Barndomsminder - Lokalhistorisk Arkiv for Løgstør Kommune

På græsarealerne ved kanalen bødede fiskerne ruser eller tjærede
garn med røg og stærke tjæredufte til følge.
Hele sommeren fra morgen til aften i mange af mine barndomsår
var jeg med min mor ved fjordbadet. Hun passede badeanstalten,
åbnede og lukkede, solgte billetter, gjorde rent og solgte i mange år
også is og slik.
I det miljø har jeg tilbragt mange gode timer. Og det blev da også til
en tur på fjorden af og til. Johannes Wæver hed fiskeren som jeg mest
holdt til hos. Når vi kom i havn fik jeg gerne et par fisk med op i
badehuset. Det kunne være alt fra ål til skrubber, -også ålekvabber.
En af de retter min mor fik ud af dem var ålekvabbesuppe.
Netop kommet i havn en dag med Johannes for at lande fisk hos
fiskehandleren måtte jeg en tur i baljen. Johannes fik fat i vingebenet
på mig og halede mig op. Drivvåd måtte jeg derefter gå den lange vej
langs havnen til badehuset til en bekymret mor og tørt tøj.
Hos bødker Andersen fremstillede man smørdritler. Det var et helt
andet miljø at komme ind i. Lugten var stram hos Birck i ølbryggeriet.
Her gærede øllet i store, åbne kar.
Hos bådebygger Poulsen fremstillede man både til roklubberne. Det
blev han landskendt på.
Og sådan havde den lille limfjordsby helt sin egen tilværelse,
temmelig upåvirket af hvad der foregik ude omkring i verden. Års,
Nibe og Aalborg var vel en slags konkurrenter. Mest stationsbyen Års,
der havde vokseværk. Selv om Aalborg ikke var længere væk end et
par timer med rutebilen, så er det kun få gange jeg har været der i de
18 år i Løgstør. Skolens årlige sommerudflugt kunne gå så langt væk
som til Hobro, -med toget.
7