Lokal undervisningsplan Væksthusgartner 1. og 2. skoleperiode i ...

Lokal undervisningsplan 

Væksthusgartner 

1. og 2. skoleperiode 

i hovedforløbet 

Dansk Center for 

Jordbrugsuddannelse 

Revideret juni 2002

Indholdsfortegnelse 

Indholdsfortegnelse ............................................................................................... 2 

Indledning.............................................................................................................. 3 

Hvad er hvad? ....................................................................................................... 4 

Informationsteknologi ............................................................................................ 5 

Danpot......................................................................................................... 5 

Klimastyring ................................................................................................ 6 

Engelsk .................................................................................................................. 7 

Engelsk........................................................................................................ 7 

Gartnerengelsk ............................................................................................ 8 

Plantesundhed....................................................................................................... 9 

Jord, vand og næring........................................................................................... 10 

Kulturforhold under glas...................................................................................... 11 

Plantekendskab ................................................................................................... 13 

Projekt væksthus ................................................................................................. 14 

Kulturopgave........................................................................................................ 16 

Ekskursion........................................................................................................... 19 

Indholdsfortegnelse 2. hovedforløb...................................................................... 20 

Indledning............................................................................................................ 21 

Forklaringer ......................................................................................................... 22 

Naturfag............................................................................................................... 23 

Produktudvikling.................................................................................................. 24 

Virksomhedslære ................................................................................................. 25 

Planlægning ......................................................................................................... 26 

Anvendt økologi ................................................................................................... 27 



Projektopgave ...................................................................................................... 31 

Ekskursioner........................................................................................................ 32 

Valgfri specialefag ............................................................................................... 33 

Planteproduktion ....................................................................................... 34 

Plantehandel .............................................................................................. 35 

Indendørs beplantning ............................................................................... 37 

Blomsterbinding......................................................................................... 39 

Lokal undervisningsplan Væksthus Side 2

Indledning 

Denne undervisningsplan gælder for Væksthusgartneruddannelsens 1.& 2. skoleperiode i 

Hovedforløbet. 

Der er taget udgangspunkt i de love, bekendtgørelser og vejledninger, der er gældende for 

området, det gælder især Bekendtgørelse om uddannelse til væksthusgartner og vejledningen 

til denne. De kan ses på Undervisningsministeriets hjemmeside www.uvm.dk. 

Efter denne indledning er en side med en forklaring på nogle af de begreber, der bruges i 

undervisningsplanen. 

Sammenhængen mellem bekendtgørelsesfag og skemafag kan ses i bilag 1. 

Hvis du har spørgsmål vedr. uddannelsen, er du naturligvis altid velkommen til at spørge din 

kontaktlærer. 

Du ønskes god fornøjelse med skoleperioden! 

Med venlig hilsen 

Væksthusgruppens lærere 


Hvad er hvad? 

Kursusfag: 

Kursusfagene er teorifag, hvor undervisningen foregår på store eller små hold alt efter fag og 

aktivitet. 

Kulturopgave: 

Kulturopgaven består af både teori og praktik. Arbejdet med kulturopgaven er en gruppeproces 

med stort eget ansvar for den valgte kultur. Der indgår elementer fra samtlige kursusfag i 

opgaven. Der er ikke skemalagt med adgang til EDB i kulturopgavetimerne, og I opfordres til at 

renskrive notater m.v. i læse-/skrivetimerne. Der vil være 1 lærer på i timerne. 

Projekt: 

Projekt er praktisk undervisning i væksthuset. Der kan være timer, hvor der er 2 lærer, 

afhængigt af holdstørrelserne. Der er en projektdag pr. uge. Her har du mulighed klarer det 

praktiske omkring den kultur, du skriver kulturopgave om, men der vil også være andre 

arbejdsopgaver og kulturer der skal passes. 

Kontaktlærer: 

Din kontaktlærer vil være din og gruppens sparringspartner i forhold til kulturopgaven, men 

også i forhold til dine personlige kvalifikationer og udvikling samt mere generelle ting omkring 

skoleopholdet. Der vil være kontaktlærertimer hver uge. 

Læse- /Skriveværksted: 

Læse-/Skriveværkstedstimerne er uden lærer, men der vil være edb-lokale til rådighed ligesom 

jeres eget lokale vil være til rådighed. Det er en rigtig god idé at bruge timerne til at arbejde med 

kulturopgaven eller til andre opgaver, hvor I har behov for at arbejde flere sammen. Det er en 

rigtig dårlig idé bare at holde fri, da det vil give en større arbejdsbyrde på andre tidspunkter af 

ugen. 

Valgfag: 

Valgfagene dækker en række faglige og ikke faglige emner, som der kan vælges imellem. Det er 

naturligvis ikke sikkert, at man kan få alle sine ønsker opfyldt, da der jo skal et vist antal 

elever til, for at vi kan danne et hold. Der udleveres et valgfagskatalog med korte beskrivelser, 

som bruges til at vælge valgfag ud fra. 

Ekskursion: 

I uge 38 er der planlagt en længerevarende ekskursion, den går oftest til Holland. Den varer 

hele ugen fra mandag til og med fredag. Elevbetalingen er mellem 1300 og 1500 kr. 


Informationsteknologi 

Bekendtgørelsens grundfag Informationsteknologi består af følgende kursusfag: 

• Danpot 

• Klimastyring 

Kursusfagene er beskrevet herunder: 

Danpot 

Faget omfatter 12 lektioner. 

Mål 

Eleven skal kunne anvende DanPot Data på brugerniveau, det vil sige kunne lave direkte 

fakturering og udskrive ur-brev. Desuden skal eleven kunne udføre de mest almindelige 

registreringer i systemet samt have kendskab til programmets øvrige opbygning og 

anvendelsesmuligheder. 

Indhold 

• Programmets opbygning 

• Registreringer 

• Udbudsregistrering 

• Ordremodtagelse 

• Direkte fakturering 

• Reservationer 

• Auktionsbrev 

• Udskrifter 

• Vedligehold 

• Leverandørkartotek 

• Selskabskartotek 

• Betalingsbetingelser 

• Afgiftskartotek 

• Varekartotek 

• Emballagekartotek 

• Emballagekombination 

Bedømmelse 

Faget afsluttes med en praktisk prøve i anvendelsen af DanPot Data. 

Der gives en standpunktskarakter på baggrund af prøveresultatet og elevens medvirken i og 

udbytte af undervisningen. 

Karakteren indgår i grundfaget Informationsteknologi. 


Klimastyring 


Mål 

Eleven skal kunne anende DGT klimacomputer på brugerniveau. 

Eleven skal have kendskab til brugen af analog klimastyring 

Indhold 

• Klimaindstillinger 

• Specialindsamlinger 

• Styreinstruktioner 

Bedømmelse 

Faget afsluttes med en praktisk prøve i anvendelsen af DGT klimastyringsprogram. 

Ved skoleperiodens afslutning gives en standpunktskarakter, der indgår i grundfaget 

Informationsteknologi, udfra: 

• Prøveresultater 

• Den del af kulturopgaven der omhandler faget og 

• Elevens medvirken i og udbytte af faget 


Engelsk 

Bekendtgørelsens grundfag Engelsk består af følgende kursusfag: 

• Engelsk 

• Gartnerengelsk 

Kursusfagene er beskrevet herunder: 

Engelsk 

Faget består af 40 lektioner. 

• Heraf medgår 4 lektioner i kulturopgaven et summary på engelsk af hele opgaven – eller 

• en direkte engelsk version af et udvalgt afsnit. 

Der medgår yderligere 6 lektioner i forbindelse med ekskursion til Holland/Danmark – 

herunder et engelsk summary af rapporten. 

Mål 

At eleven har kommunikativ kompetence. Herved forstås at eleven 

• kan forstå engelsk i skrift og tale, 

• kan udtrykke sig mundtligt på engelsk, 

• kan udtrykke sig skriftligt om personlige og erhvervsfaglige forhold i et enkelt sprog, 

• kan forstå og forholde sig til enkle tekster på engelsk, 

• har kendskab til almene, samfundsmæssige, erhvervsmæssige og erhvervsfaglige forhold i 

engelsktalende områder, 

• har kendskab til forskelle og ligheder imellem fremmede og egne kulturområder, og 

• kan anvende punkterne 1-6 i kommunikative situationer. 

Indhold 

a. Tekstlæsning. 

Undervisningen tager udgangspunkt i enhver form for tekst. Tekstvalget omfatter både fiktion 

og sagprosa. 

Undervisningen omfatter 

• 1: almene og personlige forhold 

• 2: erhvervsfaglige og erhvervsmæssige forhold 

• 3: samfund og kultur 

• 4: et valgfrit emne som eleven udarbejder et skriftligt arbejde om på engelsk. 

Dette arbejde indgår i den mundtlige prøve. 

b. Sproglig viden og bevidsthed. 

Undervisningen tager udgangspunkt i sprogets anvendelse i praksis og omfatter 

omgangsformer, normer og sædvaner i sprogområdet. 

c. Mundtlig og skriftlig fremstilling. 

Der arbejdes med mundtlig og skriftlig fremstilling. 

Det skriftlige arbejde svarer til 3 standardopgaver (1 standardopgave = 3 timers elevarbejde) i 

faget. 

Følgende emner vil blive behandlet: 

• Tekstlæsning af skønlitteratur og faglitteratur m.m. Ca. 10 lektioner. 

• Projekt om erhvervsfaglige, erhvervs- og samfundsmæssige samt kulturelle forhold i 

engelsksprogede områder. Ca. 12 lektioner. 

• Selvvalgt emne. Ca. 8 lektioner. 


Bedømmelse 

Der afholdes mundtlig prøve i faget. 

Ved bedømmelsen lægges særlig vægt på elevens kommunikative kompetence i forhold til de 

opstillede mål. 

Ved skoleperiodens afslutning gives en standpunktskarakter i grundfaget Engelsk udfra: 

• prøveresultater 

• den del af kulturopgaven der omhandler faget og 

• elevens medvirken i og udbytte af faget 

De emner der er lagt i andre undervisningsfag medgår i bedømmelsen. 

Gartnerengelsk 

Kursusfaget omfatter 22 lektioner. 

Mål 

• At eleven har tilegnet sig fagudtryk der er relevante for alle områder i elevens uddannelse 

samt kan anvende disse i kommunikative situationer. 

• At eleven kan orientere sig i og forstå engelsk fagsprog i skrift og tale, 

1. kan udtrykke sig mundtligt om erhvervsfaglige forhold på engelsk, 

2. kan udtrykke sig skriftligt om erhvervsfaglige forhold i et enkelt sprog, 

3. kan anvende punkterne 1-3 i kommunikative situationer. 

Indhold 

a. Tekstlæsning. 

Undervisningen tager udgangspunkt i enhver form for tekst. Tekstvalget omfatter især 

sagprosa. 

Undervisningen omfatter: 

erhvervsfaglige og erhvervsmæssige forhold af betydning for elevens job- og 

uddannelsessituation samt videreuddannelsesmuligheder. 

b. Sproglig viden og bevidsthed. 

Undervisningen tager udgangspunkt i sprogets anvendelse i praksis. 

c. Mundtlig og skriftlig fremstilling. 

Der arbejdes med mundtlig og skriftlig fremstilling. 

Der vil blive arbejdet med emner inden for: 

• Biologi, plantedyrkning, Jord-vand-næring, væksthuskonstruktioner, klimastyring, 

sygdomme og skadedyr. 

• Forberedelse af gartneribesøg i Holland. 

• Elevfremvisning af skolens væksthuse. 

Bedømmelse 

Der gives ikke særskilt standpunktskarakter i faget med mindre eleven har merit for faget 

engelsk. 

De emner der behandles i faget medgår i den samlede bedømmelse af faget engelsk. 

De emner der behandles i faget medgår i pensum til den mundtlige prøve i faget engelsk. 

Ved bedømmelsen lægges særlig vægt på elevens kommunikative kompetence i forhold til de 

opstillede mål. 


Plantesundhed 

Kursusfaget Plantesundhed er identisk med bekendtgørelsens områdefag Plantesundhed II. 

Faget er en videreførelse af Plantesundhed på grundforløbet, det afsluttes på 1. skoleperiode. 

Kursusfaget omfatter 34 lektioner 

Fagets teoretiske undervisning underbygges af faget Projekt-væksthus, hvor eleven har 

mulighed for at diagnosticere aktuelle skadevoldere, udfylde sprøjteplaner i forbindelse med 

praktisk sprøjtning samt udsætte/-bringe biologisk bekæmpelse. 

Mål 

• Eleven skal kunne bestå delprøve 2 og 3 (væksthusdelen) til sprøjtecertifikat efter 

Miljøministeriets regler. 

• Eleven har kendskab til og kan udføre ukrudtsbekæmpelse uden brug af kemikalier. 

• Eleven kan anvende og udbringe biologiske midler til både forebyggelse og bekæmpelse, 

samt kunne anvende de teknikker der bruges til udbringning, efter gældende regler. 

• Eleven kan redegøre for principper og metoder til biologisk forebyggelse og bekæmpelse af 

skadevoldere. 

• Eleven kan redegøre for integreret produktion (IP) i væksthusgrønsager med hensyn til 

reglerne om sygdomme og skadedyr. 

Indhold 

Der bliver undervist i alment forekommende skadedyr, svampe, tilhørende biologi, praktisk 

diagnose, forebyggelse og bekæmpelse. 

Der skal udarbejdes sprøjteplaner for specifikke skadedyr, svampe og ukrudt. 

Følgende emner vil blive gennemgået: 

• Skadegører i væksthus 

• Insekters/skadedyrs systematik 

• Arter af lus 

• Mider, Thrips, Sørgemyg, Minérfluer 

• Nematoder, Snudebiller, Snegle, Gnavere 

• Svampe generelt 

• Svampearter 

• Ukrudt, ukrudtsbekæmpelse 

• Forebyggelse, hygiejne og desinfektion 

• Kortlægning af risici 

• Sprøjteplaner 

• Biologisk og integreret bekæmpelse 

• Fysiogene sygdomme 

Bedømmelse 

Faget afsluttes med delprøve 2 og 3 til Miljøstyrelsens sprøjtecertifikat. 

Delprøve 2 er en 80 min. skriftlig prøve. 

Delprøve 3 er en 20 min. praktisk prøve i identifikation. 

For at få Miljøstyrelsens sprøjtecertifikat skal delprøve 1,2,3 og 4 bestås. 

Ved skoleperiodens afslutning gives en standpunktskarakter i områdefaget Plantesundhed 

udfra: 




For at opnå skolebevis efter 2. skoleperiode skal eleven bl.a. have opnået mindst 

gennemsnitskarakteren 6 i områdefagene Plantesundhed I fra Grundforløbet og Plantesundhed 

II fra 1. skoleperiode. 


Jord, vand og næring 

Kursusfaget Jord, vand og næring er identisk med bekendtgørelsens specialefag Jord, vand og 

næring. 

Faget bygger videre på områdefaget Jord, vand og næring på grundforløbet og fortsætter på 2. 

skoleperiode. 

Faget hænger sammen med faget Projekt-væksthus, hvor eleven arbejder med dyrkningsmedier 

i praksis og har mulighed for at foretage simple gødningsberegninger, blande stamopløsning og 

udbringe fast gødning i praksis. 


Mål 

• Eleven kan redegøre for de vækstsubstrater der anvendes i væksthusgartneri samt deres ernæringsmæssige, 

fysiske og kemiske egenskaber. 

• Eleven kan redegøre for tilførsel af jordforbedringsmidler til vækstsubstrater, herunder naturlig jord. 

• Eleven har kendskab til vandindvinding og vandindvindingsanlæg, samt lovgrundlaget for disse. 

• Eleven kan redegøre for forskellige systemer til vandrensning samt deres fordele og ulemper. 

• Eleven kan redegøre for forskellige systemer til udbringning af vand. 

• Eleven kan foretage en simpel gødningsberegning ud fra en opskrift . 

• Eleven kan redegøre for forskellige systemer til udbringning af vand og gødning. 

• Eleven kan redegøre for blanding af stamopløsning og kan fremstille en stamopløsning 

Indhold 

Vækstsubstrater 

• Anvendte vækstsubstrater 

• Vækstsubstraternes fysiske og kemiske egenskaber 

• Forbedring af vækstsubstrater, herunder naturlig jord 

• Forsøg med vækstsubstrater 

Vand 

• Vandingssystemer 

• Vandrensning 

• Vandindvinding 

Gødskningsprincipper 

• Grundgødskning 

• Eftergødskning 

Udbringning af gødning 

• I fast form 

• Opløst i vandingsvandet 

• Bladgødskning 

Blanding af stamopløsning 

Simple gødningsberegninger 

• Beregning af gødningsforbrug til et givet areal eller en vis mængde stamopløsning ud fra en standardopskrift 

• Beregning af næringsindhold i gødninger 

• Beregning af gødningsmængde ud fra næringsstofmængde 

Bedømmelse 

Ved skoleperiodens afslutning gives en standpunktskarakter i specialefaget Jord, vand og 

næring udfra: 

• prøveresultater. 




Kulturforhold under glas 

Kursusfaget Kulturforhold under glas er identisk med bekendtgørelsens specialefag 

Kulturforhold under glas. 

Specialefaget fortsættes på 2. skoleperiode. 

Faget hænger sammen med faget Projekt-væksthus, hvor eleven arbejder med fagets emner i 

praksis. 


Mål 

• Eleven skal kunne redegøre for væksthuset og dets indretning, 

• Eleven kan navngive de enkelte dele i væksthuset. 

• Eleven kan rengøre og vedligeholde væksthuset og de tekniske anlæg. (De praktisk opgaver 

er i Projekt væksthus.) 

• Eleven skal have kendskab til planters temperaturforhold og herunder kunne redegøre for 

muligheder for at styre disse med ventilations- og skyggesystemer. 

• Eleven kan redegøre for Kuldioxid (CO2) og luftfugtighed samt de deraf følgende muligheder 

for at påvirke plantevækst. 

• Eleven kan redegør for mulighederne for styring af Kuldioxid (CO2) og luftfugtighed. 

• Eleven kan redegøre for planters temperaturforhold, og herunder muligheder for at styre 

disse. 

• Eleven kan redegøre for forhold omkring naturligt lys i forbindelse med plantedyrkning. 

• Eleven kan redegøre for brug af vækststoffer i praksis 

Indhold 

Væksthuset og dets indretning: 

• Væksthusets historie 

• Væksthustyper. 

• Bordsystemer 

• Ventilationsanlæg 

• Gardinsystemer 

Kuldioxid (CO2 ) - tilførsel: 

• Naturligt forekommende CO2. 

• Planters optagelse og forbrug af CO2. 

• CO2 - kilder. 

• Styring og regulering af CO2 - tilførsel. 

Luftfugtighed: 

• Luftfugtighedens biologiske virkning. 

• Luftfugtighedens fysik. 

• Styring og regulering af luftfugtighed. 

• Måling af luftfugtighed. 

Plantetemperatur: 

• Temperaturens biologiske virkning 

• Planternes energibalance 

• Varmefysik 

• Styring/regulering af temperatur, herunder skygge, luftning og overbrusning 

• Måling af plante- og lufttemperatur 

Lys: 

• Lysets biologiske virkning 


Regulering af vækst og blomstring: 

• Naturlige vækstreguleringsstoffer 

• Syntetiske vækstreguleringsstoffer 

• Klimatisk vækst- og blomstringsregulering 

• Kemisk vækst- og blomstringsregulering 

Bedømmelse 

Ved skoleperiodens afslutning gives en standpunktskarakter i specialefaget Kulturforhold 

under glas udfra: 

• prøveresultater. 




Plantekendskab 

Kursusfaget Plantekendskab består af bekendtgørelsens specialefag Plante- og kulturkendskab 

samt timer fra grundfaget Informationsteknologi. 

Faget er en videreførelse af Plante- /kulturkendskab på grundforløbet, det afsluttes på 1. 



Mål 

• Eleven kan selvstændigt indsamle data, planlægge og udarbejde et dyrkningsprogram for 

en selvvalgt kultur. 

• Eleven kan kende og navngive 50 udvalgte planter, med familie- slægts- og artsnavn, samt 

har kendskab til nogle vigtige sorter indenfor de udvalgte planter. 

• Eleven har kendskab til de udvalgte planters danske- og eventuelle lokale navne. 

• Eleven har kendskab til, hvordan nye sorter fremkommer og deres nyhedsbeskyttelse i 

henhold til loven. 

• At eleven bliver i stand til selvstændigt at klippe, kopiere og indsætte billeder fra eksterne 

filer til eget dokument samt at scanne billeder og tekst ind i eget dokument. 

• At eleven har kendskab til anvendelsesmulighederne i Powerpoint 

Indhold 

Følgende emner vil blive gennemgået: 

• Dataindsamling (bibliotek, databaser) 

• Bearbejdning af indsamlede data 

• Stregplaner 

• Identifikation af 50 udvalgte planter 

• Forædling 

• Nyhedsbeskyttelse 

• Billedbehandling på PC. 

• Brug af Scanner. 

• Powerpoint. 

Bedømmelse 

Ved skoleperiodens afslutning gives en standpunktskarakter i specialefaget Plante- og 

kulturkendskab udfra: 




Bedømmelse af emnerne i Informationsteknologi indgår i standpunktskarakteren i dette fag. 


Projekt væksthus 

Projekt væksthus består af bekendtgørelsens områdefag Plantedyrkning 1 og specialefaget 

Plantedyrkning 2 samt timer fra Informationsteknologi, Plantesundhed, Jord, vand og næring, 

Kulturforhold under glas og plante- og kulturkendskab. 

Faget er en videreførelse af projekterne inden for væksthus på grundforløbet og afsluttes på 1. 



Mål 

Efter instruktion skal eleven kunne gennemføre en kultur med klargøring af vækstplads, 

formering, potning, plantning, pasning og høst af kulturen, herunder skal eleven kunne 

anvende de tekniske installationer, som forefindes til dyrkning af kulturer. Desuden skal eleven 

kunne udfylde nødvendige registreringsskemaer, salgspapirer m.m. 

Indhold 

Projekt væksthus er et overvejende praktisk fag, dog også med teoretiske emner. Det skal 

tilstræbes at der er sammenhæng mellem projektundervisningen og undervisningen i de teoretiske 

fag. 

Potteplanter 

I emnet potteplanter vil der bl.a. blive undervist i og arbejdet med følgende kulturer: 

• Callisia repens, formering, videre dyrkning og salg. 

• Cyclamen persicum, salg. 

• Euphorbia pulcherrima, formering og videre dyrkning. 

• Ficus benjamina, formering, opbinding og salg. 

• Viola odorata, spiring og videre dyrkning. 

• Hedera helix, dyrkning på friland + i hus. 

• Diverse løg i potter, lægning og vinterdækning. 

• Diverse planter i potter på friland 

Snitblomster 

I emnet snitblomster vil der bl. a. blive undervist i og arbejdet med følgende kulturer: 

I væksthus: 

• Dendranthema indicum hyb, formering og videre dyrkning. 

På friland: 

• Freesia-hybrid opbinding og høst. 

• Tulipa gesnerana, lægning og vinterdækning. 

• Diverse stauder, løg og knolde, videre dyrkning og salg. 

• Solsikker 

• Cartamus 

Grønsager 

I emnet grønsager vil der blive undervist i og arbejdet med følgende kulturer: 

• Agurker, kulturetablering, pasning og høst. 

• Tomater, pasning og høst. 

Arbejdsoperationer vedrørende kulturerne: 

• Indretning af formering. 

• Stikning. 

• Såning. 

• Fyldning af potter. 

• Prikling. 

• Fræsning. 

• Klargøring af bed. 


• Potning. 

• Plantning/lægning. 

• Tilsyn og pasning af formering. 

• Knibning/formning. 

• Opbinding. 

• Retardering. 

• Afstandssætning. 

• Sortering. 

• Blande gødning. 

• Tilsyn og pasning ved videre dyrkning. 

• Rengøring for ukrudt. 

• Klimastyring, kontrol og registrering. 

• Gødningsstyring, kontrol og registrering. 

• Registrering af sygdomme og skadedyr. 

• Forebyggelse og bekæmpelse af sygdomme og skadedyr. 

• Høst, sortering og pakning. 

• Udfyldelse af salgspapirer. 

• Evaluering af salg. 

• Vedligehold af væksthuse og udstyr. 

Bedømmelse 

Bedømmelse af elevens udbytte i faget projekt væksthus består af tre dele: 

• En vurdering af elevens engagement og holdning, dette sker løbende som en del af den 

daglige undervisning. 

• En vurdering af kulturopgaven, der enten kan afleveres skriftligt, eller evt. på bånd for de 

elever, der har svært ved at skrive. 

• En bedømmelse af elevens faglige niveau. Disse bedømmelser kan enten være ved 

lodtrækning mellem en række emner, eller ved at alle elever skal gennem samme emne. 

Ved bedømmelserne skal eleven kunne redegøre for samt udføre den givne opgave. 

Eleven kan blive bedømt i følgende: 

• Pottemaskinen. 

• Fræsning, tilberedning af bed. 

• Sortering, pakning og forsendelse af potteplanter. 

• Høst, sortering, pakning og forsendelse af snitblomster. 

• Høst, sortering og forsendelse af grønsager. 

• Måling og vurdering af Lv og pH. 

• Sætte på afstand. 

• Knibning. 

• Lave stiklinger. 

• Tilberedning af såkasser. 

• Såning. 

• Fyrings-økonomi-test. 

• Klargøring af formeringsbord. 

• Blande stamopløsning. 

• Beskæring og pasning af grønsager. 

• Sprøjte mod skadedyr, sygdomme eller ukrudt, retardere. 

• Diagnose af sygdomme eller skadedyr. 

• Skadedyrs-registrering og konsekvens. 

• Sortering af småplanter. 

• Registrering af klimaforhold. 

• Planteidentifikation. 

• Beskrive et kulturforhold for en given kultur. 

• Udfyldelse af salgspapirer v.h.a. DANPOT. 

Enkelte emner kan tages ud af hensyn til planlægning i gartneriet. 

Standpunktskarakteren gives i områdefaget Plantedyrkning 


Kulturopgave 

Kulturopgaven er et fag, der er sammensat af lektioner fra alle grund-, område- og specialefag 

på 1. skoleperiode. 

Kulturopgaven udarbejdes, færdiggøres og evalueres på 1. skoleperiode i hovedforløbet. 


Mål 

Det overordnede mål med kulturopgaven er, at eleven udarbejder en tværfaglig opgave om en 

kultur fra gartneriet og dermed får sat elementerne fra de enkelte fag ind i en helhed. 

Eleven skal kunne samarbejde med andre, herunder udvise tolerance og overholde aftaler. 

Eleven skal udvise ansvarlighed og selvstændighed både i forhold til gruppen og i forhold til 

arbejdet med planterne. Endelig skal eleven være bevidst om og udvise kvalitet i sit arbejde. 

Nedenfor er angivet hvilke delmål fra de enkelte fag eleven arbejder frem imod under arbejdet 

med kulturopgaven. Disse delmål nås ikke gennem kulturopgaven alene, men understøttes af 

kursusfagene og projekt væksthus. 

Plante- og kulturkendskab: 

• Eleven kan selvstændigt indsamle data, planlægge og udarbejde et dyrkningsprogram for 

en selvvalgt kultur. Dyrkningsprogrammet skal have et omfang svarende til 5 til 10 siders 

skrift + bilag, på et normalt tekstbehandlingsprogram. 

Plantedyrkning 1: 

• Eleven kan redegøre for og gennemføre en kultur med etablering og klargøring af 

dyrkningsareal samt foretage formering, potning, plantning, høst og pakning af kulturen, 

samt andre arbejdsfunktioner med kulturen. 

• Eleven kan anvende faglitteratur og tilegne sig andre relevante data i forbindelse med 

arbejdet. 

Plantesundhed: 

• Eleven kan anvende og udbringe biologiske midler til både forebyggelse og bekæmpelse, og 

kan anvende de teknikker der bruges til udbringning, efter gældende regler. 

• Eleven kan redegøre for principper og metoder til forebyggelse og biologisk bekæmpelse af 

skadevoldere. 

• Eleven kan redegøre for integreret produktion (IP) i væksthusgrønsager med hensyn til 

reglerne om sygdomme og skadedyr. 

• Eleven har kendskab til og kan udføre ukrudtsbekæmpelse uden brug af kemikalier. 

Jord, vand og næring: 

• Eleven kan foretage en simpel gødningsberegning ud fra en opskrift. 

• Eleven kan redegøre for blanding af stamopløsning, og kan fremstille en stamopløsning. 

• Eleven kan redegøre for de forskellige systemer til udbringning af vand og gødning. 

• Eleven kan redegøre for forskellige systemer til vandrensning og deres fordele og ulemper. 

• Eleven kan redegøre for de vækstsubstrater der anvendes i et væksthusgartneri, samt deres 

fysiske og kemiske egenskaber. 

Kulturforhold under glas: 

• Eleven kan redegøre for kulturforhold, som har betydning for planternes væksthastighed, 

udvikling og form samt mulighederne for at regulere dette. 

• Eleven kan redegøre for fordele og ulemper ved forskellige væksthustyper, samt andre 

driftsrum. 

• Eleven kan redegøre for formålet med og funktion af normalt forekommende tekniske 

anlæg, herunder CO2 tilførsel og luftfugtighedsregulering. 

Plantedyrkning 2: 

• Eleven kan selvstændigt anvende de almindelige tekniske installationer og hjælpemidler i 

væksthuse, der forefindes til plantedyrkning. 


• Eleven kan udfylde salgspapirer, registreringsskemaer, grafisk tilvækstkontrol og fortolke 

dyrkningsvejledninger i praksis. 

• Eleven kan måle Lv og pH i vækstmedier og i vandingsvand, samt vurdere og kommentere 

resultaterne. 

• Eleven kan fremstille og kontrollere en stamopløsning udfra en gødningsplan baseret på 

plante- og vandanalyser, f.eks. Deggro. 

Engelsk 

• Eleven kan udtrykke sig skriftligt om erhvervsfaglige forhold. 

Indhold 

Eleven skal i samarbejde med andre udarbejde en skriftlig opgave. 

Der vælges en kultur fra skolens gartneri. 

For kulturen skal der udarbejdes et dyrkningsprogram, indeholdende bl.a.: 

Kulturjournal: 

En beskrivelse af alt, hvad der sker med kulturen fra uge til uge, både praktiske opgaver og 

ting som f.eks. klimaindstillinger, udbud til salg m.m. 

Botanik m.m.: 

• Kulturens botaniske og danske navn, samt placeringen i det botaniske system. 

• Nærmest beslægtede kulturer (slægter og arter). 

• Anvendte forædlingsmetoder i kulturen, samt muligheder for nyhedsbeskyttelse. 

• Udarbejdelse af stregplan. 

Kulturetablering: 

• Formeringsenheder, herunder begrundet valg af dyrkningsmedie 

• Klimadata under ”formeringen” (lys, CO2, luftfugtighed, temp.) 

• Formerings metode (frø / stiklinger eller …) 

Videre kultur: 

• Potning, plantning, pottestørrelse, planteafstand m.m. 

• Valg af dyrkningsmedie, herunder forklaring af deklaration (gødningsindhold, Lv, pH, 

egenskaber) 

• Beregning af mængde dyrkningsmedie til et givet areal. 

• Klimadata under ”videre kultur” (lys, CO2, luftfugtighed, temp.) 

• Vanding, herunder fordele og ulemper ved vandingssystemet. 

• Stamopløsning – opskrift, blanding og omregning til et andet rumfang. 

• Registreringer vedr. kulturen, eks. Lv og pH, visuel bedømmelse af rodudvikling, klimadata, 

grafisk tilvækstkontrol, skadedyr m.m. 

Salg: 

• Høst, pakning, beskrivelse af salgsprodukt. 

• Udbyde på Danpot. 

Generelt: 

• Relevante vækstforhold/dyrkningssystemer og vurdering af behov for tekniske anlæg, f.eks. 

mørklægningsgardiner. Herunder et forslag til den ideelle gartneriindretning for den 

pågældende kultur. 

• Beskrive de relevante/typiske skadevoldere i kulturen, herunder symptomer, udseende, 

livscyklus (for skadedyrene) og betydning for kulturen. 

• Beskrive hvilke metoder og tiltag der er aktuelle for at forebygge mod skadegørere, både 

specifikt og generelt. Herunder hygiejne og desinfektion. 

• Beskrive hvorledes skadegørerne bekæmpes: 

• biologisk – metoder og udsætningsplaner, 

• kemisk – midler, metoder og sprøjteplaner. 


Der skal anvendes relevant dansk og evt. udenlandsk faglitteratur og data. 

Et afsnit eller et sammendrag afleveres på engelsk. 

Hvor det er muligt skal opgaven indskrives på tekstbehandling og indeholde billeder. 

Bedømmelse 

Evaluering af gruppearbejdet: 

Gruppearbejdet, det vil sige både selve processen ved fremstilling af opgaven og arbejdet med 

personlige kvalifikationer evalueres sammen med gruppen og individuelt af kontaktlæreren. 

Samarbejde, den enkeltes indsats og andre personlige kvalifikationer vægtes højt. 

Vurdering: 

Opgaven præsenteres ved en fremlæggelse (evt. i gartneriet), der kan indeholde praktiske 

elementer. Efter fremlæggelsen bedømmes hver enkelt elev individuelt efter 13-skalaen. I 

bedømmelsen indgår en vurdering af opgaven og elevens faglige indsats i forløbet. Karakteren 

skrives på skolevejledningen. 

I de enkelte bekendtgørelsesfag vil kulturopgaven indgå ved den samlede bedømmelse. 


Ekskursion 

Ekskursionen har en varighed af en uge fra mandag til og med fredag. De fleste område- og 

specialefag giver timer til ekskursionen. Der er endvidere afsat timer til at skrive rapport efter 

hjemkomsten. 

Eleverne må påregne en egenbetaling på 1300 - 1500 kr. 

For elever der ikke kan deltage bliver der arrangeret tilsvarende ekskursioner med 

udgangspunkt i skolen. 

Mål 

• Eleven får et samlet indtryk af erhvervet i et af de lande Danmark konkurrerer med (oftest 

Holland), eller i Danmark. 

• Eleven får, ved at besøge virksomhederne, mulighed for at sætte teorien i forhold til 

praksis. 

• Eleven får mulighed for at modtage og bearbejde informationer på et fremmed sprog. 

• Eleven får mulighed for at være sammen med sine holdkammerater og lærere i nye rammer 

og derved udvikle sig socialt. 

Indhold 

Ekskursionen består af tre dages virksomhedsbesøg, 8 - 10 virksomheder. Det tilstræbes, at 

der besøges både producenter af potteplanter, snitblomster, grønsager og småplanter, desuden 

besøges en handelsvirksomhed og en forædler. Der er desuden mulighed for at besøge andre 

relevante steder, f.eks. parker, udstillinger el.lign. 

Efter hjemkomsten skal der udarbejdes rapport fra virksomhederne. Eleverne skriver om dele 

af ekskursionen og sammenstykker således en rapport pr. hold. 

Bedømmelse 

Rapporten fra ekskursionen indgår i bedømmelsen i de fag, der indgår i ekskursionen. 


Indholdsfortegnelse 2. hovedforløb 

Indledning............................................................................................................ 21 

Forklaringer ......................................................................................................... 22 

Naturfag............................................................................................................... 23 

Produktudvikling.................................................................................................. 24 

Virksomhedslære ................................................................................................. 25 

Planlægning ......................................................................................................... 26 

Anvendt økologi ................................................................................................... 27 



Projektopgave ...................................................................................................... 31 

Ekskursioner........................................................................................................ 32 


Indledning 

Denne undervisningsplan gælder for Væksthusgartneruddannelsens 2. skoleperiode i 

hovedforløbet. 

Der er taget udgangspunkt i de love, bekendtgørelser og vejledninger, der er gældende for 

området, det gælder især Bekendtgørelse om uddannelse til væksthusgartner og vejledningen 

til denne. De kan ses på Undervisningsministeriets hjemmeside www.uvm.dk. 

Efter denne indledning er der forklaring på nogle af de begreber, der bruges i 

undervisningsplanen og lidt om hvordan skoleperioden er struktureret. 

Sammenhængen mellem bekendtgørelsesfag og skemafag kan ses i bilag 1. 

Hvis du har spørgsmål vedr. uddannelsen, er du naturligvis altid velkommen til at spørge din 

kontaktlærer. 

Du ønskes god fornøjelse med skoleperioden! 

Med venlig hilsen 

Væksthusgruppens lærere 


Forklaringer 

Kursusfag: 

Kursusfagene er teorifag, hvor undervisningen foregår på store eller små hold alt efter 

fag og aktivitet. 

Væksthusene: 

På denne skoleperiode er der ikke praktisk undervisning i gartneriet, som i kender fra 

tidligere skoleperioders projekt væskthus. Væksthusene vil blive brugt i kursusfagene til 

øvelser, demonstration og lignende. 

Kontaktlærer: 

Din kontaktlærer vil være din sparringspartner i forhold til dine personlige 

kvalifikationer og udvikling samt mere generelle ting omkring skoleopholdet og 

uddannelsen. Der vil være kontaktlærertimer på skemaet hver uge. 

Selvarbejde: 

Selvarbejde er timer uden lærer, men der vil være edb-lokale til rådighed, ligesom jeres 

eget lokale vil være til rådighed. Det er en rigtig god idé at bruge timerne til at arbejde 

med opgaver, hvor I har behov for at arbejde flere sammen bl.a. gruppearbejde i 

naturfag. Hvis du vælger at holde fri, vil det give en større arbejdsbyrde på andre 

tidspunkter af ugen. 

Ekskursioner: 

Timerne til valgfag er fordelt mellem nogle ekskursioner, som I selv skal være med til at 

planlægge og en 2-dags tur, hvor der er mulighed for at tage til Fyn og Sjælland. 

Projektopgave: 

Uddannelsen afsluttes, rent skolemæssigt, med at du skal udarbejde en tværfagligt 

projektopgave. I starten af skoleperioden får du en grundig information og vælger emne, 

i løbet af skoleperioden indsamler du information til opgaven og i slutningen får du 

timer til selve skrivearbejdet. Opgaven skal fremlægges og forsvares. 

Valgfrie specialefag: 

De valgfrie specialefag er 4 fag, som du kan vælge mellem. Der kan være forskel på, 

hvor mange af fagene vi kan udbyde afhængig af, hvor mange der vælger dem. Hvis du 

ikke har valgt og fået information om fagene, skal du tale med din kontaktlærer hurtigst 

muligt efter skolestart. 

Skoleperiodens struktur 

De første 8 uger af skoleperioden vil der være almindelig undervisning i kursusfagene og fagene 

afsluttes. Så vil der være 2 uger med valgfrie specialefag og til sidst får du lidt over 1 uge til at 

skrive projektopgave. Mens nogle af lærerne retter opgaverne, er I på ekskursion i 2 dage. 

Skoleperioden og dermed din skoleuddannelse slutter med fremlæggelse af projektopgaven, 

reception og afslutningsfest. 


Naturfag 

Kursusfaget Naturfag består af dele af grundfaget Naturfag. Faget er delt i 3: Naturfag - Energi, 

Naturfag - Kemi og Naturfag - øvelser. 

Energi-delen supplerer og understøtter faget 'Kulturforhold under glas'. Kemi-delen supplerer 

og understøtter faget 'Jord - vand – næring'. Øvelserne består af forsøg som skal afrapporteres 

og danne baggrund for eksamen. 

Faget omfatter i alt 54 lektioner. 

Mål 

• Eleven kan arbejde med grundlæggende fysiske, kemiske og matematiske begreber, som finder 

anvendelse i gartnerierhvervet eller dagligdagen. 

• Eleven kan arbejde med elementære fysiske, kemiske og matematiske begreber samt resultater 

fra diverse forsøg til at belyse problemstillinger og iagttagelser fra gartneriet og dagligdagen. 

• Eleven kan anvende kemikalier og udstyr på en korrekt, sikkerheds- og miljømæssigt forsvarlig 

måde. 

• Eleven opnår øvelse i at udføre forsøg og kan præsentere relevante problemstillinger samt 

forsøgsresultater både mundtligt og skriftligt. 

Indhold 

Fagets emner er opdelt i to hovedområder: 

Energi- og energiformer 

• Lysenergi 

• Varmeenergi 

• Elektrisk energi 

• Kemisk energi 

• Mekanisk energi 

• Energiforbrug hos den enkelte, i gartneriet, i samfundet 

• Energi og miljø 

Enkle kemiske forbindelser og reaktioner 

• Atomets opbygning 

• Det periodiske system 

• Gødningernes kemi 

• Salte, syrer og baser 

• Neutralisering af bikarbonat 

• Bestemmelse af kalkbehov 

Bedømmelse 

Faget afsluttes med en mundtlig eksamen. For at kunne blive indstillet til eksamen, skal hver elev 

i løbet af skoleopholdet aflevere og få godkendt 3 forsøgsbeskrivelser. Der skal skrives mindst en 

rapport fra hvert af de to hovedområder. 

Eksaminationen varer ca. 30 minutter. Der eksamineres i et spørgsmål fra pensum og en af 

forsøgsbeskrivelserne. Begge dele vælges ved lodtrækning. Eksamenskarakteren fastsættes på 

baggrund af en helhedsvurdering af forsøgsbeskrivelsen og den mundtlige præstation, dog med 

vægten på den mundtlige præstation. 

Desuden afholdes i løbet af skoleopholdet en skriftlig prøve i hvert af fagets to hovedområder. 

Ved fagets afslutning gives en standpunktskarakter. Den sammensættes ud fra resultater af 

prøverne, de afleverede forsøgsbeskrivelser sammen med en vurdering af elevens medvirken i og 

udbytte af undervisningen i øvrigt. 


Produktudvikling 

Kursusfaget produktudvikling består hovedsagligt af grundfaget Produktudvikling, produktion 

og service, men der indgår også elementer fra grundfaget Virksomhedslære og innovation. 

Dele af målene opfyldes i Projekt væksthus på 1. skoleperiode og i elevens praktikperioder. 

Faget lægger i høj grad op til at eleven bruger de erfaringer, der er opnået gennem hele 

uddannelsestiden, såvel på skole som i praktik. 


Mål 

• Eleven kan arbejde kreativt og systematisk anvende strukturerede teknikker i forbindelse 

med udvikling og fremstilling af produkter eller serviceydelser inden for den relevante 

branche. 

• Eleven kan redegøre for behov og faktorer, der ud fra virksomheds-, markeds-, miljø- og 

samfundsmæssige hensyn nødvendiggør produktudvikling. 

• Eleven kan redegøre for den teknologiske udvikling af et eller flere produkter. 

Indhold 

• Anvendelse af idéteknik, f.eks. brainstorm. 

• Produktudviklingsforløb i væksthusbranchen. 

• Påvirkninger der nødvendiggør produktudvikling. f.eks. historisk udvikling, interne forhold, 

miljø, økonomi, teknologi, konkurrence, samfundsforhold, m.m. 

• Procesafhængige aktiviteter, f.eks. projektplanlægning, estimering, test, miljøkrav og 

kvalitetssikring. 

• Udarbejdelse af forslag til markedsføring af et produkt. 

• De for branchen typiske produktudviklingstyper: Forøgelse af viden, nye kulturer, nye sorter 

og kloner, værdiforøgelse, forbedrede produktionsmetoder og markedsføring. 

• Innovationsbegrebet og innovationsloven. 

Undervisningsformerne kan være arbejde med forsøg, gruppearbejde, løsning af opgaver, 

ekskursioner, foredrag og klasseundervisning. 

Bedømmelse 

Ved fagets afslutning gives en standpunktskarakter i grundfaget produktudvikling, produktion 

og service. 

Standpunktskarakteren gives på baggrund af en vurdering af i hvilket omfang eleven har 

opnået de beskrevne mål samt en vurdering af elevens medvirken i samt udbytte af den daglige 

undervisning. 


Virksomhedslære 

Grundfaget 'Virksomhedslære og innovation' er delt op i to kursusfag - Virksomhedslære og 

Planlægning. Elementer af grundfaget er desuden overført til kursusfaget Produktudvikling. De 

flyttede elementer indgår i bedømmelsen i dette fag. 

Faget omfatter 8 lektioner 

Mål 

• Formålet med undervisningen er at give eleven kendskab til virksomhedsbegrebet herunder 

etablering, finansieringsmuligheder, organisation og ledelse samt virksomhedens retlige 

stilling. 

Indhold 

Virksomhedsbegrebet: 

• Virksomheden som organisation. 

• Virksomhedens interessegrupper. 

• Virksomhedstyper. 

• Ejerforhold og selskabsformer. 

• Virksomhedens retslige stilling. 

Virksomhedens etablering: 

• Virksomhedens idégrundlag og mål. 

• Virksomhedens stærke og svage sider. 

• Kapitalbehov og finansiering. 

Bedømmelse 

Der gives standpunktskarakter i faget. Standpunktskarakteren omfatter både dette fag samt 

faget Planlægning (se dette). 

Standpunktskarakteren gives på baggrund af en vurdering af, i hvilket omfang eleven har 

opnået de beskrevne mål samt en vurdering af elevens medvirken i samt udbytte af den daglige 

undervisning. 


Planlægning 

Kursusfaget Planlægning udgør en del af grundfaget Virksomhedslære og innovation. Faget 

består af et projekt, kaldet "Eget gartneri", hvor eleven selvstændigt eller i samarbejde med 

andre arbejder med planlægningen af produktionen af et selvvalgt produkt. Valget foretages 

blandt kulturer, der dyrkes i skolens gartneri. 

Faget omhandler desuden emner inden for kvalitetsstyring. 

Faget omfatter 22 lektioner 

Mål 

• Eleven kan selvstændigt planlægge og gennemføre fremstillingen af et eller flere produkter. 

• Eleven kan udføre planlægning i forbindelse med fremstillingen af et givet produkt. 

• Eleven kan udarbejde en forkalkulation. 

• Eleven kan gøre rede for den anvendte kvalitetsstyring for et givet produkt. 

Indhold 

Projekt "Eget gartneri" 

• Indhentning og bearbejdelse af data vedrørende det selvvalgte produkt. 

• Planlægning af produktionen (arealplan, materialeplan, energiforbrug, 

arbejdskraftforbrug) 

• Kulturøkonomiske beregninger 

• Opstilling af forkalkulation 

Kvalitetsstyring 

• Kvalitetsstyringsprogrammer 

• Beskrivelse af kvalitetskravene til det valgte produkt og arbejdsprocesserne i mindst et 

af produktionens led. 

• Beskrivelsen indarbejdes det produkt eleverne afleverer i forbindelse med projekt 'Eget 

gartneri'. 

Bedømmelse 

Der gives ingen særskilt standpunktskarakter i faget. Resultatet af projekt "Eget gartneri" 

indgår som en væsentlig del af standpunktskarakteren i grundfaget Virksomhedslære. 


Anvendt økologi 

Kursusfaget Anvendt økologi er identisk med områdefaget Anvendt økologi. 

Faget bygger videre på den del af undervisningen i grundfaget Biologi på grundforløbet, der 

vedrører økologiske sammenhænge i naturen. 


Mål 

• Eleven kan give forslag til ændring af dyrkningsmetoder i et konventionelt gartneri, som vil 

betyde øget bæredygtighed både for produktionen og det omgivende miljø. 

• Eleven kan redegøre for dyrkningsprincipper og økologisk forsvarlige løsninger på praktiske 

dyrkningsprocesser og andre opgaver i væksthusgartneriet. 

• Eleven kan redegøre for idegrundlaget, som ligger til grund for økologisk gartneri og 

jordbrug. 

• Eleven kan redegøre for principielle forskelle mellem konventionelt og økologisk gartneri. 

• Eleven kan pege på praktiske løsninger, som tager hensyn til biodiversiteten både i 

gartneriet og det omgivende miljø. 

• Eleven har kendskab til bæredygtige principper, herunder det naturlige kredsløb for de 

almindelige stoffer, der indgår i planteproduktionen i forbindelse med plantedyrkning og kan 

redegøre for hvorledes denne viden kan anvendes i praksis inden for væksthusgartneri. 

• Eleven har kendskab til dyrkningsgrundlag og regler for godkendelse som statskontrolleret 

økologisk gartneri (Ø-mærke). 

Indhold 

Gartneriets miljøpåvirkning 

• Næringsstofkredsløb 

• Energiforbrug, herunder CO2-neutralt brændstof 

• Livscyklusvurderinger 

Ressourceminimering 

• Vand og gødning 

• Bekæmpelsesmidler 

• Retarderingsmidler 

• Energi 

• Affaldsbehandling 

Miljøcertificeringssystemer inden for planteproduktion i væksthus 

• IP 

• MPS 

Økologisk jordbrug 

• Idegrundlag 

• Regler for Ø-mærke 

• LØJ-regler 

• Økologisk produktion i væksthus 

Bedømmelse 

Der afholdes ved slutningen af skoleperioden en skriftlig prøve. Indhold og niveau i forhold til 

målbeskrivelserne. 

Ved fagets afslutning gives en standpunktskarakter. Den gives ud fra prøveresultater sammen 

med en vurdering af elevens medvirken i og udbytte af undervisningen i øvrigt. 


Jord, vand og næring 

Kursusfaget Jord, vand og næring består af bekendtgørelsens specialefag Jord, vand og næring 

samt timer fra specialefaget Kulturforhold under glas samt grundfaget Naturfag og valgfag. 

Faget er en fortsættelse af kursusfaget Jord, vand og næring på 1. skoleperiode. 


Mål 

• Eleven kan betjene en mekanisk gødningsblander samt det vandingsautomatik, der er i 

tilknytning til blanderen. 

• Eleven kan betjene en elektronisk og/eller computerstyret gødningsblander, samt det 

vandingsautomatik, der er i tilknytning til blanderen. 

• Eleven kan udtage prøver til analyse af vækstsubstrater, vandingsvand og planter på en 

kvalitetsmæssigt korrekt måde, samt kan udfylde følgesedler til prøven. 

• Eleven kan foretage en gødningsberegning ud fra analyseresultatet og kulturens behov samt 

kende grundlaget for en DEGGRO-blanding eller lignende. 

• Eleven kan redegøre for de analysetyper der anvendes, samt for formålet med de forskellige 

analysetyper. 

• Eleven har kendskab til elementære kemiske begreber for at forstå planternes 

næringsoptagelse. 

• Eleven kan redegøre for virkningen af over- og underskud af næringsstoffer, samt kan kende 

de vigtigste symptomer på over- og underskud af næringsstoffer på planter. 

Indhold 

Forhold der påvirker næringsstofoptagelse 

• Indre forhold 

• Ydre forhold 

- Klimatiske forhold 

- Jordbundsforhold 

Næringsstoffernes virkning 

• Planternes anvendelse af næringsstofferne 

• Virkning af og overskud af de enkelte næringsstoffer 

Analyser 

• Analysetyper 

• Formål 

• Prøveudtagning 

• Anvendelse og vurdering af resultater 

Gødskningsprincipper i væksthus 

• Basisgødning ved kulturstart 

• Sammensætning af stamopløsning under hensyn til det rette forhold mellem 

næringsstofferne 

• pH og neutralisering af bikarbonat 

• pH og ammoniumprocent 

• Lv 


Gødningsberegninger 

Gødningsblandere: 

• Princip og funktion 

• Indstilling, fejlfinding og vedligehold 

Bedømmelse 

Emnet gødningsblandere bedømmes i en særskilt test, der omfatter en kort teoretisk prøve i 

den overordnede funktion af forskellige typer gødningsblandere, samt en praktisk prøve i 

indstilling og fejlfinding på en konkret gødningsblander. 

Emnet virkning af næringsstofferne afsluttes med en kortfattet forsøgsrapport. 

De øvrige emner omfattes af en skriftlig prøve, der afholdes ved slutningen af skoleopholdet. 

Ved fagets afslutning gives en standpunktskarakter. Den sammensættes ud fra dels resultater 

af prøver og forsøgsrapport dels en vurdering af elevens medvirken i og udbytte af 

undervisningen i øvrigt. 


Kulturforhold under glas 

Kursusfaget kulturforhold under glas er identisk med bekendtgørelsens specialefag 

Kulturforhold under glas. Specialefaget er en fortsættelse af Kulturforhold under glas på 1. 


Faget hænger sammen med dele af emnerne i grundfaget Naturfag og lægger op til en 

forsættelse i det valgfrie specialefag Planteproduktion. 


Mål 

• Eleven kan redegøre for lysets spektrale sammensætning, lysmåling og lysformer, herunder 

dagslysets varierende strålingsintensitet. 

• Eleven kan redegøre for forskellige kunstlyskilder, lysspredning fra disse samt anvendelse 

til vækst- og reguleringslys. 

• Eleven kan redegøre for lystab og hvorledes et lystab kan minimeres. 

• Eleven kan redegøre for varmetransport og varmeisolering. 

• Eleven kan redegøre for forskellige energikilder der kan anvendes i et 

væksthusgartneri. 

• Eleven kan redegøre for forskellige principper for tilførsel af varme til væksthuset og 

kulturen 

• Eleven kan redegøre for forskellen mellem kedler og fyr med hensyn til anvendelse og 

sikkerhedsforskrifter samt problemer omkring oliebeholder, olietilførsel, kul- og gasfyring, 

fjernvarme og samt skorstene. 

• Eleven kan redegøre for principper for anbringelse af rør og ledninger til rum og 

jordopvarmning. 

• Eleven kan redegøre for placering af ventiler og pumper til regulering af varmetilførsel. 

• Eleven kan omsætte kulturforhold til praktiske indstillinger af 

automatik. 

Indhold 

Lys: 

• Naturligt lys 

• Kunstlys 

• Måling af lys 

Væksthusets varmeforsyning: 

• Varmetransport 

• Varmeisolering 

• Energikilder 

• Energitilførsel 

• Kedler 

• Fyr 

• Varmeinstallation 

Automatik: 

• DGT klimacomputer 

• Analog klimastyring 

Bedømmelse 

Ved skoleperiodens afslutning gives en standpunktskarakter i specialefaget Kulturforhold 

under glas udfra prøveresultater samt elevens medvirken i og udbytte af faget 

Den afsluttende karakter i specialefaget Kulturforhold under glas er et gennemsnit af 

standpunktskaraktererne i faget på 1. skoleperiode og 2. skoleperiode. 


Projektopgave 

Kursusfaget Projektopgave består af bekendtgørelsens specialefag Projektopgave samt timer fra 

valgfag. 


Mål 

• Eleven vælger en afsluttende projektopgave og udarbejder et skriftligt oplæg til projektet. 

• Eleven udarbejder og afleverer en rapport om projektet. 

• Alle relevante fag skal indgå i projektet. 

- Hvis emnet er valgt inden for planteproduktion, skal besvarelsen gå ud 

på at bearbejde og uddybe specielle forhold omhandlende særlige kulturtekniske og 

produktionsmæssige forhold, herunder gerne et tænkt gartneri indeholdende areal- og 

økonomiske overvejelser. 

- Hvis emnet omhandler et generelt dyrkningsteknisk projekt, skal alle 

væsentlige dyrkningsmæssige elementer behandles, herunder gerne nogle økonomiske 

overvejelser. 

Indhold 

• Valg af projektemne, som skal godkendes af skolen. 

• Udarbejdelse af problemformulering og disposition. 

• Indsamling og bearbejdning af data og/eller arbejder med projektet ved forsøg, registrering 

o.s.v. 

• Udarbejdelse af rapport. 

• Fremlæggelse af rapporten. 

Bedømmelse 

Projektopgaven skal fremlægges og forsvares, det sker overfor 2 lærer om der er 20 minutter. 

Efter fremlæggelsen gives én karakter, på baggrund af det skriftlige projekt og den mundtlige 

fremlæggelse. De to dele indgår med samme vægt ved bedømmelsen. 

For at opnå skolebevis efter endt uddannelse skal eleven bl.a. have opnået mindst karakteren 6 

i specialefaget Projektopgave. 


Ekskursioner 

Kursusfaget Ekskursioner består timer fra valgfag. 16 lektioner er fordelt som halv- eller 

heldagsekskursioner indenfor de første 8 uger og resten som en to dages ekskursion i 

slutningen af skoleperioden. 

Kursusfaget omfatter i alt 32 lektioner 

Indhold 

• Der lægges op til, at eleverne selv kommer med ønsker og planlægger deres ekskursioner. 

• Eleverne er økonomiansvarlige for deres valg, set i forhold til evt. buskørsel og entrépriser. 

• Eleverne skal på 2-dages ekskursionen samlet af sted og blive enige om fælles mål. På de 

"små" ture vil opdeling i flere hold kunne accepteres. 

• Ekskursionsmålene: 

- kan være faglige i forhold til, hvad eleverne arbejder med her og nu, 

- kan dreje sig om faglighed i forhold videregående uddannelse, evt. besøge andre 

uddannelsesinstitutioner. 

- kan omhandle opstart af egen virksomhed f.eks. med besøg hos nystartet 

gartner. 

- kan være kulturelle. 

Økonomi 

Faget er primært baseret på kørsel i egne biler, der godtgøres med statens takst for alm. 

godkendt kørsel. Der kan ydes tilskud fra skolen til fælles kørsel i bus 1-2 gange. Transport 

vedr. 2-dages ekskursionen er ikke med i denne sammenhæng. 

Der kan i begrænset omfang ydes tilskud til entré m.v., men dette vurderes i hvert enkelte 

tilfælde. 

Bedømmelse 

Eleven skal ikke bedømmes, men der forventes en lille rapport fra hver af de 4 "små" besøg. 


Valgfri specialefag 

Planteproduktion ....................................................................................... 34 

Plantehandel .............................................................................................. 35 

Indendørs beplantning ............................................................................... 37 

Blomsterbinding......................................................................................... 39 


Planteproduktion 

Niveau: Rutine 

Varighed: 2 uger, svarende til 60 lektioner. 

Det valgfrie specialefag planteproduktion bygger videre på grundfaget Naturfag og specialefaget 

Kulturforhold under glas. 

Mål 

• Eleven kan lave forskellige beregninger på de klimafaktorer der har betydning for 

planteproduktion f.eks. varmetilførsel, CO2 tilførsel, vækstlys og luftfugtighed. 

• Eleven kan vedligeholde og betjene avanceret teknisk udstyr så som potterobotter, 

videoscanning af planter, afstandsrobotter og klimastyring. 

• Eleven har indsigt i de muligheder IT- og ny teknologi giver erhvervet. 

Indhold 

Beregninger 

• Varme 

• CO2 

• Vækstlys 

• Luftfugtighed 

Teknisk udstyr 

• Potte/prikle robotter 

• Videoscanning 

• Afstandsrobotter 

• Interne transportsystemer 

• Klimastyring (Priva eller DGT) 

Fremtidsvisioner 

• Klimaskærm 

• Automatiserings muligheder 

Bedømmelse 

Ved skoleperiodens afslutning gives en standpunktskarakter i faget udfra afslutningsopgaven 

samt elevens medvirken i og udbytte af faget. 


Plantehandel 



Mål 

• Eleven har et grundlæggende kendskab til plantehandel fra producent til grossist, fra 

grossist til detaillist og fra detaillist til forbruger. 

• Eleven kender til varebehandling og har et grundlæggende varekendskab. 

• Eleven kender til vareflow, samt planlægning af vareflow og markedsføringens betydning. 

• Eleven kan lave en salgsopstilling/vareeksponering. 

• Eleven har indsigt i kundebetjening og dens betydning for tilfredse kunder. 

Indhold 

Plantehandel 

• Eleven skal opnå kendskab til markedsforholdene i en plantehandel. Herunder samspillet 

mellem virksomhed og forbruger i et markedsdirigeret samfund. Eleverne skal kende til alle 

leddene i salgskæden, herunder også ursalg og eksport, men hovedvægten lægges på varens 

vej fra producent til grossist, fra grossist til detaillist og fra detaillist til forbruger. 

• Eleven skal opnå forståelse for konjunkturernes indflydelse på kunders behovs- og 

købsadfærd, ligesom eleven skal kende til sammenslutninger og kædedannelser inden for 

branchen. 

Varekendskab og varebehandling 

• Eleven skal opnå kendskab til planten som vare samt plantehandelens plante- og 

varegrupper. 

Plantegrupper, f.eks: 

• prydtræer og frugttræer 

• stauder 

• hækplanter 

• klumpplanter 

• surbundsplanter 

• sommerblomster og udplantningsplanter 

• stueplanter: grønne, blomstrende, løg, knolde, sukkulenter m.v. 

• vandplanter 

• løg, knolde og frø 

• græsser og græsfrø 

• snitblomster 

Herudover skal eleven kunne redegøre for plantegruppernes særlige krav til vækstforhold og 

pleje, herunder daglig pasning, opbevaring og overvintring. 

Varegrupper, f.eks: 

• haveredskaber 

• håndværktøj 

• krukker, potter og figurer 

• sten og andre belægninger 

• vandingsudstyr 

• udstyr til hobbydrivhuset 

• springvandspumper 


• bassinfolie 

• stokke og opbindingsmateriale 

• kemiske og biologiske bekæmpelsesmidler 

Eleven skal kunne redegøre for de almindeligst forekommende 

jordforbedringsmidler/vækstsubstrater, deres anvendelse og dyrkningsmæssige egenskaber. 

• kompost 

• sphagnum 

• gødninger 

• grønafgrøder 

Markedsføring, butiksindretning m.m. 

Eleven skal opnå kendskab til markedsføringens betydning såvel i forhold til fysiske produkter 

som serviceydelser. 

• intern reklame 

• etikettering 

• plancher, brochurer og tekster 

• salgsopstilling/udstilling 

• inspirationsbede 

• sæsonvarer og impulsvarer 

Eleven skal opnå kendskab til forskellige skilteskrivningsteknikker, samt kunne fremstille de 

skilte, der anvendes i butikken som intern reklame. 

• skiltning som markedsføring 

• grundlæggende teknikker inden for følgende skiltetyper: håndlavede, computerlavede samt 

profilskilte og placeringen af disse. 

Eleven skal opnå kendskab til butiksindretning, salgsopstilling og varepræsentation samt 

forståelse for disses betydning for salget. 

• indretning af udendørsarealer og de grundlæggende regler om butiksindretning samt valg af 

indretningsmåde. 

• salgsopstilling og vareeksponering 

• spacemanagement 

• varepræsentation 

• symmetri/asymmetri/det gyldne snit/brændpunkt 

Kundebetjening 

Eleven skal opnå kendskab til og indsigt i de mest almindelige principper for personlig 

kundebetjening og kundepsykologi. 

• virksomhedens profil og image 

• personligt salg og personlige kvalifikationer 

• modtagelse af kunden 

• salgsåbningen og de umiddelbare signaler 

• spørgeteknik 

• købsbeslutning 

• plussalg 

• salgsafslutning og de umiddelbare signaler 

• reklamation og service 

Bedømmelse 

Det valgfrie specialefag Plantehandel afsluttes med en praktisk opgave, hvor eleven, alene eller i 

samarbejde med andre, udfører et eksempel på en inspirerende udstilling i en 

plantehandel/plantecenter. Eleven skal herudover give en begrundet beskrivelse af de 

overvejelser, der er gjort i den forbindelse samt gøre rede for hvilke af fagets forskellige 

elementer, der er bragt i anvendelse. 

Ved fagets afslutning gives en standpunktskarakter udfra prøveresultat samt elevens medvirken 

i og udbytte af faget 


Indendørs beplantning 



Mål 

• Eleven kender de almindelige anvendte planter til indendørs beplantning. 

• Eleven kender til de specielle vandings- og gødningsforhold til indendørs beplantning. 

• Eleven kender til forebyggelse og bekæmpelse af skadegørere på planter i indendørs 

beplantninger. 

• Eleven kender de forskellige systemer, der bruges til plantedyrkning, i de forskellige miljøer 

planterne bliver brugt i. 

• Eleven kan udføre potning, pasning og beskæring af planterne. 

• Eleven har indsigt i kundebetjening og dens betydning for tilfredse kunder. 

Indhold 


• Eleven skal kunne identificere 20 plantearter m.h.t. familienavn, slægtsnavn, artsnavn, (i 

visse tilfælde sortsnavn) og dansk navn. 

• Eleven skal kunne redegøre for de 20 plantearters lys- og temperaturkrav, vandings- og 

gødningsbehov og eventuel vedligeholdelse (beskæring, omplantning m.v.) 

• Eleven skal endvidere opnå kendskab til 20 plantearter, der skal genkendes med 

populærnavn eller slægts- arts- eller sortsnavn. Derved bliver eleven i stand til at finde 

informationer om planterne. 

Etablering af indendørs beplantning 

• Med udgangspunkt i planters betydning for indeklima og påvirkning på mennesker 

fokuseres på helhedsbilledet. D.v.s. valg af plante, kumme og dækkemateriale i forhold til 

plantens fremtoning, rummets stil, farver, lys-indfald og klimaforhold generelt, for dermed 

skabe bedst mulig harmoni mellem rum og planter. Desuden inddrages andre materialer, 

således at indretningen også kan dreje sig om at tage kunst, stof, keramik, vand m.v. i 

brug. 

• M.h.t. klargøring af planter lægges vægt på kontrol af skadevoldere og sundhedstilstand, 

afpudsning evt. opbinding samt etablering i kummer herunder forskellige kummesystemer, 

dyrkningsmedier og dækkemateriale. 

Pasning af indendørs beplantning 

• Følgende emner gennemgås med udgangspunkt i eksempler på plantearter, der har særlige 

krav eller reaktioner i forhold til emnerne. 

Relevante vækstfaktorer: 

• Vand: Vandingshyppighed og tegn på vandmangel/overvanding, vandkvalitet og pH, 

vanding i forhold til dyrkningsmedie 

• Næring: Gødningstyper, symptomer på gødningsmangel/overskud, Lv og pH, gødning i 

forhold til dyrkningsmedie 

• Temperatur: Varmekilder, temperatursvingninger, træk, klimaanlæg 

• Luftfugtighed: Fordampning i forhold til relativ fugtighed, træk, div. kontormaskiner 

• Lys: Naturligt lys, lysindfald, skyggefaktorer, kunstlys og valg af kunstlys 

• Dyrkningsmedie: Organiske og uorganiske medier, omplantning 

Skadevoldere: 


• Identifikation af relevante sygdomme og skadedyr, forebyggelse og bekæmpelse, 

risikovurdering i forhold til plantearter, placering og leverandører. 

Plantens formgivning: 

• Beskæringstidspunkt i forhold til årstid og plantens harmoniske fremtoning, sink/source, 

vækstpunkter, opbinding herunder metoder og materialer. 

Ergonomi: 

• Fokus på hjælpemidler og hensigtsmæssige arbejdsstillinger samt enkle afspændende 

øvelser. 

Kundeservice 

• Afklaring af kvalitetsbegrebet og kvalifikationer og hensyn der sikrer god kvalitet internt i 

virksomheden og eksternt overfor kunden. 

Kundekontakt i forbindelse med daglig vedligehold 

• Håndtering af kritik eller klager fra kunder 

• Samtaleteknik og kommunikation 

Kundekontakt i forbindelse med mersalg/nysalg 

• Grundlæggende teori omkring salg 

• Kendskab til trend, spændende og anderledes planter 

Planlægning af ugen og egen arbejdsdag 

Bedømmelse 

Det valgfrie specialefag afrundes med en prøve. Ved fagets afslutning gives en 

standpunktskarakter udfra prøveresultat samt elevens medvirken i og udbytte af faget 


Blomsterbinding 

Niveau: Begynder 

Varighed: 2 uger 

Mål 

• Eleven har kendskab til planter og andre materialer, der anvendes ved binderiopgaver. 

• Eleven har kendskab til den grundlæggende teori bag binderi. 

• Eleven kan binde enkle buketter. 

• Eleven kan binde enkle kranse. 

• Eleven kan lave simple borddekorationer. 

Indhold 


• Der undervises i et bredt udvalg af snitblomster og diverse frilandsplanter der anvendes 

indenfor blomsterbinding. Der lægges specielt vægt på de botaniske navne, pasning (både på 

gartneri og i salgsleddet), anvendelse, holdbarhed og pris. 

Binderiteori 

• Her lærer du om værktøjer, hjælpemidler og materialer, som f.eks. oasis, tråd, limpistol m.v. 

• Grundlæggende teknik omkring de 3 praktiske emner vil blive gennemgået. Herudover vil 

der blive talt om blomster- og bevægelsesformer, symmetri og asymmetri, 

opbygningsmetoder m.m. 

• Undervisningen i Binderiteori vil blive understøttet af de praktiske fag. 

Kranse 

• Du skal binde en adventskransbund af blandet stedsegrønt. Under pyntningen skal du lære 

at tråde kogler og andre naturmaterialer, binde sløjfer og fastgøre lys og bånd. 

Borddekorationer 

• Du skal lave en symmetrisk borddekoration i oasis med grønt og f.eks. roser, og en 

symmetrisk borddekoration med udvidet materialevalg. 

Buketter 

• Du skal binde en rund luftig buket i jævn fordeling. Ligeledes skal du binde en kompakt 

buket, hvor der arbejdes udfra 2 principper: "jævn fordeling" og "grupperet". 

Holdbarhedsforsøg 

• For at synliggøre forhold der påvirker blomsters holdbarhed, skal du opsætte og observere et 

holdbarhedsforsøg. 

Bedømmelse 

Ved fagets afslutning gives en standpunktskarakter udfra prøveresultater samt elevens 

medvirken i og udbytte af faget

Lokal undervisningsplan Væksthusgartner 1. og 2. skoleperiode i ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?