GIF Håndbold har været ”Bønne's anden familie”

GIF Håndbold har været ”Bønne's anden familie”
Karin Bønnerup har haft hjertet med i GIF siden 55, og nu er hun trådt ind i bestyrelsen
som sekretær, trods det hun fortsat bor i Auning
Hun er fra den tid, da håndbold i Grenaa blev spillet på græs og kun om sommeren. Grenaa-Hallen
var endnu ikke bygget, da Karin Bønnerup startede sin håndboldkarriere som 6-årig i GIF. I 1965
debuterede ”Bønne” som en stærk midtstregspiller. Trods fire år på lærerseminaret i Århus, senere
et år i København og siden bosatte sig i Auning har GIF Håndbold været ”Bønne's” klub. Og Karin
spiller fortsat på Super Grand Old Girls, men siden marts i år har Karin Bønnerup startet en ny
karriere i klubben – nemlig som sekretær, selv om hun fortsat bor i Auning.
Hvorfor?
Jeg er altid blevet godt behandlet i Grenå. Jeg har fået livslange venskaber gennem
håndbolden i GIF. I dette lange forløb har andre trukket læsset både i bestyrelse og som
trænere. Jeg har bare fået og fået. Derfor synes jeg det var min tur til at løfte en opgave,
når jeg nu tror, jeg kan klare det og kan finde tid til det, begrunder ”Bønne” årsagen til at
træde ind i GIF Håndbolds bestyrelse.
Karin Bønnerup overtog posten som sekretær – tillykke og velkommen i bestyrelsen
Sammenhold og gode ture
Sammenhold og hyggen på ture, kampe og træning har været et gennemgående træk i Bønne's
tilknytning til GIF.
Jeg havde en række gode trænere, der forstod at skabe sammenhold på holdet i
ungdomstiden. Vi kom til mange stævner rundt omkring, hvilket var hyggeligt. Det lille rum i
den gamle stadionbygning med først Egon Nielsen og senere Niels Bay-Lund bag disken,
tror jeg også har spillet ind. Vi havde nogle fantastiske timer her i udesæsonen.
Vi måtte sidde i mange lag på bænken, men der var nærvær. Derfor er jeg glad for, at GIF
Håndbold forhåbentlig snart kan få sit klublokale i GIC, mener Karin Bønnerup.
Spillede i bare tæer
I 50'erne foregik håndbolden i bare fødder. Først havde ”Bønne” Anny Stuntz som træner,
daværende målpige på 1. holdet. Senere tog endnu en legendarisk skikkelse, Rigmor Nielsen,

hånd om klubbens arbejde og holdet omkring ”Bønne”, ligesom ”Pylle” trak et stort læs i klubbens
liv.
Det viser vel også ånden i klubben, at der var bekymring, fordi jeg spillede med bare fødder
længe. Rigmor tog hånd om mig, troede ikke mine forældre havde råd til at købe sko til mig.
Det - at være blevet taget hånd om, synes jeg har været aktuelt altid. Glæder og sorger,
bekymringer og fantasier kunne man dele med "sin anden familie". Jeg har fundet livslange
venner her, der har lagt øre til, der har stået op for... Det ene år jeg spillede i Auning var det
lige nøjagtigt dette, jeg savnede, lyder forklaringen, når hun tænker tilbage i håndboldens
tegn.
Sådan var og er Bønne – en fighter for GIF

Debut i 66 på 2. division
Karin debuterede i september 66, som GIF om foråret var rykket op i 2. division – datidens
næstbedste danske række. Sammen drog vi afsted i bus til Frederikshavn, Svendborg, Hvide
Sande, Ejstrupholm. Søndag efter søndag hyggede vi os sammen, hvad enten det skete over
kaffen til spillermødet eller i bussen på vej et sted hen, giver hun et rammende tidsbillede.
Dengang havde spillerne ikke selv bil og heller ikke råd.
Sang var altid en stor del af samværet. Løbende blev der holdt fester. Vi havde det
hyggeligt sammen uden for banen - og vi stod sammen på banen. En af de sjoveste
sæsoner var, da vi spillede både mod AIA og Funder om at rykke op i 1. division, og vi
ærgerligt nok endte på 3. pladsen. De andre klubber blev jo hængende i 10 år. Men da vi
spillede mod Funder vandt vi hjemme og spillede uafgjort ude. Det var vi enormt stolte og
glade over, når det nu ikke kunne være anderledes.
Fløj hjem fra København til vigtig kamp
Et år i USA i 69 gav et afbræk i håndboldkarrieren, men så snart hun var hjemme, tørnede ”Bønne”
atter ud for GIF – og frem til 75.
Der var en løbende udskiftning af spillere i den årrække. Fra 70 - 74 læste jeg i Århus og
Jette (Roholm)og Rita Sjørup i Silkeborg. Klubbens politik var da at skaffe trænere fra
Århus, så vi havde kørelejlighed. Den service var meget flot og har helt sikkert betydet
meget for, at jeg blev i klubben. Fra 74 - 75 boede jeg i København. Da havde træneren,
Finn Lindhardt, sørget for, at jeg kunne indgå i træningen hos FIF, og jeg fik bl.a en
flyvebillet hjem en torsdag, hvor der lå en vigtig kamp, fortæller Karin Bønnerup.
Finn Lindhardt – legendarisk håndboldtræner
Da ”Bønne” mødte min senere mand var vilkårene, at han måtte med til kampe, hvis han ville se
mig om søndagen. Der var plads til ham i bussen, så det var jo problemfrit.

Scrapbogen er lånt hos Tina Klausen – datter af GIF- træner Finn Lindhardt
- I sep. 75 lige inden sæsonstart satte Finn mig af holdet - han ville ikke tage ansvar for at jeg
spillede når jeg var gravid. Jeg kom aldrig tilbage på dette niveau; mest fordi alle dem, jeg havde
spillet med stort set var i samme situation og derfor også nedprioriterede håndbold.
Vi havde det som sagt enormt hyggeligt med hinanden, og nød derfor også at spille hver
lørdag dengang, der var turnering til i RGI-regi. Selv om vi af og til skulle gennem nogle
drabelige regionalkampe for at komme til Landsmesterskaber i DGI, lykkedes det som
regel. Også disse ture var hyggelige, og vi lærte deltagerne fra andre klubber at kende.
Den dag i dag er der flere gengangere ved disse stævner bla. de gamle drenge fra Viby.
Klubben arrangerede ture til Otterup og til Norway Cup i Oslo, da vi var helt unge, og til Tyskland
da vi var ældre.
Få skader og har stadig lyst til at spille
Den dag i dag mødes ”Bønne” jævnligt med mit gamle hold (ca. hver anden måned), samtidig med
at hun spiller med hendes” nye hold” som SuperGrandOldGirl. Her er gennemsnitalderen pludselig
sænket med 10 år.
/Klaus Hansen
Vi har været til LM i år og placerede os på en 6. plads. Jeg kan godt frygte, at der snart ikke
er et hold, jeg kan spille på. To fra dette hold har efterfølgende meldt deres afgang. Det er
jo ærgerligt, når det nu er gode venner, men ikke alle har så godt et helbred som jeg. De
værste skader, jeg har haft, er en finger af led og en forstuvet fod. Hvordan man kan miste
lysten er jeg ikke helt klar over den dag i dag! lyder det fra en håndboldpige, der nu vil
betale lidt tilbage af det, som hun føler har modtaget gennem en håndboldklub.