Energibranche.dk nr. 1/09 - Dansk Energi Brancheforening
Energibranche.dk nr. 1/09 - Dansk Energi Brancheforening
Energibranche.dk nr. 1/09 - Dansk Energi Brancheforening
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong><strong>Energi</strong>branche</strong>n.<strong>dk</strong><br />
individuel olie- og gasFyring · 8<br />
Kan konkurrere<br />
med fjernvarmen<br />
udskiFtning aF PumPer · 10<br />
Giver store<br />
energibesparelser<br />
Fagbladet For servicebranchen For olie, gas og biobrÆndsel · Nr. 1 · Marts· 20<strong>09</strong><br />
energitekniker Per bjerregaard · 12<br />
Jeg nyder at være<br />
selvstændig<br />
debra, dansk energi brancheforening
NYHED FRA BACHARACH<br />
Rigtig pris<br />
Funktionelt design<br />
FYRITE INSIGHT<br />
Enkel betjening<br />
Funktionelt Dækker design alle behov for måling af 4 linjer røggasser på skærm<br />
KALIBRERING<br />
Kalibrering og service<br />
på alle mærker røggasanalysatorer<br />
Ingen omkostninger ved afhentning & levering<br />
Professionelt personale - mange års erfaring<br />
Konkurrencedygtige priser<br />
God service - kort ventetid<br />
Akkrediteret laboratorie<br />
Fra Nord-Norge til Cypern - Fagmænd vælger Electro-Oil<br />
Tilmeld dit måleudstyr idag<br />
Kontakt vores laboratorie på 76308259
Forårspakken og Indhold<br />
energibranchen<br />
af torben b. Pedersen, formand for dansk energi branche forening<br />
side 4<br />
Regeringens og <strong>Dansk</strong> Folkepartis ”Forårspakke” er nu sendt ud til danskerne.<br />
Pakken, som først rigtigt skal pakkes ud i 2010, indeholder et sammensurium<br />
af skattelettelser, modsvarende afgiftsstramninger og reduktion af fradragsmulighederne,<br />
der kan være svære at overskue for den enkelte dansker.<br />
På afgiftssiden er der dog flere konkrete tiltag, der er rettet mod energi- og miljøområdet.<br />
De har til formål, at virksomheder og borgere skal spare på energien<br />
og reducere miljø- og klimapåvirkningen.<br />
Heriblandt er de øgede ”grønne” afgifter for energi til opvarmning og elforbrug<br />
nok det tiltag, som berører vores del af branchen mest.<br />
Men om de besluttede afgiftsstigninger på omkring 60 øre pr. liter olie eller pr.<br />
kubikmeter naturgas vil betyde, at forbrugerne nu vil kaste sig over at realisere<br />
energibesparelser i form af udskiftning af deres gamle kedel, skifte til energiruder<br />
eller forbedre isoleringen, kan man nok have sin tvivl om.<br />
For ikke så længe siden kostede olie og naturgas flere kroner mere pr. liter<br />
hhv. m<br />
side 12<br />
3 side 7<br />
side 4<br />
side 7<br />
, uden at det havde den store effekt på realisering af energibesparelser.<br />
Som vi fra DEBRA’s side tidligere har fremført, skal der nok mere tydelige<br />
side 8<br />
former for ”pisk og gulerod” til, før forbrugerne virkelig vil rykke på energisparesiden.<br />
side 10<br />
Men måske er der i realiteten en gulerod på vej.<br />
Forårspakken indeholder en renoveringspulje på 1,5 mia. kr., hvorfra der allerede<br />
her i 20<strong>09</strong> kan ydes tilskud til renoveringsprojekter, herunder til energibesparende<br />
tiltag.<br />
Regeringen vil hurtigst muligt fremsætte lovforslag herom, så de nærmere vilkår<br />
for tildeling af tilskud kan fastsættes.<br />
Vi håber fra DEBRA’s side, at frigivelsen af renoveringspuljen vil blive udmøn-<br />
side 12<br />
tet i nogle synlige, kontante og let tilgængelige tilskudsmuligheder i forbindelse<br />
med udskiftning til mere energieffektivt opvarmningsudstyr.<br />
Hvis det sker, er vi overbeviste om, at Forårspakken også kan betyde ”forår”<br />
side 16<br />
for realiserede energibesparelser, så de kan springe ud hos mange privatforbrugere<br />
til glæde for beskæftigelsen, forbrugernes energiudgifter og klimapåvirk-<br />
side 18<br />
ningen.<br />
side 16<br />
<strong><strong>Energi</strong>branche</strong>n.<strong>dk</strong><br />
Udgiver:<br />
dansk energi brancheforening<br />
Paul bergsøes vej 6,<br />
2600 glostrup<br />
telefon: 7741 1535<br />
www.energibranchen.<strong>dk</strong><br />
Annoncer:<br />
dansk energi brancheforening<br />
Ansvarshavende redaktør:<br />
helge lynggaard<br />
redaktionen afsluttet 11. marts<br />
Forsidefoto: helge lynggaard<br />
Næste nummer<br />
u<strong>dk</strong>ommer 22. juni<br />
redigering og layout:<br />
Pressebureauet Århus<br />
grønnegade 80, 8000 Århus c<br />
telefon: 86 19 37 11<br />
email: hl@pressebureauet.<strong>dk</strong><br />
Tryk<br />
centraltrykkeriet skive<br />
issn: 1902-0392<br />
side 18<br />
side 18<br />
side 20<br />
side 20<br />
side 22<br />
side 24<br />
side 20<br />
side 26<br />
Årets markkontroller i debra’s<br />
ks-ordning for olieservice<br />
læserundersøgelse<br />
individuel olie- og gasfyring<br />
kan konkurrere med<br />
fjernvarmen<br />
udskiftning af pumper giver<br />
store energibesparelser<br />
jeg nyder at være selvstændig<br />
mange muligheder for at<br />
optimere servicearbejdet<br />
Forbrugerne har svært ved<br />
at gennemskue kvaliteten af<br />
træpiller<br />
nyt energiselskab på<br />
Færøerne<br />
mineralolieindustrien udvikler<br />
bioolie til oliefyringsanlæg<br />
kedel- og brændermarkedet<br />
brændslers co2-udledning<br />
01·<strong>09</strong> | <strong><strong>Energi</strong>branche</strong>n.<strong>dk</strong> 3
Markkontrol KS-ordning<br />
af jørgen k. nielsen,<br />
danske energi<br />
brancheforening<br />
4 01·<strong>09</strong> | <strong><strong>Energi</strong>branche</strong>n.<strong>dk</strong><br />
Årets markkontroller i DEBRA’s<br />
KS-ordning for olieservice<br />
Overordnet set er der en tilfredsstillende kvalitet af de gennemførte<br />
hovedeftersyn, som er kontrolleret af inspektørerne<br />
I efteråret blev den årlige landsdækkende<br />
runde markkontroller<br />
gennemført af DEBRA’s<br />
KS-inspektører.<br />
Alle montører hos de deltagende<br />
servicefirmaer skal hvert<br />
år have kontrolleret mindst to<br />
udførte hovedeftersyn.<br />
Ved kontrolbesøgene vurderes<br />
kvaliteten af det gennemførte<br />
hovedeftersyn med fokus på<br />
oliebrænderens dele, rensning af<br />
kedelens fyrrum og røgveje samt<br />
røggasmålingerne, jf. servicemærkaten.<br />
Endvidere vurderes<br />
installationens tilstand, herunder<br />
olierør, olieslanger, komponenter,<br />
eltilslutning mv.<br />
Eventuelle særlige observationer<br />
noteres i rapporten og dokumenteres<br />
om muligt med et foto.<br />
Overordnet set god kvalitet<br />
Det samlede resultat af kontrolbesøgene<br />
viser, at der overordnet<br />
set er en tilfredsstillende kvalitet,<br />
som det ses af tabel 1.<br />
Der er dog konstateret en række<br />
specifikke forhold, som har<br />
givet anledning til bemærkninger<br />
fra inspektørerne. De mest<br />
forekommende forhold er listet i<br />
tabel 2.<br />
Som det fremgår af tabellen,<br />
topper manglende rensning af<br />
røgkasser med 11 % svarende til<br />
mere end hver 10. Manglende<br />
eller mangelfuld kedelrensning<br />
ligger lige efter med 9 % Så her<br />
er der ikke sket en positiv udvikling<br />
fra 2007-kontrollerne.<br />
Det går dog lidt bedre med<br />
rensning af røgkanaler. Manglerne<br />
er direkte afspejlet i gennemsnits-<br />
Kontrol<br />
Vurdering<br />
- gennemsnit<br />
Oliebrænder<br />
(elektroder, blæser, tæn<strong>dk</strong>abler mv.) 2,9<br />
Installation<br />
(olierør, -slanger, komponenter, el) 2,8<br />
Kedel<br />
(fyrrum, røgveje, lågepakninger) 2,7<br />
1 - uacceptabelt<br />
2 - acceptabelt<br />
Karakterskala: 3 - meget tilfredsstillende<br />
Tabel 1: Kvalitet hovedeftersyn<br />
Kontrol<br />
Omfang af mest forekommende bemærkninger<br />
%-andel af<br />
kontrolbesøg 2008<br />
%-andel af<br />
kontrolbesøg 2007<br />
Røgkasse ej renset 11 % 10 %<br />
Kedel/fyrboks<br />
tilsodet / ej renset<br />
Ikke fastspændt komponent<br />
(primært flowkontrol)<br />
9 % 10 %<br />
7 % 5 %<br />
Røgkanal ej renset 4 % 7 %<br />
Returrør ej afblændet 4 % 7 %<br />
Brænderrør/-hovedet ej<br />
renset eller defekter<br />
4 % 6 %<br />
Elektroder ej renset 1 % 7 %<br />
Tabel 2: Kontrol hovedeftersyn
Røgkasse ikke renset Flowcontrol ikke fastmonteret. Kedel ikke renset.<br />
karakteren på 2,7 for kedelkontrollen.<br />
Der er fortsat en del komponenter,<br />
der ikke er forsvarligt<br />
monteret. For flowkontroller<br />
kan det få betydning for funktionen,<br />
hvis de ikke sidder opret.<br />
Antallet af returrør, som ikke er<br />
afblændet korrekt, er faldet, og<br />
der er også færre tilfælde med<br />
manglende rensning af selve oliebrænderen.<br />
Følgende forhold er<br />
konstateret i 2-3 procent af kontrolbesøgene:<br />
• Filter burde være skiftet<br />
• Dårlig forbrænding<br />
• Ulovlige eltilslutninger<br />
Opfølgning i servicefirmaet<br />
Alle kontrolrapporter inkl. tilhørende<br />
bemærkninger og fotobilag<br />
er sendt løbende til de respektive<br />
servicefirmaer i KS-ordningen.<br />
Det giver firmaet mulighed for<br />
at følge op direkte over for de<br />
enkelte montører.<br />
Endvidere får servicefirmaet<br />
en oversigt over sine egne gennemsnitsresultater<br />
og gennemsnitstal<br />
for alle kontrolbesøg.<br />
Det enkelte servicefirma kan<br />
så dels sammenligne sig med<br />
”landsgennemsnittet”, dels vurdere<br />
om der er områder, hvor der<br />
bør følges op.<br />
Hver femte kedel har et<br />
røgtab over ti procent<br />
Opfølgning fra KS-ordningen<br />
Efter den første kontrolrunde i<br />
2007 blev der udarbejdet opdaterede<br />
instrukser for:<br />
Luftfordeler ikke renset. Returrør ikke afblændet.<br />
DEBRA’s markkontroller viser, at godt 22 procent af kedlerne<br />
har et røgtab, der er højere end lovkravet på maks. 10 procent.<br />
Kun i få tilfælde medvirker en manglende kedelrensning til<br />
det høje røgtab, så kun en ny kedel kan afhjælpe problemet.<br />
fortsætter næste side<br />
01·<strong>09</strong> | <strong><strong>Energi</strong>branche</strong>n.<strong>dk</strong> 5
Jordvarmeanlæg<br />
Interesseret i<br />
DEBrA’s KS-ordning?<br />
6 01·<strong>09</strong> | <strong><strong>Energi</strong>branche</strong>n.<strong>dk</strong><br />
• Kedelrensning, herunder fyrboks,<br />
røgkanaler/-rør og røg-<br />
kasse<br />
• Kontrol (tæring) og rensning<br />
af brænderhoved<br />
• Rensning af elektroder<br />
• Korrekt afpropning af returrør<br />
Instrukserne er efterfølgende<br />
sendt ud til servicefirmaerne.<br />
Det kan ikke med sikkerhed<br />
siges, om det er instrukserne eller<br />
den fokus, som er kommet på<br />
de nævnte forhold, der har haft<br />
effekt.<br />
Men antallet af bemærkninger<br />
vedrørende manglende rensning<br />
af brænder, elektroder samt returrør,<br />
der ikke er afblændet, er i<br />
hvert fald reduceret synligt.<br />
Der vil her i 20<strong>09</strong> blive fulgt<br />
yderligere op på de konstaterede<br />
mangler ved markkontrollerne.<br />
Vil I have check på jeres servicekvalitet, og hvor<br />
det eventuelt halter med kvaliteten?<br />
Kan I se værdien i at kunne reklamere med, at<br />
jeres oliefyrsservice er kvalitetssikret?<br />
Så kontakt <strong>Dansk</strong> <strong>Energi</strong> <strong>Brancheforening</strong><br />
på tlf. 7741 1535 eller send en mail til debra@<br />
energibranchen.<strong>dk</strong> og få nærmere oplysning om<br />
KS-ordningen.<br />
Forbrændingskvalitet<br />
Som det ses har der været ganske stor forskel på indstillingsværdierne<br />
for O 2 , ligesom der har været stor spredning på røgtemperaturerne.<br />
Inspektørerne kan dog ikke vurdere, om værdierne kan<br />
forbedres i de enkelte tilfælde, da de ikke stiller på brænderen.<br />
I 5 tilfælde har CO-værdien været over 500 ppm, også ved kontrolmålingen,<br />
hvilket har medført en bemærkning.<br />
Der har kun i enkelte tilfælde været markante afvigelser på måledata,<br />
jf. servicemærkaten, og inspektørens målinger.<br />
Måling Gennemsnit Mindst Højst<br />
O2 % 7,9 2,6 13,6<br />
Temp. °C 184 91 303<br />
CO ppm 91 0 956<br />
Sodtal 0,2 0 10<br />
Tabel 3: Forbrændingskvalitet.<br />
Kun 12 ud af 200 oliekedler<br />
har varmeautomatik<br />
På 200 af de besøgte oliekedler har inspektørerne registreret, om der<br />
er automatik på kedlen, og om automatikken er i funktion.<br />
Kun på 12 kedler var der monteret varmeautomatik, som kunne<br />
regulere fremløbstemperaturen. De resterende 188 kedler blev<br />
fremløbstemperaturen indstillet manuelt på kedeltermostaten. I få<br />
tilfælde var der en shunt, der kunne stilles manuelt.<br />
Den gennemsnitlige indstilling af fremløbstemperaturen var på ca.<br />
60 0 C. Et naturligt valg, da det jo samtidig er kedeltemperaturen,<br />
som skal være med til at sikre varmtvandstemperaturen.<br />
Generalforsamling og årsmøde i<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Energi</strong> <strong>Brancheforening</strong> 28. maj 20<strong>09</strong><br />
Årets generalforsamling i <strong>Dansk</strong> <strong>Energi</strong> <strong>Brancheforening</strong> holdes på<br />
Severin Kursuscenter i Middelfart.<br />
Efter generalforsamlingen, der starter kl. 15, vil programmet byde på et par højaktuelle indlæg<br />
af interesse for energibranchen blandt andet et indlæg om et spændende dansk energiprojekt til 150 mio. kr.<br />
Om aftenen er der middag og der vil være mulighed for overnatning.<br />
Nærmere invitation til årsmøde arrangementet udsendes i løbet af april.<br />
DEBRA
Læserundersøgelse – vind vin<br />
Tag en kopi af dette skema, fax det via 7741 1536 til<br />
<strong>Dansk</strong> <strong>Energi</strong> <strong>Brancheforening</strong> - og vind 3 flasker god rødvin<br />
Vi er meget interesseret i at høre din mening om DEBRA’s energiblad ”<strong><strong>Energi</strong>branche</strong>n.<strong>dk</strong>.<br />
Derfor beder vi om 5 minutter af din tid til at svare på nedenstående spørgsmål om bladet.<br />
Hvor ofte læser du bladet om året:<br />
Med venlig hilsen<br />
Redaktionen<br />
Alle 4 numre 2 eller flere numre En gang imellem<br />
Hvor lang tid bruger du normalt på at læse bladet<br />
0-5 minutter 5-15 minutter Mere end 15 minutter<br />
Hvad har du læst i dette nummer:<br />
Leder side 3 Kvaliteten af træpiller, side 18-19<br />
Årets markkontroller i KS-ordningen, side 4-6 Nyt energiselskab på Færøerne, side 20-21<br />
Olie og gasfyring kan konkurrrere med fjernvarmen, side 8-9 Udvikling af bioolie til oliefyr, side 22-23<br />
Udskiftning af pumper giver store besparelser, side 10 Markedsudviklingen for brændere, side 24<br />
Interview med energitekniker Per Bjerregaard, side 12-14 Kurser, side 25<br />
Optimering af servicearbejdet, side 16-17 Forskellige brændslers CO2-udledning, side 26<br />
Synes du, bladet generelt har relevant stof/artikler for dig?<br />
Kun lidt er relevant En del er relevant Meget er relevant<br />
Søger du efter oplysninger i tidligere numre?<br />
Aldrig En gang imellem Ofte<br />
Er der emner, som du savner og synes bladet skal tage op:<br />
Skriv navn og adresse, hvis du vil prøve at vinde rødvin:<br />
Navn:<br />
Adresse.<br />
Post<strong>nr</strong>. og by:<br />
Fax dine svar til 7741 1535 senest den 8. april 20<strong>09</strong>. Vi udlodder tre flasker god rødvin for hver 50, der har indsendt svar.<br />
01·<strong>09</strong> | <strong><strong>Energi</strong>branche</strong>n.<strong>dk</strong> 7
Synspunkt<br />
af Per langkilde<br />
næstformand i<br />
dansk energi<br />
brancheforening<br />
8 01·<strong>09</strong> | <strong><strong>Energi</strong>branche</strong>n.<strong>dk</strong><br />
Individuel olie- og<br />
gasfyring kan konkurrere<br />
med fjernvarmen<br />
Kun 55-75 procent af varmeproduktionen fra fjernvarmeværker når ud<br />
til forbrugerne<br />
Der tales for tiden meget herhjemme om global<br />
opvarmning og CO2-reduktion – senest har vores<br />
klimaminister været ude at tale for at omlægge<br />
naturgasfyr og oliefyr til fjernvarme.<br />
I forlængelse heraf citeres i Berlingske Tidende<br />
1. februar endvidere direktøren i <strong>Dansk</strong> Fjernvarme,<br />
Jørgen Jørgensen, for at fjernvarme fra værker, der<br />
producerer både strøm og varme, giver en energiudnyttelse,<br />
der er rundt regnet dobbelt så høj som i<br />
individuelle naturgasfyr.<br />
Det må være et udtryk for manglende forståelse af<br />
de faktiske forhold – eller er der nu så koldt, at vi<br />
skal bidrage til den globale opvarmning?<br />
Ledningstab fra fjernvarmeværker<br />
Virkeligheden er jo den, at fjernvarmeværkerne<br />
har et ledningstab på måske op til 20 procent eller<br />
mere.<br />
Det giver, i hvert fald nogle steder, dejligt lune<br />
fortove og hjælper til et varmere klima i en kold tid.<br />
Fjernvarmeværkerne har et ledningstab<br />
på måske op til 20 procent eller<br />
mere. Foto: Jørgen Schytte.
Det kunne være interessant, hvis der kom lidt mere fokus på, hvor meget<br />
energi fjernvarmeværkerne bruger i forhold til, hvad der bliver afleveret<br />
hos forbrugerne. Foto: Jørgen Schytte.<br />
Et moderne olie- eller gasfyr nyttiggør 98-99 procent af energien<br />
til rumopvarmning. Ifølge <strong>Dansk</strong> Fjernvarmes direktør<br />
skulle et kraftvarmeværk således have en energiudnyttelse på<br />
200 procent.<br />
Det står i skarp kontrast til virkelighedens verden. Et kraftvarme-/fjernvarmeværk<br />
har normalt en energieffektivitet på<br />
op til 95 procent minus ledningstabet på 20-40 procent. Det<br />
betyder, at netto 55 – 75 procent bliver nyttiggjort til opvarmning.<br />
Fjernvarme kan ikke konkurrere<br />
Fjernvarme er en god ide ved kraftvarmeværker, hvor spild-<br />
Lad os rykke ud, hvis du kører træt<br />
Er du træt af at være på tæerne døgnet rundt for at klare fyrstop? Er der blevet lidt<br />
langt imellem de oliefyr, du udfører service på? Kniber det med at finde vågne timer<br />
til at sætte dig ind i alle de nye regler og krav?<br />
Ring til Statoil og hør hvordan du kan få en nemmere hverdag og en<br />
uforstyrret nattesøvn.<br />
Statoil <strong>Energi</strong>Service<br />
Torben B. Pedersen<br />
Tlf. 39 15 58 16<br />
www.statoil.<strong>dk</strong><br />
varmen fra elproduktionen kan udnyttes, da vi under alle<br />
omstændigheder skal have produceret elektricitet. Men fossilt<br />
baseret fjernvarme kan ikke konkurrere med moderne,<br />
individuel olie- eller gasfyring hverken miljø- eller energimæssigt.<br />
Fjernvarme baseret på biobrændsel kan ud fra et CO2-<br />
mæssigt synspunkt være fornuftig.<br />
I alle andre sammenhænge må fjernvarme siges at være en<br />
energi- og miljømæssigt knapt så heldig løsning, der bidrager<br />
til øget CO2-udledning og unødvendig udendørs opvarmning.<br />
<strong>Energi</strong>forbrug hos fjernvarmeværker<br />
Det kunne være interessant, hvis der kom lidt mere fokus på,<br />
hvor meget energi fjernvarmeværkerne bruger i forhold til,<br />
hvad der bliver afleveret hos forbrugerne. Var denne information<br />
mere offentligt kendt, ville der måske ikke være så<br />
mange fjernvarmeværker tilbage.<br />
Stavnsbundet<br />
Som bekendt kan vi jævnligt læse om fjernvarmeforbrugere<br />
tilknyttet et lokalt fjernvarmeværk – de såkaldte barmarks<br />
projekter – som nærmest er stavnsbundet til deres hus og<br />
nærområde med årlig varmeudgift til bolig på 30 – 40.000 kr.<br />
Disse mennesker vil gerne bytte til en effektiv opvarmningsform<br />
– det være sig olie, gas eller varmepumpe, og de vil alle<br />
kunne mere end halvere deres varmeudgift.<br />
Udskift gamle kedler<br />
Der findes muligheder for at nedbringe vores CO2-udslip<br />
som både vil være godt for miljøet, samfundsøkonomien og<br />
den enkelte forbruger.<br />
Vi kunne starte med at udskifte de 200.000 gamle oliekedler<br />
og 100.000 gaskedler med en ny oliekedel, gaskedel eller<br />
varmepumpe og her reducere CO2-udslippet med mere end<br />
25 procent. Vi kunne også lukke de mindre fjernvarmeværker<br />
og i stedet installere en oliekedel, gaskedel eller varmepumpe<br />
hos kunderne og her reducere CO2-udslippet med 25-50<br />
procent. Men der er nok ikke nogen miljørigtige løsninger,<br />
der inkluderer fossilt baseret fjernvarme.<br />
01·<strong>09</strong> | <strong><strong>Energi</strong>branche</strong>n.<strong>dk</strong> 9
Pumper og energibesparelser<br />
af erik clément,<br />
teknisk chef,<br />
robert bosch a/s<br />
Et eksempel<br />
på en<br />
cirkulationspumpe<br />
med<br />
et energiforbrug<br />
på<br />
kun 5 W.<br />
10 01·<strong>09</strong> | <strong><strong>Energi</strong>branche</strong>n.<strong>dk</strong><br />
Udskiftning af pumper giver<br />
store energibesparelser<br />
De seneste år er det lykkedes for pumpebranchen at producere en<br />
række pumpetyper, der både sparer på energien og miljøbelastningen<br />
Omkring 20 procent af Danmarks<br />
elforbrug går til at drive pumper.<br />
Det giver et enormt potentiale<br />
for besparelser både økonomisk<br />
og ud fra et miljøhensyn. Begge<br />
hensyn står højt på dagsordenen<br />
i danske virksomheder, boligforeninger<br />
og hos privatforbrugere.<br />
For næsten alle installationer,<br />
der arbejder med flydende<br />
medier, er pumpen et særdeles<br />
vigtigt omdrejningspunkt, uanset<br />
om man taler om vandforsyning,<br />
industri-, spildevands- eller<br />
opvarmningsanlæg.<br />
Flere beregninger viser en<br />
besparelsesmulighed på 40-50<br />
procent, hvilket giver en kort<br />
tilbagebetalingstid og en tilsvarende<br />
reduktion af CO2-<br />
udledningen, det vil sige en<br />
faktisk vind-vind situation.<br />
Livscyklusomkostningerne for et<br />
typisk system med en ureguleret<br />
pumpe viser, at 5 procent af<br />
udgifterne går til in<strong>dk</strong>øb, 10 procent<br />
til service og vedligeholdelse<br />
og 85 procent går til energiforbruget.<br />
Derfor er det naturligt<br />
at rette fokus mod energiforbruget.<br />
Undersøgelser viser,<br />
at 70-80 procent af<br />
de eksisterende<br />
ældre pumper<br />
med fordel<br />
kan udskiftes<br />
til nye typer<br />
pumper og<br />
derved forbedre<br />
pumpesystemernes<br />
virkningsgrad væsentligt.<br />
Pumpetype Trin 1 Trin 2 Trin 3<br />
ALPHA2 25-40 / W 5 12 22<br />
Årsforbrug kWh 44 105 193<br />
UPS 25-40 / W 30 45 60<br />
Årsforbrug kWh 262 394 525<br />
Besparelse årligt i kWh 218 289 332<br />
Kedelfabrikanterne til både industri<br />
og boligmarkedet er med i<br />
udviklingen, når det gælder energibesparelser.<br />
De kondenserende gaskedler<br />
til villamarkedet har i flere år<br />
været den eneste mulighed for at<br />
kunne overholde nyttevirkningskravet.<br />
I gaskedlerne anvendes<br />
der nu også hastighedsregulerede<br />
cirkulationspumper i stedet for<br />
to-tre trins pumper.<br />
regulerende pumper<br />
Den store besparelse ved at<br />
anvende de regulerende pumper<br />
er deres tilpasningsevne til behovet<br />
for flow. Ved ikke-regulerende<br />
pumper forbliver energiforbruget<br />
til pumpen det samme, uanset<br />
behovet for flow i anlægget. Ved<br />
en reguleret pumpe ændres ikke<br />
alene flowet gennem pumpen,<br />
men også den tilførte energi.<br />
Flere pumpetyper kan stoppe<br />
omdrejningerne, hvis modtrykket<br />
bliver for stort. Det gælder især,<br />
hvis alle flowmuligheder er udelukket<br />
for eksempel ved lukkede<br />
ventiler.<br />
Ovenstående tabel viser elforbruget<br />
for en ældre Grundfos 3-trins<br />
UPS 25-40 cirkulationspumpe<br />
sammenlignet med elforbruget for<br />
en moderne ALPHA2 25-40 trykreguleret<br />
pumpe. Beregningen er<br />
baseret på 8.760 timers drift, svarende<br />
til 1 års forbrug.<br />
I tabellen står energiforbruget<br />
for den trykstyrede pumpe<br />
ALPHA2 opdelt i trin 1-2-3.<br />
Normalt er pumpen indstillet og<br />
arbejder modulerende i forhold<br />
til det modtryk, som pumpen<br />
registrerer. Det årlige energiforbrug<br />
med denne modulerende<br />
drift kan sættes til ca. 94 kWh.<br />
De opnåede besparelser i skemaet<br />
skal ses generelt.<br />
Mange gaskedler, der er udstyret<br />
med en 3-trins pumpe, har<br />
i kedlen en indbygget styringsautomatik<br />
eller er blevet monteret<br />
med ekstern styring, der stopper<br />
pumpen, når kedlen ikke producerer<br />
energi. Ligeledes justerer<br />
mange installatører også disse<br />
pumper i lavest mulige position,<br />
hvilket giver lavest muligt energiforbrug.
Varmeglæde<br />
Nogle måder at samarbejde på giver<br />
bare meget mindre bøvl end andre.<br />
Så lad os slå det fast med det samme:<br />
GASTECH-ENERGI gør din hverdag meget<br />
nemmere. Vi sælger kun kvalitetsproduk terne<br />
Geminox naturgaskedler og CTC varme pumper.<br />
Vi leverer lyn hurtigt, og vi kan endda tilbyde<br />
både serviceaftaler og tryg heds aftaler på samtlige<br />
produkter til dine kunder. For dig betyder<br />
det langt mindre bøvl, tilfredse kunder og en<br />
meget sjovere hverdag.<br />
Mindre bøvl gi’r<br />
Ellevilde<br />
Kunder<br />
Kontakt GASTECH-ENERGI<br />
på tlf.: 87 425 959 eller<br />
mail salg@gastech.<strong>dk</strong><br />
www.gastech.<strong>dk</strong><br />
01·<strong>09</strong> | <strong><strong>Energi</strong>branche</strong>n.<strong>dk</strong> 11
12 01·<strong>09</strong> | <strong><strong>Energi</strong>branche</strong>n.<strong>dk</strong><br />
Jeg nyder at<br />
være selvstændig<br />
Per Bjerregaard deler vagterne med to kolleger, så han kun har vagt hver tredje uge. Fotos: Helge Lynggaard.<br />
af helge lynggaard<br />
redaktør<br />
energibranchen.<strong>dk</strong><br />
Om ti år er der sikkert<br />
ikke basis for min<br />
slags, for til den tid<br />
vil energiteknikere<br />
være ansatte medarbejdere,<br />
som er samlet<br />
i centre, mener<br />
energitekniker Per<br />
Bjerregaard, Odder<br />
- I dag kunne jeg ikke tænke mig<br />
at være ansat. Jeg har været selvstændig<br />
i for mange år til, at jeg<br />
vil kunne indordne mig under<br />
andre, siger energitekniker Per<br />
Bjerregaard, mens vi sidder ved<br />
kaffen hjemme i privaten i Odder.<br />
Han har været selvstændig siden<br />
1995. Fra starten af havde han<br />
kunderunderlaget i orden. Han<br />
fik en samarbejdsaftale med<br />
Hydro Texaco, og samarbejdet er<br />
fortsat efter at <strong>Energi</strong>service A/S<br />
har overtaget oliefyrsservice.<br />
Omkring 80 procent af omsætnin-<br />
Blå bog<br />
gen kommer fra kunder gennem<br />
<strong>Energi</strong>service, mens resten stammer<br />
fra egne kunder.<br />
- Jeg er glad for samarbejdsaftalen,<br />
for den sikrer et stort<br />
kundeunderlag og dermed en vis<br />
sikkerhed for omsætningen. Og<br />
samtidig har jeg min selvstændig-<br />
Per Bjerregaard, 51 år, er selvstændig energitekniker og koncentrerer sig<br />
udelukkende om oliefyr. Han har siden starten som selvstændig haft en samarbejdsaftale<br />
med <strong>Energi</strong>service A/S.<br />
Han er uddannet vvs-tekniker i 1978 og var ansat hos forskellige smede- og<br />
vvs-virksomheder indtil byggekrisen i 1980’erne. Per Bjerregaard arbejdede i<br />
nogle år uden for branchen men tog så certifikat som oliefyrsmontør og efter<br />
nogle års ansættelse hos lokale firmaer inden for oliefyrsservice, blev han<br />
selvstændig i 1995.
hed. Jeg får hver måned en liste<br />
over kunder, der skal have udført<br />
service, og så er det op til mig<br />
selv at planlægge besøgene. Det<br />
betyder, at hvis jeg skulle have<br />
lyst til at tage på jagt en dag, så<br />
kan jeg gøre det, og den frihed<br />
sætter jeg stor pris på.<br />
Deler vagter med to kolleger<br />
Per Bjerregaard har to selvstændige<br />
kolleger, han deler vagter med.<br />
- Ellers havde vi aldrig en friaften,<br />
hvis vi ikke havde denne<br />
mulighed. Jeg har vagt hver tredje<br />
uge i perioden fra 1. oktober til 1.<br />
maj. De har også samarbejdsaftale<br />
med <strong>Energi</strong>service, og vi har tidligere<br />
kørt til klokken 22 alle dage,<br />
men nu er der kun oliefyrsservice<br />
indtil kl. 20. Uden for det tidsrum<br />
har vi også aftale om at køre<br />
ud med olie, hvis en kunde, som<br />
har aftale med YX <strong>Energi</strong>, løber<br />
tør for olie.<br />
Der er slet ikke det at lave på<br />
en vagt i dag, som der var for 20<br />
år siden. Dengang kunne man<br />
godt regne med at skulle af sted<br />
hver aften, og jeg var stort set<br />
aldrig hjemme, når jeg havde<br />
vagt. Men nu bliver jeg typisk<br />
kaldt ud to gange i løbet af en<br />
uge. Oliefyrene er blevet væsentlig<br />
bedre og mere stabile i drift,<br />
siger Per Bjerregaard.<br />
Det sker, at han bli-<br />
ver kaldt ud midt om<br />
natten til kunder, hvor<br />
det er helt afgørende<br />
for deres produktion,<br />
at oliefyret kører. Det<br />
Oliefyrene er blevet mere stabile i drift, så der er ikke så meget at lave<br />
på en vagt som for 20 år siden, siger Per Bjerregaard.<br />
Egne kunder og samarbejdsaftale<br />
Per Bjerregaard har omkring 700 kunder gennem en samarbejdsaftale med <strong>Energi</strong>service. Hertil<br />
kommer egne kunder, som han dels har fået gennem lokale smedeforretninger, der har opgivet<br />
servicedelen og dels ved at kunder direkte har kontaktet ham.<br />
Kunderne er koncentreret i Odder og nærmeste opland og omfatter både parcelhuse, virksomheder<br />
og landbrug.<br />
Kunderne gennem <strong>Energi</strong>service står for omkring 80 procent af omsætningen.<br />
Per Bjerregaards parcelhus i Odder får som de fleste andre i byen leveret fjernvarme fra Studstrupværket.<br />
- Jeg får ingen nye kunder i Odder, men ude i småbyerne er der stadig mange, der har oliefyr, selv<br />
om nogle har fået pillefyr eller jordvarme. Men jeg holder mig til oliefyrene, og jeg synes egentlig,<br />
det er lykkedes meget godt at fastholde mine kunder, siger Per Bjerregaard.<br />
gælder for eksempel et stort bageri<br />
i området, som blandt andet<br />
leverer morgenbrød til DSB. Her<br />
er det nødvendigt, at ovnene fungerer<br />
om natten.<br />
Ffortsætter næste side<br />
I n t e l l i g e n t G a s T e c h n o l o g y<br />
Kurser og<br />
temadage 20<strong>09</strong><br />
DGC tilbyder en bred vifte af kurser og temadage,<br />
som omhandler gasanvendelse,<br />
gasinstallation, sikkerhed, forbrændings-<br />
og miljømæssige forhold.<br />
Eksempler på kurser:<br />
• Nye regler på F-gas området<br />
• Gassens egenskaber og forbrænding<br />
• Indregulering af små gaskedler<br />
• Kvalitetsstyring i elvirksomheder<br />
Du kan se programmet og tilmelde dig kurserne<br />
på www.dgc.<strong>dk</strong>. For yderligere information kontakt<br />
Bjarne Spiegelhauer, 4072 6232, bsp@dgc.<strong>dk</strong> eller<br />
Jette D. Gudmandsen, 2146 6256, jdg@dgc.<strong>dk</strong>.<br />
Kurserne bliver afholdt i hele landet.<br />
<strong>Dansk</strong> Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B,<br />
2970 Hørsholm, tlf. 20169600, www.dgc.<strong>dk</strong><br />
01·<strong>09</strong> | <strong><strong>Energi</strong>branche</strong>n.<strong>dk</strong> 13
14 01·<strong>09</strong> | <strong><strong>Energi</strong>branche</strong>n.<strong>dk</strong><br />
Lis Bjerregaard står for virksomhedens administration foruden hun passer fuldtidsjob ved siden af.<br />
For snart to år siden havde Per<br />
Bjerregaard et sygefravær, der<br />
strakte sig over et halvt år.<br />
- Det var dejligt og betryggende,<br />
at jeg havde nogle gode<br />
kolleger, der kunne træde til og<br />
servicere mine kunder, siger Per<br />
Bjerregaard.<br />
For få nye i branchen<br />
Begge de kolleger, som Per<br />
Bjerregaard deler vagter med, har<br />
rundet de 60 år.<br />
- Jeg er selv 51 år, så jeg tror<br />
da, at der er nok arbejde til mig<br />
i fremtiden, for vi er en branche,<br />
der er presset hvad angår alderssammensætningen.<br />
Der er ikke<br />
kommet nok nye ind i branchen.<br />
Efterhånden som vi stopper på<br />
grund af alder, bliver vi ikke<br />
erstattet af andre selvstændige<br />
teknikere. Jeg tror, at fremtidens<br />
energiteknikere vil være ansatte<br />
medarbejdere, der vil blive samlet<br />
i større centre, hvorfra de<br />
kører ud. siger Per Bjerregaard,<br />
der selv regner med at fortsætte<br />
på arbejdsmarkedet omkring ti år<br />
endnu.<br />
Han kan dog glæde sig over,<br />
at hans ene søn, der er smed og<br />
arbejder med tankinstallationer<br />
hos <strong>Energi</strong>service, har besluttet<br />
sig for at gå i gang med uddannel-<br />
sen til oliefyrstekniker i foråret.<br />
Et spørgsmål om tillid<br />
Gennem <strong>Energi</strong>service kommer<br />
vi på kurser om nye produkter og<br />
salgskurser.<br />
- Det har været gode kurser,<br />
selv om jeg aldrig har haft problemer<br />
med at sælge noget. Det<br />
er et spørgsmål om tillid mellem<br />
kunden og mig. Hvis jeg siger til<br />
kunden, at oliebrænderen trænger<br />
til at blive skiftet, så forventer<br />
kunden også, at det er rigtigt, for<br />
jeg bliver opfatter som fagmanden,<br />
man kan have tillid til, siger<br />
Per Bjerregaard.<br />
En udskiftning af olietank<br />
overlader han til <strong>Energi</strong>service,<br />
som har egen smedeafdeling.<br />
- Det er lidt af et knokkelarbejde<br />
at skifte olietank, når man er<br />
alene. Ved at lade <strong>Energi</strong>service<br />
stå for arbejde er der også lidt<br />
større bredde i det, jeg kan gå ud<br />
og tilbyde kunderne, siger Per<br />
Bjerregaard.<br />
Følger med i nye love og regler<br />
- Vi skal jo hele tiden følge med i<br />
nye love og regler, der har betydning<br />
for vores arbejde. Men der<br />
har vi som samarbejdspartner<br />
med <strong>Energi</strong>service stor hjælp af<br />
teknisk konsulent Kurt Hansen,<br />
som formidler det videre til os,<br />
som vi har brug for. Jeg er dermed<br />
fri for selv at skulle finde<br />
frem til de nye love og regler. Og<br />
er der noget, som jeg er i tvivl<br />
om, kan jeg altid ringe til ham.<br />
Skal kun fakturere egne kunder<br />
Per Bjerregaards kone Lis har til<br />
daglig fuldtidsjob i en bank, men<br />
hun klarer også administrationen<br />
derhjemme.<br />
- En af fordelene ved samarbejdsaftalen<br />
med <strong>Energi</strong>service<br />
er, at vi ikke står for fakturering<br />
til kunderne, for det klarer<br />
<strong>Energi</strong>service. Vi skal derfor<br />
heller ikke have arbejdet med at<br />
hive pengene hjem. Vi skal kun<br />
fakturere egne kunder, og det er<br />
trods alt et mindretal, siger Per<br />
Bjerregaard, der ikke har behov<br />
for hverken værksted eller større<br />
lager. Han har sin servicebil.<br />
- Det er min egen bil, som skal<br />
være hvid for at reklamerne for<br />
<strong>Energi</strong>service kan ses, fortæller<br />
han.<br />
Når Per Bjerregaard er ude at<br />
køre, er han aldrig alene. Udover<br />
computer og printer er bilen<br />
også udstyret med en hundekurv<br />
i førerhuset, for han har altid<br />
sin lille vakse jagthund med på<br />
arbejde.
Varme og velvære i nyt flot design<br />
EuroPur fra Bosch<br />
Ny kondenserende gaskedel fra Bosch<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
Tlf. 44 89 84 70 - www.bosch-termoteknik.<strong>dk</strong>
Service optimering<br />
af michael<br />
Westergaard,<br />
gastech<br />
16 01·<strong>09</strong> | <strong><strong>Energi</strong>branche</strong>n.<strong>dk</strong><br />
En optimering af serviceforretningen kan i første omgang være at se på visitering af servicearbejdet.<br />
Mange muligheder for<br />
at optimere servicearbejdet<br />
En af mulighederne<br />
for at optimere sin<br />
serviceforretning er<br />
gennem analyse af<br />
hvilke fejltrin, der<br />
bliver begået i forbindelse<br />
med arbejdets<br />
udførelse<br />
Der er mange muligheder for at<br />
optimere forretningsgangen i servicearbejdet.<br />
Men kunsten er at få<br />
øje på mulighederne.<br />
Et første skridt kan være at se<br />
på visitering af servicearbejdet.<br />
Med en serviceaftale får kunden<br />
udført serviceeftersyn i intervaller,<br />
der passer til den pågældende<br />
kedel.<br />
Derudover har kunden ofte<br />
tegnet en aftale, der giver ret til<br />
hjælp ved driftsproblemer i relation<br />
til kedlen. Det betyder ikke<br />
nødvendigvis, at kunden skal<br />
have et besøg i alle tilfælde.<br />
Det er nok ikke helt forkert,<br />
hvis man inddeler stop og u<strong>dk</strong>ald<br />
i tre årsagskategorier:<br />
1: brugerproblem, 2: anlægsproblem<br />
og 3: kedelproblem. Det<br />
er nok heller ikke helt forkert<br />
at påstå, at de tre kategorier er<br />
nogenlunde lige store.<br />
Kedelproblemerne kan kun<br />
servicefirmaet løse, og i de tilfælde<br />
kræver det naturligvis et<br />
besøg.<br />
Kan ofte klares over telefonen<br />
Men ofte ser man, at årsagen til<br />
problemerne i virkeligheden ligger<br />
i de to andre kategorier. For<br />
eksempel er fejlindstilling af varmestyringen<br />
eller lignende hyppigt<br />
forekommende.<br />
Den type problemer kan oftest<br />
klares over telefonen af en tekni-
ker og skal derfor ikke udløse et<br />
besøg.<br />
Uddannelse af<br />
serviceteknikeren<br />
At det lønner sig at udføre opgaverne<br />
korrekt første gang siger<br />
sig selv. At gøre det er imidlertid<br />
ikke noget, der kommer af sig<br />
selv. Derfor er uddannelse et af<br />
nøgleordene i forbindelse med en<br />
effektiv serviceforretning og skal<br />
derfor prioriteres højt.<br />
Dokumentation af<br />
servicearbejdet<br />
En af mulighederne for at optimere<br />
sin serviceforretning er<br />
gennem analyse af, hvilke fejltrin,<br />
der bliver begået i forbindelse<br />
med arbejdets udførelse. En<br />
anden er at afdække, hvilke fejl<br />
på kedlerne, der hyppigt udløser<br />
<strong>Dansk</strong> Gas Forening<br />
Gastekniske Dage<br />
20<strong>09</strong><br />
Hvad er der på programmet?<br />
Programmet byder på indlæg med temaerne:<br />
•<br />
•<br />
•<br />
•<br />
•<br />
•<br />
•<br />
•<br />
•<br />
Fremtidens brændsler<br />
Myndighedsområdet<br />
Kraftvarmeanlæg<br />
Vvs-området<br />
Fremtidens energiforsyning<br />
Gasdistribution<br />
Bygas<br />
Gasmåling<br />
Gasinstallationer<br />
besøg mellem de planlagte eftersyn.<br />
For at kunne gøre det, er det<br />
nødvendigt at servicearbejdet er<br />
veldokumenteret.<br />
En af vejene til det er anvendelse<br />
af elektronisk registrering af<br />
røggasmålinger, funktionskontrol<br />
og reservedelsforbrug.<br />
Sådanne analyser kan give<br />
svar på, hvor der er uddannelsesbehov,<br />
behov for oplysning eller<br />
behov for særlige forholdsregler i<br />
givne situationer m.v.<br />
Proces der aldrig stopper<br />
Optimering af serviceforretningen<br />
er en proces, der aldrig stopper.<br />
Men det gælder om at få øje på<br />
mulighederne og på ændringer,<br />
der kræver udvikling i form af<br />
uddannelse eller nye tiltag.<br />
Der er tre sideløbende sessioner med mulighed for<br />
at veksle mellem de forskellige sale/temaer.<br />
18. - 19. maj 20<strong>09</strong><br />
Munkebjerg Hotel, Vejle<br />
Dagene byder på masser af tekniske indlæg og store<br />
muligheder for at networke på tværs af faggrænser.<br />
På www.gasteknik.<strong>dk</strong> finder du program, praktisk<br />
information samt mulighed for at tilmelde dig.<br />
Uddannelse er et af nøgleordene i forbindelse med en effektiv<br />
serviceforretning og skal derfor prioriteres højt.<br />
Deltag i de Gastekniske Dage 20<strong>09</strong>,<br />
hvis du vil vide, hvad der rører sig<br />
på det tekniske område inden for<br />
gassektoren.<br />
Yderligere oplysninger hos Jette Due Gudmandsen,<br />
<strong>Dansk</strong> Gas Forening, jdg@dgc.<strong>dk</strong>, tlf. 2146 6256.<br />
01·<strong>09</strong> | <strong><strong>Energi</strong>branche</strong>n.<strong>dk</strong> 17
Træpillers kvalitet<br />
af Peter daubjerg,<br />
sektionsleder for<br />
biomassesektionen på<br />
teknologisk institut<br />
af lars nikolaisen,<br />
projektleder,<br />
teknologisk institut<br />
18 01·<strong>09</strong> | <strong><strong>Energi</strong>branche</strong>n.<strong>dk</strong><br />
Forbrugerne har svært ved<br />
at gennemskue kvaliteten<br />
En ny fælles europæisk standard kan vejlede private forbrugere om<br />
kvalitet af træpiller og er dermed relevant uanset pillekvaliteten<br />
Forbruget af træpiller er i voldsom<br />
vækst. Samtidig er produktionen<br />
af piller i Danmark for<br />
nedadgående. Det resulterer i en<br />
øget import af træpiller fra de<br />
baltiske lande, Polen, Tyskland<br />
og Sverige.<br />
I dag dækker importerede piller<br />
85 procent af det samlede<br />
forbrug. Selv om mange af pillerne<br />
ender i kraftværker og kraftvarmeværker,<br />
er der en betydelig<br />
del af de importerede piller, som<br />
går til private forbrugere, der kan<br />
have vanskeligt ved at gennemskue<br />
kvaliteten af deres brændsel.<br />
Kvalitet og pris<br />
Generelt må man som privat<br />
bruger af træpiller have en forventning<br />
om, at pris og kvalitet<br />
hænger sammen.<br />
Den enkelte forbruger kan således<br />
vælge at betale en højere pris<br />
for sine piller mod til gengæld at<br />
have en relativ problemfri varmeforsyning.<br />
Alternativet er at gå<br />
på kompromis med kvaliteten af<br />
brændslet mod at betale en lavere<br />
pris.<br />
En træpille af dårlig kvalitet<br />
medfører ekstra arbejde med drift<br />
og vedligeholdelse af træpilleanlægget,<br />
men hvis kedlen kan<br />
afbrænde en dårlig træpille vil<br />
man have større valgfrihed ved<br />
in<strong>dk</strong>øbet.<br />
Ved dårlig kvalitet forstås normalt<br />
forhøjet askeindhold med<br />
tilhørende slaggedannelse men<br />
kan også skyldes dårlig mekanisk<br />
holdbarhed – det vil sige højt<br />
indhold af smuld. Uanset om<br />
man foretrækker piller af høj eller<br />
lav kvalitet, er der nogle parametre,<br />
som afgør kvaliteten, og som<br />
dermed også burde have indflydelse<br />
på prisen af pillerne.<br />
Standarder for træpiller<br />
Kvaliteten af træpiller bestemmes<br />
af en række parametre som<br />
er specificeret i en ny fælles<br />
europæisk standard som benævnes<br />
prEN 14961-1:2008.5 ”Solid<br />
Hvad er en god træpille?<br />
Hvad der er en god træpille<br />
afhænger fuldstændig af kundens<br />
ønsker og behov. Men der<br />
bør være en klar sammenhæng<br />
mellem kvalitet og pris. Med<br />
standarden i hånden kan man<br />
vurdere, om det faktisk er tilfældet,<br />
eller om man skal se sig om<br />
efter andre piller.<br />
Standarden i sin nuværende<br />
form beskriver en træpille af<br />
god kvalitet (A) hhv. mindre<br />
god kvalitet (B) med følgende<br />
niveauer af nøgleparametre:<br />
Piller som overholder de<br />
nævnte krav er egnet til fyring<br />
i mindre private pillefyr. Som<br />
biofuels — Fuel specifications<br />
and classes — Part 1: General<br />
requirements”. Det lille ’pr’ i titlen<br />
antyder at standarden ikke er<br />
helt færdig, den endelige version<br />
forventes klar i løbet af 20<strong>09</strong>.<br />
Standarden er første del af et<br />
sæt af standarder, som beskriver<br />
alle typer af fast biobrændsel ud<br />
fra nogle overordnede betragtninger.<br />
De efterfølgende dele består<br />
af mere produktspecifikke dele,<br />
det fremgår, er det indholdet af<br />
aske og askesmeltepunktet, der<br />
adskiller de 2 kvaliteter. Helt<br />
ren vedmasse indeholder 0,2-0,3<br />
procent aske.<br />
Man må som forbruger forvente<br />
mere arbejde ved fyring<br />
med B pillerne end med A pillerne.<br />
Omvendt må man som kunde<br />
også forvente, at B pillerne er<br />
billigere. Samtidig kan man<br />
ikke regne med, at en B pille<br />
kan afbrændes i små billige pillebrændere,<br />
såfremt der er tendens<br />
til slaggedannelse.<br />
A piller B piller<br />
Parameter<br />
God kvalitet Mindre god kvalitet<br />
Vand ≤ 10 % ≤ 10 %<br />
Askeprocent ≤ 0,5 % ≤ 1,5 %<br />
Askesmeltepunkt ≥ 1300˚C ≥ 1200˚C<br />
Mekanisk holdbarhed ≥ 97,5 % ≥ 97,5 %<br />
Svovl ≤ 0,05 % ≤ 0,05 %
Slaggeanalysatoren hos Teknologisk<br />
Institut. Ved afbrænding af 2-4 kg<br />
piller i analysatoren kan pillens slaggedannende<br />
egenskaber fastlægges<br />
ved hjælp af efterfølgende sigtning og<br />
opmåling af slaggens størrelse.<br />
som er rettet mod træpiller, træbriketter,<br />
flis, brænde og piller af<br />
andet materiale end træ, eksempelvis<br />
halm.<br />
Formålet med produktstandarderne<br />
er at vejlede private forbrugere<br />
om kvalitet af træpiller og er<br />
dermed relevante uanset, hvilken<br />
pillekvalitet man ønsker.<br />
Nøgleparametre for<br />
træpillekvalitet<br />
Standarden opdeler kvalitetsparametrene<br />
i normative, som skal<br />
opgives, og informative, som kan<br />
opgives.<br />
Nøgleparametrene for træpiller<br />
er mekanisk holdbarhed, askeindhold<br />
og askens tendens til at<br />
danne slagger under forbrændingen.<br />
En høj mekanisk holdbarhed<br />
sikrer, at pillerne ikke falder fra<br />
hinanden under transport og dermed<br />
danner en masse smuld og<br />
fine partikler, som kan påvirke<br />
kvaliteten af forbrændingen og<br />
anlæggets virkningsgrad.<br />
Askeindholdet har indflydelse<br />
på brændværdien. Et højt<br />
askeindhold medfører en relativ<br />
lavere brændværdi, og desuden<br />
kan et højt askeindhold give<br />
problemer, hvis ikke anlægget er<br />
konstrueret til at bortskaffe asken.<br />
Det største problem med asken<br />
er dog typisk forbundet med<br />
askens sammensætning. Har<br />
asken et højt indhold af eksempelvis<br />
kalium, natrium eller<br />
silikater – sand – reducerer det<br />
askens smeltepunkt, som kan<br />
medføre slaggedannelse under<br />
forbrændingen. Slaggen sætter sig<br />
på kedlens hedeflader og i brænderen<br />
og skal fjernes dagligt eller<br />
flere gange om ugen.<br />
Herudover er vandindholdet<br />
og brændværdien selvfølgelig vigtige,<br />
men produktionsteknikken<br />
for træpiller giver et vandindhold<br />
på 8-12 procent, så vandindholdet<br />
er sjældent et problem<br />
af praktisk betydning. Vand og<br />
askeindholdet har indflydelse på<br />
brændværdien. <strong>Energi</strong>, der bruges<br />
til fordampning af vand, bliver<br />
ikke omsat til varme,<br />
og askeindholdet er<br />
den ikke brændbare<br />
del af pillerne.<br />
Svovlindhold<br />
Svovlindholdet i træpiller<br />
er lavt. Laboratorieanalyser<br />
af 42<br />
træpilleprøver gav et<br />
gennemsnit på 0,047<br />
procent på brændselsbasis,<br />
det vil sige<br />
inklusiv vand og aske.<br />
12 af prøverne ligger<br />
under 0,02 procent i<br />
svovlindhold, og 13<br />
ligger over 0,05 procent.<br />
Højt svovlindhold<br />
kan indikere brugen<br />
af bindemiddel.<br />
Nitrogenindholdet<br />
ligger på cirka 0,2 procent.<br />
Et forhøjet nitrogenindhold<br />
indikerer,<br />
at der er limrester i<br />
træet, det vil sige at<br />
pillen kan være fremstillet<br />
af affaldstræ.<br />
Test af træpiller<br />
Importører og forhandlere<br />
af piller bør som<br />
minimum oplyse niveauerne for<br />
de nævnte parametre, når der<br />
handles træpiller. Ud over at<br />
fastsætte niveauer for kvaliteten<br />
af træpiller henviser standarden<br />
prEN 14961-1:2008.5 ”Solid<br />
biofuels — Fuel specifications<br />
and classes — Part 1: General<br />
requirements” også til en række<br />
standarder, som beskriver metoder<br />
til bestemmelse af vand, askeprocent,<br />
mekanisk holdbarhed<br />
osv. Teknologisk Institut har gennem<br />
det seneste år opbygget et<br />
biomasselaboratorium, hvor alle<br />
analyser til fastlæggelse af træpillekvaliteten<br />
kan gennemføres.<br />
Det er muligt som producent eller<br />
importør af træpiller at tilmelde<br />
sig Instituttets kvalitetssikringsordning<br />
for træpiller, se http://<br />
www.teknologisk.<strong>dk</strong>/13264,4.<br />
Idé!<br />
Tanke!<br />
Handling!<br />
VVSbranchen<br />
viser<br />
vejen!<br />
Spring køen over<br />
udskriv dit adgangskort<br />
på www.vvs<strong>09</strong>.<strong>dk</strong><br />
22. – 24. april 20<strong>09</strong><br />
Åbent dagligt kl. 9-17 (fredag 16)<br />
Odense Congress Center<br />
Ørbækvej 350, 5220 Odense SØ<br />
01·<strong>09</strong> | <strong><strong>Energi</strong>branche</strong>n.<strong>dk</strong> 19
Færøsk energiselskab<br />
af jørgen k. nielsen,<br />
danske energi<br />
brancheforening<br />
20 01·<strong>09</strong> | <strong><strong>Energi</strong>branche</strong>n.<strong>dk</strong><br />
Nyt energiselskab<br />
på Færøerne<br />
Oliehistorie fra<br />
Færøerne – fra salg<br />
af én tønde olie 27.<br />
maj 1925 til moderne<br />
energiselskab med<br />
nyt navn fra 1. april<br />
En af de største virksomheder på<br />
Færøerne er P/F Føroya Hedda<br />
(Shell), der i dag leverer olie og<br />
andre energiserviceydelser til<br />
privatkunder, det offentlige og<br />
erhvervslivet både til lands og til<br />
vands.<br />
Den 1. april starter en ny<br />
epoke i færøsk oliehistorie, når<br />
selskabet skifter navn til P/F<br />
Magn og ikke længere kun vil<br />
koncentrere sig om olien, men<br />
også tilbyde kunderne udstyr,<br />
rådgivning og servicering på<br />
andre energiområder.<br />
Medlem af <strong>Dansk</strong> <strong>Energi</strong><br />
<strong>Brancheforening</strong><br />
P/F Magn har - måske med baggrund<br />
i deres nye forretningsområder<br />
– valgt fra starten af 20<strong>09</strong><br />
at blive medlem af <strong>Dansk</strong> <strong>Energi</strong><br />
<strong>Brancheforening</strong>. De har i øvrigt<br />
et tæt samarbejde med <strong>Dansk</strong><br />
Varme Service, der ligeledes<br />
arbejder på tværs af energiformerne.<br />
50 kr. for en tønde olie<br />
Virksomheden startede i det<br />
små tilbage i 1925, hvor stifteren<br />
Christian Holm Jacobsen solgte<br />
den første tønde olie for en pris<br />
på godt 50 kr.<br />
Det svarer til en literpris på<br />
ca. 30 øre – en forholdsvis høj<br />
I starten blev olien til det færøske marked importeret i olietønder, der blev sat i land<br />
og anbragt i tøndedepotet på ”Shell kajen” i Thorshavn. I dag ligger en moderne<br />
havnefront ovenpå den gamle ”Shell kaj”, og nutidens ”Shell-hus” ligger omtrent<br />
på samme sted.<br />
pris, når man tænker på, at det<br />
stort set svarer til fyringsolieprisen<br />
i Danmark lige før oliekrisen<br />
i 1973.<br />
Under 20 øre literen<br />
I alt blev der i 1925 solgt 957<br />
tønder Shell olie til færingerne,<br />
til en samlet pris på 50.304,52<br />
kroner.<br />
Det gik dog hurtigt fremad, i<br />
1935 var omsætningen steget til<br />
ca. 13.500 tønder, som det fremgår<br />
af selskabets logbog. Til gengæld<br />
var prisen faldet til under<br />
20 øre pr. liter<br />
Konkurrence<br />
Christian Holm Jacobsen var<br />
agent for Shell og i en lang<br />
årrække konkurrerede han om<br />
det færøske marked med Det<br />
<strong>Dansk</strong>e Petroleums Aktieselskab,<br />
DDPA, der senere blev til ESSO.<br />
Under 2. verdenskrig garanterede<br />
Ministry of Fuel i London for, at<br />
færingerne fik olieforsyninger.<br />
Shell i London og deres agent<br />
på Færøerne sørgede for, at alle<br />
Chr. Holm Jacobsens logbog. Der var<br />
plads til salgsstatistikker frem til 2028,<br />
men den bruges vist ikke i dag.
P/F Førøya Shell bliver til P/F Magn pr. 1. april 20<strong>09</strong>.<br />
færøske oliekunder – også hos<br />
konkurrenten DDPA - fik al den<br />
olie, som de havde brug for.<br />
Under <strong>Dansk</strong> Shell<br />
I 1953 blev selskabet en afdeling<br />
under <strong>Dansk</strong> Shell A/S, og 20 år<br />
senere blev det så etableret som<br />
et selvstændigt færøsk aktieselskab,<br />
der i 1992 fik det nuværende<br />
navn P/F Føroya Shell.<br />
Omætning på 800 mio. kr.<br />
Som årene er gået, er selskabets<br />
aktiviteter vokset betragteligt, og i<br />
2008 nåede Shell på Færøerne en<br />
omsætning på ca. 800 mio. kr.<br />
Selskabet driver 10 tankstationer<br />
og 8 salgskontorer, hvor kunderne<br />
kan købe firmaets produkter<br />
og rekvirere serviceydelser. 13<br />
tankbiler sørger for at distribuere<br />
olieprodukterne til stationerne,<br />
til privatkunder, virksomheder og<br />
skibe.<br />
En udfordring<br />
Færøerne består af 18<br />
større og mindre øer,<br />
så det har været en<br />
udfordring at placere<br />
stationer og salgskontorer<br />
strategisk rigtigt,<br />
så tæt på kunderne<br />
som muligt, og så den<br />
bedste service kan<br />
ydes.<br />
Som i Danmark tilbyder<br />
tankstationerne<br />
på Færøerne udover<br />
Den første olietanker ”Freshmoor” kom til Færøerne 17. oktober<br />
1934, efter at der var bygget olietankdepoter ved havnen.<br />
olieprodukter også et bredt<br />
udvalg af kolonial, konfekture og<br />
fastfoodprodukter.<br />
I 2007 blev samtlige aktier<br />
i P/F Føroya Shell solgt til det<br />
islandske olieselskab, Skeljungur,<br />
der dog fortsatte med at sælge<br />
olieprodukter under Shells navn<br />
og logo.<br />
Udvider forretningsområdet<br />
Nu skifter selskabet så navn til<br />
P/F Magn og foretager en total<br />
rebranding til en ny identitet,<br />
hvor forretningsområdet bliver<br />
udvidet med blandt andet varmepumper,<br />
solfangere, biobrændselsanlæg.<br />
Så det færøske olieselskab<br />
bliver nu et energiselskab. En<br />
udvikling, som vi også har kunnet<br />
opleve i såvel den danske<br />
som den øvrige europæiske energibranche.<br />
Hør hvad der rør sig!<br />
Ny inspiration!<br />
Nye muligheder!<br />
Store besparelser!<br />
Læs mere om messe<br />
og konferencer på<br />
www.vvs<strong>09</strong>.<strong>dk</strong><br />
Spring køen over<br />
udskriv dit adgangskort<br />
på www.vvs<strong>09</strong>.<strong>dk</strong><br />
22. – 24. april 20<strong>09</strong><br />
Åbent dagligt kl. 9-17 (fredag 16)<br />
Odense Congress Center<br />
Ørbækvej 350, 5220 Odense SØ<br />
01·<strong>09</strong> | <strong><strong>Energi</strong>branche</strong>n.<strong>dk</strong> 21
Bioolie<br />
22 01·<strong>09</strong> | <strong><strong>Energi</strong>branche</strong>n.<strong>dk</strong><br />
Mineralolieindustrien udvikler<br />
bioolie til oliefyringsanlæg<br />
En effektiv kondenserende<br />
oliekedel<br />
kan reducere energiforbruget<br />
og CO2udslippet<br />
væsentligt.<br />
I kombination med<br />
vedvarende energi,<br />
for eksempel solenergi,<br />
er der endnu mere<br />
at spare for miljøet.<br />
Inden længe vil det<br />
også være muligt via<br />
biobrændstof. Det<br />
fastslås i et fælles<br />
forskningsprojekt om<br />
udvikling af bioolie<br />
fra biomasse , gennemført<br />
af fyringsoliebranchen<br />
og producenter<br />
af oliefyringsanlæg.<br />
Alle Weishaupts produkter, det vil sige brændere fra 15 kW til 20 MW<br />
samt oliefyringsanlæg, er egnet til drift på gasolie med tilsætning af op<br />
til 10 procent biomasse.<br />
Bioolie til reducering af drivhusgasser<br />
bør kun anvendes, hvis der<br />
er tænkt bæredygtighed ind ved<br />
produktionen og anvendelsen.Det<br />
betyder blandt andet, at det er<br />
nødvendigt at dyrke afgrøder til<br />
bioolie efter bestemte økologiske<br />
og sociale standarder.<br />
Den tyske forbundsregering er<br />
i gang med at lovgive omkring<br />
bæredygtighed og at fastsætte<br />
rammerne for ovennævnte standarder.<br />
Potentialet for biobrændstoffer<br />
i Tyskland kan tydeliggøres med<br />
følgende eksempel: Hvis man i<br />
alle oliefyringsanlæg i Tyskland<br />
anvendte en fyringsolie med en<br />
tiendedel biobrændstof, ville det<br />
svare til, at cirka 630.000 fyringsanlæg<br />
udelukkende blev drevet<br />
med vedvarende energi.<br />
Gode testresultater<br />
Parallelt med de løbende undersøgelser<br />
er der for nyligt offentliggjort<br />
et u<strong>dk</strong>ast til en præstandard<br />
for fyringsolie tilsat biomasse.<br />
Denne præstandard angiver<br />
også hvilke tekniske krav til en<br />
bioolie, der skønnes at være nødvendige<br />
i dag.<br />
Med hensyn til de vigtigste<br />
egenskaber ligger værdierne tæt<br />
op ad den gældende norm for<br />
konventionel gasolie. Det skal<br />
sikres, at bioolien umiddelbart<br />
kan anvendes i de eksisterende<br />
anlæg. I den endelige DIN-norm<br />
vedrørende bioolie vil den nyeste<br />
viden blive indarbejdet.<br />
Forskning i bioolie<br />
Under ledelse af Institut for<br />
Økonomisk Oliefyring (IWO) i<br />
Tyskland er der i øjeblikket rigtigt<br />
mange forskningsprojekter i<br />
gang.<br />
Foreløbigt forsøger man sig<br />
med tilsætning af fedtsyre methylester<br />
(Fatty Acid Methyl Ester,<br />
FAME), også kendt som biodiesel.<br />
FAME er et produkt af en kemisk<br />
reaktion mellem planteolie og<br />
metanol og minder i sine egenskaber<br />
om fyringsolie.<br />
Dette såkaldte biobrændstof<br />
af 1. generation er produceret
En højeffektiv kondenserende oliekedel kombineres bedst med vedvarende<br />
energi som solenergi og brændeovn. Den producerede varmeenergi<br />
opbevares i en stor buffertank. Først når varmen fra solen og brændeovnen<br />
ikke slår til, bliver den kondenserende oliekedel koblet ind.<br />
af olieholdige frø som raps.<br />
Samtidig er man i gang med<br />
forskningen i 2. generations biobrændstoffer,<br />
som også kaldes<br />
BTL (Biomass to Liquid).<br />
Ved BTL-brændstoffer anvendes<br />
ikke kun frøene, men hele<br />
planten bliver syntetisk behandlet.<br />
Det har den fordel, at biomassen<br />
både kan være planteaffald<br />
som halm og træaffald. Første forsøg<br />
med energiplanter synes også<br />
lovende. <strong>Energi</strong>planter vokser<br />
på brakmarker og udgør således<br />
ingen reel trussel for levnedsmiddelindustrien.<br />
Effektivitet frem for bio<br />
- Uagtet bestræbelserne på at<br />
anvende mere og mere biomasse<br />
er det vigtigste mål at spare energi<br />
– f.eks. ved anvendelse af mere<br />
effektive forbrændingsmetoder,<br />
understreger professor Christian<br />
Küchen fra IWO (institut for økonomisk<br />
oliefyring).<br />
- Den opnåede energibesparelse<br />
betyder tilsvarende fald i energiomkostninger<br />
og emission af<br />
skadelige stoffer og drivhusgasser.<br />
Det er generelt ikke tilfældet, hvis<br />
man erstatter fossile brændstoffer<br />
med biomasse, forklarer han. Den<br />
begrænsede adgang til biomasse<br />
taler også for en mere effektiv<br />
udnyttelse af energien.<br />
Weishaupt bekræfter<br />
drift uden problemer<br />
En væsentlig forudsætning for at<br />
biobrændstoffer vil blive anvendt<br />
på anlæggene rundt<br />
omkring er, at det ikke<br />
vil give driftsforstyrrelser.<br />
Udover test i egen<br />
udviklingsdivision hos<br />
Weishaupt – en af verdens<br />
førende producenter<br />
af fyringsanlæg<br />
- spiller Weishaupt<br />
også en væsentlig rolle<br />
i forbindelse med en<br />
større undersøgelse<br />
på anlæg i Europa.<br />
Under ledelse af<br />
EHI, forbundet for<br />
den europæiske opvarmningsindustri,<br />
og af Eurofuel,<br />
Oliebranchens sammenslutning,gennemføres<br />
der for-søgsvis<br />
drift med blanding<br />
af biodiesel (planteolie<br />
med metanol<br />
omdannet til fedtsyremethylester<br />
FAME)<br />
og gasolie over en<br />
længere fyringsperiode.<br />
De omfattende<br />
undersøgelser udføres<br />
på anlæg i Tyskland,<br />
England, Frankrig,<br />
Luxembourg, Belgien, Østrig og i<br />
Schweiz. I den forbindelse bruges<br />
konventionel svovlfattig fyringsolieolie<br />
med fem procent FAME.<br />
Med udgangspunkt i denne europæiske<br />
undersøgelse samt erfaringer<br />
fra prøvestande gennem flere<br />
år og kontinuerlig drift er alle<br />
Weishaupts produkter, dvs. brændere<br />
fra 15 kW til 20 MW samt<br />
oliefyringsanlæg, egnet til drift på<br />
nedennævnte brændstoffer:<br />
• Gasolie iht. DIN 51603-1<br />
• Gasolie, svovlfattig, iht. DIN<br />
51603-1<br />
• Gasolie med tilsætning af op<br />
til 10 procent biomasse iht.<br />
DIN 51603-6 (u<strong>dk</strong>ast 2007<br />
–11), betegnet gasolie Bio 10.<br />
Artiklen er et oversat uddrag<br />
af artiklen ”Mineralölwirtschaft<br />
enttwickelt Bioheizöl” i<br />
”Sanitär+Heizungs-technik” 7/2008<br />
Se hvad der rør sig!<br />
Ny inspiration!<br />
Nye muligheder!<br />
Store besparelser!<br />
VVS-branchen<br />
viser vejen!<br />
Spring køen over<br />
udskriv dit adgangskort<br />
på www.vvs<strong>09</strong>.<strong>dk</strong><br />
22. – 24. april 20<strong>09</strong><br />
Åbent dagligt kl. 9-17 (fredag 16)<br />
Odense Congress Center<br />
Ørbækvej 350, 5220 Odense SØ<br />
01·<strong>09</strong> | <strong><strong>Energi</strong>branche</strong>n.<strong>dk</strong> 23
Brændermarkedet<br />
Kun 1.100 gaskedler blev<br />
ikke registreret i 2008<br />
Det laveste antal overhovedet siden opgørelse<br />
over ikke-registrerede gaskedler startede<br />
i 2004<br />
Efter den sædvanlige gode opsamling i 4. kvartal på registreringen<br />
af installerede gaskedler endte den samlede opgørelse<br />
for 2008 med et overraskende godt resultat.<br />
Afvigelsen mellem solgte og registrerede udgør nu kun fire<br />
procent af de solgte kedler.<br />
Gasbranchens forskellige aktører kan være særdeles tilfredse<br />
med deres indsats for at få anmeldt alle nye gaskedler<br />
til gasselskabet, når de er installeret.<br />
Gaskedelmarkedet 2008<br />
Godt syv procent flere solgte gaskedler - men 24 procent flere registrerede gaskedler<br />
Antallet af registrerede, installerede<br />
gaskedler er i 2008 steget<br />
med cirka 19 procent i forhold<br />
til i fjor. Det svarer til cirka 4.400<br />
flere kedler. Antallet af solgte kedler<br />
er steget syv procent, svarende<br />
til cirka 2.000 flere.<br />
Forskellen er udtryk for, at en<br />
større andel af de solgte kedler i<br />
år anmeldes og bliver registreret,<br />
når de installeres end i 2007.<br />
Der er en relativ stor stigning i nyinstallationer,<br />
som primært hidrører fra<br />
Gasbrændermarkedet og oliebrændermarkedet<br />
Stort set uændret gasbrændermarked<br />
Salget af små gasbrændere er uændret, mens salget af store<br />
gasbrændere er steget ganske beskedent.<br />
solgte<br />
gasbrændere<br />
under 60 kW<br />
24 01·<strong>09</strong> | <strong><strong>Energi</strong>branche</strong>n.<strong>dk</strong><br />
hele<br />
landet<br />
over 60 kW samlet antal<br />
2008 195 685 880<br />
2007 195 665 860<br />
traditionelle<br />
kedler<br />
kondenserende<br />
kedler<br />
HNG og Naturgas Midt-Nord, der jo i<br />
foråret havde sidste frist for indgåelse<br />
Nedgang for både små og store oliebrændere<br />
I 2008 faldt salget af villaoliebrændere med 16 procent i<br />
forhold til i fjor. Salget af større brændere er faldet med 12<br />
procent. DEBRA<br />
solgte<br />
oliebrændere<br />
samlet antal<br />
af gasaftale med gratis gasstik.<br />
DEBRA<br />
under 60 kW<br />
(villabrændere)<br />
heraf<br />
nyinstallationer<br />
Antal solgte gasbrændere i 2007 og 2008 Antal solgte oliebrændere i 2007 og 2008<br />
heraf<br />
udskiftninger<br />
2008 130 28.150 28.280 12.650 15.630<br />
2007<br />
Solgte og registrerede, installerede gaskedler<br />
Solgte/registrerede<br />
2008 2007<br />
kedler<br />
solgte 29.000 27.000<br />
registrerede 27.900 23.500<br />
afvigelse 1.100 3.500<br />
afvigelse i procent 4 pct. 13 pct.<br />
Opgørelsen dækker 98 pct. af kedelmarkedet. <strong>Dansk</strong> <strong>Energi</strong> <strong>Brancheforening</strong>, februar 20<strong>09</strong><br />
Når der skal tages højde for usikkerhed i de periodiske opgørelser<br />
over henholdsvis solgte gaskedler og registreringen<br />
af installerede gaskedler, vil det nok blive svært at komme<br />
under de fire procent. Men det bliver spændende at se, om<br />
afvigelsen kan holdes på samme lave niveau i det kommende<br />
år. DEBRA<br />
230 23.730 23.960 10.520 13.440<br />
Antal registrerede, installerede gaskedler under 135 kW i 2007 og 2008.<br />
over 60 kW samlet antal<br />
2008 10.760 1.320 12.080<br />
2007 12.820 1.510 14.330
Kalenderen<br />
Efteruddannelser for service- og installationsvirksomheder – certifikatuddannelser og andre aktuelle kurser<br />
i foråret 20<strong>09</strong>. oplysningerne stammer fra skolernes og evu’s hjemmeside, www.vvskurser.<strong>dk</strong>. det anbefales dog altid<br />
at kontakte den enkelte skole ved planlægning af kursusforløb.<br />
Olieområdet<br />
EUC Syd (Tønder) Kursus Varighed Startdato<br />
tlf.: 7412 4242 www.eucsyd.<strong>dk</strong> eftersyn/rep. på oliekedler under 100 kW 15 dage 08.06<br />
oliefyrsmontør over 120 kW (100 kW) 10 dage 06.05<br />
blåflammebrændere/kondens.kedler 2 dage 18.05<br />
Ændring af eksisterende varmeanlæg 2 dage kontakt skolen<br />
tankinstallationer under 6.000 l 1 dag kontakt skolen<br />
AMU Hoverdal Kursus Varighed Startdato<br />
tlf.: 9734 8011 www.hoverdal.<strong>dk</strong> eftersyn/rep. på oliekedler under 100 kW 15 dage 27.05<br />
Ændring af eksisterende varmeanlæg 2 dage 02.06<br />
Selandia (Slagelse) Kursus Varighed Startdato<br />
tlf.: 5856 7195 www.selandia-ceu.<strong>dk</strong> oliefyrsmontør under 120 kW 15 dage 18.05<br />
Forkurser på olieområdet 2-8 dage 20.04<br />
Gasområdet<br />
Ålborg Tekniske Skole Kursus Varighed Startdato<br />
tlf.: 7250 1000 www.aats.<strong>dk</strong> Forkurser til certifikatkursusforløb 2-5 dage kontakt skolen<br />
a-certifkat kursusforløb 16 dage 23.03, 07.<strong>09</strong><br />
EUC Syd (Tønder) Kursus Varighed Startdato<br />
tlf.: 7412 4242 www.eucsyd.<strong>dk</strong> Forkurser til certifikatkurser 2-5 dage kontakt skolen<br />
a-certifkat kursusforløb 16 dage 14.08<br />
certifikat kursusforløb - gasbrændere over 135 kW 16 dage 08.06<br />
Selandia (Slagelse) Kursus Varighed Startdato<br />
tlf.: 5856 7195 Forkurser til certifikatkurser 2 - 9 dage 20.04<br />
www.selandia-ceu.<strong>dk</strong> a-certifikat kursusforløb 16 dage 16.06<br />
certifikat kursusforløb - gasbrændere over 135 kW 16 dage kontakt skolen<br />
TEC Teknisk Erhvervsskole Center Kursus Varighed Startdato<br />
(Fr.berg/gladsaxe) a-certifikat kursusforløb 16 kontakt skolen<br />
tlf.: 3817 7000 www.tec.<strong>dk</strong><br />
Uddannelsescenter Herning Kursus Varighed Startdato<br />
tlf.: 7213 4500 www.ceuherning.<strong>dk</strong> a-certifikat kursusforløb 16 dage 02.04, 10.08<br />
Erhvervsskolen Nordsjælland, Hillerød Kursus Varighed Startdato<br />
tlf.: 4829 0000 www.esh.<strong>dk</strong> a-certifikat kursusforløb 16 dage 01.06<br />
Biobrændselsområdet<br />
EUC Sjælland (næstved) Kursus Varighed Startdato<br />
tlf.: 5575 3300 www.eucsj.<strong>dk</strong> biobrændsel – kso-certifikat 3 dage 25.02, 01.04<br />
Selandia (Slagelse) Kursus Varighed Startdato<br />
tlf.: 5856 7195 www.selandia-ceu.<strong>dk</strong> biobrændsel – kso-certifikat 3 dage kontakt skolen<br />
TEC Teknisk Erhvervsskole Kursus Varighed Startdato<br />
Center Gladsaxe biobrændsel – kso-certifikat 3 dage kontakt skolen<br />
tlf.: 3817 7000 www.tec.<strong>dk</strong><br />
Uddannelsescenter Herning Kursus Varighed Startdato<br />
tlf.: 7213 4500 www.ceuherning.<strong>dk</strong> biobrændsel – kso-certifikat 3 dage 25.05, 14.<strong>09</strong><br />
EUC Syd (Tønder) Kursus Varighed Startdato<br />
tlf.: 7213 4500 www.ceuherning.<strong>dk</strong> biobrændsel – kso-certifikat 3 dage kontakt skolen<br />
Ålborg Tekniske Skole Kursus Varighed Startdato<br />
tlf.: 7250 1000 www.aats.<strong>dk</strong> biobrændsel – kso-certifikat 3 dage 12.05<br />
Konferencer, temamøder, kurser o. lign.<br />
<strong>Dansk</strong> Gasteknisk Center - DGC kurser og temadage om gasteknik, sikkerhed, sjælland, jylland, Fyn kontakt dgc<br />
tlf.: 4516 9600 www.dgc.<strong>dk</strong> miljøforhold mm. Årsprogram fås hos dgc<br />
VVS<strong>09</strong> www.vvs<strong>09</strong>.<strong>dk</strong> vvs-udstilling odense cc 22.-24.04<br />
<strong>Dansk</strong> Gas Forening DGF dgF gastekniske dage hotel munkebjerg 18.-19.05<br />
www.gasteknik.<strong>dk</strong><br />
01·<strong>09</strong> | <strong><strong>Energi</strong>branche</strong>n.<strong>dk</strong> 25
Internetkontakter<br />
www.mmmmmm.<strong>dk</strong><br />
www.electro-oil.<strong>dk</strong><br />
www.mmmmmm.<strong>dk</strong> www.danfoss.<strong>dk</strong><br />
www.energi-service.<strong>dk</strong><br />
www.firegreen.<strong>dk</strong><br />
www.mmmmmm.<strong>dk</strong><br />
www..milton.<strong>dk</strong><br />
Tegn en ”WEB - Logo” annonce<br />
kontakt enten dansk energi<br />
brancheforenings sekretariat på<br />
tlf. 77 41 15 35 /debra@energibranchen.<strong>dk</strong> eller<br />
redaktør helge lynggaard på<br />
86 19 37 11 /hl@pressebureauet.<strong>dk</strong>.<br />
af henning søgaard,<br />
teknisk chef,<br />
Weishaupt<br />
26 01·<strong>09</strong> | <strong><strong>Energi</strong>branche</strong>n.<strong>dk</strong><br />
www.gastech.<strong>dk</strong><br />
Brændslers<br />
CO2-udledning<br />
De senere års debatter om drivhusgasser,<br />
hvor CO2 udpeges som den væsentligste<br />
årsag til den meget omdiskuterede globale<br />
opvarmning, gør det interessant at sammenligne<br />
de forskellige brændslers CO2udledning.<br />
Men for at kunne sammenligne er det<br />
nødvendigt at kende udledning pr. energienhed<br />
for brændslerne. I vedstående<br />
diagram er CO2-udledningen derfor vist<br />
pr. energienhed.<br />
Diagrammet tager dog ikke hensyn til<br />
den aktuelle fyringstekniske virkningsgrad<br />
i det konkrete energianlæg. Den kan variere<br />
en del afhængigt af anlægstype.<br />
www.energicomfort.<strong>dk</strong><br />
– Når miljø og økonomi betyder alt…<br />
www.ok.<strong>dk</strong><br />
co 2-udledning pr. energienhed<br />
for brændsler<br />
Halm generelt<br />
Træ, flis m.m.<br />
Kulbriketter<br />
Kul<br />
Bioolier<br />
Biogas<br />
Fuelolie<br />
Gasolie<br />
Benzin<br />
brændsel Petroleum<br />
Butan<br />
Propan<br />
<strong>Dansk</strong> Naturgas<br />
Naturgas [H]<br />
Naturgas [L]<br />
Bygas (kulgas)<br />
0,0<br />
0<br />
0,0<br />
5<br />
0,1<br />
0<br />
0,1<br />
5<br />
0,2<br />
0<br />
0,2<br />
5<br />
0,3<br />
0<br />
0,3<br />
5<br />
0,4<br />
0<br />
kg co 2/kWh<br />
0,4<br />
5<br />
0,5<br />
0<br />
0,5<br />
5<br />
0,6<br />
0<br />
0,6<br />
5
Økonomisk gevinst<br />
– både for dig og dine kunder…<br />
Bliv klædt godt på til at møde dine kunders ønsker om<br />
prisgunstig og miljøvenlig varme.<br />
Med Milton OilLine 18 præsenterer vi en oliekedel, der<br />
har en lang række stærke salgsargumenter:<br />
• Nyttevirkning på 92,9 % og B-mærket.<br />
• Ved udskiftning af ældre oliekedel kan en typisk<br />
dansk familie spare over 20 % på varmeregningen.<br />
• Leveres monteret med oliebrænder.<br />
• Mulighed for split- eller koncentrisk aftræk.<br />
• 85 liters varmtvandsbeholder kan leveres i samme<br />
moderne design som kedlen.<br />
• Lydniveau på kun 51 dB(A).<br />
• Nemt og brugervenligt betjeningspanel.<br />
• Vejer kun 90 kg inklusive oliebrænder.<br />
• Vejrkompenseret varmestyring fås som ekstra udstyr.<br />
• Miljøvenlig i kraft af sin energieffektivitet.<br />
Forstand på varme!<br />
Milton har siden 1970 leveret kvalitetsprodukter<br />
til fagfolk. Brændere, olie- og<br />
gaskedler, gasradiatorer, varmluftsblæsere,<br />
strålevarmepaneler og hån<strong>dk</strong>læderadiatorer.<br />
Få kvalificeret rådgivning på tlf.: 4697 0000.<br />
NYT...<br />
væghængt oliekedel<br />
B<br />
<strong>Energi</strong>mærke B.<br />
Kornmarksvej 8 -10<br />
2605 Brøndby<br />
Tlf.: 4697 0000<br />
www.milton.<strong>dk</strong><br />
Albuen 58<br />
6000 Kolding<br />
Tlf.: 7550 3666