hammerum vandværk 1911-2011

Økonomien
Med faste kontrakter og forpligtelser vedrørende etablering og montering
af værket var man nået så langt i proceduren, at de første store
udgifter var inden for synsvidde.
Der var ikke blevet opkrævet medlemsgebyr eller tilslutningsafgift,
så andelsselskabet havde ikke så meget som én krone i kassen,
men trods det var de økonomiske forhold under kontrol.
Ifølge vedtægterne skulle anlægskapitalen tilvejebringes ved optagelse
af lån, og tilsagn om et sådant lån var indhentet og alle andre
formaliteter i forbindelse hermed også bragt i orden, allerede inden
andelsselskabet i det hele taget var stiftet.
Det står der ganske vist ikke noget om i værkets mødereferater,
men forholdet fremgår klart af Gjellerup sogneråds forhandlingsprotokol.
På et ordinært møde den 21. august 1911, d.v.s. fire dage
før vandværkets stiftende generalforsamling, behandlede sognerådet
nemlig en sag, der var journaliseret som “Ansøgning fra Interessentselskabet
Hammerum Vandværk, der søger om kommunegaranti
for et lån i forsikringsselskabet Hafnia”. Lånesagen med Hafnia må
altså være blevet startet mindst en måned forinden, hvilket bekræfter
teorien om, at bestyrelsen havde truffet de flest mulige forberedelser
i god tid.
Sognerådet vedtog at imødekomme andragendet, såfremt konditionerne
i øvrigt kunne accepteres. Med denne betingelse havde
sognerådet rimeligt nok villet pointere, at kommunegarantien ikke
trådte i kraft, før selskabet var lovformeligt stiftet og registreret.
Men her i begyndelsen af september kunne bestyrelsen jo fremlægge
vedtægter og medlemsfortegnelse samt de nærmere konditioner
vedrørende lånetilsagnet. Altså kunne låneprovenuet nu hjemtages
til værkets kasse.
Lånet var på 8.000 kr., og det må kunne betegnes som langfristet,
for afdragstiden var 45 år.
Desværre viste det sig, at de 8.000 kr. ikke dækkede anlægsudgifterne
fuldt ud. De samlede udgifter androg nemlig kr. 9.889,11, og
19