1 • Marts 2008 - LEV Københavns hjemmeside

levkk.dk

1 • Marts 2008 - LEV Københavns hjemmeside

Københavns

Kommunekreds

Nr. 1 Marts 2008

20. årgang

I dette nummer bl.a.:

Handicaprådet i Københavns Kommune. Interview med Mette Faber.

”Hey, det handler om kærlighed”. Teater i oplysningens tjeneste.

Kronik: Tokanten. - Hvad skal der til for at behandle alle mennesker ligeværdigt?


LEV Københavns Kommunekreds

B E S T Y R E L S E N

Formand, HB-medlem Steen Stavngaard, Monrads Allé 46, 2500 Valby

Tlf. 36 46 37 83 . E-mail: ss@sankt-annae.dk

Næstformand Sven Milthers, Hvedevej 6, 2700 Brønshøj

Tlf. 38 28 36 79 . E-mail: svm@adm.ku.dk

Konstitueret næstformand Anette-Marie Jensen, Hvedevej 32, 2700 Brønshøj

Tlf. 38 89 20 23 . E-mail: olesen@jensen.mail.dk

Kasserer Mogens Rasmussen, Dublinvej 4, 2300 København S.

Tlf. 32 58 98 94 . E-mail: tana@vip.cybercity.dk

Sekretær Danielle Pröschold, Tonemestervej 3, 2400 København NV

Tlf. 35 81 33 22 . E-mail: danielle@proschold.dk

Medlem af Handicaprådet i Mette Faber, Rymarksvej 12, 2900 Hellerup

København - HB-stedfortræder Tlf. 39 62 60 57. E-mail: tigerdyret@dadlnet.dk

Redaktør Lasse Rydberg, Borgmester Jensens Allé 31 A

2100 København Ø . Tlf. 35 38 46 90

E-mail: lr.stp@ci.kk.dk

Redaktør Hanne Kirstein Jensen, Wagnersvej 10, st.tv.

2450 København SV. Tlf. 36 45 48 04

E-mail: expansiva@post.tele.dk

Bestyrelsesmedlem Egon Pedersen, Emdrupvej 139, 2400 København NV

Tlf. 39 69 38 06 . Mobil 20 85 38 06

E-mail: slet@kantorparkennet.dk

Bestyrelsesmedlem Per Jonasson, Panumsvej 21, 2500 Valby

Tlf. 36 45 40 43 . E-mail: per@valby.eu

Bestyrelsesmedlem June Sloth, Markmannsgade 5, 3. th., 2300 Kbh. S

Tlf. 35 43 30 05 . E-mail: june_sloth@post.tele.dk

Suppleant Anne Rosbjørn Eriksen, Egilsgade 49, 2.tv.

2300 København S . Tlf. 32 95 43 16

E-mail: anne-e@brygge.dk

Kritisk revisor Mary Tøpholm, Urtehaven 7, 2500 Valby

Tlf. 36 30 07 69

(Mary Tøpholm er medlem af Københavns Kommunekreds,

men ikke af bestyrelsen)


I N D H O L D

Lederen - af Steen Stavngaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 5

Kort nyt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 7

LEV Københavns generalforsamling 2008 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 11

Handicaprådet i Københavns Kommune. Fra ramme til indhold - vejen til

synlighed og borgernes talerør, der lyttes til. Interview med Mette Faber . . side 13

Kærlighed er som man har spist for mange chokoladefrøer. ”Teater i oplysningens tjeneste

der henvender sig til unge med udviklingshæmning. Af Lasse Rydberg . . . . . . . . side 19

Hvorfor dyrker børn og unge i København ikke idræt? Af Dorte Mørk . . . side 25

Tokanten. En sag - en reflektion. Hvad skal der til for at behandle

alle mennesker ligeværdigt? Af Lasse Rydberg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 29

Hvis du vil klage . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 33

Annoncer Rosengrenen ApS

Hovedgaden 8, Postboks 54, 8670 Låsby

Tlf. 86 95 15 66

– hvortil alle spørgsmål vedr. annoncer bedes rettet

Udgivelsesplan for 2008

Her er der en oversigt over LEV Københavns udsendelser

samt deadline for aflevering af stof. Tag denne plan med

i jeres planlægning, så skaffer I jer adgang med

oplysning om arrangementer og lign.

Vi skal have dit bidrag senest Udgives

Blad nr. 2 1. maj 2008 medio juni

Blad nr. 3 15. august 2008 medio september

Blad nr. 4 1. november 2008 medio december

Blad nr. 1 1. februar 2009 medio marts

LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS 3


Lederen

Så skete det igen, igen !!!

Det som jeg troede var en ond drøm

ryddede igen forsiden på aviserne og

indslagene i diverse nyhedsudsendelser

i fjernsynet. To bosteder på Amager kom i

den grad i fokus for at behandle de udviklingshæmmede

uværdigt. Det var som om

det ikke var mennesker, de skulle servicere

de pågældende steder. Formanden for

vores landsforening, Sytter Kristensen, var

selvfølgelig dybt bekymret, men var desværre

ikke sikker på, at vi havde set disse

uværdige forhold for sidste gang. Som en

forening, der organiserer pårørende til

mennesker med udviklingshæmning, er

man efterhånden i syv sind med hensyn

de boforhold vore kære skal bo under.

Nu må disse uværdige forhold da snart

stoppe!!

Socialforvaltningen i København tager

heldigvis absolut sagerne dybt alvorligt,

og har bl.a. afholdt et stormøde på Rådhuset

med alle deltagende parter for at

komme frem til de rigtige løsninger så

hurtigt som muligt. Jeg deltog i dette

møde for LEV København. Så selv om

vi nok desværre ikke har set det sidste

endnu, vil der selvfølgelig også være bosteder,

der fungerer godt og behandler de

mennesker, der bor der med værdighed

og respekt.

Forholdene på de omtalte bosteder i

København har også fået Folketingspolitikerne

op på mærkerne. Det gælder både

i udtalelser i medierne og det forhold, at

der afholdes møder mellem forældre og

politikere på Christiansborg. Selv om det

bestemt berører os alle dybt at høre om

Af Steen Stavngaard

formand for

LEV København

disse forfærdelige forhold, er det vigtigste

nu, at denne bedrøvelige viden bruges, så

vi fremadrettet får nogle forhold på bostederne

som er værdige for alle parter.

Respekt for det enkelte udviklingshæmmede

menneske skal være nøgleordet i

denne fremtidige politik.

Til sidst vil jeg minde om at vi i LEV

KK afholder vor årlige generalforsamling

på Ungdomsskolen i Utterslev torsdag

den 24. april. Men mere om det senere.

Det er vigtigt at mange medlemmer møder

op og fortæller bestyrelsen, hvilke

indsatsområder, der skal satses på i det

kommende år.

LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS 5


Kort Nyt

Udviklingshæmmede som levende bomber

LEV har udsendt nedenstående pressemeddelelse:

Fjernstyrede bombebærere

har intet med selvmord at gøre.

Landsforeningen LEV er rystet over

oplysninger om, at bombebærerne i

Bagdad formentlig var kvinder med

Downs syndrom. Landsforeningen LEV

har i dag (den 2. februar) på sit møde i

hovedbestyrelsen valgt at markere overfor

offentligheden, at terrorismen med disse

oplysninger tager en ny drejning, der gør

situationen endnu mere kynisk og menneskefjendsk.

”Det er fuldstændig uhyrligt, at terrorister

udnytter menneskers handicap

på allergroveste vis. Selvmordsbombere

er i sig selv et ubegribeligt foretagende,

men ondskaben bliver om muligt endnu

mere ubegribelig, når man sender intetanende

mennesker af sted med fjernstyrede

bomber”, udtaler landsformand Sytter

Kristensen.

”Dette må afføde andet end blot en

nøgtern analyse af, at al-Qaeda tilsyneladende

er løbet tør for villige sympatisører

til selvmordsbomber, men derimod en

kraftig fordømmelse fra verdenssamfundet

med FN i spidsen”.

Kørsel til og fra institutioner, skoler og

fritidstilbud

Fra Landsforeningen LEV – formandens nyhedsbrev

(forkortet):

Der er mange rundt omkring i landet,

som oplever store frustrationer omkring

kvaliteten i handicapkørslen. Der er eksempler

på store uregelmæssigheder om-

kring hentning, meget lange køretider og

chauffører, der ikke virker kompetente

til opgaven. Derfor er det vigtigt, at vi

får både indsigt og indflydelse på kommunernes

licitationer på kørselsområdet.

Handicaprådene må på banen, så de, der

ved hvor skoen trykker, kan få indflydelse

på, hvor lang tid børnene må sidde i bussen,

at chaufføren ved hvad det vil sige at

være udviklingshæmmet osv. Det er tankevækkende,

at det i Danmark kræver en

del certifikater at transportere dyr, mens

det blot kræver et erhvervskørekort at

køre med handicappede medborgere.

Bruger og pårørenderåd

Fra Landsforeningen LEV – Formandens

nyhedsbrev:

Mange steder i landet er der oprettet bruger-

og pårørenderåd. Men der er også

stor usikkerhed rundt omkring. Vi har

været i kontakt med en del medlemmer,

som enten har fået at vide, at man ikke

er forpligtet til at oprette bruger- eller

pårørenderåd. Andre oplever at den lokale

institutionsleder ikke er interesseret i at få

oprettet et råd. Men vær opmærksom på,

at kommunerne i følge vejledningen til

loven har pligt til at oprette disse. Der skal

nødvendigvis ikke være bruger- og pårørende

råd på den enkelte institution. Men

kommunen skal lave en struktur omkring

det. Man kan f.eks. forestille sig et fælles

pårørende råd for 3-4 mindre bofællesskaber.

Vejledningen beskriver også rådenes

kompetence. De skal have indflydelse

Fortsættes side 9

LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS 7


på, hvordan dagligdagen foregår. Men

rådene har ikke ledelseskompetencer, som

f.eks. ansættelse af personale. Det er en

vigtig opgave for handicaprådene at få

lagt de overordnede rammer for kommunens

bruger- og pårørenderåd, så det

ikke bliver en diskussion med den enkelte

institutionsleder.

Nu åbner Dansk Center for Rett syndrom

på Kennedy Centret

Fra Landsforeningen LEV – Formandens

nyhedsbrev:

Center for Rett syndrom er baseret på

satspuljemidler, som Kennedy Centret

fik tildelt ved uddelingen i 2006 for årene

2007 til 2010.

Rett syndrom er en sjælden medfødt

neurologisk udviklingsdefekt, der hovedsageligt

ses hos piger. Rett syndrom er

præget af funktionstab i andet leveår,

medførende multiple handicap i form

af mental retardering, spasticitet, rygskævhed,

epilepsi, dårlig trivsel, ubalance

af det autonome nervesystem m.fl. Der

udvikles karakteristiske håndstereotypier.

- Læs mere: http://www.epilepsi.dk/

Beskyttet beskæftigelse - et overset område

i beskæftigelsespolitikken

Fra Landsforeningens LEV – formandens

nyhedsbrev:

Center for Ligebehandling af Handicappede

har afsluttet rapporten ”Beskyttet

beskæftigelse - et overset område i beskæftigelsespolitikken”.

Undersøgelsen peger bl.a. på, at personer,

der er visiteret til beskyttet beskæftigelse,

ikke har de samme lønmodtager

rettigheder, fx muligheden for at optjene

feriepenge, som personer, der er ansat

på det ordinære arbejdsmarked. Der er

tale om et ligebehandlingsproblem, idet

mange af de visiterede borgere føler, at

de udfører et reelt arbejde og derfor ikke

forstår, hvorfor de ikke har de ”almindelige”

lønmodtagerrettigheder.

Centrets undersøgelse har også set på

barrierer og løsningsmuligheder i forhold

til at sikre, at den enkelte borger ikke

pr. automatik visiteres til det beskyttede

værksted for ”livstid”. Her peger undersøgelsen

fx på vigtigheden af, at kommunerne

og de beskyttede værksteder har et

tæt samarbejde omkring udarbejdelse og

opfølgning på handleplaner, bl.a. for at

sikre en løbende opdatering af viden om

den enkelte borgers ønsker, kompetencer

og udfordringer. Meget tyder ifølge undersøgelsen

på, at målgruppen for den

beskyttede beskæftigelse er meget broget,

og at der formentlig er sket en ændring af

målgruppen, så den i dag består af borgere

med en større nedsættelse af arbejdsevnen,

end tilfældet var tidligere.

På baggrund af centrets undersøgelse

vil Det Centrale Handiacapråd, der er

regeringens rådgivende udvalg i handicapspørgsmål,

rette henvendelse til

Velfærdsministeren og Kommunernes

Landsforening.

Rapporten findes her: http://www.clh.

dk/index.php?id=1358

LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS 9


LEV Københavns Kommunekreds

indkalder til

ordinær generalforsamling

Torsdag den 24. april 2008

på Ungdomsskolen i Utterslev

Horsebakken 19, 2400 København N

Med spisning kl. 18.00

og efterfølgende debat og generalforsamling.

Der udsendes et ekstranummer af LEV København

i begyndelsen af april med generalforsamlingens dagsorden

og med kredsens beretning

LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS 11


Mette Faber, medlem af Handicaprådet i Københavns Kommune og medlem af LEV Københavns

bestyrelse.

Handicaprådet i Københavns Kommune

Fra ramme til indhold – vejen til synlighed og borgerens

talerør, der lyttes til

Interview med Mette Faber, der repræsenterer

LEV (gennem De samvirkende

Invalideorganisationer, DSI ) *)

Af Lasse Rydberg

Kommunalreform giver adgang

for handicapråd

Da man skabte det ”nye Danmark” med

sammenlægning af kommuner, nedlæggelse

af amterne og etablering af regioner,

blev der overført flere opgaver til de nye

kommuner bl.a. de opgaver som amterne

tidligere havde i forhold til personer med

handicap, som f.eks. undervisning, bolig,

beskæftigelse m.m.

I forbindelse med udarbejdelse af den

nye kommunalreform var der fra handicapområdet

(medarbejdere, handicappede

og pårørende) en vis bekymring,

om de nye kommuner, der stadig var små

enheder i forhold til de tidligere amter,

kunne klare og endda løfte opgaverne.

Man frygtede at opgaver i relation til

handicappede kunne drukne i kommunernes

øvrige opgaver, at området så at

sige kunne blive nedprioriteret. Og man

frygtede måske mest, at den viden der

var opsamlet i amternes samlede forvaltning

vil forsvinde, når institutionerne og

opgaverne nu blev spredt ud til de nye

kommuner.

Fortsættes side 14

LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS 13


For at imødegå kritikken, vedtog man

ved lov dels at etablere et videnscenter

på landsplan (VISO) og at der i alle kommuner

skulle oprettes handicapråd med

deltagelse fra handicap-organisationerne.

Denne artikel handler om Handicaprådet

i Københavns Kommune.

Handicapråd, hvad er det?

LEV København mødes med Mette Faber,

der er medlem af Handicaprådet i

Københavns Kommune, indstillet af DSI.

Mette Faber er medlem af LEV Københavns

bestyrelse, der har foreslået hendes

kandidatur til DSI. Mette Faber er mor til

en pige med udviklingshæmning. Mette

Faber er uddannet læge, og beklæder i dag

en ledende stilling på et københavnsk

hospital.

LEV København: Hvad er Handicaprådet?

Mette Faber: Handicaprådet er et rådgivende

organ for politikere og forvaltninger,

men så sandelig også et dialogforum

mellem politikere, embedsmænd og brugerrepræsentanter.

Hvorfor er det etableret?

Der er et stort behov for at udvikle synspunkter

mellem brugere, politikere og

embedsmænd. I København har man haft

et Socialt Brugerråd, der har vist sin nødvendighed,

og handicaprådet er en naturlig

aftager af dette. Men mod tidligere så

er Handicaprådet gjort lovpligtigt fra den

1. maj 2006. København var lidt sent om

at komme i gang, så Handicaprådet trådte

først sammen i oktober 2006.

Handicaprådets opgaver

LEV København: Hvad er handicaprådets

opgaver?

Mette Faber: Det behandler alle lokalpolitiske

spørgsmål, der omhandler mennesker

med handicap, med undtagelse

af enkeltsager, og der er nok at tage fat

på. Mennesker med handicap er altid i

mindretal, så det er meget vigtigt, at der

er skabt et organ, der taler for de handicappede

og også for pårørende til handicappede.

Mette Faber fortsætter og siger: Ved at

lovgive arbejdet, får det en slags særlig

status. Det er officielt, man har fået rammerne,

så er det op til os selv at få fyldt

det ud. At politikere i København anser

dette arbejde for vigtigt, kan bl.a. læses

ved, at i rådet sidder der to borgmestre

(Mikkel Warming og Mogens Lønborg),

og at endnu to borgmestre er tilknyttet

som suppleanter (Bo Asmus Kjeldgaard

og Klaus Bondam). Særlig vigtig er det

at socialborgmester Mikkel Warming er

medlem af rådet, da han sidder på en

række af de opgaver vi fokuserer på.

Næsten alt hvad der besluttes, kan få betydning

for personer med handicap

LEV København: Handicaprådet, hvem

rådgiver det?

Mette Faber: Det rådgiver principielt hele

kommunen, alle dets forvaltninger. Den

første opgave var derfor, at få klarlagt,

hvor langt alle forvaltninger var i forhold

til Københavns Kommunes handicappolitik.

LEV København: Hvordan kan man være

sikker på at rådet spørges?

Mette Faber: Et godt spørgsmål. I opstartsfasen

var det ikke hver gang vi blev spurgt,

når der var relevante høringer. Det blev

den første store udfordring for rådet, at

gøre opmærksom på sig selv. I virkeligheden

er der ikke en eneste forvaltning, der

14 LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS


Mette Faber.

i deres beslutningsprocesser ikke kommer

til at berøre en handicapproblematik. Det

er rekruttering af personale, bygning af et

nyt museum, institutionsindretning, by

og vejplanlægning, ja man siger med et

smil, at alt undtagen kloakkerne, berører

handicappede.

LEV København: Det lyder omfattende?

Mette Faber: Den første udfordring er, at

komme på kommunens landkort, at vi

kommer ind i politikernes og embedsmændenes

bevidsthed. De må komme

tilstede og dermed berette om de projekter

de har og inddrage handicaprådet som

rådgiver.

Den næste store udfordring er, at vi

bliver en saglig og faglig høringspartner.

Vi sidder 7 repræsentanter fra forskellige

handicapområder. Jeg har særlig indsigt

i mentale handicap, andre har anden

indsigt, men jeg sidder også som repræsentant

for handicappede generelt, har

jeg pligt til at skabe et høringsnetværk,

når der skal afgives høringssvar. Et så-

dan netværk skal bestå af folk med særlig

viden indenfor forskellige områder

(bolig, uddannelse, arbejdsliv, småbørn

etc.) og være i stand til at reagere hurtigt,

for det er karakteristisk ved høringer, at

de altid går så stærkt. Jeg er optaget af,

at vi som råd bliver en kvalificeret høringspartner.

Kampen om dagsordenen

Mette Faber fortsætter, med baggrund i de

mange opgaver som rådet kan behandle:

Lev har sat en hel del sager på rådets

dagsorden, bl.a. fordi der indenfor LEV

området har været en række særlige sager,

at principiel karakter. Det er en kamp om

at få ting på dagsordenen, der er rigtig

meget vi alle vil have med, og det er et

sundhedstegn for rådet.

LEV København: Hvor tit mødes rådet?

Mette Faber: Officielt ca. 6 gange om året,

Fortsættes side 16

LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS 15


men i realitet bliver det formodentlig

omkring til 10 møder. Vi lægger ofte rådsmøderne

på institutioner, så ved vi mere

om, hvad vi taler om. At der bliver til flere

møder beror også på, at vi har skabt en

slags Cafe, hvor borgerne kan komme til

at tale med rådets og dets medlemmer.

Rådets placering i kommunen

LEV København: Hvem superviserer rådet,

hvor er det placeret i det kommunale

system?

Mette Faber: Det ligger under socialforvaltningen.

Oprindelig ønskede vi, at det

var placeret under Borgerrepræsentationen

for at få så stor overvågning som

muligt. Men vi føler os godt betjent af

socialforvaltningen, hvor mange af de

sager vi behandler også forvaltes.

For rådet er det overordnet vigtigt at

komme ind i processerne så hurtigt som

muligt. Næste års budgetlægning starter

allerede i januar og februar, så det er her

rådet skal ind. Det er en kompliceret proces,

og rådet har derfor fået undervisning

i, hvordan en storkommunes budget er

skruet sammen. Handicaprådet skal her

skærpe sin indsats, for også her, at blive

en vægtig samtalepartner.

Handicaprådet og tydelighed

Måden vi arbejder på er vigtig for, om

vi som organ kommer ud over rampen.

Det betyder bl.a., at vi skal sørge for at

indholdet får betydning for borgere med

handicap. Der er rigtig meget at tage fat på

indenfor LEV området. (Og Mette Faber

nævner bl.a.):

- Problemer med rekruttering og fastholdelse

af personale

- Lange ventelister til bolig for udviklingshæmmede

- Venteliste til aflastning

- Meget få fritidstilbud til voksne udviklingshæmmede

- Besparelser på dagstilbud

- Arbejdslivet for udviklingshæmmede

- Overgangsproblemer fra ung til voksen,

hvor forældre ofte må agere som ”sagsbehandlere”

Behov for opmærksomhed på

handicapområdet

Mette Faber fortsætter: Med sagen om

”Tokanten” (Offentliggjort dagen før

dette interview) og mange andre sager,

synes hele tilgangen til udviklingshæmmede

desværre ikke at have ændret sig

så meget som jeg havde troet. Når det

gælder udviklingshæmmedes rettigheder

og lige muligheder, synes der at være

langt igen. Ja men se på valgmuligheder,

hvis man ikke befinder sig godt på sin

skole, hvor går man hen, der er faktisk

meget få eller ingen valgmuligheder. Den

udviklingshæmmede afhængighed af

forvaltningens tilbud er overvældende.

Hadicaprådet har som overordnet organ

meget at gøre her.

LEV København: Hvad kan du foreslå

bl.a.?

Mette Faber: Det første der skal gøres

er at få vedtaget en pårørendepolitik og

etableret pårørenderåd på alle bosteder.

Pårørende er helt afgørende som sparringspartnere

og ressourcepersoner både

for beboerne og for personalet.

Der skal tilføres mere økonomi til området,

der har været genstand for besparelse

fra år til år. Man kan ikke fastholde

og rekruttere personale til et område der

er så lavt prioriteret, - det kan ende med

at vi ikke har kvalificerede personer til at

passe vores børn. Området er simpelthen

for udsat.

16 LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS


Vi må arbejde på, at få en god kultur,

der hvor man ikke er i tvivl om, hvordan

man gør tingene godt. Og der er man

afhængig af ordentlige rammer, gode vilkår

og ikke mindst uddannelse. Har vi et

ordentlig personale så har de udviklingshæmmede

det godt. Det er med andre

ord, meget centralt at se på, hvordan

personalet har det.

Ny politik

Mette Faber, illustrere sit synspunkt: Der

er institutioner i København Kommune

der er rigtig dygtige, set både udefra og

indefra, det kan man se bl.a.: Sygefravær

- personaleomsætning – budgetoverholdelse

– arbejdsmiljø – tilsynsrapport - til-

fredshedsundersøgelse – kommunikation

(eks. hjemmeside) – samarbejdsorganer

m.m. Men kommunen belønner dem

ikke, alle behandles lige, uanset hvordan

der ageres. Hvorfor er det lykkedes så godt

på Vejle Sygehus? Fordi de afdelinger

der genererer gode forløb og får penge i

overskud i relation til de parameter der

er opsat, får lov til at udvikle sig videre,

og bruge pengene til denne proces. Det

kan ærgre mig, at kommunen ikke har en

politik, hvor det kan betale sig, at være

rigtig dygtige.

*) Pr. 1. januar 2008: Danske Handicap

organisationer, DH.

Fakta

Handicaprådet i København:

Etableret: Medio 2006

Overordnet politik: Københavns Kommunes vedtagne handicappolitik, som

rådet har tilsluttet sig.

Medlemmer af rådet:

7 medlemmer Borgerrepræsentationen - 7 medlemmer fra DSI

Teknik- og miljøudvalget: Monica Thon (B)

Økonomiudvalget: Mikkel Warming (Ø)

Kultur- og Fritidsudvalget: Karin Storgaard (O)

Børne- og Ungdomsudvalget: Signe Goldmann (F)

Sundheds- og Omsorgsudvalget: Mogens Lønborg (C)

Socialudvalget: Thor Buch Grønlykke (A)

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget: Jens Nielsen (A) **)

DSI: Inge Munch (Diabetesforeningen)

DSI: Janne Sander Knudsen *) (Muskelsvindfonden)

DSI: Jørgen Eckmann (Dansk Blindesamfund)

DSI: Karsten Kristiansen (PTU)

DSI: Lisbeth Jørgensen (SIND)

DSI: Mette Faber (LEV)

DSI: Sven A. Knudsen (Dansk Handicap Forbund)

*) Formand **) Næstformand

LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS 17


Opvarmning.

Kærlighed er som når man har spist

for mange chokoladefrøer

”Hey, det handler om kærlighed”

Teater i oplysningens tjeneste, der henvender

sig til unge med udviklingshæmning

Af Lasse Rydberg

Det medspillende publikum

Omkring 40 elever på Ungdomsskolen i

Utterslev, trækker ned mod skolens store

idræts- og festsal. Med en sort skærm er

der skabt et bagtæppe for scenen på gulvet

og foran denne er der plads til publikum,

ikke mageligt, nej der er lagt op til at spillet

på scenen og publikum forudsætter

hinandens aktive deltagelse. Vi ved det,

for vi har forberedt os på, hvad det er vi

skal se, og hvad der forventes af os. Vi har

før forestillingen skulle tage stilling til,

hvad vi oplever som kærlighed, hvad der

er en god kæreste, hvad ret til egen krop

egentlig betyder og flere spørgsmål.

Det summer af forventning hos de

unge, der er på vej eller har trådt de første

trin i oplevelse i kærlighedens gådefulde

og besværlige land. Men først skal de

varme op.

Publikum skal også varme op

Det kommer ikke bag på nogen, at en

Fortsættes side 20

LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS 19


Spillet er stoppet – publikum deltager aktivt i at digte videre på historien.

skuespiller skal varme op før en forestilling,

mentalt og fysisk, men at publikum

også kan varme op er afgørende, når publikum

nu også skal være deltagende.

De tre skuespillere stiller op til fælles

opvarmning. Først skal vi varme øjnene

op, vi skal øve os i at se, det kan godt

være vi kan se, men det nytter ikke, hvis

vi ikke ser det vi skal se. Se din sidemand

i øjnene et øjeblik, lidt generte bliver

nogle, men det gik. Se nu sidemanden

længe i øjnene, det bliver svært, nogle

vil ikke, nogle kommenterer øvelsen som

latterlig andre som dumt, men mange

anerkender at det var godt, selv om de

kom til at fnise og rødme.

Vi taler dansk også på scenen, men

vi taler også et sprog med hele kroppen

og med ansigtet, uden ord. Nu skal vi

øve os i at sætte ord på dette sprog. Det

går forrygende, de unge er helt med på,

hvad det betyder når kroppen er åben og

rettet mod publikum og når den lukker

sig og forsøger at gemme sig selv. Snart

sættes der historie på kropsudtrykket, og

eleverne kan med præcision, afgøre om

”han er helt væk” og ”hun er helt blød

i knæene” for kærlighed handler om,

som også teatret her, at kroppen måske

fortæller en anden historie end den der

kommer ud af munden.

Forumteater - en særlig teaterform

Forumteater er en teaterform udviklet

med det formål, at involvere publikum i

løsning af de konflikter, udfordringer og

muligheder, der opstår i spillet på scenen.

Det er skuespillerne der er de første, der

sætter spillet i forhold til det tema, der er

på dagsordenen. I denne teaterform stopper

forestillingen altid, hvor konflikten,

udfordringerne og mulighederne er størst,

og med dette udgangspunkt går selve

forumarbejdet i gang, hvor publikum

20 LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS


aktivt involveres med henblik på, ud fra

deres præmisser, at løse forestillingens

problemstilling.

Første scene *): Flirt

Forestillingen spilles af tre professionelle

skuespillere, Anne Gerd Sindballe, Mitte

Marie Wagner og Morten Andersen og

dialogen med publikum styres af en professionel

spilleder Henrik Lauge.

Først taler en af skuespillerne med publikum

om, hvad det er at flirte, Det er der

god enighed om, for det er vel den del af

kærlighedslivet de alle har taget hul på.

Så går spillet i gang, to unge menneskers

møde. På et tidspunkt stopper spillet og

publikum anmodes om at komme med

forslag til, hvordan han eller hun kan

flirte. Skuespillerne spiller forslaget. Næ-

I dialog med publikum.

ste gang bliver forslagsstilleren bedt om

at komme på scenen og vise, hvad han

ville sige og gøre. ”Vil du danse?” foreslår

en ung mand – en anden vil byde på øl,

men kan ikke få det, for ingen alkohol

her – en tredje går op på scenen stiller sig

foran skuespilleren og bukker, det var det!

Og alle klapper, for ingen havde forestillet

sig, at han også var en igangsætter.

Anden scene: Kærester

Hvornår er man kærester, hvordan kan

man mærke at man er kæreste, kan man

have flere kærester… der er mange spørgsmål,

og dem spilles der op til. Scenerne

spilles, rollerne skiftes, en mor sidder på

Fortsættes side 22

LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS 21


sin søn, som er chanceløs i kærlighedslivet,

en fyr har flere kærester, det gi’r

adgang til hans drømme om at være aktiv

ved musikken i klubberne. Spillet stoppes,

genspilles i ny variant efter mange

forslag, publikum ofte på scenen for at

vise deres forslag til at løse konflikten,

eller få gang i kærligheden. Og i dialogen

om, hvordan man kan mærke man er

kærester, svarer mange, ”man bliver rød

i hovedet”, og det bliver de faktisk, og

en ivrig ung mand ved det ret nøjagtigt

for det er ”som man har spist for mange

chololadefrøer.”

Tredje scene: Grænser overskrides

Rasmus følger Pernille hjem til hendes bosted.

Hun vil helst sige farvel i gadedøren,

men Rasmus lokker sig med hende op i

lejligheden, efter at have konstateret, at

der ikke er pædagoger i huset. Han konstaterer

at hun har et sprit nyt flot TV, som

hun stolt beretter, at hun har fået foræret,

og da han spotter at hun har en DVDafspiller

og mange dvd´er, spørger han

om hun har pornofilm, senere forsøger

han at få kys og mere end dette…

Nu gælder det om at være varmet op og

se, så publikum bliver bedt om at stoppe

forestillingen når de synes at grænser

overskrides, og jeg skal love for, at de er

som de mest følsomme seismografer.

Fjerde scene: Lokkeren

Rasmus og Sofie går på nettet, de praler

lidt med hvor mange kontakter de har,

Rasmus 48 og Sofie 62. Sofie har lagt billeder

af sig selv på siden og en dag får hun

en ”god” kontakt: ”Du ser helt vildt sød

ud. – Vil du være med til at ride mine nye

islænder (hest) til, så kan du tjene 2000

kr.” ”Det skal du ikke”, siger Rasmus, men

Sofie er vild i varmen, ”han er kun to år

ældre end mig, og 2000 kr. jeg kan få det

lækre tøj jeg ikke har råd til.”

Rasmus mener at han lyver, men Sofie

siger: ”Nej, folk med heste lyver ikke!”

Historien fortsætter, og til sidst må Sofie,

indse at hun har givet ham sit rigtige

navn og telefonnummer, hun må simpelthen

komme ud af det. Og til det får

hun publikums hjælp, der er konkret og

kontant, de har nemlig for længst lugtet

den lunte Sofie ikke kunne lugte.

Der er flere scener. Forestillingen varer

tre timer med to gange 10 minutters

pause, men på nær en enkelt falder ingen

fra, de er lige aktive fra første scene til

sidste.

Publikums rolle

Da man spørger eleverne, hvad der har

været godt, fokuserer mange på, at have

været oppe på scenen og være sådan

smart, nogle bare det, at de kom op på

scenen og høstede bifald for deres mod.

Det er som alle ved, at man vurderer hinanden

efter forudsætninger. Mange er

optaget af genkendeligheden, de er så

at sige blevet dus med Pernille, Rasmus,

Thorbjørn, Peter, Kathrine og hvad nu

rollerne hedder. Det er underordnet om

det er den samme skuespiller der optræder

i tre forskellige roller, det er rollen man

forholder sig til, som den virkelighed

den er bragt ind i, gennem samspillet

med publikum. For rollerne udvikler sig

i samspillet med mig og de andre i salen,

vi får et medejerskab til konflikterne og

deres løsning.

”Hey, det handler om kærlighed”:

Et projekt

Teaterforestillingen er et led i et projekt,

hvor man vil udvikle nye formidlingsformer

indenfor seksualoplysningsområdet,

22 LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS


specielt med henblik på oplysning og information

til unge med udviklingshæmning.

Her har man så valgt forumteatret

som arbejdsform.

På baggrund af en kreativ analyse og

en evaluering af projektet vil der blive

udsendt en rapport. Det primære er, at

vurdere, hvordan denne oplysningsform

er relevant i fremtidens seksualundervisning

indenfor specialområdet.

Evaluering eller forsøg på en anmeldelse

Jeg skal ikke anmelde forestillingen, men

kan ikke dy mig, for på den måde at give

et lille bidrag til evalueringen.

At fastholde ca. 40 unge med udviklingshæmning

i tre timer kræver noget

særligt. Ikke kun gode historier, ikke kun

genkendelighed, ikke kun underholdning,

men skuespillere der kan træde ud

og ind i rollerne, så de opstår med en

forbavsende troværdighed, og så alligevel

bevare sig selv som skuespillere, det

kræver en særlig spillestil, der er svær,

en slags skuespilkunst hvor man holder

rollen foran sig og samtidig i sig, som

at opbygge en aftale med publikum, at

de former og udvikler rollepersonernes

personlighed. Og det forudsætter en spil-

leder der er en kunst i sig selv, for det er

ikke en ordstyrer, men en instruktør og

dramatiker der spiller med publikum.

Ingen var bange for at give bidrag og de

fleste fandt det OK at gå på scenen og

stå der lidt ”nøgen” foran alle sine venner

i et spil om det, der lige nu er meget

svært, kærlighed. At tale om det, man for

nogle måneder siden syntes var det mest

klamme man kunne begive sig ud i.

At projektet denne dag synes lykkedes,

fandt jeg i, at der var en stor konsensus

om, hvad det handler om, ikke mindst

til retten over ens krop og hvornår man

overskrider grænser – ingen der forlod

salen var i tvivl om mange af kærlighedslivet

vanskelige spilleregler.

Fakta

Projektleder:

Mette Marie Wagner, cand. mag, skuespiller

og dramapædagog

Nynne Ubbe, stud mag i teatervidenskab

og ansat på LAVUKs fritids- og ungdomsklub.

Forankring:

Projektet er blevet forelagt Dansk Handicap

Forbund samt Landsforeningen LEV.

Begge organisationer har skriftligt tilkendegivet

at de bakker op om projektets ide

og grundlag.

Finansiering:

Projektet finansieres af Socialministeriets

Satspuljeordning, IOF Invalidernes

oplysnings-forbund og LAVUKs administrationsfond.

*) Anvisning af scener relaterer ikke nøjagtig

til numrene på forestillingens scener.

LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS 23


Hvorfor dyrker børn og unge

i København ikke idræt?

Af Dorte Mørk *)

I KIFU (Københavns Idrætsforening for

Udviklingshæmmede) undrer vi os! Hvordan

kan det være at vi ikke har et ungt

fodboldhold, og hvorfor er vores voksenhold

efterhånden oldboys? Hvor er

de unge kvinder der kan lide at danse,

og hvorfor er vores svømmere snart pensionisthold?

Er det fordi yngre udviklingshæmmede

har bedre tilbud end KIFU, eller

er det fordi de ikke går til nogen form

for idræt.

Interesserer de sig ikke for sport, eller

kan de ikke lide foreningslivet?

Eller mangler der opbakning fra forældre

og pædagoger til denne side af

tilværelsen?

For faktisk tror vi ikke på, at det er interessen

der mangler. Hvis vi ser på vores

sportsskole for børn, er der ca. 45 børn

der har en dejlig uge med at spille fodbold

og lave dans og gymnastik. Til skolernes

Fortsættes side 27

LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS 25


Idrætsdag ser vi mange glade børn, der

bevæger sig. På værkstedernes idrætsdag

er der bl.a. en hel fodboldturnering for

mænd i København og Frederiksberg.

Men når vi tager til stævner rundt i

Danmark med vores KIFU’er, er vi snart

pensionistforeningen på tur.

Dette er selvfølgelig sat på spidsen – vi

har også yngre medlemmer. Men vi mener

faktisk at mange børn, unge og yngre udviklingshæmmede

går glip af et fantastisk

tilbud. Her er en sammenhæng hvor der

er meget stolthed, anerkendelse, krav og

glæde. Her er muligheder for en identitet

som idrætsudøver – jeg er KIFU’er. Se bare

hvor meget stolthed der er forbundet med

at bære vores tøj, tasker m.m.

Vi ved jo godt at der er mange problemer

forbundet med at have børn med

et handicap. Men I skulle bare vide hvor

meget glæde der er i, at sidde på sidelinjen

ved en fodboldkamp – og råbe: ”godt

gået”. Eller se ens barn/beboer lave en

danseopvisning for mange mennesker.

KIFU bruger mange frivillige i bestyrelse

og til træning. Det kan vi fordi

KIFU’s arbejdet er livsbekræftende. Vi

får lov til at få del i, at et menneske får

mere selvtillid, i mødet med os.

Og denne glæde skulle forældre og

pædagoger tage at opleve selv.

*) Artiklen er på Dorte Mørks helt egne

vegne.

Dorte Mørk er ansat ved KIFU efter tidligere

at være tilknyttet som frivillig. Hun har tidligere

arbejdet som pædagog i Københavns

Kommune.

INVITATION

P.S. Hvis I vil se lidt nærmere på os:

Er vi altid glade for gæster til vores årlige Idrætsdag.

Det er i år lørdag d. 26. april på Sankt Annæ Gymnasium.

Der er indmarch kl. 12.

LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS 27


Tokanten

Kronik

En sag - en refleksion

Hvad skal der til for at behandle alle mennesker

ligeværdigt?

Af Lasse Rydberg

Tokanten

Tokanten er en umulighed, og alligevel

et ord der knytter sig til en kunst der var

ekspressiv fabulerende og i dag: et møde

mellem to parter. At kalde et botilbud

for Tokanten er på en måde smukt, det

er stedet hvor man mødes, i dets mest

intense form, mødet mellem to, og det

tager det særlige ved tokantmødet med

sig, at det ofte er de uforenelige elementer

der mødes.

Tokanten er også et botilbud for voksne

med udviklingshæmning, der i særlig

grad har brug for støtte, hjælp og opsyn.

Tokanten endnu et botilbud, hvis dagligdag

og liv er udstillet i pressen, fordi

dens ledelse ikke, som man skal over for

myndighederne, har indberettet de overgreb

der er gjort mod beboere. Nogle i

nødværge og mange i afmagt.

En kompleks situation

I sagen om Strandvæget i Nyborg, så

vi hvordan medarbejderne, havde deponeret

deres ansvar til at have respekt

for beboerne, de så dem ikke mere som

medmennesker, men som nogle de skulle

holde i live, og ellers få dagene til at gå

uden mål og med. Det var et stort chok

at se disse billeder, af en verden man tro-

ede man havde sagt farvel til gennem de

sidste 50 år, fra og med forælder opgøret i

1940erne og 50erne der dannede grundlag

for etableringen af Landsforeningen

Evnesvages Vel.

Strandvænget og andre lignede afsløringer

kan give anledning til at tro,

at det kan være helt generelt problematisk

at behandle mennesker med svære

funk tionsnedsættelser respektfuldt og

humant. Mange bosteder gør sig umage

og viser, at nok er det svært, men at der

findes muligheder for at skabe et respektfuldt

samvær, der gør livet for beboerne

synligt for omverdenen og for det meste

til glæde for dem selv.

Men med disse sager, står det klart, at

vi endnu mere end vi hidtil har gjort, må

afdække, hvad det er der skal til for at

behandle alle mennesker ligeværdigt. Det

vil inddrage grundsynsmæssige, etiske,

økonomiske, materielle, videnskabelige,

erfaringsbaserede og ressourcemæssige

faktorer. Det er Birgit Kirkebæk der peger

på dette, i sin seneste bog ”Uduelig og

ubrugelig”, der handler om de udviklingshæmmede

der er blevet udskilt og

isoleret på baggrund af deres handicaps

sværhedsgrad.

Fortsættes side 30

LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS 29


Skyld og skud

Nogen må have skylden, når der afsløres

forhold, vi ikke troede på fandtes, selv om

vi måske frygtede det. Især det sidste må

vi ikke glemme, det gør os ansvarlige. For

frygter vi, at der er noget der måske ikke

er som det skal være, er vi forpligtet til

at tale det ind i vores faglige og politiske

samtale.

Skylden er derimod det hurtige skud,

der efter en tid kan opleves som et vildt

skyderi. I den aktuelle sag om Tokanten,

har borgmester Mikkel Warming stået

mere end for skud især politisk. Ledelse

og personale har stået for skud, og nogle

ramt endog alvorligt. Tilsynet er blevet

mistænkeliggjort og bør erstattes af eksternt

tilsyn, og endelig skyder næsten alle

på, at mere tilsyn hjælper. Så når nogle

er afskediget, mange rejst, nogle slikket

sine sår, færre vil søge jobbene, der er

udarbejdet tidskrævende administrative

evalueringssystemer, og procedurer for

tilsyn….. så er vi ikke kommet videre

med at afdække, hvad der skal til for at

behandle alle mennesker ligeværdigt.

Det politiske ansvar

Borgerrepræsentationen fastsætter rammerne

for den virksomhed et botilbud er.

De beslutter økonomien, boligens standard,

ressourcer, budgetter etc. Det politiske

system står med et ansvar for, om de

rammer de nu har besluttet, kan leve op

til de forventninger de har. Måske passer

forventninger til de politiske beslutninger

om rammer og økonomi, men vi er ikke

klar over det, før vi matcher det med de

forventninger vi har som forældre, som

beboer og som medarbejder. Måske er den

politiske samtale og den politiske realitet

ikke i overensstemmelse. Så det er et felt,

hvor alle let kan skyde på hinanden.

Oplevelsen af politikkens realiteter

Forældre, beboere og vel især medarbejdere

oplever, at de hele tiden medvirker

i et felt, hvor beskæringer, besparelser,

fusioner er den politiske dagsorden. Signalet

med denne dagsorden kan nemt

blive oversat til, at det vi gør ikke er så

vigtigt. Især fordi mange af de politiske

beslutninger opleves som en derespekt

for arbejdet. De tror ikke på, at det vi gør,

har behov for ressourcer, for ændringer

i rammer, for nytænkning, der kun kan

klares med lidt mere end et slag på skulderen

og selvforvaltning.

Bosteder der gør det rigtig godt behandles

på samme måde, som dem der

har store vanskeligheder, og som trænger

til hjælp. Det er som om det forvaltningsmæssigt

er ligegyldigt om man tager sig

sammen og vil gøre det godt, eller (som

jeg har oplevet mange gange) lad det

stå til med uduelighed, ligegyldighed på

grund af fejlagtig ledelse. Det kan godt

være man ved, hvor det er og langs ad

vejen gør noget, men det er oplevelsen

af, at selv om man vil gøre en forskel, så

kører ”grønthøsteren” ind over en, og

snupper de penge man havde afsat til

netop at gøre forskellen til en fortælling

om, hvordan det kan gøres. Hvor længe

bevare man modet og håbet?

De udskilte

Tokanten er et eksempel på, at man stadig

i dansk socialpolitik udskiller de sværest

handicappede til særlige boenheder. Det

er en fortsættelse af en mere end 120

års tradition, der byggede på, at gemme

disse mennesker væk. Det siger vi naturligvis

ikke i dag, men vi fortsætter med

at udskille dem til særlige boenheder.

Det kan være, at der på et praktisk plan

kan italesættes en forklaring på dette.

30 LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS


Men man skal være opmærksom på, at

det er et led i en uafbrudt tradition, som

har sin egen fortælling, historien om at

blive tiet ihjel.

Tokanten har således skullet løse en

opgave, der er særdeles vanskelig, fordi

man igennem historien, ikke har sat fokus

på, hvordan den kunne løses på ny

måde. Med normaliserings ideen, der

opstod for 50 år siden, troede man på,

at man via at leve så nært det normale

som muligt markant kunne ændre forholdene

for disse mennesker. Så nær det

normale har for Tokantens beboere, stort

set ikke været eksisterende. De har levet

i en centralinstitution (anstalt) selv om

man senere har italesat den, som mange

selvstændige boliger.

Rammerne – beton der stod

Tokanten er et sted, der for ca. 25 år siden

afløste sovesalen med et værelse. Et sted

der med sine rammer, fik ombudsmanden

til for nylig, at stille en række krav til boligen

som et værdigt sted. Stedet byder ikke

på værdighed, der er fælles toilet og bad

på gangen for kvinder og mænd, der ofte

ikke tør sidde for lukket dør. Hvem kan,

der er angst, usikker, bange, vred… opføre

sig værdigt, i et sådant hus. Værelse, ak

ja, ikke med tekøkken, køleskab…hvem

lærer noget om at bo i bolig. Brede lange

gange, skakte der forplanter angstens råb,

og smitter.

Personalet der tabte

Jeg kan se mig selv på stedet. Jeg kan se,

at der gøres meget, mange fotos fortæller

om, at der iværksættes så meget man

kan klare. Ja, jeg har set det, men det er

nogle år siden, men det var den samme

leder, som nu er afskediget. Intet virkede

forstilt. Jeg kendte ret meget til nogle af

beboerne, og reflekterede over, hvor svært

det mon var, for personalet.

Og svært har det været, forstår jeg.

Det er uforståeligt at forstanderen ikke

har fremsendt indberetning om overfald,

men det endnu mere uforståelig, at forvaltningen

ikke har reflekteret over dette

og hermed indirekte svaret Tokanten.

Indenfor andre områder, der arbejder

med personer, der kræver særlig hjælp,

der har man for længe, længe siden, indarbejdet

efteruddannelse og supervision

af medarbejderne, som en del af arbejdet.

”Tag del eller la´vær.”

Det er mig en gåde, at de medarbejdere,

der i Danmark skal arbejde med

det sværeste handicappede ikke indgår

i en arbejdsproces, hvor det er en del af

arbejdet at få uddannelse og supervision

til at få faglig og personlig indsigt i, at løse

opgaver som er nok de sværeste man kan

tilbyde socialmedarbejdere.

LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS 31


Hvis du vil

klage

Socialforvaltningen fører tilsyn med døgninstitutioner,

opholdssteder, bo- og dagtilbud samt krisecentre.

Konsulenter fra Kvalitets- og Tilsynskontoret kommer på

tilsynsbesøg for at sikre, at rammerne og vilkårene er i orden,

og at beboerne trives og får den omsorg og støtte de har

behov for.

Ved besøgene har børn, unge og voksne og deres pårørende

mulighed for at tale med konsulenterne.

Hvis du ikke mener, du er blevet behandlet godt

nok, kan du i første omgang tale med ledelsen

af tilbuddet. Hvis dette ikke hjælper, kan du

henvende dig til Kvalitets- og Tilsynskontoret.

Du kan skrive direkte til os. Du kan også

bede lederen eller personalet om hjælp til at

kontakte os.

I folderen ”Hvis du vil klage over døgninstitutionen,

opholdsstedet, bo- og dagtilbuddet

eller krisecentret” kan du læse

mere om formålet med tilsynet.

Socialforvaltningen Kvalitets- og Tilsynskontoret Bernstorffsgade 17, 3.sal 1592 København V.

Telefon: 33 17 34 77 E-mail: SOF_tilsyn@sof.kk.dk

LEV KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS 33


»Vi kan mere end du tror – men vi behøver din hjælp«

Medlemskontingent: sæt venligst X Pensionister/Studerende

kr. 2000,00 livsvarigt med blad kr. 85,00 årligt med blad

kr. 175,00 årligt med blad kr. 125,00 årligt for par med blad

kr. 250,00 årligt for par med blad kr. 50,00 årligt uden blad

kr. 100,00 årligt uden blad

kr. 800,00 årligt for forening med blad Betal først, når girokortet modtages.

Undertegnede ønsker at blive medlem af LEV København-kredsen

Skriv venligst med blokbogstaver:

Landsforeningen LEV

Navn:

Adresse:

Kløverprisvej 10 B

+++ 5019 +++

2650 Hvidovre

Postnummer: By:

Telefonnummer:

Landsforeningen LEV arbejder blandt andet for:

at voksne udviklingshæmmede skal have ret til meningsfyldt

arbejde og/eller beskæftigelse ud fra egne

forudsætninger og ønsker

at alle udviklingshæmmede har ret til kultur- og fritidstilbud

alle udviklingshæmmede mennesker har ret til ægteskab,

samliv, sexliv og fællesskab

at alle mennesker - uanset handicap - har lige ret til livet

udviklingshæmmede børn, unge og voksnes ret til

kvalificeret undervisning og uddannelse

- ud fra egne præmisser

voksne udviklingshæmmedes ret til egen, velindrettet

bolig med stabil og kvalificeret hjælp

LEV København v/ Steen Stavngaard Monrads Allé 46 2500 Valby

Tlf. 36 46 37 83 E-mail: ss@sankt-annae.dk

Udvikling for udviklingshæmmede

More magazines by this user
Similar magazines