolie pr. ton ler til kørsel mellem indvindingsområdet og teglværket i alt 12 km (tur/retur).
5
Ved en samlet årlig indvinding på 30.000 ton og en samlet transport afstand på 80 km
tur/retur.
23

4.8 Affald
Indvindingen af leret i området forventes ikke at give anledning til frembringelse af affald
af betydelig mængde. Der vil i forbindelse med indvindingen forekomme husholdningsaffald
fra mandskabsfaciliteter samt en mindre mængde brændbart affald i øvrigt.
Der ud over vil der blive frembragt affald i forbindelse med vedligeholdelse af maskinerne
(f.eks. olieskift og udskiftning af filtre).
24

5. Alternative placeringer af projektet
5.1 0-alternativet
Det nye indvindingsområde skal erstatte indvindingen af den grovere rødbrændende ler
i det eksisterende, nordlige indvindingsområde. Tilstrækkelige lermængder af den grove
kvalitet er en forudsætning for produktionen og dermed eksistensen af teglværket.
Opnås der ikke tilladelse til udvinding af ler i det ansøgte område, må teglværket søge
om tilladelse til indvinding af ler et andet sted i en acceptabel afstand af værket eller
flytte produktionen af teglsten, når alt leret i det eksisterende indvindingsområde er
indvunden. Volstrup Teglværk arbejder i øjeblikket på at indvinde al leret i det eksisterende
indvindingsområde inden 2010, hvor indvindingstilladelsen udløber. Dette medfører,
at den lermængde, der indvindes pr. år, er større end den lermængde, der benyttes
til lerproduktionen på teglværket. Dette er indregnet i 0-alternativet.
5.2 Øvrige alternativer
Indvindingen må nødvendigvis ske i Vendsyssel af hensyn til transportafstandene til
teglværket. Længere transportafstande vil resultere i større indvindingsomkostninger og
vil betyde, at produktionen ikke vil være rentabel for teglværket. Indvindingen af den
rødbrændende ler syd for Limfjorden indebærer således, at eksistensgrundlaget for
teglværket ved Sæby fjernes og i givet fald må flyttes i nærheden af en evt. anden indvindingslokalitet.
Da værket fortrinsvist producerer til det lokale og nationale marked, vil en flytning af
produktionen til udlandet have negative konsekvenser, dels for den regionale beskæftigelse
og økonomi og dels den miljømæssige påvirkning som følge af længere transportafstande
mellem indvinding, produktion og forbrug af tagsten.
En væsentlig forudsætning for tagstensproduktionen og dermed den fortsatte drift af
teglværket ved Sæby er således, at der findes tilstrækkelige mængder rødbrændende
ler i acceptabel afstand fra Volstrup Teglværk. Udover transportafstanden anses koncentrationen
af lermængderne som et kriterium ved udvælgelsen af en egnet lokalitet.
Indvindingen af ler i flere mindre områder er bl.a. forbundet med ulemper i form af flere
opstarts- samt retableringsomkostninger pr. indvundet lermængde - virksomheden har
endvidere ønsket at finde en lokalitet med en lermængde svarende til minimum 25 års
indvinding. Dette for at kunne gennemføre en rimelig investeringsstrategi og dermed
sikre værket i en lang periode fremover.
Rambøll udførte i 1997 en indledende kortlægning af rødbrændende lerforekomster i
Vendsyssel. Undersøgelsen tog bl.a. udgangspunkt i geologisk litteratur, jordartskort
samt tidligere geotekniske undersøgelser. Som resultat af undersøgelsen blev der ud-
25

peget 8 undersøgelsesområder, hvor der med stor sandsynlighed kunne findes overfladenært,
kalkfrit rødbrændende ler med en mægtighed større end 2 m. Områderne
fremgår af nedenstående figur.
Figur 9 Oversigt over tidligere kortlagte alternative indvindingsområder.
Undersøgelsen blev i 1998 fulgt op af en rekognoscerende kortlægning, hvor områderne
ved Kvissel, Fuglsig samt Volstrup blev yderligere undersøgt. I samme forbindelse
blev området ved Øksenhede droppet pga. fredninger i området, der besværliggjorde
en evt. indvinding. I forbindelse med kortlægningen blev det fastslået, at området ved
Kvissel ikke var velegnet til yderligere indvinding. Områderne ved Fuglsig og Volstrup
virkede imidlertid efter undersøgelserne lovende med omkring 500.000 hhv. 50.000 m 3
kalkfrit ler. Lerindvindingen ønskes foretaget ved Volstrup, da denne lokalitet indeholder
den ønskede lertype, og da lokaliteten ligger tæt på teglværket, hvorved transporten
mindskes.
26

6. Eksisterende forhold og påvirkning heraf
6.1 Jordbrugsmæssige forhold
Såvel det eksisterende indvindingsområde som det kommende er beliggende på landbrugsjord.
Der findes dog naturområder inden for arealet, som ikke dyrkes, og hvor der
ikke vil blive indvundet ler, jf. afsnit 6.3 Flora og fauna.
Hver sommer, hvor indvindingen finder sted, opgraves et afgrænset område, hvor indenfor
lerindvindingen finder sted det pågældende år – et såkaldt indvindingsvindue.
Dette indvindingsvindue flyttes hvert år. Arealet, der er gravet op, kan ikke dyrkes det
pågældende år. Hvert areal vil dog kun være opgravet og dermed ikke-dyrkbart i ét år.
En lille del af området vil blive benyttet til intern kørsel samt tilkørselsveje til det offentlige
vejnet. Disse arealer vil ikke kunne dyrkes, mens lerindvindingen foregår. Den resterende
del af arealet vil kunne dyrkes – såvel før som efter lerindvindingen.
Muld, der afgraves, placeres i midlertidigt depot og udlægges efter endt lerindvinding til
de afgravede områder. Der sker ingen behandling af jorden og flytningen vurderes ikke
at have betydning for jordens dyrkningsegenskaber eller kvalitet i øvrigt. Der vil ikke
blive transporteret jord ud af området, ligesom der ikke vil ske tilførsel af jord udefra.
Der er ikke registreret forurenede lokaliteter eller jord i området.
Indvindingsområdet er beliggende i et område med særlige drikkevandsinteresser. For
at beskytte drikkevandet mod nedsivning af pesticider fra landbrugsdriften skal det sikres,
at der efter endt lerindvinding er minimum 2-3 m ler tilbage i hele området. Sikres
dette, vil jorden fortsat kunne dyrkes på traditionel vis efter endt lerindvinding.
Tilstedeværelsen af gravemaskinerne mv. i området er forbundet med en potentiel risiko
for spild af forurenende stoffer så som olie. Den største risiko for spild og uheld forekommer
erfaringsmæssigt i forbindelse med dels vedligeholdelsesarbejde og reparationer
på maskinel og dels ved tipning og dermed brug af de hydrauliske systemer på
lastbiler, der transporterer leret.
Eventuelle reparationer, olieskift og andre vedligeholdelsesarbejder på maskinel vil ske
på autoværksted eller andre egnede lokaliteter med fast og tæt underlag og vil ikke
forekomme i området. Leret læsses på lastbiler i området og køres til teglværket ved
Volstrup, hvor den tippes af. De hydrauliske systemer på lastbilerne vil således ikke
blive benyttet i området, hvilket reducerer risikoen for forurening jævnfør ovenstående.
Som beskrevet i afsnit 6.2 (Geologi og hydrogeologi
er leret under muldlaget kendetegnet ved en lerprocent på mellem 30 og 40 %, og er
derfor forholdsvis uigennemtrængelig. Lerets egenskaber betyder, at et eventuelt spild
af brændstof, olie eller lignende på jorden ikke vil sive ned, men umiddelbart vil lægge
sig ovenpå leret. Et spild vil således være forholdsvist synligt og simpelt at kontrollere
og fjerne.
27

6.2 Geologi og hydrogeologi
6.2.1 Eksisterende forhold
6.2.1.1 Geologiske forhold
Figur 10 Landskabskort.
Fra /1/.
Grønhede er beliggende på Volstrup plateauet sydvest
for Sæby (se Figur 100). Plateauet afgrænses mod syd
af morænebakken ved Albæk og mod nord af et udbredt
morænelandskab med randmorænebakker. Mod
Kattegat afgrænses plateauet af strandvoldssystemet
ved Lyngså Odde.
I slutningen af sidste istid var store mængder havvand
bundet i isen, så havniveauet var meget lavere end i
dag. Samtidig var de isdækkede landområder presset
ned som følge af isens vægt. Da isen begyndte at
smelte for ca. 15.000 år siden skete der derfor en hurtig
havniveaustigning, som kun langsomt blev modsvaret
af en landhævning efter trykaflastningen /1/. Havet
trængte derfor ind over området i den senglaciale periode,
og der blev afsat lerede aflejringer (Yngre Yoldialer)
i god afstand fra kysterne og sandede aflejringer
(Saxicavasand) nær kysterne.
Yoldiahavet dækkede det nordlige Jylland frem til for ca. 13.000 år siden, og efterhånden
som havniveaustigningen blev overhalet af landhævningen, blev området gradvist
tørt land igen. I den efterfølgende Fastlandstid blev de lerede flader udsat for kraftig
erosion, og ådalene blev dannet /1/. Grønhede Å har sit løb i en sådan erosionsdal og i
selve det fremtidige graveområde ses flere mindre erosionsrender, der har ledt vand
ned til ådalen for Grønhede Å. Da leret er afsat under marine forhold og ikke efterfølgende
har været udsat for glacialtektonisk deformation, er det forholdsvist homogent og
uden sandslirer og sandlinser. Det har bla. derfor en større evne til at tilbageholde og
omsætte et eventuelt overskud fra pløjelag og rodzone af nitrat og pesticider end de
typiske morænelere fra den øvrige del af Danmark.
Yoldialeret er i området ved Grønhede ca. 4-5 m tykt, og heraf vurderes de øverste ca.
1-2 m at være forvitret og kalkudvasket, og således velegnet til indvinding til rødbrændende
ler. Det kalkholdige og dermed gulbrændende ler planlægges ikke udnyttet /2/.
28

Boringer
Der er kun registreret ganske få DGU boringer i området ved Grønhede. I én af boringerne
(11.846), som er beliggende umiddelbart uden for det planlagte råstofindvindingsområde
vest for Kragelund, er der fra 3 til 9 m u.t. truffet Yoldialer. Herover ses
siltede aflejringer, og under ses Yoldiasand og smeltevandssand. Det øvre, siltede lag
kan have været udsat for varierende grader af erosion, og kan derfor helt mangle i dele
af området.
I forbindelse med en kortlægning af lerkvaliteten har Carl Bro i 2004 udført i alt 91 boringer
på lerplateauet ved Grønhede /4/. Der er i boringerne truffet mellem 0,3 og 2,6 m
ler. Der er dog ingen oplysninger om boredybde, og det vides derfor ikke, om boringerne
blot er ført til forvitringshorisonten i leret, eller om de er ført til dybere niveauer. De
mindste lertykkelser ses generelt syd for den grøft, der løber umiddelbart nordvest for
Kielstrup Mark og ned mod Kielstrup Bro, men der er dog i de fleste af boringerne her
omkring 1,5 m ler. Nord for grøften ses generelt lidt større lertykkelser på op mod 2,5
m.
Kornstørrelsesanalyser på lerprøver fra boringerne viser, at lerprocenten (partikler
< 0,002 mm) overvejende udgør 30-40 % af Yoldialeret, der dermed kan betegnes som
”fed” ler.
Geofysisk og hydrogeologisk kortlægning
Der er i forbindelse med en geofysisk kortlægning med MEP metoden fremstillet et kort
over den geofysiske lertykkelse i området (se Figur 11), der viser, at der centralt i området
findes et lerlag, hvis tykkelse varierer mellem 2 og 16 m. Nord og syd herfor ses
langs de fleste af MEP profilerne lertykkelser på mindre end 2 m (vist med grå farver på
kortet) /3/. Dette er i god overensstemmelse med resultaterne fra lerkortlægningen, der
blev udført i 2004 /4/.
29

Figur 11 Kort over lertykkelsen i området. Fra /3/.
MEP kortlægningen har vist, at den terrænnære lerforekomst underlejres af lag med høj
modstand, svarende til sandede eller siltede aflejringer. Sandet underlejres i ca. kote +5
m af et uregelmæssigt lavmodstandslag svarende til lerede aflejringer. Herunder ses
igen et sandlag, og fra ca. kote -10 m træffes et lavmodstandslag, der tolkes at bestå af
lerede aflejringer, formodentlig fra Skærumhedeserien fra sidste Mellemistid.
Den lagserie, der kan opstilles på baggrund af MEP kortlægningen svarer til den lagserie,
der er opstillet i en hydrogeologisk model for OSD 7 og tilstødende områder mod
syd og vest /7/. Det øvre lag udgøres ifølge modellen af et sekundært magasin samt
enkelte spredte lerforekomster (herunder Yoldialeret), der er af glacial, senglacial og
postglacial alder. Det underliggende lerlag, der udgøres af smeltevandsler og enkelte
steder af moræneler har en uregelmæssig udbredelse og tykkelse, men ses i hele OSD
området. Det dybere liggende sandlag, som hviler på ler fra Skærumhedeserien består
af smeltevandsaflejringer og udgør det primære magasin, hvorfra det meste af vandindvindingen
i OSD 7 foregår /7/.
6.2.1.2 Drikkevandsinteresser og vandindvinding
Grønhede er beliggende i et område med særlige drikkevandsinteresser (OSD 7 - Sæby)
– se figur 12. Indenfor OSD områder må der ikke udlægges arealer til formål, der
kan medføre risiko for forurening af grundvandet.
30

Figur 12 Oversigt over drikkevandsinteresser i området.
Området er desuden beliggende i et nitratfølsomt vandindvindingsopland. De nitratfølsomme
indvindingsoplande er områder, hvor grundvandet er nitratbelastet samt områder,
hvor der er en lille geologisk beskyttelse overfor nitrat. Områderne er udpeget der,
hvor der er fundet et forhøjet eller stigende indhold af nitrat i grundvandet samt der,
hvor grundvandet er sårbart ved kun at have et lille lerlag over grundvandsmagasinet
(Kilde: Danmarks Miljøportal).
31

Figur 13 Kort over vandindvindingsinteresser i området. Data er udlånt af Frederikshavn
Kommune.
Der er ingen enkeltindvindinger indenfor det nuværende og fremtidige råstof indvindingsområde.
Nærmeste enkeltindvinding er beliggende på Østkystvejen nr. 4 ca. 150
m nord for det fremtidige råstof indvindingsområde.
6.2.1.3 Grundvand
I en pesticid-sårbarhedsvurdering fra området, udarbejdet af GEUS i 2005 /5/, vurderes
grundvandsspejlet at være beliggende 5-9 m under lerplateauet. Vurderingen er foretaget
ud fra en sammenstilling af oplysninger om overfladevandspejlet i vandhuller og åer
i området. Den umættede zone vurderes på den baggrund at udgøre de øverste 5-7 m
under terræn. En stor del af afdræningen fra området foregår gennem erosionsdalene,
herunder den dal, hvor Grønhede Å har sit løb. Dalene indeholder op til 3 m tørv, der
dræner direkte til vandløbene /5/.
I 2002 blev der foretaget en synkronpejlerunde i OSD 7, der viser, at grundvandspotentialet
i såvel det øvre, sekundære magasin som det nedre, primære magasin er beliggende
mellem kote +16 og +18 m DNN i området. Der er således en meget lille forskel i
potentiale mellem de to magasiner, hvilket antyder, at lerlaget mellem dem er meget
heterogent og stedvist mangler, således, at der er direkte hydraulisk kontakt. I Figur 14
og Figur 15 på næste side ses en oversigt over potentialeforholdene i de to magasiner.
32

Figur 14 Potentialekort for det sekundære magasin i OSD 7. Fra synkronpejlerunde i 2002
/6/.
Figur 15 Potentialekort for det primære magasin i OSD 7. Fra synkronpejlerunde i 2002 /6/.
33

6.2.1.4 Recipienter
Grønhede Å, der er beliggende vest for råstofindvindingsområdet, er klassificeret som
beskyttet vandløb efter naturbeskyttelseslovens § 3. Tilstandsændring af beskyttet natur
kræver kommunens dispensation. En oversigt over de beskyttede å-løb i området
kan ses i Figur 16.
Figur 16 Oversigt over beskyttede vandløb.
6.2.2 Råstofindvindingens mulige påvirkninger af grundvand og recipienter
Råstofindvindingen vil kunne påvirke området kortvarigt i forbindelse med selve graveaktiviteterne
samt mere langvarigt efter retablering, idet de øvre jordlags sammensætning
og tykkelse ændres.
6.2.2.1 Gravearbejdets mulige påvirkning af grundvand og recipienter
Graveaktiviteterne vil foregå over grundvandsspejlet i den umættede zone, og vil derfor
ikke direkte påvirke grundvandet. Der vil ikke ske grundvandssænkning i forbindelse
med gravearbejdet og grundvandsspejlet vil således heller ikke påvirkes.
Vandløbet vil i forbindelse med gravearbejdet kunne påvirkes pga. øget afstrømning af
sedimentholdigt vand, og det bør derfor sikres, at der sker en vis sedimentering af overfladevand
inden evt. udledning til recipienten.
6.2.2.2 Sårbarhed af grundvand og recipienter efter retablering
I forbindelse med indvindingen af ler i området vil overjorden blive fjernet og deponeret,
og herefter vil den øvre og kalkfrie del af Yoldialeret blive bortgravet. Den forvitrede og
34

dermed kalkfrie del af leret udgør typisk mellem 1 og 2 m. Området retableres efterfølgende
ved at lægge overjorden ud på den nu sænkede overflade.
Da Grønhede er placeret i et OSD område samt i et nitratsårbart indvindingsopland har
det været vigtigt at vurdere, hvorvidt en bortgravning af dele af lerdæklaget vil give anledning
til nedvaskning af pesticider og nitrat ved etablering af konventionel landbrugsdrift
efter retablering. Teglværket har derfor anmodet GEUS om at foretage en pesticid-
sårbarhedsvurdering og resultatet af denne undersøgelse, PESTILER, forelå i december
2005. Undersøgelsesområdet er beliggende i det nuværende graveområde, og
undersøgelsen har haft til formål at vurdere, om indvindingen af ler medfører en væsentlig
ændring i pesticidudvaskningen efter bortgravning af mellem 1-2 m ler og retablering
med den oprindelige overjord. Placeringen af undersøgelsesområdet i forhold til
såvel det nuværende som det fremtidige indvindingsområde fremgår af figur 17.
Figur 17 Oversigt over nuværende og fremtidigt indvindingsområde, lertykkelse samt det
område, som GEUS har undersøgt i 2005. PESTILER området er afgrænset af det fuldt
optrukne røde polygon. De to røde pletter langs de geofysiske linjer angiver alene, at leret
her har en tykkelse på over 20 m.
Der blev i forbindelse med PESTILER undersøgelsen udtaget prøver fra 15 håndboringer,
der blev ført til en dybde på mellem 1 og 1,5 m. Boringerne fordelte sig med 5 fra
et retableret graveområde, 5 fra lerbakkerne og 5 fra dalene mellem lerbakkerne. Der
blev desuden udtaget prøver for hver halve meter fra to boringer, der blev ført til 5 m
u.t. Disse boringer blev placeret henholdsvis på en lerbakke og i dalområdet mellem
35

lerbakkerne. Boringerne bekræftede den lagsammensætning, der af Carl Bro A/S blev
bestemt i forbindelse med en råstofvurdering i området.
GEUS beskriver, at lagserien varierer en del i området, og understøtter denne vurdering
med prøvebeskrivelserne fra de to boringer, der blev ført til 5 m. I boringen fra lerbakken
træffes der fra 3,5 m u.t. oxideret sand under lerlaget, mens boringen fra dalen
mellem lerbakkerne viser, at der her træffes 3,5 m tørv over reduceret ler.
På baggrund af de forskellige aflejringers bulkdensitet samt observationer i området,
vurderes det i rapporten, at der er en ikke ubetydelig overfladeafstrømning fra lerbakkerne
til dalstrøgene, hvorfra der sker transport til vandløbene. Nedbør vil således først
og fremmest drænes fra området til vandløbet.
I forbindelse med PESTILER undersøgelsen er det bl.a. blevet undersøgt, om der er
forskel på jordbundsprofilerne i området før gravning og efter retablering. Undersøgelsen
har vist, at der ikke kan konstateres signifikante forskelle i kemi, pH, organisk indhold,
bulk density og pesticidsorptionsevne i det intakte og det retablerede jordbundsprofil.
Den eneste forskel på de to profiler, er at der er fjernet 1-2,5 m ler i det retablerede
profil.
Det konkluderes i rapporten, at der over en 11-15 års periode ikke vil ske udvaskning af
pesticider fra lerbakkerne i Volstrup plateauets opland, og at der efter fjernelse af 2 m
oxideret og kalkfrit ler heller ikke vil kunne måles udvaskning af stoffer, der falder indenfor
modelstoffernes spænd /5/. Undersøgelsen fastslår endvidere, at der ikke nedvaskes
pesticider fra recipienten. Tidsperioden på 11-15 år skal opfattes som den tid, det
teoretisk vil tage stoffet at transporteres gennem lerlaget. Stofferne vil dog omsættes
ved mikrobiel nedbrydning, og vil således ikke blive transporteret gennem leret og ned i
aflejringerne herunder.
Da PESTILER undersøgelsen dækker et område nord for det område, hvortil der søges
om tilladelse til yderligere lerindvinding, har det været nødvendigt at vurdere, hvorvidt
konklusionerne fra PESTILER undersøgelsen kan udbredes til hele lerplateauet. Der er
to forudsætninger, der skal være opfyldt, for at konklusionerne fra PESTILER kan udbredes
til et større område
1. Det skal sikres, at der efterlades et minimum 2 m tykt og uforstyrret lerlag efter indvinding,
således at der ikke kan ske direkte nedsivning af pesticider og nitrat. Vurderingen
af denne minimumstykkelse er baseret på det faktum at leret er afsat i havet,
og derfor har en homogen sammensætning. Det har desuden ikke været udsat
for isbelastning, idet det er aflejret i perioden efter det sidste isfremstød i området.
Leret er derfor ikke gennemsat af sprækker og sandlag, der vil kunne føre uønskede
stoffer ned til underliggende grundvandsmagasiner.
2. Det skal sikres, at det ler der efterlades, har egenskaber, der svarer til leret i
PESTILER området.
36

De geofysiske undersøgelser viser dog, at lerdæklaget i dele af det fremtidige lerindvindingsområde
har en begrænset tykkelse på under 2 m (se Figur 17). Indvindes dette
ler, vil der derfor enten ikke efterlades noget lerdæklag, eller kun efterlades et meget
tyndt lag. Konklusionerne fra PESTILER undersøgelsen kan derfor ikke umiddelbart
anvendes her.
På kortet i Figur 18 er der foretaget en zonering af såvel det nuværende som det fremtidige
indvindingsområde i to arealer:
1. Et areal, hvor konklusionerne fra PESTILER undersøgelsen direkte kan anvendes
(rød skravering), idet det enten udgøres af det nuværende eller retablerede graveområde
eller af områder, hvor lertykkelsen overstiger 10 m.
2. Et areal, hvor konklusionerne først kan anvendes, hvis det ved yderligere undersøgelser
viser sig, at der efter råstofindvinding kan efterlades 2 m uforstyrret ler,
samt at dette ler har egenskaber, der svarer til det ler, der er undersøgt i PESTI-
LER rapporten.
Figur 18 Zonering af det nuværende og fremtidige indvindingsområde på Grønhede plateauet.
For at tilfredsstille kravet om, at der efterlades ler, således at betingelserne i PESTILER
undersøgelsen er opfyldt, vil teglværket inden råstofindvinding i det fremtidige graveområde
foretage en grundig undersøgelse, som er nærmere beskrevet i afsnit 11.1.1.
37

Nitrat reduceres primært i pløjelaget og rodzonen i den umættede zone, hvor der løbende
tilføres organisk materiale og er en forholdsvis høj biologisk aktivitet, der i forbindelse
med vandmætning vil virke fremmende for dannelsen af iltfrie forhold. Såvel
for pesticider som nitrat gælder det, at en eventuel udvaskning under rodzonen vil kunne
trænge ned i grundvandet uden yderligere nedbrydning. Ved at sikre, at der efterlades
2 m ler under pløjelaget, forhindres denne udvaskning dog bedst muligt.
Teglværket vil på grund af de sårbare forhold i området have stort fokus på, at det efter
retablering efterlades i en sådan stand, at den naturgivne beskyttelse af grundvandsmagasinerne
ikke væsentligt forringes.
6.2.3 Tiltag til minimering af påvirkning af grundvand og recipienter
6.2.3.1 Tiltag i forbindelse med råstofindvinding
I forbindelse med gravearbejdet vil der være fokus på at undgå spild og udslip af
brændstof og olie fra såvel mobile tankanlæg som maskiner. Såfremt der konstateres
spild eller udslip vil dette straks blive oprenset til rent niveau, og det forurenede materiale
vil blive bortskaffet efter gældende retningslinjer for håndtering af forurenet jord.
Ved hjælp af volde vil det blive sikret, at sedimentrigt overfladevand ikke udledes direkte
til recipienten, men tilbageholdes i området indtil sedimentering har kunnet foregå.
6.2.3.2 Tiltag i forbindelse med retablering
Ved retablering af graveområderne vil al afgravet overjord blive ført tilbage til områderne.
Jordbundsprofilet vil således alene blive påvirket ved fjernelse af mellem 1 til 2 m af
underjorden, hvorefter overjorden igen lægges på.
6.3 Flora og fauna
Med udgangspunkt i det planlagte projektområde er der indhentet oplysninger fra Miljøportalen
og Skov- og Naturstyrelsen vedr. områder, der er omfattet af EFhabitatdirektivet
og EF-fuglebeskyttelsesdirektivet, Naturbeskyttelseslovens § 3, fredninger
og det tidligere Nordjyllands Amts naturkvalitetsmålsætninger. Der er anvendt
flyfotos og topografiske kort.
Der er gennemført feltundersøgelser af 4 § 3 områder. Feltarbejdet er udført den 26.
september 2007. Undersøgelserne har været koncentreret om:
• Rød- og gullistede arter.
Den danske rødliste 1997 er en fortegnelse over forsvundne, truede, sårbare og
sjældne plante- og Dyrearter i Danmark. Listen er revideret i 2004, 2005 og 2006
af DMU m.h.t. nogle af grupperne. Den danske gulliste 1997 er en fortegnelse over
arter af planter og dyr, som er i tilbagegang i Danmark, men dog stadig så hyppi-
38

ge, at de ikke er optaget på den danske Rødliste 1997 samt en oversigt over arter,
som Danmark i international sammenhæng har et særligt ansvar for, uanset om arterne
er optaget på Rødlisten eller ej.
• Arter på EF-habitatdirektivets Bilag II og Bilag IV og arter på EF-
Fuglebeskyttelsesdirektivets Bilag I.
Habitatdirektivets Bilag 2 arter, er arter, som er en del af udpegningsgrundlaget for
de pågældende habitatområder. Habitatdirektivets Bilag IV-arter er plante- og dyrearter,
som EU-medlemslandene i henhold til habitatdirektivets artikel 12, skal yde
streng beskyttelse af, uanset om arterne forekommer inden for et af de udpegede
habitatområder eller udenfor.
• Fåtallige eller spredt forekommende arter i øvrigt
• Forekomsten af særlige plantesamfund med angivelse af dominerende eller typiske
arter for naturtypen.
Padder, fugle og pattedyr er registreret i det omfang, de er observeret i forbindelse med
feltundersøgelserne.
Feltundersøgelserne er dokumenteret med et lokalitetsskema (Bilag 1) for hver af de
undersøgte lokaliteter med en generel tilstandsbeskrivelse og en vurdering af områdets
naturværdi.
Høj naturkvalitet: Tilstedeværelse af arter fra en eller flere af følgende grupper: Gul-
eller Rødlistede arter, fåtallige eller spredte arter, forekomst eller sandsynlig forekomst
af arter på Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektivernes Bilag samt forekomst af et varieret
plante- og dyreliv i øvrigt.
Middel naturkvalitet: Tilstedeværelse af arter fra en eller flere af følgende grupper: Gul-
eller Rødlistede arter, fåtallige eller spredte arter, forekomst eller sandsynlig forekomst
af arter på Habitats- og Fuglebeskyttelsesdirektivernes Bilag, eller forekomst af et varieret
plante- og dyreliv i øvrigt eller betydning som spredningskorridor.
Lav naturkvalitet: Manglende tilstedeværelse af arter fra en eller flere af følgende grupper:
Gul- eller Rødlistede arter, fåtallige eller spredte arter, forekomst eller sandsynlig
forekomst af arter på Habitats- og Fuglebeskyttelsesdirektivernes Bilag, eller manglende
forekomst af et varieret plante- og dyreliv i øvrigt eller manglende betydning som
spredningskorridor.
Der blev ikke fundet Bilag IV arter i forbindelse med feltundersøgelserne, men på de
lokaliteter, hvor forekomst er sandsynlig, er arterne nævnt, og der er taget hensyn til
dem i forbindelse med forslag til afværgeforanstaltninger, hvis det er relevant.
39

6.3.1 Eksisterende forhold
6.3.1.1 § 3 områder
De udpegede § 3 områder er beliggende langs randen af projektområdet, enten inden
for eller uden for området (Bilag 2). I alt 4 større eller mindre naturlokaliteter blev besigtiget
(Bilag 2). Område 5 blev ikke besigtiget.
Lokalitet 1
Området er udpeget som § 3 mose og eng. Det er beliggende ned mod Grønbæk å ved
Kielstrup Bro og udgør den nederste del af et lille, rørlagt tilløb, som stammer inde fra
projektområdet. Lokaliteten består af et lavbundsområde tilgroet med tagrør og pilebuske
samt en mindre bakke med hyldebuske og vejkant og brakmarksplanter.
Graveområdet går akkurat uden om lokaliteten.
Figur 19 Lokalitet 1 set mod nord NV med Grønbæk Å forløbende til venstre i billedet og
projektområdet til højre i billedet (de ubevoksede marker).
40

Figur 20 Projektområdet set mod øst fra Lokalitet 1. I lavningerne ligger et mindre, rørlagt
tilløb til Grønbæk Å.
Bevoksningen domineres af tagrør med lysesiv, lodden dueurt, stor nælde, agertidsel
og andre arter, der er karakteristiske for næringsrige og fugtige områder. Desuden er
området ved at gro til med pilebuske (lancetpil).
I den højere del af området vokser lugtløs kamille, seljepil, båndpil, agerpadderok, som
er almindelige planter fra vejkanter og brakmarker.
I den østlige del af § 3 området danner tilløbet et mindre vandhul på ca. 5x5 meter, som
er helt overgroet af bl.a. skørpil og med blåtop. Det går over i et mindre lavbundsområde
med knæbøjet rævehale, tudsesiv, stortoppet hvene mv.
I området blev observeret butsnudet frø, der som alle paddearter er fredet, men området
kan også være potentielt levested for spidssnudet frø (Bilag IV art). Af fugle blev set
rørspurv og gulspurv, og ca. 200 hjejler rastede på markerne.
Naturværdien vurderes som lav med baggrund i et forholdsvis lille antal arter, som er
vidt udbredte og almindelige. Dog er der fundet padder, og der er potentiel forekomst af
spidssnudet frø (Bilag IV art). Odder kan potentielt forekomme langs vandløbet (Bilag
IV art).
41

Lokalitet 2 Lokalitet 2 er en lille sø på ca. 30x30 m beliggende ca. 100 m vest for
gården Kragelund og få meter N for projektgrænsen uden for projektområdet.
Figur 21 Søen set mod NV. Den har en veludviklet undervandsvegetation og bredvegetation.
Søen er omgivet af pløjemark på alle sider og modtager drænvand fra markerne via
flere dræntilløb på den nordlige side. Med baggrund i luftfoto ser det ud til, at der er
afløb eller nedsivning gennem marken ned mod lokalitet 1.
Søen er karakteriseret ved en tæt undervandsvegetation af blærerod sp. samt flere
arter sumpplanter i bredvegetationen, som f.eks. alm. sumpstrå, lysesiv, smalbladet
mærke, strandkogleaks, sværtevæld og mannasødgræs. Herudover består bredvegetationen
af lodden dueurt, agertidsel, alm. hanekro, kruset skræppe mv., der alle forekommer
i næringsrige områder.
Sammenfattende vurderes søen at være næringsrig og af middel naturkvalitet, idet der
er udbredt undervandsvegetation og flere arter sumpplanter. Den vil være et potentielt
levested for spidssnudet frø og stor vandsalamander, der begge er Bilag IV arter på
Habitatdirektivets liste.
42

Lokalitet 3
Lokalitet 3 består af flere typer naturområder, som eng, brakmark/overdrev, mose med
rørskov samt vandhul. Området strækker sig fra den sydlige del af projektområdet mod
nord op langs Grønhede Å til et mindre tilløb fra vest. I den sydlige del af området udmunder
en drængrøft, der afvander den sydvestlige del af projektområdet.
Figur 22 Øvre del af højstaude eng, som strækker sig ned mod Grønhede Å, hvor den går
over i rørsump. Beliggende umiddelbart uden for graveområdet.
43

Figur 23 Vandhul beliggende umiddelbart uden for graveområdet (lokalitet 3).
Figur 24 Rørsump ved Grønhede Å.
Højstaude–engen var domineret af stor nælde, mosebunke, alm. mjødurt, lysesiv og
tagrør med en del pilebuske med båndpil, øret pil og gråpil og strækker sig mod nord
44

langs Grydebæk Å, hvor den i den nordlige del går over i rørsump med tagrør. En grøft
udvider sig her til et smalt vandhul med bredbladet dunhammer, sideskærm, alm.
sumpstrå, mosebunke og dunbirk.
I den østlige del af Lokalitet 3 ligger en mindre sø, som har en ø i midten. Søen ligger
2-3 m under terrænet i forhold til projektområdet, umiddelbart syd for en markvej. I søen
vokser svømmende vandaks, og bredvegetationen er domineret af dyndpadderok, tagrør,
alm. sumpstrå, lodden dueurt og alm. rapgræs. Der fandtes ikke padder, men det
vurderes at være sandsynligt, at but- og spidssnudet frø samt stor vandsalamander
forekommer. De 2 sidstnævnte arter står på Habitatdirektivets Bilag IV. Der blev observeret
rådyr, engpiber og gulspurv.
Endvidere vurderes det, at området er en potentiel lokalitet for odder (Bilag IV art).
Plantevæksten er domineret af arter, der hyppigt forekommer i fugtige, næringsrige
områder. Områdets naturværdi vurderes som middel med baggrund i forekomst af forskellige
naturtyper med varieret flora.
Lokalitet 4
Lokaliteten er beliggende ca. 150 m nord for den vestligste af de store vindmøller i projektområdet,
lige på grænsen til dette. Området nord for lokaliteten er allerede udgravet.
Lokaliteten består af et vandhul med omgivende mose og rørsump, der er under
tilgroning med birk og pil. Området modtager drænvand fra de omkringliggende marker,
og afvander sammen med andre vådområder beliggende nordøst, nord og nordvest via
en grøft til Grønhede Å. Karakteristiske plantearter er alm. mjødurt, dyndpadderok, lysesiv,
lodden dueurt, febernellikerod og butbladet skræppe, som alle vokser under fugtige,
næringsrige forhold. Kratvæksten består af forskellige arter pil, rødel og gråel samt
bævreasp.
Områdets naturværdi vurderes som lav/middel med baggrund i et forholdsvis lavt antal
arter og områdets tilgroede karakter. Sammen med de andre små vådområder i nærheden
udgør lokaliteten en økologisk korridor i et intensivt dyrket landbrugsområde. Det
vurderes, at lokaliteten er potentielt tilholdssted for Bilag IV arterne spidssnudet frø og
stor vandsalamander.
Lokalitet 5
Lokaliteten består af et mindre vandhul, ca. 20x10 m, der er udpeget som § 3 område
og ligger i et område, der allerede er udgravet. Vandhuller er ikke besigtiget, men ud fra
luftfotos og kort ser det ud til, at der ikke er synlige til- eller afløb. Det vurderes, at plantelivet
vil være af samme type, som fundet i de øvrige mindre vandhuller i området, dvs.
med almindelige, vidt udbredte arter, der vokser under fugtige og næringsrige forhold.
Det må også formodes, at der er et potentielt levested for spidssnudet frø og stor vandsalamander,
der begge er opført på EU-habitatdirektivets Bilag IV.
45

Natura 2000 områder
De nærmest beliggende Natura 2000 områder er følgende: Bangsbo Ådal og omliggende
overdrevsområder (habitatområde nr. 216), Nymølle Bæk og Nejsum Hede (habitatområde
nr. 217) Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord (Habitatområde nr.
14), Solsbæk (Habitatområde nr. 11) og Hirsholmene, havet vest herfor og Ellinge Å's
udløb (Habitatområde nr. 113).
Bilag IV arter
Bilag IV arter er arter, der er anført i Habitatdirektivets Bilag IV. Arterne er strengt beskyttet
overalt i deres udbredelsesområde, også uden for habitatområderne. Dette indebærer
forbud mod at beskadige og ødelægge yngle- og rasteområder for dyrearterne
og voksestederne for planterne. Der er ikke påvist Bilag IV arter i området (bør for paddernes
vedkommende eftersøges i april/maj), men det vurderes sandsynligt, at arterne
spidssnudet frø og stor vandsalamander forekommer. Den store vandsalamander angives
dog som fåtallig i Vendsyssel (www.skovognatur.dk/dyr og planter/padder). Disse
arter må ikke påvirkes negativt ved en gennemførelse af projektet.
Alle danske flagermusarter er Bilag IV arter, men det vurderes, at der ikke vil være
gamle, hule træer, der vil påvirkes af projektet, og fødesøgningsmulighederne, som
især vil være tilknyttet naturområderne, forventes ikke at blive forringet som følge af
projektet.
Endvidere kan det ikke udelukkes, at der forekommer odder langs vandløbet.
Rødlistede arter
Der er ikke fundet rødlistede arter i området
Fredede arter
Inden for projektområdet forekommer fredede dyrearter, idet alle paddearter i Danmark
er fredede. For projektområdet vil det gælde butsnudet frø og eventuelle forekomster af
spidssnudet frø og stor vandsalamander. Disse arter må ikke efterstræbes eller indsamles,
og deres levesteder må ikke ødelægges.
Fredede områder
Der er ikke registreret fredede områder i nærheden af projektområdet.
46

Grønhede Å
Grønhede Å er i Regionplan 2005 målsat som opholds- og opvækstvand for laksefisk.
Den er endvidere udpeget som § 3 vandløb. Der blev ved Kielstrup Bro registreret sideskærm,
smalbladet og grenet pindsvineknop i vandløbet. Vandet var klart.
Tidligere undersøgelser
Der er ikke fundet oplysninger om tidligere botaniske undersøgelser fra området, og det
er ikke nævnt i Oversigt over botaniske lokaliteter, 9. Nordjyllands Amt (Wind 1992).
Fra DOF-basen (Dansk Ornitologisk Forenings database over danske fuglelokaliteter)
foreligger observationer fra jan/feb 2007 af sangsvaner ved Ørtoft. Sangsvanen er en
almindelig vintergæst, der ofte ses fouragerende på dyrkede marker. Herudover angives
observationer af hjejle, musvåge og bomlærke. Hjejlen blev også set ved besigtigelsen
og er en almindelig trækgæst i Danmark, hvor den ofte ses i flokke på dyrkede
marker. Bomlærke og musvåge er almindelige i det åbne land, bomlærken dog kun i
Jylland. Bomlærke er opført på gullisten som opmærksomhedskrævende, idet den er
gået stærkt tilbage i det østlige Danmark. I Jylland er den stadig almindelig de fleste
steder.
Det vurderes, at der ikke forekommer fuglearter, der kræver særlige beskyttelsesforanstaltninger.
6.3.2 Mulig påvirkning af omgivelser og tiltag til minimering heraf
Lokalitet 1
Lokaliteten har i øjeblikket et hydraulisk opland, der rækker over til lokalitet 2. Ved bortgravning
af de øverste par meter af leret, vil der ske en sænkning af terrænet, og vandet
vil sandsynligvis strømme bort fra vådområdet. Der kan være risiko for dræning af
området, med mindre der iværksættes afværgeforanstaltninger, f.eks. i form af en passende
udyrket bræmme, f.eks. 30 m, således at vandstanden opretholdes. Alternativt
undlades at grave i lavningerne, hvilket i betydelig udstrækning vil bevare de nuværende
hydrauliske forhold.
En mindre gennemstrømning med drænvand vurderes at være en fordel, idet belastningen
med kvælstof og fosfor ligeledes nedsættes. Der bør udføres plejeforanstaltninger
på lokaliteten og bræmmen rundt om bør lades uopdyrket. Det vil styrke smådyrsfaunaen
og paddefaunaen, herunder Bilag IV arterne.
Lokalitet 2
Som nævnt under Lokalitet 1 vil den største påvirkning af lokaliteten sandsynligvis være
sænkning af vandstanden i forbindelse med fjernelse af et par meter lerlag. Det vil her
47

også være nødvendigt at etablere en passende udyrket bræmme, f.eks. af 30 meters
bredde, som vil kunne sikre vandstanden og plante- og dyrelivet i vandhullet.
Lokalitet 3
Lokalitetens hydrauliske opland omfatter en betydelig del af projektområdet syd for den
tværgående markvej, og der sker sandsynligvis en tilførsel af trykvand. Der vil også
være tæt hydraulisk forbindelse til vandløbet. Bortgravning af et par meter lerlag forventes
at ville påvirke de hydrauliske forhold væsentligt, idet vandtilførslen formindskes,
eller der kan være risiko for dræneffekt. Som afhjælpende foranstaltning kan det forslås,
at der etableres ca. 30 m bræmme, som evt. kan følge konturerne i terrænet.
Grøften i den sydlige del af lokaliteten bør bevares med en bræmme omkring, idet den
også har betydning for plante- og dyreliv.
Der må ikke ledes vand med opslæmmet ler ud i grøften og videre ud i vandløbet af
hensyn til plante- og dyreliv, herunder fisk.
Lokalitet 4
Afgrænsningen af projektområdet følger kanten af lokaliteten og området omkring den
nordlige del er blevet udgravet. Sænkningen af terrænet i forbindelse med afgravning af
leret vil formindske vandtilførslen til lokaliteten, og der kan være risiko for en dræning af
området. Der vil derfor være behov for at etablere en bræmme, hvis bredde vil afhænge
af de geologiske forhold på stedet, eksempelvis 30 meter.
Der må ikke ledes vand med opslæmmet ler ud i grøften og videre ud i vandløbet af
hensyn til plante- og dyreliv, herunder fisk.
Lokalitet 5
Vandhullet er beliggende midt i et område, der allerede er blevet udgravet, og er tilsyneladende
uden hydraulisk forbindelse til andre vandområder. Det vurderes, at der ikke
er behov for afhjælpende foranstaltninger.
Grønhede Å
Projektområdet grænser op til en strækning af Grønhede Bæk. Afgravning af ler vil
sænke terrænet og dermed skabe en risiko for udsivning af vand fra vandløbet. Der bør
derfor etableres bræmmer af en tilstrækkelig bredde til at undgå udsivning (f.eks. 30
m).
Der må ikke udledes vand med opslæmmet ler til vandløbet, og der skal derfor indrettes
bundfældningsbassiner, hvis det er nødvendigt at aflede vand.
48

6.4 Trafik
Monier indvinder rødbrændende ler, og det er ønsket at udvide et af de områder, hvor
Monier i dag indvinder ler. Det respektive område er beliggende sydvest for Sæby.
Monier har tilladelse til indvinding af ler på det eksisterende indvindingsområde indtil år
2010. Indvindingen på det eksisterende område startede i år 2000 og blev i 2005 udvidet
til at dække et større område.
Denne VVM-redegørelse belyser konsekvenserne af, at der gives tilladelse til, at der i
perioden fra 2008 til 2048 indvindes ler på det eksisterende indvindingsområde samt et
tilstødende nyt indvindingsområde. Lerindvindingsområdet kan ses på figur 25.
”0-alternativet” er situationen i år 2010, hvor der ikke gives tilladelse til yderligere lerindvinding,
og det eksisterende indvindingsområde som følge heraf lukker i år 2010.
Situationen, hvor der gives en udvidet indvindingstilladelse, kaldes ”Projekt 2010”, og er
det scenarie, hvor indvindingen fortsætter i området efter år 2010, men mindre intensivt
end tilfældet i dag.
Idet hverken ”0-alternativet” eller ”Projekt 2010” er situationen, som den er i dag, er det
ligeledes valgt at medtage en ”Referencesituation”. Dette er situationen, som den ser
ud i dag med intensiv indvinding af ler på det eksisterende indvindingsområde. Igennem
trafikafsnittet vil der, hvor det er vurderet relevant blive foretaget sammenligninger
til ”Referencesituationen”.
De scenarier, der indgår i den trafikale analyse, er derfor ”0-alternativet” beregnet for år
2010, situationen i dag i år 2007 kaldet ”Referencesituation” samt situationen ved en
udvidet indvindingstilladelse kaldet ”Projekt 2010”.
Monier indvinder i dag rødbrændende ler fra et område nord for det planlagte indvindingsområde.
Der arbejdes i øjeblikket intensivt på at tømme den nuværende lerressource
inden år 2010, hvor indvindingstilladelsen ophører.
Med den nuværende intensive indvinding indvindes 70.000 tons rødler i år 2007. Det er
muligt at indvinde 2.000 tons ler pr. dag. Dette betyder, at den intensive indvinding resulterer
i en længere periode med indvinding (35 hele dage) end ved normal indvinding
svarende til 30.000 tons rødler pr. år (15 hele dage). Antallet af transporter pr. dag er
det samme ved både intensiv og normal indvinding.
Når det nye område til indvinding af ler er taget i brug, forventes der at ske en samlet
årlig indvinding på 30.000 tons ler på det eksisterende og nye indvindingsområde. Således
vil der ske en mindre indvinding, end det er tilfældet i dag.
49

6.4.1 Kørselsruter
Idet der allerede i dag indvindes ler i området lige nord for det nye indvindingsområde,
sker der allerede i dag transport af ler fra det pågældende område til teglværket.
Den transportrute, der i dag anvendes, kan ses på figur 25.
Figur 25 Den nuværende kørselsrute fra lerindvindingsområdet til teglværket.
Det vurderes at være et relativt begrænset antal mulige kørselsruter mellem indvindingsområdet
og teglværket. Dette skyldes bl.a. den korte afstand, 5 -7 km samt at der
kun er én umiddelbar mulighed for krydsning med motorvejen.
Den eneste forskel, der kunne formodes at ske i rutevalget, når lerindvindingen flyttes,
kan være ændrede udkørselsforhold fra indvindingsområdet til det offentlige vejnet. Alt
efter hvor i indvindingsområdet, der indvindes ler, kan udkørsel til det offentlige vejnet
ske forskellige steder. På figur 26 er angivet de ruter, der i fremtiden formodes at kunne
anvendes mellem indvindingsområdet og teglværket.
50

Figur 26 Den nuværende kørselsrute fra indvindingsområdet til teglværket samt en mulig
alternativ rute alt efter hvor i området, der indvindes.
På figur 27 til figur 32 ses billeder af vejene; Volstrupvej, Volstruphedevej, Ørtoftvej og
Østkystvejen.
Figur 27 Volstrupvej set mod syd.
51
Figur 28 Volstruphedevej set mod øst.

Figur 29 Ørtoftvej set mod nord.
Figur 31 Ålborgvej ved Ørtoftvej og
Volstrup skole.
52
Figur 30 Østkystvejen set mod syd.
Figur 32 Ålborgvej set mod øst fra den
østlige udkant af Syvsten.
Volstrupvej, figur 27, er en tosporet vej uden afmærkning eller kantbane med en hastighedsbegrænsning
på 80 km/t. Igennem Volstrup By er etableret fortov i den vestlige
side af vejen og skiltet med 60 km/t. Der forefindes ingen krydsningsmuligheder på
Volstrupvej, ligesom der ikke er etableret faciliteter for cyklister.
Volstruphedevej, figur 28, fører ind til teglværket, og er en tosporet vej med en hastighedsbegrænsning
på 80 km/t. På vejen er relativt ny belægning uden afmærkning.
Ørtoftvej, figur 29, er en tosporet kommunevej med afmærkning samt en hastighedsbegrænsning
på 80 km/t. Langs vejen forefindes cykelsti i begge sider. Cykelsti og kørebane
er adskilt med græsrabat.
Østkystvejen, figur 30, indgår i en mulig kørselsrute, når indvindingsområdet udvides.
Det er en tosporet vej med afmærkning og en hastighedsbegrænsning på 80 km/t.
Ålborgvej, figur 31 og figur 32, er en del af det overordnede vejnet, og er en tosporet vej
med en hastighedsbegrænsning på 80 km/t. Langs Ålborgvej forefindes svingbaner ved
kryds, og ved de to motorvejstilslutninger er etableret henholdsvis et signalreguleret
kryds og en rundkørsel. Langs Ålborgvej er etableret cykelsti i begge sider af vejen
adskilt med rabat.

Udover de ovenfor beskrevne veje indgår Grønhedevej også i de undersøgte kørselsruter.
Grønhedevej fører fra indvindingsområdet til Østkystvejen. Grønhedevej er en
kommunevej udskilt i cirka 9 meters bredde med en kørebanebredde på 5 m samt med
rabat i begge sider af vejen.
6.4.1.1 Andre alternativer
Ved transport til teglværket fra indvindingsområdet er ruten ad Ålborgvej den eneste
oplagte krydsning af motorvejen. Dette resulterer dog i, at al lertransport fra området
kommer igennem den lille by Volstrup, som er beliggende omkring Volstrupvej.
Alternative ruter, hvor motorvejen krydses andre steder end i dag, vil kræve betydelige
omvejskørsler, hvilket ikke er ønsket. Derudover vil en krydsning af motorvejen nordligere
end tilfældet i dag, resultere i at lertransporten skal forløbe tættere på det bebyggede
område omkring Sæby.
6.4.2 Påvirkning af vejnettet
Der forventes i fremtiden en lerindvinding på 30.000 tons ler pr. år. Da indvindingen er
meget betinget af vejret, viser erfaringer, at lermængden gennemsnitligt indvindes over
15 dage i perioden fra april til august. Dette giver en indvinding på 2.000 tons pr. dag,
svarende til kapaciteten af gravemaskinerne i området. Idet en enkelt dag med regn
kan udsætte indvindingen i flere dage, er det svært at sige, over hvor lang en periode
indvindingen vil strække sig. Ligeledes kan regn stoppe indvindingen af ler, således at
der i indvindingsperioden kan forekomme halve arbejdsdage.
Der vil blive indvundet ler i perioden fra kl. 6-22 på hverdage og fra kl. 8-14 på lørdage.
Transporten til og fra området vil dog kun ske på hverdage fra kl. 6-18. Dette vil sige, at
der på en hverdag skal køres 2.000 tons ler væk fra området på 12 timer. At der arbejdes
med lerindvindingen om lørdagen resulterer ikke i øget lertransport de følgende
dage.
På baggrund af oplysninger fra Monier regnes med en gennemsnitlig last på 28 tons ler
pr. lastbil. Dette giver 71 dobbeltture med lastbil til området på en almindelig hverdag.
Antal lastbilture
pr. dag
Antal lastbilture
pr. time
53
Ankomst/afgang
af lastbil
Antal dage
pr. år
0-alternativ
(2010)
0 0 0 0
Reference
(2007)
142 12 Hvert 5. minut 35
Projekt
2010
142 12 Hvert 5. minut 15
Tabel 5 Lastbilture mellem teglværket og lerindvindingsområdet ved de forskellige alternativer
samt referencesituationen.

Antallet af transporter mellem indvindingsområdet og teglværket vil i ”Projekt 2010” ikke
blive øget i forhold til antallet af transporter i ”Referencesituationen”. Tværtimod vil antallet
af dage med transporter falde.
Sammenholdes antallet af transporter ved en udvidet indvindingstilladelse i ”Projekt
2010” med ”0-alternativet”, vil en udvidet indvindingstilladelse give en mertrafik på vejnettet
mellem indvindingsområdet og teglværket.
6.4.2.1 Trafiktal
Der er fremskaffet trafiktal for to af de veje, der indgår i den nuværende kørselsrute fra
teglværket til lerindvindingen samt for én vej, der indgår i den alternative kørselsrute.
De tre veje, der er skaffet trafiktal for, er Volstrupvej, Ålborgvej og Østkystvejen. Det har
ikke været muligt at skaffe trafiktal for Volstruphedevej, Ørtoftvej og Grønhedevej, hvilket
betyder, at det ikke har været muligt at belyse den trafikale situation på disse
strækninger. Sammenholdes situationen i dag med ”Projekt 2010” vil lertransporten
mellem teglværket og indvindingsområdet ikke øges.
Figur 33 Markering af, hvor der er foretaget trafiktællinger.
54

Strækning ÅDT År
Volstrupvej 578 biler/døgn 2007
Ålborgvej 6 9.020 biler/døgn 2006
Østkystvejen 4.025 biler/døgn 2005
Tabel 6 Modtagne trafiktal fra Frederikshavn Kommune samt tælleår.
Alle trafiktal er fremskrevet til henholdsvis år 2007 og 2010. Generelt regnes med en
årlig trafikstigning på 2 % på vejnettet. Trafikstigningen er et udtryk for samfundets generelle
økonomiske vækst og den deraf følgende vækst i trafikken.
Trafiktællingen på Volstrupvej er foretaget i oktober 2007, og det formodes derfor, at
der i denne tælling ikke indgår lertransporter. Denne antagelse er ligeledes gjort for de
to øvrige trafiktællinger.
”Referencesituationen” er derfor de modtagne trafiktal fremskrevet til år 2007 tillagt
lertransport, således at ”Referencesituationen” vil svare til en dag med lertransport. I ”0alternativet”
er trafiktallene fremskrevet til år 2010 uden ekstra lertransport, mens ”Projekt
2010” er de fremskrevne trafiktal tillagt lertransport.
På Østkystvejen sker ingen lertransport i dag, men i forbindelse med udvidelsen af indvindingsområdet
undersøges muligheden for, at der i fremtiden vil være perioder, hvor
al lertransport på hele dage foregår ad denne strækning. På baggrund af dette er der
ikke tillagt lastbiltransport i ”Referencesituationen”.
ÅDT ”0-alternativ”
2010
”Reference”
2007
55
”Projekt 2010”
Volstrupvej 613 720 755
Ålborgvej 9.764 9.342 9.906
Østkystvejen 4.444 4.188 4.586
ÅDT ”0-alternativ” ”Reference” ”Projekt 2010”
2010
2007
Tabel 7 ÅDT ved ”0-alternativet”, ”Referencesituationen” og ”Projekt 2010”.
Den væsentligste ændring i trafikken i forhold til de forskellige alternativer vil kunne
opleves på Volstrupvej, hvor der ved ”Projekt 2010” vil være en ÅDT, der er 23 % højere
end ved ”0-alternativet”.
6
En stor del af denne trafik er trafik til og fra motorvejen, da en tælling fra samme år på Ålborgvej
lige vest for Volstrupvej har vist en ÅDT her på 4.826 biler pr. døgn.

Sammenlignes ”Referencesituationen” på Volstrupvej i dag med ”Projekt 2010”, vil forskellen
blot være på 5 %, hvilket er et udtryk for den generelle trafikstigning, der vil ske
i perioden.
For Ålborgvej og Østkystvejen er forskellen mellem ”0-alternativet” og ”Projekt 2010” på
henholdsvis 1,5 og 3 %.
Igennem Volstrup By er en relativ stor andel af tung trafik, der skal til teglværket fra
lerområdet. På hverdage forefindes en lastbilandel på 34 % på Volstrupvej beregnet ud
fra køretøjsfordelingen på hverdage tillagt lertransporten. Der vurderes ikke umiddelbart
at forefindes nogle egnede alternative ruter uden om Volstrup By.
Vurderes lastbiltrafikken isoleret, er det beregnet, hvorledes lastbilandelen vil ændres
fra ”0-alternativet” til ”Projekt 2010”.
To gennemførte trafiktællinger i 2007 på vejnettet omkring Sæby, henholdsvis
Volstrupvej og Ørtoftvej (Tællingen på Ørtoftvej er udenfor kørselsruten) har vist lastbilandele
på 14 og 16 %. I det følgende antages derfor en lastbilandel på 15 % i 0alternativet.
Volstrupvej Ålborgvej Østkystvejen
ÅDT ”0-alternativ” 613 9.764 4.444
Lastbil % 15 % 15 % 15 %
Antal lastbiler 92 1.465 667
Lastbiler fra indvinding 142 142 142
Lastbiler i alt 234 1.607 789
ÅDT ”Projekt 2010” 755 9.906 4.586
Stigning i ÅDT 23 % 1 % 3 %
Ny lastbil % 31 % 16 % 17 %
Tabel 8 Lastbilandele i ”0-alternativet” og i "Projekt 2010".
Som det ses af tabel 8 er den største forskel i lastbilandelen på Volstrupvej, som i ”0alternativet”
antages at have en lastbilandel på 15 %, og på en hverdag i ”Projekt 2010”
vil have en lastbilandel på 31 %. Det skal dog tages in mente, at i takt med at den generelle
trafik stiger i årene med lerindvinding, vil transporten fra lerindvindingen ikke
stige, og lastbilandelen vil derfor udgøre en mindre og mindre del af trafikken, og derved
vil indvirkningen fra lastbiltrafikken fra indvirkningen have faldende betydning.
56

6.4.3 Kapacitet
Trafikmængderne på vejene mellem indvindingsområdet og teglværket er meget forskellige,
ligesom udformningen af de enkelte veje.
Kapaciteten på de enkelte veje vurderes at være tilstrækkelig til at afvikle trafikken. Dog
kan der opstå fremkommelighedsproblemer, når lastbilerne, der transporterer ler, skal
svinge ud på Ålborgvej fra henholdsvis Ørtoftvej og Volstrupvej.
Besigtigelse af vejnettet har vist, at oversigtsforholdene ved udsving til Ålborgvej fra
Volstrupvej og Ørtoftvej er gode, og ved hjælp af computerprogrammet DanKap er det
beregnet, hvor stor en middelforsinkelse, der kan forventes ved disse to typer af udsving
til Ålborgvej. Dette er beregnet for år 2010 i en spidstime, under forudsætning af
at spidstimen udgør 12 % af ÅDT. Der er anvendt to trafiktællinger foretaget på Ålborgvej
lige vest for Volstrupvej og vest for Ørtoftvej.
Middelforsinkelsen for venstresving ud fra Volstrupvej er på 13 sekunder pr. lastbil. Ved
udsving mod venstre fra Ørtoftvej er middelforsinkelsen 34 sekunder pr. lastbil, hvilket
ikke kan betragtes som optimalt. Ved lange ventetider kan der formodes en større risikovillighed,
hvilket kan føre til uhensigtsmæssige situationer.
Det skal ligeledes påpeges, at middelforsinkelsen ved udsving til Ålborgvej vil øges i
fremtiden i takt med, at trafikken på Ålborgvej forventes at stige som en del af den generelle
trafikvækst. Fremskrives trafikken på Ålborgvej med 2 % til år 2040 vil den teoretiske
middelforsinkelse ved udsving med lastbil fra Ørtoftvej være 184 sekunder pr.
lastbil. Denne fremskrivning er usikker, men giver en indikation af, hvordan kapaciteten
i krydsene vil være i fremtiden.
På Ålborgvej er etableret svingspor for både venstre og højre svingende til Ørtoftvej og
venstresvingspor til Volstrupvej, figur 34 og figur 35. Dette betyder, at indsvingende
trafik fra Ålborgvej til de førnævnte veje, herunder lertransport, kun vil være til begrænset
gene for den øvrige trafik på Ålborgvej.
Figur 34 Venstresvingsbane fra Ålborgvej
til Ørtoftvej.
57
Figur 35 Venstresvingsbane fra Ålborgvej
til Volstrupvej.

Ved udsving fra lerindvindingsområdet til den nord-sydgående del af Ørtoftvej er oversigtsforholdende
er ikke optimale på grund af læbeblantning ved skellinjen – dog er det
acceptabelt idet rabatten mellem cykelsti og skellinjen har en rimelig bredde.
Til- og frakørsel fra Grønhedevej til Østkystvejen vil ikke være optimalt, idet der på
grund af vejens bredde ikke kan etableres ordentlige til- og frakørselsforhold uden, at
benytte sidearealerne til kørebanen. Skal dette forhold optimeres, vil det kræve en ændring
af Grønhedes tilslutning til Østkystvejen. Dette kræver, at der indgås aftale med
vejejerne samt de vejberettigede, og det vil muligvis være nødvendigt, at ændre på
eksisterende vejudlæg samt vejstatus fra privat vej til privat fællesveje. Som følge af
dette, vil transporten foregå ad Ørtoftvej og ikke af Grønhedevej til Østkystvejen.
Langsom kørsel på det offentlige vejnet mindsker fremkommeligheden og kan være en
betydelig gene for den øvrige trafik. Derfor bør det offentlige vejnet omkring indvindingsområderne
ikke anvendes som ”interne arbejdsveje”. En anden lokal fremkommelighedsdæmpende
gene på det offentlige vejnet omkring indvindingsområdet er ”tabt”
jord på kørebanen – enten fra lad eller hjul.
6.4.4 Trafiksikkerhed
Politiet har i perioden fra 2002 til 2006 registreret ni trafikuheld på veje, der indgår i
ruterne for lertransport, tabel 9. Det har ikke været muligt at få oplyst, om uheldene har
fundet sted på ruten for lertransport og på en dag med lertransport, ligesom det er uvist,
om der er sket personskade ved de enkelte uheld.
Strækning/kryds Antal uheld
Ålborgvej 3
Ørtoftvej 1
Østkystvejen 1
Ålborgvej/Transportcenter 3
Ålborgvej/Volstrupvej 1
I alt 9
Tabel 9 Politiregistrerede uheld 2002-2006 på kryds og strækninger der indgår i ruten mellem
teglværket og lerindvindingsområdet.
Det er muligt at beregne den teoretiske stigning i antallet af trafikuheld ved ”Projekt
2010” ved en forventet stigning i trafikken, samt information om ÅDT og vejstrækningens
udformning. Denne teoretiske beregning er gennemført for de tre vejstrækninger,
hvor ÅDT er kendt.
58

Stigning ift.
”0-alternativ”
Volstrupvej 13,5 %
Ålborgvej 0,9 %
Østkystvejen 2,1 %
Tabel 10 Teoretisk stigning i antallet af trafikuheld opgjort i %. Stigningerne er beregnet
fra ”0-alternativet” til "Projekt 2010" samt fra "Referencesituationen" til "Projekt 2010".
[Vejdirektoratet, 2001]
Idet antallet af trafikuheld teoretisk følger antallet af biler på en given vejstrækning, er
det naturligt, at den største teoretiske stigning i antallet af trafikuheld forefindes på
Volstrupvej, når ”0-alternativet” og ”Projekt 2010” sammenlignes. Her vil der teoretisk
opstå 13,5 % flere trafikuheld på en dag med lertransport end på de øvrige dage. Dette
betyder, at de teoretiske stigninger i forhold til ”0-alternativet” kun er gældende de 15
dage om året, hvor der sker lerindvinding.
Uheldssituationer kan bl.a. opstå, når lastbiler skal foretage højresving på steder, hvor
der forefindes ligeudkørende cyklister. Dette er tilfældet ved både Ørtoftvej og Volstrupvej.
Ved Ørtoftvej forløber en dobbeltrettet cykelsti langs Ålborgvej. Dette vil sige, at cyklister
krydser Ørtoftvej i begge retninger, figur 36 og figur 37. Da der fra Ålborgvej er
dårligt udsyn over cykelstien, er der etableret vigepligt for cyklisterne fra begge retninger.
Således burde risikoen for kollision mellem lastbiler og cyklister være mindsket,
såfremt at cyklisterne erkender og respekterer vigepligten.
Figur 36 Svingbane fra Ålborgvej ind til Ørtoftvej med dobbeltrettet cykelsti adskilt af rabat.
59

Figur 37 Cyklister, der kører langs Ålborgvej, har vigepligt ved krydsning af Ørtoftvej.
Ved Volstrupvej skal der fra Ålborgvej foretages et højresving henover en cykelsti, der
er adskilt med en græsrabat, figur 38. Ud fra en trafiksikkerhedsmæssig vinkel er det
ikke anbefalelsesværdigt at have cykelstier adskilt med græs, hvor der forekommer
højresvingende lastbiler.
60

Figur 38 Indsving fra Ålborgvej til Ørtoftvej kræver krydsning af cykelstien langs Ålborgvej.
Udover de teoretiske stigninger i antallet af trafikuheld og de observerede elementer i
vejnettet er den type af lastbiltransporter, der sker mellem indvindingsområdet og teglværket,
forbundet med en række særlige uheldsfaktorer, som bl.a.:
• Jord på kørebanen (fra hjul eller lad)
• For høj hastighed som følge af stram tidsplan eller akkord
• Højresving (lastvogne kan have vanskeligt ved at erkende cyklister ved højresving)
• Risikobetonede (hasarderede) overhalinger – vanskeligt at overhale på smalle veje
med mulig ringe oversigt
Ovenstående uheldsfaktorer hænger ligeledes sammen med antallet af lastbiltransporter
og mængden af trafik, disse kan udgøre en risiko for.
6.4.5 Barriereeffekt og utryghed
I dette afsnit foretages en subjektiv vurdering af barriereeffekten på de veje, der berøres
af lertransporten, ligesom utrygheden belyses.
I praksis mærkes barriereeffekten på steder, hvor der forefindes et krydsningsbehov,
men ikke forefindes ordentlige krydsningsmuligheder. Krydsningsbehov vil oftest være
til stede i byområder og mindre bysamfund, hvor forskellig arealanvendelse og bebyggelser
skaber et behov for krydsning af vejen.
Det mindre bysamfund Volstrup, som er beliggende langs Volstrupvej, må formodes at
være den lokalitet, hvor det største krydsningsbehov forefindes. I Volstrup er hovedpar-
61

6.4.6 Støj
ten af bebyggelsen beliggende på den vestlige side af Volstrupvej, således er blot to
bygninger i Volstrup beliggende på den østlige side af Volstrupvej. Der vurderes på
baggrund af dette ikke at være et stort krydsningsbehov, hvorfor barriereeffekten heller
ikke vurderes væsentlig. For bløde trafikanter, der ønsker at krydse vejen, vurderes
dette desuden at være relativt simpelt på grund af de begrænsede trafikmængder. Der
kan dog opstå utryghed langs Volstrupvej, hvor der færdes en stor andel af tung trafik
på de relativt smalle veje uden faciliteter for cyklister. Teknisk Forvaltning arbejder i
øjeblikket (forår 08) på at sænke hastigheden på Volstrupvej gennem Volstrup By. Ligeledes
arbejdes på at øge sikkerheden på samme strækning.
Et andet sted, hvor barriereeffekten er værd at vurdere, er ved Volstrup Skole, som er
beliggende ud til Ålborgvej lige overfor Ørtoftvej. Her vurderes at være et væsentligt
krydsningsbehov for bløde trafikanter, der ankommer til skolen på den modsatte side af
Ålborgvej. Dette krydsningsbehov opfyldes fuldt ud af et veludbygget stisystem, der
skærer Ålborgvej niveaufrit. Dette er en løsning, der ikke formodes at skabe utryghed.
Stisystemet skærer desuden rundkørslen på Ålborgvej ude af niveau.
Udover de to nævnte lokaliteter vurderes der ikke at være andre lokaliteter med betydeligt
krydsningsbehov langs den udpegede kørselsrute for lertransport.
Der er beregnet forskelle i støjniveauet fra trafikken fra ”0-alternativ” til ”Projekt 2010”.
Stigningen i trafikstøjen er beregnet som stigning i indikatoren Lden ved hjælp af beregningsmodellen
Nord2000. Lden beregnes på grundlag af trafiktallene opdelt i perioderne
dag, aften og nat, hvor de enkelte perioder vægtes. Derudover opdeles trafikken i tre
køretøjskategorier: lette køretøjer, middeltunge og tunge køretøjer.
For Volstrupvej er regnet med en hastighed 60 km/h og for Ålborgvej og Østkystvej
regnes med en hastighed 80 km/h. Der er regnet med samme hastighed for alle køretøjskategorier
og i alle perioder.
Stigningerne i trafikstøjen er beregnet på grundlag af beregning for hver situation i et
beregningspunkt placeret 10 m fra vejmidte. Vejen er betragtet som en enkeltsporsbane
med en sporbredde på 3,75 m. Beregningsafstanden er vilkårlig valgt, idet formålet
primært er at bestemme forskelle i støjniveau langs vejene. De beregnede absolutte
støjbelastninger afspejler dog støjbelastninger helt tæt på vejene.
62

De beregnede støjbelastninger og stigninger fremgår af Tabel 11.
”0-alternativ” ”Projekt 2010” Forskel ”0-alternativ”
til ”Projekt 2010”
Volstrupvej 55,2 dB 57,1 dB 1,9 dB
Ålborgvej 70,2 dB 70,3 dB 0,1 dB
Østkystvejen 66,8 dB 67,0 dB 0,2 dB
Tabel 12 Støjbelastninger i ”0-alternativet” og ”Projekt 2010” samt forskelle i trafikstøjen.
Stigningerne i trafikstøjen er generelt små og må anses for ubetydelige. En ændring i
støjen på 1-2 dB er den mindste ændring, der kan registreres af det menneskelige øre.
En ændring af støjen på 3 dB betegnes som en hørbar ændring, mens 5-6 er en tydelig
ændring. Stiger støjen med 10 dB, vil dette opleves som en fordobling af støjen.
For Volstrupvej er forskellen mellem ”0-alternativet” til ”Projekt 2010” dog på 1,9 dB.
Denne stigning skal ses på baggrund af, at vejen er svagt trafikeret, og dermed får den
ekstra lastbiltrafik relativt stor vægt. Til gengæld er den absolutte støjbelastning fra vejen
relativt lav på grund af den begrænsede trafik.
6.4.7 Emissioner
Luftforurening fra vejtrafik omfatter en række stoffer, som har skadelig virkning på miljø
og sundhed.
Trafik udgør en af de væsentligste kilder til emission af VOC og CO. PAH’er, CO, NOx
(NO2), VOC (bl.a. benzen), NH3 og partikler (PM2.5, PM10, TSP) kan på lokalt plan
medføre påvirkning af menneskers sundhed. Vejtransport er vurderet samlet at bidrage
med 85 % af partikelforurening, og med ca. 18 % af forureningen med fine partikler
(

ding og efterbehandling af udstødningsgassen kunne indebære en reduktion af udledningen
pr. kørt kilometer.
For dette projekt er der foretaget en beregning af emissionsforskellen mellem ”0 alternativet”
og ”Projekt 2010”. ”Reference”, som svarer til situationen i dag, er ikke beregnet,
da denne tilstand forudsættes ikke at indtræffe efter udløb af den nuværende tilladelse.
Emissionen beregnes ud fra to forudsætninger: trafikmængde (rate) og emissionsfaktorer.
Trafikmængden er, jf. 6.4.2, beregnet til 142 ture pr. dag, 15 dage om året. 1 tur ved
normal rute er ca. 5 km. Den samlede afstand pr. dag er 710 km, og på årsbasis 10.650
km. Den alternative rute er ca. 40 % længere.
Der forudsættes anvendt lastbiler med en gennemsnitlig last på 28 ton og en energieffektivitet
på 3 kWh/km (2,4 kWh/km uden last, 4,8 kWh/km med last).
Emissionsfaktorer fra DMU angiver emissioner for tungt lastede dieseldrevne køretøjer,
hhv. ulastede køretøjer. På baggrund heraf er emissionerne i tabel 13 beregnet.
Stof Emissionsfaktor, DMU 2004
(g/GJ) (* kg/GJ)
64
Emissionsforskel
kg/år (* ton/år)
SO2 2,34 0,3
NOx 559,7 65,6
VOC 64,3 7,5
CH4 4,7 0,5
CO 133 15,6
CO2 74 * * 8.7
N2O 2,89 0,3
TSP 24,82 2,9
PM10 24,83 2,9
Tabel 13 Forskelle i beregnede emissioner for ”Projekt 2010” ift. ”0-alternativet”.
Beregninger af denne type er behæftet med en betydelig usikkerhed. Den væsentligste
usikkerhed er knyttet til motortype /årgang for de anvendte køretøjer. DMU’s emissions-

faktorer er fastsat ud fra bilparkens sammensætning år 2004 for kategorien dieseldrevne
lastbiler og beregnet for tungt lastet landlig kørsel. Andre beregningsmetoder, f.eks.
OSPM2007, TEMA2000 og OMIT, vil give beregnede emissioner i samme størrelsesorden
(+/- 10 – 30 %).
Bilparkens sammensætning vil ændres med tiden, idet EU normer introduceres for nye
biler.
Norm I kraft
EURO 1, < 85
kW
EURO 1, > 85
kW
65
Maksimalt udslip i g/kWh
CO HC NOx Partikler
1992 4,5 1,1 8,0 0,612
1992 4,5 1,1 8,0 0,36
EURO 2 Okt. 1996 4,0 1,1 7,0 0,25
EURO 3 Okt. 2001 2,1 0,66 5,0 0,10
EURO 4 Okt. 2005 1,5 0,46 3,5 0,02
EURO 5 Okt. 2008 1,5 0,46 2,0 0,02
Tabel 14 EURO-normer for køretøjer, Vejdirektoratet 2005.
Som det fremgår af tabellen, vil emissionen pr. energienhed reduceres ved introduktion
af nye normer. Udviklingen i emissionen vil således afhænge af, i hvilken takt de anvendte
køretøjer udskiftes. Udviklingen i NOx er repræsentativ for udviklingen i emission
af CO, VOC (HC), partikler (TSP) og SO2 - dog med undtagelse af CO2, som følger
udviklingen i energieffektiviteten. Energieffektiviteten forventes uændret i perioden frem
til 2010 (Vejdirektoratet 2000 og Miljøstyrelsen 2007).
De beregnede emissioner for ”Projekt 2010” kan på denne baggrund betragtes som et
konservativt skøn over emissionen ved den forventede transport til/fra lergraven. Ved
introduktion af nyere køretøjer vil emissionen af partikler kunne reduceres med op til en
faktor 10, mens øvrige parametre vil kunne reduceres med 30–50 % - med undtagelse
af CO2 og SO2, der afhænger af energiforbruget alene.
6.4.8 Afværgeforanstaltninger
• Plan for rengøring af kørebanen med bestemte intervaller, når der er behov for
dette
• Advarsel om jordkørsel i nærområdet – kun på dage, hvor der forekommer jordkørsel

• Etablering af midlertidige/permanente signalanlæg i kryds mellem Ålborgvej og
Ørtoftvej samt evt. kryds mellem Ålborgvej og Volstrupvej
• Evt. anlæg af passagelommer
• Instruktion om hastighed og evt. kontrol hvis det skønnes nødvendigt
• Kontrol af sidespejle
• Evt. særlig markering ved højresving ved skillerabat/cykelsti
• Evt. etablering af cykelfaciliteter langs Volstrupvej
6.4.9 Opsummering
At udvide indvindingstilladelsen til indvinding af ler ved Grønhede vurderes trafikalt set
ikke at betyde de store ændringer i situationen i forhold til i dag. Den væsentligste ændring
er, at der ved en udvidet indvindingstilladelse, ”Projekt 2010” vil ske lertransport
på færre dage, end det sker i ”Referencesituationen”. Derudover er der mulighed for, at
der ved ”Projekt 2010” vil ske lertransport af en alternativ rute, som ikke anvendes i
dag.
Det anbefales at fastholde den nuværende kørselsrute ad Ørtoftvej som eneste adgangsvej
til indvindingsområderne. Dette kan lade sig gøre ved etablering af interne
køreveje på områderne. Begrundelse for dette er, at denne kørselsrute giver:
• Kortest mulige transport af ler på offentlige veje
• Mindst mulig gene for den øvrige trafikafvikling
• Vejene (Ørtoftvej, Ålborgvej) har en opbygning der er beregnet til tunge transporter
• Mindst mulig slid på offentlige veje
• Mindst mulig miljøbelastning
• Sikreste rute med hensyn til sikring af de svageste trafikanter
6.4.10 Manglende oplysninger og usikkerheder
I dette afsnit redegøres for de manglende oplysninger og usikkerheder, der har været
gældende for udarbejdelsen af trafikanalysen.
6.4.10.1 Trafiktal
De anførte antal lastvogne vil kun forekomme på hverdage mellem kl. 6 og 18. Den
eksisterende trafik er anført som ÅDT (årsdøgntrafik) og burde fremregnes til hverdagsdøgntrafik
- dette vil blot gøre andelen af lertransporter lidt mindre.
Der skønnes en gennemsnitlig lastvognsprocent på 15 %. Dette niveau er bekræftet for
udvalgte veje.
Der er ikke foretaget trafiktællinger, men udelukkende indhentet oplysninger fra Frederikshavn
kommune.
66

6.4.10.2 Kapacitet
Der er ved kapacitetsberegningerne for de to kryds Ålborgvej/Ørtoftvej og Ålborgvej/Volstrupvej
kun beregnet middelforsinkelser for den første bil i en evt. kø til at foretage
venstresving ud på Ålborgvej.
6.4.10.3 Trafiksikkerhed
Beregningen af forskellen i trafikuheld ved de forskellige scenarier er sket ud fra den
generelle stigning i trafikken, og tager derfor ikke hensyn til ændringer i lastbilprocenten.
67

6.5 Støj fra gravearbejde mv.
6.5.1 Støj i forbindelse med transport af ler til teglværket
Gravearbejde vil finde sted i dagperioderne mandag-fredag kl. 6-18 og lørdag kl.8-14
samt i aftenperioden mandag til fredag kl. 18-22 i begrænset omfang. I afsnit 4.6.3 er
kildestyrkerne for de mulige indvindingsscenarier beregnet:
• Dagscenario uden larvebåndsdozer: samlet kildestyrke 112 dB(A)
• Dagscenario med larvebåndsdozer: samlet kildestyrke 117 dB(A)
• Aftenscenario: samlet kildestyrke 109 dB(A)
Støjudbredelsen fra et givent graveområde kan efterfølgende beregnes ud fra de anførte
kildestyrker. Beregningerne er udført efter den fælles nordiske beregningsmodel
”General Prediction Method” ved hjælp af PC-programmet SoundPLAN.
Beregningerne er udført under følgende forenklede forhold:
• Støjkilderne regnet under et som en arealkilde med et areal på
100 x 100 m = 10.000 m 2 = 1 ha.
• Støjkildehøjde 2 m
• Beregningshøjde 1,5 m
• Plant terræn
• Porøst terræn
Af nedenstående skema fremgår for hvert scenario beregnede støjbelastninger i forskellige
afstande regnet fra graveområdets afgrænsning:
Afstand fra graveområde
Støjbelastning i dB(A) afhængig af afstand
Dagscenario uden
larvebåndsdozer
(kildestyrke 112
dB(A))
68
Dagscenario med
larvebåndsdozer
(kildestyrke 117
dB(A))
50 m 59,7 64,7 56,7
100 m 55,3 60,3 52,3
150 m 52,3 57,3 49,3
200 m 50,0 55,0 47,0
250 m 48,1 53,1 45,1
300 m 46,5 51,5 43,5
350 m 45,1 50,1 42,1
400 m 43,8 48,8 40,8
450 m 42,6 47,6 39,6
500 m 41,5 46,5 38,5
550 m 40,5 45,5 37,5
Aftenscenario
(kildestyrke 109
dB(A))

Afstand fra graveområde
Støjbelastning i dB(A) afhængig af afstand
Dagscenario uden
larvebåndsdozer
(kildestyrke 112
dB(A))
69
Dagscenario med
larvebåndsdozer
(kildestyrke 117
dB(A))
Aftenscenario
(kildestyrke 109
dB(A))
600 m 39,6 44,6 36,6
700 m 37,8 42,8 34,8
800 m 36,3 41,3 33,3
900 m 34,8 39,8 31,8
1000 m 33,5 38,5 30,5
Tabel 15 Støjbelastninger uskærmet i relation til afstand til nabo.
Støjgrænser ved naboerne forudsættes at skulle fastsættes i henhold til Vejledning fra
Miljøstyrelsen nr. 5 1984 ”Ekstern støj fra virksomheder” (Miljøstyrelsen 1984). Dette
indebærer, at støjgrænserne ved henholdsvis enkeltbeliggende boliger i det åbne land
og boligområder er:
Tidspunkt Man-fre 7-18
Lørdag 7-14
Man-fre 18-22
Lør 14-22
Søn 7-22
Alle dage
22-7
Enkeltbeliggende
boliger i det åbne
land
55 dB(A) 45 dB(A) 40 dB(A)
Boligområder 45 dB(A) 40 dB(A) 35 dB(A)
Tabel 16 Vejledende støjgrænser.
Omtalt vejledning åbner mulighed for, at grænsen mellem nat og dag af hensyn til en
virksomheds drift kan ændres fra kl. 7 til kl. 6. Det forudsættes, at denne mulighed udnyttes
i den aktuelle sag.
Da der ikke indvindes ler i tidsrummet mellem 22-06, kan der således fastsættes følgende
støjgrænser:
Områdetype Hverdag dagperiode Hverdag aftenperiode
Enkeltbeliggende boliger
i det åbne land
55 dB(A) 45 dB(A)
Boligområder 45 dB(A) 40 dB(A)
Tabel 17 Forudsatte støjgrænser ved naboer
På dette grundlag kan de nødvendige afstande for overholdelse af de relevante støjgrænser
for henholdsvis dagperiode og aftenperiode fastsættes.

De beregnede mindsteafstande fremgår af nedenstående tabeller:
Scenario
Uden larvebåndsdozer
(kildestyrke 112 dB)
Med larvebåndsdozer
(kildestyrke 117 dB(A)
Mindste afstand til enkeltbeliggende
bolig i
det åbne land (overholdelse
af 55 dB)
70
Dagperiode
Mindste afstand til boligområde
(overholdelse af 45 dB)
100 m 350 m
200 m 600 m
Tabel 18 Mindsteafstande for dagscenarier ved uskærmet udbredelse.
Scenario
Aftenscenario (kildestyrke
109 dB)
Mindste afstand til enkeltbeliggende
bolig i
det åbne land (overholdelse
af 45 dB)
Aftenperiode
Mindste afstand til boligområde
(overholdelse af 40 dB)
250 m 450 m
Tabel 19 Mindsteafstande for aftenscenario ved uskærmet udbredelse.
De angivne afstande er regnet fra graveområdets afgrænsning.
Nedenstående figurer viser eksempler på uskærmet støjudbredelse svarende til de
forskellige scenarier.

Figur 39 Dagscenario uden larvebåndsdozer (kildestyrke 112 dB). Uskærmet udbredelse.
71

Figur 40 Dagscenario med larvebåndsdozer (kildestyrke 117 dB). Uskærmet udbredelse.
72

Figur 41 Aftenscenario (kildestyrke 109 dB). Uskærmet udbredelse.
73

Nedenstående figur viser placeringen af de nærmeste enkeltbeliggende ejendomme
med beboelse udenfor indvindingsområdet. Afstand til sammenhængende boligområder
er stor (større end de beregnede mindsteafstande).
Figur 42 Nærmeste ejendomme med beboelse.
74

Figur 43 til Figur 45viser for hvert af de tre scenarier de områder, hvor der uskærmet
må formodes at kunne indvindes. Figurerne skal tages med forbehold, idet den nøjagtige
placering af beboelserne på de enkelte ejendomme ikke kendes, og idet beboelserne
eventuelt i forhold til indvindingsområderne kan være skærmet af stald- og ladebygninger
mv.
Figur 43 Dagscenario uden larvebåndsdozer (mindsteafstand 100 m til bolig i det åbne
land)
75

Figur 44 Dagscenario med larvebåndsdozer (mindsteafstand 200 m til bolig i det åbne
land).
76

Figur 45 Aftenscenario (mindsteafstand 250 m til bolig i det åbne land)
Ved gravearbejde i mindre afstande fra støjfølsomme naboer end angivet i Tabel 18 og
Tabel 19 kan det således, afhængigt af lydudbredelsesforholdene, være nødvendigt at
etablere støjafskærmning i form af jordvolde. Alternativt må der benyttes færre eller
mindre støjende gravemaskiner.
77

En jordvold placeret tæt på støjkilderne (eller tæt på naboen) kan overslagsmæssigt
dæmpe støjen med op til 5-10 dB. En forudsætning herfor er, at jordvolden er højere
end sigtelinien mellem støjkilde og modtager. Jo højere jordvolden er, jo mere dæmper
den.
Der er som eksempel beregnet skærmvirkning i tilfælde af etablering af 4 m høj støjvold
(eller støjskærm) i kanten af graveområdet. De beregnede skærmvirkninger fremgår af
nedenstående skema:
Støjreduktion ved 4 m høj vold/skærm i kanten af graveområde i
retning mod nabo
Afstand fra graveområdets kant Skærmvirkning
50 m 10 dB
100 m 5 dB
150 m 4 dB
200 m 3 dB
250 m 3 dB
300 m 3 dB
350 m 2 dB
400 m 2 dB
450 m 2 dB
500 m 2 dB
Tabel 20 Skærmvirkning.
Eksempel 1: En naboejendom i det åbne land er placeret 150 m fra graveområdets
afgrænsning. Ved dagscenario med larvebåndsdozer er støjbelastningen uskærmet
57,5 dB(A) jf. Tabel 15. Støjgrænse jf. Tabel 16 er 55 dB(A). Ved uskærmet udbredelse
er støjgrænsen således overskredet. Ved etablering af en 4 m høj støjvold i kanten af
graveområdet i retning mod ejendommen opnås en skærmvirkning på ca. 4 dB jf. Tabel
20. Støjbelastningen falder herved til 57,5 – 4 = 53,5 dB(A), og støjgrænsen er overholdt.
Eksempel 2: Ved uskærmet udbredelse er nødvendig afstand til enkeltbeliggende bolig
i det åbne land 200 m jf. Tabel 18 for dagscenario med larvebåndsdozer. Ved etablering
af 4 m høj støjvold i kanten af graveområdet falder mindsteafstanden til 100 m, idet
støjbelastningen i 100 m afstand i så fald bliver 60,3 jf. Tabel 15 minus 5 dB jf. Tabel 20
svarende til 55 dB(A), som er støjgrænsen jf. Tabel 17.
78

6.6 Rekreative forhold
Det ansøgte indvindingsområde udgøres fortrinsvist af landbrugsarealer og indeholder
således kun begrænsede rekreative elementer.
Muligheden for færdsel til samt rundt i området ændres ikke som følge af indvindingen
af leret. I flere tilfælde vil der tværtimod ske en forbedring af adgangsvejene i området
af hensyn til transporten af leret.
I afsnit 6.3 findes der en uddybende beskrivelse af påvirkningen af naturforhold og
landskabet i øvrigt.
6.7 Emissioner og ressourceforbrug
6.7.1 Emissioner til luft fra indvindingen
Indvindingen og transporten af leret giver anledning til emissioner og dermed luftforurening
i området og langs de benyttede transportveje. Emissionerne fra transporten af
leret er behandlet i afsnit 6.4.7 Emissioner. Dette afsnit omhandler emissioner fra selve
indvindingen af leren.
I Tabel 21 er typiske emissioner for forskellige entreprenørmaskiner angivet.
Emissioner (kg/time)
pr. maskine
NOX SOx CO VOC PM10
Rendegraver 0,296 0,058 0,173 0,049 0,027
Gravemaskine 0,591 0,110 0,218 0,054 0,032
Gummiged 0,568 0,100 0,199 0,054 0,033
Bulldozer 1,378 0,205 0,548 0,105 0,056
Traktor 0,389 0,052 0,192 0,060 0,039
Tabel 21 Emissioner (kg) pr. time ved de benyttede maskiner i området (AQMD 1997).
Størrelsen af de samlede emissioner, der udledes i området, afhænger af hvilken kombination
af maskinerne, der benyttes. I Tabel 22 er emissionsværdierne for de forskellige
maskinkombinationer angivet som udslip pr. indvundet ton ler 7 .
Emissioner (kg) pr. ton gravet ler NOX SOX CO VOC PM10
2 rendegravere + 1 gravemaskine
+ 2 traktorvogne
0,010 0,002 0,005 0,001 0,001
2 rendegravere + 1 gravemaskine
+ 1 gummiged
0,009 0,002 0,004 0,001 0,001
2 rendegravere + 1 gravemaskiner
+ 3 lastbiler
0,006 0,001 0,003 0,001 0,000
7
Ved fastsættelsen af emissionsværdierne pr. ton indvundet ler forudsættes en samlet indvindingsmængde
på 2.000 ton pr. dag fordelt på 10 timer dagligt svarende til et gennemsnit på
200 ton indvundet ler pr. time.
79

1 rendegravere + 2 gravemaskiner
+ 3 lastbiler
1 bulldozer + 1 gravemaskine
+ 2 traktorvogne
80
0,007 0,001 0,003 0,001 0,000
0,014 0,002 0,006 0,001 0,001
Tabel 22 Emissioner pr. indvundet ton ler ved mulige maskinkombinationer i graveområdet.
På baggrund af emissionsværdierne pr. indvundet ton ler kan de samlede emissioner
pr. år fastsættes. I Tabel 23 er de samlede emissioner ved en årlig indvinding på
30.000 ton ler angivet. Opgørelsen omfatter nitrogenoxider (NOX), svovloxider (SOX),
kulmonoxid (CO), flygtige organiske forbindelser (VOC) samt partikler mindre end 10
µm (PM10).
Emissioner (kg) pr. årlig indvinding
(30.000 ton)
NOX SOX CO VOC PM10
2 rendegravere + 1 gravemaskine
+ 2 traktorvogne
294 49 142 41 24
2 rendegravere + 1 gravemaskine
+ 1 gummiged
263 49 114 31 18
2 rendegravere + 1 gravemaskiner
+ 3 lastbiler
177 34 85 23 13
1 rendegravere + 2 gravemaskiner
+ 3 lastbiler
222 42 91 24 14
1 bulldozer + 1 gravemaskine
+ 2 traktorvogne
412 63 173 42 25
Tabel 23 Samlede årlige emissioner ved indvinding af 30.000 ton ler ved forskellige
maskinkombinationer.
De forventede gennemsnitlige emissioner i området ved indvindingen af leret fremgår af
Tabel 24. Af tabellen fremgår ligeledes de årlige emissionsværdier pr. indbygger i
Danmark til sammenligning.
Emissioner pr. år (kg.) NOX SOx CO VOC PM10
Gennemsnit ved indvinding af 30.000
ton.
274 47 121 32 19
Årlig udledning pr. indbygger i Danmark. 38,8 - 109,8 29,4 5,6
Tabel 24 Emissioner ved indvinding af ler - et gennemsnit af benyttede maskinkombinationer.
Emissionsværdierne er forbundet med en vis usikkerhed. Emissionerne vil variere afhængig
af bl.a. den faktiske tilstand og størrelse af de anvendte maskiner, graveintensiteten
samt førerens adfærd mht. accelerationer, tomgangs- og spildkørsel mv.. Indvindingen
vil i praksis ske som en kombination af de anførte maskinkombinationer, og den

samlede årlige udledning vil svare til et vægtet gennemsnit af de benyttede maskinkombinationer
alt afhængigt af indvindingsforløbet.
En optimering af driften i området med hensyn til koordinering af kørslen, tomgangskørsel,
tom/spildkørsel mv. kan således også være vigtig i forhold til planlægningen og
koordineringen af transporten mellem indvindingsområdet og teglværket. Emissionerne
kan bl.a. minimeres ved at undgå tomgang, at minimere jord- og sandflytninger samt
ved at undgå tom-/spildkørsel. Størrelsen af emissionerne hænger entydigt sammen
med brændstofforbruget, hvorved virksomheden har et konkret økonomisk incitament til
også at nedbringe emissionerne.
Emissionerne er desuden udtryk for et øjebliksbillede med hensyn til den benyttede
teknologi. Da lerindvindingen strækker sig over en længere årrække på 40 år, kan der
på længere sigt forventes en reduktion af emissionerne som følge af udviklingen af
maskiner på baggrund af ”renere teknologi”, herunder et lavere brændstofforbrug, mere
effektive filtre osv.
Udslippet bidrager til et øget niveau for luftforureningen lokalt såvel som regionalt, og
herunder ikke mindst koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren. Drivhusgasserne
(CO2, methan mv.) anses som væsentlige bidragsydere til en række negative klimaeffekter
over hele jorden - herunder temperaturstigninger, ustabile vejrforhold mv.
Selvom indvindingen således ikke umiddelbart har betydning for luftkvaliteten lokalt, vil
det af overordnede hensyn være hensigtsmæssigt at minimere udslippet gennem optimal
kørselsplanlægning samt ved at undgå tomgangs- og spildkørsel. Ved valg af
vognmand kan der endvidere stilles krav om visse miljøhensyn ved udførelsen af transportopgaven
mv.
Såfremt driften på teglværket opretholdes, men indvindingen af leret flyttes til andre
lokaliteter, vil det betyde en længere transport af leret og dermed en væsentlig forøgelse
af emissionerne fra transporten. Det bemærkes endvidere, at leret befinder sig forholdsvist
overfladenært i de ansøgte graveområder samt at indvindingsområdet befinder
sig tæt ved teglværket. Dette betyder, at forbruget af brændstof, og dermed emissionerne
fra gravearbejdet og transporten, i stor udstrækning er minimeret.
6.7.2 Ressourcer
Ressourceforbruget i forbindelse med lerindvindingen omfatter primært brændstofforbruget
til driften af maskinerne.
Det forventede årlige brændstofforbrug til driften af maskinerne ved indvindingen fremgår
af Tabel 25.
81

Benyttede maskiner Årligt dieselforbrug 8
2 rendegravere 18.000 l
Gravemaskine 33.000 l
Dozer 15.000 l
Lastbil 12.000 l
I alt 78.000 l
Tabel 25 Årligt brændstofforbrug ved indvinding af ler.
Det faktiske brændstofforbrug vil dog i nogen grad afhænge af bl.a. en række tekniske
forudsætninger såsom maskinparkens alder, tilstand osv. samt mere personlige faktorer
omkring chaufførernes kørevaner mv. Ved at undgå spildkørsel, minimere tomkørsel
og i det hele taget udvise ressourcebevidsthed omkring anvendelsen af køretøjerne og
gravemaskinerne, kan brændstofforbruget nedsættes.
6.8 Spildevand, overfladevand og affald
6.8.1 Vandafledning
6.8.2 Affald
Ved regnskyl i graveperioden kan der forekomme ophobning af overfladevand i udgravninger,
der på grund af lerets lave permeabilitet kun langsomt trænger gennem
jorden. Jordens sammensætning - herunder de overfladenære lerlag – betyder, at der i
forbindelse med kraftige regnskyl også i dag kan forekomme ophobning af vand i området.
Ved ophobning af overfladevand under gravearbejdet må der ske bortledning af hensyn
til arbejdets gennemførelse. Vandet bortledes via pumper til udspredning på nærliggende
marker. Udledningen vil ikke ske, hvor hældninger i terrænet skaber risiko for
påvirkning af nærliggende vandløb og søer. Overfladevandet vil typisk indeholde mindre
mængder opslemmet lermateriale, som dog ikke vurderes at have betydning for
den tilstedeværende flora eller fauna i området generelt. Der vil ikke blive udledt spildevand
i området i øvrigt.
På de arealer, der forud for indvindingen af leret var drænet, vil der igen blive etableret
dræn efter aftale mellem lodsejeren og Monier. Dræningen skal sikre, at området afvandes
tilstrækkeligt, og at der fortsat kan ske landbrugsdrift på arealerne. Drænene
etableres efter gældende lovgivning og herunder bestemmelserne i bl.a. Vandløbsloven
og Okkerloven.
Der genereres kun mindre mængder affald i forbindelse med indvindingen af ler i området.
8 Ved en samlet årlig indvinding på 30.000 ton og en samlet transport afstand på 12 km
tur/retur.
82

Brændbart affald fra mandskabsfaciliteter i området vil blive bortskaffet i henhold til
Frederikshavn Kommunes gældende affaldsregulativ.
Eventuelt farligt affald fra maskinel vil blive bortskaffet via de benyttede værksteder og i
øvrigt i overensstemmelse med den pågældende kommunes affaldsregulativer.
6.9 Kulturhistoriske interesser
I forbindelse med udarbejdelsen af VVM-redegørelsen er der forespurgt til forhistoriske
interesser i det ansøgte indvindingsområde ved Vendsyssel Historiske Museum. Museet
har foretaget en arkivalsk kontrol og har meddelt følgende:
”Inden for den vestligste del er på vores fundkort markeret 1 fundposition: jernalderskår
samt menneskekranium. Inden for den østlige del er på vores fundkort markeret 1
fundposition: stenbygget kælder fra ældre jernalder (formodentlig del af boplads)” 9
Museet meddeler endvidere, at råstofindvinding ikke umiddelbart kan iværksættes på
og umiddelbart omkring de to fundpositioner, før der er gennemført arkæologiske undersøgelser.
Figur 46 Arkæologiske fund og fortidsminder i området (kort fra Kulturarvsstyrelsens
hjemmeside: ”Fund og fortidsminder”, http://www.dkconline.dk/) .
Forinden gravearbejdet igangsættes vil det kulturhistoriske museum blive anmodet om
en udtalelse i henhold til museumsloven, jf. museumslovens 10 § 25. Museet skal herunder
tage stilling til, om det pågældende arbejde indebærer en risiko for ødelæggelse af
9 Meddelt i mail fra Vendsyssel Historiske Museum den 14/1 2008
10 Bekendtgørelse af museumsloven, LBK nr. 1505 af 14/12/2006
83

væsentlige fortidsminder, og herunder om det evt. er nødvendigt at foretage en arkæologisk
undersøgelse.
Hvis der i forbindelse med indvindingen findes spor af fortidsminder eller usædvanlige
naturhistoriske genstande standses arbejdet i henhold til Museumsloven, og det kulturhistoriske
museum kontaktes. Arbejdet standses dog kun for så vidt det berører de
fundne genstande. Kulturministeriet beslutter efterfølgende, om der på baggrund af det
evt. fund skal foretages en arkæologisk undersøgelse. Udgifter til evt. arkæologiske
undersøgelser afholdes af den, for hvis regning, jordarbejdet udføres. Hvis der forud for
arbejdet er indhentet en arkæologisk udtalelse som nævnt ovenfor, og det herunder er
oplyst, at jordarbejdet ikke indebærer en risiko for ødelæggelse af væsentlige fortidsminder,
afholdes udgifterne til den arkæologiske undersøgelse af Kulturministeriet.
I henhold til Nordjyllands Amts Regionplan 2005 er der ikke et værdifuldt kulturmiljø i
det område, denne VVM-redegørelse omhandler. Der er dog et særligt værdifuldt landskab
ud for områdets sydøstlige hjørne.
6.10 Vindmøller
I området findes der vindmøller. Det vurderes ikke, at lerindvindingen vil påvirke vindmøllerne.
Lerindvindingen vil bevirke en sænkning af det omkringliggende terræn, men
der vil ikke blive gravet så tæt på vindmøllerne, at de undermineres.
6.11 Kumulative miljøpåvirkninger
Der vurderes ikke at være væsentlige kumulative påvirkninger. Lerindvindingen i det
kommende indvindingsområde vil ske på samme måde som lerindvindingen i det eksisterende
område. Der vil ikke ske større indvinding pr. år, men der vil blive indvundet
ler i flere år.
Bortset fra trafikstøj og støj fra lerindvindingen kan der forekomme støj fra landbrugsaktiviteter
- primært støj fra landbrugsmaskiner ved markdrift. Der vil ikke samtidig være
landbrugsaktivitet og lerindvinding i de samme områder, men aktiviteterne kan forekomme
samtidig i naboområder. Støjende landbrugsaktiviteter i form af markarbejde
forekommer kun spredt og lejlighedsvis. I praksis vurderes der ikke at være nogen væsentlig
kumulativ effekt.
Områdets tilstand efter indvinding
Efter endt lerindvinding vil den afgravede jord blive lagt tilbage. Da der er fjernet en
mængde ler, vil niveauet blive sænket. Da leret ikke er jævnt fordelt over området, vil
områdets niveauforskelle ændres. Efter endt lerindvinding vil området igen kunne benyttes
til intensiv, traditionel landbrugsdrift. jf. afsnit 6.1 Jordbrugsmæssige forhold.
84

7. Miljøafledte socioøkonomiske forhold
7.1 Generelt
Indvindingen af ler vil ikke påvirke øvrige erhvervsmæssige eller rekreative interesser i
lokalområdet negativt. Såvel indvindingen som transporten af leret forventes som udgangspunkt
at blive foretaget af eksterne entreprenører, vognmænd mv., og påvirker
således ikke direkte den lokale økonomi. Ved transporten af leret kan det blive nødvendigt
for virksomheden at forbedre adgangsvejene til indvindingsområderne, hvormed
adgangsforholdene i området også forbedres på længere sigt.
Ejeren af arealerne, hvor indvindingen finder sted, vil blive kompenseret økonomisk for
indvindingen af leret i området til dækning af tabte fortjenester ved jordbrugsdrift mv.
Gravningen forventes dog kun at forhindre dyrkning i én sæson i de enkelte områder.
Hvis der meddeles afslag på ansøgningen om lerindvinding, og hvis der ikke kan findes
anden lerressource til erstatning i en acceptabel afstand fra Volstrup Teglværk, kan
konsekvensen være, at teglværket må lukke eller flyttes. Dette bevirker tab af arbejdspladser
i lokalområdet. Kan der findes en anden lerressource i acceptabel afstand fra
teglværket, vil det betyde længere transport af ler.
7.2 Sætningsskader
Lerets egenskaber har betydning for bygninger og øvrige anlæg, der er funderet i leret.
Udtørrer det lerlag, som bygninger mv. er funderet i, kan det bl.a. få konsekvenser for
bæreevnen og dermed risikoen for sætningsskader. Fænomenet eksisterer uanfægtet
om der graves i området eller ej, og indvindingen vil ikke umiddelbart have betydning
herfor. Den rødbrændende ler er endvidere kendetegnet ved at være placeret over
grundvandsspejlet jf. afsnit 6.2 Geologi og hydrogeologi
, og en indvinding af leret vil ikke medføre en sænkning af grundvandet.
Sætningsskader på bygninger kan endvidere forekomme i forbindelse med ”skred”.
Hvis udgravningen foregår i en vis dybde og med stejle skråninger, kan det igangsætte
et skred, med risiko for skader på nærliggende veje og/eller bygninger.
7.3 Ejendomsværdi
Det kan ikke med sikkerhed forudsiges, hvorvidt indvindingen af ler vil få betydning for
værdien af ejendomme i området. Miljøpåvirkninger som støj, støv og øget trafik, der
forekommer, mens indvindingen står på, kan have en negativ effekt på markedsværdien
af ejendomme i forbindelse med evt. salg mv. Efter endt afgravning og retablering af
områderne vurderes indvindingen derimod ikke at have betydning for ejendomspriserne
i området. I det omfang lerindvindingen bevirker, at der efter endt afgravning ikke læn-
85

gere kan dyrkes intensiv landbrugsdrift på arealerne, kan jordprisen falde. Da der foretages
en reetablering med den oprindelige jord og da et lerlag på minimum 2 m efterlades,
vurderes dette ikke at være tilfældet i denne sag, jf. afsnit 6.1 Jordbrugsmæssige
forhold og 6.2 Geologi og hydrogeologi
Indvindingsperioden for de enkelte områder er imidlertid meget kort. Gravearbejdet
foregår som beskrevet i afsnit 4.3 og 4.4.2 typisk i et område på 3-4 ha ad gangen.
Efterfølgende år foregår indvindingen i et nyt område.
Der er kun få beboelsesbygninger i og umiddelbart ved selve indvindingsområdet, og
der vil blive taget hensyn til beboelsen gennem diverse miljøforanstaltninger.
Efterbehandlingen af områderne betyder, at landskabet kun ændres marginalt, og at
jorden fortsat vil kunne anvendes til jordbrugsdrift. Erfaring fra tilsvarende indvindingsområder
viser, at fjernelsen af 1-2 m af det øverste lerlag ikke har betydning for jordens
dyrkningsegenskaber.
Den korte indvindingsperiode, efterbehandlingen og hensynene i forbindelse med gravningen
vurderes tilsammen at betyde, at ejendomspriserne ikke på længere sigt vil blive
påvirket i området.
8. Fejlkilder og mangler
8.1 Støj
Beregninger og vurderinger af det forventede støjniveau i området beror alene på nøgletal
for de anvendte maskiner samt en række landskabsmæssige forudsætninger mv.
Såfremt indvindingen af leret i området ændres eller giver anledninger til problemer i
øvrigt, kan analyserne på længere sigt suppleres med konkrete støjmålinger i området.
8.2 Flora og fauna
Feltundersøgelserne fandt sted i slutningen af september. Det optimale tidspunkt for
botaniske feltundersøgelse vil være juni-august. Padder eftersøges bedst i april/maj.
9. Påvirkning af befolkning og menneskers sundhed
Ved udvidelsen af indvindingsområdet vil der ske en større udledning af emissioner
som følge af brændstofforbrug til maskiner til brug ved indvinding og transport. Emissioner
med lokal effekt - så som partikler - kan have en negativ påvirkning af naboer. Det
er derfor en fordel, at indvindingsområdet er beliggende uden for bymæssig bebyggelse,
således at kun få personer berøres heraf. Den øgede CO2-udledning har ikke en
lokal, men derimod en global påvirkning.
86

Naboerne til indvindingsområdet vil ligeledes blive påvirket af støj fra selve indvindingen
af leren. Det er beskrevet, hvordan de vejledende støjkrav kan overholdes ved at
holde afstand til bebyggelse samt ved brug af støjskærme. Området er ikke beliggende
nær bymæssig bebyggelse, og det er dermed kun et begrænset antal naboer, der vil
blive berørt af støjgener. Det vurderes at være en fordel, at indvindingen kun finder sted
i en begrænset periode hver sommer.
Dette vurderes ikke at være et problem, at et begrænset område ikke kan dyrkes det
enkelte år. Hele arealet vil kunne dyrkes igen efter endt lerindvinding.
Ved at efterlade minimum 2 m ler over hele arealet, sikres det, at grundvandet fortsat er
beskyttet mod nedsivning af pesticider fra landbrugsdriften. Dette betyder, at en intensiv
landbrugsdrift kan fortsættes uden øget fare for forurening af grundvandet i området.
Udvidelsen af indvindingsområdet samt en ændring i den eksisterende indvindingstilladelse
for det nordlige indvindingsområde betyder, at transporten vil mindskes de første
år, men at den vil fortsætte i en længere årrække. Trafikanter på de berørte veje kan
blive påvirket af dette. Da den nuværende større indvinding ikke synes at have medført
væsentlige gener, vurderes det, at trafikken ikke vil medføre en væsentlig øget støjpåvirkning
eller gener i øvrigt.
10. Overvågning
Med baggrund i konklusioner i de tidligere kapitler fremgår det, at det er relevant at
udarbejde forslag til overvågningsprogrammer for grundvand og natur.
10.1 Grundvand
10.1.1 Overvågning i forbindelse med råstofindvinding
Inden råstofindvindingen i det fremtidige graveområde igangsættes, gennemføres en
grundig forundersøgelse af lerlagets udbredelse, tykkelse og egenskaber. Ved forundersøgelsen
etableres to typer boringer:
1. For hver 20 m etableres boringer, der føres til 2,5 m u.t. Disse boringer indgår i
teglværkets normale forundersøgelsesprogram, der udføres for at undersøge
mægtigheden af rødbrændende ler samt dette lers egenskaber.
2. For hver 50 m etableres boringer, der føres til 5 m u.t. Disse boringer indgår i et
udvidet undersøgelsesprogram, der udføres for at undersøge tykkelsen og
egenska berne af lerlaget, for at sikre, at der ved råstofgravning kan efterlades
minimum 2 m uforstyrret ler i området.
87

Såfremt lertykkelsen i dele af råstofindvindingsområderne ikke er tilstrækkelig til at der
kan efterlades 2 m uforstyrret ler, vil der ikke blive indvundet ler i det pågældende delområde.
Figur 47 Zonering af det nuværende og fremtidige indvindingsområde på Grønhede plateauet.
I den sydlige del af det fremtidige indvindingsområde er det ved geofysiske undersøgelser
påvist, at lertykkelsen er begrænset (sortskraveret område på kortet i figur 47).
Såfremt der her påvises delområder, hvor der vil kunne efterlades 2 m ler efter afgravning,
kan det rødbrændende ler indvindes. Dette forudsætter dog, at lerets egenskaber
undersøges for at sikre, at konklusionerne fra PESTILER rapporten kan anvendes. Undersøgelserne
foretages af GEUS på udvalgte boringer. Desuden skal der inden en
eventuel lerindvinding i det sortskraverede område etableres en moniteringsboring, så
kvaliteten af vandet i det øvre magasin løbende kan kontrolleres. Undersøgelses- og
analyseprogrammet aftales forinden mellem Frederikshavns Kommune og Volstrup
Teglværk med faglig bistand fra GEUS.
Resultaterne af de forundersøgelser, som teglværket foretager i de enkelte delområder
fremsendes til Frederikshavns Kommune inden råstofgravningen igangsættes. Som
dokumentation fremsendes borejournaler for de udførte boringer samt et kort over lerlagets
tykkelse og egenskaber.
88

10.2 Natur
Formålet med moniteringen vil især være at overvåge naturlokaliteternes tilstand under
og efter projektets gennemførelse samt at sikre, at de afhjælpende foranstaltninger
føres ud i livet og virker efter hensigten.
For lokalitet 1-5 findes der ikke i dag et periodisk måleprogram, da området ikke er en
del af et habitatområde eller indgår i det statslige overvågningsprogram NOVANA. De
væsentligste negative påvirkninger vil være knyttet til en mulig sænkning af vandstanden.
Denne bør derfor kontrolleres med jævnlige mellemrum, når gravearbejdet begynder.
Der opsættes en vandstandsmåler, som aflæses ugentligt, når gravearbejdet begynder.
Når graverarbejdet er nærmere en 50 m fra lokaliteten, foretages daglige målinger
af vandstanden. Vandstanden vil typisk falde om sommeren, hvor indvindingen
finder sted, hvilket skal tages i betragtning ved vurdering af om vandstanden falder pga.
lerindvindingen. Sker det, at lerindvindingen forårsager fald i vandstanden bør indvindingen
standses.
Endvidere kontrolleres det, at bredden af den udyrkede bræmme omkring lokaliteten
overholdes.
For Grønhede Å vil påvirkningen være relateret til en eventuel udledning af suspenderet
stof med vand fra graveområdet. Udledningen fra eventuelle bundfældningsbassiner
kontrolleres visuelt og der gennemføres tiltag til sikring af en god vandkvalitet, hvis der
skulle blive udledt suspenderet stof. Kontrollen for suspenderet stof foretages inden
udløbet til åen.
Der findes vandløbsmålestationer i vandløbet ved Kielstrup bro (nr. 2320040040) samt
opstrøms (nr. 2320040045) og nedstrøms (nr. 2320040035). Måleprogrammet for disse
stationer suppleres med hensyn til vandstand, suspenderet stof og DVFI (Dansk Vandløbsfauna
Indeks) efter en nærmere vurdering af graveperioder og omfang. Endvidere
kontrolleres afstanden til vandløbet løbende.
89

11. Referencer
Miljøstyrelsen 1984 ”Ekstern støj fra virksomheder”, Vejledning fra Miljøstyrelsen
nr. 5, 1984.
Vejdirektoratet, 2001 Håndbog i trafiksikkerhedsberegninger, brug af uheldsmodeller
og andre vurderinger, rapport 220
af Støjdatabogen udgivet af Lydteknisk Institut
Wind 1992)
Referencer til grundvand
/1/ Andersen, S. og Sjørring S., 1992: Geologisk Set. Det
Nordlige Jylland. En beskrivelse af områder af national
geologisk interesse. Geografforlaget, Miljøministeriet,
Skov- og Naturstyrelsen.
/2/ Brev fra Frederikshavn Kommune til Region Nordjylland,
12. juli 2007, vedrørende anmodning om vurdering
af regionplanrammer.
/3/ Lafarge Roofing A/S. MEP kortlægning sydvest for
Sæby. Rambøll, oktober 2005.
/4/ Lafarge Tekkin. Volstrup Teglværk. Kortlægning af
lerkvalitet, Østkystvejen 4, 9300 Sæby. Carl Bro, september
2004.
/5/ PESTILER. Indvinding af teglværksler – en pesticid
sårbarhedsvurdering efter bortgravning af et lerlag på
landbrugsjord. Slutrapport. GEUS, december 2005.
/6/ Nordjyllands Amt. Grundvandsmodel for Sæby området.
Milepæl 1 - hydrogeologisk tolkningsmodel. Rambøll,
marts 2003.
AQMD 1997 South Coast Air Quality Management District, “CEQA – Air
Quality Analysis handbook, 1997”, Off-Road mobile source
emission factors, scenario years 2005-2020.
90

Bilag 1: Lokalitetsskema og artslister
Projekt: Flora og faunavurdering lerindvinding Grønhede, Sæby
Lokalitet: §3 område ved Kielstrup Bro Lokalitetsnr.: 1
Beliggenhed: Området er beliggende ned mod
Grønbæk å ved Kielstrup Bro og
Areal i ha:
Undersøgt den 26.9.2007 Kort nr.:
Lokalitetstype: Tilgroet mose og vandhul UTM-E:
UTM-N:
Beskyttelsesstatus: ■§3 §4 §12 Landskabsfredet
EF-habitat EFfuglebeskyttelse
Ramsar 
Vildtreservat □ Naturkvalitetsmålsætning
A
Klassifikation af lokaliteten
○ Levested for rødlistede, gullistede samt
andre sjældne arter
○ Bevaringsværdigt eller sjældent landskabselement
○ Levested for lokalt udbredte arter ○ Særlige fredningsforhold
○ Stor biologisk eller økologisk diversitet ● Muligt levested for Bilag 4 arter
(Spidssnudet frø)
○ Vigtig spredningsmæssig betydning ○ Rummer kulturminder
○ Biologisk kerneområde ○ Særlig rekreativ værdi
○ Truet eller sjælden naturtype ○ Har undervisnings/forsknings interesse
○ Upåvirket eller svagt påvirket naturområde
○ Andet
Overordnet beskrivelse:
Lokaliteten udgør den nederste del af et lille, rørlagt tilløb, som stammer inde fra projektområdet.
Den består af et lavbundsområde tilgroet med tagrør og pilebuske samt en
mindre bakke med hyldebuske og vejkant og brakmarksplanter. Bevoksningen domineres
af tagrør med lysesiv, lodden dueurt, stor nælde, agertidsel og andre arter, der er
karakteristiske for næringsrige og fugtige områder. Desuden er området ved at gro til
med pilebuske (lancetpil).
I den højere del af området vokser lugtløs kamille, seljepil, båndpil, agerpadderok, som

er almindelige planter fra vejkanter og brakmarker.
I den østlige del af § 3 området danner tilløbet et mindre vandhul på ca. 5x5 meter, som
er helt overgroet af bl.a skørpil og hvor der vokser blåtop. Det går over i et mindre lavbundsområde
med knæbøjet rævehale, tudsesiv, stortoppet hvene mv.
I området blev observeret butsnudet frø, der som alle paddearter er fredet, men området
kan også være potentielt levested for spidssnudet frø (Bilag IV art). Af fugle blev set
rørspurv og gulspurv, og ca. 200 hjejler rastede på markerne.
Naturværdien vurderes som lav med baggrund i et forholdsvis lille antal arter, som er
vidt udbredte og almindelige. Dog er der fundet padder og der er potentiel forekomst af
spidssnudet frø (Bilag IV art). Der fandtes ingen særlige flora eller fauna elementer.
Naturværdien vurderes som lav.
Projekt: Flora og faunavurdering lerindvinding Grønhede, Sæby
Lokalitet: §3 område ved Kielstrup Bro Lokalitetsnr.: 1
Forekomst af særlige
arter
Ingen særlige arter noteret.
Lokaliteten kan være muligt levested for Bilag 4 arter
(Spidssnudet frø)
Artsliste a= dominerende b= al- c= spredt d= enkelte
mindelig
Arter som i Dansk Feltflora (Keld Hansen 2002) er angivet
med hyppighed ”Hist og her (Hh), sjælden (Sj.) og meget
sjælden (M.sj.)” i Nord- og Vestjylland, samt fredede planter
(F)er markeret med fremhævet skrift. Hyppigheden angiver
forekomsten på voksesteder inden for området og
ikke en gennemsnitshyppighed for hele området.
Planter
Blåtop b
Brandbæger, Alm. c
Brandbæger, Eng- c
Dueurt, Lodden c
El, Grå- c
Forglemmigej, Mark- c
Hanekro, Alm. c
Hundegræs, Alm. a
Hvene, Stortoppet c
Hyld, Alm. c
Kamille, lugtløs b
Kvik, Alm. b
Kørvel, Vild c

Kål, Ager- d
Nælde, Guld- c
Nælde, Stor c
Padderok, Ager- b
Padderok, Dynd- c
Pil, Bånd- b
Pil, Lancet- b
Pil, Selje- c
Pil, Skør b
Pileurt, Fersken- c
Pileurt, Vej- b
Rapgræs, Eng- c
Rævehale, Eng- b
Siv, Lyse- c
Siv, Tudse- b
Snebær c
Tagrør, a
Tidsel, Ager- b
Tidsel, Horse- c
Vikke, Muse- c
Fugle Der blev observeret rørspurv, gulspurv, engpiber og hjejle
(200 på mark)
Pattedyr Der blev ikke fundet pattedyr. Blandt større pattedyr vurderes
hare og ræv af kunne forekomme. Odder kan potenyielt
forekomme langs vandløbet (Bilag IV art)
Krybdyr Der blev ikke fundet krybdyr
Padder Der blev fundet butsnudet frø og lokaliteten kan potentielt
rumme spidssnudet frø (Bilag IV art)
Billeder fra lokaliteten

Lokalitet 1 set mod nord NV med Grønbæk Å forløbende til venstre i billedet og projektområdet
til højre i billedet (de ubevoksede marker).
Projektområdet set mod øst fra Lokalitet 1. I lavningerne ligger et mindre, rørlagt tilløb
til Grønbæk Å.

Samlet vurdering af naturkvalitet
Naturværdien vurderes som lav med baggrund i et forholdsvis
lille antal arter, som er vidt udbredte og almindelige.
Dog er der fundet padder og der er potentiel forekomst
af spidssnudet frø (Bilag IV art). Odder kan potentielt
forekomme langs vandløbet.

Projekt: Flora og faunavurdering lerindvinding Grønhede, Sæby
Lokalitet: §3 sø område ved Kragelund Lokalitetsnr.: 2
Beliggenhed: Søen er beliggende ca. 100 m
vest for gården Kragelund lige
nord for projektgrænsen.
Areal i ha:
Undersøgt den 26.9.2007 Kort nr.:
Lokalitetstype: Lille sø med forholdsvis smal
bredzone
Beskyttelsesstatus: ■§3 §4 §12 Landskabsfredet
EF-habitat EFfuglebeskyttelse
Ramsar 
Vildtreservat □ Naturkvalitetsmålsætning
A
Klassifikation af lokaliteten
○ Levested for rødlistede, gullistede samt
andre sjældne arter
UTM-E:
UTM-N:
○ Bevaringsværdigt eller sjældent landskabselement
○ Levested for lokalt udbredte arter ○ Særlige fredningsforhold
○ Stor biologisk eller økologisk diversitet ● Muligt levested for Bilag 4 arter
(Spidssnudet frø)
○ Vigtig spredningsmæssig betydning ○ Rummer kulturminder
○ Biologisk kerneområde ○ Særlig rekreativ værdi
○ Truet eller sjælden naturtype ○ Har undervisnings/forsknings interesse
○ Upåvirket eller svagt påvirket naturområde
○ Andet
Overordnet beskrivelse:
Lokalitet 2 er en lille sø på ca. 30x30 m beliggende ca. 100 m vest for gården Kragelund
og få meter N for projektgrænsen uden for projektområdet. Søen er omgivet af
pløjemark på alle sider og modtager drænvand fra markerne via flere dræntilløb på den
nordlige side. Med baggrund i luftfoto ser det ud til, at der er afløb gennem marken ned

mod Lokalitet 1.
Søen er karakteriseret ved en tæt undervandsvegetation, af blærerod sp. samt flere
arter sumpplanter i bredvegetationen, som f.eks. alm. sumpstrå, lysesiv, smalbladet
mærke, strandkogleaks, sværtevæld og mannasødgræs. Herudover består bredvegetationen
af lodden dueurt, agertidsel, alm. hanekro, kruset skræppe mv., der alle forekommer
i næringsrige områder.
Sammenfattende vurderes søen at være næringsrig og af middel naturkvalitet, idet der
er udbredt undervandsvegetation og flere arter sumpplanter. Den vil være et potentielt
levested for spidssnudet frø og stor vandsalamander, der begge er Bilag IV arter på
Habitatdirektivets liste.
Projekt: Flora og faunavurdering lerindvinding Grønhede, Sæby
Lokalitet: §3 sø område ved Kragelund Lokalitetsnr.: 2
Forekomst af særlige
arter
Ingen særlige arter noteret.
Lokaliteten kan være muligt levested for Bilag 4 arter
(Spidssnudet frø og stor vandsalamander)
Artsliste a= dominerende b= almin- c= spredt d= enkelte
delig
Arter som i Dansk Feltflora (Keld Hansen 2002) er angivet
med hyppighed ”Hist og her (Hh), sjælden (Sj.) og meget
sjælden (M.sj.)” i Nord- og Vestjylland, samt fredede planter
(F)er markeret med fremhævet skrift. Hyppigheden angiver
forekomsten på voksesteder inden for området og
ikke en gennemsnitshyppighed for hele området.
Planter
Andemad, Liden b
Blærerod sp. a
Dueurt, Lodden b
Gedeskæg, Eng- c
Hanekro, Alm. c
Hundegræs, Alm. c
Hvidtjørn, Engriflet d
Kogleaks, Strand- c
Kvik, Alm. b
Lysesiv, b
Mærke, Smalbladet b
Nælde, Stor b
Pil, Grå- c
Pileurt, Vand- b

Skræppe, Kruset c
Snerre, Burre- c
Sumpstrå, Alm. a
Svingel, Rød b
Sværtevæld, c
Sødgræs, Manna- b
Tidsel, Ager b
Vejsennep, Rank d
Fugle Der blev observeret 11 gråænder og 200 hjejle på mark
Pattedyr Der blev ikke fundet pattedyr. Blandt større pattedyr vurderes
hare og ræv af kunne forekomme.
Krybdyr Der blev ikke fundet krybdyr
Padder Der blev ikke fundet padder, men lokaliteten kan potentielt
rumme spidssnudet frø og stor vandsalamander (Bilag IV
arter)
Billeder fra lokaliteten
Søen set mod NV. Den har en veludviklet undervandsvegetation og bredvegetation.

Den østlige ende af søen med bl.a. mannasødgræs
Samlet vurdering af naturkvalitet
Sammenfattende vurderes søen at være næringsrig og
af middel naturkvalitet, idet der er udbredt undervandsvegetation
og flere arter sumpplanter. Den vil vær ét potentielt
levested for spidssnudet frø og stor vandsalamander,
der begge er Bilag IV arter på Habitatdirektivets
liste.

Projekt: Flora og faunavurdering lerindvinding Grønhede, Sæby
Lokalitet: §3 område ved Kielstrup Mark Lokalitetsnr.: 3
Beliggenhed: Området er beliggende delvist
indenfor projektområdets sydvestlige
hjørne og strækker sig
mod nord langs Grønhede å til et
mindre tilløb fra vest.
Areal i ha:
Undersøgt den 26.9.2007 Kort nr.:
Lokalitetstype: Mose og rørsump i forbindelse
med vandløb, grøft og mindre sø
Beskyttelsesstatus: ■§3 §4 §12 Landskabsfredet
EF-habitat EFfuglebeskyttelse
Ramsar 
Vildtreservat □ Naturkvalitetsmålsætning
A
Klassifikation af lokaliteten
○ Levested for rødlistede, gullistede samt
andre sjældne arter
UTM-E:
UTM-N:
○ Bevaringsværdigt eller sjældent landskabselement
○ Levested for lokalt udbredte arter ○ Særlige fredningsforhold
○ Stor biologisk eller økologisk diversitet ● Muligt levested for Bilag 4 arter
(Spidssnudet frø)
● Vigtig spredningsmæssig betydning ○ Rummer kulturminder
○ Biologisk kerneområde ○ Særlig rekreativ værdi
○ Truet eller sjælden naturtype ○ Har undervisnings/forsknings interesse
○ Upåvirket eller svagt påvirket naturområde
○ Andet
Overordnet beskrivelse:
Lokalitet 3 består af flere typer naturområder, som eng, brakmark/overdrev, mose med
rørskov samt vandhul. Området strækker sig fra den sydlige del af projektområdet mod
nord op langs Grønhede Å til et mindre tilløb fra vest. I den sydlige del af området udmunder
en drængrøft, der afvander den sydvestlige del af projektområdet.
Højstaude–engen var domineret af stor nælde, mosebunke, alm. mjødurt, lysesiv og

tagrør med en del pilebuske med båndpil, øret pil og gråpil og strækker sig mod nord
langs Grydebæk Å, hvor den i den nordlige del går over i rørsump med tagrør. En grøft
udvider sig her til et smalt vandhul med bredbladet dunhammer, sideskærm, alm.
sumpstrå, mosebunke og dunbirk.
I den østlige del af Lokalitet 3 ligger en mindre sø, som har en ø i midten. Søen ligger
2-3 m under terrænet i forhold til projektområdet, umiddelbart syd for en markvej. I søen
vokser svømmende vandaks og bredvegetationen er domineret af dyndpadderok, tagrør,
alm. sumpstrå, lodden dueurt og alm. rapgræs, Der fandtes ikke padder, men det
vurderes sandsynligt , at but- og spidssnudet frø forekommer samt stor vandsalamander.
Endvidere kan odder potentielt forekomme langs vandløbet. De 3 sidstnævnte arter
står på Habitatdirektivets Bilag IV. Der blev observeret rådyr, engpiber og gulspurv.
Plantevæksten er domineret af arter, der hyppigt forekommer i fugtige, næringsrige
områder. Områdets naturværdi vurderes som middel med baggrund i forekomst af forskellige
naturtyper med varieret flora.
Projekt: Flora og faunavurdering lerindvinding Grønhede, Sæby
Lokalitet: §3 område ved Kielstrup Mark Lokalitetsnr.: 3
Forekomst af særlige
arter
Ingen særlige arter noteret.
Lokaliteten kan være muligt levested for Bilag 4 arter
(Spidssnudet frø og evt. odder)
Artsliste a= dominerende b= almin- c= spredt d= enkelte
delig
Arter som i Dansk Feltflora (Keld Hansen 2002) er angivet
med hyppighed ”Hist og her (Hh), sjælden (Sj.) og meget
sjælden (M.sj.)” i Nord- og Vestjylland, samt fredede planter
(F)er markeret med fremhævet skrift. Hyppigheden angiver
forekomsten på voksesteder inden for området og
ikke en gennemsnitshyppighed for hele området.
Planter
Andemad, Liden b
Birk, Dun- c
Bunke, Mose- b
Dueurt, Lodden b
Dunhammer, Bredbladet
c
El, Rød- d
Fladstjerne, Fuglegræsb
Fladstjerne sp. c

Fløjlsgræs, b
Hanekro, Alm. b
Hundegræs, Alm. b
Hyld, Alm. c
Kamgræs, Alm. c
Kvik, Alm. b
Kørvel, Vild c
Mjødurt, Alm. b
Mælkebøtte sp., b
Nælde, Stor a
Padderok, Dynd- c
Pil, Bånd- c
Pil, Grå- c
Pil, Øret b
Ranunkel, Bidende b
Ranunkel, Kær- c
Ranunkel, Lav b
Rapgræs, Alm. b
Rørgræs a
Sennep, Ager- c
Sideskærm, b
Siv, Lyse- b
Skræppe, Butbladet b
Skræppe, Kruset c
Snerre, Burre- b
Sumpstrå, Alm. c
Tagrør a
Tidsel, Ager- b
Tidsel, Kær- c
Vandaks, Svømmende b
Fugle Der blev observeret engpiber og gulspurv
Pattedyr Der blev set rådyr. Blandt andre større pattedyr vurderes
hare og ræv af kunne forekomme. Odder kan potentielt
forekomme langs vandløbet (Bilag IV art).
Krybdyr Der blev ikke fundet krybdyr
Padder Der blev ikke fundet padder, men lokaliteten kan potentielt
rumme spidssnudet frø og stor vandsalamander (Bilag IV
arter)

Billeder fra lokaliteten
Vandhullet er beliggende umiddelbart uden for graveområdet (lokalitet 3).
Rørsump ved Grønhede Å

Øvre del af højstaude eng som strækker sig ned mod Grønhede Å, hvor den går over i
rørsump. (Lokalitet 3, beliggende umiddelbart uden for graveområdet).
Samlet vurdering af naturkvalitet
Plantevæksten er domineret af arter, der hyppigt forekommer i fugtige, næringsrige
områder. Områdets naturværdi vurderes som middel med baggrund i forekomst af forskellige
naturtyper med varieret flora, samt potentiel forekomst af Bilag IV arterne
spidssnudet frø, stor vandsalamander og odder

Projekt: Flora og faunavurdering lerindvinding Grønhede, Sæby
Lokalitet: §3 område nordøst for Kielstrup
Bro
Beliggenhed: Området er beliggende langs den
nordlige rand af projektområdet
op mod Knæverhede, ca. 150 m
nord for den vestlige af de store
vindmøller i projektområdet
Lokalitetsnr.: 4
Areal i ha:
Undersøgt den 26.9.2007 Kort nr.:
Lokalitetstype: Mose og rørsump i forbindelse
med grøft
Beskyttelsesstatus: ■§3 §4 §12 Landskabsfredet
EF-habitat EFfuglebeskyttelse
Ramsar 
Vildtreservat □ Naturkvalitetsmålsætning
A
Klassifikation af lokaliteten
○ Levested for rødlistede, gullistede samt
andre sjældne arter
UTM-E:
UTM-N:
○ Bevaringsværdigt eller sjældent landskabselement
○ Levested for lokalt udbredte arter ○ Særlige fredningsforhold
○ Stor biologisk eller økologisk diversitet ● Muligt levested for Bilag 4 arter
(Spidssnudet frø, stor vandsalamander)
● Vigtig spredningsmæssig betydning ○ Rummer kulturminder
○ Biologisk kerneområde ○ Særlig rekreativ værdi
○ Truet eller sjælden naturtype ○ Har undervisnings/forsknings interesse
○ Upåvirket eller svagt påvirket naturområde
○ Andet
Overordnet beskrivelse:
Lokaliteten er beliggende ca. 150 m nord for den vestlige af de store vindmøller i projektområdet,
lige på grænsen til dette. Den består af et vandhul med omgivende mose
og rørsump, der er under tilgroning med birk og pil. Området modtager drænvand fra de
omkringliggende marker, og afvander sammen med andre vådområder beliggende

nordøst, nord og nordvest via en grøft til Grønhede Å. Karakteristiske plantearter er
alm. mjødurt, dyndpadderok, lysesiv, lodden dueurt, febernellikerod og butbladet
skræppe, som alle vokser under fugtige, næringsrige forhold. Kratvæksten består af
forskellige arter pil, rødel og gråel samt bævreasp.
Projekt: Flora og faunavurdering lerindvinding Grønhede, Sæby
Lokalitet: §3 område nordøst for Kielstrup
Bro
Forekomst af særlige
arter
Ingen særlige arter noteret.
Lokalitetsnr.: 4
Lokaliteten kan være muligt levested for Bilag 4 arter
(Spidssnudet frø og stor vandsalamander)
Artsliste a= dominerende b= almin- c= spredt d= enkelte
delig
Arter som i Dansk Feltflora (Keld Hansen 2002) er angivet
med hyppighed ”Hist og her (Hh), sjælden (Sj.) og meget
sjælden (M.sj.)” i Nord- og Vestjylland, samt fredede planter
(F)er markeret med fremhævet skrift. Hyppigheden angiver
forekomsten på voksesteder inden for området og
ikke en gennemsnitshyppighed for hele området.
Planter
Andemad, Liden b
Asp, Bævre- c
Birk, Dun- c
Dueurt, Glat c
Dueurt, Lodden b
Dunhammer, Bredbladet
b
Dunhammer, Smalbladet
c
El, Grå- c
Hundegræs, Alm. c
Hyld, Alm., c
Mangeløv, Alm. b
Mjødurt, Alm. b
Nellikerod, Feber- b
Padderok, Dynd- b
Pil, Øret b
Pileurt, Vand- b
Siv, Lyse- b

Skræppe, Butbladet c
Tidsel, Ager- b
Vandaks, Svømmende
Fugle Der blev observeret gærdesmutte
Pattedyr Der blev observeret spor af rådyr. Blandt andre større pattedyr
vurderes hare og ræv af kunne forekomme.
Krybdyr Der blev ikke fundet krybdyr
Padder Der blev ikke fundet padder, men lokaliteten kan potentielt
rumme spidssnudet frø og stor vandsalamander (Bilag IV
arter)
Billeder fra lokaliteten
Samlet vurdering af naturkvalitet
Områdets naturværdi vurderes som lav/middel med baggrund i et forholdsvis lavt antal
arter og områdets tilgroede karakter. Sammen med de andre små vådområder i nærheden,
udgør lokaliteten en økologisk korridor i et intensivt dyrket landbrugsområde.
Det vurderes, at lokaliteten er potentielt tilholdssted for Bilag IV arterne spidssnudet frø
og stor vandsalamander.

Frederikshavn Kommune
Rådhus Allé 100
9900 Frederikshavn
Tel.: +45 98 45 50 00
post@frederikshavn.dk
www.frederikshavn.dk