Miljøvenligt fiskeopdræt - Danmarks Tekniske Universitet

D a n M a r k s T e k n i s k e u n i v e r s i T e T > s e p T e M b e r 2 0 1 0 > n r . 2 2 

Miljøvenligt 

fiskeopdræt 

xx4 

sensOrTeknOLOGi 

Næse for 

farlige stoffer 

GeOMaGneTiske MÅLinGer 

bÆreDYGTiGT bYGGeri 

Pol på 

Lavenergibyggeri 

xx 8 vandring 38 14 til markedspris xx 20

INDHOLD > 

LeDer 3 Uddanner vi for mange ingeniører? 

akvakuLTur 4 Danmark i front med miljøvenligt fiskeopdræt 

sensOrTeknOLOGi 8 Næse for farlige stoffer 

10 New economy er gammeldags 

GeOMaGneTiske MÅLinGer 12 Millioner sparet når boret holder kursen 

14 Pol på vandring 

innOvaTiOn 16 Høreapparater til alle 

bÆreDYGTiGT bYGGeri 20 Lavenergibyggeri til markedspris 

LivscYkLusvurDerinG 24 Rent vasketøj uden miljøbelastninger 

MeDikOTeknOLOGi 26 Et pejlemærke inden for skanning med ultralyd 

innOvaTiOn 30 Overblik over den intelligente bolig 

inTernaTiOnaLT saMarbejDe 34 Dansk miljøteknologi til kinesiske storbyer 

37 Sætter samarbejde i system 

rObOTTeknOLOGi 38 Staldkarlen er en robot 

kaLenDer 41 Det sker på DTU 

fra hisTOriebøGerne 42 ’Naturkræfterne ere uforgjengelige’ 

DTu aLuMni 44 Naturvidenskab er også almen dannelse 

46 Ingeniørpraktikanter i din virksomhed 

4 

16 

24 

34 

42 

fOTOs OG iLLusTr aTiOner M a RTIN Da M K R IS T E N S E N , T H O R K IL D a M D I C H R IS T E N S E N , S H U T T E R S TO C K , J a N Ta P D RUP, SIEMENS P RESS P IC T U RE

LEDER > 

uDDanner vi fOr 

ManGe inGeniører? 

Spørgsmålet ‘uddanner vi for mange ingeniører?’ synes 

næsten lidt upassende, og det vil nok af de fleste umiddelbart 

blive opfattet som retorisk. Naturligvis uddanner vi 

ikke for mange ingeniører, vi uddanner for få – alt for få. 

Det mener alle, der mener noget om den sag, og det er der 

ikke så få, der gør. 

Ureflekterede, enighedsbekræftende meninger er imidlertid 

farlige derved, at de hæver sig over den tvivl og diskussion, 

som fører til de fornuftigste handlinger – individuelle, 

kollektive eller institutionelle. 

Som forholdsvis ny rektor for DTU talte jeg med en centralt 

placeret person fra en større herværende it-virksomhed. 

Belærende forklarede han mig, at DTU uddannede alt 

for få ingeniører inden for it-området. Det ønskede industrien 

ændret, så det måtte jeg gøre noget ved. Han overså 

behændigt, at det hverken er industrien eller uddannelsesinstitutionerne, 

der i sidste ende bestemmer, hvilke uddannelser 

unge mennesker vælger. Det gør de faktisk selv efter 

lyst og evner – og heldigvis for det. 

Naturligvis har DTU et ansvar for, at vore uddannelser 

er spændende, relevante og af høj kvalitet. Man skal imidlertid 

ikke overse, at unge mennesker ikke blot vælger studium, 

men sandelig også en fremtidig profession og karriere, 

hvorfor erhvervslivet har et tilsvarende ansvar for at tilbyde 

et udviklende og belønnende arbejdsliv specielt inden 

for de områder, hvor man særligt efterspørger ingeniører. 

Uden at gå i detaljer med det sidste spurgte jeg vedkommende 

– blot retorisk – om erhvervslivet da kunne garantere 

beskæftigelse til de mange flere it-ingeniører, som man 

ønskede, at vi uddannede. Jeg fik et uventet svar, nemlig at 

det kunne man naturligvis ikke, men det så man ikke som 

et problem, for blev der uddannet for mange, ville det blot 

presse lønningerne, og det havde man jo ikke noget imod! 

Ikke længe efter brast it-boblen, som gav anledning til 

udbredt arbejdsløshed for personer med specifikt it-rettede 

uddannelser. Man kunne altså rent faktisk ikke vide, 

om der blev uddannet for mange eller for få it-ingeniører. 

Her flere år senere har også den finansielle krise givet 

anledning til, at nyuddannede ingeniører i ikke ubetydeligt 

omfang har haft svært ved umiddelbart at finde ansættelse 

i erhvervslivet; og alligevel siger vi ’alle sammen’, 

ja, inklusive jeg selv, at der fremover er behov for mange 

flere ingeniører, end vi p.t. uddanner. 

Dette problem løses hverken ved trusler – hvad skal 

man true med? – eller kollektiv appel – ’det har samfundet 

og erhvervslivet brug for’. Unge mennesker vælger 

fornuftigvis uddannelse ud fra en oplyst egeninteresse: 

Hvor er min lyst, mine evner? Hvor ligger mine muligheder? 

Hvilke fordele tilbydes mig, hvis jeg vælger den ene 

vej frem for den anden? 

DTU skal i et attraktivt studiemiljø tilbyde uddannelser 

af høj kvalitet med en kompetenceprofil, der giver 

jobmuligheder og muliggør karriereskift betinget af konjunkturer, 

interesse eller andet. Erhvervslivet har en forpligtelse 

til at vise, at det ikke blot er interessant at blive 

ingeniør, men også at være det. At der bydes på udfordrende 

opgaver i spændende kollegiale miljøer, at der er 

interessante personlige udviklingsmuligheder, samt at 

ingeniørers løn- og ansættelsesvilkår er meget attraktive. 

Lars Pallesen 

Rektor 

PS: I øvrigt satte de studerendes søgning til DTU igen i år 

rekord – det er niende år i træk.

4 

a k v a k u L T u r 

Kongeåens Dambrug er blandt Danmarks 

største med en årlig produktion på 

3.000 tons regnbueørreder. 

Da nMarks T ek niske univer siTeT 

fOTOs M a RTIN Da M K R IS T E N S E N

Fiskeopdræt i dambrug er et erhverv med et stort udviklings- og eksportpotentiale. 

Hvis opdrættet vel at mærke sker på en miljømæssigt forsvarlig måde. 

DTU medvirker til at udvikle bæredygtige dambrug. 

DanMark i frOnT MeD MiLjøvenLiGT 

fiskeOpDrÆT 

charLOT T e M aL a ssé > 

Kongeåens Dambrug ligger idyllisk 

ned til åen i det sydlige Jylland, som 

engang udgjorde Danmarks grænse til 

Tyskland. Fårene græsser langs bredden. 

Her har Knud Kongsted drevet 

traditionelt dambrug i mere end 35 år 

og opdrættet store mængder af regnbueørreder. 

Danmark har en lang tradition for 

opdræt af fisk. Akvakulturerhvervet – 

både dambrug og havbrug – er i dag 

verdens hurtigst voksende fødevareerhverv, 

og Danmark er verdens fjerdestørste 

eksportør af fiskeprodukter. 

Omsætningen for produktion af fisk i 

akvakultur er cirka en mia. kr. alene i 

Danmark, og der er mulighed for at 

tredoble denne omsætning. Traditionelle 

dambrug har imidlertid en relativt 

stor udledning af næringsstoffer, 

og mulighederne for at øge produktionen 

er derfor begrænset af blandt andet 

miljølovgivningen. 

store udfordringer 

De traditionelle dambrug kræver opstemninger 

og spærringer i landløbet, 

så deres vandindtag spærrer for vandrefiskenes 

frie passage. Det vil sige, at 

det påvirker laks, ørreders og smådyrs 

muligheder for at bevæge sig frit i åen 

f.eks. fra havet til deres gydepladser i 

vandløbet. 

De store, traditionelle dambrug tager 

typisk op mod 1.000 liter vand ind 

i sekundet fra åen og returnerer det 

med kun begrænset rensning. 

Der er gjort flere miljøforbedrende 

tiltag gennem tiden. I dambrugsbekendtgørelsen 

fra 1989 blev krav om 

rensning af vandet gjort obligatorisk 

for alle dambrug, og der blev indført 

grænser for, hvor meget foder dambrugerne 

må anvende, og dermed også 

for hvor mange fisk de kan opdrætte. 

Foderets mængde og kvalitet var nemlig 

et praktisk instrument til at styre 

forureningen af vandløbet. Men for 

dambrugerne betød det, at de ikke 

kunne udvide produktionen. 

I 2005 skulle dambrugernes ret til at 

bruge vand fra vandløbene fornyes, og 

de fik pålagt flere restriktioner. 

Det var godt nyt for vandmiljøet, da 

dambrugenes store vandforbrug kunne 

betyde, at den oprindelige å havde 

meget lidt eller intet vand, og der opstod 

døde åstrækninger. 

Men konsekvensen for de traditionelle 

dambrug var til gengæld betyde- 

ligt mindre vand til deres produktion. 

Derfor lagde familien Kongsted for 

fem år siden deres tre dambrug om til 

såkaldte modeldambrug, da de fik muligheden 

for at være med i et toårigt 

projekt. Projektet, der blev udført af 

DTU Aqua i samarbejde med Danmarks 

Miljøundersøgelser, skulle måle 

og dokumentere miljøeffekten af modeldambrugene. 

Mere miljøvenligt dambrug 

Det omfattende måle- og dokumentationsprojekt 

af miljøeffekten af modeldambrug 

blev påbegyndt i 2005. Projektet 

byggede bl.a. på DTU Aquas viden 

om opdrætssystemer, herunder recirkuleringsteknologi. 

Otte dambrug var indledningsvis 

med i forsøgsordningen og 

omlagde deres drift til modeldambrug. I 

2008 forelå resultaterne så af projektet, 

og konklusionen var klar: Modeldambrug 

er en miljømæssig succes. 

reduceret vandforbrug 

De højteknologiske og miljøvenlige 

modeldambrug til fiskeopdræt bruger 

vand fra boringer og ikke fra vandløbene. 

Og de er baseret på recirkulationsteknologi. 

Det vil sige, at dambruget 

DY n a M O n r. 22, sep T eMber 2010 

>> 

5

6 

I Kongeåens Dambrug er der konstant omkring 300 tons ørreder i de tre 

sektioner, som udgør produktionsanlægget. Det er en kæmpe logistikopgave 

at holde produktionen kørende, men det holder dambruger Knud 

Kongsted egenrådigt styr på i hovedet. Det tager 10-12 måneder, før 

regnbueørrederne vejer 3-400 gram og dermed er klar til salg. 

>> 

a k v a k u L T u r 

genbruger hele 95 procent af vandet. Så 

vandforbruget i et modeldambrug er 

stærkt reduceret. De største modeldambrug 

indtager blot 100 liter vand i 

sekundet fra drænvand eller grundvand 

og recirkulerer det – dvs. renser 

det internt og genbruger det i systemet 

op mod 100 gange, hvorefter det langsomt 

udskiftes og ledes ud i en plantelagune, 

hvor de forurenende stoffer 

som nitrat, kvælstof og andre organiske 

stoffer fjernes ved hjælp af biofiltre. 

fri passage for fisk 

Modeldambrug bliver i dag etableret i 

store betonanlæg i jorden der, hvor de 

traditionelle dambrug lå. Men da modeldambrug 

ikke har brug for vand fra 

vandløbet, er vandløbet nu fri for forhindringer 

som opstemninger og spærringer. 

Derved er der fri passage for de vilde 

fisk til og fra gydepladserne og havet, 

hvilket er til stor gavn for bestandene. 

”Teknologien bag modeldambrug er 

en af vejene til at opnå både erhvervets 


fOTOs M a RTIN Da M K R IS T E N S E N 

Familien Kongsted producerer årligt 12 millioner regnbueørreder. Størstedelen bliver 

solgt til industrien, hvor de fileteres, røges, pakkes og eksporteres – primært til 

Tyskland. Kongsteds egen lastvogn kører i pendulfart mellem de tre dambrug og 

røgeriet i Vejle. ”Det minimerer smitterisikoen, at vi ved præcist, hvor vores lastvogn har 

været,” siger Christina Kongsted. ”Vi har ikke haft sygdomsudbrud de seneste to år.” 

og ikke mindst regeringens målsætning 

om, at opdrætserhvervet skal tredoble 

produktionen og samtidig reducere 

kvælstofudledningen med 40 procent 

pr. kg fisk. Og sportsfiskeren er 

også glad for, at fiskene igen har fået 

fri passage i åer og vandløb,” fortæller 

udviklingschef Mogens Schou fra Fødevareministeriet. 

”DTU Aqua har 

spillet en nøglerolle i udvikling og dokumentation 

af modeldambrug, som 

er en win-win-win-situation for både 

erhvervet, miljøet og sportsfiskeren.” 

incitamenter til at omlægge 

”Det var en naturlig udvikling at omlægge 

til modeldambrug,” fortæller 

Christina Kongsted, som er datter af 

Knud Kongsted og medejer af Kongeåens 

Dambrug. 

”Da retten til at inddrage vand fra 

vandløbene udløb, og foderkvoterne i 

forvejen var begrænsede, havde vi ingen 

muligheder for at øge produktionen. 

Der er fremtidsmuligheder i model- 

dambrug, og miljømæssigt er det også 

den rigtige vej at gå,” fortsætter hun. 

Et incitament til omlægningen var, 

at de dambrugere, der deltog i måleprojektet, 

fik fordoblet deres foderkvoter, 

og dermed fik muligheden for at producere 

flere fisk og få større indtjening. 

Et forhold, som dambrugerne gerne vil 

have videreudviklet, så de fortsat kan 

producere mere og dermed imødekomme 

den stigende efterspørgsel på fisk: 

”Vi ser gerne, at myndighederne 

øger foderkvoten og gør forvaltningen 

mere smidig,” siger Christina Kongsted. 

”Vi viser gang på gang, at vi overholder 

reglerne for udledning, men 

der er megen kontrol af vandkvalitet 

og udledning. Vi har et tæt samarbejde 

med DTU Aqua, som er en god 

sparringspartner for os.” 

fremtidens fiskeopdræt 

”DTU Aqua har med sin omfattende 

viden inden for recirkuleringsteknologi 

været en god rådgiver for erhvervet

DaMbruGsuDvaLGeT 

Startskuddet til et mere miljøvenligt fiskeopdræt lød tilbage i 2002, da Fødevareministeriet nedsatte et dambrugsudvalg, som fik til opgave at 

undersøge udviklingsmulighederne for dambrugserhvervet. Et teknisk ekspertpanel bestående af DTU aqua (tidl. Danmarks Fiskeriundersøgelser), 

Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), aalborg Universitet, Miljøstyrelsen og Dansk akvakultur blev nedsat for at konkretisere de såkaldte modeldambrug 

for ferskvandsdambrug, herunder også at specificere anlægs- og driftskrav, så de blev nemmere for myndighederne at administrere. 

og myndighederne i udviklingen af 

modeldambrug,” konstaterer formand 

Karl Iver Dahl-Madsen fra Dansk 

Akvakultur, som er brancheforeningen 

for det danske opdrætserhverv. 

Havet er ikke et uudtømmeligt spisekammer, 

og opdræt af fisk er nødvendigt 

for at imødekomme den stigende 

efterspørgsel på sunde fødevarer 

fra verdens voksende befolkning. 

Akvakulturudvalget, som er et samarbejde 

mellem ministerier, myndigheder, 

erhvervs- og miljøorganisationer, 

har netop afleveret sine anbefalinger 

til, hvordan dansk akvakultur skal forvaltes 

i fremtiden, til miljøminister Karen 

Ellemann og fødevareminister 

Henrik Høegh. Anbefalingerne lægger 

op til at øge konkurrenceevnen, eksporten 

og produktionen af fisk i dansk 

akvakultur, samtidig med at miljøpåvirkningen 

reduceres til gavn for vandmiljøet. 

Ministrene vil drøfte anbefalingerne 

om at gøre det mere attraktivt at 

omlægge til miljørigtig produktion 

og gøre det lettere for kommuner at 

miljøgodkende de nye anlæg. 

Den mest signifikante forandring, 

udvalget foreslår, er, at man går over 

til en incitamentbaseret forvaltning, 

hvor en god indsats for miljøet bliver 

belønnet med mulighed for en større 

produktion, ved at foderkvoterne forhøjes, 

sådan som Christina Kongsted 

efterspørger. 

Karl Iver Dahl-Madsen, som sad 

med i udvalget, påpeger desuden, at 

udvalget også anbefaler, at resultaterne 

fra DTU Aquas indsats med modeldambrug 

skal indgå i udarbejdelsen af 

den nye bekendtgørelse for dambrug. 

Danmark førende 

Omkring 30 af landets i alt cirka 250 

dambrug har på nuværende tidspunkt 

”vi ser gerne, at myndighederne øger foderkvoten 

og gør forvaltningen mere smidig.” 

Christina Kongsted. 

omlagt til modeldambrug. Forventningen 

er, at endnu flere vil ændre deres 

produktion i en mere miljøvenlig 

retning. 

”Inden for 5-10 år har de fleste traditionelle 

dambrug formentlig omlagt til 

modeldambrug eller er gået over til specialiserede 

produktioner som f.eks. økologisk 

opdræt,” vurderer sektionsleder 

på DTU Aqua Per Bovbjerg, som også 

ser eksportmuligheder inden for modeldambrug 

og recirkluleringsteknologien: 

”Danmark er førende inden for 

recirkuleringsteknologi og modeldambrug 

takket være vores 

unikke sammensætning af 

kendte komponenter fra 

recirkulerings teknikken.” < 

! Y D e r l I ge r e o p lY S n I n ge r 

sektionsleder per bovbjerg, 

DTu aqua, pbp@aqua.dtu.dk 

Dy n a m o n r. 22, sep t ember 2010 

7

8 

s e n s O r T e k n O L O G i 

Stor efterspørgsel efter en helt ny sensor, der identificerer sprængstoffer og narkotika. 

nÆse 

fOr farLiGe 

sTOffer 

T ine kOrTenbach > 

Politiet er i færd med en ransagning. De 

finder en plastikpose med hvidt pulver. 

Er det kokain, sprængstoffer, kartoffelmel? 

Eller er det mystiske pulver noget 

helt fjerde? I kriminalfilm ser man politibetjenten 

stikke en finger ned i pulve- 


ret og smage på det. Men det er ikke tilrådeligt 

i den virkelige verden. 

Hvis politifolkene på stedet kunne 

lave en hurtig kemisk identifikation af 

det hvide pulver, kunne de langt bedre 

vurdere, hvordan situationen skulle 

fOTOs DT U Da N C HIP 

reMOTe 

cOnTrOL 

Of Life 

Forestil dig, at du står 

hos vinhandleren og 

overvejer, hvilken flaske 

vin du skal vælge. Du 

tager et lille instrument, 

der ligner din nuværende 

mobiltelefon, op af lommen 

og retter den mod 

vinflasken. Straks fortæller 

displayet dig, at det er 

en Cabernet Sauvignon, 

indholdet af tannin er 

efter din smag, sukkerindholdet 

tyder på, at du 

kan lide vinen, og den vil 

være optimal at drikke inden 

for de næste to år. 

”Vi ser store perspektiver 

i denne vision om 

et samfund, hvor vi alle 

går rundt med en såkaldt 

’remote control of life’. 

Vores hverdag vil blive 

fyldt af intelligente løsninger, 

som for eksempel 

også fortæller os, om 

luften er frisk, og om 

vores mad er værd at 

sætte tænderne i. Men vi 

er optaget af at udvikle 

noget, som virker her 

og nu,” fortæller Peter 

Höjerback.

Serstechs integrerede spektrometer, som bygger på et 

patent fra DTU, er et af verdens mindste med et mål på 

ca. 15 x 15 x 1 mm og en tykkelse på det aktive lag under 

100 µm (mikrometer). Det arbejder ved et bølgelængdeområde 

på 600-1.100 nm (nanometer), det vil sige rødt 

synligt lys og infrarødt lys. Men afhængigt af materialevalg 

kan det operere helt fra 280 til 2.000 nm. 

tackles. I dag bliver de nødt til at tage 

posen med hen på stationen og derefter 

sende den til nærmere undersøgelse 

på et laboratorium. 

”Vi kan give dem svaret med det 

samme,” konstaterer Peter Höjerback. 

Han er direktør for virksomheden 

Sers tech, der er langt fremme med at 

udvikle små mobile instrumenter, som 

kan identificere pulvere, piller og væsker. 

”Især inden for forsvar og sikkerhed 

er der stor efterspørgsel,” fortsætter 

Peter Höjerback. ”Sidste år var omsætningen 

på tre millioner svenske kroner. 

Både det svenske forsvar og Myndigheten 

för samhällsskydd och beredskap 

(MSB) er blandt kunderne.” 

Peter Höjerback ønsker ikke at fortælle 

i detaljer om de produkter, som 

I raman-spektroskopi udnyttes raman-effekten til at finde et molekyles ’fingeraftryk’. når man udsætter 

molekyler for lys med en veldefineret frekvens, begynder de at vibrere og udsender derfor et 

spektrum af lys. Dette lys kan så måles og vil afsløre, hvilke molekyler det drejer sig om. Fænomenet er 

opkaldt efter en indisk fysiker, sir C.V. raman (1888-1970), som fik nobelprisen for sin opdagelse. Ved at 

benytte Surface enhanced raman Spektroskopi, forkortet SerS, kan signalet fra molekylet forstærkes 

ganske betydeligt ved at anvende specielle nano-strukturerede metaloverflader. Denne overflade af 

guld har den evne, at den kan forstærke det såkaldte raman-signal med en faktor på 10 7 (ti mio. gange). 

Serstech er ved at udvikle sammen 

med det svenske forsvar og MSB. Men 

for at illustrere, hvilke problemstillinger 

det kan dreje sig om, fortæller 

han, at danske PET også har vist interesse 

og givet udtryk for, at et lille, 

håndholdt instrument ville være bekvemt, 

hvis PET i forbindelse med en 

ransagning for eksempel fandt beholdere 

med klar væske, som kunne 

være det særdeles sprængfarlige 

nitroglycerin. 

spektrometer i mikrostørrelse 

Teknologien bygger på et patenteret 

mikro-spektrometer, som er en optisk 

komponent, fuldt integreret i en chip. 

Ligesom alle andre spektrometre opdeler 

det lyset i forskellige bølgelængder 

og måler på hver af disse bølge- 

længder. Ved at lyse på et stof og måle 

de reflekterede stråler kan spektrometret 

for eksempel give oplysninger om 

koncentration og sammensætning af 

molekyler i stoffet. 

De fleste eksisterende spektrometre 

er forholdsvis store, og de findes normalt 

på laboratorier. Serstechs mikrospektrometre 

er langt mindre, billigere 

og mere energieffektive. 

I princippet er chippen særdeles 

enkel: et undermateriale af silicium, 

et plastiklag og derpå et glaslag. Udfordringen 

ligger i detaljen. Der findes 

allerede en række små spektrometre 

på markedet. Det helt unikke 

ved Sers techs teknologi er, at chippen 

kan fremstilles i en enkelt produktionsgang 

og derfor er billig at lave. 

Desuden udmærker den sig ved, at >> 


9

10 

>> 

new ecOnOMY 

er GaMMeLDaGs 

DTU’s spin-out-virksomhed Serstech er nu 

parat til at tage det store skridt med en solid 

kundedreven udvikling i bagagen. 

T ine kOrTenbach > 

s e n s O r T e k n O L O G i 

den på en enkel måde kan sættes 

sammen med en standard CCD-chip, 

dvs. en elektronisk lyssensor, der 

blandt andet anvendes i digitale kameraer 

i stedet for fotografisk film. 

Populært sagt transformerer den lys 

til digitalt signal. 

Det er ikke Serstechs ambition at 

udvikle instrumenter, som kan give en 

komplet analyse af stofferne på stedet. 

”For ti år siden talte vi meget 

om visioner. Alt drejede sig om 

internettet, new business world 

og new economy. Men nu er vi 

tilbage ved de helt basale kundebehov 

her og nu. ’Hvor meget 

kan vores kunder tjene? Og 

hvad kan de spare, hvis de får 

udviklet et givent produkt?’ Vi 

er også tilbage ved den gammeldags 

metode med kundefinansiering 

frem for venturefinansiering,” 

fortæller direktør Peter 

Höjerback fra Serstech. 

”Jeg mener, at der er behov 

for en kombination af begge 

dele. I Serstech har vi i høj grad 

haft en brugerdreven udvikling 


og dermed kundefinansiering. 

Og det er godt i de tidlige stadier 

af processen. Tricket er at 

finde kunder, som ønsker at få 

udviklet det samme, som vi 

gerne vil.” 

Turbo på processen 

”Men der er også brug for venturefinansiering. 

Dels sætter 

den turbo på processen, dels 

medvirker den til, at man har 

egne penge til at udvikle noget, 

som kunderne ikke lige har 

fået øje på endnu.” 

”Vi søger denne kombination. 

I øjeblikket har vi en basis 

af kundefinansiering og en top 

Hensigten er, at chippen blot skal kunne 

fortælle, hvilken fareklasse det givne 

stof tilhører, således at politi eller 

beredskab kan handle korrekt på dets 

tilstedeværelse. 

Rækken af anvendelsesmuligheder 

for en hurtig og billig kemisk identifikation 

er meget lang. 

”I USA er der lovgivning på vej, som 

vil kræve fuld sporbarhed for alle in- 

fOTO D I T T E Va L E N T E 

gredienser i medicin,” fortæller Peter 

Höjerback. ”Teknologien vil også kunne 

bruges til at afsløre forfalsket medicin, 

som er et stort problem i mange 

ulande.” 

forskningssamarbejde 

Serstech deltager desuden i et forskningsprojekt 

med navnet Xsense sammen 

med blandt andre professor Anja

Boisens gruppe på DTU Nanotech og 

DTU Informatik. Her er formålet at 

udvikle små, bærbare sensorer, der 

kan ’lugte’ sprængstoffer. Specielle nano-strukturerede 

overflader af guld 

har den evne, at de kan forstærke det 

såkaldte Raman-signal ti millioner 

gange. Det betyder, at selv meget små 

koncentrationer af stoffer kan måles. 

Teknologien kan også bruges til at 

af venturefinansiering for at accelerere 

produktudvikling og 

markedslancering. Mit ønske 

er, at vi dels kan hjælpe kunderne 

med at opfylde deres behov, 

og dels hjælpe ventureinvestorerne 

med at tjene penge.” 

”Vores udfordring er at udvikle 

hele produkter og løsninger 

baseret på teknologi, hvor 

vi nu kun har delløsninger. Vi 

vil gerne arbejde sammen med 

kunder og venturekapital for at 

kunne tage det næste skridt,” 

siger Peter Höjerback, som tilføjer, 

at firmaet har seed capital 

og i den kommende tid vil søge 

vækstkapital for at komme videre. 

Serstech blev grundlagt i 

2004 på basis af forskning gennemført 

på DTU, blandt andre 

støttet af Det Frie Forskningsråd 

for Teknologi og Produktion. 

Jörg Hübner, der var med 

spore giftgasser. Arbejdsmiljöverket og 

Myndigheten för samhällsskydd och 

beredskap har vist interesse for Serstechs 

instrumenter, da der er opstået 

stigende sundhedsmæssige problemer 

for de mennesker, der arbejder med at 

udpakke eller kontrollere containere, 

der ankommer til landet med importerede 

varer. Containere med tekstiler 

eller følsomme elektroniske kompo- 

til at starte virksomheden, og 

DTU måtte dog over sundet 

for at finde risikovillig kapital. 

Senere har den svenske vækstfond 

støttet. En mindre kreds 

af private svenske investorer er 

nu også med i virksomheden, 

der har adresse i Lund. DTU 

har stadig en ejerandel. 

Lang vej 

”Det var en milepæl at bevise, 

at teknologien virkede i et laboratorium,” 

husker Jörg Hübner, 

som dengang var lektor og 

gruppeleder ved DTU Nanotech. 

”Det siges ofte, at en femtedel 

af vejen er nået, når forskerne 

har bevist, at teknologien 

virker i laboratoriet. Det er 

dog min erfaring, at den efterfølgende 

proces bliver undervurderet 

– ikke mindst hvis 

man tænker i de mandskabs- 

Direktør for Serstech peter Höjerback (til højre) fotograferet sammen med DTU Danchips 

direktør, Jörg Hübner. ophold i renrum kræver at man er iklædt heldragter for at undgå, at 

renrummet bliver kontamineret med det støv, som findes i almindeligt tøj. For at gøre det 

nemmere for rummets brugere at genkende hinanden har dragterne forskellige farver. 

gæster og kunder er iklædt lyseblå dragter, medarbejdere er iklædt mørkegrønne. 

nenter bliver nemlig ofte fyldt med 

insektgift, inden de lukkes. < 


www.serstech.com, 

peter höjerback, 

ph@serstech.com 

www.danchip.dtu.dk, 

jörg hübner, 

jhub@danchip.dtu.dk 

mæssige og finansielle ressourcer, 

der er nødvendige for at få 

et produkt på markedet. Der er 

så ufatteligt mange praktiske 

forhold, der skal tages med i 

betragtning.” 

Som forsker kan det være et 

dilemma, hvordan man skal afgrænse 

et projekt med så store 

perspektiver som dette. Jörg 

Hübner oplevede, at hvis han 

skrev i ansøgningerne, at teknologien 

kunne bruges til en hel 

masse applikationer, så fik han 

at vide, at der skulle fokuseres. 

Når han så fokuserede og skrev, 

at det kunne bruges til at detektere 

sprængstoffer og narkotika, 

så blev han stillet over for 

spørgsmålet, om teknologien 

dog ikke kunne bruges til mere. 

renrum i topklasse 

Opfindelsen er med til at understrege 

DTU’s indsats for at 

nyttiggøre naturvidenskab og 

teknisk videnskab til gavn for 

samfundet. En stor del af udviklingen 

er foregået på DTU 

Danchip, som Jörg Hübner i 

mellemtiden er blevet direktør 

for. DTU Danchip er nationalt 

center for fabrikation af mikro- 

og nanoteknologi. 

De 1.350 m 2 renrum rummer 

højteknologiske produktionsfaciliteter 

med udstyr i international 

topklasse. Centret har 

desuden netop opnået at blive 

ISO-certificeret. Produktionen 

af prototyper foregår også på 

DTU Danchip, som sælger sine 

ydelser til Serstech på kommercielle 

vilkår. 

Direktør for Serstech Peter 

Höjerback udtaler: 

”Vi er meget tilfredse med 

faciliteterne i DTU Danchips 

renrum, som har en fremragende 

og moderne maskinpark. 

I det hele taget er vi glade 

for samarbejdet med DTU.” 

”Det giver mange fordele at 

ligge i Øresundsområdet, hvor 

hightech-klyngerne fra det 

sydlige Sverige og Danmark 

mødes,” fortsætter Peter 

Höjerback. ”Vi har dobbelt af 

alt, for eksempel dobbelt hjemmemarked. 

Desuden tiltrækker 

områdets 12 universiteter 

talenter fra hele verden.” < 


11

12 

G e O M a G n e T i s k e M Å L i n G e r 

Forstyrrelser i Jordens magnetfelt betyder, at kompasnålen 

kan vise forkert. Det skaber problemer, når der bores efter olie. 

problemet bliver større, jo tættere man er på Jordens poler. 

Da nMarks T ek niske univer siTeT

fOTO S H U T T ER S TO C K 

et bor, der bevæger sig vandret gennem undergrunden i jagten på 

olie, har kun kompasretningen at styre efter. Men udbrud på Solens 

overflade forstyrrer Jordens magnetiske felt og dermed også et 

kompas. løsningen er konstant overvågning af magnetfeltet. 

MiLLiOner spareT 

nÅr bOreT 

hOLDer kursen 

MOrTen a nDer sen > 

Der er hverken sol eller stjerner at orientere 

sig efter, når et bor skruer sig 

gennem de geologiske lag et sted under 

havets overflade. Derfor bruger man et 

kompas – eller i fagsproget et magnetometer 

– til at holde retningen. Magnetometeret 

er monteret tæt ved selve borehovedet 

og transmitterer sine data løbende 

til en computer i et kontrolcenter. 

Svigter et magnetometer, må man indstille 

arbejdet med store omkostninger 

til følge. Men det behøver ikke være 

magnetometeret, der fejler noget. Mystiske 

visninger fra instrumentet kan i 

virkeligheden blot skyldes forstyrrelser 

af Jordens magnetfelt forårsaget af Solen. 

Konstant overvågning af magnetfeltet 

kombineret med, at oliebranchen 

får online-adgang til måledata fra denne 

overvågning, løser problemet. 

”Vi begyndte først på det her for ti år 

siden, men jeg tror, at det er noget, vi vil 

blive ved med for altid,” siger Inge Edvardsen, 

Survey Management-ingeniør 

for det skandinaviske marked i den såkaldte 

geo-enhed i virksomheden Ba- 

ker Hughes. Virksomheden er rådgiver 

for oliebranchen, og blandt kunderne er 

store internationale olieselskaber. 

falske alarmer koster dyrt 

Baker Hughes er leverandør af magnetometre 

og sørger også for at kvalitetssikre 

målingerne. For ti år siden begyndte 

virksomheden at udnytte danske og norske 

data fra overvågningen af magnetfeltet. 

De norske data kommer fra Tromsø 

Geofysiske Observatorium. De danske 

data blev i sin tid leveret af DMI, men nu 

har DTU Space overtaget opgaven. 

”Hvis vi får målinger, som virker 

unormale, fra et magnetometer, vil vi 

foretage en ekstra måling. En form for 

dobbelttjek. Hvis denne måling også 

giver unormale resultater, ville vi tidligere 

være gået ud fra, at der var noget 

galt med det pågældende magnetometer. 

Derfor måtte operatørerne standse 

borearbejdet, så vi kunne få magnetometeret 

op. Men faktisk kan det være, 

at instrumentet har det fint, og at de 

mærkelige resultater i virkeligheden 


>> 

13

14 

>> 

G e O M a G n e T i s k e M Å L i n G e r 

skyldes en forbigående forstyrrelse af 

Jordens magnetfelt, typisk en solstorm,” 

forklarer Inge Edvardsen. 

Han tilføjer, at sagen har langt mere 

end blot akademisk interesse: 

”En vandret boring under havets 

overflade kan være op til ti kilometer 

lang, og operatøren vil ofte miste et 

par dages produktion for at få et magnetometer 

op til overfladen. Typisk koster 

det et par millioner kroner om dagen 

at holde en boreplatform kørende, 

så det er et betydeligt økonomisk tab, 

vi afværger, hver gang vi kan undgå, at 

et magnetometer, der i virkeligheden 

er velfungerende, skal tages op.” 



pOL pÅ vanDrinG 

nettet af stationer, som følger ændringerne i Jordens magnetfelt, 

er oprettet af videnskabelige grunde – blandt andet for at afsløre, 

om vi er på vej mod en såkaldt polvending. 


Kommer vores oldebørn til at 

opleve, at nålen på deres kompas 

peger mod syd og ikke som 

nu mod nord? Det er et af de 

spørgsmål, som forskerne ønsker 

at besvare ved hjælp af 

data fra nettet af geomagnetiske 

målestationer. 

Som mange nok ved, er den 

geografiske nordpol ikke lig 

med den magnetiske nordpol. 

Jo tættere, man befinder sig på 

nordpolen, jo større misvisning 

får man på sit kompas. 

værst højt mod nord 

At det er danske og norske målinger, 

som Baker Hughes udnytter, skyldes, at 

problemet vokser, jo tættere man kommer 

på Jordens poler. Det velkendte fænomen 

nordlys er jo netop forårsaget af 

forstyrrelser i Jordens magnetfelt. 

”I den sydlige del af Nordsøen har vi 

reelt ikke problemet, som først begynder 

at sætte ind ved omkring 60 grader 

N,” siger Inge Edvardsen. 

DTU Space foretager geomagnetiske 

målinger fra to målestationer i Danmark 

og fra 17 stationer i Grønland. 

Desuden foretages målinger fra en målestation 

på øen Tristan da Cunha i det 

Det skyldes blandt andet, at 

vinklerne i den trekant, der 

dannes af punktet, hvor man 

selv står, samt henholdsvis den 

geografiske og den magnetiske 

nordpol, ændrer sig. Jo tættere, 

man rykker hen mod nordpolen, 

jo større bliver vinklen i 

den ende af trekanten, hvor 

man selv står. Dermed bliver 

misvisningen større, jo længere 

man kommer mod nord. 

Oven i denne geometrisk betingede 

forskel kommer regio- 

sydlige Atlanterhav – denne station er 

dog ikke interessant i forhold til olieefterforskning. 

”Nettet af målestationer er oprettet 

af videnskabelige årsager. Men når vi 

alligevel har målingerne, kan vi jo lige 

så godt stille dem rådighed for industrien,” 

siger seniorforsker Jürgen 

Matzka, DTU Space, og tilføjer, at der 

er taget hensyn til oliebranchens behov 

gennem oprettelsen af en målestation 

på Rømø ud over målestationen ved 

observatoriet i Brorfelde på Sjælland. 

”Tidligere gik man ud fra, at hvis 

der skete en ændring i magnetfeltet i 

Brorfelde, så var den gældende for 

nale effekter, som skyldes komplekse 

elektriske strømme i 

Jordens kerne. Det samlede resultat 

er, at mens et kompas viser 

knap to grader forkert i 

Danmark, er misvisningen 

hele 52 grader i Thule. 

Vel at mærke er misvisningen 

ikke konstant. Den magnetiske 

nordpol flytter sig hele tiden. I 

øjeblikket foregår det med en 

hastighed på 1 grad per ti år 

målt i Danmark. Forskerne ønsker 

at holde styr på den præcise

Nordsøen også. Med målestationen på 

Rømø er vi meget tæt på oliefelterne, 

så det giver en bedre sikkerhed. Også 

fordi de to målestationer fungerer som 

kontrol for hinanden,” forklarer Jürgen 

Matzka. 

problemet topper i 2013 

De 17 grønlandske målestationer har 

også interesse for oliebranchen, fortæller 

seniorforskeren: 

”De grønlandske målestationer bliver 

anvendt til at korrigere målinger af 

magnetfeltet fra flyvninger over store 

områder. Målingerne giver indikationer 

om hvilke geologiske lag, som fin- 

ændring, så alverdens kompasser 

kan blive korrigeret korrekt. 

Men de vil også gerne vide, om 

vi på et tidspunkt når til et 

punkt, hvor polerne bytter plads. 

Det vil altså sige, at den magnetiske 

nordpol flytter til den sydlige 

halvkugle. Geologiske data 

viser, at der faktisk er forekommet 

sådanne polvendinger ganske 

ofte i Jordens historie. 

Tegn på kaotisk magnetfelt 

Hvis man forestillede sig, at de 

to poler lige pludselig byttede 

plads, ville det ikke have anden 

betydning, end at vi lige skulle 

vænne os til, at vores kompas 

viser modsat. Imidlertid foregår 

polvendinger ikke med et 

snuptag. Der vil være en periode 

forud, hvor magnetfeltet er 

kaotisk og formentlig meget 

svagt. Det vil blandt andet 

des i undergrunden. Det kan man tage 

med ind i vurderingen, inden man begynder 

på seismiske undersøgelser 

med henblik på at finde olie, som er 

ganske bekostelige. Desuden vil det jo 

være sådan, at når man en dag faktisk 

begynder at udvinde olie i Grønland 

eller i de grønlandske farvande, vil 

man være stærkt afhængig af løbende 

data om ændringerne i magnetfeltet. 

Vi er klar til at levere dem. Det vil i 

øvrigt ikke kun gavne økonomien, 

men også sikkerheden.” 

De af Baker Hughes kunder, som 

ønsker at udnytte målingerne, betaler 

til DTU Space og Tromsø Geofysiske 

have betydning for, hvor godt 

vi er beskyttet mod skadelig 

kosmisk stråling. Det vil også 

have konsekvenser for megen 

af den elektronik, som vi i dag 

er dybt afhængige af. 

”Faktisk er der allerede et 

tegn på, at magnetfeltet opfører 

sig kaotisk, nemlig i den sydlige 

del af Atlanterhavet. Her er 

magnetfeltet så svagt, at man 

næsten kan tale om, at der lokalt 

er sket en polvending,” siger 

Jürgen Matzka. 

Denne såkaldte sydatlantiske 

anomali er også årsagen til, 

at DTU Space i 2008 oprettede 

en målestation på øen Tristan 

da Cunha. Øen ligger i Sydatlanten, 

er lillebitte og har kun 

omkring 275 indbyggere. 

”Sådanne markante ændringer 

er dels interessante for vurderingen 

af, hvordan det sam- 

Observatorium, som på den måde 

henter et tilskud til driften af de mange 

målestationer. 

Og hos Baker Hughes forventer 

man, at kunderne fortsat vil efterspørge 

disse målinger: 

”Solens aktivitet har jo en bestemt 

cyklus, og næste maksimum forventes 

at indtræde i 2013. Derfor vil de geomagnetiske 

data være ekstra vigtige 

for os i de kommende år,” siger Inge 

Edvardsen, Baker Hughes. < 

Man kan følge DTU Space’s målinger af 

magnetfeltet på: www.space.dtu.dk/ 

MagneticGroundStations 

lede magnetfelt vil udvikle sig, 

dels for de forskere, der forsøger 

at forstå, hvordan Jordens 

flydende kerne opfører sig. Det 

er jo ændringer her, som forårsager 

de langsigtede forandringer 

i magnetfeltet,” forklarer 

seniorforskeren. 

satellitter fylder huller ud 

Ud over de langsigtede ændringer 

i magnetfeltet følger 

stationerne ændringerne time 

for time. Markante hurtige ændringer 

i magnetfeltet skyldes 

typisk solstorme og andre kosmiske 

begivenheder. 

I alt er der et par hundrede 

geomagnetiske målestationer i 

verden, heraf opereres de 17 af 

DTU Space. Også en håndfuld 

satellitter bidrager. Blandt dem 

Danmarks hidtil eneste nationale 

satellit Ørsted, som måler 

magnetfeltet i cirka 750 kilometers 

højde. Desuden deltager 

DTU Space med planlægning, 

instrumenter og analyser til en 

kommende mission fra den 

europæiske rumfartsorganisation 

ESA. Missionen, der får navnet 

Swarm (Sværm), skal følge 

magnetfeltet med tre satellitter 

på samme tid. Swarm-missionen 

er foreslået af DTU Space. 

”Satellitternes målinger 

dækker hele kloden. Man kan 

sige, at de fylder hullerne mellem 

målestationerne ud. Omvendt 

fylder målestationerne de 

tidsmæssige huller ud, som ligger 

mellem opsendelserne af de 

forskellige satellitmissioner,” 

kommenterer Jürgen Matzka. < 


jürgen Matzka, 

jrgm@space.dtu.dk 


15

16 

i n n O v a T i O n 

høreapparaTer 

TiL aLLe 

I fremtiden vil mange normalt hørende vælge at gå med et apparat i øret, som forstærker 

deres hørelse, lukker støj ude eller oversætter fremmedsprog. Dansk virksomhed skaber 

de stadigt mindre komponenter, som skal gøre det muligt. 


Med det blotte øje er det umuligt at 

fornemme konturerne i de to bittesmå 

komponenter – en stump beigefarvet 

plast og et stykke gyldent metal. Men 

når Pia Wittendorf trækker sin forstørrelsesskærm 

på plads, kan man 

tydeligt se gennem den, at der stikker 

fire ben ud fra metalkomponenten, 

som er fremstillet af en legering af 

guld og palladium. De fire ben passer 

perfekt ind i fire huller på den tilsvarende 

plastkomponent, som er af materialet 

PEEK (PolyEtherEtherKeton). 

Montagen foregår med pincet og 

kræver ekstremt rolige hænder. 

Pia Wittendorf er pilotoperatør 

hos Sonion i Roskilde. Sammen med 

seks kolleger fremstiller hun de første 

eksemplarer af nyudviklede komponenter, 

hvoraf de fleste er beregnet 

på at sidde i høreapparater. Når pilotproduktionen 

er optimeret, kommer 

et hold operatører fra Vietnam, 

hvor Sonions egentlige produktion 

ligger, på besøg. Gennem 14 dage 

oplæres de i den nye produktion, 

som derefter bliver indført på den 

asiatiske fabrik. 


Selve de små plast- og metalkomponenter 

bliver fremstillet i Roskilde i en 

automatiseret produktion. Komponenterne 

fylder få kubikmillimeter, og de er 

fremstillet med en tolerance på blot to 

mikrometer. Samlet er der tale om mange 

millioner komponenter, som Sonion 

leverer årligt. Virksomheden har nemlig 

en andel på mere end 2/3 af verdensmarkedet 

for komponenter til høreapparater. 

Mere energi ind i øret 

En af de vigtigste konkurrenceparametre 

er, at komponenterne hele tiden 

skal gøres mindre og samtidig kunne 

yde mindst det samme. Moderne høreapparater 

er så små, at de kan sidde 

inde i øregangen. Man kunne derfor 

tro, at der ikke var noget vundet ved at 

gøre komponenterne endnu mindre, 

men det er helt forkert, forklarer Martin 

Bondo, der er Sonions chef for 

forskning og udvikling inden for elektromekanik: 

”For det første kan man få plads til 

flere komponenter, når hver komponent 

er mindre. Man kan så at sige få 

mere energi ind i øret. Dermed kan 

apparaterne mere. For eksempel kan 

de blive styret via trådløs betjening. 

For det andet bliver der bedre plads til 

batteriet. Med et større batteri får man 

et kraftigere apparat, der bedre kan 

forstærke lyden. Af de grunde er der 

en klar forventning hos vores kunder 

om, at de næste år kan købe komponenter, 

som er lidt mindre end dem, de 

kan købe i år.” 

Til gengæld kan Sonion forvente, at 

der i fremtiden tegner sig et betydeligt 

større marked. 

”På verdensplan bliver der solgt 11- 

12 millioner høreapparater årligt. Men 

det tal kan vokse meget, for teknikken 

er på vej til at blive så god, at den er interessant 

for mange flere end de hørehæmmede,” 

siger Martin Bondo. 

som tegneseriens fremtidsmennesker 

Moderne høreapparater er intelligente: 

de kan skelne væsentlige lyde fra uvæsentlige 

eller direkte forstyrrende lyde. 

På den måde kan de fremhæve de væsentlige 

lyde, dæmpe de forstyrrende 

lyde og blot lade de øvrige lyde ligge i 

baggrunden.

fOTO T H O R K IL D a M D I C H R IS T E N S E N 

Derfor kan man bruge høreapparater 

som alternativ til høreværn. I stedet 

for at lukke al lyd ude kan mennesker, 

som arbejder i støjfyldte omgivelser, 

få et høreapparat, der kender 

forskel på støj og tale. Dermed kan de 

tale normalt med hinanden, samtidig 

med at støjen bliver dæmpet. 

Den form for forbedret hørelse vil 

være attraktiv i mange slags jobs. Udover 

medarbejdere, der arbejder i støjfyldte 

omgivelser for eksempel i industrien, 

lufthavne og lignende steder, 

kan man også forestille sig, at folk, der 

arbejder i åbne kontorlandskaber, kan 

have fordel af at forbedre hørelsen, så 

bestemte lyde ligger tydeligere i lydbilledet 

end andre. Eller tænk på 

børsmægleren, der skal skelne de vigtige 

budskaber blandt de mange, der 

råbes gennem lokalet. 

Endelig kan man sagtens forestille 

sig, at turisten i øret har et apparat 

med et modul, som kan oversætte det 

lokale sprog simultant. 

”Det bliver måske ikke i min tid, 

men udviklingen går i retning af, at 

alle vil ønske sig et høreapparat. Teg- 

Virksomheden Sonion fremstiller 

kubikmillimeter små komponenter 

til høreapparater. Takket være 

ny teknologi, som er udviklet i 

samarbejde med blandt andre 

DTU, kan komponenterne nu 

blive endnu mindre. 

neseriernes billede af fremtidsmennesker, 

der går rundt med små antenner, 

er faktisk slet ikke så tosset,” smiler 

Martin Bondo. 

plast der kan lede strøm 

Sonions arbejde med at gøre komponenterne 

mindre og bedre foregår på 

to niveauer. På det ene niveau sker forbedringerne 

løbende i små nøk. På det 

andet niveau går man efter radikale 

forbedringer – hvor DTU Mekanik er 

en vigtig samarbejdspartner. Blandt 

andet har virksomheden medfinansie- >> 


17

18 

>> 

ret tre ph.d.-projekter på instituttet inden 

for en teknologi, der sigter mod at 

fremstille komponenterne på en helt 

anderledes måde. 

Når man kombinerer komponenter 

af plast og metal i dag, skyldes det, at 

man både har brug for plastens mekaniske 

egenskaber – for eksempel 

evnen til at fjedre og evnen til at 

modstå korrosion - og for metallets 

evne til elektrisk ledning. Inden for 

”vi kan kun fastholde 

vores ledende position 

på verdensmarkedet 

gennem stor 

opfindsomhed." 

Martin Bondo, Sonion 



de seneste år er der imidlertid udviklet 

forskellige metoder til at metallisere 

bestemte områder i et emne af 

plast. Resultatet kaldes i fagsproget 

MID – Moulded Interconnect Devices. 

Grundtanken er at forsyne bestemte 

områder af plasten med ledende 

egenskaber. Derved vil man kunne 

undvære metalkomponenterne. Det 

vil være attraktivt til komponenter til 

høreapparater, dels fordi et emne i 

plast fylder mindre i forhold til et 

emne af både plast og metal. Dels 

fordi den foretrukne legering af guld 

og palladium er særdeles kostbar – 

kiloprisen er cirka 140.000 kr. 

På DTU Mekanik demonstrerer 

ph.d.-studerende Yang Zhang, hvordan 

hun med en laser er i stand til at 

ætse et mønster med en linjebredde på 

blot 80 mikrometer ind i en overflade 

af plast, i dette tilfælde polykarbonat, 

fOTO T H O R K IL D a M D I C H R IS T E N S E N

som er nedsænket i demineraliseret 

vand. Mønsteret skrives med en hastighed 

på 16 millimeter i sekundet, 

hvilket hun betegner som ”hurtigt, 

ikke ekstremt hurtigt, men hurtigt”. 

Det er med andre ord tæt på at være 

godt nok til industriel produktion. 

patenteret af DTu Mekanik 

Der, hvor laseren har ridset et mønster, 

har polykarbonaten lokalt fået en 

svampet struktur i stedet for at være 

glat. Når man senere leder en opløsning 

indeholdende palladium-ioner over 

materialet, vil en del af ionerne sætte 

sig fast i den svampede struktur. Overskydende 

palladium skylles bort, og senere 

sænkes emnet ned i en kemisk 

kobberopløsning. Kobber vil udfældes 

der, hvor palladium-partiklerne sidder, 

og man har opnået et emne, der er metalliseret 

og dermed elektrisk ledende. 

”Vel at mærke er emnet kun elektrisk 

ledende netop dér, hvor man har 

ønsket det. Den svampede struktur, 

som skabes i overfladen, betyder i øvrigt, 

at metallet ikke kun er kemisk 

bundet, men også mekanisk låst fast til 

de ønskede områder,” forklarer professor 

Hans Nørgaard Hansen, DTU Mekanik. 

Teknikken er døbt LISA - Laser Induced 

Selective Activation. DTU Mekanik 

og konsulentvirksomheden IPU 

har taget patent på metoden. Der er en 

række fordele ved metoden sammenlignet 

med de metoder til at metallisere 

plast, som findes kommercielt på 

markedet i dag. 

”De eksisterende metoder kan kun 

bruges til bestemte typer plast, og 

! s OniOn 

Sonion a/S udvikler og producerer komponenter til høreapparater, medicinsk udstyr og 

avanceret audioudstyr. Hovedparten af omsætningen er inden for komponenter til høreapparater. 

Virksomheden beskæftiger i alt cirka 1.900 medarbejdere i Danmark, Polen, 

Vietnam, USa, Holland og Kina. Sonion har hovedkvarter og udviklingsafdeling i Roskilde. 

Siden 2009 har virksomheden været ejet af kapitalfonden altor Fund III. 

kunderne er nødt til at vælge den samme 

leverandør af laser og plast. I vores 

metode kan man bruge mange forskellige 

typer lasere, og den har virket udmærket 

for alle de 15 standardtyper af 

plast, som vi foreløbigt har testet den 

på,” fortæller civilingeniør, ph.d. Torben 

Tang, IPU. 

plast formes lettere i 3D 

Projektet udspringer af et treårigt innovationskonsortium 

kaldet Polymetal, 

som er sponseret af Forsknings- og 

Innovationsstyrelsen. Både Sonion, 

DTU Mekanik og IPU har været 

blandt deltagerne. Selve konsortiet er 

nu afsluttet, men samarbejdet lever videre. 

”Det interessante ved denne type selektiv 

metallisering af plast er blandt 

andet, at man kan få strukturer i 3D, 

når man arbejder udelukkende med 

plast, mens man er mere bundet til to 

dimensioner, når man arbejder i metal,” 

kommenterer Martin Bondo, Sonion. 

”Derfor er det et område, vi følger 

med stor interesse. Der er endnu nogle 

problemstillinger omkring slidstyrken, 

som vi skal have løst, før metoden 

er anvendelig for os. Derfor vil vi ikke 

umiddelbart gøre brug af LISA eller 

tilsvarende metoder, men afventer, at 

nogle af vores kunder viser interesse 

for at gå ind i udviklingsprojekter i 

samarbejde med os. Tendensen er, at 

producenterne af høreapparater i stadig 

højere grad ønsker skræddersyede 

komponenter, så det kan jeg udmærket 

forestille mig vil ske på dette område – 

selv om det i så fald næppe bliver noget, 

vi kan fortælle omverdenen om af 

hensyn til vore kunder. Deltagelsen i 

innovationskonsortiet har rustet os, så 

vi er klar, når og hvis det sker,” siger 

Martin Bondo. 

”Vi kan kun fastholde vores ledende 

position på verdensmarkedet for komponenter 

til høreapparater gennem stor 

opfindsomhed – og her er samarbejdet 

med DTU med til at inspirere os.” < 


professor hans nørgaard hansen, 

DTu Mekanik, 

hnha@mek.dtu.dk 

civilingeniør, ph.d. Torben Tang, ipu, 

tt@ipu.dk 


19

20 

iLLusTr aT iOner K J aER & R ICHTER a / S 

b Æ r e D Y G T i G T b Y G G e r i 

At kombinere behageligt indeklima med lavt energiforbrug, moderne arkitektur og god 

økonomi kan være vanskeligt. et værktøj, udviklet af Alectia og DTU, gør det nemmere. 

LavenerGibYGGeri 

a nne h a nsen > 

I et nyt kontordomicil i Kolding er der 

styr på både energiforbrug, indeklima 

og økonomi. Huset er Company 

House III, som stod færdigt og blev taget 

i brug i 2009 efter et succesfuldt 

samarbejde mellem det rådgivende ingeniørfirma 

Alectia og de øvrige partnere 

i projektet, NCC og Arkitektfirmaet 

C.F. Møller. 

Det er to begejstrede ingeniører, der 

er stillet op til interview i Alectias hovedkvarter 

i Virum: 49-årige Lars D. 

Christoffersen, der er forskningschef i 

virksomheden, og 31-årige erhvervs- 


ph.d.-studerende Steffen Petersen. Han 

har bragt sin viden om energi og indeklima 

med sig fra DTU til ingeniørfirmaet 

Alectia. Her har hans ph.d.projekt 

hjulpet Alectia med at vinde 

flere store konkurrencer og har medvirket 

til at gøre lavenergibyggeri konkurrencedygtigt. 

”Vi har vist markedet, at lavenergibyggeri 

kan lade sig gøre, og at vi kan 

bygge til markedspris. Vi har været 

med til, at markedet efterspørger noget, 

der ligger langt foran lovkravet,” 

siger Lars D. Christoffersen tilfreds. 

”Specielt det seneste års tid kan jeg 

virkelig se, at det, jeg har arbejdet 

med, tager fat ude i virkeligheden. 

Alectia begynder at vinde flere projekter, 

fordi vi har lidt sejere værktøjer 

end vores konkurrenter,” supplerer 

Steffen Petersen. 

Går nye veje 

Baggrunden for samarbejdet omkring 

Company House III er, at man hos 

Alectia var trætte af de hyppige problemer 

med indeklimaet i kontorbyggerier. 

Under planlægningen af de nye

TiL MarkeDspris 

kontorbyggerier besluttede man derfor 

at gå nye veje. 

”Vi ville have indeklimaklasse I. Og 

så ville vi have lavenergiklasse II, som 

ville blive indført som lovkrav i 2010. 

Samtidig ville vi bygge til markedspris. 

Derfor brugte vi en lidt anderledes 

arbejdsmetode, hvor vi bragte 

Steffen Petersen tidligt på banen.” 

Steffen er uddannet civilingeniør fra 

DTU og valgte at lave sit ph.d.-projekt 

som et samarbejde mellem DTU Byg 

og Alectia. Projektet handler om at integrere 

design med analyser af en byg- 

nings energiforbrug og indeklima. 

Til formålet har han udviklet et computerprogram, 

der kan beregne de 

konsekvenser, der er ved forskellige 

design beslutninger. For eksempel kan 

man få svar på, hvad forskellige typer 

vinduesglas betyder for bygningens 

energiforbrug. Takket være programmet 

lever Alectias nye kontorer i Kolding 

ikke blot op til de gældende lovkrav 

til indeklima og energiforbrug, 

faktisk er energiforbruget 50 procent 

lavere end det maksimale energiforbrug, 

som loven tillader. 

• Åbner 2014 

I maj 2010 vandt Alectia projektet om Danmarks største lavenergibyggeri, navitas park i Århus. Byggeriet på 35.000 m 2 blev planlagt i tæt samarbejde 

mellem Alectia og ph.d.-studerende Steffen petersen, der har udviklet værktøjer til at integrere energi og indeklima allerede i designfasen. 

”Da vi målte på bygningen, lå vi lige 

på lavenergiklasse I – til markedspris,” 

fortæller en stolt Steffen Petersen, og 

Lars D. Christoffersen tilføjer: 

”De ansatte er flyttet ind i Company 

House III, uden at vi har hørt noget fra 

dem. Det er meget mærkeligt. Normalt 

er der altid alt muligt galt i nye bygninger, 

men her har der ikke været én 

eneste klage.” 

værktøj i verdensklasse 

Steffen Petersen påbegyndte sin erhvervs-ph.d. 

hos Alectia i 2005. Firma- 

• 35.000 m 2 byggeri til 

uddannelse, innovation 

og iværksætteri ved 

Århus’ havnefront. 

• Partnere: E. Pihl & Søn a/S, 

arkitektfirmaet Kjaer & 

Richter a/S, Christensen & 

Co arkitekter a/S, Marianne 

Levinsen Landskab apS, 

aLECTIa a/S 


naviTas park 

>> 

21

22 

Det nybyggede Company House III i Kolding overholder ikke blot kravene for indeklima og energiforbrug, faktisk er energiforbruget 50 procent lavere end det lovpligtige. 

>> 

b Æ r e D Y G T i G T b Y G G e r i 

et havde længe arbejdet på at forbedre 

det traditionelle bygningsdesign og få 

deres rådgivende ingeniører tidligere 

ind i bygningsplanlægningen. Og Steffen 

Petersen passede med sit speciale i 

energi og indeklima som fod i hose i 

Alectias strategi. 

”Vi ville prøve at gå så langt, vi 

overhovedet kunne med bygningsfysik. 

Bygningens fysiske rammer, orientering 

og udformning skal udnyttes 

maksimalt med henblik på at spare 

energi og opnå det indeklima, vi ønsker,” 

fortæller Lars D. Christoffersen. 

Ph.d.-projektet handlede derfor ikke 

kun om at udvikle software til at regne 

på en bygnings indeklima og energiforbrug, 

men i lige så høj grad om at 

udvikle arbejdsmetoderne til at integrere 

de mange parametre, der afgør et 

byggeris udformning. 

”Hvis der for eksempel er krav om 

både godt indeklima og et lavt energiforbrug, 

samtidig med at der kommer 

krav omkring arkitekturen, gælder det 

om at integrere de tre forhold. Mit 

projekt handler om at synliggøre de 

konsekvenser, der er ved at træffe forskellige 

designbeslutninger for at af- 


fOTOs N CC 

cOMpanY hOuse iii 

• Opført 2009 

• 4.300 m2 kontorbyggeri i Kolding 

Company Park 

• Partnere: NCC Property 

Development a/S, arkitektfirmaet 

C. F. Møller a/S, aLECTIa a/S, 

NCC Construction Danmark a/S 

dække, hvilke designmuligheder der 

er for et byggeri,” forklarer Steffen Petersen. 

Siden Company House III-projektet 

har han deltaget i flere af Alectias øvrige 

projekter og derigennem justeret 

og forbedret sine beregninger så meget, 

at programmet i dag er et af markedets 

førende. 

”Der er ikke nogen i udlandet, der 

har de værktøjer, vi har til rådighed i 

dag som følge af vores samarbejde med 

DTU,” siger Lars D. Christoffersen. 

energi, klima og dagslys 

ind i planlægningen 

Glæden og stoltheden over samarbejdet 

bakkes op af en af de senest hjemtagne 

trofæer. I maj 2010 vandt Alectia 

projektet om Danmarks største lavenergibyggeri, 

Navitas Park i Århus. 

”Det er et kæmpe byggeri i Århus 

Havn, som ligger midt ude i vandet på 

en ny ø,” forklarer Steffen, mens han 

peger på projekttegningen. 

”Der var fire bygherrer, der skulle 

tilfredsstilles i det her byggeri, og det 

er det bedste eksempel, jeg har, på integreret 

design med det mål at lave lav- 

energibyggeri med godt indeklima. 

Det var et fantastisk team med den 

helt rigtige indstilling, så det er bare 

kørt derudad. Ren fornøjelse, og så går 

vi hen og vinder, jamen, det er jo fantastisk,” 

griner han. 

”Vi har vundet rigtig mange store 

spændende konkurrencer her på det 

sidste. Steffen har bidraget med værktøjet 

og været med allerede i konkurrencefasen, 

altså længe inden nogen 

tænker på at bygge noget. Selvfølgelig 

er det ikke det, der alene gør, at vi vinder, 

men vi har fået bragt energi, indeklima 

og dagslys ind i projekterne via 

Steffen og programmerne. Det gør, at 

det ikke længere er det, der er udfordringen. 

Bevares, der er stadigvæk udfordringer,” 

tilføjer Lars D. Christoffersen 

med et skævt smil. ”Men det er 

bare noget, der bliver løst. Og det bliver 

en mere naturlig del af byggeriet, 

frem for noget påduttet, påklistret noget,” 

afslutter Steffen. < 

Forskningschef lars D. Christoffersen (tv) og 

erhvervs-ph.d.-studerende Steffen petersen er enige 

om, at foreningen af universitetets forskningsmiljø 

og virksomhedens praktiske tilgang skaber synergi.

eT Link MeLLeM universiTeTeT OG virksOMheDen 

Der er ingen tvivl om, at Alectias 

ph.d.-program har været en succes for 

virksomheden. 

”Vi startede vores ph.d.-program 

med en tanke om, at Alectia-fonden 

skulle bruge sine penge på en fornuftig 

måde. Men der var ikke nogen, der på 

det tidspunkt forestillede sig, hvor meget 

vi i virkeligheden kunne få ud af 

programmet,” fortæller Lars D. Christoffersen 

”Efterhånden som vi i Alectia modnes 

til at arbejde sammen med det videnskabelige 

miljø, er der flere afdelinger, 

som efterspørger ph.d.-studerende. 

De kan se, at det opkvalificerer medarbejderne 

og øger kvaliteten af de projekter, 

vi er med i.” 

Og Steffen Petersen supplerer: 

”Som erhvervs-ph.d.-studerende er 

man i høj grad et link mellem universitetet 

og virksomheden, og jeg 

har haft mulighed for at tilføre og få 

noget fra begge lejre. Lars og jeg har 

hele tiden været enige om, at der 

skulle opnås den maksimale synergieffekt 

mellem den viden, der blev 

udviklet på universitetet, og den 

operationelle viden, man har i virksomheden. 

Derfor har jeg arbejdet 

25 procent af min tid på helt almindelige 

projekter i Alectia, hvor jeg 

har haft mulighed for at afprøve 

den viden, jeg har genereret på universitetet. 

Det er en drømmeposition 

for sådan en som mig.” 

! Y D e r l I g e r e o p lY S n I n g e r 

www.alectia.com 

www.erhvervsphd.dk 

"jeg har haft mulighed 

for at tilføre noget og få 

noget fra begge lejre." 

Steffen petersen 

aLecTias erhvervsph.d.-program 

• Startet i 2005 

• Ledes af Lars D. Christoffersen 

• I alt har seks studerende gennemført en erhvervsph.d. 

hos alectia, og alle er i dag ansat hos i virksomheden. 

• P.t. er otte studerende i gang med deres erhvervsph.d. i 

virksomheden, og seks nye projekter er på vej 

erhvervsph.d.-ordningen 

Et erhvervsph.d.-projekt er et treårigt erhvervsrettet 

ph.d.-projekt, hvor den studerende ansættes i en privat 

virksomhed og samtidig indskrives på et universitet. Den 

private virksomhed modtager et tilskud til lønnen på 

14.500 kroner om måneden, og universitetet får dækket 

sine udgifter til vejledning mv. Den studerende bruger al 

sin arbejdstid på projektet og deler som udgangspunkt tiden 

ligeligt mellem virksomheden og universitetet. 

fOTO T H O R K IL D a M D I C H R IS T E N S E N 


23

24 

L i v s c Y k L u s v u r D e r i n G 

Med en ny model til udregning af kemikalieudledninger, USetox, kan 

virksomheder nu udvikle produkter, der belaster miljøet mindst muligt. 

renT vaskeTøj 

uDen MiLjøbeLasTninGer 

LOT T e k ruLL > 

Skru ned til 30 grader. Skru ned til 20 

grader. Sådan lyder reklamerne for en 

ny generation vaskepulvere, der gør 

det muligt for forbrugerne at vaske tøj 

ved stadig lavere temperaturer. Gevinsten 

er, at vi sparer på elforbruget – og 

dermed kan du og jeg medvirke til at 

mindske CO2-udslippet. Men for at 

sikre, at vi stadig kan hænge rent tøj til 

tørre trods de lave vasketemperaturer, 

tilsætter producenterne nye kemikalier 

og nye enzymer til vaskepulverne. 

Spørgsmålet er blot, om det på langt 

sigt vil belaste miljøet endnu mere 

end det højere CO2-udslip, som en 

60-graders-vask forårsager? 

Hos den globale vaskepulverproducent 

Procter & Gamble, der bl.a. markedsfører 

Ariel, forskes og analyseres 

der i stor stil for at besvare netop dette 

spørgsmål. 

”I vores udvikling af bæredygtige 

produkter er det vigtigt, at vi ikke erstatter 

et reduceret CO2-udslip med en 

anden miljøbelastning,” siger Gert 


Vanhoof, leder af Procter & Gambles 

LCA Team (Life Cycle Assessment, 

livscyklusvurdering) i Bruxelles. 

Taskforce ledet af DTu Management 

For at kunne træffe de rigtige valg 

sammenligner Procter & Gamble deres 

forskellige, nye produkter. Til det 

benytter virksomheden sig blandt andet 

af livscyklusvurderinger (LCA). 

Det er analyser, der kortlægger alle de 

stoffer, der udledes i et produkts samlede 

levetid – fra oliekilde over fabrik 

til losseplads. Analysen kan dermed 

fortælle noget om, hvordan et produkt 

bidrager til forskellige miljøeffekter, 

det vil sige, hvordan det påvirker luft, 

vand, jord og mennesker. 

Men indtil 2010 har det været svært 

at estimere miljøeffekterne, der forårsages 

af produkternes kemikalier. En 

række forskellige modeller har været 

benyttet til at beregne de kemiske miljøeffekter, 

men resultaterne har varieret 

meget, alt efter hvilken model virk- 

somhederne har benyttet. Flere modeller, 

som benyttes til livscyklus 

vurderinger, har endda helt udeladt 

kemikaliernes miljøeffekt. 

Det råder en helt ny model nu bod 

på. USEtox hedder den, og den blev officielt 

lanceret i maj 2010. 

USEtox er udviklet af en international 

forskergruppe, som er samlet i 

Task Force on Toxic Impacts under ledelse 

af professor Michael Hauschild 

fra DTU Management. Arbejdet med 

at udvikle USEtox begyndte i 2006 

med støtte fra UNEP, som er FN’s miljøprogram, 

samt SETAC, som er et internationalt 

miljøkemisk selskab, der 

arbejder på at fremme bedre metoder 

til livscyklusvurderinger. 

”Formålet med USEtox er at reducere 

den samlede udledning af kemikalier 

– også selv om udledningerne, når 

de betragtes enkeltvis, ikke synes at 

udgøre nogen fare for miljøet. Der er 

de potentielle samspilseffekter, som 

gør det ønskeligt at nedsætte det sam- 

fOTOs S H U T T ER S TO C K

lede kemikalietryk, og dette er i fokus, 

når man vurderer miljøpåvirkningen 

fra produkter,” forklarer professor Michael 

Hauschild. 

international interesse for usetox 

USEtox adskiller sig fra de allerede eksisterende 

metoder, der bruges i livscyklusvurderinger 

ved at indeholde virkningsgrader 

(effektfaktorer) for omkring 

3.500 kemikalier, hvilket er mere 

end tre gange så mange kemikalier, som 

den hidtil mest omfangsrige model 

rummer. Derudover har USEtox en anden 

og unik fordel: Den er funderet på 

de fire-fem bedste modeller i verden, 

som hidtil har været anvendt til livscyklusvurderinger, 

og den bakkes op af forskerne 

bag disse andre modeller. 

”Arbejdet med at harmonisere de 

eksisterende modeller for at udvikle 

USEtox er sket i samarbejde med verdens 

førende eksperter inden for kemikalievurdering 

i livscyklusvurderinger. 

Det er deres modeller, som er 

grundlaget for USEtox, og det giver 

USEtox en kæmpe fordel, at verdens 

førende eksperter er enige om, at denne 

model er den rette at anvende,” forklarer 

professor Michael Hauschild. 

Hos Procter & Gamble har man allerede 

taget USEtox til sig, og virksomheden 

udviser begejstring for den nye 

model: 

”Det er den første model med et 

brugervenligt beregningsværktøj, der 

gør det muligt for os at sammenligne 

vores produkters forskellige miljøeffekter. 

Det betyder, at vi kan udvikle 

produkterne i den mest miljøvenlige 

retning,” forklarer Gert Vanhoof. 

Det er ikke kun Procter & Gamble, 

der viser interesse for USEtox. I foråret 

afholdt DTU Management i samarbejde 

med DTU Miljø et seminar om 

værktøjet. Til seminaret var der 160 

tilmeldte deltagere, hvoraf de cirka 60 

var fysisk til stede på DTU. De øvrige 

godt 100 deltagere fulgte seminaret via 

web. Webdeltagerne kom fra 21 lande, 

heriblandt USA, Mexico og Australien. 

Miljøbelastninger er mere 

end cO2-udslip 

Professor Michael Hauschild forklarer, 

at livscyklusvurderinger får en stadig 

større berettigelse i netop disse år, 

hvor en ensidig fokusering på at reducere 

CO2-udslippet kan resultere i miljømæssige 

suboptimeringer. Det vil 

sige, at man i forsøget på at rette op på 

ét miljøproblem efterlader sig et kølvand 

af andre, måske endnu mere skadelige 

miljøproblemer. 

”Et godt eksempel er den pludselige 

begejstring for atomkraft, som vinder 

frem rundt om i verden igen. Atomkraft 

fremstår måske som en god løsning på 

energiproduktionen, hvis man kun er 

interesseret i at reducere CO2-udslippet. 

Men vi har jo stadig udfordringen med 

at bortskaffe atomaffaldet, som udgør 

en farlig og langvarig miljøbelastning,” 

forklarer Michael Hauschild. 

Derfor er der også stor tilfredshed 

med USEtox hos UNEP, FN’s miljøprogram: 

”USEtox kunne ikke komme på et 

bedre tidspunkt. Med det øgede fokus 

på livscyklusvurderinger i industrien, 

blandt akademikere og regeringer er 

! OM use TOx 

behovet for en harmoniseret, transparent 

og omhyggelig model altoverskyggende. 

UNEP opfordrer virksomheder 

og regeringer til at benytte sig af USEtox,” 

udtalte Guido Sonnemann, Programme 

Officer for Innovation and 

Life Cycle Management i UNEP, i forbindelse 

med lanceringen af USEtox i 

foråret. 

videreudvikling undervejs 

Hos Procter & Gamble forudser Gert 

Vanhoof en lys fremtid for USEtox: 

”Vi forventer, at USEtox bliver den 

foretrukne metode til livscyklusvurdering 

verden over, fordi den er så bredt 

accepteret blandt de førende eksperter. 

For en global virksomhed som Procter 

& Gamble vil USEtox blive det værktøj, 

vi benytter, når vi skal optimere 

vores produkter.” 

USEtox bliver modtaget med åbne 

arme, alligevel er arbejdet med at udvikle 

programmet langtfra slut, fortæller 

Michael Hauschild. 

”Selv om USEtox er den model, der 

med 3.500 kemikaliedata indeholder 

flest oplysninger om kemikalier, så er 

der stadig et stykke vej til de 10-20.000 

kemikalier, som aktuelt anvendes i 

produkter, der findes på markedet. 

Endvidere har vi kun midlertidige 

data på nogle af kemikalierne, og dér 

vil vi gerne arbejde på at indhente 

mere sikre data for at minimere usikkerheder 

i udkommet af USEtox.” < 

USEtox er en model, der kan downloades og anvendes i virksomheders arbejde med at estimere 

kemikalieudledningerne i et produkts levetid (www.usetox.org). Modellen er udviklet af den 

internationale forskergruppe Task Force on Toxic Impacts under UNEP, FN’s miljøprogram, og 

gruppen er ledet af professor Michael Hauschild fra DTU Management, mic@man.dtu.dk 


25

26 

M e D i k O T e k n O L O G i 

eT pejLeMÆrke inDen fOr 

skanninG MeD 

et dansk-udviklet program, Field II, 

bruges verden over, når der skal 

udvikles medicinske ultralydsskannere. 


Ultralydsskannere spiller en stadigt 

større rolle inden for medicinsk diagnostik. 

Undersøgelser ved hjælp af ultralyd, 

der i levende billeder viser, 

hvad der sker i kroppen, er for længst 

blevet dagligdag på hospitaler verden 

over. 

Udviklingen af skannere er derfor 

også et område, hvor der arbejdes intensivt 

på at udvikle og forbedre teknologien. 

Og her har forskere fra Center 

for Hurtig Ultralydsbilleddannelse 

på DTU spillet en central rolle. De har 

nemlig udviklet et computerprogram, 

der bevirker, at det er blevet nemmere 

og hurtigere at fremstille nyt ultralydsudstyr. 

kortere udviklingstid 

Hvad enten de sidder i medikoindustrien 

eller på et universitet, er det 

ikonet for Field II, som programmet 

hedder, udviklerne klikker på, når de 

skal teste et nyt skannerdesign. Programmet 

gør det muligt at teste en 


DTU's virtuelle ultralydssimuleringspro 

- 

g ram, Field II, bruges 

af verdens førende 

producenter af ultralyds 

skannere, bl.a. af 

Siemens Healtcare, der 

står bag denne model. 

fOTO SIEMENS P RESS P IC T U RE

uLTraLYD 

skanner virtuelt ved hjælp af computersimulering. 

På den måde kan udviklerne 

få et billede af, hvordan ultralyden 

fra den planlagte skanner vil 

udbrede sig i kroppen – uden at de vel 

at mærke først skal bygge skanneren 

og derefter bruge den på patienterne. 

Det afkorter udviklingstiden for en 

ny skanner betydeligt – noget som 

er særdeles fordelagtigt for en industrivirksomhed, 

som Siemens 

Healthcare: 

”Der er adskillige skannere på markedet, 

som er udviklet på baggrund af 

simuleringer i Field II. Programmet 

gør, hvad det skal, på en meget effektiv 

måde. Der findes modeller i traditionelle 

simulationsprogrammer, der 

også kan bruges, men de kræver langt 

større computerressourcer både i form 

af hukommelse og processeringstid. 

Derfor er Field II langt mere anvendeligt,” 

siger Chris Daft, som er Senior 

Manager i afdelingen for ultralyd hos 

Siemens Healthcare. 

Også i universitetsverdenen gør programmet 

gavn: 

”Field II er et særdeles nyttigt værktøj. 

Du når frem til målet langt hurtigere,” 

siger professor Pierre Khuri- 

Yakub, leder af Khuri-Yakub Ultra- 

sonics Group på Stanford University. 

Hurtigere udviklingstid er lig med 

store besparelser. Typisk arbejder omkring 

40 ingeniører og teknikere i femsyv 

år med at udvikle en ny skanner. 

Det kan omregnes til en omkostning 

på cirka en kvart milliard kroner. 

Den standard alle måler sig mod 

Det oprindelige program, Field (I), 

blev udviklet tilbage i 1991 af civilingeniør 

Jørgen Arendt Jensen, som i dag 

er professor og leder af centeret på 

DTU. I 1995 kom den radikalt anderledes 

version, Field II, som også andre 

DTU-forskere har bidraget til gennem 

årene. Ifølge ophavsmanden sidder 

Field II forsigtigt anslået på 75 procent 

af verdensmarkedet i dag. Verdens førende 

producenter af ultralydsskannere 

som Siemens, GE (General Electric), 

Philips, BK Medical, Toshiba og Sony 

bruger alle programmet. 

Gratis software 

Jørgen Arendt Jensen valgte fra starten 

at stille Field II gratis til rådighed på 

internettet, og det var en bevidst strategi 

for at få mange til at bruge programmet. 

”Dengang var simulering nærmest 

ringeagtet. Det hed sig, at hvis du ville 

publicere en videnskabelig artikel, så 

måtte du måle på patienter. Derfor var 

vi afhængige af, at der var nogle, der 

begyndte at bruge programmet. På 

den måde blev det vist, at resultaterne 

stemte overens med det, man kunne 

måle sig til. Jo flere, der begyndte at 

bruge programmet uafhængigt af hinanden, 

jo bedre.” 

Beslutningen om at stille programmet 

gratis til rådighed har naturligvis 

spillet en rolle for den store udbredelse, 

mener Pierre Khuri-Yakub. 

”Folk elsker gratis software! Især 

når den er særdeles pålidelig,” siger 

Stanford-forskeren med et smil og tilføjer: 

”De to faktorer har tilsammen 

ført til, at Field II reelt er den standard, 

som alle måler sig i forhold til i dag. 

Det fortjener stor anerkendelse.” 

forskersamfundets valuta: citationer 

Enkelte brugere af programmet betaler 

dog for at få yderligere indsigt i 

programmets funktion. Nemlig de 

brugere i industrien, som ikke er tilfredse 

med blot at bruge programmet, 

men ønsker adgang til selve kildekoden, 

så de kan skrive nye funktioner 

ind. Det gælder blandt andre Siemens 

Healtcare. 

”Vi ønskede at afprøve nogle lidt specielle 

ting,” siger Chris Daft, Siemens >> 


27

28 

>> 

M e D i k O T e k n O L O G i 

grafen viser et typisk resultat fra brugen af 

39.6 

Field II. Den viser en simulering af, hvordan 

det lydfelt, som modtages fra en transducer, 

er spredt ud i vævet i to dimensioner. Højden 39.4 

i kurven viser styrken af lydfeltet, og akserne 

viser udbredelsen langs ultralydstrålen og på 

tværs af den. Sådanne beregninger indikerer di- 39.2 

rekte, hvor skarpt et ultralydsbillede bliver, og hvor 

stor kontrast, der vil være et givet sted i billedet. 

39 

0 

−50 

Time [ μs] 

38.8 

Healthcare. ”Men generelt er vi godt tilfredse 

med den offentligt tilgængelige 

version af programmet. Her ligger 

blandt andet et bibliotek af funktioner, 

som gør det nemt at sammenligne de resultater, 

man selv har fået, med andres.” 

Ganske vist gav de danske forskere 

afkald på økonomiske indtægter fra 

programmet, men de er blevet belønnet 

på anden vis, understreger Jørgen 

Arendt Jensen: 

”Vi kalder det ’citation-ware’. Altså 

citationer, som er forskersamfundets 

hårde valuta.” 

Den videnskabelige artikel, som 

beskriver Field II, er i dag den næstmest 

citerede i verden inden for teknisk 

ultralyd og godt på vej mod 

førstepladsen. 

”Det giver stor prestige, som vi ikke 

havde opnået i samme grad, hvis ikke 


38.6 

Pulse−echo field from 8 mm concave transducer at 30 mm 

−10 

−8 

−6 

−4 

programmet var blevet så udbredt. 

Men i øvrigt mener jeg, at man skal 

passe på med at gøre alting op i penge. 

Det er også forskningens opgave at 

tjene samfundet. I dette tilfælde har vi 

givet et bidrag til verdens forståelse af 

et komplekst problem. Det glæder mig 

især, at forskergrupper i lande, der er 

mindre velstillede end Danmark, har 

fået mulighed for at udvikle medicinsk 

udstyr ved hjælp af programmet.” 

et etableret varemærke 

Selv om Field II blev introduceret for 

15 år siden, er det reelt et andet program, 

man downloader i dag, understreger 

Jørgen Arendt Jensen: 

”Vi har holdt fast i navnet, fordi det 

er et etableret varemærke, men programmet 

er ikke statisk. Cirka en gang 

−2 

0 

2 

Lateral distance [mm] 

om året introducerer vi en ny, opdateret 

version. Der er jo sket meget siden dengang. 

Først og fremmest er computerne 

blevet langt kraftigere. Dengang kunne 

man nøjes med at simulere nogle få 

punkter i kroppen, i dag bruger man 

millioner af punkter og simulerer i 3D.” 

Derfor ligger der fortsat meget arbejde 

i Field II. 

”For eksempel arbejder vi lige nu på 

ekstra funktionaliteter, der kan bruges 

til at simulere ulineær udbredelse af ultralyd. 

Det er af stor interesse for udviklerne 

af skannere, men også meget 

komplekst rent matematisk. Og vi har 

det princip, at vi først lægger noget nyt 

4 

6 

iLLusTr aT iOn J ø R gEN a RENDT J E N S E N 

professor Jørgen Arendt Jensen er 

manden bag computerprogrammet, der 

gør det muligt virtuelt at teste, hvordan 

ultralyden vil bevæge sig i kroppen. 

8 

10

fOTO T H O R K IL D a M D I C H R IS T ENSEN 

"Det glæder mig især, at forskergrupper i lande, 

der er mindre velstillede end Danmark, har fået 

mulighed for at udvikle medicinsk udstyr ved 

hjælp af programmet.” 

Jørgen Arendt Jensen, DTU elektro 

ud, når vi selv er helt sikre på, at det 

holder. Vi vil ikke sætte programmets 

gode rygte over styr,” siger 

Jørgen Arendt Jensen. 

”Til gengæld bruger vi ikke 

så meget tid på at få tingene 

til at se pæne og brugervenlige 

ud, som udviklerne af 

kommerciel software jo gør. 

Det er ikke vores opgave. Og 

desuden er vores brugere 

professionelle. De går først 

og fremmest efter, hvad programmet 

kan,” slutter han. < 

! Y D e r l I g e r e o p lY S n I n g e r 

professor jørgen arendt jensen 

jaj@elektro.dtu.dk 


29

30 

iLLusTr aT iOn S H U T T E R S TO C K 


OverbLik Over 

Den inTeLLiGenTe 

I takt med at nye boliger udstyres med stadig mere elektronik, stiger behovet for nemt at 

kunne betjene de mange tekniske installationer. Med en MMT (Master in Management of 

Technology) fra DTU var Thøger lyme godt rustet til at udvikle Danmarks første samlede 

betjeningspanel til alle boligens elektriske funktioner. 

Da nieL br ø ns > 

Hvorfor gå huset rundt og slukke lys 

eller lukke vinduer selv, når man kan 

gøre det med et enkelt tryk på en 

skærm? Velhavende arabere har allerede 

set lyset, og afgivet deres bestillinger 

på betjeningspanelet Visility Dash- 

Board. Panelet kan styre alt det i boligen, 

der har en elektrisk puls, dvs. 

alarmer, kameraer, samtaleanlæg og 

Fra et samlet betjeningspanel kan man nu 

betjene alle boligens elektriske funktioner. 


aircondition – samt naturligvis B&Oanlæg 

i alle rum. 

Idemanden bag er Thøger Lyme, der 

er stolt over sin nyskabelse, som han 

har brugt to år på at udvikle. 

bygger videre på udbredt standard 

Thøger Lyme har en baggrund som 

svagstrømsingeniør og har i ti år væ- 

ret ansat i udviklingsafdelingen på 

Schneider Electric, der under brandnavnet 

Lauritz Knudsen leverer langt 

de fleste af stikkontakterne til det 

danske marked. Selskabet står bag 

den udbredte IHC-standard, der styrer 

boligens elektriske installationer. 

IHC – Intelligent House Concept – 

er en intelligent kommunikations-

OLiG 

Thøger lyme er 42 år og uddannet svagstrøms-ingeniør. 

Han var ansat i udviklingsafdelingen 

i Schneider electric i 10 år, før han 

sprang ud som selvstændig iværksætter. 

platform, der gør det muligt at styre 

elinstallationer på baggrund af input 

fra enheder som eksempelvis kontakter, 

IP-kameraer, tryksensorer og termometre. 

Fordi IHC-systemet er 

processorstyret, kan man programmere 

systemet til eksempelvis at 

slukke lyset på et fast tidspunkt hver 

aften, skrue ned for varmen midt på 

>> 

Typiske elementer tilsluttet Visility DashBoard 

– Dørtelefoner 

– Tyverialarmer 

– røg- og gasalarmer 

– Varmesystemet 

– Sensorer 

– Solcellepaneler 

– overvågningskamera 

– Stand-by-funktioner på 

elektriske apparater 

– Åbne- og lukkesystemer 

til vinduer 

Dy n a m o n r. 22, sep t ember 2010 

31 

fOTO Da NIEL B R ø N S

32 


dagen eller udløse en alarm, hvis 

nogen bryder ind i huset. IHC-systemet 

virker rigtig godt, men det 

mangler en enkel betjeningsmetode, 

der samler alle funktionerne, forklarer 

Thøger Lyme, der satte sig for at 

gøre noget ved det: 

”Jeg har altid undret mig over, at 

der ikke fandtes noget mere lækkert 

udstyr til at samle betjeningen af de 

mange faste installationer i boligen. 

Men før jeg tog min MMT på DTU, 

tænkte jeg ikke særligt over, at det var 

noget, som jeg kunne ændre på,” forklarer 

han. 

>> diplom på sin MMT-uddannelse valg- 

efteruddannelse gav ny viden 

MMT (Master in Management of 

Technology) er DTU’s bud på en 

MBA-uddannelse, og uddannelsen 

har derfor fokus på forretningsudvikling, 

innovation, forandringsledelse 

og personligt lederskab. Uddannelsen 

strækker sig over 21 måneder, og gevinsten 

for Thøger Lyme har været, at 

han nu er i stand til at tænke kommercielt 

frem for udelukkende at tænke 

på de tekniske løsninger. Han kan 

markedsføre et produkt og lave regnskaber. 

Han ved, hvad myndigheder, 

kunder og leverandører kræver af en 

virksomhed og hvordan man laver en 

virksomhedsplan. Kort sagt har han 

fået fyldt værktøjskassen op med nye 

redskaber, som en klassisk ingeniør 

ikke arbejder med i det daglige: 

”Det har været de mest spændende 

år i mit professionelle liv,” fortæller 

Thøger Lyme, som efter at have fået 


te trygheden og det faste job fra til fordel 

for en tilværelse som produktudvikler 

og iværksætter med fast base i 

Forskerparken CAT i Roskilde. 

Resultatet af hans udviklingsarbejde 

blev det trykfølsomme betjeningspanel 

Visility DashBoard, der dag for 

dag tog form med nye funktioner. Visility 

DashBoard bringer hele visionen 

Med Visility DashBoard har man et overblik over hele boligen og kan med et enkelt tryk på 

skærmen f.eks. slukke for pc'en i børneværelset eller lukke et vindue i kælderen. 

en e-kalender eller andre webbaserede informationer kan integreres i Visility DashBoard, 

så kontrolpanelet bliver boligens samlede informationscentral. 

iLLusTr aT iOner V ISIL I T y Da S H B Oa R D

om enkel betjening et skridt videre 

end IHC-standarden, fordi softwaren i 

panelet – ud over at kommunikere 

med husets IHC-systemer – også kan 

kommunikere med andre enheder. 

Thøger Lyme har selv programmeret 

systemet, og han har eksempelvis 

udviklet et interface til et multirumsaudiosystem 

til styring af musik og 

anden lyd i hele boligen, ligesom Visility 

DashBoard automatisk kan hente 

informationer fra internettet. Det betyder, 

at f.eks. vejrudsigten eller togforsinkelser 

automatisk kan vises på 

Visility DashBoard, så man får disse 

informationer, samtidig med at man 

slukker lyset i hele huset med et enkelt 

tryk på skærmen. Kun fantasien sætter 

grænser for, hvad kontrolpanelet kan 

bruges til, og Visility DashBoard vil 

løbende blive opgraderet med nye muligheder, 

forsikrer han. 

et kontrolpanel er nok 

Thøger Lyme regner med, at en almindelig 

familie normalt kun vil købe et 

eller to af de trykfølsomme kontrolpaneler. 

Et enkelt i bryggerset, og måske 

et eksemplar i stuen eller køkkenet. 

Dertil kan man så supplere med almindelige 

IHC-kontakter til f.eks. at 

skrue op og ned for lyden i et rum – en 

typisk løsning, som man vil vælge i 

badeværelset eller gangen, hvor musikken 

fra stuen også spiller. 

Installationen af Visility DashBoard 

er meget enkel og kan foretages af en 

elektriker på kort tid, fastslår Thøger 

Lyme, der mener, at det mest kompli- 

cerede er at tegne husets grundplan 

ind i systemet, så man hurtigt kan få 

et overblik over alle de enheder, der er 

tilsluttet. Herefter behøver man kun at 

pege på børneværelset for at slukke lyset 

eller pc’en i rummet – eller måske 

for at tilkoble alarmen i et givent område. 

Teoretisk set kunne man godt 

undvære plantegningen af boligen, 

men så mister man det gode overblik, 

som netop er visionen bag Visility 

DashBoard, siger Thøger Lyme. 

”Det er vigtigt, at man får en meget 

intuitiv oplevelse, så betjeningen af 

teknik i hjemmet kan foretages af alle 

husets beboere,“ oplyser han. 

At det har taget to år at udvikle Visility 

DashBoard skyldes primært, at 

Thøger Lyme skulle udvikle sin egen 

elektronik og software bygget på Windows 

CE. Han har samtidig stillet høje 

krav til kontrolpanelets energiforbrug, 

der er på maksimalt seks watt, og det 

betød, at programmeringen ikke var 

helt enkel. Men i dag er han stolt over, 

at det er lykkedes. 

”Når man sidder i en virksomhed 

med 15 andre specialister i et projekt, 

er det svært at forestille sig, at man 

selv kan lave et produkt, der spænder 

over mere end et begrænset felt af viden. 

På det punkt var MMT-uddannelsen 

med til at give mig overblikket 

over, hvad det kræver at samarbejde 

med andre, der har specialviden, som 

man kan inddrage i produktet,“ siger 

han og forklarer, at han eksempelvis 

har fået ekstern hjælp til elektronikken 

og det ydre design. 

! fa k Ta OM MMT ( M a s T er in M a n aGeMen T Of T echnOLOGY ) 

• kan søges af personer, der har mindst fem års 

erhvervserfaring, en uddannelse på bachelorniveau 

eller ledelseserfaring 

• kræver cirka 2.000 timers arbejdsindsats 

• varer 21 måneder 

• har maks. 25 deltagere pr. hold 

• inkluderer to internationale studieture 

• 90 procent af deltagerne bliver forfremmet i deres 

virksomhed, efter at de har gennemført uddannelsen 

Det er meningen, at salget af Visility 

DashBoard skal foregå via grossister 

og installatører rundt om i Danmark. 

Schneider Electric har kontrolpanelet 

med rundt til messer og orienteringsmøder 

i branchen, ligesom virksomheden 

tager produktet med i reklamefilm. 

Det resulterer forhåbentlig i, at 

mange vil købe kontrolpanelet. Og det 

er der brug for, for Thøger Lyme indrømmer 

gerne, at to års udvikling er 

lang tid, når der for det meste udelukkende 

er røde poster på bankposteringerne. 

”Jeg har fra starten været indstillet 

på at investere både tid og penge i projektet, 

så det er virkelig dejligt at mærke, 

at interessen for produktet er til 

stede. Jeg er dog helt sikker på, at kampen 

vil være hård en tid endnu, indtil 

produktet har fået fodfæste. Jeg skal 

jo vise det frem igen og igen, indtil 

markedet for alvor har opdaget, at 

der er kommet et produkt, der hedder 

Visility DashBoard,“ slutter han. < 


33

34 i n T e r n a T i O n a L T s a M a r b e j D e 

Kinas hastigt voksende storbyer står over 

for gigantiske udfordringer på miljøområdet – 

f.eks. inden for affaldshåndtering. Udfordringer, 

som DTU-forskere er med til at løse. 

Dansk 

MiLjøTeknOLOGi 

TiL kinesiske 

sTOrbYer 


fOTOs S H U T T ER S TO C K

LOuise siMOnsen > 

Danske forskningsresultater bliver 

omsat til praktisk virkelighed i Kina, 

eksempelvis når det gælder affaldshåndtering. 

Mængden af affald, der 

genereres i de kinesiske storbyer, er 

nemlig i voldsom stigning med firefem 

procent om året. Og de oprindelige 

kinesiske affaldssystemer baserer 

sig i høj grad på, at affald deponeres 

på lossepladser, som nu er ved at være 

fyldt op. Så der er brug for andre løsninger. 

Samtidig har dansk forskning 

en stærk position inden for netop affaldsområdet 

– også målt med en international 

målestok. Derfor indgår 

DTU-forskere nu sammen med forskere 

fra Tsinghua Universitet i Beijing 

i et projekt, hvor man skal finde 

ud af, hvordan man kan gribe affalds- 

håndteringen an på en anden måde. 

Projektet udføres for Beijing by. 

presserende behov 

”På grund af den store økonomiske 

vækst i Kina og deraf følgende urbanisering 

er mængden af affald fra storbyerne 

stærkt stigende – og det lægger 

pres på miljøet og kan være skadeligt 

for menneskers helbred. Vi har derfor 

et presserende behov for at udvikle 

forskningsbaserede og integrerede 

metoder til at håndtere affald,” fortæller 

professor ved Tsinghua Universitet, 

Hongtao Wang. Sammen med dr. 

Yan Zhao, som i forbindelse med sit 

ph.d.-studium om affaldshåndtering 

opholdt sig et halvt år på DTU, og 

Thomas Højlund Christensen, DTU, 

skal han hjælpe bystyret i Beijing by 

med at vurdere, hvordan man skal 

løse det stigende affaldsproblem. 

en holistisk model 

Dr. Yan Zhao uddyber: ”Vi har brug 

for en beslutningsmodel, der inddrager 

mange ressourcemæssige og miljømæssige 

aspekter af affaldshåndteringen. 

På DTU har man udviklet 

modellen Easewaste, som er en holistisk 

og kvantitativ model, og netop 

det holistiske syn på affald er nyt i 

Kina og absolut nødvendigt, når der 

skal udvikles bedre affaldshåndteringssystemer. 

Og samarbejdet med 

DTU betyder nu, at vi kan bruge modellen 

til at finde og beskrive en række 

forskellige alternativer, der findes >> 


35

36 

fOTO T H O M a S HJORT J E N S E N 

>> 

i n T e r n a T i O n a L T s a M a r b e j D e 

til affaldshåndtering i Beijing by. 

Resultaterne af vores forskning skal 

præsenteres for bystyret i Beijing her 

i efteråret,” slutter 

Yan Zhao. 

Dansk model med 

kinesiske tal 

I praksis er 

Easewaste et 

styk- 

ke software, der skal fodres med en 

række lokale data om affaldet – mængden 

af affald, affaldets sammensætning, 

hvordan det indsamles, afstanden 

til lossepladserne og deres indretning, 

et eventuelt forbrændingsanlægs 

indretning og energiudnyttelse, skraldebilernes 

brændstofforbrug og en 

række andre faktorer. På baggrund af 

disse data kan modellen foretage en 

livscyklusvurdering af affaldssystemer 

og sammenligne forskellige affaldsbehandlingsmetoder. 

Modellen er udviklet gennem mere 

end ti års arbejde med at studere og 

analysere affaldssystemer. Thomas 

Højlund Christensen er professor på 

DTU Miljø og manden bag Easewaste. 

Ud over den prestige, der ligger i, 

at bystyret i Beijing by med 12 mio. 

indbyggere har valgt DTU’s model, 

fordi den er en af verdens bedste livscyklusmodeller 

på affaldsområdet, ser 

han også andre fordele ved, at Easewaste 

skal i anvendelse i Kina. Det er 

nemlig interessant for danske forskere 

at arbejde med affald i Kina, da affaldssammensætningen 

og andre lokale 

forhold er meget forskellige fra 

forholdene i Danmark, hvor modellen 

primært har været brugt. ”I Kina eksisterer 

der for eksempel en subøko- 

professor Mogens Henze, DTU Miljø, er forfatter til adskillige lærebøger om 

eksempelvis spildevand. og flere af disse er udkommet på kinesisk. Det medvirker 

til at knytte bånd mellem DTU og de kinesiske universiteter, pointerer Mogens 

Henze. ”når man er forfatter til en lærebog, som de studerende bruger, er man 

på forhånd ’kendt’, og derfor får man nemmere kontakt, når man mødes.” 

nY Teknik TiL rensninG af shanGhais spiLDevanD 

spildevandsområdet er et område, hvor det dansk-kinesiske universitetssamarbejde er kommet på skinner. professor barth f. smets, DTu 

Miljø, er ekspert i blandt andet mikrobiologisk miljøteknologi. han er i samarbejde med forskere på Tongji universitet i gang med at udvikle 

løsninger til at rense nogle af de mere end seks millioner kubikmeter spildevand, som indbyggerne i shanghai dagligt producerer. 

”spildevandsrensning er en kæmpe udfordring i kinas storbyer,” fortæller barth f. smets, "og selv om kineserne rent faktisk selv 

har teknologi til at rense spildevand, er udfordringen, at spildevandsrensningen koster mange ressourcer, økonomisk og energimæssigt. 

samtidig er udledningen af kvælstof via spildevand stærkt stigende. Derfor er vi en forskergruppe med repræsentanter fra DTu og 

Tongji, som er i gang med at optimere de processer, der foregår i rensningsanlæggene. vi arbejder på at videreudvikle avancerede bioteknologiske 

anlæg, der på en yderst effektiv måde kan fjerne kvælstof og andre næringsstoffer fra spildevandet, samtidig med at de både 

er økonomisk rentable og har et lavt energiforbrug. Det sker med en helt ny ’bioreaktor’-teknologi, som er opfundet på DTu.” 

Da nMarks T ek niske univer siTeT

nomi, der i meget høj grad er baseret 

på, at man samler genbrugelige materialer 

op. Plastikflasker dukker f.eks. 

aldrig op i deres affald. Det betyder, at 

der er tale om en helt anden affaldssammensætning 

med meget vådt 

og energifattigt affald. Og det har 

konsekvenser for, hvad det er smart at 

gøre ved affaldet – f.eks. hvornår det 

er rentabelt og miljømæssigt fornuftigt 

at brænde affaldet af for at lave 

elektricitet. Men det er det spændende 

ved dette samarbejde: Vi får nye 

tal ind i modellen, og det er en bevidst 

strategi fra vores side; vi vil gerne 

have talsæt og data fra mange lande 

– USA, Kina og europæiske lande 

– for på den måde kan vi gøre Easewaste 

endnu mere brugbart. Så samarbejdet 

er i høj grad en fordel for 

begge parter,” slutter Thomas Højlund 

Christensen. < 


sÆTTer saMarbejDe 

i sYsTeM 

DTU arbejder tæt sammen med to af Kinas førende 

tekniske universiteter på miljøområdet. Der er tale 

om en bevidst bestræbelse, som nu bærer frugt. 

LOuise siMOnsen > 

At samarbejdet med Kina ikke er noget, der opstår fra den ene dag 

til den anden, kan professor Mogens Henze skrive under på. Han er 

institutdirektør på DTU Miljø, hvor man allerede i 2005 besluttede, 

at man ville satse på at opbygge et samarbejde med det store land. 

”Vi arbejdede dengang i forvejen en smule sammen med både 

Tongji og Tsinghua Universiteter, så vi besluttede, at vi ville bestræbe 

os på at udbygge og systematisere dette samarbejde. Og vi synes 

selv, vi har valgt rigtigt ved at have fokus på netop de to universiteter. 

De har begge en stærk tradition for at arbejde tæt sammen med 

erhvervslivet – en tradition, der ligger fint i tråd med DTU’s mission 

om at udvikle og nyttiggøre viden til gavn for samfundet.” 

fordele for begge parter 

I maj 2010 underskrev repræsentanter fra DTU og Tongji Universitet 

en formel samarbejdsaftale om udveksling af studerende. En formel 

aftale betyder, at den enkelte studerende kan tage en ph.d.-grad, 

der ’tæller dobbelt’, så man har en ph.d.-grad både fra DTU og 

Tongji. Og udveksling af studerende er ifølge Mogens Henze et område, 

hvor det internationale samarbejde i høj grad giver mening. 

Af de mange internationale studerende, der tager deres kandidat- 

eller ph.d.-grad på DTU, rejser de 80 procent tilbage til deres 

hjemland igen. Det vil nogen måske kalde for spildte kræfter, men 

det kan også være til gavn for det danske samfund og danske virksomheder 

– blot på en indirekte måde. ”Når for eksempel de kinesiske 

studerende rejser hjem, tager de jo deres danske erfaringer 

med. De har også ofte prøvet at samarbejde med danske virksomheder, 

mens de var her. Så de tager også deres kontaktnetværk og 

danske tankegang med retur, og de bliver på den måde til gode ambassadører 

for Danmark og kan bane vejen for de danske virksomheder, 

der vil etablere et samarbejde med Kina. Og også de udenlandske 

kandidater, der bliver tilbage i Danmark, gavner dansk 

konkurrenceevne: Det betyder jo, at danske virksomheder kan 

ansætte dansk-uddannede kinesere, hvilket er en fordel, hvis man 

f.eks. vil handle med Kina.” < 


37

38 

r O b O T T e k n O L O G i 

I fremtidens kostalde skal man spejde langt efter staldkarlen med møggreben i hænderne. lind 

Jensens Maskinfabrik udvikler nu en robot til at tage det sure slid med at muge ud – til glæde 

for både landmand, miljø og køer. Udviklingsarbejdet foregår i samarbejde med DTU-forskere. 

sTaLDkarLen 

er en rObOT 

henrik OL sen > 

”Robotprojektet er helt 

klart det største udviklingsprojekt, 

vi har arbejdet 

med i en del år – det er helt 

sikkert,” fastslår Lars Pedersen, maskiningeniør 

og projektleder for udmugningsanlæg 

på LJM, Lind Jensens 

Maskinfabrik A/S, i den lille vestjyske 

by Højmark. 

De seneste par år har LJM arbejdet 

tæt sammen med DTU om at udvikle 

en robot, som skal muge ud i de danske 

kostalde. 


iLLusTr aT i O n D E SIgNPa RTNERS 

I nutidens moderne 

kostalde går køerne 

frit rundt på gange med spaltegulv. 

De mange kokasser, som drøvtyggerne 

dagligt dumper, bliver skrabet 

ned gennem spalterne af mekaniske 

skrabere, som langsomt trækkes hen 

over gulvet af et sindrigt wire-system. 

Den type udmugningsanlæg har fungeret 

godt i en del år, men ikke godt nok. 

”Der vil være 10-15 procent, som ikke 

bliver rengjort med et konventionelt wire-anlæg,” 

fortæller Lars Pedersen. 

I et staldanlæg er der nemlig altid 

mindre sidegange, og dem kan skraberne 

ikke komme ud i, for de kan 

kun bevæge sig i en lige linje – frem 

og tilbage. En robot kan derimod 

bevæge sig helt frit og også muge 

ud i alle sidegangene. 

”Robotten vil løse et miljøproblem,” 

forklarer Lars Pedersen, 

”og det vil have betydning, 

når landmanden skal have udvidelsen 

af sin besætning miljøgodkendt. 

Landmanden bliver 

ofte mødt med krav om nulløsninger. 

Det vil sige, at den samlede udledning 

fra den udvidede besætning 

ikke må blive større end fra den gamle 

besætning. Og der taler man typisk om 

emissioner af ammoniak. Og emissionerne 

kommer jo fra de våde overflader. 

Så hvis man kan reducere de våde 

overflader, så er man nået et godt stykke 

ad vejen.” 

Men der er også en dyrevelfærdsvinkel. 

Når gulvet holdes mere rent, så 

er der mindre risiko for klovsygdomme. 

Samtidig slipper køerne for den 

snubletråd, som wiren udgør. Og som 

en sidegevinst vil landbrugsassistenten 

hver uge blive sparet for tre-fire timers 

arbejde med den gammeldag møggreb,

så der er mange fordele ved at indføre 

robotteknologi. 

Der er dog også en helt anden og 

kontant årsag til, at LJM giver sig i lag 

med robotteknologien som erstatning 

for de wire-anlæg, virksomheden har 

produceret i mange år, for store udenlandske 

producenter af landbrugsmateriel 

har allerede lanceret de første robotter. 

På længere sigt er det dermed et 

spørgsmål om LJM’s overlevelse på markedet 

for udmugningsanlæg i Danmark 

og på deres eksportmarkeder i blandt 

andet de tidligere sovjetrepublikker. 

samarbejde med eksperter 

Det var Lars Pedersen, som fik ideen til 

samarbejdet med DTU. Ikke fordi han 

præcist vidste, at DTU lå inde med robotekspertise, 

men det var et naturligt 

sted at starte eftersøgningen af en højteknologisk 

samarbejdspartner. 

”Jeg har en barndomskammerat, 

som er uddannet på DTU, så ham ringede 

jeg til for at høre, om han kendte 

nogen, der kunne hjælpe.” 

Og tilfældet ville, at kammeraten 

havde skrevet afgangsprojekt på DTU 

Elektro, hvor man blandt andet har 

specialiseret sig i robotteknologi. Så vejen 

til eksperterne var hurtigt etableret. 

Det var nu med en god portion 

skepsis, at Lars Pedersen kontaktede 

lektor Nils Axel Andersen fra DTU. 

”Jeg havde lidt frygtet, hvad det var 

for nogle fyre, man løb ind i,” indrømmer 

Lars Pedersen, ”om de fuldstændig 

var blinde for, at der skal være noget 

forretning i det her.” 

Men den bekymring blev hurtigt 

gjort til skamme. 

”Det har været et meget positivt 

samarbejde med DTU's eksperter. Der 

er ikke noget verdensfjernt over dem. 

rObOTTer 

En robot kan defineres som et stykke programmerbart mekanik, der arbejder i den fysiske 

verden. 

Definitionen har udviklet sig gennem årene. For 30 år siden kunne man tale om en 

viskerrobot til bilen, men i dag vil man ikke betragte en vinduesvisker som en robot. 

Den moderne definition kræver, at der er koblet noget programmerbart software til maskinen, 

og at den har nogle sensorer og nogle manipulatorer. Sensorerne mærker noget i 

omverdenen, som robotten reagerer på, og manipulatorerne er mekaniske instrumenter, 

der kan påvirke verden omkring robotten, for eksempel en sprøjtepistol, en gribearm eller 

en skraber. 

Selve ordet robot stammer fra tjekkisk og er en afledning af robota, som betyder hoveri, 

og af robotnik, som betyder slave. 

Robotter kendes især inden for samlebåndsproduktion, men er i de senere år også 

dukket op i husholdningen i form af støvsuger- og plæneklipperrobotter. Inden for plejesektoren 

er der robotter, som hjælper med toiletbesøg, og babysæl-robotter, der benyttes 

som kæledyr for demente. 

Det, at de var vant til at undervise, betød, 

at de kunne formidle det tekniske 

stof. Og det var en klar fordel for os, 

som ikke havde den store forhåndsviden 

om tingene,” siger Lars Pedersen. 

bygger på års forskning 

Nils Axel Andersen og hans kollegers 

rolle i udviklingsprojektet har været 

som softwareudviklere og konsulenter 

i robotteknologi. Og her har de kunnet 

trække på mange års robotteknologisk 

forskning på DTU. Basis for staldrobotten 

er derfor en robottype, som 

DTU allerede har udviklet. Den er 

derefter tilpasset det aktuelle projekt, 

så den opfylder de specielle krav, der 

stilles til en højteknologisk staldkarl. 

Det vigtigste krav til robotten er, at 

den skal gøre rent over hele gulvarealet. 

Og det er slet ikke så enkelt endda. 

Så længe robotten bevæger sig langs 

gangsiden, kan sensorer fortælle den, 

at den har kontakt med den kant, som 

afgrænser gangen. Men når robotten 

bevæger sig midt på gangen, er der 

større problemer med navigationen. 

”Vi regner med at benytte odometri, 

som er stedbestemmelse af robotten på 

baggrund af, hvordan hjulene har bevæget 

sig. Det kombinerer vi med en gyro, 

der kan måle, hvor hurtigt robotten 

drejer. Den kan bruges til at vurdere, 

om der er hjulspin på et af hjulene. For 

det er retningen, der er det vigtigste at 

få styr på. Der skal nemlig ikke meget 

retningsfejl til, før robotten banker ind i 

væggen,” forklarer Nils Axel Andersen. 

Overvågning af svin 

For Lars Pedersen og LJM er staldrobotten 

forhåbentlig kun begyndelsen 


39

40 

r O b O T T e k n O L O G i 

robotten er opbygget, så skraberen kan udskiftes 

med andre redskaber som f.eks. fejere eller støvsugere. 

"robotten vil løse 

et miljøproblem, og 

det har betydning 

for landmandens 

miljøgodkendelser" 

lars pedersen, maskiningeniør og projektleder, lJM 


på et roboteventyr, når den 

først har vist sit værd i danske og 

udenlandske kostalde om et 

år eller halvandet: 

”Rent teknisk opbygger vi robotten, 

så det ikke kun er en skraber, der kan 

sidde foran. Der kan monteres andre 

ting på robotten, og jeg kan godt forestille 

mig, at den for eksempel kunne 

blive basis for en industristøvsuger ude 

i fabrikshallerne.” 

Nils Axel Andersen ser også mange 

muligheder i robotteknologi. Og han 

behøver ikke bevæge sig væk fra staldene 

for at finde et nyt område. Han 

skal blot bytte køerne ud med svin. 

”Vi arbejder med et svinestaldsprojekt. 

Om få år vil man ikke kunne forestille 

sig en svineproduktion, hvor man 

ikke har robotter. Og det første anvendelsesområde 

er overvågning – specielt 

af farende søer. Som det er nu, skal 

landmændene selv holde øje med, om 

fødslerne er gået i gang. For hvis de går i 

stå igen, kan det være farligt for søerne. 

En af ambitionerne er, at robotten selv 

skal være i stand til at konstatere, om 

der kommer grise ud af soen, og hvilken 

! L jM, L inD jensens M a skinfa brik a / s 

frekvens de kommer 

ud med. Så kan det 

aflaste personalet i deres overvågningsopgaver,” 

fortæller Nils Axel Andersen. 

synet er den store udfordring 

En af de allerstørste udfordringer inden 

for robotudvikling er at lave en god efterligning 

af det menneskelige syn. For 

det er ikke nok at sætte et kamera på robotten. 

Den skal også kunne forstå billederne 

og omsætte dem til fornuftige 

handlinger. Og her er der lang vej igen. 

”Det er simpelthen voldsomt vanskeligt 

at eftergøre det, vi mennesker 

gør med vores øjne. Det har man ikke 

løsningen på endnu,” konstaterer Nils 

Axel Andersen. 

”Bare det at genkende en døråbning 

og styre sikkert ud ad den er en kæmpe 

udfordring,” slutter DTU-lektoren. 


Lektor nils axel andersen, 

naa@elektro.dtu.dk 

LJM har siden 1964 udviklet og produceret maskiner til håndtering af affald 

og spildevand i landbrug og industri. Firmaet fremstiller blandt andet udmugningsanlæg, 

omrørere, pumper og hydrauliske cylindere. 

LJM ligger i Højmark ti kilometer sydøst for Ringkøbing. Virksomheden 

har omkring 130 ansatte, hvoraf en tredjedel er beskæftiget med landbrugsog 

industrimaskiner, mens de øvrige arbejder med hydrauliske anlæg. 

fOTO L J M 

iL Lu s T r aT i O n D E SIgN Pa RT N E R S

DeT sker pÅ DTu 

T iD O G s T eD 

16. september 

Kl. 15.30-16.30 

Bygning 311, 1. sal, DTU 

Campus 

16. september 

Kl. 15-17 

Bygning 116, auditorium 81 

DTU Campus 

24. september 

Kl. 14-18 

Bygning 306, auditorium 31 

DTU Campus 

05. oktober 

Kl. 16-18 

Bygning 101, Lokale S02 

DTU Campus 

21.-29. oktober 

Kl. 9-15 

Risø DTU 

Roskilde 

4. november 

Kl. 12-18 

Sportshallen 

DTU Campus 

8.-11. november 

Risø DTU 

Roskilde 

11. november 

DTU Campus 

12. november 

Kl. 14 

Bygning 101, Mødelokale 1 

DTU Campus 

a k T i v i T e T a rr a nGør infO 

Årsmøde 

Årsmøde i CaSE virksomhedsklub 

H.C. Ørsted Lecture 

Lene Hau, Harvard University: Quantum control of light 

and matter. 

Symposium 

a Life in geometry 

a symposium in celebration of Professor Vagn Lundsgaard 

Hansen’s 70th birthday. 

Fyraftensmøde 

Stjernernes liv og død 

Seniorforsker Jerome Chenevez, DTU Space, tager os med 

på en rejse mellem stjernerne, hvor vi oplever de store 

afstande i rummet og følger stjernerne – fra fødsel til død. 

Konference 

The third annual summit on OPV stability, ISOS-3 

Om organiske solcellers stabilitet 

Åbent Hus 

Information til potentielle studerende i form af 

udstillinger, foredrag, rundvisninger m.v. 

Kursus 

Offshore Wind Energy 

Temadag 

Styregruppen for DTU aquas forskningsprogram 

'Individbiologi' inviterer til temadag. 

Doktorforsvar 

‘Cohesive laws for assessment of materials failure: 

Theory, experimental methods and application’ 

Bent F. Sørensen 

Risø DTU, afd. for Materialeforskning 

CaSE, DTU Fysik anne Hansen 

anne.hansen@fysik.dtu.dk 

afdelingen for Forskning 

og Innovation 

DTU Matematik 

www.case.dtu.dk 

Maja Fallesen 

mavf@adm.dtu.dk 

www.mat.dtu.dk 

DTU Space jerome@space.dtu.dk 

www.space.dtu.dk 

Risø DTU Eva Bundgaard 

evbu@risoe.dtu.dk 

DTU 

www.risoe.dtu.dk 

www.dtu.dk 

Risø DTU Charlotte Hasager 

cbha@risoe.dtu.dk 

www.risoe.dtu.dk 

DTU aqua Karin Hüssey 

kh@aqua.dtu.dk 

www.aqua.dtu.dk 

afdelingen for Forskning 

og Innovation 

Maja Fallesen, 

mavf@adm.dtu.dk 


41

42 

f r a h i s T O r i e b ø G e r n e 

xxxxxxxxx > 

et gammelt, glemt apparat 

havde engang en vigtig funktion. 

’naTurkrÆfTerne 

ere ufOrGjenGeLiGe’ 

j a n Ta p Drup > 

I det fjerneste hjørne af Danmarks Tekniske 

Museums hovedmagasin står et 

flot gammelt apparat blandt biler, lamper 

og andre genstande i dette teknikkens 

skatkammer. Apparatet, der er 

mere end 150 år gammel, blev brugt til 

undersøgelser, der førte til en dansk 

formulering af en af fysikkens fundamentale 

love. Det drejer sig om termodynamikkens 

første hovedsætning, 

som siger, at mængden af energi i et 

lukket system er konstant. Med andre 

ord opstår eller forgår energi ikke, 

men omsættes fra en energiform til en 

anden. De første formuleringer af termodynamikkens 

første lov tilskrives 

normalt henholdsvis Julius Robert von 

Mayer (1814-1878) og James Prescott 

Joule (1818-1889), men danskeren Colding 

spillede også en rolle. 

uddannet ingeniør 

Ludvig August Colding (1815-88) er en 

vigtig person i DTU’s historie. Han 

blev født på en gård nær Brøndbyøster. 

Hans far var intet mindre end sørøverkaptajn, 

indtil den danske regeringen 

satte en stopper for plyndringen af engelske 

skibe i 1813. Indtil da kunne 

man faktisk med den danske stats billigelse 

kapre engelske skibe. Øjensynlig 

var faderen en bedre pirat end landmand, 

i hvertfald voksede Colding op i 

fattigdom. Familien havde relationer 

til videnskabsmanden og naturfilosoffen 

H.C. Ørsted, og på dennes anbefaling 

blev den unge Ludvig uddannet 

tømrer. Men han blev interesseret i 

dampmaskiner og anden teknik, så senere 

tog han forberedelseseksamen til 

Den Polytekniske Læreanstalt, det nuværende 

DTU, og blev her uddannet 

som maskiningeniør i 1841. 

ideen om energibevarelse 

Der var kun få ingeniørjobs i Danmark 

på dette tidspunkt. Men i 1845 

blev Colding ansat som vejinspektør i 

Københavns Kommune, i 1847 blev 

han vandinspektør og i 1857 udnævntes 

han til stadsingeniør. Den Polytekniske 

Læreanstalt fik således en kompetent 

underviser i 1864, hvor han begyndte 

at undervise i varme og 

Fysikeren og naturvidenskabsmanden Coldings ideer og tanker fik betydning langt ud over hans eget livsforløb. 

Hans gravsten på Assistens Kirkegård i København bærer ordlyden ’naturkræfterne ere uforgjengelige’. 


ventilation sammesteds, hvor han også 

blev professor i 1869. 

Coldings videnskabelige arbejde 

med varme og energi (som dengang 

gik under betegnelsen ’kræfter’) begyndte 

tilbage i 1830’erne. I 1832 noterede 

han nogle uregelmæssigheder i en 

række målinger, som han udførte for 

H.C. Ørsted om vands sammentrykkelighed. 

Colding bemærkede, at de 

målingsmæssige uregelmæssigheder 

kunne skyldes, at der blev frigivet varme 

under sammentrykningen. Hermed 

var et af kimene til hans tanker 

om ’energibevarelse’ lagt. 

inspireret af tidens tanker 

I det hele taget var der omkring 1840 

skabt et klima, hvor ideerne om energibevarelse 

kunne trives. Sådanne

Coldings arbejdstegninger til apparatet, der brugtes 

til at bevise hans teori om energiens konstans. 

ideer var set før inden for den klassiske 

mekanik. Ligeledes havde ideen 

om, at varme er bevægelse været udtrykt. 

Arbejdet med elektromotorer og 

dampmaskiner gav anledning til udvikling 

af begreberne ‘arbejde’ (forstået 

som 'kraft gange den strækning 

kraften virker over') og ’potentiel 

energi’. Samtidig ledte germanske forskere 

– herunder både Ørsted og Colding 

– efter sammenhænge mellem 

naturens kræfter, inspireret af tidens 

romantiske og naturfilosofiske tanker. 

Disse faktorer kan forklare, hvorfor 

tre mennesker næsten samtidigt, men 

uafhængigt af hinanden, fremsatte 

den samme teori. 

Den ene, lægen Mayer, blev inspireret 

til tanken om energibevarelse gennem 

betragtninger af og om den menneskelige 

krop. Den anden, Joules, der 

var søn af en brygger, fik ideen om 

energibevarelse gennem eksperimenter, 

som skulle forbedre elektromotorers 

effekt. Den tredje, ingeniøren Colding, 

var den af de tre, der havde det 

bedste teoretiske fundament, da undervisningen 

på Den Polytekniske Læreanstalt 

var meget grundvidenskabeligt 

orienteret. 

fOTOs J a N Ta P D RUP 

Apparatet ser ikke ud af noget særligt, men har været brugt til at 

udforske og bevise en af de mest fundamentale fysiske love. 

cOLDinGs apparaT 

Et skråtstillet plan har to metalskinner, som er fikseret i den ene ende, så de 

kan udvide sig den anden vej. Ovenpå er en slæde med kanonkugler, som giver 

slæden tyngde. Slæden er nederst påmonteret stænger af det metal, der skal 

undersøges, som gnider på skinnen. Et morin-dynamometer (et instrument 

til måling af kraft) kan aftegne en kurve på et papir, der kan bruges til at 

bestemme det gennemsnitlige ’arbejde’ og dermed friktionsarbejdet. Varmen 

fra friktionen bestemmes ved at måle udvidelsen af skinnerne, aflæst ved 

hjælp af en mikrometerskrue. 

praktiske eksperimenter 

Colding ville gerne have præsenteret 

sin teori om, at mængden af energi er 

konstant, for Videnskabernes Selskab 

allerede i 1840, men dette satte H.C. 

Ørsted en stopper for. Han mente, at 

der skulle flere eksperimenter til, hvilket 

Ørsted da også skaffede pengene 

til. Så først i 1843 kunne Colding præsentere 

resultaterne af eksperimenter 

med forløberen for det føromtalte apparat 

på Danmarks Tekniske Museum. 

Desværre var de første eksperimenter 

behæftet med en del fejl, og han måtte 

hurtigt tilbage for at udføre nye forsøg. 

Hans artikel i Videnskabernes Selskabs 

skrifter indeholdt dog den vigtige 

tanke, at den varme, der udvikles, 

er proportional med den bevægende 

kraft. Det er sandsynligvis første gang 

i historien, at denne teori formuleres. 

Igen i 1847 rapporterede Colding 

om nye eksperimenter med apparatet 

på Danmarks Tekniske Museum. De 

blev trykt i to artikler i Videnskabernes 

Selskabs skrifter i 1850. Her argumenterer 

Colding for, at kræfter kan 

give anledning til andre kræfter. Friktion 

og kemiske kræfter kan eksempelvis 

give anledning til lys og elek- 

tricitet: ”Naar en Kraft sandseligt 

forsvinder, da undergaaer den blot 

en Formforandring og bliver derpå 

virksom under andre Former”. 

kræfternes uforgængelighed 

Colding udførte 14 eksperimentserier 

med varierende belastning, forskellige 

metalskinner osv. Resultaterne blev 

brugt til at bestemme varmens mekaniske 

ækvivalens, det vil sige det ’arbejde’, 

der skal til for at opvarme et 

gram vand en grad celsius. Coldings 

resultat lå 12-14 procent under den i 

dag accepterede værdi på 4,185 joules/ 

kalorie, et resultat han i 1852 forbedrede 

til 3 procent under værdien. I det 

andet skrift fra 1850 dykkede han ned 

i en teoretisk diskussion og argumenterede 

for, at varme kun består i (konstant) 

bevægelse af de partikler, der er 

i legemer. 

Coldings naturfilosofiske tanker 

styrede hans arbejde. Ligesom menneskets 

sjæl er udødelig, kan naturens 

kræfter ikke forgå. Det sidste er nedfældet 

i termodynamikkens første 

hovedsætning og på hans gravsten, 

der kan ses på Assistens Kirkegård: 

'Naturkræfterne ere uforgjengelige'. < 


43

44 DTU alumni 

alumnenetværket 

naTurviDenskab 

er OGsÅ aLMen DanneLse 

Det er uacceptabelt, hvis børn ikke kan læse. Men det er åbenbart i orden, at de ikke 

kan finde ud af matematik og fysik. Denne holdning er med til at amputere interessen 

for naturvidenskab meget tidligt, mener civilingeniør Anne-Sofie nielsen. 

LOT T e k ruLL > 

Hvilken forælder ville acceptere, at det 

store skolebarn kommer hjem og siger 

”Jeg kan ikke læse”? Det er næsten helt 

utænkeligt, at den bemærkning ville 

passere hen over middagsbordet med 

blot en skuldertrækning. Men når det 

store skolebarn bemærker, at det ikke 

kan finde ud af matematikken, så mødes 

det i større udstrækning af accept. 

”Det skal du ikke være ked af, det 

kunne vi heller ikke,” kunne forældrenes 

svar meget vel lyde i mange hjem. 

Og dermed er frøet sået. Et frø, der 

vokser sig stort og bliver til en udbredt 

accept af, at det er i orden ikke at kunne 

finde ud af sin matematik – og senere 

sin fysik. 

Sådan lyder det fra civilingeniør og 

softwareudvikler Anne-Sofie Nielsen, 

når hun bliver bedt om at komme med 

et bud på, hvorfor der er så få, der ender 

med uddanne sig inden for de naturvidenskabelige 

fag. 

”Mange synes, at det er okay, at man 

ikke kan finde ud af matematik eller fysik. 

Hvis vi samtidig som forældre ikke 

tager børns spørgsmål alvorligt, når de 

spørger til vulkaner eller regnvejr, så 

amputerer vi interessen for naturvidenskab 

ganske tidligt. Når børnene blot 


bliver affejet, så mister de efterhånden 

interessen for, hvordan verden hænger 

sammen omkring dem,” uddyber den 

30-årige kvinde, der mener, at naturvidenskab 

bør betragtes lige så meget 

som almen dannelse som de humanistiske 

fag og ikke bare som noget, nogle 

få ’nørder’ kan finde ud af. 

blogger på fjerde år 

Selv er hun mor til tre piger, hvoraf de 

ældste er tvillinger på seks år, og hun 

må indimellem undersøge emner som 

f.eks. overfladetemperaturen på Mars 

for at stille børnenes nysgerrighed. 

Men Anne-Sofie Nielsen formidler 

også sin viden om naturvidenskab og 

it til en langt bredere målgruppe end 

blot sine døtre: Siden 2007 har hun 

blogget på Mediehuset Ingeniørens 

blog-univers Version2. Hendes indlæg 

afføder ofte mange kommentarer 

fra it-kolleger i andre virksomheder, 

og udvekslingen af synspunkter og 

viden er nyttig i hendes arbejde. Bloggen 

sætter også fokus på hendes person: 

”At blogge øger ens synlighed, hvilket 

er nyttigt for at få sine budskaber 

ud,” siger Anne-Sofie. 

Senest har det ført til, at hun medvirkede 

i bogen ’Lykkelig i nørdland’ 

(redigeret af Dorte Toft) – om kvinder 

i it-branchen – hvilket igen førte til, at 

Anne-Sofie blev kontaktet af en journalist 

fra Berlingske Tidende, som 

skrev om bogen og samtidig gav Anne- 

Sofie Nielsen lejlighed til at slå et slag 

for naturvidenskab og it, samt de gode 

karrieremuligheder, der findes her. 

Anne-Sofie Nielsen er en af de kvinder, 

som aldrig er blevet hægtet af naturvidenskaben. 

Tværtimod. I folkeskolen 

valgte hun at sætte sig på forreste 

række i fysiktimerne for at lære 

mest muligt, mens veninderne valgte 

de bagerste rækker. Senere, da de første 

hjemmesider begyndte at dukke op 

i halvfemserne, blev hun fænget af 

mulighederne og pionerånden, der 

herskede, og sad sammen med en af 

sine venner og lærte at programmere, 

købte bøger og læste om bl.a. javascript. 

I dag er hun eneste kvinde 

blandt seks softwareudviklere i Kapow 

Technologies’ danske afdeling i forskerparken 

Scion DTU i Hørsholm. 

Her har hun arbejdet siden 2005, hvor 

hun afsluttede sin civilingeniøruddannelse 

fra DTU inden for informatik.

"Man skal kunne lide at stå over 

for en opgave, hvor facit ikke 

nødvendigvis er givet 

på forhånd." 

Anne-Sofie nielsen 

fOTO T H O M a S HJORT J E N S E N 

FagLIgT FæLLESSKaB Og NETVæRK HELE LIVET 

PLaTFORM FOR 40.000 DTU-aLUMNER 

30-årige Anne-Sofie nielsen er uddannet civilingeniør 

fra DTU og arbejder i dag som seniorsoftwareudvikler 

i Kapow Technologies. Hun 

deler ud af sin viden og holdninger om naturvidenskab, 

it og teknik på sin blog på Version2.dk 

naturvidenskab kræver stædighed 

Med en fysiklærer som far voksede 

Anne-Sofie Nielsen selv op med de 

bedste forudsætninger for at få svar på 

sine nysgerrige spørgsmål om sammenhænge 

i sine omgivelser. Men 

hendes mor var også med til at præge 

hendes indstilling til hårdt arbejde: Da 

hun i folkeskolen prøvede at løse en 

hjemmeopgave med venstre hånd, fik 

hun af moren lodret besked på, at det 

var en ’ommer’. Den ekstra indsats betød, 

at opgaven blev meget bedre og 

udløste en masse ros. Sådan lærte Anne-Sofie 

Nielsen, at det lønner sig, når 

man sveder lidt over en opgave. Det, 

mener hun, er en vigtig indstilling at 

have med, når man skal arbejde inden 

for naturvidenskab og teknik. 

”Det kræver en vis stædighed at blive 

ved, til man har regnet sig frem til en 

løsning. Man skal kunne lide udfordringen 

ved at stå foran en opgave, hvor der 

ikke nødvendigvis er et givet facit, men 

hvor det er dig selv, som skal udregne 

det. Men det kan virke lidt afskrækkende 

på nogen,” siger Anne-Sofie Nielsen. 

Det sorte bælte 

Det er dog ikke altid nok med den rette 

portion stædighed eller engagerede 


>> 

45

46 DTU alumni 

alumnenetværket 

>> 

forældre, som gerne giver sig tid til at 

pleje børnenes interesse for naturvidenskab 

og teknik. Lærere helt fra i 

folkeskolen spiller også en vigtig rolle. 

Blandt andet er det dem, der kan gøre 

de grundlæggende fag interessante for 

eleverne, mener Anne-Sofie Nielsen. 

”Der kan være meget langt mellem 

fysiklokalet og virkeligheden engang 

imellem. Derfor er det nødvendigt, at 

underviserne også forklarer elever og 

studerende, hvad man skal bruge al den 

teori til. Det kan nogle gange være svært 

at se anvendelsen af en masse udregninger,” 

forklarer Anne-Sofie Nielsen. 

Desværre kæmper naturvidenskaben 

med sit image som ’nørdet’, mener 

Anne-Sofie. 

”Naturvidenskab er lavstatus blandt 

børn og unge. Det giver mere status at 

være god til sport end at være skrap til 

matematik,” forklarer hun. 

Selv har Anne-Sofie nægtet at blive 

betragtet som lavstatus og har ihærdigt 

dyrket karate. I dag underviser 

hun også sine børn i kampsporten. 

Hun har naturligvis det sorte bælte. < 

! bL Å b O G 

• 30 år 

• Uddannet civilingeniør 

fra DTU, 2005 

• Seniorsoftwareudvikler 

hos Kapow Technologies 

i Hørsholm 

• gift og mor til tre døtre 

• Blogger på Version2.dk, 

som Mediehuset 

Ingeniøren står bag 

• Medlem af 

DTU alumni 


I databasen kan virksomheder ud over praktikpladser også tilbyde 

projektsamarbejde med DTU-studerende. 

inGeniørprakTikanTer 

i Din virksOMheD 

Diplomingeniører skal som afslutning på deres uddannelse i praktik i en 

privat eller offentlig virksomhed, der beskæftiger ingeniører. Praktikken, 

der er en obligatorisk del af diplomingeniøruddannelsen, er placeret før 

det semester, hvor den studerende udarbejder sit afgangsprojekt. 

I praktikken afprøver den studerende sine teoretiske kundskaber på 

løsning af praktiske ingeniøropgaver og får indblik i virksomhedens 

kultur og praksis. 

Som noget nyt har DTU oprettet en elektronisk praktikdatabase, hvor 

din virksomhed gratis kan slå en praktikplads op. 

Med praktikdatabasen udvides mulighederne for at få ny viden ind i 

virksomheden og for at rekruttere en eventuelt kommende medarbejder. 

praktikplads i din virksomhed 

På DTU’s hjemmeside under ’Erhvervssamarbejde’ finder du praktikdatabasen. 

Her registrerer du dig som bruger – og har efterfølgende adgang 

til DTU’s diplomingeniørstuderende. 

På hjemmesiden er der ligeledes informationer om, hvad DTU forventer 

af din virksomhed, når I har en diplomingeniørstuderende i praktik. 

kontakt og yderligere information 

Du er velkommen til at kontakte karrierekonsulent Helle Rønne Warburg, 

Afdeling for Uddannelse og Studerende for flere oplysninger om ingeniørpraktikken 

på telefon 45 25 11 93 eller på email hw@adm.dtu.dk.

jubiLÆuMsTrÆf 2010/2011 

DTU afholder hvert år jubilæumstræf for sine alumner. Jubilæumstræffene 

er rammen om gensyn med studiekammerater og DTU, faglig inspiration 

og socialt samvær. 

18. november: 25-års-jubilæumstræf for årgang 1985. 

27. januar: 50-års jubilæumstræf for årgang 1961. 

12. maj: 40-års jubilæumstræf for årgang 1971. 

DiMiTTenDrecepTiOner 2010 

Afslutningen på de studerendes uddannelse fortjener fuld opmærksomhed. 

Ved dimittendreceptionerne fejrer DTU denne begivenhed. 

30. september: Diplomingeniører. 

28. oktober: Civilingeniører og engelske masters. 

Receptionerne er for dimittender, deres familier og undervisere fra studiet. 

anDre arranGeMenTer 

fOr aLuMner 

27. marts - 2. april 2011, San Francisco: Silicon Valley Immersion 

Et femdags-kursus, hvor deltagerne lærer, hvordan virksomhederne i Silicon 

Valley skaber innovation og forretningsudvikling. Kurset er specielt udviklet til 

DTU alumner af DTU Business i samarbejde med University of San Francisco. 

Yderligere oplysninger: Mette Flindt, mefl@business.dtu.dk, tlf. 45 25 61 11 

sTYrk DiT neTvÆrk MeD DTu 

– opdater din profil i alumnenetværket 

En opdateret medlemsprofil på www.alumni.dtu.dk styrker dit netværk med 

andre alumner. Og du får adgang til endnu mere målrettet information om 

faglige og sociale arrangementer på DTU. 

I medlemsprofilen kan du skrive oplysninger om dig selv, din uddannelse, 

din karriere, din virksomhed, og hvilke fonde og bestyrelser du indgår i. Du 

kan også tilføje billeder og andre oplysninger om dig selv, hvis du f.eks. har 

udgivet en bog, spiller i et orkester eller lignende. 

Find din medlemsprofil på www.alumni.dtu.dk 

FagLIgT FæLLESSKaB Og NETVæRK HELE LIVET 

PLaTFORM FOR 40.000 DTU-aLUMNER 

! DTu aLuMni 

• DTU alumi er et led i DTU’s 

vision om at være et inter- 

nationalt universitet i fag- 

lig og social kontakt med 

omverdenen. 

• DTU alumi blev oprettet den 

17. september 2004. 

• Netværket er platform for in- 

geniører med en uddannelse 

fra DTU, DTH eller DIa og 

ph.d.er med en grad fra DTH 

eller DTU. 

• Formålet er at bevare og 

udvikle en livslang kontakt 

mellem DTU og universitetets 

alumner. 

netværket 

• 14.908 alumner er p.t. 

medlemmer af DTU’s 

alumnenetværk. 

• 40.000 ingeniører og ph.d.er 

har en uddannelse fra DTU, 

DTH eller DIa. 

• DTU alumni er ramme om 

faglige og sociale netværk. 

Netværkene drives af medlemmerne 

selv eller i regi af 

institutter og centre ved DTU. 

Løbende arrangementer 

• Faglige arrangementer på 

DTU's institutter. 

• 25-, 40-, 50- og 

60-års-jubilæumstræf. 

• Dimittendreceptioner for 

diplom- og civilingeniører. 

• gensynsdag hvert fjerde år. 


www.alumni.dtu.dk 


47

uDGiver Danmarks Tekniske Universitet, anker Engelunds Vej 1, 2800 Kgs. Lyngby, tlf. 45 25 25 25, www.dtu.dk > ansv. chefreDakTør Tine Kjær Hassager > 

reDakTør Louise Simonsen, tlf. 45 25 78 41, lois@adm.dtu.dk > biLLeDreDakTør Thomas Hjort Jensen, tlf. 45 25 78 07, thhj@adm.dtu.dk > abOnneMenT dynamo@dtu.dk 

Magasinet udkommer fire gange om året > DesiGn & TrYk Datagraf > issn 1604-7877 > fOrsiDe Martin Dam Kristensen

Miljøvenligt fiskeopdræt - Danmarks Tekniske Universitet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?