Energibranche.dk nr. 1/09 - Dansk Energi Brancheforening

Energibranchen.dk 

individuel olie- og gasFyring · 8 

Kan konkurrere 

med fjernvarmen 

udskiFtning aF PumPer · 10 

Giver store 

energibesparelser 

Fagbladet For servicebranchen For olie, gas og biobrÆndsel · Nr. 1 · Marts· 2009 

energitekniker Per bjerregaard · 12 

Jeg nyder at være 

selvstændig 

debra, dansk energi brancheforening

NYHED FRA BACHARACH 

Rigtig pris 

Funktionelt design 

FYRITE INSIGHT 

Enkel betjening 

Funktionelt Dækker design alle behov for måling af 4 linjer røggasser på skærm 

KALIBRERING 

Kalibrering og service 

på alle mærker røggasanalysatorer 

Ingen omkostninger ved afhentning & levering 

Professionelt personale - mange års erfaring 

Konkurrencedygtige priser 

God service - kort ventetid 

Akkrediteret laboratorie 

Fra Nord-Norge til Cypern - Fagmænd vælger Electro-Oil 

Tilmeld dit måleudstyr idag 

Kontakt vores laboratorie på 76308259

Forårspakken og Indhold 

energibranchen 

af torben b. Pedersen, formand for dansk energi branche forening 

side 4 

Regeringens og Dansk Folkepartis ”Forårspakke” er nu sendt ud til danskerne. 

Pakken, som først rigtigt skal pakkes ud i 2010, indeholder et sammensurium 

af skattelettelser, modsvarende afgiftsstramninger og reduktion af fradragsmulighederne, 

der kan være svære at overskue for den enkelte dansker. 

På afgiftssiden er der dog flere konkrete tiltag, der er rettet mod energi- og miljøområdet. 

De har til formål, at virksomheder og borgere skal spare på energien 

og reducere miljø- og klimapåvirkningen. 

Heriblandt er de øgede ”grønne” afgifter for energi til opvarmning og elforbrug 

nok det tiltag, som berører vores del af branchen mest. 

Men om de besluttede afgiftsstigninger på omkring 60 øre pr. liter olie eller pr. 

kubikmeter naturgas vil betyde, at forbrugerne nu vil kaste sig over at realisere 

energibesparelser i form af udskiftning af deres gamle kedel, skifte til energiruder 

eller forbedre isoleringen, kan man nok have sin tvivl om. 

For ikke så længe siden kostede olie og naturgas flere kroner mere pr. liter 

hhv. m 

side 12 

3 side 7 

side 4 

side 7 

, uden at det havde den store effekt på realisering af energibesparelser. 

Som vi fra DEBRA’s side tidligere har fremført, skal der nok mere tydelige 

side 8 

former for ”pisk og gulerod” til, før forbrugerne virkelig vil rykke på energisparesiden. 

side 10 

Men måske er der i realiteten en gulerod på vej. 

Forårspakken indeholder en renoveringspulje på 1,5 mia. kr., hvorfra der allerede 

her i 2009 kan ydes tilskud til renoveringsprojekter, herunder til energibesparende 

tiltag. 

Regeringen vil hurtigst muligt fremsætte lovforslag herom, så de nærmere vilkår 

for tildeling af tilskud kan fastsættes. 

Vi håber fra DEBRA’s side, at frigivelsen af renoveringspuljen vil blive udmøn- 

side 12 

tet i nogle synlige, kontante og let tilgængelige tilskudsmuligheder i forbindelse 

med udskiftning til mere energieffektivt opvarmningsudstyr. 

Hvis det sker, er vi overbeviste om, at Forårspakken også kan betyde ”forår” 

side 16 

for realiserede energibesparelser, så de kan springe ud hos mange privatforbrugere 

til glæde for beskæftigelsen, forbrugernes energiudgifter og klimapåvirk- 

side 18 

ningen. 

side 16 

Energibranchen.dk 

Udgiver: 

dansk energi brancheforening 

Paul bergsøes vej 6, 

2600 glostrup 

telefon: 7741 1535 

www.energibranchen.dk 

Annoncer: 

dansk energi brancheforening 

Ansvarshavende redaktør: 

helge lynggaard 

redaktionen afsluttet 11. marts 

Forsidefoto: helge lynggaard 

Næste nummer 

udkommer 22. juni 

redigering og layout: 

Pressebureauet Århus 

grønnegade 80, 8000 Århus c 

telefon: 86 19 37 11 

email: hl@pressebureauet.dk 

Tryk 

centraltrykkeriet skive 

issn: 1902-0392 

side 18 

side 18 

side 20 

side 20 

side 22 

side 24 

side 20 

side 26 

Årets markkontroller i debra’s 

ks-ordning for olieservice 

læserundersøgelse 

individuel olie- og gasfyring 

kan konkurrere med 

fjernvarmen 

udskiftning af pumper giver 

store energibesparelser 

jeg nyder at være selvstændig 

mange muligheder for at 

optimere servicearbejdet 

Forbrugerne har svært ved 

at gennemskue kvaliteten af 

træpiller 

nyt energiselskab på 

Færøerne 

mineralolieindustrien udvikler 

bioolie til oliefyringsanlæg 

kedel- og brændermarkedet 

brændslers co2-udledning 

01·09 | Energibranchen.dk 3

Markkontrol KS-ordning 

af jørgen k. nielsen, 

danske energi 

brancheforening 

4 01·09 | Energibranchen.dk 

Årets markkontroller i DEBRA’s 

KS-ordning for olieservice 

Overordnet set er der en tilfredsstillende kvalitet af de gennemførte 

hovedeftersyn, som er kontrolleret af inspektørerne 

I efteråret blev den årlige landsdækkende 

runde markkontroller 

gennemført af DEBRA’s 

KS-inspektører. 

Alle montører hos de deltagende 

servicefirmaer skal hvert 

år have kontrolleret mindst to 

udførte hovedeftersyn. 

Ved kontrolbesøgene vurderes 

kvaliteten af det gennemførte 

hovedeftersyn med fokus på 

oliebrænderens dele, rensning af 

kedelens fyrrum og røgveje samt 

røggasmålingerne, jf. servicemærkaten. 

Endvidere vurderes 

installationens tilstand, herunder 

olierør, olieslanger, komponenter, 

eltilslutning mv. 

Eventuelle særlige observationer 

noteres i rapporten og dokumenteres 

om muligt med et foto. 

Overordnet set god kvalitet 

Det samlede resultat af kontrolbesøgene 

viser, at der overordnet 

set er en tilfredsstillende kvalitet, 

som det ses af tabel 1. 

Der er dog konstateret en række 

specifikke forhold, som har 

givet anledning til bemærkninger 

fra inspektørerne. De mest 

forekommende forhold er listet i 

tabel 2. 

Som det fremgår af tabellen, 

topper manglende rensning af 

røgkasser med 11 % svarende til 

mere end hver 10. Manglende 

eller mangelfuld kedelrensning 

ligger lige efter med 9 % Så her 

er der ikke sket en positiv udvikling 

fra 2007-kontrollerne. 

Det går dog lidt bedre med 

rensning af røgkanaler. Manglerne 

er direkte afspejlet i gennemsnits- 

Kontrol 

Vurdering 

- gennemsnit 

Oliebrænder 

(elektroder, blæser, tændkabler mv.) 2,9 

Installation 

(olierør, -slanger, komponenter, el) 2,8 

Kedel 

(fyrrum, røgveje, lågepakninger) 2,7 

1 - uacceptabelt 

2 - acceptabelt 

Karakterskala: 3 - meget tilfredsstillende 

Tabel 1: Kvalitet hovedeftersyn 

Kontrol 

Omfang af mest forekommende bemærkninger 

%-andel af 

kontrolbesøg 2008 

%-andel af 

kontrolbesøg 2007 

Røgkasse ej renset 11 % 10 % 

Kedel/fyrboks 

tilsodet / ej renset 

Ikke fastspændt komponent 

(primært flowkontrol) 

9 % 10 % 

7 % 5 % 

Røgkanal ej renset 4 % 7 % 

Returrør ej afblændet 4 % 7 % 

Brænderrør/-hovedet ej 

renset eller defekter 

4 % 6 % 

Elektroder ej renset 1 % 7 % 

Tabel 2: Kontrol hovedeftersyn

Røgkasse ikke renset Flowcontrol ikke fastmonteret. Kedel ikke renset. 

karakteren på 2,7 for kedelkontrollen. 

Der er fortsat en del komponenter, 

der ikke er forsvarligt 

monteret. For flowkontroller 

kan det få betydning for funktionen, 

hvis de ikke sidder opret. 

Antallet af returrør, som ikke er 

afblændet korrekt, er faldet, og 

der er også færre tilfælde med 

manglende rensning af selve oliebrænderen. 

Følgende forhold er 

konstateret i 2-3 procent af kontrolbesøgene: 

• Filter burde være skiftet 

• Dårlig forbrænding 

• Ulovlige eltilslutninger 

Opfølgning i servicefirmaet 

Alle kontrolrapporter inkl. tilhørende 

bemærkninger og fotobilag 

er sendt løbende til de respektive 

servicefirmaer i KS-ordningen. 

Det giver firmaet mulighed for 

at følge op direkte over for de 

enkelte montører. 

Endvidere får servicefirmaet 

en oversigt over sine egne gennemsnitsresultater 

og gennemsnitstal 

for alle kontrolbesøg. 

Det enkelte servicefirma kan 

så dels sammenligne sig med 

”landsgennemsnittet”, dels vurdere 

om der er områder, hvor der 

bør følges op. 

Hver femte kedel har et 

røgtab over ti procent 

Opfølgning fra KS-ordningen 

Efter den første kontrolrunde i 

2007 blev der udarbejdet opdaterede 

instrukser for: 

Luftfordeler ikke renset. Returrør ikke afblændet. 

DEBRA’s markkontroller viser, at godt 22 procent af kedlerne 

har et røgtab, der er højere end lovkravet på maks. 10 procent. 

Kun i få tilfælde medvirker en manglende kedelrensning til 

det høje røgtab, så kun en ny kedel kan afhjælpe problemet. 

fortsætter næste side 


Jordvarmeanlæg 

Interesseret i 

DEBrA’s KS-ordning? 


• Kedelrensning, herunder fyrboks, 

røgkanaler/-rør og røg- 

kasse 

• Kontrol (tæring) og rensning 

af brænderhoved 

• Rensning af elektroder 

• Korrekt afpropning af returrør 

Instrukserne er efterfølgende 

sendt ud til servicefirmaerne. 

Det kan ikke med sikkerhed 

siges, om det er instrukserne eller 

den fokus, som er kommet på 

de nævnte forhold, der har haft 

effekt. 

Men antallet af bemærkninger 

vedrørende manglende rensning 

af brænder, elektroder samt returrør, 

der ikke er afblændet, er i 

hvert fald reduceret synligt. 

Der vil her i 2009 blive fulgt 

yderligere op på de konstaterede 

mangler ved markkontrollerne. 

Vil I have check på jeres servicekvalitet, og hvor 

det eventuelt halter med kvaliteten? 

Kan I se værdien i at kunne reklamere med, at 

jeres oliefyrsservice er kvalitetssikret? 

Så kontakt Dansk Energi Brancheforening 

på tlf. 7741 1535 eller send en mail til debra@ 

energibranchen.dk og få nærmere oplysning om 

KS-ordningen. 

Forbrændingskvalitet 

Som det ses har der været ganske stor forskel på indstillingsværdierne 

for O 2 , ligesom der har været stor spredning på røgtemperaturerne. 

Inspektørerne kan dog ikke vurdere, om værdierne kan 

forbedres i de enkelte tilfælde, da de ikke stiller på brænderen. 

I 5 tilfælde har CO-værdien været over 500 ppm, også ved kontrolmålingen, 

hvilket har medført en bemærkning. 

Der har kun i enkelte tilfælde været markante afvigelser på måledata, 

jf. servicemærkaten, og inspektørens målinger. 

Måling Gennemsnit Mindst Højst 

O2 % 7,9 2,6 13,6 

Temp. °C 184 91 303 

CO ppm 91 0 956 

Sodtal 0,2 0 10 

Tabel 3: Forbrændingskvalitet. 

Kun 12 ud af 200 oliekedler 

har varmeautomatik 

På 200 af de besøgte oliekedler har inspektørerne registreret, om der 

er automatik på kedlen, og om automatikken er i funktion. 

Kun på 12 kedler var der monteret varmeautomatik, som kunne 

regulere fremløbstemperaturen. De resterende 188 kedler blev 

fremløbstemperaturen indstillet manuelt på kedeltermostaten. I få 

tilfælde var der en shunt, der kunne stilles manuelt. 

Den gennemsnitlige indstilling af fremløbstemperaturen var på ca. 

60 0 C. Et naturligt valg, da det jo samtidig er kedeltemperaturen, 

som skal være med til at sikre varmtvandstemperaturen. 

Generalforsamling og årsmøde i 

Dansk Energi Brancheforening 28. maj 2009 

Årets generalforsamling i Dansk Energi Brancheforening holdes på 

Severin Kursuscenter i Middelfart. 

Efter generalforsamlingen, der starter kl. 15, vil programmet byde på et par højaktuelle indlæg 

af interesse for energibranchen blandt andet et indlæg om et spændende dansk energiprojekt til 150 mio. kr. 

Om aftenen er der middag og der vil være mulighed for overnatning. 

Nærmere invitation til årsmøde arrangementet udsendes i løbet af april. 

DEBRA

Læserundersøgelse – vind vin 

Tag en kopi af dette skema, fax det via 7741 1536 til 

Dansk Energi Brancheforening - og vind 3 flasker god rødvin 

Vi er meget interesseret i at høre din mening om DEBRA’s energiblad ”Energibranchen.dk. 

Derfor beder vi om 5 minutter af din tid til at svare på nedenstående spørgsmål om bladet. 

Hvor ofte læser du bladet om året: 

Med venlig hilsen 

Redaktionen 

Alle 4 numre 2 eller flere numre En gang imellem 

Hvor lang tid bruger du normalt på at læse bladet 

0-5 minutter 5-15 minutter Mere end 15 minutter 

Hvad har du læst i dette nummer: 

Leder side 3 Kvaliteten af træpiller, side 18-19 

Årets markkontroller i KS-ordningen, side 4-6 Nyt energiselskab på Færøerne, side 20-21 

Olie og gasfyring kan konkurrrere med fjernvarmen, side 8-9 Udvikling af bioolie til oliefyr, side 22-23 

Udskiftning af pumper giver store besparelser, side 10 Markedsudviklingen for brændere, side 24 

Interview med energitekniker Per Bjerregaard, side 12-14 Kurser, side 25 

Optimering af servicearbejdet, side 16-17 Forskellige brændslers CO2-udledning, side 26 

Synes du, bladet generelt har relevant stof/artikler for dig? 

Kun lidt er relevant En del er relevant Meget er relevant 

Søger du efter oplysninger i tidligere numre? 

Aldrig En gang imellem Ofte 

Er der emner, som du savner og synes bladet skal tage op: 

Skriv navn og adresse, hvis du vil prøve at vinde rødvin: 

Navn: 

Adresse. 

Postnr. og by: 

Fax dine svar til 7741 1535 senest den 8. april 2009. Vi udlodder tre flasker god rødvin for hver 50, der har indsendt svar. 


Synspunkt 

af Per langkilde 

næstformand i 

dansk energi 



Individuel olie- og 

gasfyring kan konkurrere 

med fjernvarmen 

Kun 55-75 procent af varmeproduktionen fra fjernvarmeværker når ud 

til forbrugerne 

Der tales for tiden meget herhjemme om global 

opvarmning og CO2-reduktion – senest har vores 

klimaminister været ude at tale for at omlægge 

naturgasfyr og oliefyr til fjernvarme. 

I forlængelse heraf citeres i Berlingske Tidende 

1. februar endvidere direktøren i Dansk Fjernvarme, 

Jørgen Jørgensen, for at fjernvarme fra værker, der 

producerer både strøm og varme, giver en energiudnyttelse, 

der er rundt regnet dobbelt så høj som i 

individuelle naturgasfyr. 

Det må være et udtryk for manglende forståelse af 

de faktiske forhold – eller er der nu så koldt, at vi 

skal bidrage til den globale opvarmning? 

Ledningstab fra fjernvarmeværker 

Virkeligheden er jo den, at fjernvarmeværkerne 

har et ledningstab på måske op til 20 procent eller 

mere. 

Det giver, i hvert fald nogle steder, dejligt lune 

fortove og hjælper til et varmere klima i en kold tid. 

Fjernvarmeværkerne har et ledningstab 

på måske op til 20 procent eller 

mere. Foto: Jørgen Schytte.

Det kunne være interessant, hvis der kom lidt mere fokus på, hvor meget 

energi fjernvarmeværkerne bruger i forhold til, hvad der bliver afleveret 

hos forbrugerne. Foto: Jørgen Schytte. 

Et moderne olie- eller gasfyr nyttiggør 98-99 procent af energien 

til rumopvarmning. Ifølge Dansk Fjernvarmes direktør 

skulle et kraftvarmeværk således have en energiudnyttelse på 

200 procent. 

Det står i skarp kontrast til virkelighedens verden. Et kraftvarme-/fjernvarmeværk 

har normalt en energieffektivitet på 

op til 95 procent minus ledningstabet på 20-40 procent. Det 

betyder, at netto 55 – 75 procent bliver nyttiggjort til opvarmning. 

Fjernvarme kan ikke konkurrere 

Fjernvarme er en god ide ved kraftvarmeværker, hvor spild- 

Lad os rykke ud, hvis du kører træt 

Er du træt af at være på tæerne døgnet rundt for at klare fyrstop? Er der blevet lidt 

langt imellem de oliefyr, du udfører service på? Kniber det med at finde vågne timer 

til at sætte dig ind i alle de nye regler og krav? 

Ring til Statoil og hør hvordan du kan få en nemmere hverdag og en 

uforstyrret nattesøvn. 

Statoil EnergiService 

Torben B. Pedersen 

Tlf. 39 15 58 16 

www.statoil.dk 

varmen fra elproduktionen kan udnyttes, da vi under alle 

omstændigheder skal have produceret elektricitet. Men fossilt 

baseret fjernvarme kan ikke konkurrere med moderne, 

individuel olie- eller gasfyring hverken miljø- eller energimæssigt. 

Fjernvarme baseret på biobrændsel kan ud fra et CO2- 

mæssigt synspunkt være fornuftig. 

I alle andre sammenhænge må fjernvarme siges at være en 

energi- og miljømæssigt knapt så heldig løsning, der bidrager 

til øget CO2-udledning og unødvendig udendørs opvarmning. 

Energiforbrug hos fjernvarmeværker 

Det kunne være interessant, hvis der kom lidt mere fokus på, 

hvor meget energi fjernvarmeværkerne bruger i forhold til, 

hvad der bliver afleveret hos forbrugerne. Var denne information 

mere offentligt kendt, ville der måske ikke være så 

mange fjernvarmeværker tilbage. 

Stavnsbundet 

Som bekendt kan vi jævnligt læse om fjernvarmeforbrugere 

tilknyttet et lokalt fjernvarmeværk – de såkaldte barmarks 

projekter – som nærmest er stavnsbundet til deres hus og 

nærområde med årlig varmeudgift til bolig på 30 – 40.000 kr. 

Disse mennesker vil gerne bytte til en effektiv opvarmningsform 

– det være sig olie, gas eller varmepumpe, og de vil alle 

kunne mere end halvere deres varmeudgift. 

Udskift gamle kedler 

Der findes muligheder for at nedbringe vores CO2-udslip 

som både vil være godt for miljøet, samfundsøkonomien og 

den enkelte forbruger. 

Vi kunne starte med at udskifte de 200.000 gamle oliekedler 

og 100.000 gaskedler med en ny oliekedel, gaskedel eller 

varmepumpe og her reducere CO2-udslippet med mere end 

25 procent. Vi kunne også lukke de mindre fjernvarmeværker 

og i stedet installere en oliekedel, gaskedel eller varmepumpe 

hos kunderne og her reducere CO2-udslippet med 25-50 

procent. Men der er nok ikke nogen miljørigtige løsninger, 

der inkluderer fossilt baseret fjernvarme. 


Pumper og energibesparelser 

af erik clément, 

teknisk chef, 

robert bosch a/s 

Et eksempel 

på en 

cirkulationspumpe 

med 

et energiforbrug 

på 

kun 5 W. 


Udskiftning af pumper giver 

store energibesparelser 

De seneste år er det lykkedes for pumpebranchen at producere en 

række pumpetyper, der både sparer på energien og miljøbelastningen 

Omkring 20 procent af Danmarks 

elforbrug går til at drive pumper. 

Det giver et enormt potentiale 

for besparelser både økonomisk 

og ud fra et miljøhensyn. Begge 

hensyn står højt på dagsordenen 

i danske virksomheder, boligforeninger 

og hos privatforbrugere. 

For næsten alle installationer, 

der arbejder med flydende 

medier, er pumpen et særdeles 

vigtigt omdrejningspunkt, uanset 

om man taler om vandforsyning, 

industri-, spildevands- eller 

opvarmningsanlæg. 

Flere beregninger viser en 

besparelsesmulighed på 40-50 

procent, hvilket giver en kort 

tilbagebetalingstid og en tilsvarende 

reduktion af CO2- 

udledningen, det vil sige en 

faktisk vind-vind situation. 

Livscyklusomkostningerne for et 

typisk system med en ureguleret 

pumpe viser, at 5 procent af 

udgifterne går til indkøb, 10 procent 

til service og vedligeholdelse 

og 85 procent går til energiforbruget. 

Derfor er det naturligt 

at rette fokus mod energiforbruget. 

Undersøgelser viser, 

at 70-80 procent af 

de eksisterende 

ældre pumper 

med fordel 

kan udskiftes 

til nye typer 

pumper og 

derved forbedre 

pumpesystemernes 

virkningsgrad væsentligt. 

Pumpetype Trin 1 Trin 2 Trin 3 

ALPHA2 25-40 / W 5 12 22 

Årsforbrug kWh 44 105 193 

UPS 25-40 / W 30 45 60 

Årsforbrug kWh 262 394 525 

Besparelse årligt i kWh 218 289 332 

Kedelfabrikanterne til både industri 

og boligmarkedet er med i 

udviklingen, når det gælder energibesparelser. 

De kondenserende gaskedler 

til villamarkedet har i flere år 

været den eneste mulighed for at 

kunne overholde nyttevirkningskravet. 

I gaskedlerne anvendes 

der nu også hastighedsregulerede 

cirkulationspumper i stedet for 

to-tre trins pumper. 

regulerende pumper 

Den store besparelse ved at 

anvende de regulerende pumper 

er deres tilpasningsevne til behovet 

for flow. Ved ikke-regulerende 

pumper forbliver energiforbruget 

til pumpen det samme, uanset 

behovet for flow i anlægget. Ved 

en reguleret pumpe ændres ikke 

alene flowet gennem pumpen, 

men også den tilførte energi. 

Flere pumpetyper kan stoppe 

omdrejningerne, hvis modtrykket 

bliver for stort. Det gælder især, 

hvis alle flowmuligheder er udelukket 

for eksempel ved lukkede 

ventiler. 

Ovenstående tabel viser elforbruget 

for en ældre Grundfos 3-trins 

UPS 25-40 cirkulationspumpe 

sammenlignet med elforbruget for 

en moderne ALPHA2 25-40 trykreguleret 

pumpe. Beregningen er 

baseret på 8.760 timers drift, svarende 

til 1 års forbrug. 

I tabellen står energiforbruget 

for den trykstyrede pumpe 

ALPHA2 opdelt i trin 1-2-3. 

Normalt er pumpen indstillet og 

arbejder modulerende i forhold 

til det modtryk, som pumpen 

registrerer. Det årlige energiforbrug 

med denne modulerende 

drift kan sættes til ca. 94 kWh. 

De opnåede besparelser i skemaet 

skal ses generelt. 

Mange gaskedler, der er udstyret 

med en 3-trins pumpe, har 

i kedlen en indbygget styringsautomatik 

eller er blevet monteret 

med ekstern styring, der stopper 

pumpen, når kedlen ikke producerer 

energi. Ligeledes justerer 

mange installatører også disse 

pumper i lavest mulige position, 

hvilket giver lavest muligt energiforbrug.

Varmeglæde 

Nogle måder at samarbejde på giver 

bare meget mindre bøvl end andre. 

Så lad os slå det fast med det samme: 

GASTECH-ENERGI gør din hverdag meget 

nemmere. Vi sælger kun kvalitetsproduk terne 

Geminox naturgaskedler og CTC varme pumper. 

Vi leverer lyn hurtigt, og vi kan endda tilbyde 

både serviceaftaler og tryg heds aftaler på samtlige 

produkter til dine kunder. For dig betyder 

det langt mindre bøvl, tilfredse kunder og en 

meget sjovere hverdag. 

Mindre bøvl gi’r 

Ellevilde 

Kunder 

Kontakt GASTECH-ENERGI 

på tlf.: 87 425 959 eller 

mail salg@gastech.dk 

www.gastech.dk 



Jeg nyder at 

være selvstændig 

Per Bjerregaard deler vagterne med to kolleger, så han kun har vagt hver tredje uge. Fotos: Helge Lynggaard. 

af helge lynggaard 

redaktør 

energibranchen.dk 

Om ti år er der sikkert 

ikke basis for min 

slags, for til den tid 

vil energiteknikere 

være ansatte medarbejdere, 

som er samlet 

i centre, mener 

energitekniker Per 

Bjerregaard, Odder 

- I dag kunne jeg ikke tænke mig 

at være ansat. Jeg har været selvstændig 

i for mange år til, at jeg 

vil kunne indordne mig under 

andre, siger energitekniker Per 

Bjerregaard, mens vi sidder ved 

kaffen hjemme i privaten i Odder. 

Han har været selvstændig siden 

1995. Fra starten af havde han 

kunderunderlaget i orden. Han 

fik en samarbejdsaftale med 

Hydro Texaco, og samarbejdet er 

fortsat efter at Energiservice A/S 

har overtaget oliefyrsservice. 

Omkring 80 procent af omsætnin- 

Blå bog 

gen kommer fra kunder gennem 

Energiservice, mens resten stammer 

fra egne kunder. 

- Jeg er glad for samarbejdsaftalen, 

for den sikrer et stort 

kundeunderlag og dermed en vis 

sikkerhed for omsætningen. Og 

samtidig har jeg min selvstændig- 

Per Bjerregaard, 51 år, er selvstændig energitekniker og koncentrerer sig 

udelukkende om oliefyr. Han har siden starten som selvstændig haft en samarbejdsaftale 

med Energiservice A/S. 

Han er uddannet vvs-tekniker i 1978 og var ansat hos forskellige smede- og 

vvs-virksomheder indtil byggekrisen i 1980’erne. Per Bjerregaard arbejdede i 

nogle år uden for branchen men tog så certifikat som oliefyrsmontør og efter 

nogle års ansættelse hos lokale firmaer inden for oliefyrsservice, blev han 

selvstændig i 1995.

hed. Jeg får hver måned en liste 

over kunder, der skal have udført 

service, og så er det op til mig 

selv at planlægge besøgene. Det 

betyder, at hvis jeg skulle have 

lyst til at tage på jagt en dag, så 

kan jeg gøre det, og den frihed 

sætter jeg stor pris på. 

Deler vagter med to kolleger 

Per Bjerregaard har to selvstændige 

kolleger, han deler vagter med. 

- Ellers havde vi aldrig en friaften, 

hvis vi ikke havde denne 

mulighed. Jeg har vagt hver tredje 

uge i perioden fra 1. oktober til 1. 

maj. De har også samarbejdsaftale 

med Energiservice, og vi har tidligere 

kørt til klokken 22 alle dage, 

men nu er der kun oliefyrsservice 

indtil kl. 20. Uden for det tidsrum 

har vi også aftale om at køre 

ud med olie, hvis en kunde, som 

har aftale med YX Energi, løber 

tør for olie. 

Der er slet ikke det at lave på 

en vagt i dag, som der var for 20 

år siden. Dengang kunne man 

godt regne med at skulle af sted 

hver aften, og jeg var stort set 

aldrig hjemme, når jeg havde 

vagt. Men nu bliver jeg typisk 

kaldt ud to gange i løbet af en 

uge. Oliefyrene er blevet væsentlig 

bedre og mere stabile i drift, 

siger Per Bjerregaard. 

Det sker, at han bli- 

ver kaldt ud midt om 

natten til kunder, hvor 

det er helt afgørende 

for deres produktion, 

at oliefyret kører. Det 

Oliefyrene er blevet mere stabile i drift, så der er ikke så meget at lave 

på en vagt som for 20 år siden, siger Per Bjerregaard. 

Egne kunder og samarbejdsaftale 

Per Bjerregaard har omkring 700 kunder gennem en samarbejdsaftale med Energiservice. Hertil 

kommer egne kunder, som han dels har fået gennem lokale smedeforretninger, der har opgivet 

servicedelen og dels ved at kunder direkte har kontaktet ham. 

Kunderne er koncentreret i Odder og nærmeste opland og omfatter både parcelhuse, virksomheder 

og landbrug. 

Kunderne gennem Energiservice står for omkring 80 procent af omsætningen. 

Per Bjerregaards parcelhus i Odder får som de fleste andre i byen leveret fjernvarme fra Studstrupværket. 

- Jeg får ingen nye kunder i Odder, men ude i småbyerne er der stadig mange, der har oliefyr, selv 

om nogle har fået pillefyr eller jordvarme. Men jeg holder mig til oliefyrene, og jeg synes egentlig, 

det er lykkedes meget godt at fastholde mine kunder, siger Per Bjerregaard. 

gælder for eksempel et stort bageri 

i området, som blandt andet 

leverer morgenbrød til DSB. Her 

er det nødvendigt, at ovnene fungerer 

om natten. 

Ffortsætter næste side 

I n t e l l i g e n t G a s T e c h n o l o g y 

Kurser og 

temadage 2009 

DGC tilbyder en bred vifte af kurser og temadage, 

som omhandler gasanvendelse, 

gasinstallation, sikkerhed, forbrændings- 

og miljømæssige forhold. 

Eksempler på kurser: 

• Nye regler på F-gas området 

• Gassens egenskaber og forbrænding 

• Indregulering af små gaskedler 

• Kvalitetsstyring i elvirksomheder 

Du kan se programmet og tilmelde dig kurserne 

på www.dgc.dk. For yderligere information kontakt 

Bjarne Spiegelhauer, 4072 6232, bsp@dgc.dk eller 

Jette D. Gudmandsen, 2146 6256, jdg@dgc.dk. 

Kurserne bliver afholdt i hele landet. 

Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B, 

2970 Hørsholm, tlf. 20169600, www.dgc.dk 



Lis Bjerregaard står for virksomhedens administration foruden hun passer fuldtidsjob ved siden af. 

For snart to år siden havde Per 

Bjerregaard et sygefravær, der 

strakte sig over et halvt år. 

- Det var dejligt og betryggende, 

at jeg havde nogle gode 

kolleger, der kunne træde til og 

servicere mine kunder, siger Per 

Bjerregaard. 

For få nye i branchen 

Begge de kolleger, som Per 

Bjerregaard deler vagter med, har 

rundet de 60 år. 

- Jeg er selv 51 år, så jeg tror 

da, at der er nok arbejde til mig 

i fremtiden, for vi er en branche, 

der er presset hvad angår alderssammensætningen. 

Der er ikke 

kommet nok nye ind i branchen. 

Efterhånden som vi stopper på 

grund af alder, bliver vi ikke 

erstattet af andre selvstændige 

teknikere. Jeg tror, at fremtidens 

energiteknikere vil være ansatte 

medarbejdere, der vil blive samlet 

i større centre, hvorfra de 

kører ud. siger Per Bjerregaard, 

der selv regner med at fortsætte 

på arbejdsmarkedet omkring ti år 

endnu. 

Han kan dog glæde sig over, 

at hans ene søn, der er smed og 

arbejder med tankinstallationer 

hos Energiservice, har besluttet 

sig for at gå i gang med uddannel- 

sen til oliefyrstekniker i foråret. 

Et spørgsmål om tillid 

Gennem Energiservice kommer 

vi på kurser om nye produkter og 

salgskurser. 

- Det har været gode kurser, 

selv om jeg aldrig har haft problemer 

med at sælge noget. Det 

er et spørgsmål om tillid mellem 

kunden og mig. Hvis jeg siger til 

kunden, at oliebrænderen trænger 

til at blive skiftet, så forventer 

kunden også, at det er rigtigt, for 

jeg bliver opfatter som fagmanden, 

man kan have tillid til, siger 

Per Bjerregaard. 

En udskiftning af olietank 

overlader han til Energiservice, 

som har egen smedeafdeling. 

- Det er lidt af et knokkelarbejde 

at skifte olietank, når man er 

alene. Ved at lade Energiservice 

stå for arbejde er der også lidt 

større bredde i det, jeg kan gå ud 

og tilbyde kunderne, siger Per 

Bjerregaard. 

Følger med i nye love og regler 

- Vi skal jo hele tiden følge med i 

nye love og regler, der har betydning 

for vores arbejde. Men der 

har vi som samarbejdspartner 

med Energiservice stor hjælp af 

teknisk konsulent Kurt Hansen, 

som formidler det videre til os, 

som vi har brug for. Jeg er dermed 

fri for selv at skulle finde 

frem til de nye love og regler. Og 

er der noget, som jeg er i tvivl 

om, kan jeg altid ringe til ham. 

Skal kun fakturere egne kunder 

Per Bjerregaards kone Lis har til 

daglig fuldtidsjob i en bank, men 

hun klarer også administrationen 

derhjemme. 

- En af fordelene ved samarbejdsaftalen 

med Energiservice 

er, at vi ikke står for fakturering 

til kunderne, for det klarer 

Energiservice. Vi skal derfor 

heller ikke have arbejdet med at 

hive pengene hjem. Vi skal kun 

fakturere egne kunder, og det er 

trods alt et mindretal, siger Per 

Bjerregaard, der ikke har behov 

for hverken værksted eller større 

lager. Han har sin servicebil. 

- Det er min egen bil, som skal 

være hvid for at reklamerne for 

Energiservice kan ses, fortæller 

han. 

Når Per Bjerregaard er ude at 

køre, er han aldrig alene. Udover 

computer og printer er bilen 

også udstyret med en hundekurv 

i førerhuset, for han har altid 

sin lille vakse jagthund med på 

arbejde.

Varme og velvære i nyt flot design 

EuroPur fra Bosch 

Ny kondenserende gaskedel fra Bosch 

 

 

 

 

 

 

 

Tlf. 44 89 84 70 - www.bosch-termoteknik.dk

Service optimering 

af michael 

Westergaard, 

gastech 


En optimering af serviceforretningen kan i første omgang være at se på visitering af servicearbejdet. 

Mange muligheder for 

at optimere servicearbejdet 

En af mulighederne 

for at optimere sin 

serviceforretning er 

gennem analyse af 

hvilke fejltrin, der 

bliver begået i forbindelse 

med arbejdets 

udførelse 

Der er mange muligheder for at 

optimere forretningsgangen i servicearbejdet. 

Men kunsten er at få 

øje på mulighederne. 

Et første skridt kan være at se 

på visitering af servicearbejdet. 

Med en serviceaftale får kunden 

udført serviceeftersyn i intervaller, 

der passer til den pågældende 

kedel. 

Derudover har kunden ofte 

tegnet en aftale, der giver ret til 

hjælp ved driftsproblemer i relation 

til kedlen. Det betyder ikke 

nødvendigvis, at kunden skal 

have et besøg i alle tilfælde. 

Det er nok ikke helt forkert, 

hvis man inddeler stop og udkald 

i tre årsagskategorier: 

1: brugerproblem, 2: anlægsproblem 

og 3: kedelproblem. Det 

er nok heller ikke helt forkert 

at påstå, at de tre kategorier er 

nogenlunde lige store. 

Kedelproblemerne kan kun 

servicefirmaet løse, og i de tilfælde 

kræver det naturligvis et 

besøg. 

Kan ofte klares over telefonen 

Men ofte ser man, at årsagen til 

problemerne i virkeligheden ligger 

i de to andre kategorier. For 

eksempel er fejlindstilling af varmestyringen 

eller lignende hyppigt 

forekommende. 

Den type problemer kan oftest 

klares over telefonen af en tekni-

ker og skal derfor ikke udløse et 

besøg. 

Uddannelse af 

serviceteknikeren 

At det lønner sig at udføre opgaverne 

korrekt første gang siger 

sig selv. At gøre det er imidlertid 

ikke noget, der kommer af sig 

selv. Derfor er uddannelse et af 

nøgleordene i forbindelse med en 

effektiv serviceforretning og skal 

derfor prioriteres højt. 

Dokumentation af 

servicearbejdet 

En af mulighederne for at optimere 

sin serviceforretning er 

gennem analyse af, hvilke fejltrin, 

der bliver begået i forbindelse 

med arbejdets udførelse. En 

anden er at afdække, hvilke fejl 

på kedlerne, der hyppigt udløser 

Dansk Gas Forening 

Gastekniske Dage 

2009 

Hvad er der på programmet? 

Programmet byder på indlæg med temaerne: 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

Fremtidens brændsler 

Myndighedsområdet 

Kraftvarmeanlæg 

Vvs-området 

Fremtidens energiforsyning 

Gasdistribution 

Bygas 

Gasmåling 

Gasinstallationer 

besøg mellem de planlagte eftersyn. 

For at kunne gøre det, er det 

nødvendigt at servicearbejdet er 

veldokumenteret. 

En af vejene til det er anvendelse 

af elektronisk registrering af 

røggasmålinger, funktionskontrol 

og reservedelsforbrug. 

Sådanne analyser kan give 

svar på, hvor der er uddannelsesbehov, 

behov for oplysning eller 

behov for særlige forholdsregler i 

givne situationer m.v. 

Proces der aldrig stopper 

Optimering af serviceforretningen 

er en proces, der aldrig stopper. 

Men det gælder om at få øje på 

mulighederne og på ændringer, 

der kræver udvikling i form af 

uddannelse eller nye tiltag. 

Der er tre sideløbende sessioner med mulighed for 

at veksle mellem de forskellige sale/temaer. 

18. - 19. maj 2009 

Munkebjerg Hotel, Vejle 

Dagene byder på masser af tekniske indlæg og store 

muligheder for at networke på tværs af faggrænser. 

På www.gasteknik.dk finder du program, praktisk 

information samt mulighed for at tilmelde dig. 

Uddannelse er et af nøgleordene i forbindelse med en effektiv 

serviceforretning og skal derfor prioriteres højt. 

Deltag i de Gastekniske Dage 2009, 

hvis du vil vide, hvad der rører sig 

på det tekniske område inden for 

gassektoren. 

Yderligere oplysninger hos Jette Due Gudmandsen, 

Dansk Gas Forening, jdg@dgc.dk, tlf. 2146 6256. 


Træpillers kvalitet 

af Peter daubjerg, 

sektionsleder for 

biomassesektionen på 

teknologisk institut 

af lars nikolaisen, 

projektleder, 

teknologisk institut 


Forbrugerne har svært ved 

at gennemskue kvaliteten 

En ny fælles europæisk standard kan vejlede private forbrugere om 

kvalitet af træpiller og er dermed relevant uanset pillekvaliteten 

Forbruget af træpiller er i voldsom 

vækst. Samtidig er produktionen 

af piller i Danmark for 

nedadgående. Det resulterer i en 

øget import af træpiller fra de 

baltiske lande, Polen, Tyskland 

og Sverige. 

I dag dækker importerede piller 

85 procent af det samlede 

forbrug. Selv om mange af pillerne 

ender i kraftværker og kraftvarmeværker, 

er der en betydelig 

del af de importerede piller, som 

går til private forbrugere, der kan 

have vanskeligt ved at gennemskue 

kvaliteten af deres brændsel. 

Kvalitet og pris 

Generelt må man som privat 

bruger af træpiller have en forventning 

om, at pris og kvalitet 

hænger sammen. 

Den enkelte forbruger kan således 

vælge at betale en højere pris 

for sine piller mod til gengæld at 

have en relativ problemfri varmeforsyning. 

Alternativet er at gå 

på kompromis med kvaliteten af 

brændslet mod at betale en lavere 

pris. 

En træpille af dårlig kvalitet 

medfører ekstra arbejde med drift 

og vedligeholdelse af træpilleanlægget, 

men hvis kedlen kan 

afbrænde en dårlig træpille vil 

man have større valgfrihed ved 

indkøbet. 

Ved dårlig kvalitet forstås normalt 

forhøjet askeindhold med 

tilhørende slaggedannelse men 

kan også skyldes dårlig mekanisk 

holdbarhed – det vil sige højt 

indhold af smuld. Uanset om 

man foretrækker piller af høj eller 

lav kvalitet, er der nogle parametre, 

som afgør kvaliteten, og som 

dermed også burde have indflydelse 

på prisen af pillerne. 

Standarder for træpiller 

Kvaliteten af træpiller bestemmes 

af en række parametre som 

er specificeret i en ny fælles 

europæisk standard som benævnes 

prEN 14961-1:2008.5 ”Solid 

Hvad er en god træpille? 

Hvad der er en god træpille 

afhænger fuldstændig af kundens 

ønsker og behov. Men der 

bør være en klar sammenhæng 

mellem kvalitet og pris. Med 

standarden i hånden kan man 

vurdere, om det faktisk er tilfældet, 

eller om man skal se sig om 

efter andre piller. 

Standarden i sin nuværende 

form beskriver en træpille af 

god kvalitet (A) hhv. mindre 

god kvalitet (B) med følgende 

niveauer af nøgleparametre: 

Piller som overholder de 

nævnte krav er egnet til fyring 

i mindre private pillefyr. Som 

biofuels — Fuel specifications 

and classes — Part 1: General 

requirements”. Det lille ’pr’ i titlen 

antyder at standarden ikke er 

helt færdig, den endelige version 

forventes klar i løbet af 2009. 

Standarden er første del af et 

sæt af standarder, som beskriver 

alle typer af fast biobrændsel ud 

fra nogle overordnede betragtninger. 

De efterfølgende dele består 

af mere produktspecifikke dele, 

det fremgår, er det indholdet af 

aske og askesmeltepunktet, der 

adskiller de 2 kvaliteter. Helt 

ren vedmasse indeholder 0,2-0,3 

procent aske. 

Man må som forbruger forvente 

mere arbejde ved fyring 

med B pillerne end med A pillerne. 

Omvendt må man som kunde 

også forvente, at B pillerne er 

billigere. Samtidig kan man 

ikke regne med, at en B pille 

kan afbrændes i små billige pillebrændere, 

såfremt der er tendens 

til slaggedannelse. 

A piller B piller 

Parameter 

God kvalitet Mindre god kvalitet 

Vand ≤ 10 % ≤ 10 % 

Askeprocent ≤ 0,5 % ≤ 1,5 % 

Askesmeltepunkt ≥ 1300˚C ≥ 1200˚C 

Mekanisk holdbarhed ≥ 97,5 % ≥ 97,5 % 

Svovl ≤ 0,05 % ≤ 0,05 %

Slaggeanalysatoren hos Teknologisk 

Institut. Ved afbrænding af 2-4 kg 

piller i analysatoren kan pillens slaggedannende 

egenskaber fastlægges 

ved hjælp af efterfølgende sigtning og 

opmåling af slaggens størrelse. 

som er rettet mod træpiller, træbriketter, 

flis, brænde og piller af 

andet materiale end træ, eksempelvis 

halm. 

Formålet med produktstandarderne 

er at vejlede private forbrugere 

om kvalitet af træpiller og er 

dermed relevante uanset, hvilken 

pillekvalitet man ønsker. 

Nøgleparametre for 

træpillekvalitet 

Standarden opdeler kvalitetsparametrene 

i normative, som skal 

opgives, og informative, som kan 

opgives. 

Nøgleparametrene for træpiller 

er mekanisk holdbarhed, askeindhold 

og askens tendens til at 

danne slagger under forbrændingen. 

En høj mekanisk holdbarhed 

sikrer, at pillerne ikke falder fra 

hinanden under transport og dermed 

danner en masse smuld og 

fine partikler, som kan påvirke 

kvaliteten af forbrændingen og 

anlæggets virkningsgrad. 

Askeindholdet har indflydelse 

på brændværdien. Et højt 

askeindhold medfører en relativ 

lavere brændværdi, og desuden 

kan et højt askeindhold give 

problemer, hvis ikke anlægget er 

konstrueret til at bortskaffe asken. 

Det største problem med asken 

er dog typisk forbundet med 

askens sammensætning. Har 

asken et højt indhold af eksempelvis 

kalium, natrium eller 

silikater – sand – reducerer det 

askens smeltepunkt, som kan 

medføre slaggedannelse under 

forbrændingen. Slaggen sætter sig 

på kedlens hedeflader og i brænderen 

og skal fjernes dagligt eller 

flere gange om ugen. 

Herudover er vandindholdet 

og brændværdien selvfølgelig vigtige, 

men produktionsteknikken 

for træpiller giver et vandindhold 

på 8-12 procent, så vandindholdet 

er sjældent et problem 

af praktisk betydning. Vand og 

askeindholdet har indflydelse på 

brændværdien. Energi, der bruges 

til fordampning af vand, bliver 

ikke omsat til varme, 

og askeindholdet er 

den ikke brændbare 

del af pillerne. 

Svovlindhold 

Svovlindholdet i træpiller 

er lavt. Laboratorieanalyser 

af 42 

træpilleprøver gav et 

gennemsnit på 0,047 

procent på brændselsbasis, 

det vil sige 

inklusiv vand og aske. 

12 af prøverne ligger 

under 0,02 procent i 

svovlindhold, og 13 

ligger over 0,05 procent. 

Højt svovlindhold 

kan indikere brugen 

af bindemiddel. 

Nitrogenindholdet 

ligger på cirka 0,2 procent. 

Et forhøjet nitrogenindhold 

indikerer, 

at der er limrester i 

træet, det vil sige at 

pillen kan være fremstillet 

af affaldstræ. 

Test af træpiller 

Importører og forhandlere 

af piller bør som 

minimum oplyse niveauerne for 

de nævnte parametre, når der 

handles træpiller. Ud over at 

fastsætte niveauer for kvaliteten 

af træpiller henviser standarden 

prEN 14961-1:2008.5 ”Solid 

biofuels — Fuel specifications 

and classes — Part 1: General 

requirements” også til en række 

standarder, som beskriver metoder 

til bestemmelse af vand, askeprocent, 

mekanisk holdbarhed 

osv. Teknologisk Institut har gennem 

det seneste år opbygget et 

biomasselaboratorium, hvor alle 

analyser til fastlæggelse af træpillekvaliteten 

kan gennemføres. 

Det er muligt som producent eller 

importør af træpiller at tilmelde 

sig Instituttets kvalitetssikringsordning 

for træpiller, se http:// 

www.teknologisk.dk/13264,4. 

Idé! 

Tanke! 

Handling! 

VVSbranchen 

viser 

vejen! 

Spring køen over 

udskriv dit adgangskort 

på www.vvs09.dk 

22. – 24. april 2009 

Åbent dagligt kl. 9-17 (fredag 16) 

Odense Congress Center 

Ørbækvej 350, 5220 Odense SØ 


Færøsk energiselskab 

af jørgen k. nielsen, 

danske energi 



Nyt energiselskab 

på Færøerne 

Oliehistorie fra 

Færøerne – fra salg 

af én tønde olie 27. 

maj 1925 til moderne 

energiselskab med 

nyt navn fra 1. april 

En af de største virksomheder på 

Færøerne er P/F Føroya Hedda 

(Shell), der i dag leverer olie og 

andre energiserviceydelser til 

privatkunder, det offentlige og 

erhvervslivet både til lands og til 

vands. 

Den 1. april starter en ny 

epoke i færøsk oliehistorie, når 

selskabet skifter navn til P/F 

Magn og ikke længere kun vil 

koncentrere sig om olien, men 

også tilbyde kunderne udstyr, 

rådgivning og servicering på 

andre energiområder. 

Medlem af Dansk Energi 

Brancheforening 

P/F Magn har - måske med baggrund 

i deres nye forretningsområder 

– valgt fra starten af 2009 

at blive medlem af Dansk Energi 

Brancheforening. De har i øvrigt 

et tæt samarbejde med Dansk 

Varme Service, der ligeledes 

arbejder på tværs af energiformerne. 

50 kr. for en tønde olie 

Virksomheden startede i det 

små tilbage i 1925, hvor stifteren 

Christian Holm Jacobsen solgte 

den første tønde olie for en pris 

på godt 50 kr. 

Det svarer til en literpris på 

ca. 30 øre – en forholdsvis høj 

I starten blev olien til det færøske marked importeret i olietønder, der blev sat i land 

og anbragt i tøndedepotet på ”Shell kajen” i Thorshavn. I dag ligger en moderne 

havnefront ovenpå den gamle ”Shell kaj”, og nutidens ”Shell-hus” ligger omtrent 

på samme sted. 

pris, når man tænker på, at det 

stort set svarer til fyringsolieprisen 

i Danmark lige før oliekrisen 

i 1973. 

Under 20 øre literen 

I alt blev der i 1925 solgt 957 

tønder Shell olie til færingerne, 

til en samlet pris på 50.304,52 

kroner. 

Det gik dog hurtigt fremad, i 

1935 var omsætningen steget til 

ca. 13.500 tønder, som det fremgår 

af selskabets logbog. Til gengæld 

var prisen faldet til under 

20 øre pr. liter 

Konkurrence 

Christian Holm Jacobsen var 

agent for Shell og i en lang 

årrække konkurrerede han om 

det færøske marked med Det 

Danske Petroleums Aktieselskab, 

DDPA, der senere blev til ESSO. 

Under 2. verdenskrig garanterede 

Ministry of Fuel i London for, at 

færingerne fik olieforsyninger. 

Shell i London og deres agent 

på Færøerne sørgede for, at alle 

Chr. Holm Jacobsens logbog. Der var 

plads til salgsstatistikker frem til 2028, 

men den bruges vist ikke i dag.

P/F Førøya Shell bliver til P/F Magn pr. 1. april 2009. 

færøske oliekunder – også hos 

konkurrenten DDPA - fik al den 

olie, som de havde brug for. 

Under Dansk Shell 

I 1953 blev selskabet en afdeling 

under Dansk Shell A/S, og 20 år 

senere blev det så etableret som 

et selvstændigt færøsk aktieselskab, 

der i 1992 fik det nuværende 

navn P/F Føroya Shell. 

Omætning på 800 mio. kr. 

Som årene er gået, er selskabets 

aktiviteter vokset betragteligt, og i 

2008 nåede Shell på Færøerne en 

omsætning på ca. 800 mio. kr. 

Selskabet driver 10 tankstationer 

og 8 salgskontorer, hvor kunderne 

kan købe firmaets produkter 

og rekvirere serviceydelser. 13 

tankbiler sørger for at distribuere 

olieprodukterne til stationerne, 

til privatkunder, virksomheder og 

skibe. 

En udfordring 

Færøerne består af 18 

større og mindre øer, 

så det har været en 

udfordring at placere 

stationer og salgskontorer 

strategisk rigtigt, 

så tæt på kunderne 

som muligt, og så den 

bedste service kan 

ydes. 

Som i Danmark tilbyder 

tankstationerne 

på Færøerne udover 

Den første olietanker ”Freshmoor” kom til Færøerne 17. oktober 

1934, efter at der var bygget olietankdepoter ved havnen. 

olieprodukter også et bredt 

udvalg af kolonial, konfekture og 

fastfoodprodukter. 

I 2007 blev samtlige aktier 

i P/F Føroya Shell solgt til det 

islandske olieselskab, Skeljungur, 

der dog fortsatte med at sælge 

olieprodukter under Shells navn 

og logo. 

Udvider forretningsområdet 

Nu skifter selskabet så navn til 

P/F Magn og foretager en total 

rebranding til en ny identitet, 

hvor forretningsområdet bliver 

udvidet med blandt andet varmepumper, 

solfangere, biobrændselsanlæg. 

Så det færøske olieselskab 

bliver nu et energiselskab. En 

udvikling, som vi også har kunnet 

opleve i såvel den danske 

som den øvrige europæiske energibranche. 

Hør hvad der rør sig! 

Ny inspiration! 

Nye muligheder! 

Store besparelser! 

Læs mere om messe 

og konferencer på 

www.vvs09.dk 









Bioolie 


Mineralolieindustrien udvikler 

bioolie til oliefyringsanlæg 

En effektiv kondenserende 

oliekedel 

kan reducere energiforbruget 

og CO2udslippet 

væsentligt. 

I kombination med 

vedvarende energi, 

for eksempel solenergi, 

er der endnu mere 

at spare for miljøet. 

Inden længe vil det 

også være muligt via 

biobrændstof. Det 

fastslås i et fælles 

forskningsprojekt om 

udvikling af bioolie 

fra biomasse , gennemført 

af fyringsoliebranchen 

og producenter 

af oliefyringsanlæg. 

Alle Weishaupts produkter, det vil sige brændere fra 15 kW til 20 MW 

samt oliefyringsanlæg, er egnet til drift på gasolie med tilsætning af op 

til 10 procent biomasse. 

Bioolie til reducering af drivhusgasser 

bør kun anvendes, hvis der 

er tænkt bæredygtighed ind ved 

produktionen og anvendelsen.Det 

betyder blandt andet, at det er 

nødvendigt at dyrke afgrøder til 

bioolie efter bestemte økologiske 

og sociale standarder. 

Den tyske forbundsregering er 

i gang med at lovgive omkring 

bæredygtighed og at fastsætte 

rammerne for ovennævnte standarder. 

Potentialet for biobrændstoffer 

i Tyskland kan tydeliggøres med 

følgende eksempel: Hvis man i 

alle oliefyringsanlæg i Tyskland 

anvendte en fyringsolie med en 

tiendedel biobrændstof, ville det 

svare til, at cirka 630.000 fyringsanlæg 

udelukkende blev drevet 

med vedvarende energi. 

Gode testresultater 

Parallelt med de løbende undersøgelser 

er der for nyligt offentliggjort 

et udkast til en præstandard 

for fyringsolie tilsat biomasse. 

Denne præstandard angiver 

også hvilke tekniske krav til en 

bioolie, der skønnes at være nødvendige 

i dag. 

Med hensyn til de vigtigste 

egenskaber ligger værdierne tæt 

op ad den gældende norm for 

konventionel gasolie. Det skal 

sikres, at bioolien umiddelbart 

kan anvendes i de eksisterende 

anlæg. I den endelige DIN-norm 

vedrørende bioolie vil den nyeste 

viden blive indarbejdet. 

Forskning i bioolie 

Under ledelse af Institut for 

Økonomisk Oliefyring (IWO) i 

Tyskland er der i øjeblikket rigtigt 

mange forskningsprojekter i 

gang. 

Foreløbigt forsøger man sig 

med tilsætning af fedtsyre methylester 

(Fatty Acid Methyl Ester, 

FAME), også kendt som biodiesel. 

FAME er et produkt af en kemisk 

reaktion mellem planteolie og 

metanol og minder i sine egenskaber 

om fyringsolie. 

Dette såkaldte biobrændstof 

af 1. generation er produceret

En højeffektiv kondenserende oliekedel kombineres bedst med vedvarende 

energi som solenergi og brændeovn. Den producerede varmeenergi 

opbevares i en stor buffertank. Først når varmen fra solen og brændeovnen 

ikke slår til, bliver den kondenserende oliekedel koblet ind. 

af olieholdige frø som raps. 

Samtidig er man i gang med 

forskningen i 2. generations biobrændstoffer, 

som også kaldes 

BTL (Biomass to Liquid). 

Ved BTL-brændstoffer anvendes 

ikke kun frøene, men hele 

planten bliver syntetisk behandlet. 

Det har den fordel, at biomassen 

både kan være planteaffald 

som halm og træaffald. Første forsøg 

med energiplanter synes også 

lovende. Energiplanter vokser 

på brakmarker og udgør således 

ingen reel trussel for levnedsmiddelindustrien. 

Effektivitet frem for bio 

- Uagtet bestræbelserne på at 

anvende mere og mere biomasse 

er det vigtigste mål at spare energi 

– f.eks. ved anvendelse af mere 

effektive forbrændingsmetoder, 

understreger professor Christian 

Küchen fra IWO (institut for økonomisk 

oliefyring). 

- Den opnåede energibesparelse 

betyder tilsvarende fald i energiomkostninger 

og emission af 

skadelige stoffer og drivhusgasser. 

Det er generelt ikke tilfældet, hvis 

man erstatter fossile brændstoffer 

med biomasse, forklarer han. Den 

begrænsede adgang til biomasse 

taler også for en mere effektiv 

udnyttelse af energien. 

Weishaupt bekræfter 

drift uden problemer 

En væsentlig forudsætning for at 

biobrændstoffer vil blive anvendt 

på anlæggene rundt 

omkring er, at det ikke 

vil give driftsforstyrrelser. 

Udover test i egen 

udviklingsdivision hos 

Weishaupt – en af verdens 

førende producenter 

af fyringsanlæg 

- spiller Weishaupt 

også en væsentlig rolle 

i forbindelse med en 

større undersøgelse 

på anlæg i Europa. 

Under ledelse af 

EHI, forbundet for 

den europæiske opvarmningsindustri, 

og af Eurofuel, 

Oliebranchens sammenslutning,gennemføres 

der for-søgsvis 

drift med blanding 

af biodiesel (planteolie 

med metanol 

omdannet til fedtsyremethylester 

FAME) 

og gasolie over en 

længere fyringsperiode. 

De omfattende 

undersøgelser udføres 

på anlæg i Tyskland, 

England, Frankrig, 

Luxembourg, Belgien, Østrig og i 

Schweiz. I den forbindelse bruges 

konventionel svovlfattig fyringsolieolie 

med fem procent FAME. 

Med udgangspunkt i denne europæiske 

undersøgelse samt erfaringer 

fra prøvestande gennem flere 

år og kontinuerlig drift er alle 

Weishaupts produkter, dvs. brændere 

fra 15 kW til 20 MW samt 

oliefyringsanlæg, egnet til drift på 

nedennævnte brændstoffer: 

• Gasolie iht. DIN 51603-1 

• Gasolie, svovlfattig, iht. DIN 

51603-1 

• Gasolie med tilsætning af op 

til 10 procent biomasse iht. 

DIN 51603-6 (udkast 2007 

–11), betegnet gasolie Bio 10. 

Artiklen er et oversat uddrag 

af artiklen ”Mineralölwirtschaft 

enttwickelt Bioheizöl” i 

”Sanitär+Heizungs-technik” 7/2008 

Se hvad der rør sig! 

Ny inspiration! 

Nye muligheder! 

Store besparelser! 

VVS-branchen 

viser vejen! 









Brændermarkedet 

Kun 1.100 gaskedler blev 

ikke registreret i 2008 

Det laveste antal overhovedet siden opgørelse 

over ikke-registrerede gaskedler startede 

i 2004 

Efter den sædvanlige gode opsamling i 4. kvartal på registreringen 

af installerede gaskedler endte den samlede opgørelse 

for 2008 med et overraskende godt resultat. 

Afvigelsen mellem solgte og registrerede udgør nu kun fire 

procent af de solgte kedler. 

Gasbranchens forskellige aktører kan være særdeles tilfredse 

med deres indsats for at få anmeldt alle nye gaskedler 

til gasselskabet, når de er installeret. 

Gaskedelmarkedet 2008 

Godt syv procent flere solgte gaskedler - men 24 procent flere registrerede gaskedler 

Antallet af registrerede, installerede 

gaskedler er i 2008 steget 

med cirka 19 procent i forhold 

til i fjor. Det svarer til cirka 4.400 

flere kedler. Antallet af solgte kedler 

er steget syv procent, svarende 

til cirka 2.000 flere. 

Forskellen er udtryk for, at en 

større andel af de solgte kedler i 

år anmeldes og bliver registreret, 

når de installeres end i 2007. 

Der er en relativ stor stigning i nyinstallationer, 

som primært hidrører fra 

Gasbrændermarkedet og oliebrændermarkedet 

Stort set uændret gasbrændermarked 

Salget af små gasbrændere er uændret, mens salget af store 

gasbrændere er steget ganske beskedent. 

solgte 

gasbrændere 

under 60 kW 


hele 

landet 

over 60 kW samlet antal 

2008 195 685 880 

2007 195 665 860 

traditionelle 

kedler 

kondenserende 

kedler 

HNG og Naturgas Midt-Nord, der jo i 

foråret havde sidste frist for indgåelse 

Nedgang for både små og store oliebrændere 

I 2008 faldt salget af villaoliebrændere med 16 procent i 

forhold til i fjor. Salget af større brændere er faldet med 12 

procent. DEBRA 

solgte 

oliebrændere 

samlet antal 

af gasaftale med gratis gasstik. 

DEBRA 

under 60 kW 

(villabrændere) 

heraf 

nyinstallationer 

Antal solgte gasbrændere i 2007 og 2008 Antal solgte oliebrændere i 2007 og 2008 

heraf 

udskiftninger 

2008 130 28.150 28.280 12.650 15.630 

2007 

Solgte og registrerede, installerede gaskedler 

Solgte/registrerede 

2008 2007 

kedler 

solgte 29.000 27.000 

registrerede 27.900 23.500 

afvigelse 1.100 3.500 

afvigelse i procent 4 pct. 13 pct. 

Opgørelsen dækker 98 pct. af kedelmarkedet. Dansk Energi Brancheforening, februar 2009 

Når der skal tages højde for usikkerhed i de periodiske opgørelser 

over henholdsvis solgte gaskedler og registreringen 

af installerede gaskedler, vil det nok blive svært at komme 

under de fire procent. Men det bliver spændende at se, om 

afvigelsen kan holdes på samme lave niveau i det kommende 

år. DEBRA 

230 23.730 23.960 10.520 13.440 

Antal registrerede, installerede gaskedler under 135 kW i 2007 og 2008. 

over 60 kW samlet antal 

2008 10.760 1.320 12.080 

2007 12.820 1.510 14.330

Kalenderen 

Efteruddannelser for service- og installationsvirksomheder – certifikatuddannelser og andre aktuelle kurser 

i foråret 2009. oplysningerne stammer fra skolernes og evu’s hjemmeside, www.vvskurser.dk. det anbefales dog altid 

at kontakte den enkelte skole ved planlægning af kursusforløb. 

Olieområdet 

EUC Syd (Tønder) Kursus Varighed Startdato 

tlf.: 7412 4242 www.eucsyd.dk eftersyn/rep. på oliekedler under 100 kW 15 dage 08.06 

oliefyrsmontør over 120 kW (100 kW) 10 dage 06.05 

blåflammebrændere/kondens.kedler 2 dage 18.05 

Ændring af eksisterende varmeanlæg 2 dage kontakt skolen 

tankinstallationer under 6.000 l 1 dag kontakt skolen 

AMU Hoverdal Kursus Varighed Startdato 

tlf.: 9734 8011 www.hoverdal.dk eftersyn/rep. på oliekedler under 100 kW 15 dage 27.05 

Ændring af eksisterende varmeanlæg 2 dage 02.06 

Selandia (Slagelse) Kursus Varighed Startdato 

tlf.: 5856 7195 www.selandia-ceu.dk oliefyrsmontør under 120 kW 15 dage 18.05 

Forkurser på olieområdet 2-8 dage 20.04 

Gasområdet 

Ålborg Tekniske Skole Kursus Varighed Startdato 

tlf.: 7250 1000 www.aats.dk Forkurser til certifikatkursusforløb 2-5 dage kontakt skolen 

a-certifkat kursusforløb 16 dage 23.03, 07.09 


tlf.: 7412 4242 www.eucsyd.dk Forkurser til certifikatkurser 2-5 dage kontakt skolen 

a-certifkat kursusforløb 16 dage 14.08 

certifikat kursusforløb - gasbrændere over 135 kW 16 dage 08.06 


tlf.: 5856 7195 Forkurser til certifikatkurser 2 - 9 dage 20.04 

www.selandia-ceu.dk a-certifikat kursusforløb 16 dage 16.06 

certifikat kursusforløb - gasbrændere over 135 kW 16 dage kontakt skolen 

TEC Teknisk Erhvervsskole Center Kursus Varighed Startdato 

(Fr.berg/gladsaxe) a-certifikat kursusforløb 16 kontakt skolen 

tlf.: 3817 7000 www.tec.dk 

Uddannelsescenter Herning Kursus Varighed Startdato 

tlf.: 7213 4500 www.ceuherning.dk a-certifikat kursusforløb 16 dage 02.04, 10.08 

Erhvervsskolen Nordsjælland, Hillerød Kursus Varighed Startdato 

tlf.: 4829 0000 www.esh.dk a-certifikat kursusforløb 16 dage 01.06 

Biobrændselsområdet 

EUC Sjælland (næstved) Kursus Varighed Startdato 

tlf.: 5575 3300 www.eucsj.dk biobrændsel – kso-certifikat 3 dage 25.02, 01.04 


tlf.: 5856 7195 www.selandia-ceu.dk biobrændsel – kso-certifikat 3 dage kontakt skolen 

TEC Teknisk Erhvervsskole Kursus Varighed Startdato 

Center Gladsaxe biobrændsel – kso-certifikat 3 dage kontakt skolen 

tlf.: 3817 7000 www.tec.dk 

Uddannelsescenter Herning Kursus Varighed Startdato 

tlf.: 7213 4500 www.ceuherning.dk biobrændsel – kso-certifikat 3 dage 25.05, 14.09 


tlf.: 7213 4500 www.ceuherning.dk biobrændsel – kso-certifikat 3 dage kontakt skolen 

Ålborg Tekniske Skole Kursus Varighed Startdato 

tlf.: 7250 1000 www.aats.dk biobrændsel – kso-certifikat 3 dage 12.05 

Konferencer, temamøder, kurser o. lign. 

Dansk Gasteknisk Center - DGC kurser og temadage om gasteknik, sikkerhed, sjælland, jylland, Fyn kontakt dgc 

tlf.: 4516 9600 www.dgc.dk miljøforhold mm. Årsprogram fås hos dgc 

VVS09 www.vvs09.dk vvs-udstilling odense cc 22.-24.04 

Dansk Gas Forening DGF dgF gastekniske dage hotel munkebjerg 18.-19.05 

www.gasteknik.dk 


Internetkontakter 

www.mmmmmm.dk 

www.electro-oil.dk 

www.mmmmmm.dk www.danfoss.dk 

www.energi-service.dk 

www.firegreen.dk 

www.mmmmmm.dk 

www..milton.dk 

Tegn en ”WEB - Logo” annonce 

kontakt enten dansk energi 

brancheforenings sekretariat på 

tlf. 77 41 15 35 /debra@energibranchen.dk eller 

redaktør helge lynggaard på 

86 19 37 11 /hl@pressebureauet.dk. 

af henning søgaard, 

teknisk chef, 

Weishaupt 


www.gastech.dk 

Brændslers 

CO2-udledning 

De senere års debatter om drivhusgasser, 

hvor CO2 udpeges som den væsentligste 

årsag til den meget omdiskuterede globale 

opvarmning, gør det interessant at sammenligne 

de forskellige brændslers CO2udledning. 

Men for at kunne sammenligne er det 

nødvendigt at kende udledning pr. energienhed 

for brændslerne. I vedstående 

diagram er CO2-udledningen derfor vist 

pr. energienhed. 

Diagrammet tager dog ikke hensyn til 

den aktuelle fyringstekniske virkningsgrad 

i det konkrete energianlæg. Den kan variere 

en del afhængigt af anlægstype. 

www.energicomfort.dk 

– Når miljø og økonomi betyder alt… 

www.ok.dk 

co 2-udledning pr. energienhed 

for brændsler 

Halm generelt 

Træ, flis m.m. 

Kulbriketter 

Kul 

Bioolier 

Biogas 

Fuelolie 

Gasolie 

Benzin 

brændsel Petroleum 

Butan 

Propan 

Dansk Naturgas 

Naturgas [H] 

Naturgas [L] 

Bygas (kulgas) 

0,0 

0 

0,0 

5 

0,1 

0 

0,1 

5 

0,2 

0 

0,2 

5 

0,3 

0 

0,3 

5 

0,4 

0 

kg co 2/kWh 

0,4 

5 

0,5 

0 

0,5 

5 

0,6 

0 

0,6 

5

Økonomisk gevinst 

– både for dig og dine kunder… 

Bliv klædt godt på til at møde dine kunders ønsker om 

prisgunstig og miljøvenlig varme. 

Med Milton OilLine 18 præsenterer vi en oliekedel, der 

har en lang række stærke salgsargumenter: 

• Nyttevirkning på 92,9 % og B-mærket. 

• Ved udskiftning af ældre oliekedel kan en typisk 

dansk familie spare over 20 % på varmeregningen. 

• Leveres monteret med oliebrænder. 

• Mulighed for split- eller koncentrisk aftræk. 

• 85 liters varmtvandsbeholder kan leveres i samme 

moderne design som kedlen. 

• Lydniveau på kun 51 dB(A). 

• Nemt og brugervenligt betjeningspanel. 

• Vejer kun 90 kg inklusive oliebrænder. 

• Vejrkompenseret varmestyring fås som ekstra udstyr. 

• Miljøvenlig i kraft af sin energieffektivitet. 

Forstand på varme! 

Milton har siden 1970 leveret kvalitetsprodukter 

til fagfolk. Brændere, olie- og 

gaskedler, gasradiatorer, varmluftsblæsere, 

strålevarmepaneler og håndklæderadiatorer. 

Få kvalificeret rådgivning på tlf.: 4697 0000. 

NYT... 

væghængt oliekedel 

B 

Energimærke B. 

Kornmarksvej 8 -10 

2605 Brøndby 

Tlf.: 4697 0000 

www.milton.dk 

Albuen 58 

6000 Kolding 

Tlf.: 7550 3666

Energibranche.dk nr. 1/09 - Dansk Energi Brancheforening

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?