Samlet årsplan for 7.y - Tingagerskolen

Årgangsårsplan for 7, y
Skoleåret 2012-2013
Lærerteam: JA, JO, TJ, SB, AM, LH, SH
7. klasserne er dannet efter to introuger med principper om at tilstræbe en ligelig fordeling af
fagligt, praktisk og socialt stærke og svage elever samt tilstræbe et lige antal af køn og skoler.
Eleverne kommer fortrinsvis fra Tingagerskolen og Tre Ege Skolen.
7. y består af 21 elever – 10 piger og 11 drenge.
7. årgang er i år med i et forsøg, hvor undervisningen vil foregå digitalt. Hver elev har derfor fået
udleveret en tablet, og undervisningen vil foregå fra digitale platfome, via I-bøger, bøger på pdf-fil
og andre netbaserede undervisningsmaterialer.
7. årgang vil ligeledes arbejde med de 24-styrker, som et gennemgående tema i alle fag. Se
nedenstående oversigt
De 24 styrker er et anerkendende psykologisk materiale, som skal understøtte eleverne i deres
selvværd og gøre dem i stand til også at se styrker i deres medmennesker. Vi vil på 7. årgang bruge
dette materiale til at skabe unge mennesker, der er bevidst om deres styrker, og som er i stand til at
finde styrker hos deres medmennesker.
Fag- og arbejdsmål 2012 -2013:
at modtage de udfordringer et digitalt læringsmiljø giver
at udnytte tiden godt
at være grundig og gå i dybden med tingene
Vi vil løbende evaluere ovenstående i klassens tid, på teammøder og til elevsamtaler
Værdimål 2012 -2013:
Det er vigtigt for os:
At eleverne gennem arbejdet med de 24 styrker bliver bevidste om egne styrker, og at de
dermed øger deres selvværd
At eleverne gennemarbejdet med de 24 styrker finder nye styrker, som er gode for den
enkelte at arbejde på.
At eleverne gennem arbejdet med de 24 styrker ser styrker i deres medmennesker og dermed
styrker fællesskabet og højner den positive tilgang til hinanden.

Vi vil løbende evaluere ovenstående i klassens tid, på teammøder og til elevsamtaler
Eleverne har ligeledes udarbejdet nogle mål for deres samvær i klassen:
Handleplan:
Handleplan for de enkelte fag udarbejdes af faglæreren – Kan ses nedenfor.
Tingagerskolen, den 31.august 2012
Jens Verner, John, Tage, Lauge, Sanne, Allan M og Susanne
Årsplan for 7,Y i dansk:
Temaer, forløb og emner vi skal igennem.
- Introduktion – til arbejde med Tablet
- Mig selv – fokus på individuelle læringsstile jf. læringsprofil, selvbiografi etc.
- Novelleforløb
- Gyserforløb
- Læseforståelse (Fokus på læsehastighed, læseteknikker, læseforståelse, notatteknik -
Forøgelse af ordforråd m.m).
- Nyhedsformidling afsluttende med medieugen
- Kortfilm
- Projekt
- Digital romanlæsning (vi skal læse tre romaner)

Pædagogiske og didaktiske overvejelser:
Undervisningen vil være en vekselvirkning mellem induktiv og deduktiv undervisning.
- Indhold: Eksemplarisk valgt ud af undertegnede, eleverne vil gives medbestemmelse i så
stort et omfang, det er muligt og hensigtsmæssigt.
- Formål: At gøre eleverne til fagligt dygtige, kritiske, selvstændige tænkende mennesker og
aktive demokratiske samfundsborgere.
- Mål: Se overordnede- og danskfaglige mål.
- Læreprocessen: Medbestemmelse – eleverne vil gennem året gives/tilbydes indflydelse på
valg af romaner, arbejdsmetoder samt sammensætning af grupper. Samarbejde og aktiv
deltagelse er essentiel.
- Form/Metode: Projekt, problemorienteret, værksteder, klassebaseret, grupper, par,
individuelt, fremlæggelse samt differentieret arbejde m. fokus på de mange intelligenser.
- Evaluering: Refleksionslog, skriftlige afleveringer, mundtlige procesorienteret evaluering
Overordnede mål:
Eleverne skal (forsøge at) tilegne sig følgende kompetencer –
- Lytte
- Samarbejde
- Argumentere
- Tage kritisk stilling (Undres/stille kritiske spørgsmål)
- Tage ansvar
- Aktiv deltagelse
- Indgå kompromisser
Specifikke danskfaglige mål:
- Eleverne skal videreudvikle deres genrebevidsthed.
- Videreudvikle skriftsproget. (fiktive og ikke-fiktive genre – ”den gode historie”)
- Videreudvikle analytiske og vurderende kompetencer
- Udvikling af forskellige læsestrategier

- Udvikling af personlig og kulturel identitet – forstå sig selv, både indre og ydre. (
litteraturlæsning
- Videreudvikling af grammatiske færdigheder
- Videreudvikle retstavningskompetencer
- Lære at indsamle og bruge relevant materiale
- Lære at strukturere omfattende stof
- Tage notater
- Lære at arbejde kildekritisk
- Lære at samarbejde om løsning af en opgave
- Lære at evaluere/ give og modtage respons
- Lære at arbejde med og bruge tablets
Vi lever i en verden, hvor der hele tiden stilles større og større krav til det enkelte individ. Vi skal
være omstillingsparate, innovative, kreative, kunne indgå i dialog, lytte, argumentere, være
selvstændige, selektive deltagende mennesker, men vi skal også kunne samarbejde og indgå i
komplekse og hurtigt skiftende fællesskaber.
For at kunne implementere bare en del af disse krav, mener jeg, at det er vigtigt, at undervisningen
og læringen bærer præg af metoder og indhold, der fremmer disse egenskaber hos den enkelte elev.
For mig er Dansk derfor et dannelses- og kommunikationsfag, hvor eleven ud fra den læreproces,
metode og det indhold der eksemplarisk vælges af læreren gennemgår en faglig, personlig og social
proces. For at opnå ovenstående mener jeg, at en vekselvirkning mellem dannende tekster og
selvstændigheds- fremmende arbejdsmetoder er den bedste måde, at give den enkelte elev mulighed
for senere i livet at kunne honorere nogle af ovenstående krav.
Litteraturlæsning (skøn- og faglitteratur) er vigtig, fordi den er personligt dannende, eleverne
udvikler personlig og kulturel identitet, men også fordi sproget er et centralt kommunikations- og
erkendelsesmiddel. Litteraturen er desuden med til, at udvikle elevens historiske viden og
bevidsthed, den er med til at skærpe den sproglige viden (skriftlige som mundtlige). Det er vigtigt at
vælge eksemplariske tekster ud, der kan være med til at gøre eleverne deltagende, levende og
nærværende.
Jeg er meget inspireret af den litteraturteoretiske, pædagogiske, didaktiske og metodiske tilgang
som hedder læserrespons.

Litteraturteoretisk er den inspireret af receptionsteorien, hvor modtageren er i fokus. Betydningen
opstår når læseren møder/afkoder teksten. Betydningsdannelsen er her subjektiv, dvs. afhængig af
læseren, vigtigt hvad der sker inde i hovedet på læseren, når han møder teksten, her er ingen
mesterfortolkning, dvs. at eleven kan argumentere imod lærerens fortolkning af den enkelte tekst.
Litteraturpædagogisk er den inspireret af den konstruktivistiske læringsteori, hvor selvdannelse dvs.
det aktive og reflekterende individ er i fokus. Den arbejder bl.a. med kulturel refleksion, hvorfor ser
litteraturen ud i vores samfund som den gør? Vygotskys kritiske teori er her meget relevant – der
fokuseres meget på handlekompetence via meddigtning, videredigtning osv. Eleverne er her aktive,
deltagende, den induktive undervisningsform er i højsædet.
Litteraturdidaktisk – kreativitet er i fokus, det er vigtigt, at mennesket er kreativt og skabende,
teksten bruges som anledning, det er ikke resultatet, men processen der er det vigtige. Der lægges
op til brug af åbne og flertydige tekster.
Litteraturmetodik – her er elevens egen produktion i fokus f.eks. videredigtning, meddigtning,
omskabende og medskabende osv. Kreative læreprocesser er vigtige. Analysen er ikke så vigtig i
sig selv. Metoden de 5 spr. Eleverne skal her have en forholdsvis stor forforståelse – Læserrespons
pædagogikken/metoden kan forfordele stærke elever – vant til at læse hjemme fra – Derfor vil
ovenstående pædagogiske tilgang også blive suppleret med den nykritiske.
Den nykritiske litteraturteori lægger vægt på, at teksten er en autonom helhed dvs. at her er teksten
det relevante, hvor det i læserresponsteorien var læseren. Vigtigt at finde meningen/temaet med
teksten – objektiv.
Litteraturpædagogisk har nykritikken et holistisk menneskesyn dvs. et åndeligt syn på mennesket –
humanistisk dannelsesideal – hvor mennesket er i centrum. Litteraturen er almendannende og
eksistentiel, mennesket har en fri vilje. Den er autoritær og normativ – reproduktion af borgerlige
dannelsesidealer. Man når erkendelse og forståelse gennem kunsten/teksten.
Litteraturdidaktik – her lægges vægt på faglige redskaber, (nærlæsning) – indhold ”svære” tekster,
dykke ned i teksten. Oplevelse og refleksion.
Litteraturmetodik – her lægges fokus på analysen – mesterfortolkning, lærerens fortolkning er den
rigtige, dvs. der er kun en måde at fortolke og læse en tekst på
Ved at arbejde projekt- og problemorienteret vil eleverne tilegne sig kundskaber, færdigheder,
handlekompetence samt demokratiskdannelse. Eleverne vil have mulighed for, at forbedre deres
evne til at samarbejde, lytte, reflektere, argumentere, men de vil også være tvunget til at indgå

kompromisser for at få det bedst mulige resultat ud af deres samarbejde. Denne arbejdsform stiller
større krav til deres eget personlige ansvar via indsamling og strukturering af materiale, hvilket
tilgodeser muligheden for udvikling af selvstændighed.
Socialt:
- Eleverne skal tale ordentligt til hinanden.
- Eleverne skal respektere hinandens forskellighed, hvad angår holdninger, personlighed og
faglighed.
- Eleverne skal passe på hinanden og skolen.
- Eleverne sørger for at klasseværelset og skolen behandles ordentligt.
Mine forventninger til eleverne:
- At der kan undervises i en rar og hyggelig tone.
- At man overholder aftaler om f.eks. tidspunkter, afleveringer, fælles regler, lektielæsning
osv.
- At eleverne laver sit skolearbejde/sine lektier så godt, man overhovedet kan.
- At eleverne deltager aktivt og positivt i undervisningen samt i skolens øvrige aktiviteter.
- At eleverne har sine ting med.
- At eleverne stiller krav til kvaliteten af eget arbejde.
Fællesmål/trinmål – efter 9. klassetrin
Det talte sprog:
- Bruge talesproget forståeligt, klart og varieret i samtale, samarbejde og diskussion
- Vælge den mundtlige genre, der passer bedst til situationen
- Lytte aktivt og forholde sig åbent, analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling
- Bruge hjælpemidler, der støtter komunikationen, og gøre sig fri af manuskript
Det skrevne sprog – læse:
- Læse sikkert og med passende hastighed i både skønlitterær og faglig læsning

- Benytte varierende læsemåder afpasset efter formålet – oversigtslæse, punktlæse og nærlæse
- Fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af understregning, mindmap, referat, resume´
og notater
Det skrevne sprog – skrive:
- Vælge den fiktive eller ikke-fiktive genre, der passer bedst til skriveformålet
- Skrive sammenhængende, klart og forståeligt om fantasi, følelser, tanker, erfaringer og
viden i en form, der passer til situationen
- Indsamle stof og disponere et indhold på en måde, der fremmer hensigten med
kommunikationen
- Styre skriveprocessen fra ide til færdig tekst
- Give respons på andres tekster og modtage respons på egne tekster
- Bruge skrivning bevidst og reflekterende som hjælpemiddel i andre sammenhænge som
logbog, hurtigskrivning og notater
- Eleverne skriver og tilrettelægger flere og flere tekster på computeren, der også anvendes til
søgning af information
Sprog, litteratur og kommunikation:
- Kende forskellige genrer og deres blandingsformer inden for fiktion og ikke-fiktion
- Gøre rede for kommunikation, komposition, fortælleforhold, fremstillingsform, tema og
motiv, sprog og stil samt meningen i tekster og andre udtryksformer selvstændigt og i
samspil med andre
- Udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i såvel enkle som mere komplekse produktioner i en
form, der passer til situationen, samt i dramatisk form
- Søge information på forskellige måder og i forskellige medier samt vælge den
informationskilde, der er mest hensigtsmæssig
- Anvende viden om litteraturens foranderlighed gennem tiderne og om, at litteraturen
afspejler den tid, den er blevet til i
Fælles mål/læseplan
Det talte sprog:
- Samtale om og debattere forskellige emner i klassen og i grupper
- Præsentere en længere mundtlig fremstilling, fx fortælling, redegørelse og foredrag
- Tage notater

- Referere
- Argumentere, dokumentere og begrunde
Det skrevne sprog – læse:
- Læse selvstændigt
- Læse med specifikke mål
- Forberede og gennemføre oplæsning og fremførelse
- Vælge læsemåde i forhold til læseformål og teksttype
- Genfortælle, referere og resumere
Det skrevne sprog – skrive:
- Indsamle og udvælge stof til egne tekster
- Disponere og organisere både kortere og længere tekster
- Skrive i forskellige fiktive og ikke-fiktive genrer
- Anvende sproglig fantasi, variation, præcision og korrekthed
- Vurdere og bearbejde egne og andres tekster – både hvad angår indhold og udformning
- Stave korrekt
- Anvende korrekt tegnsætning i egne tekster
- Anvende layout, skrift, illustrering og andre grafiske virkemidler
- Anvende forskellige funktioner i tekstbehandling, desktoppublishing og
præsentationsprogrammer
- Skrive hurtigt og hensigtsmæssigt på computer
Sprog, litteratur og kommunikation:
- Undersøge og vurdere kommunikationsforhold, herunder massekommunikation,
kommunikationsformer og mediebegrebet
- Beskrive og anvende sætningens opbygning og de vigtigste sætningsled
- Iagttage, beskrive og vurdere tekster, bl.a. genre, kontekst, komposition, udtryksform, layout
og andre grafiske virkemidler
- Undersøge litterære sammenhænge, fx periode, forfatterskab, genre, tema, motiv
- Analysere, meddigte og fortolke tekster og andre udtryksformer
- Undersøge, beskrive og vurdere litterære genrer, persontegning og miljøbeskrivelse,
handlingsforløb og –elementer, synsvinkel og fortællerrolle, komposition og
fremstillingsformer, sproglig udtryk
- Iagttage og udarbejde medieproduktioner

- Benytte bibliotekets muligheder, herunder samlinger og databaser
Årsplan for 7, y i historie:
Temaer, forløb og emner vi skal igennem.
- Bondelandet
- Revolution og omvæltning
- Slaveri – før og nu
- Demokrati og ligestilling
- Danmark – Landet og Folket
Vi vil/skal arbejde med grundbogen ”Historie7” og supplere med emu, danskhistorie.dk samt
internetsider generelt.
Pædagogiske og didaktiske overvejelser:
Undervisningen vil være en vekselvirkning mellem induktiv og deduktiv undervisning.
- Indhold: Eksemplarisk valgt ud af undertegnede, eleverne vil gives medbestemmelse i så
stort et omfang, det er muligt og hensigtsmæssigt.
- Formål: At gøre eleverne til fagligt dygtige, kritiske, selvstændige tænkende mennesker og
aktive demokratiske samfundsborgere.
- Mål: At eleverne opnår historisk bevidsthed, politisk og demokratisk dannelse og
handlekompetence.

- Læreprocessen: Hjemmelæsning, læreroplæg/begrebsafklaring, eleverne arbejder,
opfølgning i plenum og som afslutning/evaluering på forløbet laves en fremlæggelse eller
skriftlig opgave. Dette suppleres med nedenstående form/metode.
- Form/Metode: Projekt, problemorienteret, værksteder, klassebaseret, grupper, par,
individuelt, fremlæggelse samt differentieret arbejde m. fokus på de mange intelligenser.
- Evaluering: Refleksionslog, skriftlige afleveringer, mundtlige procesorienteret evaluering,
fremlæggelser m.m.
Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om
og forståelse af historiske sammenhænge og øve dem i at bruge denne forståelse i deres hverdags-
og samfundsliv. Undervisningen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og historie, jf.
folkeskolelovens formålsbestemmelse.
Stk. 2.Ved at arbejde med udvikling og sammenhænge i det historiske forløb skal eleverne udbygge
deres indsigt i menneskers liv og livsvilkår gennem tiderne. Herved skal de videreudvikle deres
viden om, forståelse af og holdninger til egen kultur, andre kulturer samt menneskers samspil med
naturen. Undervisningen skal give eleverne mulighed for overblik over og fordybelse i historiske
kundskabsområder og styrke deres indsigt i kontinuitet og forandring.
Stk. 3.Undervisningen skal styrke elevernes historiske bevidsthed og identitet og give dem indsigt i,
hvordan de selv, deres livsvilkår og samfund er historieskabte, og give dem forudsætninger for at
forstå deres samtid og reflektere over deres handlemuligheder. Undervisningen skal stimulere
elevernes evne til indlevelse, analyse og vurdering og fremme deres lyst til at formulere historiske
fortællinger på baggrund af tilegnet viden.
Undervisningen i faget historie leder hen mod følgende slutmål:
Udviklings- og sammenhængsforståelse:
§ At have kendskab til historiske årsager til forskellige nutidige livsvilkår
§ At kende til forskellige perioders værdier, holdninger, demokratiformer, magtanvendelser,
konfliktløsningsmuligheder m.m
Kronologisk overblik:
§ Bl.a. at kunne sammenligne egne livsbetingelser med forgående slægtleds.
Fortolkning og formidling:
§ At kunne søge oplysninger i forskellige medier, kunne bearbejde dem og vurdere deres
kildeværdi.
§ At kunne formulere historiske problemstillinger og præsentere løsningsforslag hertil.
Vi lever i en verden, hvor der hele tiden stilles større og større krav til det enkelte individ. Vi skal
være omstillingsparate, innovative, kreative, kunne indgå i dialog, lytte, argumentere, være

selvstændige, selektive deltagende mennesker, men vi skal også kunne samarbejde og indgå i
komplekse og hurtigt skiftende fællesskaber.
For at kunne implementere bare en del af disse krav, mener jeg, at det er vigtigt, at undervisningen
og læringen bærer præg af metoder og indhold, der fremmer disse egenskaber hos den enkelte elev.
Ved bl.a. at arbejde i grupper, værkstedsbaseret, projekt- og problemorienteret vil eleverne tilegne
sig kundskaber, færdigheder, handlekompetence samt demokratiskdannelse. Eleverne vil have
mulighed for, at forbedre deres evne til at samarbejde, lytte, reflektere, argumentere, men de vil
også være tvunget til at indgå kompromisser for at få det bedst mulige resultat ud af deres
samarbejde. Denne arbejdsform stiller større krav til deres eget personlige ansvar via indsamling og
strukturering af materiale, hvilket tilgodeser muligheden for udvikling af selvstændighed.
Socialt:
- Eleverne skal tale ordentligt til hinanden.
- Eleverne skal respektere hinandens forskellighed, hvad angår holdninger, personlighed og
faglighed.
- Eleverne skal passe på hinanden og skolen.
- Eleverne sørger for at klasseværelset og skolen behandles ordentligt.
Mine forventninger til eleverne:
Mvh.
- At der kan undervises i en rar og hyggelig tone.
- At man overholder aftaler om f.eks. tidspunkter, afleveringer, fælles regler, lektielæsning
osv.
- At eleverne laver sit skolearbejde/sine lektier så godt, man overhovedet kan.
- At eleverne deltager aktivt og positivt i undervisningen samt i skolens øvrige aktiviteter.
- At eleverne har sine ting med.
- At eleverne stiller krav til kvaliteten af eget arbejde.
John Petersen

Årsplan for 7.Y i tysk 2012/2013
Tyskundervisningen for 7.Y, er planlagt i forhold til formålet for faget tysk Fælles Mål 2009.
Her igennem skal eleverne opnå kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til, at kommunikere på tysk,
både mundtligt og skriftligt. Deres sproglige bevidsthed om tysk sprog og sprogtilegnelse udvikles.
Der arbejdes med Trinmål for tysk efter 7. klasse, som indeholder:
Kommunikative færdigheder
Sprog og sprogbrug
Sprogtilegnelse
Kultur- og samfundsforhold
Vi vil arbejde med I-bogen ”Logo” , der har forskellige tilhørende interaktive opgaver, så
som ordforrådsopgaver, lytteopgaver og billedopgaver. Der er mulighed for at eleverne
kan få tekster læst op og lave deres egen ordbog med mere.
Undervisningen vil være klasseundervisning, individuelt arbejde, pararbejde,
gruppearbejde, samt brug af forskellige læringsmetoder fx læringstile, Cooperative
Learning med mere. Vi vil arbejde med målsætning og evaluering af undervisningen.
I-bogen ”Logo” indeholder mange forskellige tekster og opgaver. Der lægges vægt på, at
eleverne lærer tysk, de kan bruge i hverdagen.
Her er nogle eksempler:
- at eleven kan præsentere sig, aftale et møde og hilse
- at eleven lærer tal og alfabet
- at eleven kan spørge om f.eks. vej og om et tlf. nr.
- at eleven kan fortælle om sin hverdag, fritidsaktiviteter og sin familie
- der er bl.a. emner omkring, Tyskland, at være ung, familie, venner, sport, kæledyr,
musik, mad og meget mere.
I materialet er der mange forskellige slags arbejdsopgaver, såvel mundtlige som
skriftlige. Udover I-bogen vil vi også arbejde med grammatik som integreres i
undervisningen.
Jeg glæder mig til et spændende år i tysk sammen med 7.y.
Marianne Nielsen

Kære forældre og elever i 7. klasse.
Hjemkundskab i 7. klasse
i skoleåret 2012/2013
Vi vedlægger plan over arbejdet i hjemkundskab i år, så I kan følge med i hvad vi
laver.
Da hjemkundskabsfaget har ændret sig en del i de sidste år, betyder dette, at vi ikke
længere kun laver mad, men også skal lære at være forbrugere og gerne bevidste
forbrugere, så vi kan svare på
Hvad vi spiser?
Hvad det indeholder?
Hvor det kommer fra?
Hvilken indflydelse det har på kloden, at vores mad kommer langvejs fra?
Hvordan næringsindholdet, smag og udseende er i den mad vi spiser, når vi
spiser hjemmelavet, halv- eller helfabrikata?
Hvilken betydning det har for kroppen, at vi spiser det vi spiser.
For at kunne få svar på ovenstående, vil det være nødvendigt også at gå på opdagelse
i byens butikker og se film.
Derfor skal I være opmærksomme på, at eleverne ikke hver gang får noget at spise.
Husk!!! Derfor madpakken.
Vi vedlægger en plan over hvornår eleverne har hjemkundskab, da det er hver anden
uge.
Skulle I have spørgsmål, er I altid velkomne til at kontakte os på intra.
Hvis der er forældre, som kan byde ind med ekspertise indenfor faget, hører vi også
gerne fra jer.
Vi har tidligere haft stor glæde af at have besøg i hjemkundskabslokalet, så I er
meget velkomne.
Skulle der være elever, som er allergiske overfor fødevarer, bedes I give jeres barn
seddel med. Med mindre vi har modtaget en seddel, forventer vi, at alle smager på alt.

Planen er foreløbig og der kan forekomme ændringer. Planen kan altid findes under
klassens dokumenter.
Holdplan til hold 1 og 2 kommer efter efterårsferien, når vi har lært eleverne at
kende.
Mvh.
Helle Nysæther & Marianne Nielsen
Årsplan hjemkundskab 7. klasse
2012/2013
Uge 33 intro
Uge 34 intro
Uge 35 drengene hygiejne
Uge 36 pigerne hygiejne
Uge 37 drengene tomater – stilken, bøffen og blommen
Uge 38 minisamfund
Uge 39 pigerne tomater – stilken, bøffen og blommen
Uge 40 drengene æbler
Uge 41 pigerne æbler
Uge 42 efterårsferie
Uge 43 drengene eksotisk frugt
Uge 44 Avisuge
Uge 45 pigerne GoCook FDB
Uge 46 drengene GoCook FDB
Uge 47 pigerne eksotisk frugt
Uge 48 hold 1 kål
Uge 49 hold 2 kål
Uge 50 hold 1 julebag
Uge 51 hold 2 julebag
Uge 52 juleferie
Uge 1 juleferie
Uge 2 hold 1 mad fra andre lande - planlægning
Uge 3 hold 2 mad fra andre lande - planlægning
Uge 4 hold 1 mad fra andre lande – lave mad + fremlægge
Uge 5 hold 2 mad fra andre lande – lave mad + fremlægge
Uge 6 SEX
Uge 7 pigerne maddetektiver
Uge 8 vinterferie
Uge 9 drengene maddetektiver
Uge 10 pigerne byg en bedre lasagne
Uge 11 drengene byg en bedre lasagne

Uge 12 pigerne kartoflen
Uge 13 påskeferie
Uge 14 drengene kartoflen
Uge 15 pigerne supersize me
Uge 16 drengene supersize me
Uge 17 pigerne maddetektiver
Uge 18 drengene maddetektiver
Uge 19 hold 1 citronen
Uge 20 hold 2 citronen
Uge 21 hold 1 brød på gærdej, bagepulver, uden hævemiddel
Uge 22 hold 2 brød på gærdej, bagepulver, uden hævemiddel
Uge 23 hold 1 kruspernille og andre krydderurter
Uge 24 hold 2 kruspernille og andre krydderurter
Uge 25 hold 1 afternoon Tea med engelske kager
Uge 26 hold 2 afternoon Tea med engelske kager
Årsplan for Idræt 7. klasse 2012/2013
Undervisningen vil blive tilrettelagt med udgangspunkt i Undervisningsministeriets læseplan for
faget idræt. Undervisningen vil foregå ude, i Tingagerskolens gymnastiksale samt i en af hallerne
ved Midtfyns Frittidscenter. Som udgangspunkt er vi udendørs fra august til efterårsferien,
indendørs fra efterårsferien til påskeferien, og udendørs igen fra påskeferien til sommerferien.
Der gives besked via intra om hvor undervisningen foregår.
Vi vil i undervisningen komme omkring – Kroppen og dens muligheder – Idrættens værdier og
idrættens kultur.
Herunder
Løb, spring, kast
Gymnastiske færdigheder
Boldbasis/boldspil
Rytmisk bevægelse
Opvarmning
Træning
Samarbejde
Fysisk udvikling
Konkurrence
Bevægelseskvalitet
Krop og motion
Etik og regler
Projekter bl.a. o-løb

Aktiviteter (eksempler)
Stafetter, opvarmningslege, løb, battle, musik og bevægelse, gruppearbejde, spring- og
redskabsgymnastik, lege, julerundbold, fodbold, grundtræning/styrketræning/fitness, langbold,
ultimate, softball, m-bold, basket, hockey og volleyball.
I de forskellige aktiviteter i løbet af skoleåret, vil aspekter af at konkurrere, eksperimentere,
afprøve, samarbejde, træne, udtrykke, lege og skabe indgå som en naturlig del af undervisningen.
Der vil være lektier for i idrætsundervisningen.
For yderligere information om idrætsundervisningen i 7. klasse, henvises til www.uvm.dk
Mange Idrætslige Hilsner
John, Trine og Allan
Årsplan i biologi for 7xyz i skoleåret 2012 - 2013
Der arbejdes inden for hovedområderne:
- De levende organismer og deres omgivende natur.
- Miljø og sundhed.
- Arbejdsmåder og tankegange.
- Biologiens anvendelse.
Tingagerskolen 28.08.12
Vi anvender grundbogssystemet ” Bios”, som vi har tegnet abonnement på. Det er en i-bog, som vi
har adgang til på følgende adresse: http://www.bios.gyldendal.dk
Indholdet er:
Ferskvand
Græsstepper
Landbrug
Kroppen
Motion
Sex og samliv
Brug af vilde dyr og planter

Cellen – livets byggesten
Gennemgang af stoffet vil udgøre en stor del af arbejdet, mens studier af naturen vil indgå, når
eleverne laver opgaver. Faglig læsning indgår i faget, for at træne læsningen af vanskellige faglige
tekster. Alle kapitler trænes og afsluttes med tests i Bio-tjek, der er en digital test, der minder om
den afsluttende prøve og de nationale digitale tests.
Jens Verner Andersen
Årsplan i Fysik og Kemi
7. klasse
Bogsystem Kosmos A (elektronisk), og El-7 huset
Emner
Måling af tid, længder, temperatur og masse.
Tilstandsformer.
Tyngdekraft, tryk, Opdrift.
Elektricitet, strøm, batterier, spænding og modstand.
Kemiske egenskaber, sikkerhed i kemilokalet.
Krystaller og adskillelse af stoffer.
Atomer, grundstoffer, kemiske forbindelser og kromatografi.
Stoffer brænder, Ild og flammer.
Undervisningsmetodik
Klasseundervisning
Forsøg, rapportskrivning
Fremlæggelser
Div. Film.
Evaluering
Rapportskrivning på pc/tablet
Fremlægning af forsøgsresultater.
Test/prøver

Årsplan engelsk 7.y
Årets arbejde vil tage udgangspunkt i følgende områder:
Alan Olsen
• De kommunikative færdigheder – dvs. at eleverne først og fremmest vænner sig til at
anvende sproget i almindelige dagligdags situationer. De skal blive mere opmærksomme
på forskelle i regionale varianter af engelsk. De skal lære at forberede og holde et kort
foredrag. Fra danskfaget overføres og anvendes viden om forskellige genretyper. Lære at
hente og sortere informationer på engelsk fra forskellige medier og informationskilder. De
skal kunne lytte, tale, læse og skrive i et enkelt sprog.
• Sprog og sprogbrug – dvs. at der skal arbejdes med ordforråd, udtale, sprogrigtighed.
Eleverne skal lære at skelne mellem tale- og skriftsprog. Der skal arbejdes med grammatik
og retstavning.
• Kultur- og samfundsforhold – dvs. at eleverne skal opnå kendskab til kulturen i
engelsktalende lande. I år vil der fortrinsvis blive arbejdet med Australien. Det geografiske
og historiske aspekt vil ligeledes blive inddraget som et væsentligt element i
undervisningen. Det amerikanske valg vil få sin egen plads netop i år.
Der tages primært udgangspunkt i Gyldendals netportal til engelsk:
www.engelsk.gyldendal.dk men mange andre hjemmesider vil også blive anvendt.
Arbejdsformen vil variere mellem individuelt arbejde, par- og gruppearbejde.
Der arbejdes fortrinsvis i emner. I år vil disse være:
Travels: og herunder
Holidays and dream vacations
Entering another culture
Escapism
Firsts: og herunder
First love
Inventions
Adventures
I årets undervisning vil der blive anvendt mange forskellige teksttyper - bl.a. film, lyd og
billeder.

Palle Drost