Urinmarkering hos katte-1

Urinmarkering hos katte
Katte er fra naturen meget renlige dyr. De fleste behøver end ikke lære deres katte at bruge
en kattebakke, da de naturligt gerne besørger ét enkelt sted, og gerne i sand eller grus, hvor
de kan begrave efterladenskaberne. Ved kun at besørge ét sted, undgår katten nemlig
generelt at befinde sig i sin egen afføring og urin.
Urin og afføring har dog en anden funktion også, udover at udskille affaldsstoffer fra kroppen
– nemlig at kommunikere kattens alder, rang, køn og territorium. Når katten bruger urinen til
kommunikation, kaldes det at strinte. Denne urinmarkering er meget ildelugtende, og fordeles
af katten ved at den stiller sig med bagparten mod det den vil markere, og dernæst udskiller
en stråle af urin. Nogle gange sitrer de med kroppen og halen, for bedre at dække et større
område. Det er mest hanner der strinter, og ved at kastrere katten i ca. 5 måneders alderen,
undgår man oftest en strintende kat.
Der kan være mange årsager til urinmarkering, men har man en ellers renlig kat, der pludselig
markerer, er årsagen sandsynligvis en ændring i omgivelserne, som udløser stress hos
katten. Stress hos dyr betyder ikke at de pludselig har travlt, og ikke kan nå deres gøremål,
men at de ikke er i harmoni og veltilpasset. Dette kan være grundet en ydre eller indre
påvirkning. Jo værre graden af stress er, jo værre har katten det. Stor stress udløser
stereotyp adfærd, hvor katten ikke ænser omgivelserne, men laver gentagne bevægelser, og
kan i sidste ende med at katten dør. I mindre grad kan stress være årsag til aggressiv og
destruktiv adfærd, samt urinmarkering.
En ændring i omgivelserne som katten reagerer på, kan komme både inde fra huset, eller fra
omgivelserne udenfor. Selv hvis katten går inde, kan den blive påvirket af, at der kommer en
ny kat i området, som ”truer” indekattens territorium. Den vil derfor finde på at strinte, for at
gøre opmærksom på, at her bor den altså.
En anden ændring kan være at man får en hund, et barn eller endnu en kat. Husk at katte
skal introduceres langsom til hinanden, og ikke som en hund, hvor de nemt finder ud af det
sammen. Ved at lade kattene gå i huset i separate rum, kan de vænne sig til hinandens lugte.
Dernæst kan man lade dem besøge den andens rum, uden den anden kat er der, samt lade
dem vænne sig til lugten af den fremmede kat, ved at give dem tæpper og legetøj den anden
har benyttet. Til sidst, et par uger efter, kan man lade dem hilse kort, og derefter i længere
perioder, såfremt de kan enes. Husk, at katte der ikke ænser hinanden, faktisk er meget
høflige, og ikke ude på at starte noget slagsmål.
En anden ændring kan være hvis man har skiftet kattegrus eller kattebakkens placering. Katte
er ekstreme vanedyr og en lille ændring i vores verden, kan betyde en stor del for katten. De
vænner sig ringe eller meget langsomt til forandringer, og som hovedregel skal de tilvænnes
meget langsomt, og på kattens præmisser – ikke vores, hundens eller andet.
Hvis katten ikke kan lide kattegruset, eller lugten inde i en kattebakke med låg, vælger de
simpelthen ikke at bruge området. Det samme gælder hvis maden og kattebakken står for tæt
på hinanden, eller der for meget trafik i området.
Katten kan også komme til at associere kattebakken med smerte, hvis den har forsøgt at lade
vandet, og det har gjort ondt. Katte bør fodres med et kvalitetsfoder, som forebygger
urinvejslidelser og blærekrystaller, særligt hvis de er neutraliseret, da risikoen derved er
højere.

For at undgå katten markerer, kan man neutralisere den, samt sørge for dens livskvalitet er i
top. Hvis ikke katten går ude, og får lov til at bruge sine rovdyrsdrifter, bør man aktivere
katten. Leg med den, lav plateauer hvor katten kan ligge, så den kan ”udspionere”, lad den
søge sin mad, lege med papirsposer osv.
Stedet katten har markeret, bør man gøre rent med rodalon, da det fjerner de signalstoffer
katten udskiller. Derved vil den ikke have behov for at ”genopfriske” lugten, da den helt er
væk. Desuden kan man sprøjte med Feliway, som er kunstige feromoner, som efterligner
dem katten udskiller, når den er glad og tilfreds. Oftest ser man dem markere med disse
feromoner når de gnubber hagen mod nogen eller noget. I nogle tilfælde er det nok at sprøjte
Feliway på stedet en gang om dagen til beholderen er tom, eller sætte en dispenser i
stikkontakten. I andre tilfælde skal man gå mere i dybden med årsagen til problemet, og før
denne er fjernet, kan man ikke løse urinmarkeringen.
Man kan også stille kattens mad på de steder den markerer, da den renlige kat ikke vil
markere det sted den skal spise. Derudover kan man forsøge at gøre andre steder attraktiv
for katten, ved fx at finde et roligt sted til kattebakken, tømme den ofte og rengøre med
rodalon, benytte Feliway, skifte kattegrus osv. Sørg for at katten er rask, da ingen mængde
adfærdsregulering vil hjælpe mod fx blærebetændelse.