27.07.2013 Views

Svineavlerkultur eller hvordan Hampshire fik sin farvetegning!?

Svineavlerkultur eller hvordan Hampshire fik sin farvetegning!?

Svineavlerkultur eller hvordan Hampshire fik sin farvetegning!?

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Men også kaniner og til dels heste kan have disse <strong>farvetegning</strong>er,<br />

og det kan derfor undre med det kulturfællesskab, som danske<br />

bønder via Frieslandet og søfartstradition har til Holland, at der<br />

ikke findes danske bæltede husdyrracer?!<br />

Vel, her skal man huske på historien, og lad os så snakke svin<br />

igen!<br />

Med tabet af Slesvig-Holsten i 1864 tabte man også Angeln, og<br />

her finder Anglersvinet <strong>sin</strong> oprindelse.<br />

Anglersvinet er ifølge myten baseret ”sort/hvid landrace” som i 1937<br />

blev forbedret med Wessex Saddleback (figur 8). Wessex Saddleback<br />

findes i dag så vidt vides kun i New Zealand, idet man i 60´ ernes England<br />

fusionerede racen med Essex Saddleback til British Saddleback. Essex<br />

Saddleback havde en bredere hvid stribe, hvide baglemmer og hvid<br />

halespids.<br />

Anglersvinet <strong>eller</strong> ”Angler Sattelschwein” har dog været en bæltet race<br />

også før 1937.<br />

Efter racen i 1937 blev anerkendt, blev den straks en stor succes. I 1952 udgjorde<br />

racen 1,6 procent af alle stambogsførte søer i Tyskland. I Slesvig-Holsten<br />

var racen efter 2. Verdenskrig alt dominerende. Avlere af andre racer<br />

omtalte Anglersvinet som „schwarze Gefahr mit Schlappohren“ <strong>eller</strong> den<br />

”sorte fare med hængeører”.<br />

Lige så stor som successen var i begyndelsen, lige så stærkt gik det tilbage i<br />

60´erne. Forbrugerne efterspurgte magert kød, og slagterierne frabad sig i stigende<br />

grad farvede dyr.<br />

Udviklingen har således været helt parallel med den danske sortbrogede<br />

landrace. Anglersvinet producerer 23,6 grise/årsso som renracet, og i den ty- Figur 9 Anglersvin<br />

ske svinestambog er det rekord. Racen prises for frugtbarhed og langlivethed.<br />

I dag anvendes racen som ornerace på linie med <strong>Hampshire</strong>, men kun i begrænset omfang, og man anser<br />

racen for truet.<br />

Hvorfor nu så meget ævl om en tysk race? Jo, ser De kære læser,<br />

der findes en sidegren af Anglersvinet (figur 10).<br />

I egnene omkring Husum lige syd for den dansk/tyske grænse var<br />

og er der et dansk mindretal, der blandt andet gennem avl af røde<br />

Anglersvin demonstrerede deres nationale tilhørsforhold.<br />

Konflikterne i området efter 3 års krigen, og ikke mindst 1864 var<br />

voldsomme, og der var store følelser i kog.<br />

Et svin i de danske nationalfarver har den hjemlige svineavl endnu<br />

ikke præsteret!<br />

Figur 7 Lakenveldermus<br />

Figur 8 Wessex Saddleback<br />

Figur 10 Husumer landsvin<br />

II

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!