hammerum vandværk 1911-2011

J U B I L Æ U M S S K R I F T 

hammerum vandværk 

1911-2011 

Af Tage Lier Hansen og Svend Erik Sjørslev 

100 års vandværkshistorie udgivet af 

andelsselskabet hammerum vandværk 2011


1911-2011


1911-1986 

- de første 75 år 

Jubilæumsskrift af 

Tage Lier Hansen og Svend Erik Sjørslev 

100 års vandværkshistorie udgivet af 

Andelsselskabet Hammerum Vandværk 2011

Hammerum VandVærk 

1911-2011 

Skriftet er udgivet i 2.500 eksemplarer i anledning 

af værkets 100 års jubilæum i 2011. 

Der er anvendt foto fra værkets arkiv og fra 

Gjellerup Sogns Lokalhistoriske Samling m.v., 

Lokalhistorisk Arkiv, Herning samt 

foto fra P. Bjerregaard, Ikast m.fl. 

Bogen er sat med Times Roman og trykt på 100 g G-print. 

Grafisk tilrettelægning og produktion: GRC Graphic House A/S, Herning

InDHoLDSfoRTeGneLSe 

De fØRSTe 75 ÅR - 1911 - 1986 

forord 7 

Indledning 9 

Vand - et forunderligt element 11 

Hammerum bliver stationsby 13 

Hammerum Vandværk oprettes 15 

Økonomien 19 

Vandafgiften 21 

Driften og udvidelserne 27 

Byudviklingen 1960-70 36 

Vandtårnet fra 1931 nedtages 39 

Virksomheden siden 1970 40 

Kontrollen 44 

Vandværkets grand old man 47 

Værkets formænd 49 

Bestyrelse og personale 50 

Regnskab 52 

Diagram 53 

fremtidsplanerne 54 

Byggeri i 1986 56 

De nÆSTe 25 ÅR - 1986 - 2011 

Byudviklingen 1986-2011 61 

1986 61 

nytænkning 61 

Det går ikke altid som tænkt 62 

Ideer tager tid 63 

Kom ikke og sig det er umuligt 63 

År 1992 64 

År 1997 66 

ny Vandværksbestyrer 1998 66 

År 1999 66 

År 2001-2002 66 

Bitzaugårds historie 67 

År 2003 70 

Uddrag fra generalforsamlingen 24-03-2004 72 

År 2005 73 

Påbegyndelse af vej til det nye vandværk 74 

År 2006 74 

Det nye Vandværksprojekt 75 

Rejsegilde 76 

Åbent hus på det nye vandværk 78 

Daglig drift 80 

Vandværkets bestyrelse 2011 80 

5

forord 

en by uden et vandværk er vel nærmest utænkeligt i dag, men for 100 

år siden må det dog have været et stort fremskridt at gå fra vandforsyning 

fra en brønd og til at få installeret vandhaner, som man bare 

skulle lukke op for, når der var brug for vand i det daglige. 

Hammerum var jo netop blevet stationsby i 1877, noget der havde 

været med til at sætte gang i udviklingen, så lysten til at fortsætte 

denne fremgangslinie har sikkert været med til at øge interessen for 

fælles vandforsyning. 

Vore to nabobyer, Herning og Ikast havde jo i 1907, altså fire år 

forinden, fået oprettet fælles vandforsyninger. I Herning var dette 

sket på kommunal basis. 

I Hammerum derimod, var det nogle af byens borgere, der i 1911 

gik i gang med etablering af et fælles vandværk. De påtog sig arbejdet 

med oprettelse af andelsselskabet og den efterfølgende etablering 

af værket og de nødvendige forsyningsledninger til de 31 andelshavere, 

der var med fra starten. 

I dag, 75 år efter, har det værk, man startede dengang, udviklet 

sig til et fuld moderne vandværk, der rigeligt kan forsyne de omkring 

1.200 forbrugere, der nu er værkets underlag, såvel som der er 

planlagt forsyning af landdistrikterne indenfor forsyningsområdet, 

såfremt dette måtte ønskes. 

for nu at markere jubilæumsdagen og for at fortælle forbrugerne 

lidt om værket og om det arbejde der har været undervejs, ja og for 

den sags skyld også, at give et lille bidrag til lokalhistorien, har bestyrelsen 

besluttet at udgive dette jubilæumsskrift. Meningen er at 

fortælle noget om, hvad der er hændt i de forgangne 75 år, ligesom 

7

det er lykkedes os at samle en del billeder, der er med til at give en 

tidsfornemmelse af tiden, der er gået. 

Bogen er skrevet af vor lokalhistoriker T. Lier Hansen, og det er 

vort håb, at den må blive læst med interesse. 

evald Dahl 

formand 

8

Indledning 

nærværende jubilæumsskrift, udarbejdet på grundlag af værkets 

protokoller, er en kortfattet beretning om, hvorledes en gruppe initiativrige 

borgere skabte fremskridt i deres by; i dette tilfælde ved at 

oprette et vandværk. 

Det er også historien om den forsigtighed, der prægede deres dispositioner. 

en af initiativtagerne var bagermester, så det må vel være 

passende at bruge vendingen, at de ikke slog større brød op, end 

de kunne bage, og derfor afviste de i årevis konsekvent mejeriets 

anmodning om at blive andelshaver, idet de ikke kunne overskue en 

sådan virksomheds vandforbrug og derfor frygtede, at “de øvrigemedlemmer 

på grund af mejeriet kunne komme til at stå uden vand 

i ekstraordinære tilfælde”. 

Protokollernes mødereferater m.v. viser også, hvorledes man takket 

være det sammenhold, som er karakteristisk for et lille bysamfund, 

kunne klare sig igennem snævre situationer ved utraditionelle 

metoder. Lejlighedsvise likviditetsvanskeligheder blev simpelthen 

overstået ved, at værkets kasserer søgte hjælp hos en eller anden af 

byens mere velstående borgere, som så forstrakte værket med et passende 

beløb, indtil der atter var penge i kassen. 

og den bitre strid med en af byens fremtrædende mænd, der nægtede 

at betale 8 kr. om året i vandafgift for et toilet, fortæller lidt om, 

hvordan bagateller kan blive til store problemer. 

Udover de lokalhistorisk prægede afsnit gives der en redegørelse 

for den nyere tid, hvor værket formåede at holde trit med bl.a. den 

voldsomme byudvikling, der prægede Hammerum i 1960-erne. 

Med sine spredte træk om stort og småt fra værkets virksomheder 

er jubilæumsskiftet i øvrigt tænkt som et - omend beskedent - bidrag 

til Hammerum stationsbys historie gennem de seneste 75 år. 

TLH. 

9

10 

Pasternosterværk 

Fra Vitruvius: , »De architectura« 1567.

Vand - et forunderligt element 

Vand er et stof med særprægede egenskaber. Det udvider sig både 

ved afkøling under og ved opvarmning over 40° celsius, og udsat 

for kuldegrader ændrer det karakter fra flydende til fast form. 

Strømmende vand kan uden selv at undergå nogen forandring eller 

påvirkning slibe sten og klipper og ved sin erosion ændre landskabers 

topografi ved f.eks. at skære sig et leje dybt ned gennem 

jordbund af enhver art. 

Vand er undergivet et evigt kredsløb. - Såvel det vand, der suges 

op fra undergrunden af træers og andre væksters rødder; som vandet 

på søers og haves overflade fordamper og bliver til skyer, der fortættes 

og afgiver deres væde som regn eller sne. Denne nedbør danner 

så starten på et nyt kredsløb. 

Inden for fysikkens verden er det på flere områder vand og detsegenskaber, 

der danner basis for definitioner og enheder. f.eks. defineres 

vægtenheden i gram som værende lig med vægten af 1 cm 

destilleret vand ved en temperatur på 4° celsius. Tilsvarende er celsiusskalaens 

gradsinddeling udformet så at henholdsvis vandets frysepunkt 

og kogepunkt svarer til 0° og 100° på skalaen. 

Vand er en betingelse for alt liv på jorden. De første mennesker, 

med primitiv levevis, rådede ikke over teknik til transport af vand 

over større afstande. Derfor slog de sig med forkærlighed ned ved 

vandløb, søer og fjorde, hvor jo tilmed vandets fauna kunne afgive 

føde i form af fisk og skaldyr. 

Men oldtidens kultursamfund, hvadenten det var folkeslagene 

omkring eufrat og Tigris eller Inka-indianeme i Peru, udviklede en 

teknisk ekspertise som i rigt mål kom til udtryk ved anlæg af drikkevandskanaler, 

overrislingsanlæg o.l. 

Da senere romerriget bredte sig over en stor del af europa, blev 

vandforsyningsteknikken yderligere udviklet. Kanaler, båret af 

søjler eller murbuer, aquadukter, der ofte fremstod som kolossale 

bygningsværker, sikrede vandtilførsel langvejs fra til byer og forlægninger. 

Dele af disse anlæg kan endnu i dag ses flere steder i 

Sydeuropa. 

11

Vandforsyning til større byer via et rørsystem blev praktiseret heri 

landet allerede for knapt 400 år siden i lokaliteter, hvor det var muligt 

at lede vandet frem fra søer eller vandløb. Rørledningerne dannedes 

af udhulede træstammer. 

Men ellers var det i købstæderne for mindre end 100 år siden endnu 

almindelig praksis, at en by-brønd på torvet stod til rådighed for 

de husstande, der ikke selv havde nogen brønd. 

Gennem de seneste 75 år er udviklingen gået stærkt, også på det 

område, så i mange år har vandforsyning fra et velfungerende værk 

været betragtet som en selvfølge i enhver nok så lille landsby. 

12 

De Fire elementer 

De græske fillosoffers og alkymisters symboler for ild, luft, vand og jord.

Hammerum bliver stationsby 

I året 1683 blev alle ejerlav i Gjellerup sogn opmålt og klassificeret 

som led i et landsomfattende opmålingsprojekt, der skulle danne 

grundlag for en ny matrikelsordning. 

Ved den lejlighed blev Hammerum registreret som “en Bye, bestaaende 

af 3Vz Gd.”, så det var fuldt berettiget, at den stedlige præst 

i en indberetning brugte udtrykket “en liden Bye”. og denne be- 

Udsnit af markbog for Hammerum 

(lokalhistorisk arkiv) 

skedne status var i øvrigt i næsten uændret form kendetegnende for 

Hammerum gennem de følgende århundreder helt frem til slutningen 

af 1800-tallet, da etableringen af jernbanen Silkeborg-Herning 

ændrede forholdene. 

13

Åbningen af banen i 1877 gav stødet til en stærk udvikling i alle 

egne langs banelinjen, hvor jernbanestationerne hurtigt blev katalysatorer 

og samlingspunkter for de enkelte sognes erhvervsmæssige 

ekspansion. 

I den henseende er Hammerum et typisk eksempel på, hvorledes 

stationsbyerne voksede frem; for Hammerums udvikling til stationsby 

udviser i sin opbygning et mønster, der er såre karakteristisk. 

Den megen aktivitet, der udfoldede sig fra stationen i form af 

varetransport og rejsevirksomhed m.v. gav sig udslag i byggeri og 

befolkningstilvækst; og hermed var der skabt grobund for et erhvervsliv, 

der i sin vorden ganske vist omfattede blot nogle få håndværksvirksomheder, 

men som stadig skød nye skud: gæstgivergård, 

brugsforening, købmand og mejeri etc. 

I takt med, at byen således ændrede karakter fra et diminutivt og 

stillestående landsbysamfund til stationsby, vandt også tidens tekniske 

fremskridt indpas. elektricitetens sejr over petroleumslamperne 

og -motorerne samt gårdenes vindmøller var næsten revolutionerende, 

og efter at Hammerum i 1906 havde fået sit eget elværk, rettedes 

blikket nu i 1911 mod løsningen af den næste fællesopgave, nemlig 

at få byens vandforsyning organiseret og indrettet efter tidssvarende 

principper. 

14 

Hammerum Hovedgade - mod vest - ud for Jensen og Stampes fabrik omkring 

århundredskiftet - fotograferet af J. P. Bjerregaard.

Andelsselskabet 

Hammerum Vandværk 

oprettes den 25. august 1911 

Det var to af byens ansete borgere, væver Andreas olsen og bagermester 

otto Petersen, der optrådte som initiativtagere for dette nye 

projekt, og det er næppe helt galt at gætte på, at de i nogen grad har 

ladet sig inspirere af, at Herning - og forøvrigt også Ikast - i 1907 

havde fået et vandværk, der nu havde fungeret til forbrugernes fulde 

tilfredshed i næsten fire år. 

Men i Hammerum prøvede man øjensynlig ikke at få opgaven 

løst på kommunal foranledning, således som det var sket i Herning. 

I Gjellerup sogneråds forhandlingsprotokol er der i hvert fald ikke 

registreret nogen henvendelse derom. 

Hvorfor initiativtagerne ikke har forsøgt denne udvej, kan ingen 

vide, men måske har man på forhånd givet afkald på en sådan mulighed, 

eftersom sagen jo alene var til gavn for Hammerum by og 

således ikke kunne siges at være af almen interesse for kommunens 

borgere/skatteydere. 

Under alle omstændigheder tog væver olsen og bager Petersen 

sagen i egen hånd. De foranstaltede en indtegning af potentielle andelshavere, 

og så snart tidsfristen for tilmelding var udløbet, indkaldte 

de til et orienterende møde om sagen. 

Skønt der på det tidspunkt kun var tegnet 31 medlemmer, var 

stemningen på mødet så optimistisk, at man enedes om at realisere 

planerne. Det blev derfor bestemt, at der snarest skulle udarbejdes 

love og vedtægter, og at der skulle holdes stiftende generalforsamling 

den 25. august 1911, til hvilken tid lovparagraffer skulle være 

udarbejdet. 

26 af de indtegnede medlemmer mødte op på generalforsamlingen, 

hvor det med 25 stemmer mod 1 blev vedtaget at stifte »Andelsselskabet 

Hammerum Vandværk« på basis af det lovudkast, som var 

blevet fremlagt og godkendt. 

I den vedtagne udformning forblev selskabets love i øvrigt uændrede 

helt til 1952. Der blev straks foretaget valg af bestyrelsesmed- 

15

lemmer, og efter at stemmerne var optalt, kunne man konstatere, at 

selskabets første bestyrelse kom til at bestå af: 

16 

væver Andreas olsen 

bagermester otto Petersen 

købmand A. Uhrskov 

købmand J. P. Bjerregaard 

elektriker Lars Larsen 

Bestyrelsen konstituerede sig på stedet med Andreas olsen som 

formand og otto Petersen som kasserer. 

Med kun 31 andelshavere og med en vedtægtsmæssig bestemmelse 

om, at hele anlægskapitalen skulle tilvejebringes ved optagelse 

af lån, hvor man heftede én for alle og alle for én, forekommer hele 

foretagendet noget risikabelt. Men de allerede indtegnede medlemmer 

har formentlig sat deres lid til, at der i situationer som den foreliggende 

erfaringsmæssigt altid er en kreds af interesserede, der af 

lutter forsigtighed holder sig tilbage og først får mod til at være med, 

når de ser, at tilstrækkeligt mange andre har turdet vove pelsen. 

eventuelle sådanne forventninger blev ikke gjort til skamme. flere 

nye medlemmer/andelshavere meldte sig straks efter generalforsamlingen, 

og inden der var gået et år, var antallet næsten fordoblet. 

Bestyrelsen handlede hurtigt og effektivt, og man får uvilkårligt 

det indtryk, at initiativtagerne har haft en så ukuelig tro på virkeliggørelsen 

af deres ide, at de har truffet alle forberedelser til realisering 

af projektet længe før andelsselskabet var en realitet. 

Den 31. august, altså 6 dage efter den stiftende generalforsamling, 

holdt bestyrelsen et møde, hvor også en fagmand, nemlig fabrikant 

Thestrup fra Bjerringbro var kommet til stede for at rådgive med 

hensyn til placering af vandtårn og brønd. Af mødereferatet fremgår 

det, at “man enedes om det nordvestlige hjørne af bager Petersens 

jord tæt op mod købmand Bjerregaards jord som den mest fordelagtige 

plads”. 

Bagermester Petersen og købmand Bjerregaard var begge medlemmer 

af bestyrelsen, så de videre forhandlinger og formaliteter vedrø-

ende købet er ganske givet blevet afviklet hurtigt og gnidningsløst. 

Samme dag foretog Thestrup opmålinger til brug ved beregning 

af ledningsnettets længde og omfanget af installationer hos de enkelte 

forbrugere, og inden han tiltrådte turen tilbage til Bjerringbro, 

nåede han at indgå en aftale om, at han skulle udarbejde tegninger 

og konditioner vedrørende anlæg af vandværket og i øvrigt sørge for, 

at arbejdet blev udbudt i licitation. 

Den nævnte Thestrup må have været en mand, der forstod at sætte 

realiteter bag begrebet “hurtig arbejdsgang”, for han var øjensynlig i 

stand til at færdiggøre det skitserede arbejdsprogram på mindre end 

8 dage. 

Allerede den 8. september 1911 holdtes der nemlig ifølge protokollen 

licitationsmøde “med Deltagelse af d’Herrer, som har givet 

tilbud på Anlæg af et Vandværk i Hammerum”. 

Lavestbydende var maskinfabrikant Valdemar Sørensen, faarvang 

med kr. 5.873, -. Han fik arbejdet overdraget, og samtidig blev 

der truffet aftale med fabrikant Thestrup om, at han for et vederlag 

på 350 kr. skulle føre tilsyn med arbejdet. 

Mærkeligt nok rummer værkets protokol ingen som helst oplysninger 

om, hvonår værket og rørledningerne var færdige. Det har 

dog ellers været en mærkedag i byen, da forbrugerne første gang 

kunne tappe vand af hanerne. Så vidt det kan skønnes ud fra listen 

over pålignede vandafgifter, må denne begivenhed være indtruffet i 

december 1911. 

Den modernisering af vandforsyningen, som hermed var indført i 

Hammerum, var et stort gode for forbrugerne, specielt i den daglige 

husholdning. Men den var tillige en sundhedsmæssig gevinst, for de 

gammeldags brønde kunne sjældent honorere selv de mest elementære 

hygiejniske krav. 

Godt nok eksisterede der allerede på den tid en sundhedsvedtægt 

for Hammerum by, hvilket sikkert vil undre de fleste. Det var da 

ej heller noget, sognerådet havde fundet på, men derimod en foranstaltning, 

som var påtvunget kommunen i henhold til lov af 28. 

marts 1868. Denne sundhedsvedtægt, der var stadfæstet 23. juni 

1898, angav naturligvis også retningslinier for, hvorledes brønde 

17

skulle indrettes, bl.a. indledtes vedtægtens paragraf 5 med følgende 

formaning: 

18 

”møddinge, Svinestier og latriner skulle være anbragte 

i en Afstand af mindst 6 Alen fra Brønde, og alle Brønde 

skulle holdes frie for overjordisk tilløb”. 

Udsnit af »sundhedsvedtægt for Hammerum Stationsby i Gjellerup Kommune« 

under ringkøbing Amt. 

Men menigmand kendte næppe noget til sundhedsvedtægten, og 

i hvert fald kan det anses for givet, at sognerådet aldrig nogensinde 

udøvede nogen kontrol med, at bestemmelserne blev overholdt. 

Med den nye form for vandforsyning direkte fra en boring og gennem 

et lukket rørsystem var risikoen for forurening fra overfladevand 

o. lign. fjernet. Desuden var vandværkets vand jo under konstant 

kontrol, idet der med jævne mellemrum udtoges vandprøver 

med henblik på laboratorieundersøgelser.

Økonomien 

Med faste kontrakter og forpligtelser vedrørende etablering og montering 

af værket var man nået så langt i proceduren, at de første store 

udgifter var inden for synsvidde. 

Der var ikke blevet opkrævet medlemsgebyr eller tilslutningsafgift, 

så andelsselskabet havde ikke så meget som én krone i kassen, 

men trods det var de økonomiske forhold under kontrol. 

Ifølge vedtægterne skulle anlægskapitalen tilvejebringes ved optagelse 

af lån, og tilsagn om et sådant lån var indhentet og alle andre 

formaliteter i forbindelse hermed også bragt i orden, allerede inden 

andelsselskabet i det hele taget var stiftet. 

Det står der ganske vist ikke noget om i værkets mødereferater, 

men forholdet fremgår klart af Gjellerup sogneråds forhandlingsprotokol. 

På et ordinært møde den 21. august 1911, d.v.s. fire dage 

før vandværkets stiftende generalforsamling, behandlede sognerådet 

nemlig en sag, der var journaliseret som “Ansøgning fra Interessentselskabet 

Hammerum Vandværk, der søger om kommunegaranti 

for et lån i forsikringsselskabet Hafnia”. Lånesagen med Hafnia må 

altså være blevet startet mindst en måned forinden, hvilket bekræfter 

teorien om, at bestyrelsen havde truffet de flest mulige forberedelser 

i god tid. 

Sognerådet vedtog at imødekomme andragendet, såfremt konditionerne 

i øvrigt kunne accepteres. Med denne betingelse havde 

sognerådet rimeligt nok villet pointere, at kommunegarantien ikke 

trådte i kraft, før selskabet var lovformeligt stiftet og registreret. 

Men her i begyndelsen af september kunne bestyrelsen jo fremlægge 

vedtægter og medlemsfortegnelse samt de nærmere konditioner 

vedrørende lånetilsagnet. Altså kunne låneprovenuet nu hjemtages 

til værkets kasse. 

Lånet var på 8.000 kr., og det må kunne betegnes som langfristet, 

for afdragstiden var 45 år. 

Desværre viste det sig, at de 8.000 kr. ikke dækkede anlægsudgifterne 

fuldt ud. De samlede udgifter androg nemlig kr. 9.889,11, og 

19

der manglede altså et par tusinde kroner. Driftsudgifter ville der jo 

også komme. 

I første omgang lagde kassereren ud af egen lomme, men da hans 

udlæg var nået op på næsten 1.400 kr., inden indbetaling af vandafgifter 

rigtig var kommet i gang, kviede han sig ved fortsat at spille 

rollen som financier, og bestyrelsen måtte så finde anden udvej. 

optagelse af lån gennem de ordinære kanaler var både besværlig 

og bekostelig og vel også ugørligt med mindre kommunegarantien 

blev hævet, men i et lille sluttet samfund er man jo altid rede til at 

række hinanden en hjælpende hånd, og via notaterne i værkets protokoller 

kan man nu følge bestyrelsens lejlighedsvise afstikkere til det 

private kapitalmarked. 

først lånte man 1.500 kr. hos en velstående enkefrue i Hammerum, 

men det var kun et midlertidigt arrangement, for snart trådte 

en gårdejer fra Birk til med et lån på 2.500 kr. - Herefter kunne mellemværendet 

med såvel kassereren som enkefruen afvikles. 

Det første fulde års driftsregnskab med tilhørende status pr. 31/12- 

1912 udviste et driftsoverskud på kr. 157,50 og en nettoformue på 

kr. 288,06. 

Bestyrelsesmedlemmerne kunne således ånde lettet op, for trods 

en start uden kapital og trods en næsten 25% overskridelse af anlægsbudgettet 

havde bestyrelsen altså stadig hovedet oven vande - 

om man så må sige. 

I de følgende år konsolideredes værkets økonomi jævnt og støt 

men af og til måtte der træffes foranstaltninger til imødegåelse af 

uforudsete udgiftsstigninger på grund af stigende oliepriser, frostsprængninger 

af ledningsnettet o.l., og disse foranstaltninger måtte 

jo næsten uundgåeligt bestå i en forhøjelse af vandafgiften. Kun én 

gang, nemlig i 1927 ses afgiften justeret med 10% i nedadgående 

retning. 

Det var karakteristisk, at bestyrelsen fortsatte sin praksis med at 

låne hos private, hver gang det var nødvendigt at styrke kassebeholdningen. 

På den måde undgik man jo både de ordinære låneomkostninger 

og høje kassekreditrenter. 

De private långivere kom ikke altid fra andelshavernes egne ræk- 

20

ker. Der var en gårdejer, en rentrice, en fabrikant, en lillebilvognmand, 

en murermester og en direktrice. Lånene var størrelsesmæssigt 

fra 1.000 kr. til 3.000 kr. 

På den måde klarede man sig igennem de første 20 år. først da 

der i 1931 skulle opføres et nyt vandtårn og foretages en udvidelse af 

hovedledningsnettet, måtte man igen søge kontakt med Hafnia, hvor 

man lånte 17.000 kr. 

Vandafgiften 

fastsættelsen af vandafgifterne var et anliggende, som i årenes løb 

kom til at volde bestyrelsen en del bryderier. 

Der blev ikke brugt vandmåler, sandsynligvis fordi det var en for 

dyr foranstaltning i forhold til de beløb, det drejede sig om. og en 

ensartet afgift for alle var også ude af betragtning, idet de enkelte 

forbrugeres behov jo var vidt forskelligt. 

Afgiften blev derfor pålignet efter skøn i hvert enkelt tilfælde, sådan 

som det på en temmelig snørklet måde var angivet i vedtægtens 

paragraf 4. 

I en by, der endnu var så lille, at alle kendte hinandens gøren og laden 

og de enkelte husstandes størrelse, var det egentlig en god fremgangsmåde, 

men den affødte alligevel mange klager. 

en af de første klager kom fra en fabrikant, der mente sig berettiget 

til en nedsættelse af afgiften, fordi han havde opsagt sin logerende, 

hvorved hans husstand altså var reduceret med én person. 

Klagen blev taget til følge og fabrikantens årlige afgift nedsat med 

5 kr. 

Disse logerende, der boede rundt om på byens tagkamre, gav anledning 

til idelige rettelser af de fastsatte afgifter; for det meste i 

form af nedsættelser, men det hændte også, at en husejer glemte at 

give besked, når et ledigt værelse senere blev udlejet påny, og så 

kunne der jo blive tale om efterbetaling. 

Der forekom endog i flere tilfælde ansøgninger om afgiftsnedsæt- 

21

telser, begrundet i, at en logerende var i restance med huslejen eller 

var rejst uden at betale. 

Den årlige vandafgift for et parcelhus differerede fra 13 til 17 kr., 

alt efter husstandens størrelse. for en gård med kreaturhold var afgiften 

35 kr. 

Hovedparten af tilslutningerne var privatboliger, og sådanne tilfælde 

var overskuelige. Ganske anderledes forholdt det sig med de 

forbrugere, som faldt uden for dette mønster, for her var det ikke 

alene afgiftens størrelse, der voldte spekulationer. - nej, man frygtede 

simpelthen for, at en virksomheds forbrug lejlighedsvis kunne 

blive større end vandværket kunne klare. 

Derfor vægrede man sig i mange år ved at optage virksomheder 

som andelshavere, for derved ville værket jo være indtrådt i et forpligtende 

forhold. I stedet indførte man den praksis, at sådanne ikke 

andelshavere fik tilbudt tilslutning og levering af vand, men kun i det 

omfang leveringen kunne afpasses efter værkets kapacitet. 

Hammerum Mejeri, som dengang lå i Jernbanegade, hvor nu indkørslen 

til parkeringspladsen findes, var den første forbruger, der 

blev indpasset i denne særordning. 

Allerede i oktober 1911, altså før værket var nået at komme i drift, 

var spørgsmålet om mejeriets medlemskab blevet bragt på bane. Ved 

den lejlighed opnåedes enighed om, at værket skulle levere vand til 

mejeriet for en betaling på 50 kr. om året, hvilket forekommer rørende 

billigt. overenskomsten var imidlertid behæftet med følgende 

klausul: 

”mejeriet forpligter sig til kuns at bruge Vand fra 

Vandværket til Smørret og Husholdningen. Finder 

Bestyrelsen, at mejeriet forbruger for meget Vand i 

forhold til Prisen, saa kan det påbydes meieriet at opsætte 

Vandmåler og betale Vandet med 1 Øre pr. td. Vand.” 

Bestemmelsen om opsætning af vandmåler blev aktuel i 1914. I 

1921 forsøgte mejeriet igen at blive medlem og andelshaver i vandværket, 

men fik påny afslag. Vandværksbestyrelsen begrundede sit 

afslag således: 

22

”W tør ikke udsætte os for, at meieriet skal blive en så stor 

Aftager af Vand, at de øvrige medlemmer, og særlig de, som 

ingen Brønde har, af Hensyn til meieriet i ekstraordinære 

tilfælde skal komme til at staa uden Vand.” 

Man var dog indstillet på stadig at levere vand til mejeriet, forsåvidt 

der var tilstrækkelig vand i brønden. 

I takt med udviklingen inden for teknik og boligindretning måtte 

værkets bestyrelse tage stilling til fastsættelse af vandafgift for hidtil 

ukendte former for vandforbrug. 

Det første af sådanne tilfælde angik noget så prosaisk som indretning 

af et toilet og udviklede sig til en stridig affære. 

Sagen tog sin begyndelse i efteråret 1914. en af byens matadorer, 

fabrikant Christian Jensen havde da ladet installere noget så nymodens 

som et toilet med W.C. efter de mest moderne principper, altså 

med vandskyllet kloset og træk og slip. 

noget sådant var ikke set i Hammerum før, men for vandværkets 

bestyrelse herskede der ingen tvivl om, at toilettets funktioner medførte 

et ekstra vandforbrug, for hvilket der altså logisk set også burde 

Købmand J.P. Bjerregaard, som var med til 

at oprette vandværket og medlem af den første 

bestyrelse. Han sad i bestyrelsen i mange 

perioder og var desuden formand i ca. 20 år. 

Hans have stødte op til vandværkets grund, 

og da man engang drøftede den fremtidige 

udvikling, udtalte han, at vandværket måtte 

få forkøbsret til hans ejendom, hvis engang 

udvidelsesplanerne skulle blive aktuelle. 

Det løfte indfriede hans søn og datter, da 

tiden var inde 62 år senere. J. P. Bjerregaard 

interesserede sig meget for fotografering og 

efterlod sig et væld af fortrinlige billeder fra 

Hammerum og livet i byen på hans tid. 

23

etales en ekstra afgift. Denne afgift blev af bestyrelsen fastsat til 8 

kr. om året, svarende til ca. 2 ører pr dag. 

et så stort beløb ville fabrikant Jensen under ingen omstændigheder 

betale, hvilket han meddelte i en klageskrivelse til værket, hvor 

bestyrelsen for sin part ikke fandt grundlag for at ændre den én gang 

trufne beslutning. 

Da ingen af parterne lod sig rokke, gik sagen efterhånden helt i 

hårdknude. Den 27. maj 1915 holdtes så, som den sidste udvej, et 

ekstraordinært bestyrelsesmøde, hvor Christian Jensens W.C. var 

eneste punkt på dagsordenen. Mødet resulterede i en vedtagelse om 

at stille klageren overfor valget mellem enten at betale den ordinære 

årlige afgift på 25 kr. + 8 kr. for toilettet eller at udtræde som andelshaver 

og betale vand efter regning. I sidstnævnte tilfælde ville 

man nøjes med 30 kr. om året forudsat at Jensen betalte det, som 

stikledningen havde kostet. 

Den 16. juni 1915 var bestyrelsen påny indkaldt til ekstraordinært 

møde alene om samme sag. fabrikant Jensen havde ikke villet tage 

stilling til det fremsatte ultimatum, og man måtte således konstatere, 

at ethvert forsøg på løsning ad forhandlingens vej havde været resultatløst. 

Alle muligheder syntes udtømte, og nu rakte tålmodigheden 

altså ikke længere. 

Af mødereferatet ses formanden at have redegjort for, hvad der 

hidtil var forsøgt, og med henvisning til de to valgmuligheder, der 

var opstillet, slutter referatet med bemærkningen: “men da Christian 

Jensen ikke vil nogen af Delene, har man bestemt at afbryde Vandledningen 

til ham. Der vil i morgen blive skreven til ham om, hvad 

Bestemmelse, der er tagen, og Afbrydelsen vil derefter blive foretaget 

den 21. ds.” 

Dermed var Christian Jensens nye toilet sat grundigt ud af drift 

tillige med den øvrige vandforsyning til villaen. og der gik forresten 

5 år før sagen var bilagt. Det ses af et protokollat gående ud på, 

at bestyrelsen på et møde i marts 1920 behandlede et andragende 

fra Christian Jensen, der ønskede at blive medlem og andelshaver 

i værket. Det var måske ikke helt tilfældigt, at Jensen nu valgte at 

kapitulere. På en generalforsamling var det nemlig blevet vedtaget, 

24

at der fra og med 1921 skulle erlægges et års vandafgift som tilslutningsgebyr 

for alle nye medlemmer. 

I mellemtiden var den årlige afgift for et toilet for resten stegetfra 

de omstridte 8 kr. til 50 kr. 

o o o o 

Bestyrelsen må efterhånden have fået forståelsen af, at vandafgiftsberegningen 

efter skøn burde afløses af et system med mere faste 

retningslinier. for på den ordinære generalforsamling i februar 1920 

blev der efter forslag fra formanden nedsat et “Reguleringsudvalg”, 

der fik til opgave at analysere forholdet og fremkomme med forslag 

til ny beregningsmetode for privatboligerne. 

Det må have været et hurtigtarbejdende udvalg, for allerede to dage 

senere kunne udvalgsmedlemmerne ved et møde med bestyrelsen 

fremlægge et fuldt udarbejdet forslag til en pristabel, som efter deres 

overbevisning dannede en retfærdig løsning på problemet. Pristabellen, 

der blev vedtaget med fuld tilslutning, udviste følgende takster: 

Husstande på 1 person ................................. 12 kr. årlig 

Husstande på 2 personer uden pige .............. 16 kr. årlig 

Husstande på 2 personer med pige ............... 20 kr. årlig 

Husstande på 6 personer uden pige .............. 20 kr. årlig 

Husstande på 6 personer med pige ............... 24 kr. årlig 

Husstande over 6 personer ........................... 30 kr. årlig 

for en hest eller kreatur .................................. 2 kr. årlig 

Tabellen er ret ejendommelig og desuden både dis kri mi ne ren de, 

mangelfuld og ulogisk. 

At man sonderede mellem husstande “med pige” og ”uden pige” 

kan synes rimeligt, idet en pige, d.v.s en tjenestepige, jo udgjorde en 

forøgelse af husstanden; men en sådan tjenestepige ansås øjensynlig 

ikke som et almindeligt menneske, eftersom hun ikke bare talte med 

som en ekstra person i husstanden, men regnedes efter særlig takst 

på linie med heste og kreaturer. 

25

Der ses ikke fastsat nogen takst for husstande med 3, 4 eller 5 personer, 

og en kombination af taksterne var næppe anvendelig, idet der 

er et påfaldende misforhold i satsernes indbyrdes størrelse. eksempelvis 

må en husstand på 6 personer efter enhver logisk opfattelse 

være dobbelt så stor som en husstand på 2 personer + en pige, men 

de to kategorier er pålignet samme takst, nemlig 20 kr. 

Men med en sats på 4 kr. for en tjenestepige og 2 kr. for en ko havde 

udvalget dog trods alt i nogen grad antydet en forskel mellem folk og 

fæ. 

26 

o o o o 

Selv om der nu var indført faste priser, kunne der forekomme tilfælde 

med forbrug af en så speciel karakter, at afgiften måtte beregnes 

efter skøn. 

for eksempel kom der i september 1925 en henvendelse fra fabrikant 

Jacob Jensen, der ønskede at få leveret vand til fabrikken. 

I protokollatets omtale af fabrikantens henvendelse nævnes: “Han 

forlanger kuns Vand som Drikkevand til fabrikkens folk i Arbejdstiden”. 

og mon ikke vi her står over for det første svage tilløb til 

kantinevirksomhed ved nogen fabrik i Hammerum? 

Værket vedtog at effektuere den ønskede levering af drikkevand i 

arbejdstiden for en pris af 20 kr. om året. I 1926 blev beløbet imidlertid 

forhøjet til 30 kr., fordi fabrikken også tappede vand fra hanen 

til brug i varmerørene. 

Da automobilismen i sin fremmarch var nået til Hammerum, 

måtte der igen indføjes en ny takst i priskuranten for “særlige vandforbrug”. 

Det kan aflæses i referatet fra et bestyrelsesmøde 4. januar 

1926, hvor man vedtog, at “maler Søren Jensen forhøjes fra 24 kr. til 

32 kr. i årlig afgift, da han har en bil, som bliver afvasket. Ligeledes 

forhøjes afgiften fra 20 til 25 kr. for Laurids nielsen, der også bruger 

vand til bilafvaskning”. 

Laurids nielsen var en af de velgørere, der i sin tid havde forstrakt 

værket med et lån, da det kneb med likviditeten. er det mon denne

gestus, der nu blev honoreret med en rabat på 3 kr. i forhold til, hvad 

den anden bilejer måtte betale? 

Spørgsmålet om at indføre vandmålere hos alle forbrugere blev 

diskuteret gang på gang på bestyrelsesmøder og generalforsamlinger 

i årenes løb, men først på en generalforsamling den 23. februar 1960 

lykkedes det at opnå flertal derfor. 

Driften og udvidelserne 

I forbindelse med, at vandværket indledte sin virksomhed i 1911, var 

den lokale smedemester Christian Vinderslev blevet antaget til at 

passe værkets motorer og pumper og i det hele taget føre tilsyn med 

maskineriet. Hans vederlag for denne konsulenttjeneste beløb sig til 

30 kr. om året. 

og da alt først var inde i en fast gænge, kørte hele foretagendet for 

resten upåklageligt i årevis. Under Vinderslevs kyndige tilsyn holdt 

værket en høj teknisk standard, så forsyningssvigt o.l. var ukendte 

begreber. Gennem mange år var driften således - i hvert fald på det 

tekniske plan - ret begivenhedsløs. 

for administrationens vedkommende var forholdene nogenlunde 

tilsvarende, hvis man ser bort fra de klager og kontroverser, som 

den noget usikre beregning af vandafgifterne medførte. Herudover 

var det sædvanligvis kun rene rutinesager, der forelå til behandling 

på bestyrelsesmøder og generalforsamlinger, hvor alt følgelig forløb 

uden dramatik. 

Gennem krigsårene 1914-18 havde svigtende leverancer af kul og 

olie udefra givet anledning til restriktioner og rationeringer, også 

på energiområdet og mange havde derved fået øjnene op for, at hele 

Danmarks energipolitik egentlig hvilede på et noget usikkert grundlag. 

Det talte man en del om på et bestyrelsesmøde i november 1921, 

og da det jo ikke var mange år siden, at vindkraften havde været 

stærkt udnyttet, var det ret nærliggende at tanken om en tilbagevenden 

til denne energiform også blev ventileret. 

27

Det vedtoges, at der hos fabrikant Aage Højfeldt i Herning skulle 

indhentes tilbud på en vindmotor, men det viste sig, at en sådan 

ville koste 2.150 kr. og endog yderligt 700 kr., hvis den skulle være 

forsynet med kuglelejer. Derudover skulle der investeres 4.000 kr. i 

en ny vandbeholder samt et ikke nærmere specificeret beløb til nye 

boringer. 

På den følgende generalforsamling i december s. å. blev forslaget 

derfor forkastet omend med et knebent flertal. 

Købmand J.P. Bjerregaards hus umiddelbart efter en tilbygning, hvori der blev indrettet 

købmandsbutik. Det er det hus, der nu ejes af Hammerum Vandværk (Hovedgaden 48). 

Billedet er taget fra vest. i baggrunden ses møllen og mejeriets skorsten. Fotograferet af 

J.P. Bjerregaard ca. 1890. 

I 1927 måtte bestyrelsen behandle en sag, der for en gangs skyld 

ikke havde noget med vandforsyning eller den dertil hørende økonomi 

at gøre. 

netop i de år var den tekniske tidsalders nyeste forunderlige frembringelse, 

radioen, så småt ved at vinde udbredelse. naturligt nok 

var der også folk i Hammerum, der havde anskaffet sig et sådant 

apparat og hvor mærkeligt det end lyder, udviklede det sig til et anliggende, 

som vandværket blev involveret i. 

Transmissionerne blev nemlig ofte forstyrret ved, at radiobølgerne 

28

påvirkedes af interferencen fra værkets elektromotorer, og i den anledning 

forelå der på bestyrelsesmødet den 8. februar 1927 en klage, 

angiveligt fra “Samtlige Radiolyttere i Hammerum”. De henstillede 

at værkets motorer blev forsynet med lyddæmpere. 

Klagerne pointerede, at når motorerne var i gang, kunne radiolytterne 

ikke få væsentlig udbytte af radioen, “hverken musikken eller 

søndagsprædikerne fra Københavns kirker ‘. 

Med denne formulering havde klagerne på en fin og diskret måde 

pointeret, at her var en sag, hvor lyttere af ellers modsat observans 

var i samme båd og som de stod sammen om i enighed, både de, der 

hentede åndelig berigelse gennem forkyndelsen fra domkirken i København, 

og de, der havde et mere verdsligt behov at dække. 

Bestyrelsen vedtog at imødekomme henstillingen vedrørende 

montering af lyddæmpere, hvilket blev meddelt klagerne med tilføjelse, 

at “bestyrelsen for vandværket vil antage, at radiolytterne i 

fremtiden vil påtage sig vedligeholdelsen af lyddæmperne.” 

også andre end vandværket måtte holde for i radiolytternes felttog 

mod forstyrrelser i æteren, bl.a. kom brugsforeningsuddeleren i 

søgelyset. Han havde anskaffet en kaffemølle. 

o o o o 

efter at vandværket havde fungeret upåklageligt i 20 år, blev det 

omsider nødvendigt med en forøgelse af kapaciteten. På generalforsamlingen 

i 1931 blev det derfor vedtaget at lade opføre yderligere 

ét vandtårn og samtidig foretage en udvidelse af det bestående 

hovedledningsnet, omfattende frølundvej, nygade Jernbanegade og 

Søndergade (den nuværende Agerskovvej). Desuden skulle der føres 

en ledning under banelegemet, så at området øst for banen, Østergade 

og Bjødstrupvej kunne blive tilsluttet. 

Man traf aftale med murermester Albert nielsen, Lind, at han 

skulle udarbejde tegninger og konditioner vedrørende tårnet, og arbejdet 

blev derefter udbudt i licitation blandt murerne i Hammerum. 

Ved licitationen blev murermester Peter Hansen lavestbydende 

med kr. 6.700. Arbejdet skulle være tilendebragt senest l. august 

29

1931. Til dækning af udgifterne optoges et lån på kr. 17.000 i forsikringsselskabet 

Hafnia. 

Med opførelsen af det nye tårn var værkets beholder-kapacitet 

blevet væsentlig større, så i 1933 blev der givet tilladelse til, at medlemmerne 

fremtidigt måtte praktisere havevanding med slange. 

Det har sikkert for en stor del været denne havevanding, som var 

skyld i, at bestyrelsen i 1935 begyndte at ængstes for, om man fortsat 

kunne klare forsyningerne i sommermånederne. Med det nye tårn 

havde man ganske vist opnået en forøgelse af den disponible vandmængde, 

men i ekstremt varme perioder viste det sig at oppumpningen 

til beholderen kun med nød og næppe holdt trit med forbruget. 

Derfor accepterede bestyrelsen i maj 1936 et tilbud fra brøndborer 

Aage Højfeldt, Herning, gående ud på, at han for en pris af kr. 5.585 

skulle udføre en ny boring til 75 meters dybde. Dermed var risikoen 

for periodisk vandmangel fjernet, og der gik igen en del år uden problemer 

eller vanskeligheder af nogen art. 

Men i de hårde vintre 1940, 1941 og 1942 kom der en masse besværligheder 

i form af frosne og sprængte vandrør. 

30 

Vandtårnet, der blev opført i 1931. 

tårnet er tegnet af murermester Albert 

nielsen, lind (Se omslaget) og i øvrigt 

opført af murermester Peter Hansen, 

Hammerum. Det var 11½ m højt og dermed 

ca. 3 m højere end der gamle tårn 

fra 1911, som blev nedrevet i 1952.

Hovedgaden og Jernbanegade med det gamle, nu forsvundne, mejeri midt i billedet. 

Foto fra ca. 1950. 

31

Langvarige frostperioder med kuldegrader ned mod - 30° skabte 

helt usædvanlige situationer, hvor det ikke alene var dårligt isolerede 

stikledninger og rør i husene der frøs. frostens lammende virkninger 

nåede helt ned til hovedledningerne, og dermed var der ikke længere 

mulighed for at klare problemet med optøning. Hos Ikast elværk 

havde bestyrelsen ellers forsøgsvis lejet en’, optøningsmaskine”, men 

denne foranstaltning var ikke længere tilstrækkelig. 

for dog at sikre forbrugerne vand til husholdningen blev der 

iværksat en slags nødhjælpstjeneste, som bestod i, at vognmand Bech 

Larsen i sin hestevogn kørte rundt i gaderne med vand i transport- 

spande. 

en tilsvarende ordning havde også været praktiseret i 1929, men 

dengang kun i et par dage. nu derimod måtte Bech Larsens rullende 

vandforsyning opretholdes i ugevis; f.eks. var den ordinære vandtilførsel 

til Hammerum Kommuneskole og fattiggården “Toftegaard” 

syd derfor afbrudt i to måneder. for da tøvejret endelig indtraf, fossede 

vandet jo ud af de frostsprængte rør, hvilket for hovedledningernes 

vedkommende medførte omfattende opgravninger. 

I den sidste del af besættelsestiden 1940-45 beslaglagde det tyske 

militær lokaler til indkvartering over hele landet. I Hammerum blev 

i januar 1944 en del af Landbrugsskolen samt missionshuset, “Silo” 

og Hammerum Højskolehjem inddraget som kvarter for soldaterne. 

De to sidstnævnte var tilsluttet vandværket og bestyrelsen måtte 

nu i forhandling med værnemagten om betaling for vandforbruget. 

Man enedes om en pris på foreløbig 3 øre pr. mand pr. dag, og da 

indkvarteringen i “Silo” og i Højskolehjemmet omfattede 150 mand, 

beløb afgiften sig altså til kr. 4, 50 pr. dag. 

På den tid var tyskerne på tilbagetog på alle fronter, og ud fra en 

optimistisk vurdering var der derfor nogen, som troede, at krigens 

afslutning var nær. 

Vandværkets bestyrelse var øjensynlig blandt optimisterne og regnede 

vel med en snarlig tysk kapitulation med deraf følgende uvarslet 

og panikagtig rømning af lokalerne. I hvert fald forlangte den, at 

tyskerne skulle betale vandafgiften månedsvis forud. 

32

Vandværket og dets omgivelser ca. 1950. 

i forgrunden den nu forsvundne trikotagefabrik »Scotty«. 

33

Specielt når der hersker rolige og stabile forhold i en forening eller 

et andelsselskab, er fremmødet til generalforsamlingerne beskedent. 

Det gjaldt naturligvis også vandværket, hvor man endog én gang 

oplevede en generalforsamling uden en eneste deltager udover bestyrelsen. 

også ved åbningen af generalforsamlingen i januar 1945 tegnede 

alt til, at bestyrelsen ville blive nødt til at køre løbet alene, hvilket 

var ret ubelejligt, idet der netop den aften skulle foretages nyvalg 

vedrørende et par poster i styrelsen. 

Men så dukkede der alligevel et par af byens kendte borgere op, 

og dermed var situationen reddet. 

Det var cykelhandler Karl Sørensen og manufakturhandler Peter 

elmholdt, og da de således var de eneste tilstedeværende menige 

medlemmer, kunne de naturligvis ikke undgå at få ørerne i maskinen 

ved de nævnte valg. Stemmeafgivningen blev iværksat så snart 

de to mødedeltagere var inden for døren, og de forlod begge generalforsamlingen 

med rang af suppleanter. 

34 

o o o o 

Ifølge bestemmelserne i vedtægtens paragraf 10 var bestyrelsen 

bemyndiget til at idømme bøder fra 2 til 20 kr., såfremt nogen andelshaver 

forsætslig eller ved grov uagtsomhed forårsagede vandspild 

eller stillede sine vandhaner til rådighed for ikke-andelshavere. 

Det var meget sjældent, at paragraf 10 blev bragt i anvendelse. 

et af de få tilfælde gjaldt en overtrædelse af sidstnævnte passus. 

forseelsen, der blev opdaget i august 1945 må være blevet betragtet 

med megen alvor, for bøden blev på 15 kr., altså noget nær det 

maksimale. 

Men synderen havde også forsét sig groft. Ifølge protokollatet havde 

pågældende, en beboer i Grønnegade, ”gentagne gange ladet sin 

nabo n.n. hente vand til storvask”. 

o o o o

Kalamiteten med de frosne og sprængte vandrør gentog sig i vinteren 

1946/47. Da måtte man igen sende en vandvogn rundt til forbrugerne, 

og alt i alt påførte denne fimbulvinter værket så store ekstraudgifter, 

at der måtte skaffes dækning ved opkrævning af et ekstra 

kvartal vandafgift. 

I 1951/52 blev der foretaget en ret stor udvidelse af værket omfattende 

bl.a. et åbent luftfiltreringsanlæg med tilhørende boringer og 

installationer. Pumperne til anlægget blev leveret af firmaet G.R. Ølgaard, 

Aarhus, arbejdet med opførelsen af filtreringsbygningen blev 

overdraget henholdsvis murermester Kristian Knudsen og tømrermester 

Ths. Bækgaard, Hammerum, mens brøndborer Asbjørn Højfeldt, 

Herning udførte boringen, som måtte ned i 60 meters dybde. 

Udvidelserne var egentlig vedtaget på en ekstraordinær generalforsamling 

allerede den 3. juni 1950, men som en reminiscens fra 

krigstidens restriktioner var det stadig nødvendigt at indhente materialebevillinger, 

og det tog sin tid. 

Det nye filtreringsanlæg blev sat i gang 5. marts 1952, og derefter 

blev det gamle vandtårn fra 1911 nedrevet. 

Til financiering af nyanlæggene blev der optaget et lån på 100.000 

kr. i Hammerum Herreds Sparekasse. 

I 1960 blev der truffet beslutning om overgang til vekselstrøm. 

Ligeledes var det i 1960, at et flertal på 14 mod 7 på en generalforsamling 

vedtog at gøre installering af vandmålere obligatorisk. opsætningen 

af målerne skulle ske successive. 

Spørgsmålet vedrørende vandmålere var et forhold, som havde 

været bragt på bane og debatteret utallige gange gennem næsten 50 

år, så mon ikke bestyrelsen drog et lettelsens suk over, at sagen nu 

endelig var bragt til en afgørelse? 

Tilmed var det princip, som hermed var indført, at enhver forbruger 

skulle betale afgift i forhold til sit forbrug vel nok det mest 

logiske og retfærdige system, der kunne praktiseres. 

35

36 

Byudviklingen 1960-70 

I begyndelsen af 1960-erne startede den voldsomme byggeaktivitet, 

som kom til at præge de følgende 10 år. Stærk økonomisk vækst 

og en markant velstandsstigning resulterede i et parcelhusbyggeri 

af hidtil ukendt omfang over hele landet; og i Hammerum var dette 

forhold yderligere påvirket af Hernings nære beliggenhed. 

De nye boligområder, der voksede op i Hammerum på uforholdsmæssig 

kort tid, betød naturligvis et øget pres på værkets kapacitet, 

men takket være den hidtidige konstante a’jourføring af det tekniske 

anlæg, var det stadig muligt at klare vandforsyningen uden problemer. 

Med det omfang værkets virksomhed 

efterhånden antog, blev 

derimod styringen af drift og administration 

efter de gamle principper 

snart ganske utilstrækkelige. 

På et bestyrelsesmøde 24. februar 

1964 blev det derfor - efter 

forslag fra den nyvalgte formand 

evald Dahl - vedtaget, at der skulle 

ansættes en bestyrer med ansvar for 

såvel værkets teknik som administration 

og regnskab. 

I henhold til denne vedtagelse 

blev maskinist Arnold Pedersen ansat 

som bestyrer med tiltræden den 

23. marts 1964. 

Der havde begribeligvis måttet etableres en del nye hovedledninger 

i takt med de nye boligkvarterers opståen, og i 1963 var der 

foretaget en mindre udvidelse af filtreringsanlægget, men ellers viste 

det sig muligt at præstere en tilfredsstillende vandforsyning på basis 

af det bestående anlæg helt frem til 1968. 

Da var det daglige forbrug nået op på grænsen af, hvad man kunne 

klare. Til eksempel kan nævnes, at de 16 m3 Vandværksbestyrer Arnold Pedersen. 

vand, som beholderen i

vandtårnet rummede, kun svarede til 20 minutters forbrug, beregnet 

som et gennemsnit af forbruget gennem samtlige døgnets 24 timer. 

Derfor gennemførtes i 1968 et byggeri, hvor et rentvandsbassin 

med et rumfang på 300 m 3 dannede kælder under et hus, hvor i der 

installeredes nyt pumpeværk og hydroforer, d.v.s. vandbeholdere 

med lufttryk. Dermed havde man opnået at øge trykket i hovedledningerne 

fra 11, 5 mVS til 25 mVS, hvilket vil sige et tryk, svarende 

til vægten af en 25 meter høj vandsøjle. 

Arbejdet udførtes af murerfirmaet Lund & Kuhlmann og installatør 

eli Østergaard, Hammerum. 

Projektet kostede ca. 180.000 kr., men på grund af de mange nye 

tilslutninger var værkets økonomi så velfunderet, at man ikke behøvede 

at optage lån, men kunne nøjes med en mindre forøgelse af en 

bestående kassekredit. 

Samtidig med, at hydrofonanlægget sattes i gang, blev vandtårnet, 

der var opført i 1931, koblet ud af systemet, og da det nu ikke længere 

tjente noget formål, blev det nedrevet, i øvrigt under medvirken af 

Cf-kolonnen i Herning, for hvem nedtagningen af den tunge, støbte 

vandbeholder tjente som en kærkommen øvelsesopgave. 

o o o o 

37

38 

luftfoto af Hammerum 1958, set fra vest.

Hammerums 

sidste vandtårn 

falder i 1968. Billederne 

viser tre 

faser i nedbrydningsarbejdet. 

Vandtårnet fra 1931 nedtages 

39

40 

Virksomheden siden 1970 

Med moderniseringen og nyanlæggene i 1968 var der taget højde for 

den mulighed, at værket med tiden skulle udvide sit virkeområde til 

også at omfatte landdistrikterne. 

Men det stod samtidig klart at værkets grund nu var fuld udbygget, 

og at yderligere ekspansion på stedet ikke ville være mulig. Det 

problem løstes dog få år senere, idet bestyrelsen i 1973 fik forkøbsret 

på naboejendommen, Hammerum Hovedgade 48, tilhørende Johanne 

Bjerregaard. Hun var i øvrigt datter af købmand J.P. Bjerregaard, 

som havde været med til at oprette vandværket. 

ejendommen blev købt for 270.000 kr., og værket var dermed sikret 

rigelige udvidelsesmuligheder. 

også på anden vis blev der sørget for at sikre grundlaget for 

vær-kets fremtidige funktion. På generalforsamlingen 25. marts 

1975 kunne formanden således oplyse, at der som resultat af en 

landvæ-senskommissionssag indledt allerede i 1968, var blevet 

tilstået vær-ket vandindvindingsret til en årlig oppumpning på 

630.000 m 3 . 

I henhold til vedtagelse på to generalforsamlinger blev selskabets 

vedtægter justeret og a jourført i 1974. Bortset fra en mindre tilføjelse 

i 1952 havde de bestået uændret siden stiftelsen i 1911. 

Sammen med repræsentanter for andre vandværker i Herning 

kommune deltog bestyrelsen i maj 1975 i et møde med Herning 

kommunes driftsudvalg for at drøfte eventuel overgang til kommunal 

drift, men for Hammerums vedkommende blev det tilkendegivet, 

at en sådan fusion ikke havde interesse. I 1976 vedtog bestyrelsen 

indmeldelse i »Sammenslutningen af Vandværker i Jylland«, 

hvorved såvel vandværksbestyreren som bestyrelsesmedlemmerne 

fik adgang til bl.a. at deltage i sammenslutningens mange faglige 

kurser og møder. 

I 1980 blev en del områder i landdistriktet inddraget under værkets 

forsyningsområde, idet der blev udlagt rørledninger til Krogslund, 

Skovby, Busk og Hauge. Tilsvarende blev ledningen langs 

Bjødstrup-vej i 1985 forlænget til »Øster Bjødstrup«.

foranlediget de mange nye arbejdsopgaver, blev der i september 

1985 ansat en driftsassistent på værket, nemlig mekaniker finn Jacobsen. 

Bestyrelsen har set det som sin fornemste opgave at sørge for, at 

værket stedse er tidssvarende og effektivt. Det kommer bl.a. til udtryk 

derved, at såvel de faste anlæg som udstyret er præget af den 

nyeste teknik og elektronik. Værket råder i dag over måle- og fejlfindingsudstyr, 

med hvilket enhver uregelmæssighed såsom ledningsbrud 

eller andet hurtigt kan konstateres og lokaliseres. 

også her i jubilæumsåret er princippet om at følge med tiden ble- 

Driftsassistent 

Finn Jacobsen 

kontrollerer 

filtrene. 

41

vet holdt i hævd. Det eDB-anlæg, der blev anskaffet til kontoret i 

1983 er udskiftet, og med installering af nyt el-styringsanlæg på 

værket, er oppumpning og den efterfølgende behandling af vandet 

undergivet automatisk styring. også vandtrykket i hovedledningerne 

styres nu elektronisk og hydroforerne fra 1968 bruges ikke mere. 

et nybyggeri, omfattende værksted, magasin, garage og velfærdsrum 

er under opførelse og vil være færdigt til jubilæumsdagen, den 

25. august 1986, hvor bygningen vil blive indviet ved festlighederne 

denne dag. 

42 

i 1986 er hydroforerne afløst af impulsstyrede aggregater, som 

sørger for konstant tryk i ledningsnettet.

44 

Kontrollen 

Som producent af en så vigtig bestanddel af vor føde og til daglig 

brug i husholdningen, som vort drikkevand vitterlig er, lægger 

vær-ket naturligvis stor vægt på en løbende og sikker kontrol med 

vandets kvalitet, så forbrugerne til enhver tid kan være sikre på, at 

produktet er i orden og opfylder de krav som myndighederne stiller. 

Kontrollen udøves ved at fælleskommunal Laboratorium, Herning 

mindst 4 gange om året udtager vandprøver på værket til undersøgelse 

og analysering. 

Dermed er lovens krav vedrørende kontrol opfyldt. 

Som en yderligere sikkerhed, lader værket Quist’s laboratorium, 

Aarhus, udtage et tilsvarende antal prøver, som så analyseres på deres 

laboratorium. Sidstnævnte prøver udtaget hos tilfældige forbrugere 

efter laboratoriets valg. 

På grundlag af disse prøver og analyser, kan vandet karakteriseres 

som værende rent i enhver henseende, hvilket de mange prøve- 

attester bevidner.

Prøveattester fra henholdsvis Fælleskommunal laboratorium, Herning 

og fra Quist’s laboratorium, Aarhus. 

45

46 

Kvarteret omkring Hammerum station var endnu i 1950 stort set 

uændret som ved århundredskiftet.

Vandværkets grand old man 

Chr. Vinderslev 

Det hænder undertiden, at et menneske får en så stærk tilknytning til 

en virksomhed, at vedkommende næsten får status som fast tilbehør. 

en af det gamle Hammerums gode borgere, nu afdøde smedemester 

Chr. Vinderslev var i sit forhold til Hammerum Vandværk et 

typisk eksempel. 

Vinderslev havde i 1909 overtaget den ene af Hammerums to 

smedeforretninger, som lå, hvor restaurant »Kjælle Casper« findes i 

dag. Han var med til at oprette vandværket og straks fra dets start fik 

han tilbudt jobbet som maskinpasser. Arbejdet bestod i lejlighedsvist 

tilsyn med pumpeværk o.l. samt diverse småreparationer. 

Chr. Vinderslev 

ved ambolten. 

47

Det var således en bibeskæftigelse, som for det meste kunne udøves 

i ledige stunder, men i realiteten var han ansvarlig for den tekniske 

del af foretagendet. 

Hvervet indbragte en løn på 30 kr. om året, men efter to års forløb 

fik han en klækkelig lønforhøjelse, idet honoraret blev forhøjet til 50 

kr. årligt. 

Han blev også bestyrelsesmedlem, nemlig ved valget i 1913, men 

nægtede i 1919 at tage mod genvalg. 

efter eget ønske fratrådte han som maskinpasser i 1947. Da havde 

han virket i dette job uafbrudt i næsten 36 år. Den lange karriere blev 

i øvrigt afrundet på bedste måde, idet han nu blev valgt til revisor, i 

hvilket hverv han opnåede adskillige års tjeneste. 

Den bronze-cigarkasse med indskription og med et indhold bestående 

af 50 gode cigarer, som bestyrelsen overrakte ham i 1951, 

som tak for 40 års alsidig indsats for Hammerum Vandværk, må 

sandelig siges at være velfortjent. 

Vandværket var ikke den eneste samfundsmæssige fælles opgave, 

som Vinderslev var involveret i. Han var på mange måder engageret 

i byens og sognets offentlige liv, bl.a. som medlem af sogneråd 

og menighedsråd, som formand for elværket og som formand for 

borgerforeningen, hvor han efter 25 års virke blev udnævnt til æresmedlem. 

48 

o o o o

Hammerum Vandværks formænd siden 1911 

Væver Andreas olsen 1911-1913 

Købmand A. Uhrskov 1913-1914 

Købmand J. P. Bjerregaard 1914-1919 

Gårdejer Jens Rasmussen 1919-1922 

Skræddermester A. Andersen 1922-1923 

Købmand J. P. Bjerregaard 1923-1937 

fabrikant A. P. Henriksen 1937-1939 

Slagtermester Chr. Sørensen 1939-1940 

Købmand n. Jersild Lauridsen 1940-1941 

Baneformand niels Kolding 1941-1943 

Møbelpolstrer Anton Mikkelsen 1943-1949 

Snedkermester Viktor Mikkelsen 1949-1952 

Cykelhandler Carl Sørensen 1952-1963 

fabrikant evald Dahl 1963-2003 

Svend erik Sjørslev 2003- 

49

50 

Bestyrelse og personale 1986 

Bestyrelsen: 

fabrikant evald Dahl, formand 

Smedemester Knud Linnebjerg Jensen, næstformand 

Karetmager Arne Holme, kasserer/sekretær 

Tømrermester Jørgen frølund 

Murer Jens Bakgaard 

Suppleant: gårdejer Lars Peter nielsen 

Revisorer: 

fhv. købmand Vagn Christensen 

Chauffør Preben Kjærgaard 

Suppleant: vejformand Jens Troelsen 

Personalet: 

Vandværksbestyrer Arnold Pedersen 

Assistent finn Jacobsen 

o o o o 

I vandværkets ledelse er der både før og nu folk, som har været med i 

mange år. Købmand J.P. Bjerregaard var således formand i to perioder, 

i alt 20 år. og i den nuværende bestyrelse har f.eks. formanden, 

næstformanden og kassereren henholdsvis 23, 25 og 23 års anciennitet. 

Ligeledes har vandværksbestyreren beklædt sin stilling i 23 år.

evald Dahl, formand Knud linnebjerg Jensen, næstformand 

Vandværkets 

bestyrelse efter 

generalforsamlingen 

i foråret 1986. 

Jørgen Frølund 

Arne Holme, sekretær/kasserer 

Jens Bakgaard 

51

54 

fremtidsplanerne 

Hammerum Vandværk står i dag velforberedt til at løse de opgaver, 

som udviklingen i de kommende år måtte medføre, for med den 

nuværende kapacitet og vandindvindingsret vil det være muligt at 

betjene et væsentlig større område, end man gør i dag. 

og med en analysering af forskellige relevante forhold som rimeligt 

bedømmelsesgrundlag, er der ét bestemt perspektiv, som indgår 

med særlig vægt i bestyrelsens overvejelser vedrørende værkets 

fremtidige virksomhed. Det er spørgsmålet om grundvandets nitratindhold. 

Der er nu forløbet en del år, siden der først blev påvist nitrat i 

grundvandet enkelte steder i landet, og i den mellemliggende tid har 

der ud fra stærkt divergerende meninger været megen diskussion om, 

hvorvidt forholdet i det hele taget var af et sådant omfang, at det indebar 

sundhedsmæssig risiko. 

Men efter den vending, sagen har taget gennem de seneste par år, 

synes det overvejende sandsynligt, at en langsom nedsivning af nitrat 

er i gang mange steder over hele landet, og at alene jordbundens 

beskaffenhed er bestemmende for, hvor mange år en sådan nedsivning 

er under vejs til de vandførende lag, idet sandbund er lettere 

gennemtrængelig end lerbund. 

og i hvert fald er det klart påvist, at det er helbredsmæssigt risikabelt 

for både mennesker og dyr at drikke vand, som har et vist 

nitratindhold. 

Herefter vil specielt en del ejendomsbesiddere i landdistrikter før 

eller siden blive stillet overfor alternativet, enten at lade deres private 

boringer føre ned i større dybde eller at søge tilslutning til et centralt 

vandværk. I den forbindelse må det yderligere tages i betragtning, at 

den førstnævnte mulighed logisk set kun vil betyde en udskydelse af 

problemet. 

I et par nabokommuner mod øst og nord er en række beboere 

netop i denne tid stillet over for at skulle vælge mellem de nævnte to 

løsninger.

Dersom en tilsvarende situation engang ad åre skulle opstå indenfor 

Hammerum Vandværks forsyningsområde, vil der forholdsvis 

hurtigt kunne etableres vandtilførsel fra værket. 

Landdistrikterne er nemlig stærkt inde i billedet i værkets overordnede 

planlægning, for uanset spørgsmålet om nitrat eller ej har 

man ræsonneret at de mange åbenlyse fordele, som tilslutning til et 

eksisterende vandværk byder på, vil virke fristende på mange grundejere, 

som måske alligevel står over for at skulle bekoste udskiftning 

eller reparation af egne boringer og anlæg. 

o o o o 

Måske vil den fremtidige udvikling i Hammerum-området forme 

sig jævnt og roligt i mange år endnu, så at værkets nuværende forsyningsnet 

og hele udvikling blot skal opretholdes uændret. 

omvendt foreligger som skitseret altså også den mulighed, at oprettelse 

af nye forsyningsdistrikter vil kræve projektering og etablering 

af flere hovedrørledninger. 

Skulle dét blive tilfældet, da vil man dog stadig være på højde 

med situationen. I hvert fald har bestyrelsen i sin planlægning taget 

sigte på at vise, at de krav og opgaver som udviklingen måtte stille 

indenfor værkets regi, dem vil Andelsselskabet Hammerum Vandværk 

også kunne klare. 

55

56 

Byggeri i 1986 

I foråret og sommeren 1986 har et hold håndværkere været travlt 

beskæftiget med opførelse af en bygning til vandværket. 

Den nye bygning rummer værksted, depotrum samt velfærdsrum. 

Byggearbejdet er afsluttet og bygningen vil blive taget i brug i 

forbindelse med festlighederne omkring 75 års jubilæet. 

Byggearbejdet er udført af murermester J. A. Hvolgaard, tømrermester 

Hans Linnebjerg, VVS installatør J. nybo samt el-installatør 

Hardy nielsen. Tegninger og beregninger er udført af værkets bestyrer, 

Arnold Pedersen.

57 

luftfoto af Hammerum og Gjellerup (fra syd) 1984. Foto: Sparekassen, Hammerum

58 

Archimedes’ snegl 

Fra Vitruvius: “De architura” 1567


1986-2011 

- de næste 25 år 

Af Svend Erik Sjørslev

Byudviklingen 1986-2011 

Går vi 30 år tilbage, så må vi jo sige, at byudviklingen ikke har været 

positiv, hvad forretninger og håndværkere angår, omkring 1950-51 

var der i alt 45 forretninger i Hammerum, foruden 5 købmænd ude i 

sognet, desuden var der 32 håndværkere. 

1986 

Stort industriområde i det østlige del af Hammerum (Trafikskolevej) 

bliver anlagt, med nye rørføringer af stor dimension, til det nye 

Køreteknisk Anlæg, der blev dog aldrig brug for de store ledninger, 

da Køreteknisk Anlæg ville bruge genbrugsvand til overrisling af 

glatførebanen. 

År 1988. ny stor hovedledning nedgravet på Humlevænget, fra 

frølundvej til jernbaneunderføringen. 

ny parcelhusområde på det sydøstlige del af Lyøvej, etableret 

med hoved- og stikledninger. ny parcelhusområde, på Toftegårdsvej 

klargjort, med hoved- og stikledninger. 

Råvandsboring nr. 2 renoveret med nye stigerør. 

nytænkning 

År 1989. På grund af nye vandledningsafgifter, på vandværkets skyllevand 

(proses`vand) ca. 1000 m³ årlig, kom ole opfinder op i Vandværksbestyrer 

Arnold Pedersen. Den mangeårige bestyrer, havde i 

de mange år, han var ansat på Hammerum Vandværk, mange gode 

61

ideer og tiltag. Arnold Pedersen og driftsassistent finn Jacobsen, 

havde fået en god ide vedr. proses`vand, der blev lavet jordbundsundersøgelse 

på vandværkets grund, for om det var muligt, at lave et 

nedsivningsanlæg til skyllevandet. Det viste sig at være muligt, og 

efter at tilladelsen fra amtet var i orden, blev anlægget gravet ned 

og taget i brug. Der kunne nedsives ca. 3-4 m³ i timen. nye ideer 

skaber flere ideer, det kunne jo også være, at man kunne genanvende 

skyllevandet? Der blev fremstillet et forsøgsfilter, som efter mange 

justeringer, kunne rense skyllevandet for kemiske urenheder, kun 

stædighed og gå-på-mod kan skabe noget nyt. 

Men så var spørgsmålet, kunne man få tilladelse fra amtet, til at 

genanvende skyllevandet. Det var aldrig prøvet før i Danmark. Der 

blev givet tilladelse og anlægget kørte indtil værket blev nedlagt i 

2008 

ny hovedledning på Haugevej, vest for Hauge by til fastrupvej 

17 – ny hovedledning på Tornebuskvej fra Hovedgaden til Højgade – 

nye rør under Hovedgaden til skolen. 

forlængelsen af hovedledning på Skovbyvej fra dengang nr. 9 til 

nr. 12 

Vandværksbestyreren Arnold Pedersen havde i 1989 25-års jubilæum. 

År 1990. Iltningstrapperne og reaktionsbassiner fra råvandsboringer 

tre og fire total renoveret og alle rå betonflader, epoxy behandlet, 

råvandsboring 4 renoveret med nye rustfrie rør, motor og pumpe. 

Stor ombygning på værket, i forbindelse med opsætning af nye 

filtre til behandling af skyllevand, montering af nye hoved udgangs- 

rør fra rentvandspumper, samt udskiftning af gammel og umoderne 

elektronik, til elektronisk styring af råvand- og rentvandspumper. 

62 

Det går ikke altid som tænkt 

Kontroverser mellem Hammerum friskole og Vandværket. Der var 

nogle IKKe godkendte brandinstallationer på friskolen, der førte til 

lidt stridigheder og kortvarig afbrydelse af vandforsyningen til sko-

len, alt endte i god ro og orden, skolen har siden ikke manglet vand. 

forlængelse af hovedledning på Skovbyvej – ny hovedledning fra 

Skellundvej til stor svinefarm på Bjødstrupmarken 12. 

Ideer tager tid 

færdigmontering af filteranlæg til behandling af skyllevand, det 

krævede mange vandprøver til kontrol af vandkvaliteten. efter utrolige 

mange vandprøver viste det sig nødvendigt, at bestråle skyllevandet 

i et UV-anlæg (nogenlunde samme stråler som et solarium, 

men med andre bølgelængder på lyset) for at få det helt bakteriefrit 

(dræber 99,9 % af alle kendte bakterier). Det var heller aldrig praktiseret 

i Danmark før, så kom ikke at påstå, at vi ikke har dygtige folk 

på Hammerum Vandværk. 

Kom ikke og sig det er umuligt 

Mirakler tager lidt tid. I 1992. endelig oprandt den store dag, da det 

nye genanvendelsesanlæg skulle tages i brug, Hammerun Vandværk 

var det første vandværk i Danmark, der fik miljøministerens tilladelse 

til at genanvende skyllevand og pumpe det retur til rentvandstanken. 

Den 22. maj 1992 blev anlægget sat i gang af miljødirektøren 

fra Ringkøbing Amt, under overværelse af personer fra stat, 

amt og kommuner, samt bestyrelsen og personale fra værket, og de 

håndværkere der havde været med ved opbygningen. Anlægget kørte 

med diverse justeringer og opdateringer frem til værket blev flyttet. 

Hovedledningen i Hovedgaden fornyet fra frederiksgade til Tornebuskvej. 

Hovedledning på Birkagervej forlænget til ny stort boligområde 

mod syd (Det nye Birk Centerpark). 

63

64 

År 1992 

et skelsættende år for Hammerum Vandværk, der var dog ingen i 

bestyrelsen, der på dette tidlige tidspunkt, kunne spå om fremtiden. 

Men Herning og Ikast Kommuner havde store visioner for området, 

som på det tidspunkt blev døbt (SKoVBYPARKen), det skulle 

være det helt store industriområde for de to midtjyske kommuner. 

efter de første planer var der tegnet et stort motorvejskryds ind i 

området, det var baseret på, at både øst-vest og nord-syd motorvejen 

skulle krydse i dengang Skovbyparken, der skulle også udlægges 

jernbane til området. I den skrivende stund i år 2011 er der ikke 

kommet jernbane endnu? Skovbyparken skulle omdøbes, da der allerede 

var en Skovbypark ude omkring Galten, Skovbyparken blev 

omdøbt til HI Park. 

Det var i 1992, at 11 lodsejere i nørum og Skovby blev informeret 

om, at Herning-Ikast havde til hensigt, at opkøbe de 11 ejendomme. 

Jeg, Sv. e. Sjørslev, havde på det tidspunkt selv en gård beliggende 

i området, som vi måtte afstå til Herning Kommune, så jeg har selv 

haft det helt inde på livet, hvordan HI Parken har udviklet sig, der var 

nok ikke så meget vækst i området, som kommunen kunne håbe på. 

Sv. e. Sjørslevs ejendom

”lind maskiner. ” Foto lind maskiner. 

År 1993. Påbegyndelse af nyt stort industriområde mod øst, HI 

Parken, nedlægning af store rør på nordsiden af hovedvejen og under 

vejen, videre til det første nye byggeri i HI Parken. 

Påbegyndelse af 250 mm hovedledning mod Hammerum, på dette 

tidspunkt var der ingen planer om udflytning til HI Parken, vedr. 

Vandværket, det var godt, at vi fik lagt 250 mm ledninger i jorden, 

denne rørføring er i dag hovedledning, for vandtilførsel ind til byen. 

År 1994. Bestyrelsen opsiger lejemålet for Hammerum Hovedgade 

48 med henblik på, at vi senere ville frasælge ejendommen, 

som i flere år har tilhørt Vandværket, ejendommen blev købt for at få 

jordareal nok til nogle yderlige boringer. 

Hovedledning fra HI Parken sammenkoblet med 250 mm ledning 

fra Trafikskolevej . 

65

66 

År 1997 

I året 1995 og 1996 var der ikke de store ting at berette om, men 

1997 blev et meget travlt år, påbegyndelse og fornyelse af Hammerum 

Hovedgade, nye hovedledninger og stikledninger, hele strækningen 

blev totalrenoveret. 

ny Vandværksbestyrer 1998 

Den nuværende Vandværksbestyrer ole Steffensen blev ansat, som 

medarbejder ved Vandværket, han skulle på et senere tidspunkt 

overtage posten som vandværksbestyrer, når vores mangeårige bestyrer 

Arnold Pedersen ville på pension, det skete i 1998. – Arnold 

Pedersen skal have en stor tak for hans mange år ved Hammerum 

Vandværk, han har været en foregangsmand i mange henseende, der 

er ikke mange ting på værket, han ikke har sat sine aftryk på. 

Det var et år med utrolig meget planlægning og arbejde i forbindelse 

med Herning Motorvejen, hvor der var mange nyanlæg og flytninger 

af eksisterende vandledninger. 

År 1999 

ny lovgivning vedr. vandmålere resulterede i, at vandværket måtte 

udskifte mellem 150-200 vandmålere i de kommende år. 

Stor ny boligområde for studerende blev påbegyndt i Birk Centerpark 

(egeparken), der blev lagt nye hoved- og stikledninger. 

År 2001-2002 

forlængelse af ledningsnet i HI Park nord, til nye industrier i området. 

Trykstation på frølundvej totalrenoveret, med nye rør, pumper 

og styringselektronik.

området nord for Hovedvejen, ved (Bitsovgård) er blevet inddraget 

i industriområdet – Lidt historie omkring Bitsovgård. fra lokalhistorisk 

arkiv i Hammerum fortalt af Svend eriksen. 

Bitzaugårds historie 

Bitzaugård. 

Bitzau har hørt under Lundenæs Slot. Allerede i 1597 oplyses, at gårdene 

Bjød strup, Langelund, Hauge, Bishoved og Sønder fastrup er Tingselgods under 

Lundenæs. 

(tingselgods betyder at de alle var selvejergåde, men betalte afgift (ejendomsskat) 

til lundenæs.) 

Bitzau blev regnet for en halvgård, Krogslund og nørum hver for en kvart 

gård (noget med skattens størrelse at gøre.) 

fra 1699 ved vi så nogenlunde hvem de forskellige ejere af Bitzau er, Dynes 

nielsen dør i 1725, men da kirkebogen først begynder i 1683, ved vi ikke 

meget om familien. Men det er sikkert sønnen niels Dynesen, der overtager 

fæstet efter faderen. Samtidig er der en Anders Dynesen, der gifter sig til 

Krogslund. 

I folketællingen 1787 ejes Bitzaugård af Kristen Bitzau, for i 1805 står han 

fadder til Jens Jørgensen og Mette Katrine i Westergård i Hammerum ved 

deres søn Jens’ dåb. 

67

68 

I 1806 får Jens Jørgensen en søn mere døbt, og da bor han på Bitzaugård, så 

han er åbenbart blevet ejer af gården. 

Jens Jørgensen ejer nu Bitzaugård til omkring 1830, da overtager sønnen 

ole Jensen gården, han blev gift med Ane Marie Christensdatter, de får 2 

børn, en i 1841 og en i 1844 som er født på Bitzau, resten af deres børn bliver 

født i Krogslund. 

Der kom nu en ny landevej fra Århus og til Ringkøbing, omkring 1845 - 50 

blev der slået en streg tværs over Jylland. Der blev kun taget hensyn til vandløb, 

der var man tvunget til at ændre retningen, så vejen gik vinkelret over, 

men ejendomme blev bare fjernet. 

Det skete for Bitzau, gården har opringelig lagt sydøst for den nuværende, 

og lige midt i den nuværende vej. ole Jensen købte nu i stedet for Krogslund, 

der lå syd for den nye landevej. Bessegård eller Bitzau, som den kaldtes i 1844 

var på 1200 tønder land og blev solgt til Tronhjem, der ejede Lindbjerggård. 

Senere, da jernbanen i 1877 kom fra Århus til Herning, blev jorden der havde 

tilhørt Bitzaugård af den nye bane delt i to dele. 

ole Jensen boede nu i Krogslund. efterhånden som hans sønner blev voksne, 

blev der bygget 2 nye gårde, hvor sønnerne Kristen feldborg olesen og 

Jens olesen hver fik én. Deres bror, Christen olesen (også kaldt Chr. Slee), 

overtog fødehjemmet i 1878, kun 20 år gammel. 

Jens olesen fik senere navnebevis hvor efternavnet olesen blev erstattet 

med Krogslund. I 1884 fik han sønnen ole K. olesen og i 1886 sønnen Mads 

Skov olesen, der begge blev kendte personligheder i Gjellerup Sogn. 

Sognefogeden i Gjellerup sogn hed niels Marinus Pedersen, han havde tre 

døtre. niels Marinus skulle jo have dem “sat godt i vej”. Så da Lindbjerggård 

blev udstykket, købte han “lidt jord”. På den nordlige del, nord for banen, byggede 

de en gård til datteren Sidsel flø, der giftede sig med Rasmus Hjøllund. 

På den sydlige del, syd for banen, byggede de gården Bessegård, hvor datteren 

Margrethe blev gift med ole Krogslund olesen, senere kaldt “ole Besse”. Han 

efterfulgte svigerfaderen og var i mange år sognefoged i Gjellerup Sogn. Han 

døde d. 17. april 1965. 

Den tredje blev gift med ejeren af frisenborg i Ikast (navnet på den tredje 

datter kan jeg ikke finde). 

Bessegård var et sted, hvor unge mennesker var glade for at komme, måske 

derfor blev det også et samlingssted under besættelsen. Modstandsbevægelsen 

havde deres depoter af våben og sprængstof opbevaret der. 

en oplevelse jeg havde på “Bessegaard”. 

omkring 1958 blev der lagt nyt tag på stuehuset. Da ville jeg stå op på en 

trækasse for bedre at kunne nå til at spænde snoren, derved vippede låget, jeg 

ville lige se, hvad der var i kassen og blev lidt hed om ørerne, den var fyldt 

med sprængstof fra besættelsestiden. 

Svend eriksen

Fragtcentralen. 

ny hovedledning under kommende motorvej, fra Skellundvej til nyt 

stort industriområde ved n. o. Hansens Vej. 

Motorvejen åbner d. 04-11-2002. 

Det første store byggeri i HI Parken, Danske fragtmænd, flytter 

ud i HI Parken. 

for 25 år siden, i 1986 udvider fragtcentralen på Dæmningen i 

Herning, men det er jo ikke nemt at spå om fremtiden, i dag ligger 

der en ny stor fragtcentral, pænt placeret op langs motorvejen. 

69

70 

År 2003 

Påbegyndelse af nyt boligområde (Hørmarken) ca. 90 boliger. nye 

rørledninger på elmevej - Jernbanegade. (Jernbanegade blev jo døbt, 

da vi stadig havde en station i Hammerum, i dag må vi jo nøjes 

med et trinbræt, dog med billetautomat, Hammerum Station blev 

landskendt d. 1. maj 1966. Der er mange der vil mindes denne dag, 

hvor toget kørte over en bus i jernbaneoverskæringen på Hammerum 

Hovedgade, 16 skolebørn blev dræbt ved ulykken, de fleste var 

fra ikast.) 

Banegård med Hovedgaden i baggrund: 

Google Hammerum Station Panoramio-Photo

nyt etagebyggeri i det gamle (Hammer- 

thor) - nyt boligområde med 12 andelsboliger 

på hjørnet af Bjødstrupvej og Tværgade. Maskinhandler 

Sv. fastrups gl. grund. 

efter generalforsamlingen i 2003 takkede 

vores formand evald Dahl for 40 år som formand 

i Hammerum Vandværk, evald Dahl har været 

foregangsmand for Vandværket i de 40 år, 

der var gået, han var en utrolig ildsjæl for 

Vandværket. Der blev holdt en afskedsfest 

i Hammerum Hallen. evald Dahl fik 

mange tak med på vejen for de 40 år. 

Det er rigtig mange år og kolossal 

mange dage og timer, der er blevet 

brugt på Vandværket, men det var 

en livsstil for ham. 

71

72 

Uddrag fra generalforsamlingen 

24-03-2004 

Bestyrelsen består i dag af: formand Sv. e. Sjørslev – Kasserer 

esben Madsen – næstformand Jens erik nielsen – Sekretær Jørn 

Brunn – Bestyrelsesmedlem Max olesen. 

Udstykning af parcelhusgrunde på Hørmarken, der er færdiggjort 

14 grunde. 

Det gamle vandværk på nyvænget, står over for en stor renovering, 

for ca. 5-6 millioner kr. 

Bestyrelsen har haft det oppe på et møde, om vi evt. en gang i 

fremtiden skulle flytte Vandværket uden for byen, der er forlydende 

om, at amtet skal nedlægges, skal vi nyde nogle goder derfra, skal 

vi måske til at handle hurtigt, vedr. ny kildeplads. Bestyrelsen har 

aftalt møde med amtet i august. 

Huset på Hammerum Hovedgade er blevet solgt. 

År 2005. - Bestyrelsen var nu så langt fremme i et evt. udflytning 

af vandværket, at de havde 

fået amtet med på at prøvebore 

ude i HI Parken – Amtet 

vil gerne være med i arbejdet 

omkring en boring i 

HI Parken. De ønsker oplysninger 

til ca. 150 m dybde 

og 2 pejlerør, som de med 

jævne mellemrum kan undersøge. 

Hammerum Vand 

skal betale til den dybde, 

som vi ønsker filter i, resten 

betales af amtet. 

Boringsprøver.

Påbegyndelse af vej til det nye vandværk 

ny vej til vandværk. 

År 2005 

første kontakt til Herning Kommune, om køb af grund, til udflytning 

af Hammerum Vandværk. 

Sammen med Amtet og Kommunen blev placeringen af grunden 

bestemt, det var i forhold til jordbunds forholdene og de dybtliggende 

vandresurser, det er store vand søer, der befinder sig i undergrunden, 

der blev lavet aftale med brøndborer Højfeldt om, at starte 

en prøveboring, for at være helt sikker på, at der var vand nok, og 

af god kvalitet. Der blev taget prøver for hver meter, der blev boret, 

det var også nogle prøver Amtet betalte, så alt i alt fik vi meget ud af 

Amtet inden de lukkede ned. Vandkvaliteten var god i prøverne, så 

placeringen af det nye vandværk, blev hvor den nu ligger, vi havde en 

god kildeplads. filtrene er sat i 110 m dybde, der blev prøvepumpet i 

3 uger, udpumpet ca. 50 m 3 i timen. 

73

74 

Foto af boretårn. 2005/2006 

I marts 2006 blev Vandværket ejer af grunden i HI Park, 5000 m² 

til en pris af 610.000 kr. 

Hammerum Vandværks adr. bliver fremover HI Parken 475, der 

vil den nok ligge de næste 100 år. 

Alle vandledninger er blevet registreret og er ført på ledningsregister 

på computer, i det nye Aqua program, det er både rør- og 

stophaner, vi nu kan se på computeren med ca. 10 cm nøjagtighed. 

Vores mangeårige medarbejde finn Jacobsen, har sagt sin stilling 

op pr. 01-04-2006. Det er en person, Vandværket har haft stor glæde 

af. finn Jacobsen har været ansat på værket i 22 år.

År 2006 

Ideen om et nyt vandværk ude i HI Parken, var blevet fremlagt på 

den årlige generalforsamling 2005 og blev igen fremlagt 2006, der 

var kun positive tilkendegivelser fra de fremmødte, der var også stor 

enighed om, at der ikke skulle bruges flere penge på det gamle værk, 

så først på året 2006 gik bestyrelsen i gang med at indsamle oplysninger 

omkring, hvem vi gerne ville have til at forestå et så stort byggeri. 

Bestyrelsen var ude for at se på flere muligheder, af forskellige 

vandværker. 

Det blev Vand & Teknik i Højbjerg, der blev valgt til at stå for 

byggeriet af det nye værk. I august 2006 var der projekteringsmøde 

vedr. nyt vandværk, nu begyndte det hele at tage form, der blev besluttet, 

at både vandværk, lager og værksted, samt kontoret, skulle 

udflyttes til HI Park, så var der også mulighed for at sælge den gamle 

vandværksgrund inde i byen. 

Samme år fik værket en ny medarbejder, ole Møller Pedersen 

blev ansat d. 01-12-2006. 

Det nye Vandværksprojekt 

Bestyrelsesmøde på Hammerum Vandværk d. 25-01-2007 kl. 19.00. 

Alle tilladelser er på plads. Det drejer sig om vandindvinding – 

skyllevands udledning og nye boringer. Godkendt vandindvindings 

tilladelse, overføres til det nye vandværk, når det gamle lukkes. 

Bestyrelsen accepterede billigste tilbud på nybyggeriet, fra Jensen 

& Christensen, Ikast. Pris kr. 4.622.346. Med alt inventar og teknik 

leveret af Vand & Teknik, Højbjeg, samt 3 nyt boringer leveret 

af Højfeldt A/S, Herning, blev prisen i alt for et nyt vandværk: kr. 

12.500.000,-. Så kunne byggeriet gå i gang, et helt nyt vandværk er 

under opførelse, næsten 100 år efter, at det første vandværk i Hammerum, 

blev taget i brug. 

75

76 

rejsegilde på vandværket. 

Rejsegilde 

D. 24 August 2007 rejsegilde på det nye Vandværk. 

Bach Gruppen starter sit første byggeri i HI Parken, de har i dag 

sat deres præg på området, med flere store byggerier, til og med 2011 

har Bach Gruppen 160.000 m² under tag. Vandværket har lagt enorm 

mange meter rør ud i området, men har til gengæld også fået mange 

penge ind for tilslutningsafgifter. 

I juni 2007 blev den gamle vandværksgrund solgt, pris 2 millioner. 

Grunden blev solgt til Hvolgaard ApS, som påtænker at bygge 

boliger på grunden. 

Da der var taget beslutning om, at alt vand skulle hentes ude i HI 

Parken, blev der sat 2 nye boringer. Boringerne blev lagt i et grønt 

område lige vest for vandværksgrunden, udover de 2 nye boringer, 

er der blevet tinglyst til en 3. boring, der evt. kan komme på sigt, 

hvis der kommer nogle meget vandkrævende virksomheder i vores 

område.

et af Bach Gruppens byggerier. 

nye boringer. 

77

78 

Åbent hus på det nye Vandværk 

efter endt byggeri kan Vandværket fejre åben hus d. 28 august 2008 

- der står nu et nyt og moderne Vandværk færdigbygget 3 år før, der 

nu fejres 100-års jubilæum. 

I dag på 100-års dagen, er hele området grønt område, ”Vand er 

livsnødvendigt for at overleve.” 

Hammerum Vandværk leverer vand til 2000 forbrugere, der bliver 

årligt udpumpet ca. 250.000 m³ vand. 

Altid klar til at servicere borgerne i Hammerum. 

Hammerum Vandværk er klar til de næste 100 år.

Det nye vandværk i Hi Parken. 

79

80 

Formand 

Svend erik Sjørslev 

Vandværksbestyrer 

Ole Stenholt Steffensen 

Daglig drift 

Driftsassistent 

Ole møller Pedersen 

Vandværkets bestyrelse 2011 

Sekretær 

Jens erik nielsen 

næstformand 

Kristian Jakobsen 

Bestyrelsesmedlem 

max Olesen 

Kasserer 

esben madsen

Vi ønsker Hammerum Vandværk tillykke med jubilæet 

Vi hjælper danske vandværker med bl.a.: 

• intelligent ledningsregistrering 

• webbaseret ledningsregistreringssystem 

• ekspropriation og tinglysning af rettigheder 

• direkte tilgang til tinglyste dokumenter 

Birk Centerpark 24 • 7400 Herning • Tlf. 97 12 58 11 

herning@geopartner.dk • www.geopartner.dk 

81

82 

HAMMERUM EL A/S 

tilbyder service indenfor alle 

former for el-installationer 

Vi har væsentlig kompetence med løsning af opgaver 

indenfor både den private-, den industrielle- og landbrugssektoren.. 

HAMMERUM EL A/S er stolte af at kunne tilbyde den 

bedste mulige service til dens kunder fra alle sektorer. 

Vores styrke er at kunne tilpasse os behovet hos den 

individuelle kunde og garantere effektivitet og kvalitet 

ved alle vores projekter. 

HAMMERUM EL A/S 

Hammerum El A/S - ingen løse ender 

40

Overlegen 

under overfladen 

Skjult under gader og stræder sørger Wavins PE SafeTech for, at 

Danmark forsynes med drikkevand. Røret produceres i Danmark og 

matcher alle markedets krav til kvalitet, miljø, funktionalitet, økonomi 

og holdbarhed. I Wavin Solution Center tilbydes branchens aktører 

endvidere at dygtiggøre sig i håndteringen af det driftssikre rør. 

wavin.dk 

Find Scanlife i din app.store eller send en sms med teksten ”scan” til 1220. 

Anvendelse af 2D mobilkoder sker til alm. sms og data takst og betales via mobilregningen. 

Scanbuy Denmark ApS og dets samarbejdspartnere fraskriver sig ethvert ansvar for al skade, 

direkte eller indirekte, der måtte opstå som følge af Brugerens benyttelse af Scanlife 

og/eller tredjemands software og/eller services, der opnås adgang til via Scanlife. 

Providing Essentials 

83

84 

EJEROMKOSTNING 

HVILKEN STABEL ER ANSKAFFELSEN? 

5 % 85 % 10 % 

anska anska else energiomkostninger service 

Fordelingen af omkostningerne ved at have en pumpe kørende i 10 år fordeler 

sig således: 5 % er anska elsen, 10 % service, 85 % energiomkostninger. 

På Grundfos har vi igennem fl ere årtier udviklet kvalitetsprodukter med 

så høj virkningsgrad som overhovedet muligt. Derfor Derfor vil vi vi meget meget gerne 

fortælle om ejeromkostninger, kvalitet og e ektivitet, hvilket resulterer 

i lave driftsomkostninger – så simpel er det! 

Tøv ikke med at kontakte os hvis du gerne vil vide mere. 

Salgsingeniør Poul Bøgelund, tlf. 4010 8022 

Tilbud og teknisk rådgivning inden for vandforsyning, ring på tlf. 8750 5053. 

Grundfos DK A/S 

Telefon 8750 5050 

www.grundfos.dk 

FVD_mønter.indd 1 8/3/2011 3:41:56 PM

Tlf.: 87 44 10 55 

TAK! 

fordi vi fik lov til at 

bygge jeres nye 

vandværk 

Vi glæder os til i fremtiden at 

kunne servicerer Hammerum 

vandværk. 

www.vandogteknik.dk 

85

86 

thorupvej 28b 

9714 2060

webdesign 

visitkort 

kreativt 

fagblade 

årsrapporter 

koncepter 

magasindesign 

strategierplakater 

design 

logodesignwebshops 

undervisningsmateriale 

brochure 

årsrapporter 

bøger 

Visuel identitet 

j u n i j u l i au g u st s e p t e m b e r o kto b e r n ov e m b e r d ec e m b e r j a n ua r 2012 

22 23 24 25 26 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 35 36 37 38 39 39 40 41 42 43 44 44 45 46 47 48 48 49 50 51 52 52 1 2 3 4 5 

6 13 20 27 

7 14 21 28 

1 8 15 22 29 

2 9 16 23 30 

3 10 17 24 

4 11 18 25 

5 12 19 26 

4 11 18 25 

5 12 19 26 

6 13 20 27 

7 14 21 28 

1 8 15 22 29 

2 9 16 23 30 

3 10 17 24 31 

1 8 15 22 29 

2 9 16 23 30 

3 10 17 24 31 

4 11 18 25 

5 12 19 26 

6 13 20 27 

7 14 21 28 

5 12 19 26 

6 13 20 27 

7 14 21 28 

1 8 15 22 29 

2 9 16 23 30 

3 10 17 24 

4 11 18 25 

3 10 17 24 31 

4 11 18 25 

5 12 19 26 

6 13 20 27 

7 14 21 28 

1 8 15 22 29 

2 9 16 23 30 

7 14 21 28 

1 8 15 22 29 

2 9 16 23 30 

3 10 17 24 

4 11 18 25 

5 12 19 26 

6 13 20 27 

april: Påske 20. maj: St. Bededag 2. juni: Kristi Himmelfartsdag 12.-13. juni: Pinse 5. juni: Grundlovsdag 24.-26. december: Jul Sommertid: 27. marts til 30. oktober 

Vi takker Hammerum VandVærk 

for valg af GRC til design og fremstilling 

af Jublæumsskriftet 

m a j 

18 19 20 21 22 

j u n i 

22 23 24 25 26 

j u l i 

au g u s t s e p t e m b e r o k t o b e r n ov e m b e r d ec e m b e r 

26 GrC 27 28 29 GrapHiC 30 31 31 32 House 33 34 35 35a/s 36 37 38er 39 et 40full-service 41 42 43 44 44 45grafisk 46 47 48 48 49 hus, 50 51 52 1 

j a n ua r 2013 

1 2 3 4 5 

1 

7 14 21 28 

8 15 22 29 

4 11 18 25 

5 12 19 26 

2 9 16 23 30 

6 13 20 27 

3 10 17 24 1 8 15 22 29 

5 12 19 26 3 10 17 24 31 

som 3 10 17 råder 24 31 over 7 14de 

21 28vigtigste 

4 11 18 25 kompetencer, 2 9 16 23 30 når 6 13 20 det 27 gælder 

4 11 18 25 

1 

7 14 21 28 

8 15 22 29 

2 9 16 23 30 

3 10 17 24 31 

4 11 18 25 

1 

6 13 20 27 

7 14 21 28 

8 15 22 29 

4 11 18 25 

1 8 15 22 29 

5 12 19 26 3 10 17 24 31 

7 14 21 28 

5 12 19 26 

2 9 16 23 30 

6 13 20 27 4 11 18 25 

1 8 15 22 29 

grafisk produktion, tryksager og hjemmesider. 

6 13 20 27 

3 10 17 24 31 

7 14 21 28 5 12 19 26 

2 9 16 23 30 

5 12 19 26 

6 13 20 27 

7 14 21 28 

2 9 16 23 30 

3 10 17 24 31 

4 11 18 25 

5 12 19 26 

2 9 16 23 30 

7 14 21 28 

4 11 18 25 

1 8 15 22 29 6 13 20 27 

3 10 17 24 1 8 15 22 29 

5 12 19 26 

6 13 20 27 

3 10 17 24 

1 8 15 22 29 

5 12 19 26 

2 9 16 23 30 7 14 21 28 

4 11 18 25 2 9 16 23 30 

6 13 20 27 

8.-9. april: Påske 4. maj: St. Bededag 17. maj: Kristi himmelfartsdag 27.-28. maj: Pinse 5. juni: Grundlovsdag 24.-26. december: Jul Sommertid: 25. marts til 28. oktober 

5 12 19 26 

6 13 20 27 

7 14 21 28 

1 8 15 22 29 

2 9 16 23 30 

3 10 17 24 31 

4 11 18 25 

87 

1 

2 9 16 23 30 

3 10 17 24 31 

4 11 18 25 

5 12 19 26 

6 13 20 27 

7 14 21 28 

8 15 22 29 

2011 

Platanvej 8-10 

7400 Herning 

Tlf. +45 96 42 11 00 

Fax +45 97 22 35 63 

mail@grc.dk 

www.grc.dk

25 år med el-scootere i Hammerum 

Sportster A/S har i 25 

år forhandlet og serviceret 

el-scootere. 

Stor kvalitet, lang 

erfaring og altid med 

service som udgangspunkt. 

Kilden til en 

god oplevelse. 

20 forskellige modeller på lager. Fra 6,5-25 

km/t og fra 10 - 80 km./opladning 

Kom og prøv en el-scooter hos: 

Sportster A/S, 

Birkegårdsvej 8 

Spændende udstyr 

til hest og rytter i Hammerum 

Tlf: 97116846 

AIKA ApS - Birkegårdsvej 8 - Tlf.: 2011 5846 

Besøg webshoppen på: www.aika.dk 

KVALITETSPRODUKTER TIL DEN KRÆSNE RYTTER

hammerum vandværk 1911-2011

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?