6. årgang nr. 2 - Lokalhistorisk Arkiv for Løgstør Kommune

KREJL udkommer med 4 nurnre om året, ca. september - november -februar og apri.1. Omfang 16 sider pr. nummer.Redaktion: N.H.Lindhard.Ekspedition Baffes boghandel, Østerbrogade, 9670 LØgslØr -Postgiro: I 50 47 46.Årsabonnement: Kr. 40.-rssN 0107-6701-Tryk: LØgstør BogtrykkeriKære læser.I dette nr.2 af 6.årg. tagerKREJL huf på nogle af de ting'der har været fovet gennem etantal numre, nemlig Aggersundsbefæstning og sporten. Der mangferendnu lidt stof til at sættebeværtningerne på papiret.Som det kan ses nedenfor, forføIqervi sidste års succesrned en julekonkurrenceGod fornøjelse !Toruentningens qLædeI d,e næste numre kan bl. a. ventes:Aggersundbroens befæstning(fortsat)Spor tHoteller og beværtninger(og afholdsbevægelsen) .Revyerog meget mere.Jeg er osse gået over tilKREJL IForsidebifledet og billederne på bagsiden hører med tif KREJLsjulekonkurrence. Det gælder om at finde ud af, hvor det,'tropiske"biflede på forsiden stammer fra, og ligesådan med gadebilledernepå bagsiden. Der er lige som i fjor en imponerende præmie til enaf de rigtige besvarefser, som er indleveret efler sendt tif Bal1einden 20.december, nemlig et års fri-abonnement på KREJL. Dertilkommer naturligvis glæden ved at kunne genkende motiverne.18

,Stiitapuntt .."",-,.,--:::Oruppe 2tgger6un0Af Jann Hornum og peter Ussing Otsen.De t-yske efterla

Afvæbningen af den åanske hær29. august havde bl.a. til formålat sikre. at den ikke faldttyskerrre i ryggerr under en eventuelallieret landgang i Jylland.Tyskerne vidste ikke, atde allierede på det tidspunkthavde udelukket Jylland som etinvasionsområde. De regnecle derimodrned, at de allierecle kunneforetage Iandgang ved Esbjergsamtidig med en operation i Jamnerbugten.Selv efter invasionen i Frankrigfrygtede tyskerne Iandgang iJylland. Den kunne bl.a. afskæreforbindelsen til Norge og sarnmenmed den store invasi-on skabe enknibtangsbevægeIse imod Tyskland.Tyskerne regnede endnu medat s1å invasionen tilbage, og såkunne det tænkes, at de allieredeville forsøge andre steder.Derfor fortsatte udbygningen afden vestjyske befæstning. Detgæ1der også for Aggersund. Defleste betorrarrlæg her er meldtfærdige i efteråret 1944. .Enkelte blev aldrig helt færdige.Arealafgivelserne til tankgraveog minespærringer blevgennemført sornmeren 1943,Byggeri efter standardtegninger .De tyske fæstningsbunkers varbygget ef ter standardtegninger,de såkatdte "Regelbau". Forarbejdethertil går tilbage til3O-rne, da befæstningen af Tysklandsvestgrænse blev planlagt.Princippet var, at anlæg9eneskulle have en offensiv funktionmed sikring af kampkraften. EfterHitlers opfattelse kunne detbedst ske gennem en decentralisering.,aJ-tså gennem mange småDe ydre anlæg. Tankgrav og pigtrådsspærring.

selvstændige enheder tiI forskelfra de store forter, man anvendterrncler den I ' verdenskrig.De enkelte "Regelbau" kunne derforhver for sig passes ind iden samlede befæstning. Standardtyperneforlgedes i 1Øbetaf krigen og omfattede i 1944næsten 7OO fgrskellige enheder.Med en enkelt undtagelse er d.eranvendt "Regelbau" ved bunkersbyggeriernevetl Aggersund.De ydre anlæg.Urniddelbart efter befrielsenudarbejdede Hærens Efterretningstjenestepå baggrund af" illegalt" indsamlede oplysningerunder krigen en oversigtover de tyske anlæg. Heri findesdet gengivne oversigtskort overAggersundfæstningen. Denne omfattedeen ydre og en indrelinie. Den ydre linie lPb udenom Manstrup, Krlldrup og Aggersborgog bestod af en tankgravog en pigtrårlsspærring.Den indre linie lØb i en bue ca1 km nord om broen og bestod afet pigtrådshegn yderst og minefelterinden for dette.På sydsiden af Limfjorden varder kun et pigtrådshegn som forhindring.Det var tydeligt, atet eventuelt angreb ventedes atkomne nordfra, dvs fra havet.Efterretningst jenestens oplysningerom befæstningen var iPvrigt meget upræcise. End ikkeantallet af bunkers var korrekt'og som vi senere skal se, varoplysningerne om mandskabsstyrkerneheller ikke korrekte.Forsvarsministeriet nedsatte iI945 err kornrnission til bes igtigeLsåaf de tyske fæstningsan-1æ9. Ilet ser ikke ud til, at denbeslgte Aggersurrd.En beskrivelse af befæstningsan-1æggene må fortrinsvis støttesi9 til oplysninger fra de tyskearkiver. På baggrund af disse kander oplyses fllgende om an1æggene,hvoraf de fleste stadig kanses i området.Ti1 pigtrååsspærringerne blevder brugt 63,3 tons tråd.Bunkers syd for fjorden.Nr. 1Regelbau 58c. Antægget findesikke mere, men det har været ensåkaldt Tobruk, dvs et IiIletårn med plads til et maskingeværeller en morter.Nr. 2 & 3.Regelbau L 409 A. Begge var udstyretmed Iuftværnskanoner. Deer bygget til 3,7 crn flak. Flrstvar der 3 stk 2 cm Flak 30 (enkeltløbetkanon med en skudcadancepå I20 skud/min.) Senereombyttet med 3 stk FIak Vierli-ng,2 cm. De blev senere igenerstattet af 3 stk enkeltløbet2 cm FIak 38, skudcadance 450og en skudvidde på 2,2 kn..Nr. 4.Regelbau L 413 A. Ammunit-ionsbunker!il Iuftværnsartilleriet.Nr. 5.Regelbau 621. Gruppebunker for10 mand.Nr. 6.Regelbau 681 . Maskingeværgruppebunkertil flankerende beskYdning.Det er en ret speciel tYpe,der kun er bygget i et mindreantal i hele Atlantvolden.Nr. 7.Regelbau 622 . DobbeltgruPPebunkerfor 2O mand. Dette er denalmindeligste bunkertype i Atlantvolden.I aIt blev Il67 stk.bygget færdig i hele AtIantvolden.Bunkeren indeholder 2

\5ra$plads^tAgers\l// ./nmmes6nottIr' / ,'.///, ,' ,7 /,f/tt / /:/:;. / //{,iit7,t,,t,'L t lt'Anlæggene er vist med skraverede cirkler.

nandskabsrum og 2 forrum, engassluse og en såkaIdt "Ringstand"for rnaskirrgevær. Mål-eneer Ll,5 in x 12,6 m x 5,f m. Betontykkelseni vægge og Lag er2 r:r. Hertil merlgik 560 n3 hetcnog Jb tons stal.AnIæg nord for fjorden.Nr. 8.Regelbau L 410. Svarer til nr.2 oq 3 og var forsynet med luftværnskanon.Denne bunker havdeplads til en lyskaster, De tyskepapirer oplyser, at det skalvære en type 410 A, der var forsynetmed et nærkanprum. Men etsådant findes ikke i Aggersundbunkeren.Nr. 9.Regelbau 622. Se nr. 7. Bunkerenfindes nu under en af Chr, OIesen& Søns siloer. Firmaet villebenytte bunkeren til giftlager.Nr. I0.Regelbau 60 7 . Ammunitionsbunkerfor hærkompagniet.Nr. 11.Regelb'au 6lO. Kommandobunker.Minder noget om Regelbau 622,men er mere rumrneliq, da dentjente som kampkommandobunker.Bunkeren indeholder 2 slfirre og2 mindre rum samt indgangsparti.Desuden en "Ringstand" . rqåI:f7,0 m x I3,l x 5.3 m. Væ9- ogIofttykkelse 2 rn. Der blev brugt865 m3 betorr til bunkeren, dernu anvendes som lager for vandværket,I igesom h j ernrneværnet haradgang til den.Nr. 12.Rege.Ibau 622, se nr. 7, Bunkerenligger i "Monrads have" og gavanlednirrg tiI en konflikt mellemlandinspektør Monrad og værnemagtenDenne omtales senere.Nr. 13.Regelbau 680. Bunker for en 7,5cm panserværnskanon, en ret hurtigkanon. Der har dog kun ståeten 4,.5 cm panserværnskanon iden. Bunkeren er altså dimensionerettil et større våben. Dener nu dækket af jord.Inventarliste i bunker nr-10.z)

STILLING MED KAMPVOGNSTARNPz kpfw turm38(t,Nr. 14.Regefbau 58c. Se nr. 1.Nr. 15.Uden for Regelbaununrene, (Bauform24L) . Bunkeren har tårn fraen tjekisk kampvogn, Panzer 38(T) med en 3,'7 cm kampvognskanon,skudvidde 6,8 km. Den findesi hjlrnet af Aggersund stadion,og tårnet har fået påsvejseten jernbjælke som fod forflagstangen.Nr. I6.Regelbau 622. Som nr. 7.Nr. 17 ,Regelbau 681. Som nr. 6.Nr. 18,Regelbau 622. Som nr-. '7.I januar 1945 bestod besætningenpå de samlede anlæg af 2 officerer,31 underofficerer og I22menige fra infanteriet og 5 underofficererog 14 menige fratuftvåbenet "Luftwaffe" . Infanterietvar fra den 9. Ostbatallion712. Disse soldater ogsåBunker nr.ls. Foto i dag,og tværsnit fra dengang.kaldt PoA var russiske og ukrainskeoverføbere, der var gåeti tysk tjeneste. Dette er detyske oplysninger. Den hemmeligedanske efterretningst jenestemente i efteråret 1944, at deri Aggersund var et POA- kompagni+ endnu 2 kompagnier infanteriog desuden et kompagni i Tolstrup.I virkeligheden var derkun et forstærket kompagni.Tnfanteriet havde efter de tyskekilder en 3,7 cm. kanon og en4,5 cm. panserværnskanon (Pax),7 morterer og 20 maskingeværeraf forskellige typer. HertiI komså kampvognskanonen i bunker nr.15. Luftwaffe rådede over detunder nr. 2 & 3 nævnte flak samtet maskingevær.Den 15. januar 1945 var der stadigbeskæftiget 15 danskere og2 tyskere ved byggeriet.( f or tsæt t-es )24

IIInoh,hubbensløus1,e åa@-v_Æta'r vi et Stræk for ByenK5 u"a Fjorden, vort Hjem og vor Stavn,at Setren kan muligt knyttcstil Æ,re om Byens Navn.Saa ta'r vi et Sæt for Sportenpaa Limljordens herlige Blaa,dernæst for den unge Strakthedmod Maalet, som vi vil naa,Da har vi den rette Tonetil Arbejdets gryende DaS,en væhkende Sang lor Livetrde taktfaste Aareslag.Vi vinder, vi vinder, vindermed yderste Muskelspænd,naar Træningen steg til Toppen,og Drengene blev til Mænd./ohan SkjoldborgSådan skrev Johan Skjcldborg,da Løgstør Roklub fy1.dte 25 år.Det var i 1935.Klubben blev stiftet 1910 afingeniørassistent llans Lauridsenved Vandbygningsvæsenet.Han vidste, at det fØrstgjaldt om at få fat i en båd,og hvad gØr man uden penge?Han hjemsøgte byens borgerefor at afsætte aktiebreve åf0 kr. Ved et stort arbejdelykkedes det at skrabe pengesammen til at købe en 9 årgammel båd i Århus for 250 kr.Der blev vafgt en foreløbigbestyrelse. Den bestod afHans Lauridsen, postass. A.Abef,tØmrerm. Carl Kjeldgaard, købmandJacob Møl}er og kommisJoh. Larsen.Der var fra starten 16 aktivemedlemmer, og deres førsteproblem var, hvor bådenskulle opbevares. Der korn etmeget billigt tilbud fra enhåndværker om at bygge et bådehuspå havnen, 09 3.sept. l9l0kunne man gennem Løgstør Avisindbyde aktionærer , medJ-emrnerog interesserede tif indviefseaf bådhuset. Båden blev sat ivandet, men desværre var detkuling, så de måtte blive ikana.len.Da [oreningen skufle haveen stander, blev det foresfåetat bruge Slet Herreds våben:25

To korslagte sifd og L.R.Det,blev vedtaget, og sildeneblev der til 1921, da dennuværende stander bfev indført.Den fØrste generalforsamlingvar d. 23.sept. men Hans Lauridsenblev ikke valgt, da hanvar blevet forflyttet tiI Esbjerg,hvor han forøvrigL dødeden 29 . dec . samme år .Det blev derfor postass.AbeI, der bfev den førsteformand for klubben.De fØrste år var ikke lettefor kfubben. Der var for fåpenge, og antallet af medlemmervar heller ikke stort.FØrste gang de nye både skul-1e i ifden, elfer rettere ivandet, var i Nykøbing 15.7.1917. Løbet måtte aflyses pågrund af storm.I LØgstØr byråds protokol- d.11.7.1918 findes en anmodningfra L.R. on at man vil udsætteen pokaf tif kredskaproningeni LØgstØr d.2I.7. Der bevilges50 kr.Det gamle bådhus.Postassistent A.Abel'Ved en kaproning i Nykøbingi 1916 startede klubben endnuengang i den gamle båd, somefterhånden var 15 år gammeJ-.De tabte, men en mæcen måhave fået ondt af de unge mennesker,for han skænkede 500kr. ti1 en ny båd, Senere påsommeren kom der endnu en gavepå 500 kr. Nu var der skrabetpenge nok sanmen ti1 hefe2 både.Det blev en firer og entoer, og de blev kaldt Thoraog Magda. Kan det tænkes, aten af de unavngivne velynderekan have været kaptajn Jensen?Der var ved at blive pladsmangeli bådhuset, så det blevbesluttet at afholde en basarti1 fordef for et nyt hus.Basaren blev en stor. succesmed et pænt overskud, og densidste aften sammenkafdte rentierMichaef Jensen bestyrelsen.Han op1æste et brev frasin bror og svigerinde, kaptajnChr. Jensen og hustruMagdalene, f. Schou, som tiIbødat opføre et hus tif klubben.Det blev naturligvis modtagetmed stor tak.Under grundstenen Iigger etdokument, der lyder:"Direktør Chr. Jensen, fødL iLøgstØr, bosiddende i København,rejste "LØgsLØr Roklub"dette baadhus i 192I sin dattertil minde og sporten ti1gavn og glæde, Sammen med dettenedfægger vi under denne26

grundsten vore bedste ønsker forkfubbens fortsaLte trivseli denne bygning, saa at enhverroer kan bære sin stander medære. LØgstØr, den 4.juli 192I.(sign.) JØrgen CIaudi, SøtenHansen, A.C.Larsen, J.Niel-sen,J.A.Toft."Der blev anskaffet en ny2-årers inrigger og bestilten firer. Inden den var færdig,kom der en anonym gave på 2000kr. til båden, på betingelseaf, at den fik navnet "Peggy".Det nye hus blev overdragettiI klubben d.30.okt . I92I.Med årene udviklede klubbensig, og den fik i 1930 overdragetkredskaproningen. Heroptrådte for første gang outrigger-ottere,og disse bådegjorde så stort et indtryk,at klubben absolut måtte haveen outr igger .Allerede året efter havdeman købt en firer i Hamburg.Da LøgstØr Roklub i 1935fejrede 25-års jubitæun fikden igen overdraget kredskaproningen,som var en storsucces.Banen bfev l-agt i sejlrendenmed start vestpå i fjorden ogopløb udfor færgehavnen.Kun eet af Løgstørs holdvandt deres Iøb, nemlig o1dboys,altså roere over 32 år.Hofdet bestod af nedenståendekæmper :1. .lacob Toft .... J7 Aar !X) kg2. Otto Peterssn . 3J ,, 100 ,,3. Ounder Pedersen . . 3.i ,, 80 .,-1. Jens AnCersen .- . 32 ,, 75 ,,' Styrmand Janus Elming.I 1934 blev der opført etklubhus tiI damernes roklub'skænket af Magdas Mindefond.Damerne havde siden 1923 haftbådene i herrernes bådhus.27

aD)a)T 2@@ AR( fortsat. )I juni 1907 var denne annoncetre gange i LØgstØr Avis:Præmiebetaling for Rotter.Fra 09 med I,juli d.aa. betafesi henhold ti1 Lov af 22.marts d.aa. af kommunens kasseen præmie af 10 øre for hveri LøgsLør by og paa dens grundindfanget rotte.Rotterne blive i dræbt til--stand at aflevere ti1 bestyrerenpaa gasværket, hvor præmienudbetales samtidig medaffever ingen.LØgslØr byraad 29.juni 1907.Den 29.maj 1908 var der etåstedsmøde på den pr ivate, " såkaldteDragsdalvej" i anledningaf en klage fra avlsbrugerNiels Poulsen m.ff. "overden tifstand som d'hrr murermesterHøjstrup og partikulierMikael Jensen' der begge ogsaaere berettigede til færdsef advejen, have bragt denne i."Alle var mødte, "Vejen befaredes,og fandtes klagen idet hele berettiget."Af den påkørte fyld skullefjernes glas og jernstykkerog de største sten. De sidstekunne dog anbringes, hvor dæklagetsku11e være tykkest.Når ekstra fyld var kørt på,skulle det hele"tromles pænt,hvil-ket arbejde t{elsen paatogsig uden vederlag, idet mangaar ud fra, at den kommunentifhørende tromfe kan udlaanestiI dette øjemed. "Arbejdet skulle være færdlgtog godkendt senest d.20.juni.I mødet 9.okt. 1908 foreslogmedfemmerne at udvide byrådetfra 7 til 9 Sagen bfev udsattif november, for at man kunnelodde stemningen ved et borgermøde.Det blev afhofdt 3f.okt.med stor tilslutning til forslaget.Det trådte i kraft den1. april 1909.Omkring årsskiftet L908/09diskuterede folketinget en nedlæggelseaf Fr .7 , s kanal 'ogkommunen mente absofut, at densku1le bevares, og vi1Ie forsØgeat få Bjørnshofm-Mallesogneråd med tiI en fæffeser k 1ær ing .Havnen fed under det hårdevejrlig, og måtte repareres medjævne mellemrum. I sidste nr.skrev KREJL om reparation afVestre Havn i 1905-06' og isonmeren 1908 blev der byggetnyt bolværk mellem beddingenog fiskerihavnen. Arbejdet28

lev udført af tømrerrnesterTommerup. Allerede i maj 1909forhandfede byrådet med DFDSom "Dampskibskajens nedsYnken",og om evt. overtagelseaf selskabets areal På havnen.Udbygning af kongekajen I986.Det ser ud ti1, at hver gangbofværket er blevet repareret,er der blevet lagt et stykketil, både i bredden og i hØ)-den. Ved den sidste reparationaf kongekajen, dukkederester af gamle bolværker opi udgravningerne, og det nyebolværk når også et stykkelængere ud i fjorden./l3.}--l{;.'lr. tt

Fra starten tegnede man 129abonnenter med gennemsnitligt12 .6 lampe pr . installation.Den 31.okt.1914 kl.l6 bl-evder sat spænding På ledningsnettet.Elektricitetsværket var megetmoderne udstyret med dieselmotor,men omtrent fra startenblev der vanskeligheder medat fremskaffe ofie P.g.a. krigen,så der blev stillet endynamo op på Mathiasens kl-ædefabrik.I aftentimerne leveredefabrikkens damPmaskine såkraft tif forbrugerne'Elektricitetsværket 19I4.også i 1914 bfev der bYggetny kommuneskole i Østergade.Ved åbningen af tilbud 26.3.1914 var de laveste:Murer Remmer 19.380 kr.tømrer Kjeldgaard 8.'776 snedker Philipsen 4.I20 -bI i kkensl . A. Ander -sens Enke 2.96I -Den 14.rnaj 1914 havde byrådetordinært møde. Dr.Kjeldgaardsendte afbud 1 timefør mØdet, og da ingen afde andre mØdte, måtte dommerLehmann konstatere, at mØdetikke bfev afholdt.Alle mødte op ugen efter,og behandlede de 21 punkterpå dagsr:rdenen.30

Den 30 .12.I9I4 bl-ev dergivet besked om, at ordningenmed kongevalgt borgmester ophørLe,og at der skulle vælgesen folkevalgt. Ved afstemningen12.'jan.19]5 blev bankdirektørWermuth valgt.En af de fØrsLe sager imØdet var at anbefale et andragendefra handel og håndværkereti1 indenrigsministerietom opførelse af et nytpostLrus.Staten gik i gang med byggerieti 1916, og posthuset bfevindviet 6.maj 1918. Nu har detigen længe trængt tiI en udvidelse.I maj 1915 Ønskede sadelmagerMØ]ler og andre at købeSkoleengen, mep kommunen vilfekun sæfge den såkafdte skofelod.Det Øvrige sku1le udlejestif småhaver.Den 13 . apr .1916 anmodedeudvalget til oprettefse af etfolkebibliotek i Løgstør omat få stillet lokafe til rådighedi den tidligere skolebygningi Fredensgade (nuv.administrationsbygning) . Detkunne godt lade sig qøre, nårder bfev et lokale ledigt.Det bfev der ikke med detsamme, så biblioteket begyndtei BredgadeI mØdet 11.apr. 1918 bfevtre udvalg, nemlig Gasværks-,Efektricitets- og Vandværksudvalgets1ået sarnmen til eetder fik navnet Teknisk Udvalg.{å,{*:t,LØgs!Øt byråd 1913-17. Fra v.: Smed H.B.Schaltz, snedker Ad.Jensen, kØbm.An(lcrsNielsen. mekaniker M.SØrensen(Birkely), tØmrer R.Petersen, borgm.T.wermuth, skomaqerM.Sund, PouI B.Aistrupt togfØLer J.Nielsen. 1æge Brix Kjelgaard.3l

,I l.lTnll ISe side 18 om julekonkurrencen.32