Hent bogen "Udvikling i fællesskab" - Aalborg Produktionsskole

Recommendations

Info

underviseren er at designe opgavevalg, arbejdsprocesser og organisering på en sådan måde, at værkstedet udgør et gennemtænkt og optimeret læringsrum for elevernes personlige, sociale og faglige kompetenceudvikling. I praksis er de to hovedopgaver integreret sådan, at eleven skal lære gennem sin deltagelse i autentisk produktion/opgaveløsning. Der ligger løbende en udfordring for underviseren i at få logikkerne bag de to sider af den primære opgave til at fusionere. Det gøres ved at underlægge den autentiske produktion udviklingslogikken i form af valg af produktionsopgaver, organisering af arbejdsprocesser, valg af produktionsapparat mv. ud fra et læringsperspektiv. Og indenfor denne ramme at udføre autentisk produktion. Arbejdsfællesskabets forpligtende karakter er til stede i den udstrækning, der er behov for de andre i fællesskabet. Der er en nødvendighedsdimension i forpligtelsen – det skal gøre en positiv forskel at man deltager – ellers er deltagelsen måske engageret, men ikke forpligtet. Forpligtelsen går – ud over det produktionsmæssige – også på deltagernes trivsel i det sociale fællesskab. Et arbejdsfællesskab har til formål at sikre effektiv opgaveløsning. For at kunne gøre dette, er det nødvendigt at udvikle og vedligeholde arbejdsfællesskabet som et engagerende og forpligtende socialt fællesskab. <strong>Udvikling</strong> af sociale kompetencer i en værkstedskontekst er koblet på arbejdsfællesskabets sociale opgave. At bidrage socialt til arbejdsfællesskabet Værkstedet som socialt arbejdsfællesskab skabes og holdes sammen af det mønster af engagement og forpligtelse, der er til stede i værkstedet hos undervisere og elever. Værkstedet som elevernes arbejdsmæssige sociale verden defineres primært af den kommunikation, som finder sted omkring opgaveløsningen. Arbejdsfællesskabets engagement er gensidigt deltagerne imellem. Det gensidige engagement muliggøres ved at deltagerne gives mulighed for at kommunikere; mødes, koordinere, planlægge og evaluere, hyggesnakke og gøre ting sammen. Det ses som en motiverende faktor i sig selv, at blive en del af et fællesskab der har en betydningsdimension, som rækker ud over den enkelte elev; at være del af – og bidrage til - noget som er større end en selv. Denne motivation inspirerer deltagerne til at opretholde fællesska- 33
et. Til tider også uden for og efter værkstedskonteksten. Værkstedet som socialt læringsrum danner ramme for udvikling af sociale egenskaber og færdigheder som hensynsfuldhed, indlevelse og samarbejdsevne på den ene side og grænsesættelse, fastholde egne synspunkter og konflikthåndtering på den anden. Social kompetence er evnen til at balancere mellem egne behov, andres og fællesskabets behov på en hensigtsmæssig måde. Samt at eleven tager aktiv del i fællesskabet med henblik på at pleje såvel fællesskabets som egne interesser. Social kompetence udvikles gennem deltagelse i sociale praksisfællesskaber med reel medindflydelse på relevante beslutningsprocesser. I værkstedet handler det om at give eleven reel mulighed for – og forpligtelse til - at bidrage til arbejdsfællesskabets sociale liv og trivsel i opgaveløsningen. Det skal sidst nævnes at gensidigt engagement og forpligtelse styrkes gennem en oplevelse af, at opgaveløsningen giver mening både for den enkelte og for fællesskabet som helhed. 34 Redskabet: Læringsrum og sociale bidrag til arbejdsfællesskabet Redskabet består af en to-trins-proces. Først foretages en vurdering af elevernes sociale adfærd ud fra et observationsskema med ni punkter. Dernæst sparres der med nærmeste leder. Sparringens formål er bl.a. at støtte underviseren i at afdække egne præmisser bag vurderingerne ud fra observationsskemaet, og herigennem støtte underviseren i yderligere kvalificering af værkstedets aktuelle mulige deltagerbaner i det sociale arbejdsfællesskab. Den aktuelle produktion og deltagersammensætning udgør til enhver tid de to dynamiske aspekter i værkstedet som læringsrum. Derfor er en vurdering altid kun gældende for den konkrete situation. Deltagerbaner Inden for et arbejdsfællesskab kan man tale om en deltagers bane fra perifer deltagelse mod fuld deltagelse (som fra lærling til mester). Opgaven er at kortlægge værkstedskontekstens mulige deltagerbaner mod bred deltagelse i arbejdsfællesskabet. Sparringsopgaven går ud på at beskrive og diskutere værkstedets organisering og ledelse ud fra elevens deltagerbaneperspektiv.
Page 1 and 2: Udvikling i fællesskab Fra tavs vi
Page 3 and 4: Indledning Aalborg Produktionsskole
Page 5 and 6: side Indhold 7 Baggrund 13 Udviklin
Page 7 and 8: Baggrund Baggrund for projekt Udvik
Page 9 and 10: Projektets delmål 1. For det førs
Page 11 and 12: Læringen er herefter sket i praksi
Page 13 and 14: Udvikling af faglige kompetencer i
Page 15 and 16: Derfor er det uhyre vigtigt at der,
Page 17 and 18: det fra trivselsesproblematikker p
Page 19 and 20: Opgaver 1 2 3 4 5 Middagsmad Tænde
Page 21 and 22: Elev 5: Uger på værkstedet: 9 0--
Page 23 and 24: 0----------1----------2---------3x-
Page 25 and 26: Næste trin er sparring med pædago
Page 27 and 28: 2. Vurdering af forholdet mellem op
Page 30 and 31: Sociale kompetencer
Page 34 and 35: Redskabet består af et observation
Page 36 and 37: Illustrerende eksempel: - er holdt
Page 38 and 39: 6. Bidrager eleven aktivt til fæll
Page 40 and 41: Sparring i forbindelse med analyse
Page 42 and 43: Præmisser Vi har i ledergruppen va
Page 44 and 45: Værkstedsbeskrivelse
Page 46 and 47: Manual til værkstedsbeskrivelse Hv
Page 48 and 49: Hvad Hvordan Hvorfor 5. Organiserin
Page 50 and 51: Relationskompetence
Page 52 and 53: Kun i det omgang underviserens rela
Page 54 and 55: Den unge er udenfor - inderens Empa
Page 56 and 57: I en anerkendende udviklingstænkni
Page 58 and 59: For en uddybning af ICDP metoden og
Page 60 and 61: Selvobservation gennem videoklip Re
Page 62 and 63: Teamudvikling
Page 64 and 65: Teamfunktionen skal bl.a.: • Sikr
Page 66 and 67: Teamopgaver (pædagogiske team) Ø
Page 68 and 69: Teamrefleksion: Teamets grundlægge
Page 70 and 71: Rollens stærke side Teamrolle Roll
Page 72 and 73: Teamtrivsel Teamtrivslen er betinge
Page 74 and 75: Før kontraktforhandlingen med lede
Page 76 and 77: Ledelsens opgaver i forhold til tea
Page 78: Sidst skal det anbefales, at teamko
Page 81 and 82: Lederudvikling Lederudvikling Den o
Page 83 and 84:
Lederteamets interne opgavefordelin
Page 85 and 86:
Vejledningsflow Det tredje eksempel
Page 87 and 88:
sådan containing er afgørende for
Page 89 and 90:
De følelsesmæssige aspekter af ho
Page 91 and 92:
Der er med denne arbejdsform, tale
Page 93 and 94:
Videndeling Videndeling Det første
Page 95 and 96:
Videntyper Der er ikke bare tale om
Page 97 and 98:
Analyse af Aalborg Produktionsskole
Page 99 and 100:
fra en bestræbelse på at sikre or
Page 101 and 102:
personer. Den rummer mere end blot
Page 103 and 104:
5. Det anbefales at kvalificere bru
Page 106 and 107:
Forandring
Page 108 and 109:
været at fremtidssikre skolen, ide
Page 110 and 111:
Dette forløb illustrerer, at der i
Page 112 and 113:
• For det andet består den ledel
Page 114 and 115:
Endelig skal man som leder være i
Page 116 and 117:
• For det tredje et forandringsbe
Page 118 and 119:
met eller forandringsbehovet; (2) d
Page 120 and 121:
På denne baggrund var man fra skol
Page 122 and 123:
der sidder inde med den relevante v
Page 124 and 125:
• For det syvende kan man - alt a
Page 126 and 127:
2. Præciser, hvordan denne udfordr
Page 128:
Konkrete opmærksomhedspunkter kunn
show all

Hent bogen "Udvikling i fællesskab" - Aalborg Produktionsskole

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?