Mytovaren_files/Med en stripper i maven.pdf - kapivardreng.dk

Sr. Estómago
Samlede Facebook-udgydelser
fra en stripper med mave
Med en stripper
i maven
Kapivardreng.dk

copyright Kapivardreng.dk 2012

Sr. Estómago
Med en stripper
i maven
Samlede Facebook-udgydelser
fra en stripper med mave
Jan Holdgaard Dissing

”Første dag som ledig... Det positive er
at der nu er masser af tid til min elskede
mocca. Det skal naturligvis ikke afholde
nogen fra at sende mig et jobtilbud :-) Efter
første kande kaffe er inhaleret vil jeg
fare til byen og købe mig en stripperstang,
og derefter køre hen til en systue og få broderet
mit nye kunstnernavn på mine dybblå
klunkebesatte g-drenge. Jeg har valgt
navnet Sr. Estómago - og det kommer til at
stå med guldskrift. Hvor lagde jeg lige min
fjerboa...?”
”Status efter første dag som vendsysselsk
superhunk Sr. Estómago: Fik monteret
min ny indkøbte stripperstang så den
sidder godt i spænd mellem gulv og loft
i stuen. Fik på mystisk vis monteret stangen
gennem mine blå g-drenge, hvilket
jeg først opdagede efter at ha’ forsøgt at
flygte fra stripperstang i to timer. Indhold
i g-drenge slemt forslået men står nu godt
i kuløren til g-drengenes dybblå farve. Valget
stod mellem at nedtage stripperstang
eller klippe g-drenge over - og valget faldt
på det sidste. Kom desværre til samtidig at
kupere Sr. Estómago Junior en anelse. Kom
til at tænke på strippermegahit ”You can
leave your hat on” - men nu er Sr. Estómago
Junior hatteløs... Er der i øvrigt nogen
der ved hvordan man får forkromning fra
dårlig kinesisk stripperstangssamlesæt
fjernet mellem ballerne? Sjældent har området
mellem navle og lår været så smukt
koloreret. Sr. Estómago overvejer et brancheskift
allerede på førstedagen...”
”Anden morgen som udstødt af samfundet
- men sådan noget går ikke Sr. Estómago
på. Efter gårsdagens uheld med stål
og g-drenge, har jeg besluttet at mit kommende
strip-show ikke inkluderer beklædningsgenstande
af nogen art. Bliver det
så ikke et lidt kedeligt strip-show, når alle
herlighederne sådan afsløres helt fra start
af tænker du nok. Men nej. Jeg har ikke taget
navnet Sr. Estómago for ingenting. Når
4
jeg entrerer scenen vil mit veludviklede
maveskind dække for yngleaggregatet, og
først når jeg hænger på hovedet fra stripperstangen,
vil tyngekraften gøre at publikum
får udsigt til Sr. Estómago Junior.
Eneste minus ved denne fremgangsmåde
er at jeg under morgenens træning ikke
har kunnet undgå at blive ramt i ansigtet
af mit scrotum. Dette forventes løst ved
at jeg ifører mig styrthjem med visir. Batteridrevet
lyskæde forventes at blive viklet
om scrotum - dette vil give flot effekt når
hudposen svinger rundt i det dunkle lokale.
Troen på verdensklasse stripshow er
atter genoprettet - nu skal jeg bare have
fat i to geder, otte bananer samt to liter
benzin. Note: Man skal ikke hæfte lyskæde
fast til scrotum med hæfteklammer. Note
2: Skal øve mig i at få scrotum til at klaske
mod visir i takt til musik.”
”Så er der nyt fra Sr. Estómago - her på 3.
dagen uden arbejde - men nu er det weekend
så det tæller ikke. Der er blevet øvet
igennem ved stripperstangen - men lad
mig slå fast med det samme: Hjelm med
visir og slasket scrotum er ikke en ubetinget
god kombi. Her hænger man på hovedet
med et solidt greb i stripperstangen,
og har næsten fanget rytmen i musikken.
Scrotum banker på visiret, der ender med
at have et let fedtet lag, der gør det svært
for mig at se ud. Samtidig med er det
uhyre varmt inde i sådan en styrthjelm
med lukket visir, også selv om jeg kun er
iført hjelm og g-drenge. På et tidspunkt
begynder visiret at dugge på indersiden,
og det i kombinationen med scrotumfedt
på ydersiden, blænder mig totalt. Jeg fokuserer
på min rutine, hvor jeg roterer rundt
fra toppen af stripperstangen, og er nået
så langt ned at jeg næsten rører gulvet,
da jeg forsøger et skubbe visiret op med
tungen. Det lykkedes rent faktisk, og jeg
kan nu trække frisk luft ind, og se en smal
stribe lys. Da er det jeg rammer gulvet -
med mit hovede. Jeg giver et forskrækket
gisp fra mig, og trækker hurtigt vejret ind.

Og her er det at scrotum følger med ind
gennem sprækken mellem visir og hjelm.
Jeg får noget af scrotum ind i munden,
og bider til, og det gør så ondt at jeg slipper
stripperstang, knalder hjelm i gulvet
igen, hvorved visiret lukker sig om scrotum.
Jeg står nu på hovedet, med benene i
en 45 graders vinkel ud fra stripperstang,
med scrotum solidt fastklemt i hjelm, alt i
mens jeg skriger. Med det ene ben forsøger
jeg at finde fodfæste på gulvet, men kommer
til at træde på den allerede voldsomt
udspændte scrotum, der klemmer sig ind
mellem storetå og nabotåen. Jeg forsøger
at ryste scrotum fri, men kommer til at
strække benet, der spænder den allerede
udspændte scrotum til bristepunktet.
Scrotum smutter ud mellem de to tæer, og
jeg skydes gemme luften som pil af hud,
alt i mens scrotum svirper ind mod min
nøgne mave. Jeg suser gennem luften
og lander på numsen på trægulvet, hvor
jeg stopper efter ca 3 meter, med mine
blotte d-drenge baller fulde af fyrretræssplinter.
Og her er det så jeg åbner visiret,
så scrotum slipper løs, og smasker ned i
trægulvet. Smerten er som tyve riverdancere
der stepper løs på min pung. Da jeg
har grædt og fjernet de fleste splinter en
time senere, bliver jeg enig med mig selv
om at styrthjem og strip nok ikke er det
bedste makkerpar. Må heller give scrotum
solid omgang gaffatape, så den kan blive
inde i d-drenge. Pludselig synes stripshow
uendeligt langt borte. Der må da være en
anden og mindre smertefuld måde at tjene
penge på. Tror der er hviledag i morgen
- Sr. Estómago har ondt under maven.”
”Sr. Estómago holder hviledag - med hele
understellet i dyb permafrost i isterningfyldt
badekar. Er gået i tænkeboks - hvad
kan jeg tilføre mit stripnummer som
ikke tilfører mig smerte? Vil holde mig til
bløde ting frem over: små pudler, vandmænd
eller måske hakkede tomater. Nej
- vandmænd må det blive. Er sikker på
show bliver verdensklasse act med mig
sejlende nøgen rundt i 2000 vandmænd. I
eftermiddag vil jeg montere rulleskøjte
på styrthjelm, påføre scrotum ti sekunder
lim, og rulle den sammen som kanelsnegl,
så jeg undgår episoder som i går, og måske
prøve om jeg kan holde fast i stripperstang,
mens jeg kører på hovedet på
styrthjelmsrulleskøjte. Har overvejet at
indtage stor portion brunkål før show, og
placere lille silkepapirsetui med konfetti
mellem baller umiddelbart før jeg går ind
på scenen. Vil blive uforglemmelig finale
når fjert udskyder konfetti sidst i showet.
Må hellere sømme et bassin sammen
som skal omkranse fod af stripperstang.
Heri skal de 2000 vandmænd svømme
rundt. Har også overvejet at male hele min
krop i flot farve - nu er den bare maddikehvid
med smukke blå åreaftegninger. Ligner
deprimeret europakort. Måske skulle
jeg bare få tatoveret bynavne på kroppen
- og kalde det Atlas-strip? Glæder mig til
at træne show i morgen - alt er gennemtænkt
- der kan umuligt gå noget galt. Sr.
Estómago har virkelig god mavefornemmelse
:-)”
”Har løbet rundt i dybblå klunkebesatte
g-drenge hele formiddagen og transporteret
vandmænd fra vores havedam til stripbassin
med stripperstang i midten. Ved
frokosttid var Sr. Estómago en anelse mat
i bentøjet, men træningen skulle jo passes.
Meningen var, at jeg ved hjælp af mine
blottede baller og ben ville klatrer op i top
af stripperstang, mens jeg med arme lavede
smuk balletagtig koreografi, alt i mens
jeg bankede min styrhjelm rytmisk ind
mod stripperstang. Øvelsen lykkedes også
fint, ind til mine baller mistede greb om
det kolde stål, og jeg plaskede ned i den
slimede masse af vandmænd og saltvand.
Det var blødt og dejligt, og visiret på styrthjelmen
var lukket, så jeg undgik at få
munden fuld af gople. Det viste sig imidlertid
umuligt at få greb med vandmandsindsmurte
baller omkring stålstang, trods
ellers veludviklede ballemuskler. Mens jeg
5

stod og frotterede bagindgang mærkede
jeg pludselig intens brændende smerte
fra front på g-drenge, og de jeg kiggede
ned bag det minimale stof, var mit yngleaggregats
opholdsrum blevet indtaget
af mellemstor brandmand der nu omklamrede
Sr. Estómago Junior. G-drengene
blev flået af, men brandmand holdt godt
fast. Jeg forsøget at skubbe brandmand
væk, men det svier for meget i hånden.
Det næste der faldt mig ind, var at snurre
rundt for at slynge brandmand bort fra
tissetøj. Her var det jeg glemte at jeg stod
i bassin fyldt med vandmænd. Efter første
rotation mister jeg ballancen - i baggrund
råber mit akkompagnement videre. Til
tonerne fra det finske råbekor Mieskuoro
Huutajat dejser jeg omkuld. Først med
smukt plask, derefter med dumbt drøn fra
styrthjelm der banker ind i stripperstang.
Jeg ligger nu og roder rundt i gopleslim,
der langsom trænger ind ved halsåbning
af styrthjelm. Dum som jeg er åbner jeg
visir for at fjerne de indtrængende vandmænd,
hvorved jeg åbner op for alle de
andre vandmænd i bassinet. Jeg tager et
solidt greb i stripperstang med den ene
hånd, rejser mig halvt op, og forsøger at
tørre vandmænd væk fra ansigt med den
anden hånd. Her er det jeg glemmer at jeg
stadig har rester af brandmand på håndflade,
og disse rester tværer jeg nu rundt i
hele ansigtet. Mine skrig passer perfekt til
det finske råbekor, både hvad angår styrke
såvel som tone. Som søløve med parkinson
kæmper jeg mig gennem vandmandssovsen,
kryber over bassinkant, og styrter
blændet ud i bad. Jeg famler rundt og kan
ikke finde vandhane med øjne fulde af
vand- og brandmand. Men endelig lykkedes
det mig at finde et håndtag. Jeg drejer
og drejer - men intet sker, og med den ene
arm får jeg fjernet så meget vandmand fra
øjnene at jeg kan se lidt. Blot for at opdage
at hvad jeg troede var badeværelsesdøren
var hovedøren, og at jeg nu står ude ved
kantstenen og forsøger at tænde for vandet
i vores postkasse. Der må være nemme
måder at tjene penge på - men Sr. Estómago
har ikke sådan tænkt sig at give op. Tror
6
jeg dropper vandmænd til fordel for andet
blødt dyr...men hvilket?”
Sikken en dag. Var en tur ved stranden
for at slippe to tons vandmænd fri. De så
glade ud - men jeg var blevet træt af deres
slimede servile facon. Modtog til gengæld
fire pudler med posten. Bud så lidt mærkelig
ud i ansigtet da han afleverede leverencen.
Men det er selvfølgelig også meget
mand at kigge på - og da især i så lidt beklædning.
Brugte det meste af eftermiddagen på at
farve pudler lilla. Har en ide om, at pudlerne
skal løbe i ring omkring stripperstang
mens jeg laver øvelse hvor jeg holder min
krop i 90 graders vinkel ud fra stang. Gik
rigtigt fint første gang. Også anden gang -
ja, det var faktisk først 12. gang jeg begyndte
at få svedige håndflader. Under sidste
øvelse mister jeg grebet, men forsøger at
redde det ved at svinge rundt om stripperstang,
mens jeg drejer mig 180 grader,
så jeg nu vender med ansigtet opad. Atter
duggede visiret på styrthjelmen, så jeg var
ikke helt klar over hvor tæt på gulvet jeg
var. Men det blev jeg klar over, da jeg pludselig
kunne mærke et stk. lilla puddeldyr
mellem mine baller. Hunden kæmpede
som en epileptisk ederkop der fik stød, og
var på et sekund fuldstændig filtret ind i
mine blå g-drenge. Flere gange plantede
den sit lille lede tandsæt i min bagperron,
der efterhånden kom til at ligne modsat
farvet rød fluesvamp af de mange små bid
på dejbleg baggrund.
Jeg havde besluttet mig for ikke at ville
afbryde min øvelse, så jeg fortsatte med at
dreje rundt om stripperstang med galpende
køter mellem baller. De andre tre hunde
istemte det kakofoniske møgdyrskor,
og to af dem begyndte at bide g-drenge i
stykker for at slippe fanget ven fri.
Mens jeg tænkte på at optage hundeglammen
som baggrundsmusik istedet for
finsk råbekor, slap hunden fri, hvorfor de

to andre hunde også slipper taget i mit kostyme.
Det resulterer i at jeg ikke længere
tynges ned, og trods Sr. Estómago mavse,
svirper jeg op i luften, og banker mine
bare tæer ind i stripperstang. Der lyder en
knasende lyd - men det kan jeg ikke høre
for mit eget skrig inde i styrthjelm. Jeg
står nu på hovedet opad stripperstang,
med knuste tæer der langsomt løber ned
ad stripperstang som tåketchup. Endelig
tager tyngdekraften over, og jeg falder
bagover og knalder mine hæle ned over
den ene lille puddel, der udstøder en lyd
som et bjæf udsat for utæt sækkepibe. Jeg
ligger nu med styrthjelm mod stripperstang,
med blødende tæer stedt til hvile
oven på lille død puddel.
Her er det så de tre sidste pudler ser at
mine g-drenge er revet i laser, og mit nu
blottede scrotum ligger i en placering der
er lig med deres mundhøjde.
Da jeg senere får flået min styrthjelm af,
og banket hundene væk fra min private
ejendom kan jeg foruden en ikke ubetydelig
mængde blod også fornemme en skærende
smerte. Og her er det så jeg opdager
at min ene testikel er borte.
Med en smerte som sløve brødknive der
skærer i min scrotum, får jeg samlet styrthjelm
op og haltet mig gennem en kort
jagt hvor der lykkes mig at indfange de
tre pudler og stoppe dem ind i styrthjelm,
hvorefter jeg smider den ud af havedøren.
Nu erindrer den trofaste læser min badetur
til postkassen - men det er for intet at
regne mod den froklaring jeg må give den
til hulkende sygeplejerske på skadestuen.
Håber ved gud de har tavshedspligt.
Note: hunde er en dårlige partnere til
stripshow.
Note 2: Heldigvis var der kun bidt et lille
hul i pungen - og testiklen var blot krøbet
op i mørket af bare skræk over at se dagslys
for første gang.
Note 3: Skal vist ha’ anskaffet mig nye g-
drenge.
Overvejer at anskaffe slange. For efter
hvad jeg ind til videre har gennemgået i
mine bestræbelser på at blive stripper, så
er der ingen vej tilbage: Sr. Estómago SKAL
strippe. I slipper ikke.
Sr. Estómago’s onsdag har stået i pudlernes
og hårets tegn. Efter hel formiddags
træning er kræ fundet uegnede til stripshow.
Lige før middag blev de afleveret på
benmelsfabrikken - hvorefter jeg kørte
hjem og fortsatte min træning. Fik et lilla
puddelskind med hjem, der nu er tilskåret
og omsyet til lilla pelset g-dreng. Tror jeg
dropper dyr i show, men hvad så? Der skal
jo være et tema. Og efter en solid frokost
kom det til mig. Som i et drømmesyn så
jeg mig selv lave eventyret om Rapunzel
som stripshow. Straks gik jeg i gang med
forberedelserne. Allerførst sendte jeg en
anmodning til leder af det finske råbekor,
om de var villige til indspille / råbe “Rapunzel,
Rapunzel lad falde dit hår!” som
jeg så kunne bruge som baggrundsmusik.
Derefter skulle der øves. Jeg klatrede helt
op i toppen på min stripperstang, iført
mine nye lilla puddel-g-drenge og rulleskøjte
besat styrthjelm og begyndte at
sammensætte mit show. Først forsøger jeg
at lade som om jeg er tårn i kampesten,
men der ikke rigtigt optimalt kun iført
g-drenge og styrthjelm. Jeg beslutter at
vente og i stedet for koncentrere mig om
Rapunzel-figuren. Jeg svinger rundt, lader
min overkrop falde ned, griber med hænderne
om stripperstang, og glider helt ned
på jorden, kører rundt om stripperstang
på hjelm-rulleskøjten, laver at afsæt og
hopper lidt op ad stangen igen. Det ser
skidegodt ud - selv om maven skvulper
lidt vel meget. Jeg drejer nu rundt, og ved
hjælp af undertryk i navlen holder jeg mig
fast til stålstangen, og lader overkroppen
falde bagover i en bue. Nu roterer jeg en
halv omgang, så jeg igen står på hovedet,
skubber mig selv op med arme og fødder,
mens navlen slipper stålet med et højt
7

svup. Jeg er nu atter helt oppe i toppen af
stangen - og det er nu jeg har udtænkt et
af nummerets højdepunkter: Rapunzel
skal lade sine lange lokke falde ned mod
jorden, så prinsen kan klatre op. Og her
kommer min genetiske rodebutik mig til
hjælp, for det kan godt ske jeg mangler
hårvækst på issen - men på skulder og
ryg bølger lokkerne. Det er som at se en
svensker fra midtfirserne der har drukket
Substral. Jeg står altså på hovedet, og slipper
mine skulderhår, der bølger ned over
styrthjelmen som et vandfald. Det når næsten
helt ned til gulvet. Smukt ser det ud,
og et kort øjeblik bliver jeg helt betaget
af mine egen krops skønhed. Så betaget
at jeg slipper taget om stripperstang med
fødderne, og straks begynder at kure ned
ad stangen. Heldigvis er der stadig godt
med undertryk i navle, så navlen fanger
stålet, og istedet for at kure ned, roterer
jeg nu mod gulvet som stor dalende propel
af kød. Endelig falder jeg sammen på
gulvet i et leje af hår, mavespæk og lilla
puddelpels. Ved ikke om Rapunzel kunne
bo i hollandsk vindmølle istedet for tårn
- men man må vel have lov til lidt kunstneriske
friheder. For første gang er der lidt
medgang for Sr. Estómago... Note: Må huske
at holde navle fugtig så den kan suge
sig fast til stripperstang. Sr. Estómago is
back!”
Torsdagsstrip med Sr. Estómago. Da vejret
var så godt rykkede jeg udendørs for at
træne videre til årtusindets største stripshow.
Ved nærmere eftertanke skulle jeg
nok have øvet mig i baghaven i stedet for
ved lygtepælen ude foran huset. Tror ikke
skolebørn bryder sig om dej
farvet mandsperson iført aflagt lilla puddelpels.
På et tidspunkt op ad formiddagen ankom
mellemstor lastbil for at afhente
papircontainere. Tilskuere! tænkte jeg, og
8
klatrede helt op i toppen af lygtepælen,
hagede mig fast med mavsen mod det
kolde stål, og lod mig glide ned, med begge
ben spredt ud til siden. Må ha’ lignet
pillet kalkun med hofteskred, og efter et
kort øjeblik kunne jeg bag mig høre lyden
af opkast der rammer asfalt. Jeg drejede
hovedet - der på grund af det gode vejr var
hjelmløs- og så orangeklædt mand med
papircontainer, ligge på fortorvet og rulle
rundt i eget opkast. Formodede at væmmelsen
skyldtes min fremtoning, men var
den virkelig så modbydeligt et skue?
Svaret var ja. For under min nedstigning
havde jeg ikke opdaget at den lilla puddelg-dreng
havde sat sig fast på lygtepæl, og
nu var trukket op i mine armhuler som
ulden lilla spaghetti. Da jeg følte efter kunne
jeg mærke min scrotum i min navle.
Men hvad værre var, at strengen mellem
mine baller var så udspændt at den var
tynd som sytråd og nærmest usynlig nede
fra gaden. Dette bevirkede at der var frit
udsyn til mit store brune øje, der blinkede
livligt af irritation over sytråden. Hvert
andet øjeblik var der frit udsyn til gårsdagens
menu, og det var dette der forstyrrede
den stakkels renovationsarbejders
kvalmetærskel.
For ikke at forstyrre den offentlige ro og
orden mere end højst nødvendigt, forsøgte
jeg at komme ned og væk, men dette
viste sig at være umuligt. Jeg var fanget i et
par lille puddel-g-drenge der hang fast på
et stykke metal på en lygtepæl.
Der var kun en måde at komme fri på, og
det var at begynde at hoppe, og så håbe at
g-drenge slap sit tag i lygtepæl. Allerede
ved første hop kunne jeg mærke at dette
ikke var en helt gennemtænkt fremgangsmåde.
Det lettede dejligt når jeg røg op i
luften, men når g-drengs-pelsen atter blev
strammet til når jeg landede, var smerten
som var der nogle der pryglede mit mellemkød
med glødende kul og frosne pindsvin.
Løsningen indfandt sig, da pelsen
gav efter, og jeg med et skrig røg gennem
den lilla pels, landede på fortorvet med et

klask lige oveni i hovedet på den bræksyge
renovationsmedarbejder. Heldigvis sørgede
den ikke ubetydelige mængde opkast
for, at jeg skøjtede ned af den arme mands
ansigt, og ud på den ru asfalt.
Det var som at få smurt smeltet tjære på
appendix 1 og 2, og med ømt og smertende
vedhæng løb jeg atter ind i huset, og direkte
ombord i køleskabet, hvor jeg stak diverse
legemsdele til afkøling i hytteosten.
Note: Skal finde nye g-drenge i morgen.
Note 2: Må hellere blive indendøre i morgen.
Note 3: Skal overveje mine fremtidsudsigter
som stripper i morgen.
Note 4: Slet note 3 - Sr. Estómago giver ikke
op.
Note 5: Må ikke grine før vedhæng er lægt.
Det er hårdt at være stripper...
Sr. Estómago har arbejdet med beklædning
i dag. Efter at ha’ slidt to g-drenge
i laser på kun en god uges tid, så må der
tænkes ud af boksen. Og resultatet er intet
mindre end enestående.
Jeg har nu iført mig verdens første par gdrenge
- i mørdej. Det var en anelse klistret
da jeg tog det på, men efterhånden som
jeg kom op ad dagen, tørrede det ind, og
sidder nu som en tør skal af mel med venner.
Det kradser lidt på unævnelige steder,
men til gengæld er pasformen helt i top.
Omkring frokosttid var dej-g-drengen så
tør at jeg kunne bevæge mig uden den
faldt fra hinanden. Sprødheden gjorde
dog, at hver bevægelse skulle foretages
med yderste forsigtighed - så dagens striptema
var “slow motion”. Atter ar det dejligt
vejr, så jeg tog stripperstangen med ud
i haven, og plantede den solidt i græsplænen.
Så begyndte jeg at øve dagens rutine.
Jeg klatrede op i stangens top, og mens
jeg svajede i ryggen, og jeg holdt godt fast
med mine ben, lod jeg overkrop falde bagover.
Knap hang jeg med hovedet nedad
for en buge af mørdejskrummer regnede
ned over mit maveskind, hvorefter hovedparten
af krummerne lagde sig godt til
rette i mit skæg. Jeg kigge op for at se hvor
krummerne kom fra, og der mit i den forreste
del af mørdejs-g-drengen , var dejen
knækket. Ud af hullet stak Sr. Estómago
Junior som et lille skævt tårn bestående af
ca. 67% forhud. Det var ikke lige meningen
- men dog et pirrende indslag i showet,
så jeg fortsatte rutinen. Med begge hænder
tog jeg et solidt grab om stangen, og
slap med mine ben, så min underkrop
svingede elegant ned mod græsset. Atter
regnede der mørdejkrummer ned over alt.
Jeg kunne mærke at der ikke var meget tilbage
af g-drengene, undtaget en let fugtig
dejstribe mellem ballerne. Den faldt dog
ud da jeg ramte græsset med fødderne.
Jeg slangede min smukke blege krop
rundt om stålstangen, mens jeg elegant
holdt fast med den ene hånd.
Og det var der jeg fik øje på duerne.
På plankeværket ind mod naboen sad en
mindre hær af småsultne duer, og de kiggede
hungrende på hvad jeg troede var
min nøgne krop.
Det var imidlertid ikke min krop, men det
lækre mørdejsdrys der pyntede plænen -
med mig som topping. Som en kurrende
horde af kvinder på udsalg, lettede duerne
og slog ned i græsset omkring med, hakkende,
pikkende og kurrende. Deres næb
var over alt, og på et tidspunkt opdager
en af duerne at der tilsyneladende også
er kød på det store tag selv bord. Sammen
med et par af vennerne overfalder den
Sr. Estómago Junior, og flår i huden, der
heldigvis er så løs et den følger med. Pludselig
kan jeg mærke en underlig fornemmelse
af, at min krop er ved at blive fyldt
op af fjerkræ. Jeg kigger ned, og ser at to
af duerne er ved at bygge rede inde i min
9

forhud. Og så kan det nok være at Sr. Estómago
kan ryste røv, som han aldrig har
rystet røv før. Mit rystende og skvulpende
legeme skræmmer til alt held duerne, og
de flakser bort og efterlader mig liggende
på græsset, som en krænket mand, med
dun både inden i od uden på min penis.
Det er altså ikke nemt at være mandestripper...men
Sr. Estómago er endnu ikke
slået...
“Sr. Estómago beklager dybt at han ikke
skrev til alle jer mandestripglade FB’ere i
går - men der var så meget: fik syet pelsebesat
bælte med bjælder til showet, samt
bagt kager. I den forbindelse må jeg stærkt
advare imod at stå splitterravende kong
Hans ved lavt bord med skål og røremaskine.
Det meste af lørdagen gik faktisk
med at vikle yngleaggregat ud af piskeris.
Heller ikke særligt befordrende for naboskabet
når nabokone kommer ind o vil
låne piskeris, og disse hænger som pynt
på dingledyret. Men jeg overlevede atter
en smertefuld dag - og i dag skal der øves
igennem. Stripperstangen er poleret...
bjældebæltet er viklet om mavsen, og
bimler og ringer som et klokkespil i fri
dressur...og det vildeste sæt er sammensat
til dagens træning. Det bliver smukt - og
undervejs vil der blive udsigt til unævnelige
steder på min krop - men det vil blive
fremført med elegance. Og skulle det blive
lidt vanskeligt at se ordentligt, så skal jeg
nok løfte lidt op i maven undervejs. Jo jo
der er ingen smalle steder hos Sr. Estómago
- og det har også betydet at jeg har
forstærket stripperstang en anelse. Ja,
hændelsen sent fredag aften har i jo slet
ikke hørt om - men stripperstangen havde
altså et ikke så heldigt øjeblik i sit professionelle
virke, da den brød sammen under
min vægt. Den bøjede ganske enkelt
under påvirkning af mit spæde legeme.
Der lå jeg på jorden, med et solidt tag i
stripperstang, der stod som en bue. Min
søn så det spøjse optrin, men han var en
handlingens mand, og havde lynhurtigt
10
fremskaffet heliumballon. Og da jeg fik
den i hånden, lettede det åbenbart så
meget, at stripperstang følte trang til - og
evnede - at skyde mig gennem lokalet. Verdens
første stripperkatapult - hvilket jeg
overvejer skal blive en del af mit show. Nå,
men min træning i dag er under temaet
“Royal og nøgen”. Og med bjældebæltet vil
jeg strippe en helt igennem overbevisende
Prins Henrik. Der vil være indlagt brusebad
af dårlig rødvin. Jeg vil på et tidspunkt
strippe iklædt en gravhundedragt - og
som den store finale vil jeg strippe Prins
Henrik, smide alt tøjet, og kun stå iklædt
en tøjpingvin og to kartofler, som en lille
spif henvisning til arvefølgen. Det bliver
en stor dag...! :-)”
“Aftenstrip med Sr. Estómago - ikke fyraftensstrip
- men aftenstrip. Iførte mig den
sædvanlige festlige g-fætter og tog derefter
brusebad i fosforescerende maling.
Derefter var det to timer ind foran arkitektlampen.
Da mørket så var faldet på var
det af med de smukke lilla g-drenge, og så
over og svinge popoen rundt i naboens nyplantede
kirsebærtræer. Sikken effekt! Der
gik lidt tid før nabolaget opdagede den
let oppumpede mandsling der lyste ind af
deres vinduer. Effekten var uovertruffen.
Jeg lyste op som en 1000 watts kineser,
mens jeg øvede mit sæt i kirsebærtræet, og
da jeg havde afført mig mine elskede puddel-g-drenge,
var illusionen af selvlysende
mand med sorte g-halløjer helt igennem
overbevisende. Der gik dog ikke længe før
nyplantet kirsebærtræ begyndte at svaje
ukontrollabelt, og før jeg kunne nå at
stave til “ø” knækkede væksten, og sendte
mig hovedkulds ned i den nyplantede bøgehæk.
Det gjorde naller, og da jeg jo ikke
var iført nogen beklædning til at dække
sarte områder af min krop, var der såvel
bøgeblade som kviste der seng sig ind de
mest uhensigtsmæssige steder. Oven i alt
dette vaskede sammenstødet med den
fugtige hæk og jorden en del af den fos-

forescerende farve af, så jeg i mørket blev
delvist usynligt, og da der kort tid efter
udbrød panik blandt kvarterets beboere
over den halve selvlysende mand der løb
rundt, som sært fugleskræmsel med grene
stikkende ud fra diverse kropsåbninger,
blev jeg enig med mig selv om, at det
måtte være nok for nu med showet. Jeg
tog flugten, nøgen - bortset fra bøgegren
- og fik mig frysende sneget hjem gennem
baghaver og krat. Kun med selvlysende
maling i ansigtet bankede jeg på vores terrassedør,
for at blive lukket ind, blot for
at blive angrebet af vred hund da døren
blev åbent. Her skal indskydes at det ikke
er rart når stor bøgegren sidder og gnaver
i ens bagudgang, og det bliver bestemt
ikke festligere af at sur beagle flår i gren.
Efter længere tids tovtrækning med gren
og hund, samt en del skrigen, der atter en
gang fik naboerne til vinduerne, slap den
grove bøgegren med en sær rivende lyd
sig greb i min rectum. Vores hund løb triumferende
rundt med gren med sær duft,
alt i mens jeg forsøgte at holde tårer tilbage.
Atter engang blev Sr. Estómago striptriumf
overtrumfet af uheldige omstændigheder.
Der må da snart komme lidt
medgang - ellers må jeg jo finde på noget
andet. Men hvad? Skovsnegleopdrætter
eller nisseudrydder? Nej, så hellere strip
- selv om det kan føles som at voldkysse
med kaktus. Sr. Estómago må finde på nyt -
vender frygteligt tilbage i morgen. Viva Sr.
Estómago!”
Min stripperkarriere nåede helt nye
højder i dag. Kan godt love for at Sr. Estómago’s
Løbehjul’s Strip bliver et fænomen
der bliver vanskeligt at overse.
Efter granskning af stripperudbud er jeg
kommet til den konklusion, at der må
andre og helt nytænkende virkemidler til,
for at fyre op under karrieren. Her hjælper
ikke 250.000 siddepladser, stor scene og så
mit lettere krumryggede vedhæng. Efter
fiasko med aftenstrip, må Sr. Estómago ud
i dagslyset og støve sit publikum op. Og
jeg har nu fundet mit nye publikum - og
det bedste er at de slet ikke aner at de er
striphungrende.
Men i dag iførte jeg mig mine puddel-ghalløjer,
viklede plastik blomsterguirlande
på sønnikes løbehjul, og trillede forsigtigt
ud til den store nordjyske motorvej.
Ved tilkørsel 18 rullede jeg roligt ned ad
rampen, og gjorde mig klar. Jeg havde i
forvejen udlagt 18 meter sammenflettede
cykelslanger, som jeg havde bundet fast
til motorvejsskilt i den ene ende og fæstet
til et andet skilt med et slipstik. Jeg smed
min rosa silkemorgenkåbe, tog et solidt
greb i løbehjulets styr med den ene hånd,
fæstnede cykelslanger til løbehjulet, løsnede
lige g-drengen lidt fra nummi, så det
ikke gnavede - de skide guldklunker skulle
nok ikke være påsyet selve strengen - og
greb derefter den løse ende i slipstikket.
Og så var det bare at vente.
Først kom der et par familiecontainere
med forældre og yngel - men jeg var ikke
ude på at skræmme børnene. Ikke i dag. Efter
nogle trailer og lidt campingvogne der
var uden for sæsonen, så jeg endelig mit
nye tilskuerpotentiale dukke op. Jeg fugtede
overlæben med tungen, bøjede mig
let fremover og slyngede den ene ende af
min fjerboa over skulderen.
Jeg var klar - nu var det bare at vente til
rette øjeblik.
Den store lastbil der nærmede sig, var en
osende rød-gul kæmpe, og lige idet den
forreste kofanger var ud for min bløde
udspilede mave, trak jeg hårdt til i slipstikket.
Og effekten udeblev ikke. Øjeblikkeligt var
det som at blive hevet gennem luften af et
vildfarent missil. Jeg have forregnet mig
en anelse på cykelslangernes effekt, og
havde kun forventet at jeg ville holde trit
med lastbilen, så jeg ræsende afsted i nødsoret
ville kunne lave mit nummer med
11

at stå på hænder på løbehjulet, så lastbilchaufføren
ville få det fulde udbytte at
min, til lejligheden, guldmalede, og knapt
dækkede scrotum, der ville blafre i vinden
som en let blød gylden valnød.
Istedet nåede jeg kun lige at se det forundrede
chaufførblik under den nussede
kasket, før jeg passerede lastbilen, og med
overlydsfart tordnede afsted i nødsporet,
med tissetøj, fjerboa og løs hud blafrende
som var det en ottearmet blæksprutte
med koordineringsproblemer.
Til min rædsel var jeg efter få sekunder allerede
100 meter foran lastbilen. Jeg turde
ikke se mig over skulderen, men koncentrerede
mig om at styre løbehjulet, der
allerede osede slemt fra de overanstrengte
små hjul.
Herefter gik det meget stærkt. Jeg havde
forlængst passeret det store blå skilt, hvor
jeg havde fæstet de flettede cykelslanger,
og nu nåede jeg det punkt, hvor slangerne
ikke kunne strækkes længere i den modsatte
retning. Brat standsede løbehjulet,
men det gjorde jeg ikke. Med en lyd som
50 kg ål der bærer på 50 blødt smør lander
på et fortorv efter et fald på 40 meter, ramte
jeg asfalten. I et nanosekund lå jeg stille,
ind til trækket fra cykelslangerne, der var
blevet viklet om min ene fod, flåede mig i
den retning jeg lige var kommet.
Jeg nåede lige at få øjenkontakt med
chaufføren igen, der nu var ved at få rattet
ind i den åbenstående mund.
Har var det jeg skreg som en tøs, og som
en hudfarvet komet med fjerboa-hale røg
jeg retur mod tilkørsel 18. Men kun ind til
cykelslangerne atter nåede punktet hvor
de ikke kunne strækkes længere. Mine indvolde
blev væltet rundt i min krop, da jeg
røg i den modsatte retning.
Her kunne jeg jo være blevet kastet rundt
som et nøgent projektil resten af dagen,
til morskab for motoriserede vendelboer
- var der blot ikke nogen som havde anbragt
et stort blåt motorvejsskilt i min
12
bane.
Min vandrette cykelslange bungeejump
endte med et metallisk flæsket smask på
det blå metalskilt, så løs hud, metalspåner
og slangefragmenter føg rundt som et
psykedelisk snevejr omkring mig. Under
sammenstødet må der være skabt en form
for vacuum mellem min smukke, let svuppede
ryg og metallet. I al fald hang jeg der
på skiltet, som en korsfæstet fedling på
hvidt motorvejsbro ikon.
Mine indvolde var begyndt at flygte ud
af mine kropsåbninger, da jeg ud af øjenkrogen
ser en bus dreje ind i nødsporet.
Og lige idet 50 pensionister vælter ud af
bussen, begynder rygvacuum at svigte, og
jeg glider stille ned ad metalskiltet, glider
ud over metalrammen, og lander tunget i
græsrabatten, med min lille g-dreng strittende
lige op i ansigtet på pensionisterne.
Før jeg mister bevistheden hører jeg en af
kvinderen hvine: For sevan osse Herman,
sådan en lille pelsdims skal du da også ha’!
Der må altså være nemmere måder at
tjene penge på...
“Sr. Estómago lever stadig - skulle blot
lige gennem en lettere rekreation efter
løbehjuls-eventyr på motorvej. Den ide
er definitivt skrottet. Men de mange
dage på langs, indhyllet i bandager har
givet mig tid til at tænke. Sikken lettelse
at få bandagerne af - nærmest som helt
stripshow - med egen sygeplejerske. Men
strippertankerne har altså faret i ring - og
kredset om to mulige stripvariationer:
Bybus-strip og politiker-strip. Lad os ta’
bybussen først: det er taler for er at bybusser
på forhånd er udstyret med stripperstænger.
Og endda i flotte farver og
med indlagt musik - man skal bare trykke
jævnligt på knappen - så er der ding ad
libitum. Publikum udskiftes løbende,
så jeg behøver ikke indøve 3 timer lang
varieret rutine - men kan nøjes med at
indøve rutine på et kvarter. Ulempen vil

nok være de mange mødre med børn - og
der er altså ret mange steder men kan få
kropsvedhæng i klemme på en barnevogn
der er i hænderne på vred mor. Så er der
politikerstrippen tilbage. Og det er straks
mere interessant. Eneste ulempe er at jeg
først skal vælges til folketinget - men ser
man på det siddende klientel, så burde
det ikke være det store problem. Der er
fint med bordplads i folketingssalen, så
men kan lave en striprutine, hvor man
kravler hen ad pultene, og efterlader en
politikerne med sygeligt grønne ansigter
og svær kvalme. Man skal dog passe på at
mikrofonerne ikke finder vej ind i diverse
kropsåbninger. Nu skal der bare øves. Skal
nok ha’ syet g-drenge i habit-snit. Sr. Estómago
er atter ved godt mod. Nu skal der
øves resten af dagen - efter jeg har bygget
tro kopi af folketingssalen i pape mache
og mudder ned i skuret.”
Sr. Estómago går ind i politik! Eller - lige
præcis det gør jeg nok ikke - men det lugtede
da lidt af politik.
Forleden skulle den store test af mit nye
initiativ - politiker-strip - finde sted. Jeg
iførte mig mit nye specialsyede jakkesæt,
med velcroluk i benene, så det hurtigt
kunne flåes af, og medbragte 20 meter
let slidt bungeejump-elastik, hvorefter
turen gik mod hovedstaden. Vel ankommet
til folketingssalens tilhørerpladser
klargjorde jeg i smug elastikken. Med elastikkens
ene ende forsvarligt fastgjort til
tilskuerpladsernes rækværk, og med den
anden formet som en løkke, satte jeg mig
til at vente.
De nye g-drenge i nålestribet habitstof
gnavede lidt, men det måtte være.
Snart begyndte de folkevalgte at indfinde
sig i salen, og kort efter erklærede Lukketoft
mødet for åbent.
Med svedige håndflader afventede jeg det
rigtige tidspunkt.
Efter få minutter begyndte den varme luft
fra politikerne at gøre mig døsig, og jeg
tænkte at nu måtte det være - ellers ville
jeg falde i søvn, og forpasse mit store øjeblik.
Med et højt “Viva Sr. Estómago” rejste jeg
mig op, og slyngede elastikløkken ned
mod folketingets formand. Da Lykketoft i
det samme kiggede op mod tilhørerpladserne,
ramte den sit mål perfekt. Løkken
faldt ned over Lykketofts spidse næse. Med
et hurtigt ryk, strammede jeg elastikken
til, sprang over rækværket, og kurede som
en stripperninja ned med talerstolen. Jeg
landede med et bump lige ovenpå den sidste
taler, Edmund Joensen fra Sambandsflokkurin
, der stod og fremviste sin nye
færøske strikhue, til udelt begejstring for
de første pladser i folketingssalen. Især
Peter Skaarup blev ved med at råbe: Jeg vil
ha’ en strikkeopskrift.
Den stakkels Joensen tog flugten, jeg nikkede
et hurtigt undskyld, sprang op på
formandens bord og rev elastikken af
hans næse, der allerede havde antaget en
let blålig kulør.
Fra rygsækken fremdrog jeg min plysbetrukne
ghettoblaster, og fyrede op for det
finske råbekor, hvorefter jeg gik i gang
med min rutine.
Jeg vendte mig omkring, greb Lykketoft
om skuldrene så jeg stod bukket frem over
med alle de bageste herligheder til frit
skue - i hvert fald da jeg kort efter slap formanden,
og flåede mine bukser af.
Der gik et gisp gennem salen - nok over
synet af mine nålestribede g-drenge, der
tilfældigvis var i præcis samme stof som
formandens jakkesæt. Jeg vred og vendte
mig til musikken. Smed jakken, flåede
skjorten af, og stod endelig i g-drenge, laksko
og strømper samt et smukt slips.
13

Min dans blev vildere og vildere, og ud af
øjenkrogen bemærkede jeg at både Ida
Auken og Helle Thorning havde rejst sig
og stod ved deres pladser og hujede. Ida
Auken fugtede læberne med tungen, og
det fik mig op i endnu højere gear. Der
begyndte at lyde tilråb fra midt salen, og
pludselig rejste Thyra Frank fra Liberal
Alliance sig op, og begyndte at afføre sig
sit tøj, men blev hurtigt standset af Mette
Bock og Marlene Borst Hansen.
Men jeg kunne godt se deres svømmende
blikke fra min plads.
Nu røg slipset, som jeg svingede ind mellem
mine ben, greb, og gav mig til at
trække frem og tilbage. Så var det Lars
Løkke rejste sig, trak sit slips af, og gjorde
det samme.
Hele folketingssalen kogte nu. Alle havde
glemt debatter og uenigheder og der var
en larm og en hujen. Mit nummer var næsten
færdigt, og jeg bukkede mig forover
for at tage imod min velfortjente hyldest
- da jeg pludselig kunne mærke noget
varmt og fast mod mit stofindpakkede
scrotum.
Jeg kiggede over skulderen og så lige ind
i Lykketofts faste blik. Næsten uden at bevæge
munden sagde han:
Tak for nummeret. Hvis du ikke går ned
nu, klemmer jeg så hårdt til, at dit hoved
sprænger i luften. For at understrege alvoren
gav han et lille klem, der trak tårerne
frem i øjenkrogen.
OK, hviskede jeg, og kravlede forsigtigt
ned, mens formanden slap sit greb. To vagter
kom styrtende op ad midtergangen,
kastede sig over mig, og førte mig ud af
salen. På vej forbi sekretærpladserne, fik
jeg øjenkontakt med Margrethe Vestager
og Helle Thorning, og nærmest med sammem
mund råbte de: Du siger bare til hvis
du skulle få lyst til en partilederrunde!
14
Kort after sad jet halvt påklædt i folketingets
vagtsstue, mens vi ventede på politiet.
Har sagt det før - og gentager det gerne:
det er ikke nemt at være stripper. Men
med sådan en succesoplevelse tager jeg
nok en uge til som stripper. Især fordi Edmund
Joensen lige nåede at forbi før politiet
ankom og hyrede mig til Sambandsflokkurins
julefrokost.
Det er fedt at være stripper!
Sr. Estómago er endelig blevet sluppet fri,
efter flere dages varetægt på københavnsk
politigård. Måtte lave fyraftensstrip før de
kære betjente ville lade mig gå. Ventede
længe i lufthavn kun iført mine lilla puddel-g-drenge,
med en sammefoldet returbillet
rundt om mit svedige scrotum.
Undervejs til Aalborg kom en flink stewardesse
hen til mig og bad mig tage noget
tøj på, da enkelte passagerer følte sig
stødte af min overvældende og halvnøgne
krop.
Sådan en chance skal man jo ikke lade gå
fra sig - så efter at have iført mig det ekstra
sæt tøj, som kaptajnen så venligt havde
lånt mig, sprang jeg ud i midtergangen,
løb op i forenden af flyet, og nynnende
storhit fra finsk råbekor, gav jeg mig til at
afføre mig kaptajnsuniform.
Nogle af passagerne kiggede ud af vinduerne
andre fandt brækposerne frem, men
flere gav sig til at klappe, og få fandt endda
pengesedler frem som de satte i klemme i
min g-dreng-elastik. Dette ansporede mig
jo blot til at give den ekstra gas. Bakkende
ned gennem midtergangen, bukket let
forover, og med udsyn til minimal puddelunderhyl
men voldsomt meget ballehud,
delte jeg gavmildt ud af mit nummer for
hele flyet. Børn skreg, stewardesse kom
løbende med tæpper til at dække mig
over med, mens enkelte forretningstyper

flåede deres slips af, og gav sig til at piske
mig med dem.
Jeg ved ikke om de troede det ville standse
mit forehavende, men tværtimod så fik de
hårde klask af stribet stof mod min hud,
mig blot til at give endnu mere af mig selv.
Allerbagest i flyet, stadig nynnende finsk
råbehit, gik jeg over til de sidste stadig i
strippende ABC: den store finale, hvor man
smider den sidste trevl på kroppen, og
står kun iført hud og lunte. Elegant trådte
jeg ud af mine puddel-g-fætre, og begave
mig langsomt dansende op gennem midtergangen,
svingende med g-drengene så
puddelpels, pailletter og dages gammel
sved strintede ud over passagersæderene.
Der var ikke et øje tørt - helt bogstaveligt
- det er utroligt så meget væske sådan en
pels kan suge. Folk gik helt amok. Enkelte
forsøgte at grave vinduerne ud med deres
mobiler eller sidemænd. Andre sad blot
måbende og kiggede på al den mandighed
i fri dressur.
Jeg var nået næsten helt op i flyet forende,
da jeg kunne mærke noget brændende i
min bagende. En hvislende stemme sagde:
Hvis du ikke følger med mig og klæder dig
på, så vil jeg hælde det skoldhede indhold
af denne kaffekande ned mellem dine
bare baller, og nyde lyde af din scrotum
der eksploderer som to megapopcorn, når
den varme kaffe løber som en lavaflod ned
mellem dine ben.
Jeg kunne høre på hendes stemme at det
var alvor, så jeg turde ikke gøre andet end
at følge med. Med en skoldhed kaffekandetud
presset mod min sarte popo gik jeg
- ikke særligt elegant - ud i pantryet, hvor
det meget utilfredse kabinepersonale indhyldede
mig i tæpper, omviklede mig med
gaffatape og proppede mig ind på en baggagehylde.
Det er ikke nemt at være stripper - og da
slet ikke i luften over Danmark. Måske jeg
skulle overveje nok et karriereskift? Måske
med indlagt strip? Der må da være et fag,
som kan spiffes op med lidt strip i arbejds-
tiden....præst.... kirurg.... dronning....
Sr. Estómago vil atter engang gå i tænkeboks...
Så har Sr. Estómago været på indkøb: Et
stk. klatresele, 4 balloner str. xxxl og en
flaske helium.
Flyveturen KBH-Aalborg inspirerede mig
til at tilføre mandestrippen en helt ny dimension.
Sneg mig hen bag en busk med
alt mit habengut. Tøjrede balloner til træ.
fyldte dem med helium, og iførte mig klatreselen
over mine puddel-g-drenge, hvorefter
jeg fæstede selen til ballonerne.
Med et snuptag løsnede jeg ballonerne fra
træet - og her var jeg havde forregnet mig.
Undertegnede og balloner skød i vejret
som skidt ud af en kanalje. På få sekunder
befandt jeg mig højt oppe over Grindsted
by. Vinden fangede mit blege legeme og
ballonerne, og snart drev jeg sydpå med
retning mod Aalborg. Som den kunstner
jeg er, begyndte jeg straks på men rutine,
til udelt fornøjelse for alle de vilde dyr i
Hammer Bakker. Under mig begyndte en
flok hinder at forfølge mig i al min blege
skønhed.
Jeg svingede rundt under ballonerne det
bedste jeg havde lært, og da hinderne måtte
stoppe deres jagt på mig, slog en flok
måger mig følge. Enkelte af dem landede
på min ene balde og gav sig til at spejle sig
i mit blanke balleskind.
Jeg var nu nåede et pænt stykke ind over
Nørresundby. Kulden var efterhånden
også mærkbar, og gjorde det svært for mig
at udfylde de lille puddel-g-drenge.
Pludselig kom en af mågerne for tæt på en
ballon, der piftede og endte som en slatten
vandmand, der klaskede mod min smukke
mave med en lyd som når man slår to
lidt for fede kinder mod hinanden.
I det fjerne kunne jeg skimte Limfjorden.
15

Der var nu masser af tilskuere under mig,
og den piftede ballon gjorde, at jeg var
dalen ned til en højde hvor cyklister og
fodgængere kunne få fuldt udbytte af min
optræden.
Pludselig lød der en lyd som en autmatisk
cykelpumpe der var overanstrengt. Nok en
ballon havde opgivet ævred, og jeg dalede
nu så langt ned, at jeg med jævne mellemrum
bumpede ind i lygtepælene. Biler begyndte
at standse for at se på det smukke
skue over dem - da nok en ballon sprang.
Jeg ræsede ned mod asfalten under mig,
og nåede lige at vende bagperronen til, da
jeg ramte forruden på en bybus. Bussen
standsede med hvinende bremser, mens
jeg langsomt blev trukket hen over forruden
af den sidste ballon. Vinduesviskerne
rev godt i ballerne, og holdt mig fast mod
glasset.
Da lød der et pop, og den sidste ballon gik
mod de evige gummimarker. Jeg sad nu
fast med måsen presset mod bybussens
glas, og to vinduesviskere viklet ind i mine
g-drenge. Jeg vrikkede lidt med popoen
for at slippe fri af viskerne, da jeg kunne
høre en lyd bag mig. Jeg vendte mig rundt,
og kiggede lige ind i øjnene på en meget
træt udseende buschauffør. Han pegede
ned mod asfalten, men jeg måtte trække
på skuldrene, da jeg sad uhjælpelig fast i
vinduesviskerne.
Pludselig gik der en prås op for chaufføren,
og før jeg kunne tælle til stripperstang,
havde han aktiveret vinduesviskerne
på maksimal hastighed. Jeg befandt
mig nu i hvad der måtte være en yndlingsposition
for en stripper:
Jeg for frem og tilbage over bussens forrude,
rytmisk - uden at jeg behøvede at røre
en finger for det.
Jeg kunne fornemme de beundrende
blikke fra passagererne der fik denne enestående
oplevelse gratis med i køreturen.
Jeg smilede ved tanken, da en sær duft og
en underlig fornemmelse i udkants-Jan
16
begyndte at brede sig. En duft en brændt
gran nåede min sarte næse, samtidig
med at mine baller begyndte at syde af
den voldsomme friktion mod glasset. Jeg
forsøgte at give tegn til chaufføren om at
standse vinduesviskerne, men han havde
åbenbart gemt en lille trumf i ærmet - for
det viste sig at viskerhastigheden kun var
den næsthøjeste. Med et ondt smil om
munden trykkede chaufføren på viskerknappen.
Øjeblikkeligt ræsede jeg frem
over glasset som kødfarvet megavisker - da
viskerbladene knækkede, slap grebet i
mine g-drenge og kastede mig ind på det
nærliggende fortorv. Der lå jeg nu på maven,
mens trafikken atter kom i gang og
susede forbi mig. Med ømme baller og en
forslået stolthed lå jeg på fortorv i Nørresundby,
da jeg pludselig kunne mærke et
cykeldæk tvinge sig adgang mellem mine
baller. En ældre herre lænede sig ind over
mig:
Tak for p-pladsen unge mand! gnækkede
han. “Jeg er tilbage om to timer!”
Det ER ikke nemt at være stripper...
Vejret kom lidt i vejen for Sr. Estómago
planer i dag. Opvarmede de lilla puddelg-drenge
til 220 grader i ovnen, iførte mig
de lilla skønheder og min cottoncoat,
samt de halve ben med elastikker, der
skulle illudere at jeg havde bukser på under
cottoncoaten. Og så hen og med bussen.
Det var svært at beholde tøjet på i bussen,
mens det finske råbekor lød æggende på
iPoden...
Da bussen holdt for rødt lige før Limfjordsbroen,
sprang jeg ud af bussen, og klatrede
lynhurtigt op på bussens tag.
Jeg havde lommen fuld af gaffatape, så
jeg kunne tape mine fødder fast til taget,
og dernæst ride afsted gennem byen, og
blotte min smukke krop for det meste af
Aalborgs befolkning.

Men det var har jeg havde forregnet mig
lidt, for sneen høvlede ned som et slemt
skælangreb hos Vorherre.
Forgæves forsøgte jeg at få tapen til at
hæfte til taget, men kulden og sneen umuliggjorde
det.
Og så begyndte bussen at køre.
Jeg forsøgte at blive stående, men de talrige
sving og opbremsninger gennem byen,
kastede mig rundt oppe på taget.
Vi var nu nået helt ind til Nytorv.
Fedt - tænkte jeg - så er der publikum.
Jeg skruede godt op for iPoden, smed cottoncoaten,
og vred min krop det bedste
jeg have lært.
Jeg blev kastet omkuld, rejste mig op, fik
greb i en antenne, men trimlede rundt
oppe på bussens tag. Op og stå igen, og så
ellers bare frem med ballerne, så fodgængere
og cyklister kunne få fuldt udbytte af
Sr. Estómago.
Bussen bremsede, så jeg gled ned langs
taget. Det var en fabelagtig effekt. Sneen
stod rundt om mine ben - med de halve
bukser.
Bussen satte atter i gang. Jeg stod bagest
på bussen, og havde fået den ene fod viklet
ind i en tagræling, og da bussen i det samme
svingede røg jeg ud over kanten.
Som lettere oppustet melbolle flaksede jeg
efter bussen.
Og her var det at bussen atter en gang
bremsede. Jeg røg nu op på bussens tag
igen, som jeg ramte med en lyd som 20 kg
budding der tabes ud over en tændt kogeplade
fra 3. sals højde.
Der lød et knæk fra min fod, og hele mit
ben føltes som om det eksploderede. Men
nu startede bussen igen, og nok en gang
røg jeg ud over kanten, knaldede hovedet
ned i bagruden.
Som lodret hoppebold bankede jeg mod
bussens bagrude, mens jeg skrigende blev
ført gennem byen som stripper-bus-dekoration.
Endelig fik min forslåede fod sig vredet løs
fra tagrælingen, slap sit greb og lod mit
blege og forslåede legeme dumpe ned på
den snedækkede asfalt.
Nej mor, se - er det julemanden? skreg et
barn.
Jeg forsøgte at rejse mig, da jeg hørte en
dytten bag mig, og et kort sekund senere
kunne jeg mærke en nummerplade der
stemplede mine blege baller, skubbede til
mig, så jeg hoppede hen ad gaden.
Jeg skreg igen - især da jeg ramlede ind i
et træ, skiftede retning, susede forbi en
måbende menneskemængde, og endelig
stoppede med det meste af overkroppen
nede i en papirkurv.
Der lå jeg og tænkte på om strippervejen
nu også var det rigtige valg, da en flok
sulte og forfrosne duer slog sig ned på mit
understel og begyndte at pikke hudorme
ud af mine baller.
Det kan godt være lidt hårdt at være Sr.
Estómago...men min ballehud har aldrig
før været så fin.
“Sr. Estómago går i vinterhi - vi ses til foråret
- eller når den sidste sne er forsvundet.”
17

Sr. Estómago
Samlede Facebook-udgydelser
fra en stripper med mave
Med en stripper
i maven
Kapivardreng.dk