download pdf - Mandag Morgen

dem, der kommer fra akademikerhjem, hvor
det at tage en universitetsuddannelse mere er
reglen end undtagelsen
• Mange studerende betaler allerede for ekstra
undervisning for at blive klædt bedre på til at
gennemføre studiet. Jeg har tidligere været
med til at gennemføre undersøgelser blandt
studerende, der viser, at ca. 10 pct. af de kandidatstuderende
har betalt for ekstraundervisning.
Brugerbetaling vil, hvis vi bruger den
rigtigt, give penge til mere undervisning.
• Samme undersøgelser viser, at ca. 45 pct. af de
adspurgte mener, at brugerbetaling vil
motivere dem til at gennemføre deres uddannelse
på normeret tid. Jeg synes, det er en
bemærkelsesværdigt stor andel. Det underbygger
også argumentet for, at økonomiske
incitamenter kan få unge hurtigere gennem
deres universitetsstudier.
• Den økonomiske krise har vist, hvordan kandidater
fra nogle studieretninger har nemmere
ved at få arbejde end andre. Med en
voksende arbejdsløshed blandt dimittender
risikerer vi at skabe et akademisk proletariat
af højtuddannede uden arbejde, som vi
oplever det i Sydeuropa. Brugerbetaling kan
medvirke til, at flere unge tænker over, hvilken
uddannelse der giver de bedste forudsætninger
for en plads på arbejdsmarkedet.
• Endelig har vi hos DEA for nylig vist, at der
de facto er sket en udhuling af taxametersatsernes
værdi gennem de seneste seks år. En
udhuling, som ikke ser ud til at blive genoprettet
med den nuværende politiske og øko-
nomiske virkelighed. Hvis den udvikling fortsætter,
står de danske universiteter med en
reel økonomisk klemme, der slet ikke tager
højde for de voksende pædagogiske og
logistiske udfordringer, som et stigende antal
unge på universiteterne giver.
Offentlige midler skal ikke reduceres
Det er rigtigt, at brugerbetaling rummer potentielle
faldgruber, som vi må forholde os til. En
af de største er, at den offentlige finansiering reduceres,
når der tilføres private midler. Det har
man blandt andet set i England gennem de
seneste år.
Herhjemme er det en udvikling, der desværre
har vist sig på HD-studiet. Det er afgørende, at
brugerbetaling ikke erstatter offentlige midler.
Den ekstra finansiering skal derimod styrke
kvaliteten af uddannelserne, så de bliver konkurrencedygtige.
Vi er under alle omstændigheder tvunget til
at diskutere nye veje for bedre kvalitet og
motivation i det danske universitetssystem. Så
hvorfor ikke tage fat på brugerbetalingen?
Hvis vi ikke gør det, risikerer vi, at de unge
mennesker, der er Danmarks vigtigste råstof, får
en dårligere uddannelse end deres jævnaldrende
i andre lande. Det rammer ikke bare de
unges karrieremuligheder, men også de offentlige
og private virksomheder, der er dybt afhængige
af kommende akademikeres effektivitet, innovationskraft
og viden.
Alle indlæg på MM Blog er alene udtryk for
skribentens personlige holdning.
22 MM34 29. oktober 2012 Innovation by Communication