Nyhedsbrev nr. 4 2012 - Emu

emuseum.tekster.emu.dk

Nyhedsbrev nr. 4 2012 - Emu

1. juli 2012, Nyhedsbrev nr. 4

Midsommerens nyhedsbrev fra e-museum stiller skarpt på digitale undervisningsmaterialer til

folkeskolens ældste klasser og gymnasiet. Centrale dele af dansk kunsthistorie bliver behandlet

i to nye undervisningsmaterialer fra hhv. Faaborg Museum for Fynsk Malerkunst og ARoS: Fynbomalerne

og dansk modernisme. Her præsenteres værker, der er udarbejdet med meget kort

tidsmæssig afstand, men med enorme forskelle i formsprog. Materialerne er henvendt til folkeskolens

ældste klasser og gymnasiet. Statens Arkiver har udarbejdet et helt nyt website – Aargang

0 – der gør det muligt for elever i folkeskolens ældste klasser og på gymnasiale uddannelser

at skrive historie på grundlag af kilder. Udgangspunktet er 7 meget forskellige børn, der alle

er født i år 1900. Endelig har vi fået udarbejdet en webquest om klima og grøn udvikling til undervisning

i biologi, dansk, fysik/kemi og geografi i folkeskolens ældste klasser.

Lystvandring i den fynske natur

Faaborg Museum for Fynsk Malerkunst har lavet en 12 minutters film om Fynbomalerne og

deres skildring af det kultiverede landskab. Filmen er især velegnet til undervisning i billedkunst

på gymnasiet, men kan evt. også bruges i folkeskolen. Den illustrerer gennem kunstnernes

værker, at landskabet og naturen er under stadig forvandling: mennesker sætter spor ved at

bearbejde landskabet i forhold til den tid, der leves i. Den natur vi i dag gerne vil bevare, er

reelt et kultiveret landskab skabt af mennesker.

Fynboernes indfaldsvinkel var anderledes end andre kunstneres, fordi de ikke var udefrakommende

iagttagere, men gengav den natur og den sociale virkelighed, de selv var en del af.

Hverken landskabet eller landbefolkningen var fremmede; de var en del af den hverdag, som

malerne bevægede sig rundt i. Derfor genkender man fx flere af de samme personer på kunstnernes

billeder, og følger dem i deres aktiviteter året rundt.

Friz Syberg: Aftenleg i Svanninge Bakker Alhede Larsen: Dagens lys.


Introduktion til de enkelte Fynbomalere

I filmen får man en fin introduktion til de forskellige kunstnere, der tilsammen udgør Fynboerne:

Fritz Syberg, Peter Hansen, Johannes Larsen, Jens Birkholm, Alhede Larsen, Anna Syberg og

arven føres helt op til i dag, med den nulevende kunstner Ulrik Møller. Om Peter Hansen fortælles

det, at han havde øje for mennesket, der arbejder i og med kulturlandskabet, dvs. hans

landskaber er ikke et udtryk for uberørt natur, men resultatet af den driftige bondes arbejde

gennem årtusinder. Alhede Larsen og Anna Syberg beskæftigede sig med den kultiverede natur,

haven og vindueskarmens flora. De kunne ikke som de mandlige kunstnere opsøge landskabet,

men var bundet af hjemmet og huslige opgaver. Hos Ulrik Møller bliver det fynske landskab

brugt som motiv den dag i dag med fokus på det mennesketomme, men menneskeskabte landskab,

hvor man genkender veje og steder.

Se Lystvandring i den fynske natur: http://e-museum.emu.dk/public_bogkort.do?id=40496382

ARTiFAKTi – Modernisme

I et flot, nyt, gratis undervisningshæfte går ARoS tæt på udviklingen af dansk modernisme. Materialet

er udarbejdet i forbindelse med særudstillingen "Modernisme - maleriets fornyelse

1908-41". Det kan imidlertid fint bruges uafhængigt af museumsbesøg i forbindelse med billedanalyse

og analyse af kunstens virkemidler.

2


Materialet er relevant i fagene billedkunst, dansk og historie i folkeskolens ældste klasser og i gymnasiet.

Blandt de 10 modernistiske temaer, der slås ned på er fx ”farvernes forenkling”, ”portrættets abstraktion”

og ”troen på maleriets positive betydning”.

Farvens forenkling

Forenkling var et af målene for de danske, modernistiske malere. Formerne blev gengivet som store flader

med brede penselstrøg og linjer blev reduceret til få, store linjer. Rummet blev forenklet med ophævelse af

perspektivet og endeligt blev farven reduceret til nøje udvalgte farvetoner. For mange af modernisterne blev

farven faktisk selve kernen for deres modernistiske udfoldelse. Som Edvard Weie skrev i 1925: ”Fra nu af

[skal] et Billede opbygges af lutter Farveklange, logisk afledt af Billedets Grundakkord i Dur eller Mol, indbyrdes

virkende ved deres Kontrast og Præcision”.

Kunstens krig

I tiden omkring 1. verdenskrig måtte kunstnerne kæmpe for anerkendelse af deres nye formsprog, da bl.a.

professor Carl Julius Salomonsen førte an i et veritabelt felttog mod samtidskunsten. I en af de mest heftige

danske kunstdebatter nogensinde hævdede han, at de fordrejede virkelighedsgengivelser blandt modernistiske

kunstnere, slet og ret skyldtes en smitsom sindslidelse, som de danske modernister havde pådraget sig i

kontakten med bl.a. franske malere. Salomonsen så en stor national fare ved denne sindslidelse, som tilsyneladende

styrede den angrebne kunstner i retning af at dyrke det vanskabte og hæslige. Han krævede derfor,

at den modernistiske kunst blev fjernet for ikke at viderebringe smitten.

Se ARTiFAKTi – Modernisme: http://e-museum.emu.dk/public_bogkort.do?id=41344963

Aargang 0

Med støtte fra e-museum-puljen har Statens Arkiver udviklet det imponerende website Aargang 0. Udgangspunktet

for undervisningsmaterialet er 7 vidt forskellige børn, der alle er født i år 1900. En skatkiste af

originalt kildemateriale kaster lys på børnenes opvækst og voksenliv frem til ca. 1925. Eleverne får mulighed

for at udnytte dette råstof og ligesom historikeren beskrive fortiden ved at skrive 7 virkelige børns livshistorie.

Projektleder Annette Schultz fortæller, at websitet har fået meget positiv respons i forbindelse med afprøvning

i klasser. Eleverne synes, at det er spændende at få lov at se de originale kilder og opdage, at de er rigtigt

autentiske. De har følt det vedkommende at følge et virkeligt menneske og se samfundet afspejlet i den

3

2


enkeltes opvækst. Og som en elev fra 1.g glad konstaterede: "Jeg kan altså godt li', at man selv

skal skrive historien."

Kildekritik og kanonpunkter/kernestof

Websitet er primært beregnet på historie-undervisningen i folkeskolens ældste klasser og på de

gymnasiale uddannelser.

Kilder, kildebenyttelse og kildekritik er en integreret del af materialet, idet anvendelse af kilder

og vurderingen af de mange forskellige typer foregår løbende i løsningen af den overordnede

opgave - at skrive et barns historie.

Forhørsprotokol for den vestreorienterede dreng

Volmer

Jordemoderprotokol for Mette Maries første barn

I folkeskolen dækker undervisningsmaterialet samtidig kanonpunkterne ”Grundloven 1849”,

”Systemskiftet 1901”, ”Kvinders valgret” og ”Genforeningen”.

I STX er det følgende kernestofområder, der er i spil: ”1776-1914: Brud og tradition” (herunder

revolutioner og menneskerettigheder, national identitet og industrialisering) samt ”1914-1989:

Kampen om det gode samfund” (herunder ideologiernes kamp).

På webstedet er der adgang til en fin lærervejledning, der bl.a. beskriver, hvordan materialet

understøtter niveaudeling og rummer forslag til undervisningsforløb.

Syv børn med meget forskellige skæbner

De 7 børn, der udgør webstedets grundstruktur, vokser op under meget forskellige vilkår. Fra

håndværkersønnen Andreas, der fødes i Broager som Preussisk undersåt, over Elna, der er datter

af ”en løsagtig kvinde” og arver moderens profession, til Peter fra et velhaverhjem på Frederiksberg.

Hvis man klikker sig ind på et barn, vil man i venstre side af skærmen kunne se en række punkter,

der markerer vigtige faser i barnets opvækst. For hver fase er der adgang til en eller flere

kilder (både i originalversion og læsevenlig udgave) med tilknyttede spørgsmål. Har eleven

4

2


ug for baggrundsviden for at forstå kilderne, er der i øverste højre hjørne adgang til ”Temaer”,

hvor man får grundig introduktion til følgende emner: ”Børns vilkår under forandring”,

”Demokrati under udvikling”, ”Første verdenskrig”, ”Industrialisering”, ”Køn og seksualitet” og

”Sønderjylland mellem dansk og tysk”.

Det er også i øverste højre hjørne eleven skal klikke, hvis der er behov for at læse, hvordan man

skal forholde sig til de forskellige kildetyper. Fx får eleven følgende råd om at bruge ”opråb”

som kilde: ”Med et opråb vil afsenderen opnå noget ganske bestemt. Indholdet i et opråb vil

have en ofte klar tendens, som farver indholdet. Når man skal afgøre et opråbs kildeværdi, er

det derfor vigtigt at gøre sig klart, hvad afsenderen vil opnå.”

Nogle elever (og lærere) har måske fulgt med i TV2 serien om en anden og mere moderne Årgang

0 – det vil give en helt anden vinkel på arbejdet med kildematerialet fra Statens Arkiver.

Prøv Aargang 0: http://e-museum.emu.dk/public_bogkort.do?id=41903348


En tale for klimaet – en webquest om klima og grøn udvikling

Flere danske museer har lavet undervisningsmaterialer til grundskolen om klima. Vi har derfor

fået udarbejdet en webquest, som fører elever i udskolingen igennem et fagligt sammenhængende

udvalg af de mange online tilbud på e-museum. Materialet består af to dele, en lærervejledning

og selve webquesten henvendt til eleverne, og kan bruges i fagene biologi, dansk,

fysik/kemi og geografi.

Klimaet er ikke kun noget politikerne diskuterer i Folketinget og i EU. Klimaet er også noget, vi

skal arbejde med på det lokale og nære plan. Webquestens omdrejningspunkt er, at eleverne i

grupper skal skrive en tale for klimaet. De får tildelt forskellige roller, som fx borgmesteren,

iværksætteren, journalisten, direktøren fra kraftværket o.s.v. I talen skal borgmesteren fortælle

om byens klimarelaterede udvikling de næste 10 år. Borgmesteren forventes med andre ord at

komme ind på spørgsmål om udvikling i energiforsyningen, håndtering af farligt affald og udvikling

af fremtidens klimavenlige boliger. For at kunne skrive talen har han samlet en række specialister

omkring sig. Specialisterne får deres viden fra en række resurser på nettet.

Prøv en tale for klimaet: http://e-museum.emu.dk/public_bogkort.do?id=40058047

4

More magazines by this user
Similar magazines