InspIratIonskatalog - Inspiration Nord

InspIratIonskatalog 

- øvelser og foredag for STX/HTX elever

Indhold 

Kære Gymnasielærere og elever . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 

IT i alting . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 4 

Fremtidens software . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 

Kunstig intelligens - PCen som læge? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 

Biomedicin . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 

Respiration - en teknologisk rejse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 

Elektrofysiolog - kroppens informationsflow og hvordan vi måler det . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 

Fra chips og slik til delle: kroppens fedt- og kulhydratstofskife . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 

Fremtidens energisystemer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 

Lyn og torden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 

Brændselsceller og brintteknologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 

Internettes forunderlige verden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .17 

Når musik bliver farligt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 

Bedre akustik i rum . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 

Set sådan lidt fra oven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .20 

Hvordan virker regulering i praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 

Lysende plastik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .23 

Nanopartikler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 

Molekylær elektronik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 

Brug af AFM til visualisering af biologiske prøver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .26 

Kvantemekanik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 

Vindkraft i energisystemet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .28 

Geoweb for alle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 

Tværfaglige miljøvurderiner af store energiinfrastrukturprojekter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .30 

Carbon footprinting af produkter og processer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 

Global Positioning System (GPS) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 

Amerikanernes billeder af mexicanerne: 

farlige mænd og kvinder eller uundværlige ressourcer for USA? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 

Det spanske sprog i den engelsksprogede globaliseringstid . Truet eller trussel? . . . . . . . . . 35 

Von der Euphorie zur Normalität . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 

Creative writing . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37 

Dansk TV-drama - samfundsbillede, funktion og æstetik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38 

Medieeksperiment og genrefornyelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 

Le débat sur les valeurs de l identité nationale . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41 

Korstog og kulturmøder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 

Dannelse af den moderne stat og det moderne individ . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .44 

Racismens historie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45 

Fra Welfare til Workfare . Velfærdsstatens diskrete revolution . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 

Energi, miljø og klima . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47 

Fremstilling af farvet glas . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48 

DNA sekventering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49 

Giftighed af kemiske stoffer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50 

Medicinsk mikrobiologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52 

Kolloid kemi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53 

Fourier-transform infrarød spektroskopi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54 

Identifikation af plast . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 

Fremstilling af nonopartikler ved hjælp af sol-gel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .56 

Bioenergi og industriel bioteknologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57 

Søer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58 

Medialogi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60 

The magic of toys . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61 

GirlsGoMedialogy . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62 

Virtual Reality . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64 

Thinking outside the box . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66 

Flere arrangementer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67 

Forsidefotos: 4 . billede i 1 . række: Billedet er stillet til rådighed af DR

Flere arrangementer • • 

Kære 

gymnasielærere og elever 

Vi har fornøjelsen af at byde jer velkommen til vores nye inspirationskatalog. 

Her kan I en læse om nogle af de mange arrangementer, 

som Aalborg Universitet tilbyder jer. F.eks. kan I tage en tur i Virtual 

Reality eller tjekke lige præcist, hvor farligt musik kan være. Du 

og din klasse kan komme ud og besøge Aalborg Universitet både 

i Aalborg og Esbjerg og få en fantastisk dag i videnskabens verden. 

Samtidig kan I, både lærere og elever, få inspiration og assistance 

til studieretningsprojekter. Med andre ord er det bare med at kigge 

brochuren igennem, så I kan komme af sted. 

Med venlig hilsen 

tjek også 

vores hjemmeside 

inspirationnord.dk 

hvor I kan se 

alle vores 

arrangementer.

• • DatalogI og It 

Institut 

for Datalogi 

Lotte Finck 

Tlf. 9940 8933 

lfi@cs.aau.dk 

IT i alting 

- en dag i datalogiens verden 

Vil du hjælpe syge mennesker, udvikle fremtidens netbank, kreere og designe 

spil som world of warcraft? Eller vil du hellere arbejde med mobile 

services, fremtidens netbank eller menneskelignende robotter? Måske 

brænder du mere for at bruge din strategiske sans til at se muligheder og 

skabe nye forretningsområder inden for it? 

Uanset hvad du drømmer om, vil du hos os opdage at it er i alting, og at it 

er med til at skabe løsninger, der kan gøre vores liv lettere og sjovere. 

Er du nysgerrig mht. hvad et universitet er, hvordan en typisk dag på AAU 

ser ud og hvad forskellen er på gruppearbejde i gymnasiet og projektarbejde 

på AAU, så kom og mød os. 

Vi arrangerer løbende besøg, hvor både lærere og elever kan få inspiration 

til studieretningsprojekter samtidig med vi giver jer et indblik i vores uddannelser 

inden for datalogi, softwareingeniør, informationsteknologi og 

informatik. En typisk dag vil indeholde rundvisning, undervisning samt 

praktiske opgaver, hvor et fagspecifikt problem skal løses med udgangspunkt 

i formiddagens undervisning. I langt de fleste tilfælde kan vi i samarbejde 

med vores forskere og studerende skræddersy et program, der passer 

ind i dit behov, og giver svar på de spørgsmål du måtte have. Hvad enten 

det er det ene eller det andet så send os en mail eller giv os et ring, så finder 

vi noget der til dine ønsker og behov. 

Foto: Lars Horn / Baghuset

DatalogI og It • •

• • DatalogI og It 

Institut 

for Datalogi 

René Hansen 

Tlf. 9940 9971 

rhansen@cs.aau.dk 

Foredraget udbydes først fra 

foråret 2010 

Foto: Lars Horn / Baghuset 

Fremtidens software... 

Er du fascineret af computerens muligheder og udfordringer, og vil du være 

med til at udvikle fremtidens software? 

Uddannelsen i software lærer dig at udvikle software med fokus på forretningsmæssige 

og tekniske forhold. Det betyder, at du kommer til at arbejde 

med alle typer af softwareløsninger, fx til mobiltelefoner, spil, forretnings- 

eller netværksapplikationer. Desuden kan du glæde dig til at få næsen i systemintegration 

og netværksadministration, hvor der typisk arbejdes med 

platforme som Linux og Windows. 

Vi vil give dig en forsmag på de programmeringsfærdigheder, softwareingeniører 

benytter, når de udvikler alt fra de mindste til de største softwareløsninger. 

Besøgsdagene kan strikkes sammen efter behov og ønsker. En typisk besøgsdag 

kunne forløbe således 

08:30-09:00 Introduktion til faget 

09:00-09:30 Rundvisning 

09:30-11:30 Undervisning i programmering 

11:30-12:00 Frokost 

12:00-13:30 Praktisk opgave, hvor et fagspecifikt problem skal løses med 

udgangspunkt i formiddagens undervisning. 

13:30-14:30 Diskussion af resultater og afslutning

sunDheDsvIDenskab og teknologI • • 

Kunstig Intelligens 

PCen som læge? 

På mange områder har computeren ændret vores hverdag, men der er 

stadig mange ting computeren er for dum til: den er ikke særlig god til at 

forstå naturligt sprog eller til at se. Og den er heller ikke god til at tænke, 

uden for meget snævre rammer. 

Det betyder, at det også er svært at få computeren til at hjælpe med at 

diagnostisere sygdomme eller til at foreslå behandlinger af patienter, selv 

om der har været arbejdet intensivt på problemet i over 30 år. Ny forskning 

fra Aalborg Universitet har resulteret i flere systemer til diagnose og 

behandling af forskellige medicinske problemer, og nogle af dem er klar til 

klinisk brug. 

Foredraget fortæller om, hvordan man bygger sådanne systemer, f.eks. til at 

behandle alvorlige infektioner eller til at regulere blodsukkeret hos patienter, 

der ligger på en intensivafdeling. Men hvordan kan man vide om systemerne 

er bedre end lægen; er vi parate til at lade os behandle af en computer, 

og er lægen parat til at blive kigget over skulderen af en computer? 

Tidsforbrug: 2 timer 

Institut for 

sundhedsvidenskab 

og teknologi 

Steen Andreassen 

Tlf.: 9940 8812 

sa@hst.aau.dk

• • sunDheDsvIDenskab og teknologI 

Institut for 


og teknologi 

Jeppe Emmersen 

Tlf.: 9940 7574 

emmersen@hst.aau.dk 

Biomedicin 

Fremtidens medicin er levende celler, der reparerer gammelt væv og fungerer 

som smarte selvstændige medicinfabrikker. 

På Biomedicin arbejder vi med stamceller, nerveceller og immunceller. Med 

hele mennesket som udgangspunkt, vil vi vise cellernes arbejde i kroppen. 

Stamceller, der kan laves om til hjerteceller, muskelceller eller knogleceller. 

Nerveceller, der kommunikerer med hinanden via tusindvis af neuroner og 

dendritiske immunceller, der fungerer som immunsystemets vagtcentral. 

En dag på biomedicin indeholder små foredrag, der kort introducerer de 

mange dele, menneskets krop er bygget op og hvordan de indgår i medicinsk 

forskning. 

Derudover besøger du forskellige eksperimentelle stationer: 

• Mikroskoper til at visualisere celler 

• DNA oprensning 

• Protein visualisering 

• Hjernevæv 

• Immunforsvar mod bakterie angreb. 

De små foredrag har følgende titler og varer ca. 10-15 minutter hver. 

1. Personlig medicin og moderne farmakologi 

2. Stamceller – det etiske dilemma 

3. Stamceller som medicin 

4. Dendritiske celler og immunforsvaret 

5. Medicin og blod-hjerne barrieren 

En dag på biomedicin varer ca. 2-3 timer

sunDheDsvIDenskab og teknologI • •

• 10 • sunDheDsvIDenskab og teknologI 

Institut for 


og teknologi 

Dan Stieper Karbing 

Tlf.: 9940 7458 

dank@hst.aau.dk 

Respiration 

- En teknologisk rejse 

Respirationsprocessen indebærer transport af ilt til vævene, brug af ilt ved 

vævene igennem metabolisme, og den efterfølgende returnering af kuldioxid 

til udskilning i lungerne. Teknologi spiller en væsentlig rolle i forbindelse 

med behandling og monitorering af kritisk syge patienters respiration. 

Mekaniske respiratorer anvendes til at forsyne patienten med luft, og der 

eksisterer teknologiske produkter til måling af ilt og kuldioxid i ind- og udåndet 

luft samt i blodet. Forelæsningen vil dreje sig om denne teknologi og 

både principperne bag, og teknologiens rolle i forbindelse med kritisk syge 

patienter vil blive beskrevet. Derudover vil der blive brugt tid i laboratoriet 

med at afprøve de forskellige teknologier, for eksempel mekaniske respiratorer, 

kapnografer, metaboliske monitorer og puls-oximetre. 

Programmet forventes at tage en halv dag med 2 forelæsninger på omkring 

30 minutter og resten af tiden i laboratoriet.

sunDheDsvIDenskab og teknologI • 11 • 

Elektrofysiologi 

- kroppens informationsflow og hvordan vi måler det 

Kommunikationen mellem sensoriske organer og hjernen sker ved elektrisk 

aktivitet i nervebaner, men på en helt anden måde end i en ledning. 

Nerveceller transmitterer via et ion-flow ud og ind af cellen og ikke via 

et elektron-flow som i en metalleder. Foredraget vil omhandle en kort 

gennemgang af de elektriske forhold omkring nerveceller, om hvordan vi 

måler/påvirker nervefibre gennem elektroder, om hvorledes centralnervesystemet 

kommunikerer med sanseorganer og med musklerne, om hvorledes 

vi kan måle elektriske signaler fra muskler, hjerte og hjerne på kroppens 

overflade. 

Endelig vil foredraget berøre, hvorledes viden om elektrofysiologi kan 

anvendes i rehabiliteringsteknologi efter en skade i centralnervesystemet 

(traume eller slagtilfælde). 

Et program: 

Foredag omkring elektrofysiologi 

Laboratoriemåling af musklers elektriske signaler, hjertets elektriske aktivitet 

og elektrisk stimulation. Anvendelse af elektrofysiologi i forbindelse 

med rehabiliteringsteknologi 

Institut for 


og teknologi 

Ole Kæseler Andersen 

Tlf.: 9940 8816 

oka@hst.aau.dk

• 12 • sunDheDsvIDenskab og teknologI 

Institut for 


og teknologi 

Mette Dencker Johansen 

Tlf.: 9940 9823 

mdjo@hst.aau.dk 

Fra chips og slik til delle: 

kroppens fedt- og kulhydratstofskifte 

Vi ved godt, at det kan føre til overvægt, hvis vi spiser for sødt eller for fedt 

(eller bare for meget), men hvorfor er det egentlig sådan? Fedt og sukker 

fordøjes i tarmen og optages i blodet, som transporterer det til væv som 

fx muskler, der kan bruge fedt og sukker som brændstof. Hvis ikke der er 

brug for energien lige når fedtet/sukkeret er spist og optaget, lagres det i 

form af fedt. Hvis der er brug for energi på et tidspunkt, hvor blodet ikke 

bugner af brændstof, nedbrydes fedtdepoterne, så muskler og andet væv 

kan fungere selvom maven er tom. 

Foredraget beskriver hvordan fordøjelsen, optagelsen og transporten af 

fedt foregår, og hvordan fedt lagres og hentes fra fedtdepoterne. Kontrollering 

af processerne beskrives også, og tilgrænsende anatomi og fysiologi 

for de involverede organer kan inddrages efter aftale. 

Varighed af foredraget er 1-2 timer eller efter aftale.

energIteknIk • 1 • 

Fremtidens Energisystemer 

Den kommende udvikling på energiområdet er i fokus som følge af et ønske 

om et forsyningssikkert og bæredygtigt system. Emissionerne fra forbrænding 

af fossile brændstoffer (olie og kul) giver følger for den globale 

opvarmning, og i løbet af en årrække forventes det også, at der vil blive 

mangel på disse energikilder. Det er derfor afgørende, at der forskes i nye alternative 

og miljørigtige energikilder samt energibesparelser på forbruget. 

Indhold 

Foredraget vil inkludere følgende emner: 

Ø Et stigende energiforbrug på verdensplan 

Ø Energipolitikken i Danmark 

Ø Decentrale enheder 

Ø Alternative energikilder: 

• Vindkraft 

• Biobrændsel 

• Brændselsceller 

• Solenergi 

• Tidevand 

• Bølgeenergi 

Ø Energilagre til lagring af energien fra de alternative energikilder, der 

ofte produceres mere tilfældigt (som solen skinner, som vinden blæser 

etc.) 

Foredraget kan suppleres med en øvelse hvis formål er: 

Måling af effekt, energi og tab i elektriske systemer og apparater for at se 

på deres effektivitet og bestemme deres virkningsgrad, der udtrykker, hvor 

meget energi, der kommer ud, i forhold til hvor meget, vi tilfører systemer. 

Se www.inspirationnord.dk for information om besøgets opbygning, forudsætninger, 

deltagerantal m.m. 

Institut for 

energiteknik 

Tine Tindal 

Tlf.: 9940 9245 

tti@iet.aau.dk

• 1 • energIteknIk 

Institut for 

energiteknik 

Tine Tindal 

Tlf.: 9940 9245 

tti@iet.aau.dk 

Lyn og Torden 

I hverdagen ser vi mange lyn og hører torden, og mange 

mennesker er bange i tordenvejr. Men behøver vi at være 

så bange for lyn, og hvad kan man gøre for at beskytte sig selv 

mod lynskader, og hvad kan man gøre for at beskytte e l e k t r i s k 

udstyr? 

Indhold 

Foredraget vil give svar på følgende spørgsmål: Hvad er de 

meteorologiske betingelser for lyn. Hvad er varigheden af et lyn, 

og hvor stor er energien i lyn, og hvorfor giver lyn skader? Hvilke 

forskellige former for lyn og lynnedslag findes der? Hvordan kan 

vi beskytte os selv og vore omgivelser imod lyn? 

Der vil til slut i højspændingslaboratoriet blive lavet forsøg for at 

vise en lynafleders funktion, og i et mindre laboratorium vil 

der blive lavet afprøvninger af forskellige komponenter overfor lyn, 

for at vise måden at beskytte elektriske komponenter på. 

Foredraget kan suppleres med en øvelse for eleverne hvis formål 

er: 

At generere kunstige lyn og vise hvordan det tidsmæssige 

forløb er ved et kunstigt lyn med eller uden overslag, samt at vise 

hvordan lynbeskyttende komponenter, herunder lynafledere og 

varistorer, virker. Eleverne kan se og prøve, hvad der sker, hvis 

et lyn kommer direkte ind i et apparat, og hvad der kan 

gøres for at begrænse spændingen ved anvendelse af forskellige 

beskyttelseskomponenter. 

Se www.inspirationnord.dk for information om besøgets opbygning, 

forudsætninger, deltagerantal m.m.

energIteknIk • 1 •

• 1 • energIteknIk 

Institut for 

energiteknik 

Tine Tindal 

Tlf.: 9940 9245 

tti@iet.aau.dk 

Brændselsceller og Brintteknologi 

Brændselscellesystemer er en mulig fremtidig energikonverteringsteknologi 

som via fx brint i fremtiden vil kunne drive elektriske biler. Konverteringsvirkningsgraden 

i brændselsceller er meget høj sammenlignet med 

tilsvarende teknologier, så populært sagt kan der laves biler, som kører 

dobbelt så langt på literen, og de skal ikke lades op på samme måde som 

batteribaserede elbiler! Dog findes der i dag ikke et ”brintsamfund”, og brinten 

må produceres ved elektrolyse eller ud fra kulbrinter og efterfølgende 

transporteres ud til forbrugeren og dernæst lagres ombord på køretøjet. 

Energiforbruget omkring produktion, infrastruktur og lagring af brint udgør 

hovedproblemet i forbindelse med anvendelse af brintbiler i fremtiden. 

Dog er teknologien også relevant i andre sammenhænge – fx i anvendelser, 

hvor en lang driftstid ønskes og hvor brændselscellerne erstatter batterier. 

Indhold 

Gennem foredraget får eleverne en grundig teoretisk og praktisk indføring 

i virkemåden af brændselscellesystemer og en gennemgang af en række applikationer, 

som teknologien indgår i. Efter aftale kan laboratorieforsøg og 

laboratorierundvisning evt. indgå. Konkret gennemgås emner som: 

Ø Brændselscellens og brintteknologiens historie og ”brintsamfundet” 

Ø Det grundlæggende brændselscelleprincip og den praktiske udformning 

af virkelige brændselsceller og brændselscellestakke (dvs. 

flere seriekoblede brændselsceller) 

Ø Forskellige brændselscelletyper – lav- og højtemperaturbrændselsceller 

samt elektrolytter 

Ø Systemernes virkemåde, effektivitet og det energimæssige samspil 

mellem komponenterne i systemerne 

Ø Produktion af brint og indirekte anvendelse af forskellige brintbærere 

Ø Lagring af brint i tryktanke, på flydende form og ved kemisk lagring 

i metalhydrider eller kulbrinter 

Ø Brinthåndtering og sikkerhed

elektronIske systemer • 1 • 

Internettets forunderlige verden 

Internettet er blevet en helt naturlig del af mange mennesker hverdag, som 

vi bruger til forskellige formål f.eks. informationssøgning, opbygning af sociale 

netværk, online spil osv. Det er en selvfølge at internettet bare virker, 

men har du nogensinde tænkt over hvordan? 

Foredraget vil gennemgå hvad der sker fra at du som bruger har indtastet 

en adresse i din webbrowser, til indholdet – hvad enten det er tekst, video, 

musik eller billeder – vises på din skærm. 

Vi forklarer bl.a., hvordan de ting der sendes kan laves om til binære tal (0 

og 1), og hvordan disse kan transmitteres gennem luft, ledninger og fiberkabler. 

Og vi kommer ind på, hvordan det kan lade sig gøre, at de data, vi 

sender, kan finde frem til den rigtige modtager i løbet af næsten ingen tid. 

Foredraget kan f.eks. forløbe således: 

• En kort introduktion til Internettet (15 minutter) 

• Hvad sker der, når vi surfer på nettet? (1 time) 

• Forsøg, hvor du ser, hvad der sker, når du selv henter en hjemmeside (1½ 

time) 

Varighed: ca. 3 timer. 

Sted: Klasserne er meget velkomne på Instituttet, men underviserne er 

- hvis det er mere hensigtsmæssigt - også indstillet på at komme ud til 

gymnasier/HTX. 

Institut for 

elektroniske 

systemer 

Jens Myrup Pedersen 

Tlf.: 9940 8616 

jens@es.aau.dk

• 1 • elektronIske systemer 

Institut for 

elektroniske 

systemer 

Dorte Hammershøi 

Tlf.: 9940 8710 

acoustics@es.aau.dk 

HUSK: 

Medbring din egen 

MP3-afspiller og din 

yndlingsmusik! 

Når musik bliver farligt 

I foredragsdelen (1 time) indleder vi med en introduktion til lyd og frekvenser, 

og vi ser bl.a., at mennesket ikke hører alle frekvenser lige godt. 

I forbindelse med måling af lyd og musik fra MP3 afspillere, har Sektion 

for Akustik udviklet en mannekin - en plasticdukke med plasticører, hvori 

man kan indsætte øretelefoner. Mannekinen viser, hvor højt der spilles og 

angiver samtidigt, hvor lang tid man kan lytte ved det pågældende lydtryk 

uden at få høreskade. Hvad der sker inde i mannekinen? 

I aktivitetsdelen (2 timer) lytter vi først til en demonstration af meget lavfrekvente 

lyde og får forhåbentligt bekræftet, at vi mennesker ikke er så 

følsomme overfor den type lyde. Derefter udfører vi audiometrimålinger 

på hinanden. Endelig afprøver vi de medbragte MP3-afspillere på målemannekinen 

for at se, om du er i fare for at få høreskader. 

Kuriøsitet: Måle-mannekinen blev oprindeligt designet til optagelse af 3D-lyd. 

Vi får en forklaring på, hvad 3D-lyd går ud på og hører nogle eksempler. Hvis 

du er interesseret, kan du få en test-CD, så du kan høre 3D-lyd derhjemme. 

Tidsforbrug: ca. 3 timer. 

Sted: Foredrag og øvelser foregår på Aalborg Universitet ved Sektion for 

Akustik, hvor der er adgang til laboratoriefaciliteter m.m.

elektronIske systemer • 1 • 

Bedre akustik i rum 

Du har sikkert lagt mærke til, at lyden og akustikken i badeværelset er helt 

anderledes, end hvis du befinder dig i dagligstuen. Alle rum har deres helt 

egne akustiske fingeraftryk, der kan måles og endog simuleres på en computer. 

Når først rummet er bygget, er det svært og ofte dyrt bagefter at 

ændre akustikken, så det kan betale sig at tænke godt efter, inden man 

f.eks. bygger en kostbar koncertsal. 

I foredragsdelen (1 time) hører I om nogle grundbegreber: Lydtryk, bølgeudbredelse, 

frekvens, interferens mm. Et givet rums geometriske facon er 

bestemmende for de såkaldte rummodes, der bestemmer fordelingen af 

lavfrekvent lyd i rummet. Rummodes er uheldige, idet opfattelsen af f.eks. 

musik så vil være afhængig af, hvor man fysisk er placeret i rummet. Dette 

kan medføre, at det dyreste Hi-fi anlæg i visse tilfælde kan lyde ganske 

dårligt. Vi gennemgår teorien om rummodes og se på, hvordan man kan 

dæmpe dem aktivt og passivt. 

I aktivitetsdelen (2 timer) præsenterer vi kontrolleret lyd i et lytterum, og 

vi forsøger at finde og måle rummodes i virkeligheden. I det lyddøde rum 

laver vi eksperimenter med flere lydkilder og genererer konstruktiv og destruktiv 

interferens, hvor lyden ideelt set bliver henholdsvis dobbelt så kraftig 

eller forsvinder helt. 


Sted: Foredrag og øvelser foregår på Aalborg Universitet ved Sektion for 

Akustik, hvor der er adgang til laboratoriefaciliteter m.m. 

Institut for 

elektroniske 

systemer 

Dorte Hammershøi 

Tlf.: 9940 8710 

acoustics@es.aau.dk


Institut for 

elektroniske 

systemer 

Jette Damkjær 

Tlf.: 9940 8700 

jette@es.aau.dk 

Set sådan lidt fra oven 

Rummet har været en del af vores verden siden 1957 da den russsiske satellit 

Sputnik var det første menneskabte i rummet. 

Kun 12 år senere gik de første mennesker på månen, og i dag fantaserer 

man om at sende astronauter til nogle af vore naboplaneter. 

Satellitter kredser idag om jorden. Den Internationale Rumstation ISS 

(http://tinyurl.com/9q9q3) flyver i 350 kms højde. Ovenover er der GPSsatelliter, 

vejrsatellitter, amatør- og studentersatelitter og længst ude – mere 

end 35000 km over jorden - TV-satellitter. 

På Aalborg Universitet har de studerende siden 2001 selv bygget satellitter 

og indtil nu fået 2 og snart 3 opsendt (http://www.studentspace.aau.dk) 

Vi vil gerne give en gennemgang om rummet, raketter og satellitter og bagefter 

skal I lave en række forsøg. 

Om magnetisme og manøvrering i rummet: 

I får en introduktion til magnetisme og Ørsteds forsøg med dertil hørende 

regneregler. Det relateres til styringsprincipperne for den første danske satellit 

”Ørsted” og studentersatellitten CubeSat, hvor en spole inde i satellitten 

påvirkes af en strøm, som medfører en drejning af satellitten. 

Forsøg: 

En spole hænges med en tynd tråd op i et permanent magnetfelt, f.eks 

jordens. Ved at sende en strøm gennem spolen, drejer den. I skal undersøge 

sammenhængen mellem drejningsvinkel, hastighed og strømstyrke. 

Resultaterne skalerer I, så de svarer til forholdene i CubeSat i rummet. I 

laver beregninger over det nødvendige energiforbrug. I kan evt. beregne 

den nødvendige energitilførsel via solceller. 

Om raketopsendelse: 

Byg din egen trykluftsraket og send den op. Hvem kommer højest ? Vi vil 

prøve at regne på, hvor højt den kan komme udfra kendskab til vægt af 

raket, vand, lufttryk mm. 


Sted: Foredraget foregår på Instituttet, hvor der er adgang til laboratoriefaciliteter 

m.m.

elektronIske systemer • 21 •


Institut for 

elektroniske 

systemer 

Jette Damkjær 

Tlf.: 9940 8700 

jette@es.aau.dk 

Hvordan virker 

regulering i praksis ? 

Automatisk regulering indgår overalt i hverdagen. En regulator er normalt 

en computer, som er i stand til at kommunikere med omverdenen med 

elektriske signaler, så der kan indlæses fysiske data f.eks temperaturer eller 

hastigheder, og der kan sendes elektriske signaler ud, som kan påvirke f.eks. 

en elektromotor eller et varmelegeme. Regulatoren er således en computer 

med et passende program. I programmet findes en variabel, der kaldes 

referencen, og det er den værdi, som man ønsker at styrer ind til. Det er 

en regulator ,som sørger for, at containerne, som hurtigt flyttes af kraner 

på havnen, ikke svajer frem og tilbage, at fartpiloten på bilen holder hastigheden, 

selv om den kører op ad bakke eller at renheden holdes ved 

destillation af sprit. 

I foredragsdelen (1 time) hører I om nogle grundbegreber indenfor automatisk 

regulering. Der vil være lidt om de fysik-matematiske modeller, der 

kan anvendes som grundlag for at designe et regulatorprogram. Desuden 

vil der være noget om de egenskaber, der er ved forskellige regulatoralgoritmer. 

I aktivitetsdelen (1 time) skal I selv ved hjælp af et joystik styre en modelkran, 

så en container flyttes fra en position til en anden så hurtigt som 

muligt og med så få oscillationer som muligt. Bagefter får I en demonstration 

af det samme system, hvor det er en automatisk regulator, der løser 

opgaven. 

Rundvisning (1 time): I laboratoriet findes mange forskellige systemer, som 

kun fungerer ved hjælp af automatisk regulering. Det er f.eks selvkørende 

robotter, autonome helikoptere, gående robotter, satellitter, kølesystemer 

og varmesystemer. I vil få en demonstration af systemerne og en forklaring 

på, hvordan regulering indgår. 


Sted: Foredraget foregår på Instituttet, hvor der er adgang til laboratoriefaciliteter 

m.m.

FysIk og nanoteknologI • 2 • 

lysende plastik 

Plastik er meget mere end emballage og plastikposer. Faktisk kan plastik 

udføre de fleste funktioner, vores apparater udnytter i hverdagen: det kan 

lede strøm lige så godt som metaller, det kan behandle data i computerchips, 

og det kan også danne kunstige muskler. Inden for de sidste 10-15 år 

har man arbejdet på at udnytte plastik sammen med lys. Enten ved at lade 

plasten absorbere lys (plastik-solceller) eller ved at lade plasten udsende 

lys (plastik-lysdioder, OLEDs) . Målet er billige, supertynde, superlette og 

bøjelige computerskærme og solcelle-paneler. I dette arrangement vil vi 

fremstille, undersøge og beskrive plastik-film med fokus på deres evne til 

at udsende lys. 

En dag kunne forløbe således: 

09:00-10:00 Foredrag om stof og lys. Hvorfor har stof forskellige farver? 

Hvordan virker en lysdiode? 

10:00-12:00 Fremstilling af tynde plastik-film og måling af deres tykkelse. 

12:00-12:30 Frokost. 

12:30-13:30 Foredrag om plastik-lysdioder og plastik-elektronik. 

13:30-14:30 Måling af lyset fra de fremstillede plastik-film vha. fotoluminescens. 

Arrangementet er tilrettelagt mhp. at kunne indgå i fysikundervisningen på 

STX og HTX som uddybning af kernestofområderne ”Bølger” og ”Kvantefysik”. 

Foredraget indeholder praktiske demonstrationer. Desuden får holdene 

måledata fra egne forsøg med hjem til evt. viderebehandling. For at 

få et godt udbytte af arrangementet vil et vist forkendskab til lys samt stofs 

opbygning være en fordel. 

Institut for 

Fysik og 

nanoteknologi 

Thomas Garm Pedersen 

Tlf.: 9940 9228 

tgp@nano.aau.dk

• 2 • FysIk og nanoteknologI 

Institut for 

Fysik og 

nanoteknologi 

Peter Fojan 

Tlf.: 9940 7491 

fp@nano.aau.dk 

nanopartikler 

Any kind of particle with dimensions on 

the nanometer scale is a nanoparticle. 

Such nanoparticles have properties that 

are quite different from the corresponding 

bulk material. In the two images 

shown to the right and below one can see 

gold nanoparticles on a surface and as a 

red solution, respectively, the latter being 

an unusual colour for pure gold. The same 

could be said about silver nanoparticles. Such metal based nanoparticles 

and their peculiar behaviour is the basis of many novel concepts in nanotechnology. 

They can be used in sensor concepts, in molecular electronics 

applications, and nanoparticles are also used as contrast agents in medical 

imaging or in cancer therapy. For the purpose of sensors, the particles need 

to be derivatised and also be directed and assembled on surfaces, and this 

poses additional challenges. Many concepts are investigated in order to 

find the optimal ways when it comes to manipulating these particles. 

A day could look like this: 

09:00-10:00 Introduction to nanoparticles: What are they? How are they 

made? What are they used for? 

10:15-12:00 Production of silver nanoparticles in the lab. 

12:00-12:30 Lunch. 

12:30-14:30 Imaging of nanoparticles with AFM and spectroscopy. 

14:30-15:00 Discussion of the results.


Molekylær elektronik 

Producing small, cheap, environmentally 

friendly electronic devices that can be 

smoothly incorporated into living organisms 

is one of the big challenges of this 

millennium. Can you imagine an electronic 

biosensor, amplifier or even a computer 

self-assembling in a test tube according 

to the same rules that build enzymes, cells 

and all the intricate machinery of living 

organisms? In this lecture we will discuss the principles and building blocks 

of molecular electronics and focus on the current status of DNA-based 

molecular electronics. 


09:00-10:00 Intro to Molecular Electronics and basic DNA technology: 

How is it done? What can it be used for? 

10:15-12:30 Preparation of DNA. 

12:30-13:00 Lunch. 

13:00-15:00 Stretching of DNA and imaging with AFM. 

15:00-16:00 Discussion of results. 

Institut for 

Fysik og 

nanoteknologi 

Leonid Gurevich 

Tlf.: 9940 7487 

lg@nano.aau.dk

• 2 • FysIk og nanoteknologI 

Institut for 

Fysik og 

nanoteknologi 

Peter Fojan 

Tlf.: 9940 7491 

fp@nano.aau.dk 

Brug af AFM til 

visualisering af biologiske prøver 

Scanning Probe Microscopy has become 

the ultimate tool in visualizing nanostructures 

at high resolution. Developments 

in the last few years have made this 

technique a universal tool within nanotechnology 

not only for hard inorganic 

nanostructures, but also for the investigation 

of soft biological materials. In this session 

we will consider two extremes that 

differ in size by almost 3 orders of magnitude: A bacterial cell (1 μm in size) 

and a single DNA molecule (1 nm in diameter). 


09:00-10:00 Introduction to AFM imaging: How does it work? What can 

it be used for? 

10:15-12:30 Imaging of DNA and bacteria with AFM. 

12:30-13:00 Lunch. 

13:00-14:00 Discussion of results.


kvantemekanik 

Hvor langt hovedparten af de naturvidenskabelige fænomener, vi støder 

på i vores dagligdag, kan forklares ud fra den klassiske fysik, forholder det 

sig helt anderledes, når man dykker ned på atomar skala og beskæftiger 

sig med naturens byggesten. Her oplever man en verden så forunderlig, 

at den menneskelige hjerne som udgangspunkt ikke er gearet til at forstå 

den. F.eks. vil man se de velkendte klassiske begreber ”partikler” og ”bølger” 

bryde sammen og blive erstattet af det umiddelbart selvmodsigende begreb 

”partikel-bølge-dualitet”. Af andre kontra-intuitive begreber kan nævnes 

ubestemthedsprincippet, ifølge hvilket det ikke er muligt at foretage en 

eksakt samtidig bestemmelse af f.eks. en elektrons position og hastighed. 

Hvor dagligdagens fænomener er underlagt den klassiske fysiks love, er det 

kvantemekanikken, der hersker i den mikroskopiske verden, og formålet 

med arrangementet er derfor at give et indblik i den kvantemekaniske begrebsverden. 


09:00-12:00 Kvantiseringsbegrebet. Bohrs atommodel. Partikel-bølgedualiteten. 

Usikkerhedsrelationen. 

12:00-13:00 Frokost. 

13:00-16:00 Bølgefunktioner og Schrödingerligningen. Forventningsværdier 

og operatorrepræsentanter. 

Foredraget er tilrettelagt mhp. at kunne indgå i Fysik A-undervisningen på 

STX som uddybning af kernestofområderne ”Kvantefysik” og ”Fysikkens bidrag 

til det naturvidenskabelige verdensbillede”. 

Foredraget vil foregå på et relativt højt abstraktionsniveau og kræve visse 

matematiske færdigheder, herunder kendskab til integralregning og differentialligninger, 

samt kendskab til Newtonsk mekanik. Derudover vil et vist 

kendskab til komplekse tal være en fordel. 

Institut for 

Fysik og 

nanoteknologi 

Thomas Bastholm Lynge 

Tlf.: 9940 9236 

lynge@nano.aau.dk

• 2 • samFunDsuDvIklIng og planlægnIng 

Institut for 

samfundsudvikling 

og planlægning 

Poul Alberg Østergaard 

Tlf.: 9940 8424 

poul@plan.aau.dk 

vindkraft i energisystemet 

Vindkraft er en af de mest udnyttede vedvarende energiformer i Danmark, 

men det er også en energiressource med problemer. El skal forbruges i samme 

sekund, som den produceres. Hvordan gør man det i et elsystem som 

det danske, hvor vindmøllerne producerer som vinden blæser, og kraftvarmeværkerne 

producerer el alt efter hvor meget varme, de skal sende 

til fjernvarmeforbrugerne - og hvor en fodboldkamp kan gøre, at alle folk 

pludselig tænder for fjernsynet? 

Foredraget vil gennemgå forbruget i en uge og gennem dette eksempel 

skitsere, hvilke problemer vi står overfor, når man vil prøve at dække forsyningen 

med vindkraft eller andre energikilder, der ikke kan styres. Vi vil 

også kigge på løsningsmuligheder. 

Varigheden af foredraget er 45 minutter. 

Det kan suppleres med selvstændige øvelser på en computermodel af 

energisystemet, hvor eleverne kan eksperimentere med, hvad det f.eks. gør 

for elbalancen at opsætte flere vindmøller. Varigheden af dette kan f.eks. 

være 1-2 time 

Foredraget retter sig primært mod 3. g

samFunDsuDvIklIng og planlægnIng • 2 • 

Geoweb for alle 

Måske kan du huske det gode gamle atlas, hvor man kunne se (uaktuelle) 

kort fra hele verden. I dag bruger vi stort set kun opdaterede kort fra internettet. 

Faktisk er det sådan, at de fleste kort, vi bruger, er stykket sammen 

fra mange forskellige kilder. Nogle baggrundsdata er nationale topografiske 

kort eller satellitbilleder. Andre beskriver infrastruktur eller arealanvendelse. 

En tredje gruppe af data er vores egne bidrag til visualiseringen. Vi digitaliserer 

f.eks. vores billeder, bygninger, cykel- og løberuter, familien og vennerne. 

Med andre ord så kortlægger vi vores liv og omgivelser. Det bliver 

til mange georelaterede data, der kan fanges af andre og bruges i nye sammenhænge. 

Dette fænomen kaldes for Geoweb. Vi er i gang med at bygge 

en helt ny geografisk virtuel verden, og du må gerne tage dine koordinater 

med til festen. 

Foredraget tager ca. 3 timer f.eks. 9.00-12.00 eller 13.00-16.00 

Institut for 



Lars Bodum 

Tlf.: 9940 8078 

lbo@land.aau.dk


Institut for 



Ivar Lyhne 

Tlf.: 9940 3652 

Tværfaglige miljøvurderinger 

af store energiinfrastrukturprojekter 

Energisektoren udvikler sig mod mere vedvarende energi på grund af politisk 

fokus på miljøproblemer (herunder klimaændringer) og forsyningssikkerhed. 

Mere vedvarende energi kræver udvikling af energiinfrastruktur 

med internationale forbindelser og nationale forstærkninger. 

Lovgivningen kræver, at miljøvurderinger udarbejdes (og indarbejdes) i 

flere stadier i udviklingen af infrastruktur. Miljøvurderinger indebærer et 

bredt miljø-begreb, og er derfor et tværfagligt redskab, hvor mange fagdiscipliner 

inddrages. 

Miljøvurderinger foretages for at informere beslutningstagere, befolkningen 

og andre aktører om de miljømæssige fordele og ulemper ved planlægning 

og projekter. Målet er, at miljøhensyn skal indgå på lige fod med 

økonomiske, sociale og tekniske hensyn i planlægningen. 

Foredraget introducerer miljøvurdering som et konkret værktøj, der synliggør 

behovet for fagkompentencer, og hvordan de anvendes i praksis. 

Derudover præsenteres kompleksiteten i at udføre miljøvurderinger i en 

konkret kontekst samt systemet af miljøvurderinger i Danmark 

Foredraget udspringer af et ph.d.-projekt om strategisk miljøvurdering i 

energi-sektoren, se http://people.plan.aau.dk/~lyhne/ 

Foredraget kan variere fra 45-90 min.

samFunDsuDvIklIng og planlægnIng • 1 •


Institut for 



Søren Løkke 

Tlf.: 9940 8296 

lokke@plan.aau.dk 

Carbon footprinting 

af produkter og processer 

Klimapåvirkninger diskuteres meget i disse år, og en af de problemstillinger, 

vi ofte møder, er, hvor stor klimabelastningen er fra de produkter og 

fødevarer, vi bruger. Carbon footprinting er en miljøvurderingsmetode, der 

både kan bruges til at lave mere miljørigtige produkter - det kaldes også 

eco-design - og det er en metode, der kan anvendes til at vurdere, hvordan 

vi kan gøre vores eget forbrug mere bæredygtigt. Foredraget vil gennemgå, 

hvad et carbon footprint er, og der vil blive givet eksempler og værktøjer, 

så du selv kan arbejde videre med emnet.

samFunDsuDvIklIng og planlægnIng • • 

global positioning system (GPS) 

Alle kender efterhånden Global Positioning System (GPS). Mange har enten 

en GPS navigator i bilen, en håndholdt GPS modtager eller måske en 

GPS i mobiltelefonen. GPS modtagere af denne type har typisk en nøjagtighed 

på nogle meter. Vi ser på, hvordan GPS er opbygget, og på hvordan 

det virker. Til landmåling er en nøjagtighed på nogle meter oftest ikke godt 

nok. Vi ser på, hvordan det ved hjælp af to modtagere er muligt at måle 

med en nøjagtighed på få centimeter. Dagen indeholder en praktisk øvelse, 

hvor vi selv måler en række punkter med både en håndholdt GPS modtager 

og en langt mere præcis GPS modtager til landmåling. Vi beregner 

præcisionen af de målte punkter og lægger punkterne ind i Google Maps. 

Keywords: GPS, kugleskæring, landmåling, navigation, normalfordeling, 

spredning, Google Map 


08.30-09.15 Introduktion til GPS 

09.30-10.15 Hvordan måles punkter med GPS? 

10.30-12.00 Udendørs måling af et antal punkter 

12.00-12.30 Frokost 

12.30-13.15 Beregning af punkters nøjagtighed 

13.30-14.15 Google Maps 

14.30-15.15 Afrunding 

Institut for 



Peter Cederholm 

Tlf.: 9940 8388 

pce@land.aau.dk

• • sprog og kultur 

sprog og kultur 

Susanne Hald 

Tlf.: 9940 9872 

sushald@hum.aau.dk 

Amerikanernes billeder af mexicanerne: 

farlige mænd og kvinder 

eller uundværlige ressourcer for USA? 

Amerikanske film er meget vigtige, når det gælder formidlingen af stereotyper 

og myter om forskellige etniske grupper. Mexicanerne udgør en meget 

vigtig gruppe, idet USA og Mexico har en fælles historie, og fordi der 

har fundet en konstant økonomisk, kulturel og menneskelig udveksling 

sted. Immigrationen af mexicanere til USA har skabt stor debat, idet nogle 

betragter denne som en trussel imod amerikansk identitet og kultur. Der 

kan peges på en række konfliktområder, som præger forholdet mellem de 

to lande. Disse områder kan med fordel analyseres med udgangspunkt i 

film, der præsenterer de mest fremtrædende stereotyper om mexicanerne, 

fremhæver deres betydning for det amerikanske samfund, afdækker den 

politiske anvendelse af immigranterne eller peger på den betydning, som 

narkotrafikken har fået. Der tænkes her på film som ”Desperado”, ”A day 

without a mexican” eller den nyligt udkomne ”Machete”. 

Det er vigtigt at koble skabelse og fremvisning af disse film sammen med 

de ydre omstændigheder, der præger det amerikanske samfund i samme 

periode, idet filmene er et bud på, hvilken type problemer, der er specielt 

vigtige for forholdet mellem de to lande og for mexicanerne i USA. 

Forudsætninger: 

At eleverne har set nogle af disse film i 

forvejen sammen med lærerne 

Oplægsholder: 

Pablo R. Cristoffanini, 

pablo@cgs.aau.dk, 

9940 9147

sprog og kultur • • 

Det spanske sprog i den engelsksprogede globaliseringstid. 

Truet eller trussel? 

Globaliseringen medfører også sproglig globalisering. I denne forbindelse 

er det specielt det engelske sprog, der dominerer mange steder i verden, 

både som lingua franca, internationalt sprog og videnskabssprog med efterfølgende 

domænetab i de lokale sprog. 

Det spanske sprog, español eller castellano, er nu et af verdens største sprog; 

det tales i mere end 22 lande og af mere end 450 mio. modersmålsbrugere. 

Det gør spansk til det andet største sprog i verden efter mandarin, og i USA 

har spansk fået en meget stor udbredelse med ca. 46 mio. spansktalende 

(2010). Dette skyldes især de mange mexicanske indvandrere, men generelt 

indvandrere fra spansktalende lande dvs. latinos, hispanos og chicanos. I 

USA finder der også en udtalt brug af spanglish sted, et sprog, der blander 

spansk og engelsk med tilføjelse af nye ord. 

Forskellige fremskrivninger viser, at USA i 2050 vil have et flertal af spansktalende 

indbyggere, hvad der betragtes som en stor udfordring. Derfor kan 

man tale om, at også det spanske sprog udøver en sproglig globalisering i 

den globaliserede verden. Samtidig er det spanske sprog blevet til en god 

forretning, da det muliggør bevægelse af arbejdskraft og investeringer mellem 

Spanien og de spansktalende lande i Sydamerika. På andre områder 

er der modstand mod spansk fra mange grupper med indianske sprog i 

Sydamerika, fx i Bolivia med 35 indianske sprog. 

Forudsætninger: nogen viden om Spanien og spansk samt USA og engelsk, 

fx 2. og 3. gymnasieklasse 

Oplægsholder: Rita Cancino, rcancino@hum.aau.dk, 9940 9189 


Susanne Hald 

Tlf.: 9940 9872 

sushald@hum.aau.dk



Susanne Hald 

Tlf.: 9940 9872 


Von der Euphorie zur Normalität 

- der Fall der Mauer und die Vereinigung 

von DDR und BRD im Spiegel der deutschen Literatur 

Der Fall der Mauer und die sich daran anschliessende Vereinigung der 

beiden deutschen Staaten sind epochale Ereignisse, die alle Deutschen 

berühren und die für Millionen von ihnen ganz konkrete Folgen bekamen. 

Aus diesem Grund spielen sie auch eine zentrale Rolle in der deutschen 

Literatur der letzten 20 Jahre. Die Behandlung einiger dieser Werke - u.a. 

von Christoph Hein, Christa Wolf, Wolf Biermann, Jens Sparschuh, Günter 

Grass, Thomas Brussig - in meinem Vortrag verfolgt das Ziel, die Vielschichtigkeit 

und Wiedersprüchlichkeit der kulturellen und gesellschaftlichen 

Entwicklung in Deutschland herauszuarbeiten. Aber auch wenn die 

Euphorie von 1989/1990 im Zuge dieser Entwicklung inzwischen einer 

problemgefüllten Normalität gewichen ist, so ist die Geschichte der ”Wiedervereinigung” 

trotzdem eine Erfolgsgeschichte, - u.a. weil sie wesentlich 

dazu beigetragen hat, die Teilung Europas zu überwinden. 

Dansk beskrivelse: 

Murens fald og genforeningen er epokegørende begivenheder, der både 

berører og vedrører alle tyskere. Derfor spiller de en central rolle i den tyske 

litteratur gennem de seneste tyve år, bl.a. hos forfattere som Christoph 

Hein, Christa Wolf, Wolf Biermann, Jens Sparschuh, Günter Grass og Thomas 

Brussig. Foredraget sætter fokus på kultur- og samfundsudviklingen i 

Tyskland siden 1990. Selvom euforien er blevet afløst af en problemfyldt 

normalitet, er genforeningen alligevel en succeshistorie, bl.a. fordi den har 

bidraget til at overvide Europas todeling. 

Bemærkninger: 

Der er mulighed for at kombinere foredraget med en forevisning af en tysk 

film knyttet til emnet. 

Oplægsholder: Ernst-Ullrich Pinkert

sprog og kultur • • 

Creative Writing (English) 

Set free your joy of language. Everyone can write if he or she wants to 

- even something others will enjoy reading. Come to Aalborg University 

and play writing games, or get a teacher to visit you in the class-room. You 

will learn to shake loose your creativity and to express yourselves in new 

genres: blogging, travel writing, hypertext - and some oldies but goodies: 

stories, poems, dialogues (and not least parodies thereof). In the process 

you will sharpen your language skills, style and grammar. 

Forudsætninger: Engelsk A-niveau, adgang til laptops og internet (hvis vi 

skal komme ud til jer). 

Længde: 2 eller 3 dobbelttimer (2 x 45 minutter). Kan spredes ud over 2-3 

dage eller køre som heldags-event. 

Underviser: Bent Sørensen 


Susanne Hald 

Tlf.: 9940 9872 

sushald@hum.aau.dk



Susanne Hald 

Tlf.: 9940 9872 


Dansk tv-drama 

- samfundsbillede, funktion og æstetik 

Tv-drama er en vigtig faktor i kulturen. Der er en række fælleselementer i 

tv-dramaets udvikling i de nordiske lande, der bunder i public service-kulturen, 

som fra midten af 1980erne overalt er blevet udfordret af den kommercielle 

tv-kultur. Det enkeltstående tv-spil sygnede hen, og føljetoner 

og serier overtog. Mange mener, at serialiseringen var ensbetydende med 

popularisering og forfladigelse. Men det er misvisende at tegne udviklingen 

som en forfaldshistorie. Tv-drama har fulgt forskellige strategier: den indforståede, 

den hjemligt-universelle kombinationsstrategi og konceptoverførslen. 

Også efter midtfirserne har tv-drama spillet en identitetsdannende 

rolle i bearbejdningen af den udvikling, der er sket både i det nationale 

og det globale samfund. Det er bemærkelsesværdigt, at public servicestationerne 

i de nordiske lande har prioriteret forskellige strategier, hvilket 

viser sig i et komparativt perspektiv. Hvor Danmark og Sverige i et markant 

omfang har satset på den hjemligt-universelle kombinationsstrategi, har 

Norge og Finland i højere grad været styret af den indforståede strategi. 

Danske eksempler vil blive inddraget - fra Matador til Riget og Krøniken og 

de nyeste krimiserier som Livvagterne og Forbrydelsen. 

Forudsætninger: at man har set nogle af tv-serierne 

Oplægsholder: Gunhild Agger

sprog og kultur • •

• 0 • sprog og kultur 


Susanne Hald 

Tlf.: 9940 9872 


Ny dansk litteratur: 

Medieeksperiment og genrefornyelse 

Om Merete Pryds Helles sms-roman Jeg tror, jeg elsker dig 

Merete Pryds Helles værk Jeg tror, jeg elsker dig er angiveligt den første danske 

sms-roman, publiceret på forlaget Lindhardt og Ringhof. Den består af 

27 sms-er, som blev sendt fra den 16. til den 24. november 2008 med 2-3 

sms-er om dagen til modtagere og læsere, som tilmeldte sig. Prisen ved rettidig 

tilmelding var 10 DKK. Kærlighedshistorien i værket, der snarere er en 

novelle end en roman, udspiller sig alene via sms-er, idet det faktiske møde 

finder sted, før den første bliver afsendt. Handlingens dynamik er altså betinget 

af en aktiv brug af et nyt medie - og som fiktiv udforskning heraf kan 

værket betegnes som eksperimentelt og avantgardistisk. Samtidig betegner 

det en interessant - videreførende og fornyende - fusion af to ældre, mediebetingede 

genrer, som har spillet en stor rolle i fiktionsprosaens udvikling. 

Værket er på én gang en brevroman (-novelle) à la Richardson eller Laclos 

og en føljetonroman (-novelle) à la Sue eller Dumas. Som på forskellig vis 

i disse genrer spiller publiceringsrytme og ventetid en rolle for læseroplevelsen 

af sms-novellen. Plotmæssigt spiller Jeg tror, jeg elsker dig tilsvarende 

mellem den mest elementære, ældgamle kærlighedsintrige og en række 

spøjse, ofte groteske samtidsmarkører. 

Oplægget vil uddybe den her skitserede spænding mellem medialt pionerværk 

og traditionsbevidst genrefornyelse. 

Et eksperiment med et andet medie er Pryds MP-3-lydbog Tiden flyver, 

Lindhardt og Ringhof. 

I december 2009 følger Merete Pryds Helle sms-eksperimentet op: under 

pseudonymet Liv Mørk udsendes Bittermandel - En sms-julekalenderkrimi, 

ligeledes på Lindhardt og Ringhof. 

Foredraget vil også behandle de sidstnævnte og perspektivere til andre 

danske forsøg med sms-romaner og noveller, der forudsiges at få en eksplosiv 

udvikling. 

Den bedste forudsætning vil være at bestille de nævnte sms-romaner. 

Oplægsholder: Anker Gemzøe

sprog og kultur • 1 • 

Le débat sur les valeurs 

de l’identité nationale 

Le débat sur les valeurs de l’identité nationale avait été l’un des thèmes 

centraux de la campagne présidentielle de Nicolas Sarkozy, et Eric Besson, 

le ministre de l’Immigration et de l’Identité Nationale, vient d’annoncer le 

lancement d’un grand débat sur les valeurs de l’Identité Nationale et sur ce 

qu’est être Francais aujourd’hui. Il insiste en particulier sur la nécessité de 

réaffirmer les valeurs de l identité nationale et la fierté d être Français. 

L’annonce de ce grand débat national suscite déjà beaucoup de commentaires. 

La notion d’identité nationale doit-elle être débattue et par qui? Et 

de quoi doit-on débattre? Faut-il réaffirmer le principe d’une République 

Laïque face à l’Islam par exemple? Certains y voient l’illustration des difficultés 

que rencontre la France à assumer ses diversités; d’autres y voient 

une discussion salutaire qui remettrait en question la notion d’identité 

nationale définie par les seuls partis d’extrême droite. L’identité nationale 

est-elle une question politique ou philosophique? 

Debatten om værdierne i den franske nationale identitet var et centralt 

tema i Nicolas Sarkozys præsidentkampagne, og den franske integrationsminister 

Eric Besson har netop lanceret en omfattende debat om værdierne 

i den nationale identitet og om, hvad det vil sige at være fransk i dag. 

Især fastholder han, at det er nødvendigt igen at få bekræftet de nationale 

franske værdier og stoltheden over at være fransk. Foredraget tager fat på 

denne problematik set fra forskellige synsvinkler. 

Oplægsholder: Claudine Haza Jensen 


Susanne Hald 

Tlf.: 9940 9872 

sushald@hum.aau.dk

• 2 • hIstorIe 

historie 

Malin Bislander 

Tlf.: 9940 8314 

malin@ihis.aau.dk 

Korstog og kulturmøder 

Det var ikke kun de islamiske civilisationer og den vesteuropæiske kristendom, 

der stødte sammen i middelalderens korstog. Også de hedenske 

samfund ved det kristne Europas nordlige og østlige grænser blev inddraget 

i korstog og mission. Foredraget vil diskutere de baltiske korstog som 

møder mellem forskellige kulturer. 

Foredragsholder: Torben K. Nielsen 

Foredraget tilbydes af Historiestudiet på Aalborg Universitet og er især rettet 

mod elever i 3g. Det er beregnet til at udgøre én undervisningstime, 

men vi kommer gerne med forslag til materiale og litteratur både til foredragstimen 

og til en eller to undervisningsgange inden foredraget, så I kan 

lave et miniforløb om emnet, hvis I ønsker det. Foredraget bliver holdt på 

jeres gymnasium. 

Ved interesse kontakt sekretær Malin Bisander. I vil så blive kontaktet af 

foredragsholderen, så I kan aftale en dato og eventuelt diskutere materiale 

og litteratur.

hIstorIe • •

• • hIstorIe 

historie 

Malin Bisander 

Tlf.: 9940 8314 


Dannelsen af den moderne stat 

og det moderne individ 

Introduktion af klassiske teorier om sammenhængen mellem statsdannelse 

og forandringer af den menneskelige mentalitet og adfærd i nyere tid 

fra Norbert Elias til Michel Foucault. Eksempler vil være de tidligmoderne 

politi-forordninger, der også regulerede ”private” aspekter af det menneskelige 

samliv. 

Foredragsholder: Jørgen Mührmann-Lund 









og litteratur.

hIstorIe • • 

Racismens historie. 

Om den vestlige verdens forsøg på at forstå og behandle det fremmede 

Dette foredrag fortæller om en af de mest indflydelsesrige ideologier i det 

20. århundrede, nemlig racismen. Foredraget gennemgår, hvordan racismen 

opstod i forsøget på at retfærdiggøre alt fra forskelsbehandling til kolonisering 

og folkedrab ved at skabe en særlig teori om overlegne og underlegne 

biologiske racer. Men foredraget forklarer også, hvorfor teorierne forsvandt 

igen, og hvorfor vi så stadig anvender racismebegrebet. 

Foredragsholder: Poul Duedahl 









og litteratur. 

historie 


Tlf.: 9940 8314 

malin@ihis.aau.dk

• • hIstorIe 

historie 

Malin Bislander 

Tlf.: 9940 8314 


Fra Welfare til Workfare. 

Velfærdsstatens diskrete revolution 

Siden starten af 1990erne har den danske velfærdsmodel gennemgået et 

markant sporskifte fra traditionel forsørgelsespolitik til en moderne aktiveringspolitik. 

Foredraget vil redegøre for denne udvikling under Nyrups 

regeringer såvel som Fogh-regeringen efter 2001. Desuden skitseres mulige 

teoretiske forklaringer samt fremtidige perspektiver. 

Foredragsholder: Lars Andersen 









og litteratur.

hIstorIe • • 

Energi, miljø og klima 

Historien om hvordan energi bliver koblet sammen med miljø- og dernæst 

klimaproblemer (fra syreregn til CO2-udslip), og hvordan man fra politisk 

side forsøger at begrænse problemerne. 

Foredragsholder: Mogens Rüdiger 









og litteratur. 

historie 


Tlf.: 9940 8314 

malin@ihis.aau.dk

• • kemI, mIljø og bIoteknologI 

Institut 

for kemi, miljø og 

bioteknologi 

Yuanzheng Yue 

Tlf.: 9940 8522 

yy@bio.aau.dk 

Fremstilling af farvet glas 

Faste stoffer findes normalt i to tilstande; krystallisk eller amorft. I den 

krystallinske tilstand sidder molekylerne i en regelmæssig og gentagende 

struktur. Amorfe faste stoffer er uden samme grad af krystalstruktur (amorf 

betyder ”uden struktur” på græsk). Et typisk eksempel på et amorft stof er 

glas. 

Strukturen i glasser ligner væskers, og en almindelig måde at skabe dem på 

er ved underafkøling af væsketilstanden. Ved underafkøling bringes væsken 

ned under sit frysepunkt, hvor den egentlig burde krystallisere (f.eks. 

fra vand til is). Ved tilstrækkelig hurtig afkøling kan krystallisering dog ikke 

finde sted, hvorved der dannes en glas. 

Den mest almindelige og hyppigst anvendte glas til bl.a. vinduer og brugsgenstande 

produceres af en smeltet blanding af sand (SiO 2 ), soda (Na 2 CO 3 ) 

og kalk (CaCO 3 ), som ved underafkøling bliver til almindeligt glas. Dette 

giver en farveløs glas, men i nogle materialer ønsker man at give glassen 

en bestemt farve. Dette kan gøres ved at tilsætte yderligere råmaterialer til 

smelten, eksempelvis jernoxid (Fe 2 O 3 ). 

Forslag til en dag i glaslaboratoriet på Aalborg Universitet: 

• Introduktion til grundlæggende glaskemi, samt overblik over glassens historie 

• Introduktion til sikkerhedsforanstaltninger i glaslaboratoriet 

• Råmaterialer indsættes i ovn ved ca. 1500º c 

• Løsning af opgave 

• Teoretisk gennemgang af glasfremstilling og farvning af glas 

• Støbning af glas, dvs. håndtering af smelten, så den gennemgår den gradvise 

overgang fra flydende til fast form 

• Observation og beundring af dagen produkter 

• Opsamling, herunder svar på dagens opgave 

I alt ca. 5 timer

kemI, mIljø og bIoteknologI • • 

Dna Sekventering 

Den genetiske information, som i alle levende organismer gives videre fra 

én generation til den næste, er kodet af rækkefølgen af baserne i nukleinsyrer, 

typisk DNA. Vi vil gennemgå, hvordan denne information bestemmes 

med moderne DNA-sekventeringsteknikker, samt vise eksempler på data, 

og hvordan de læses. Vi vil med mennesket som eksempel gennemgå, hvad 

der kræves for at samle hele genomsekvensen, og hvilken enorm opgave 

det er selv med moderne teknikker og store computerclusters. 

Dagen vil indeholde en lille praktisk øvelse, hvor der isoleres genomisk 

DNA fra en vævsprøve, som fragmemteres og visualiseres. Dette er relevant, 

fordi det er de første trin i prøveforberedelsen til et genomisk sekventeringsprojekt. 


08.30-09.00: Introduktion til DNA-sekventering - hvorfor, hvor meget og 

hvor dyrt? 

09.15-10.30: DNA-sekventering - hvordan? Teknisk gennemgang af hvad 

der sker, og hvordan signalet måles, opsamles og behandles. 

10.45-12.30: Isolering af genomisk DNA fra grisevæv. Fragmentering, samt 

agarose-geleelektroforese opsætning. 

12.30-13.00: Frokost 

13.00-13.30: Fotografering af agarose-geler 

13.30-14.00: Diskussion af resultater og afslutning. 

Undervisningsmateriale om emnet er under udarbejdelse. 

Institut 


bioteknologi 

Kåre Lehmann Nielsen 

Tlf.: 9940 8527 

kln@bio.aau.dk

• 0 • kemI, mIljø og bIoteknologI 

Institut 


bioteknologi 

Peter Roslev 

Tlf.: 9940 8505 

pr@bio.aau.dk 

Giftighed af kemiske stoffer 

I Danmark anvender vi mere end 20.000 forskellige kemiske stoffer. De fleste 

stoffer er normalt ufarlige, men enkelte kan være giftige overfor planter, 

dyr og mennesker og dermed have uønskede effekter i naturen. 

I fagområdet Toksikologi beskæftiger man sig med skadelige effekter af kemiske 

stoffer på levende organismer herunder mennesker, mens man i fagområdet 

Økotoksikologi også inddrager skadelige effekter på økosystemer 

i naturen. I arrangementet er der en kort introduktion til disse emner, og vi 

diskuterer blandt andet grundlæggende spørgsmål som: 

• Hvilke effekter kan kemiske stoffer have på dyr og mennesker? 

• Hvorfor er nogle kemiske stoffer giftige, mens andre har en begrænset 

toksisk effekt? 

• Hvordan kan man måle kemiske stoffers giftighed (toksicitet)? 

I arrangementet er der mulighed for at planlægge og udføre et forsøg, hvor 

man måler giftigheden af miljøfremmede stoffer i en test med primitive 

organismer. Forsøget tager udgangspunkt i en bestemt type selvlysende 

bakterie (Vibrio fischeri), som bruges i internationale biotest til måling af 

toksicitet. I forbindelse med forsøget, er der også mulighed for at medbringe 

et stof eller en vandprøve, som man gerne vil undersøge for mulig 

toksicitet. 

Forslag til forløb: 

09.00-10.00 Introduktion til toksikologi og økotoksikologi 

10.00-11.00 Planlægning af laboratorieforsøg til måling af miljøfremmede 

stoffers giftighed. 

11.00-12.30 Måling af miljøfremmede stoffers giftighed ved hjælp af en 

biotest med selvlysende bakterier. 

12.30-13.00 Diskussion af resultater. Afslutning.

kemI, mIljø og bIoteknologI • 1 •

• 2 • kemI, mIljø og bIoteknologI 

Institut 


bioteknologi 

Trine Rolighed Thomsen 

Tlf.: 9940 7245 

trt@bio.aau.dk 

Medicinsk mikrobiologi 

For at sikre en målrettet behandling af 

infektioner hos mennesker er det vigtigt, 

at man hurtigt kan diagnosticere 

den eller de bakterier, der er årsag til 

dem. Molekylærbiologiske metoder 

kan med fordel anvendes til at afsløre 

hvilke bakterier, der er skyld i en infektion. 

Dermed er det muligt at stille 

en diagnose langt hurtigere end i dag, 

hvor den almindelige fremgangsmåde 

på de fleste hospitaler er, at der dyrkes (på agarplader eller i væskemedier) 

over flere dage på patientprøven, inden resultatet er klar. 

Vi gennemgår kort nogle patienthistorier, hvor molekylærbiologiske teknikker 

er blevet anvendt til diagnose. Kvantitativ polymerasekædereaktion 

(qPCR) er et eksempel på en lovende teknik, hvor man hurtigt kan måle 

antallet af kopier af et specifikt gen fra en given bakterie. Derved kan man 

efterfølgende beregne antallet af bakterier i prøven. 

I laboratoriet vil vi måle antal af fx Pseudomonas aeruginosa med denne 

teknik i prøver, som eleverne selv finder: fx fra mund, tænder, næse, spyt, 

vandhaner, dørhåndtag mm. Vi inkluderer også nogle kliniske prøver. 


08.30-09.00 Kort introduktion til medicinsk mikrobiologi. 

09.15-10.15 Vi finder nogle prøver, som vi vil studere, hvorefter analyserne 

startes. Eleverne er med til at sætte udvalgte dele af analyserne 

op. 

10.30-12.30 Metoder og analyser demonstreres i laboratoriet, og der diskuteres 

resultater. Desuden vil der være mulighed for at høre 

mere om molekylærbiologiske metoder samt flere case stories. 

Undervisningsmateriale om emnet er under udarbejdelse. Kendskab til almindelig 

PCR er en forudsætning.

kemI, mIljø og bIoteknologI • • 

Kolloid Kemi 

Hvorfor kan man lave blæk af trækul og okseblod? Hvordan regulerer man 

viskositeten af maling? Hvorfor klumper mælk, når det bliver surt? Hvad er 

den kemiske baggrund for flod deltaer? Hvad er kemien bag Bernaissesovs? 

Disse og mange andre fænomener knytter sig til begrebet kolloid kemi. 

Kolloider er små partikler – så små at de ikke bundfælder, og så store at de 

ikke er opløst i bære væsken. De kemiske egenskaber er således knyttet til 

overfladen af partiklerne. Vi skal derfor se på effekter af overflade ladning, 

overflade spænding og ikke mindst overflade struktur. 

I foredraget bruges hovedsagligt eksempler fra fødevare- og vandteknologi 

samt sæbestoffer - tensider. 

Institut 


bioteknologi 

Kristian Keiding 

Tlf.: 9940 8500 

kk@bio.aau.dk

• • kemI og bIoteknologI, esbjerg 

kemi og 

bioteknologi, 

esbjerg 

Jørgen Houe Pedersen 

Tlf.: 9940 7681 

jhp@bio.aau.dk 

Fourier-transform 

infrarød spektroskopi. Esbjerg 

Workshoppen demonstrerer, hvordan basale optiske fænomener, herunder 

Michelson Interferometret, sammen med matematik giver et højeffektivt 

kemisk analyseinstrument - et FTIR (Fourier-transform infrarød) 

spektrometer. 

Den første del af workshoppen handler om grundelementerne i FTIR spektrometret. 

Fokus er lagt på en beskrivelse af den infrarøde kilde, gitteret, 

spalten og Michelson Interferometret samt detektoren. Vi beskriver elementerne, 

og giver en teoretisk gennemgang af udvalgte fænomener. Samtidig 

udfører vi eksperimenter med gitteret og Michelson Interferometret. 

Vi illustrerer, hvordan detektionen af infrarød stråling udgør et særligt problem, 

og hvordan man kan imødekomme det med Michelson Interferometret. 

Her kommer så den matematiske disciplin, Fourier Transformation, 

ind i billedet. Det bliver gennemgået under hensyntagen til deltagernes 

matematiske forudsætninger. Af særlig interesse vil være Fast Fourier Transformation 

(FFT), som er den variant, der konkret anvendes i FTIR-spektrofotometret. 

Simple numeriske regneeksempler med FFT vil blive afprøvet 

ved brug af eksempelvis Excel. 

Molekylernes svingningsformer i det infrarøde område vil blive diskuteret. 

Det gøres ved at tage udgangspunkt i CO 2 -molekylet. 

Med udgangspunkt i en aktuel problemstilling præsenteres instituttets 

moderne FTIR-spektrofotometer. I denne sammenhæng vil betydningen 

af Fourier Transform teknikker for den moderne analysekemi blive diskuteret.

kemI og bIoteknologI, esbjerg • • 

Identifikation af plast. Esbjerg 

Der er mange slags plast. Der er mange slags termoplastiske materialer, og 

der er mange slags hærdeplastiske materialer. Et termoplastisk materiale 

bliver flydende ved opvarmning, mens det ikke er tilfældet for et hærdeplastisk 

materiale. Identifikation af plast kan gøres bl.a. gennem simple småforsøg 

såsom afbrænding og kemikalieresistens. Mere avancerede metoder 

som differential scanning calorimetri (DSC) og Fourier-transform infrarød 

(FTIR) spektrofotometri kan anvendes. Metoderne kan anvendes i kombination 

med hinanden og anvendes afhængig af materialetype. 

Det er et velegnet emne i forbindelse med klassebesøg og i den forbindelse 

at få et relevant foredrag om f.eks. 

- Emballagematerialer 

- Materialer til vindmøllevinger 

- Plastmaterialer i biler 

Efter foredraget udfører eleverne selv forsøg omkring identifikation af plast 

i vores laboratorium under vejledning. 

kemi og 

bioteknologi, 

esbjerg 

Birgit Kjærside Storm 

Tlf.: 9940 7659 

bks@bio.aau.dk


kemi og 

bioteknologi, 

esbjerg 

Morten E. Simonsen 

mes@bio.aau.dk 

Tlf.: 2178 0964 

Fremstilling af nanopartikler 

ved hjælp af sol-gel. Esbjerg 

Nano kommer af det græske ord nanos, som betyder dværg. Nano er det 

samme som 10 -9 m, hvilket betyder, at nanopartikler er meget små partikler. 

Der forskes meget i anvendelsen af nanopartikler i bl.a. medicin, fødevarer, 

kosmetik og til selvrensende overflader. 

I forskningsgruppen CIChem på Aalborg Universitet Esbjerg arbejder vi 

bl.a. med fremstilling af titaniumdioxid (TiO 2 ) nanopartikler til selvrensende 

overflader. Fremstilling af titaniumdioxid foregår vha. sol-gel teknik. 

Fremstilling vha. sol-gel omfatter først en dannelse af en kolloid opløsning 

- en sol - hvor faste partikler flyder rundt i en væske uden at være opløst. 

Denne opløsning omdannes efterfølgende til en viskøs gel, og derefter til 

et fast materiale. 

Titaniumdioxid kan anvendes til selvrensende overflader, da titaniumdioxid 

kan fungere som en fotokatalysator. Princippet ved en fotokatalysator 

er, at når den bliver belyst med UV-lys, er det muligt at nedbryde skidt og 

snavs, der afsættes på overfladen. 

Forslag til program: 

08.30-09.00: Forelæsning med fokus på titaniumdioxid, fremstilling af titaniumdioxid 

vha. sol-gel teknik, og karakterisering af titaniumdioxid. 

09.00-11.30 Titaniumdioxid fremstilles. 

Demonstrationsforsøg, hvor sol-gel teknikken illustreres. 

Undersøgelse af partikelstørrelse af det fremstillede titaniumdioxid. 

Coatning af glas til selvrensende overflader. 

Undersøgelse af fotokatalytisk effekt 

11.30-12.00 Afslutning. 

OBS. Dette projekt er også meget velegnet til 3. årsopgaven i kemi.

kemI og bIoteknologI, esbjerg • • 

Bioenergi i Esbjerg. Esbjerg 

Bioenergi er konvertering af biomasse, genereret via fotosyntesen, til energiformål. 

Bioenergi anvendelse er under kraftig udvikling. Det har dog eksisteret 

i årtusinder bl.a. med biogasanlæg i Kina og Indien og ved anvendelse 

som brænde. 

Bioteknologiske konverteringsmetoder er nyeste forskning og udvikling af 

metoder, der vinder større og større indpas i industrien og energiforsyningen. 

Her betragter man bioenergi som vedvarende energikilde på lige fod 

med vindenergi, solenergi og vandenergi. 

Hvordan gør man energiforsyningen bæredygtig? Få svaret på det og se, 

hvilke bioteknologiske metoder vi forsker og udvikler i på Aalborg Universitet 

Esbjergs laboratorier. Få også indblik i vores samarbejdsprojekter med 

en lang række virksomheder i Danmark og internationalt. 

Vi tilbyder en inspirationsdag for interesserede gymnasier og HTX klasser. 

08:30-10:00 Oplæg og diskussion om Bioenergi i et større samfundsmæssigt 

perspektiv. Biomasse til food – feed – fuels – fibres; hvordan 

kan det gå op i en større sammenhæng f.eks. ved udvikling 

af bioraffinaderier? 

10:00-12:30 Ekskursion til Ribe Biogas anlæg, der producerer 18.000 m3 biogas/dag. Hvordan foregår processen? Hvordan laver man 

gylle og græs om til elektricitet og varme? Hvilke fremtidsplaner 

har biogassektoren – så biler og busser kan køre på 

biogas? 

12:30-13:00 Frokost 

13:00-14:00 Laboratoriekarakterisering af biomassetyper til flydende 

grønne drivmidler; Hvilke laboratoriemetoder bruges til mini 

fermenteringsforsøg og biogasforsøg? Hvor meget inddrages 

analytisk kemi i projekterne? 

14:00-14:30 Diskussion af bioenergiens rolle i det samlede energimix i 

Danmark og opsamling af dagens erfaringer. 

energi, esbjerg 

Jens Bo Holm-Nielsen 

Tlf.: 2166 2511 

jhn@aaue.dk 

jhn@bio.aau.dk


kemi og 

bioteknologi, 

esbjerg 

Jens Peter Thomsen 

Tlf.: 9940 7634 

jpt@bio.aau.dk 

søer 

Esbjerg 

En sø er et større hul i jorden med vand i. 

Vandets kemi, indholdet af næringssalte især, men også pH, temperatur og 

vanddybde m.m. er grundbetingelser for livet i søen. Og livet i søen, f.eks. 

planteplankton, forbruger næringssalte, optager CO2 og producerer O2. 

Kemien påvirker biologien, og biologien påvirker kemien - som i alle økosystemer 

på jorden. 

De danske søer har i en årrække været belastet af næringssalte fra landbrug 

og byers spildevand, og en stor del af søerne er stadigvæk i en dårlig miljøtilstand. 

Guldager Mølledam i Esbjerg blev for en del år siden restaureret. Søsediment 

blev pumpet op af søen med henblik på at fjerne især fosfor. Er Søen 

nu blevet en fin sø? Det undersøger vi. 

Vi bestemmer søvandets pH og temperatur på stedet. Vi optager vandprøver 

til kemisk og biologisk analyse. Vi indsamler en faunaprøve i Guldager 

Møllebæk, hvis vand stammer fra søen, for at undersøge, om søvandet 

tillader et varieret dyreliv i bækken. 

Forslag til program: 

08:30- 10:00 Forelæsning: Søer, set i kemisk og biologisk perspektiv. 

10:00-12:00 Ekskursion til Guldager Mølledam/Møllebæk. Vi observerer, 

måler og tager vandprøver til analyse. 

12:00-12:30 Frokost. 

12:30-14:00 En gruppe analyserer vandprøve for fosforindhold. En gruppe 

kigger på faunaprøve fra Guldager Møllebæk. En gruppe 

kigger på planteplankton i mikroskop. Man kan frit cirkulere 

mellem grupperne, så man kan snuse til alle emnerne. 

14:00-14:30 Diskussion af resultater og afslutning.

kemI og bIoteknologI, esbjerg • •

• 0 • meDIalogI, esbjerg 

medialogi, 

esbjerg 

Jens Arnspang 

Tlf.: 9940 7672 

arnspang@aaue.dk 

Medialogi. Esbjerg 

Medialogi danner bro mellem kreativitet og teknologi. Broen er fyldt af 

aktivitet i samfundet omkring os, menneskets møde med billede og lyd, 

musik og film, spil og kunst. Vort moderne samfund og vort eget liv fungerer 

i et univers, hvor mennesket hele tiden møder it, medier, kreativitet 

og teknologi. Mennesket lever på broen mellem disse dele. Studiet heraf 

hedder medialogi. 

Medialogi udbydes som fuldtidsstudie til alle niveauer, defineret og startet 

ved Aalborg Universitet Esbjerg september 2002. 

Medialogi har kurser i sanser, perception, sensorer, animation, datamatspil, 

musikinformatik, filminformatik, installationer, performance og interaktiv 

kunst. Studiet har mange projekter, hvor den studerende retter sig mod 

den anvendelse, det job, den studerende ønsker at dygtiggøre sig til. 

Et dagsprogram 

08:15 Hvad er medialogi 

09:00 Perception, musikinformatik, animation 

Eksempler på studielementer og projekter 

10:00 Pause, forfriskninger 

10:15 Sensorama eksperimenter 

Storskala visualisering; spil; interaktiv leg, genoptræning 

11:45 Frokost 

12:30 Kunstig virkelighed eksperimenter 

Navigation og kommunikation i 3D-4D 

14:00 Afslutning, tak for i dag, og på gensyn

meDIalogI, esbjerg • 1 • 

The Magic of Toys. Esbjerg 

Can you imagine a university education where you can spend time on 

developing interactive toys and games that, for example, can help children 

to learn about animals and their living environment? Furthermore, would 

you like an education where you would have the opportunity to study 

how children play with the interactive toys and games that you have developed 

and directly experience how children response from, for example, 

an animated, screen-based character environment? 

During the lecture “The magic of toys” an understanding of (interactive) 

play experiences is emphasised and you are encouraged to take on a small 

design project related to the broad spectrum of toy design. 

medialogi, 

esbjerg 

Eva Petersson 

Tlf.: 9940 7730 

ep@aaue.dk

• 2 • meDIalogI, esbjerg 

medialogi, 

esbjerg 

Eva Petersson 

Tlf.: 9940 7730 

ep@aaue.dk 

GirlsGoMedialogy. Esbjerg 

No matter where you live or what language you speak, media and technology 

play an important part in your everyday life. If you have not already 

noticed, take a look around, and you will start to notice that media and 

technology are everywhere! During your lifetime you will have to depend 

more and more on your understanding of these issues, and you will be 

surprised how much fun you can have, and are already having, with media 

and technology. Just think how most girls are connected through PCs, digital 

games, cell phones, not to mention MP3 players, DVDs and countless 

other devices with embedded chips. How many items can you come up 

with? But, a main question remains, how do we perceive, interpret, use, and 

respond to a media-rich world? How can we identify potential benefits and 

problems and promote the development of positive media? Psychology is 

fundamental to understanding the impact on individuals and groups of 

the integration of media and technology in our society. This lecture has a 

special focus on Girls’ preferences, understanding and perceiving of media 

and technology. 

The day could be organised as follows: 

08:30 Introduction to Medialogy; the integration of psychology, media, 

and technology. 

09:00 “Think about thinking” - Most of the information that your brain 

receives comes through your eyes. Sometimes, instead of waiting for 

all the signals from the billions of nerve cells to come in, your brain 

takes shortcuts. If images are unusual or unfamiliar, the brain can 

get confused. Images that “fool” the brain are called optical illusions. 

Seeing colours and reading words use two different pathways of the 

brain. What happens when the brain is asked to read the colour and 

see the word? You will get the opportunity to discover what happens 

when we try to “trick” the brain. Also, which differences appear 

between Girls’ and Boys’ way of perceiving the world? 

10:00 Break

meDIalogI, esbjerg • • 

10:15 “Play, learning, and engagement” – we will look at various concepts 

and ideas on how playful learning can create “serious” learning. We 

will explore the concepts of virtual worlds and engagement. All of 

this in the realm of Girls’ and computer gameplay. 

11:15 How do we design for engagement, play and learning, which especially 

attract Girls? 

12:15 Conclusion of the day. 

12:30 End of day.

• • meDIalogI, esbjerg 

medialogi, 

esbjerg 

Jan Ciger 

Tlf.: 9940 7726 

janoc@aaue.dk 

Virtual Reality. Esbjerg 

Virtual reality is often pictured in movies and written about in literature 

but what is it, really? And what is it actually good for? The answer is surprisingly 

complex. From the usual “gloves & goggles” approach that is the one 

most commonly associated with virtual reality, to the computer games 

and Nintendo Wii, all these share some common concepts and issues, 

such as action-reaction loop, immersion, sense of presence, motion sickness, 

interactivity and interaction, and so on. We will explore these in a 

laboratory. 

One of the important issues differentiating virtual reality from a cinema/ 

movie is the interaction and the ensuing action-reaction loop. We will look 

at the common techniques and analyze problems that could make the 

experience less enjoyable, such as lag, noise in the signal, the importance 

of reference frames. 

Another topic that will be explored is the notion of immersion and presence 

– how far can we go to “fool” the user’s senses? What needs to be 

done to achieve the “being-there” feeling? We will explore this using various 

virtual environments and measure it using standardized questionnaires. 

The day could be organized as follows: 

08.30-09.00 Short introduction into virtual reality, the technology and 

main concepts. What is a difference between a cinema and virtual 

reality? What about computer games? What can we use 

it for? 

09.15-10.15 Experiment with telepresence. We will look at the concepts 

of presence and immersion using a simple game simulating a 

remote control of a robot exploring an alien environment. 

10.30-12.30 Exploration of virtual worlds. We will look at various 

techniques, ideas and problems encountered while creating 

and using virtual reality. We will also conduct experiments and 

measure people’s reactions to the simulated environments.

meDIalogI, esbjerg • •

• • Flere arrangementer 

medialogi, 

esbjerg 

Gudmundur Bogason 

gudmundur@ 

bogason.com 

Thinking outside the Box. Esbjerg 

Gaming and playing are hardwired into our brains – this often means that 

when we invent something new we try to turn it into a game to play. This 

is especially true in the world of computer technology. Using the imagination, 

combining it with design and having fun, the outcome becomes as 

a virtual universe where we can be royalty, heroes or villains. We can even 

wear gadgets that affect the way we act in the real world. 

During a day at Medialogy, you will experience: 

- Talking to computer game characters that remember what you said… 

so be polite! 

- Moving gameplay out of the computer and into the real world 

- Visualizing time in a new paradigm to understand the vastness of the 

universe 

- Using sound to change what you are looking at 

- Making a 3D animated movie 

The lecture will consist of: 

08:30-09:00 The session starts with an introduction for attendees to What 

Medialogy Is? 

09:15-10:15 Attendees meet current students from Medialogy in their 

group rooms and see what they are working on – ask questions 

and (hopefully) get answers. 

10:30-12:00 The session closes with demonstrations of student Medialogy 

projects and a visit to the SensoramaLab to try out Virtual Reality. 

English is required. Girls and boys are welcome


Se flere arrangementer 

på www.inspirationnord.dk 

Datalogi: 

• IT i alting 

• Fremtidens software ... 

sundhedsvidenskab og teknologi: 

• Elektrofysiologi - kroppens informationsflow og hvordan vi måler det 

• Kunstig Intelligens PCen som læge? 

• Hjernen styrer - Styr computeren med tankens kraft 

• Den gode og den dårlige smerte - Biologien bestemmer og teknologien 

måler 

• Cyborg - Proteser til nervesystemet 

• Fra chips og slik til delle: kroppens fedt- og kulhydratstofskifte 

• Respiration En teknologisk rejse 

• Biomedicin 

energiteknik: 

• Fremtidens Energisystemer 

• Lyn og Torden 

• Brændselsceller og Brintteknologi 

elektroniske systemer: 

• Internettets forunderlige verden 

• Når musik bliver farligt 

• Bedre akustik i rum 

• Hvordan virker regulering i praksis ? 

• Set sådan lidt fra oven 

Fysik og nanoteknologi: 

• Kvantemekanik 

• Nanopartikler 

• Blød litografi 

• Molekylær elektronik 

• Brug af AFM til visualisering af biologiske prøver 

• Biosensor 

• Lysende plastik 

På hjemmesiden 

www .inspirationnord .dk 

finder du mange 

flere arrangementer. 

Vi lægger 

hele tiden nye ind.

• • Flere arrangementer 





Vi lægger 

hele tiden nye ind. 

samfundsudvikling og planlægning: 

• Global Positioning System (GPS) 

• Bestemmelse af koter (højder) på terrænet 

• Detailkortlægning med totalstation 

• Geoweb for alle 

• Vindkraft i energisystemet 

• Byplanlægning i Danmark 

• Carbon footprinting af produkter og processer 

• Tværfaglige miljøvurderinger af store energiinfrastrukturprojekter 

sprog og kultur: 

• Von der Euphorie zur Normalität - der Fall der Mauer und die Vereinigung 

von DDR und BRD im Spiegel der deutschen Literatur 

• Creative Writing (English) 

• Ny dansk litteratur: Medieeksperiment og genrefornyelse. Om Merete 

Pryds Helles sms-roman Jeg tror, jeg elsker dig 

• Dansk tv-drama - samfundsbillede, funktion og æstetik 

• Drømme og dialoger - to poetiske traditioner omkring 2000 

• Le débat sur les valeurs de l identité nationale 

historie: 

• Krop og spiritualitet i middelalderen 

• Korstog og kulturmøder 

• Korsfarerstaterne: sameksistens og konfrontation i Mellemøsten i højmiddelalderen 

• Brugen af korstogsbegrebet i muslimsk politisk retorik i dag 

• Dannelsen af den moderne stat og det moderne individ 

• Racismens historie. Om den vestlige verdens forsøg på at forstå og behandle 

det fremmede 

• Menneskedyr eller kulturvæsen? Kampen om menneskesynet i det 20. 

århundrede 

• Kulturmøder. Om behovet for at vide noget om det fremmede i en 

globaliseret verden 

• Fra Welfare til Workfare. Velfærdsstatens diskrete revolution 

• Energi og hverdag 

• Energi, miljø og klima


kemi, miljø og bioteknologi: 

• DNA Sekventering 

• Spredning af gasmolekyler i porøse medier 

• Fortællinger om vand 

• Kolloid Kemi 

• Iltsvind i marine områder 

• Vandløbsforedrag 

• Atmosfærisk metanoxidation 

• Fremstilling af farvet glas 

• Energi, ligevægte og tilstandsformer. Kemisk Termodynamik III 

• Giftighed af kemiske stoffer 

• Besøg ved Massespektrometri-laboratoriet på AAU 

• Energi, ligevægte og tilstandsformer. Kemisk Termodynamik II 

• NMR spektroskopi 

• Energi, ligevægte og tilstandsformer. Kemisk Termodynamik I 

• Stivelse og amylaser 

• Syntese og karakterisering af organiske stoffer 

• Biologisk rensning af spildevand 

• Bestemmelse af syrer i fødevarer ved brug af titrering 

• Medicinsk mikrobiologi 

kemi og bioteknologi, esbjerg: 

• Röntgen-diffraktion. Esbjerg 

• Fourier-transform infrarød spektroskopi. Esbjerg 

• Foredrag om danske miljøoprensninger. Esbjerg 

• Plast - Polymerisation af styren til polystyren. Esbjerg 

• Plast - Polymerisation af methymethaacrylat til PMMA. Esbjerg 

• Plast - Polymerisation af PA6,10. Esbjerg 

• Identifikation af Plast. Esbjerg 

• Anodisering af aluminium. Esbjerg 

• Processer til udvinding af olie. Esbjerg 

• Fremstilling af nanopartikler vha. sol-gel. Esbjerg 

• Superkritisk teknologi og biomasse omdannelse. Esbjerg 

• Bioenergi og Industriel Bioteknologi. Esbjerg 

• Søer. Esbjerg 

• Øl på godt og ondt. Esbjerg 

• Kemometri. Esbjerg 





Vi lægger 

hele tiden nye ind.

• 0 • Flere arrangementer 





Vi lægger 

hele tiden nye ind. 

medialogi, esbjerg: 

• GirlsGoMedialogy 

• Medialogi 

• The Magic of Toys 

• Virtual Reality 

• Thinking outside the Box 

• Medialogy at Aalborg University Esbjerg. Be the best you can be. Achieving 

your higher education degree and getting your dream job

www.aau.dk 

sindal bogtrykkeri - Comvision • 11

InspIratIonskatalog - Inspiration Nord

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?