Helst skal man have en god barndom - Børnerådet

mobilregning, opsparing til større ting, ferier,
og hvis familien går ud og spiser - hvilket
dog er en sjældenhed. Selvom det kan være
hårdt, at få pengene til at række, så kan de
se fordelen i det. Sanne siger: ”Altså, jeg
bliver lidt jaloux, når jeg ser, hvad alle de
andre får. Deres forældre betaler også deres
telefonregning og alt det. Men på den anden
side, så er det også lidt fedt selv at have
styring over det. Det giver ligesom den der
fornemmelse af: Det er det her vi har, og det
skal ligesom række! Man er mere voksen”. Det
er tydeligt, at de to børn ved, at de selv står
for at betale det meste. Engang skulle Sanne
på koloni, og hun ville helt vildt gerne med,
men vidste ikke, om hun kunne få råd. ”Men
dér betalte min mor så for mig! Og det var jeg
rigtig rigtig glad for,” fortæller hun smilende.
”Altså, jeg bliver lidt jaloux, når jeg
ser, hvad alle de andre får. Deres
forældre betaler også deres telefonregning
og alt det. Men på den anden
side, så er det også lidt fedt selv at
have styring over det. Det giver ligesom
den der fornemmelse af: Det
er det her vi har, og det skal ligesom
række! Man er mere voksen.”
Tabu at være ”fattig”
Hvorvidt der fi ndes fattigdom i Danmark er
et politisk stridspunkt. Men børnene, der
befi nder sig blandt de potentielt fattige, kan
ikke lide at blive forbundet med sådan et
begreb. For dem er det tabuiseret, og de har
ofte nogle andre forestillinger, om hvad det vil
sige at være fattig.
Alexander nævner alligevel selv ordet
fattigdom i forbindelse med sin familie. Hans
mor har engang fortalt ham og broren, at
de var fattige, og at det derfor ikke nyttede
at plage om ting. Men Alexander synes nu
alligevel ikke, at det ord er passende om
dem: ”Jeg ville hellere sige, at det ikke går så
godt med økonomien. Jeg bryder mig ikke
om ordet fattig. Fordi så er det som om, man
bliver delt op i grupper: dem, der er fattige og
dem, der er rige. Det bryder jeg mig ikke om”
”Ja, jeg ved godt, vi hører til fattige
børn – eller den dér grænse – den
gruppe af danskere. Det ved jeg godt.”
Mange af de børn, vi har talt med, har en lidt
gammeldags forståelse af, hvad det vil sige at
være fattig. De forbinder ordet med fattighuse
på Astrid Lindgrens tid eller forholdene for
børn i 3.verdenslande. Sanne og Morten
mener fx, at man er fattig, hvis ”man ikke
har råd til nogen ting og kun får et halvt æble
til aftensmad”, eller ”hvis man er nødt til at
skrabe madskålen for at blive mæt”. Deres
forståelse af begrebet er knyttet til noget
meget konkret og handler især om mad, tøj
og en seng at sove i. De omtaler sig selv som
”dårligere stillede” frem for fattige. Jasmin
har umiddelbart ikke samme berøringsangst
i forhold til begrebet. Hun siger: ”Ja, jeg ved
godt, vi hører til fattige børn – eller den dér
grænse – den gruppe af danskere. Det ved
jeg godt. Det kan jeg nærmest regne ud. Og
min mor har sådan halvt fortalt det. Altså, at
vi er lavest af dem, der har penge. Vi er ikke
hjemløse, men vi har i hvert fald bare rigtig
lidt penge.”
Børnenes rapport til FN’s Komité for Barnets Rettigheder 2010 · 11