læs i bogen here - Kirkens Korshær Svendborg

Fortællinger fra Varmestuen
– en mosaik
KirKens Korshær - sVeNDBOrG

Indholdsfortegnelse
Artikler
Forord ..................................................................................5
Det er aldrig for sent at blive klogere ..............................6
Ole – stamgæst på Varmestuen ................................... 10
Mennesker på kanten af samfundet ............................ 16
Engagement der smitter ................................................ 20
Mere end et skulderklap ................................................ 22
Elektricitet – en selvfølge? .............................................. 28
Et sted uden bureaukrati og sagsmapper ................... 32
Der er mormormad, og så er der… fiskesuppe! .......... 34
Min hund gør mig lovlydig ............................................. 36
Omsorg + varme + nærhed = Varmestuen ................. 38
Den tid… den sorg .......................................................... 42
Varmestuen er andet og mere…end en kop kaffe .... 46
Når enden er god, er alting… nogenlunde ................. 52
Den forpinte krop ............................................................ 56
Strenge tider – langsomt skrider .................................... 60
Sofie har en postkasse .................................................... 64
Jeg får ro på .................................................................... 70
Da Fyns Amt fik smilene frem ......................................... 72
Vera vandt ....................................................................... 74
Du skal elske din næste som dig selv ............................ 78
Græskargaver der glæder ............................................ 80
For 25 år siden! ................................................................. 82
Kirkens Korshær i Svendborg ......................................... 84
Opskrifter
Revsøre fiskefilet .................................... 21
Inges pastaret ........................................ 27
Elses amerikanske lagkage .................. 31
Walthers Fiskesuppe .............................. 35
Banankage ............................................ 41
Agurkesalat 1-2-3 .................................. 45
Vibekes italienske mandelkager ......... 51
Lyn-gryde ............................................... 55
Korshærspandekager ........................... 59
Helgas kringle ........................................ 62
Kornsalat med rabarber ....................... 63
Mulligatawny-suppe ............................. 69
Æblekage i ovn med smuldret dej...... 77
Charlottes græskarmarmelade .......... 81
Fru Andersens rødbeder ....................... 83
Alle opskrifter ligger på hjemmesiden
www.kirkenskorshaer-svendborg.dk
Flere opskrifter er på vej.

Varmestuen i Svendborg
Varmestuen ligger i Ørkildsgade 27.
Åbningstider mandag til fredag 8.15 -13.00
samt på søn- og helligdage 9.30 -12.30
Kontakt på tlf. 6222 9128 og
svendborg@kirkenskorshaer.dk
For øvrige oplysninger se
www.kirkenskorshaer-svendborg.dk
Kirkens Korshærs Tøjbutik
Møllergadebutikken ligger i gågaden og handler
med tøj og nips.
Møllergade 40, tlf. 6222 9428
Åbent mandag til fredag 10 -17 og lørdag 10 -13

Genbrugslageret
Genbrugslageret ligger ved havnen og handler
med stort set alt undtagen tøj. I tilknytning til
butikken findes en afdeling med bøger.
Østre Havnevej 15, tlf. 6222 2328
Åbent onsdage 14-17 og lørdage 10 -13
Alletiders Genbrug
Alletiders Genbrug ligger gemt mellem Nyborgvej
og Caroline Amalievej. Gå efter det lilla
genbrugsflag. Butikken fører alt, også hvidevarer.
Nyborgvej 5, tlf. 6222 1828
Åbent onsdage 14 -17
KIRKENS
KORSHÆR

Fortællinger fra Varmestuen
– en mosaik
KirKens Korshær 1

2
Fortællinger fra Varmestuen – en mosaik
© 2012 Kirkens Korshær – Svendborg
Udgivet af Kirkens Korshær, Svendborg
Kopiering fra denne bog må kun finde sted på
institutioner, der har indgået aftale med Copy-Dan,
og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.
Denne bog er udgivet med støtte fra
Svendborg Sparekasse og 2.Oktoberfonden
Tak til Keld Moseholm for tilladelse til at bringe
billeder af en række af hans skulpturer
Bogens redaktionsgruppe:
Vibeke Bjørk
Anne Grethe Thestrup
Inger Schlichtkrull
Hans Schlichtkrull
Torsten Andersson
Indsamling og skrivning af tekster:
Vibeke Bjørk
Inger Schlichtkrull
Hans Schlichtkrull
Foto:
Agnethe Schlichtkrull: Fotografier af graffitihjerter
Vibeke Bjørk: Fotos side 15, 20, 30, 37, 43, 47, 51, 54, 62
Vibeke Lind: Fotos side 8, 61
Svendborg Kommune: Luftfoto på omslaget
Torsten Andersson: Øvrige fotos
Billederedaktør:
Torsten Andersson
Billederedigering:
Ole Bjørk
Layout og tryk:
V/grafiker Lene Petersen, trykteam svendborg as
April 2012
Kirkens Korshær har tavshedspligt i forhold til
brugerne i varmestuen.
Derfor forekommer der ikke fotos af brugerne
i denne bog, og navnene i teksterne er opdigtede.
ISBN 978-87-995154-0-0
Varmestuen i sVendborg
Firmaer der støtter varmestuen i dagligdagen:
Centrum frugt og grønt
Eurospar i Tved
Fodterapeuterne Linda Banke og Helle Schiller
Gudme Privatslagteri
Kvickly Citys bager
Merrild Kaffe
N. Kjær Bilcenter A/S
Rema 1000 i Ørkildsgade
Skiftekær Økologi
trykteam svendborg as

KIRKENS
KORSHÆR
Varmestuen i sVendborg
KirKens Korshær 3

4
Varmestuen i sVendborg

Forord
Året 2012 står i jubilæernes tegn. Det er nemlig 100 år
siden, Kirkens Korshær blev stiftet i Danmark. Men årsagen
til at vi udgiver denne bog er, at det er 25 år siden, Kirkens
Korshær etablerede sig med en varmestue i Svendborg.
Formålet med bogen er at sætte fokus på Varmestuens betydning
for en relativ stor gruppe af Svendborgs borgere.
En gruppe mennesker, som på mange måder er uden for
samfundets normale rammer.
Måske er Kirkens Korshær i Svendborg mest kendt for sine
tre genbrugsbutikker – og det med god grund. Men det er
værd at vide og huske på, at det er overskuddet fra butikkerne,
der giver muligheden for at drive en varmestue.
Hvad er en varmestue? Et sted hvor man i den kolde tid kan
komme ind fra gaden for at få varmen? Ja, det er det også –
men det er meget mere end det. Den varme, som brugerne
– oftest misbrugerne – henter i Varmestuen, er først og
fremmest den sociale omsorg og imødekommenhed, som
personale og frivillige medarbejdere møder dem med.
Det er også den varme kop kaffe eller te og det varme
måltid mad, som kan købes for en billig penge. Og det er
det varme fællesskab, som opstår blandt mennesker, som
mødes omkring de samme sociale problemer. I denne
sammenhæng skal også fremhæves lederen af Kirkens
Korshær i Svendborg, Vibeke Bjørk, en ildsjæl med meget
varme hænder!
Som det vil fremgå af læsning af bogen, løser Kirkens
Korshær mange opgaver af social karakter for Svendborg
kommune, som da også sammen med mange organisationer,
erhvervsvirksomheder og enkeltpersoner yder
støtte til Varmestuens drift. Men det er først og fremmest
takket være de ca. 100 frivillige medarbejdere i genbrugsbutikkerne
og på Varmestuen, at det er muligt at gøre en
forskel og yde et så stort stykke socialt arbejde. Vi er alle
de frivillige megen tak skyldig!
Netop fordi det der foregår i Varmestuen, er så vigtigt for
den enkelte bruger, har vi i bogen valgt at gøre meget ud
af at lade brugerne komme til orde – gennem interviews
og fortællinger. Men hverdagen handler som sagt også om
at komme og få et måltid varmt mad – og derfor handler
bogen også en del om mad, opskrifter m.v.
Det er vort håb, at læsningen af bogen ikke blot vil være
interessant, men også bidrage til en større indsigt i og
forståelse for Kirkens Korshærs arbejde.
Til slut skal lyde en stor tak til de mange som har bidraget
til at gøre denne bog til virkelighed: til sponsorerne, til
brugerne som har sig ladet interviewe, og til de frivillige
som har skrevet indlæggene og sørget for billedmaterialet.
Jens Nielsen
Formand for Korshærsrådet i Svendborg
KirKens Korshær 5

6
Det er aldrig for sent at blive klogere
Vibeke bjørk er læreruddannet. efter at have
arbejdet en årrække i folkeskolen blev hun ansat
som leder af Varmestuen i 2001. Hun fortæller:
Da jeg blev ansat, havde Korshærsrådet besluttet at Varme ­
stuen skulle lukkes i en periode, så jeg sammen med rådet
fik tid til at overveje hvorledes hverdagen på Varme stuen
skulle være i fremtiden. Det gav mig en god måneds tid til
at pejle mig ind på hvad ’Korshæren’ står for, og hvad en
’varmestue’ er for en størrelse. Så jeg tog rundt til andre
varmestuer for at se, lytte og tage ved lære.
At lytte er også at hjælpe
Jeg havde endnu ikke været på Varmestuen en måned, da
telefonen en dag ringede. Det er så mig der tager den. Da
vi er et stykke inde i samtalen, tænker jeg: ’Pokkers også,
den telefon skulle jeg ikke have taget’, for jeg aner ikke
hvad jeg skal sige til ham jeg har i røret.
Det er en mand fra Langeland. Han præsenterer sig og
fortæller at han har store problemer i sit liv. Problemer
der er så alvorlige at hans eneste udvej sådan som han ser
det, er at tage sit eget liv.
Samtalen varer måske tre kvarter – egentlig kan jeg dårligt
kalde det en samtale – for det der sker, er at jeg lytter.
Varmestuen i sVendborg
Det gør jeg af nød og nødvendighed, for jeg ved ikke
hvad jeg skal sige til ham. Jeg lytter og lytter og lytter og
stiller ganske få spørgsmål.
Senere har jeg tænkt meget over vores ’samtale’, for manden
slutter med at sige: ’Hvor var det godt at tale med
dig. Jeg har det meget bedre nu.’ Faktisk har jeg ikke sagt
noget som helst, men han har fået luft. Han har vendt
og drejet problemerne og fået sat ord på sine tanker og
følelser, så han igen kan magte sin tilværelse.
Ved den lejlighed lærte jeg at det ikke gælder om at sige
en masse, det gælder om at lytte. Det er derfor vi har en
mund og to ører. Vi skal lytte meget mere til vore medmennesker
end vi skal tale til dem.
Vi hilser da på hinanden
Et er at være sammen med brugerne her på Varmestuen,
noget andet er at møde dem rundt omkring i byen. Så dan
tænkte jeg i begyndelsen. Især overvejede jeg hvordan jeg
skulle forholde mig når det skete. Nu i 2012 kan sådanne
overvejelser forekomme lidt mærkelige og fortænkte,
men der var en grund til min usikkerhed.
På et tidspunkt inden jeg startede på Varmestuen, havde
jeg været med en bekendt på alkoholambulatoriet,

KirKens Korshær 7

8
Varmestuen i sVendborg

Vibeke Bjørk er læreruddannet.
Efter at have
arbejdet en årrække
i folkeskolen blev hun
ansat som leder af
Varmestuen i 2001.
selvfølgelig fordi vedkommende havde problemer med
alkohol. Jeg var med til samtalen. Mod slutningen af mødet
sagde sagsbehandleren: ’Det kan godt være at vi løber
på hinanden her i byen. Du skal bare vide at så hilser jeg
ikke på dig. Det kan jo være at du går sammen med din
familie eller nogle venner. Så skal du måske til at forklare
eller bortforklare hvorfor du kender en ansat fra alkoholambulatoriet.
Det er måske noget folk ikke rigtig skal
vide noget om. Derfor er vi fuldstændig anonyme over
for hinanden, når vi går ud af døren her.’
Den holdning huskede jeg og tog med mig, da jeg blev
ansat her på Varmestuen: Nå, ok, det er sådan det er når
man er ude i et misbrug. Vi hilser ikke på hinanden.
En dag lige i begyndelsen møder jeg en af brugerne i
Gåsestræde. På det tidspunkt har jeg endnu ikke helt
fundet ud af hvordan jeg skal takle en sådan situation.
Jeg har været i supermarkedet og slæber på et par store
indkøbsposer. Vi går imod hinanden, stopper begge op,
og jeg sætter mine poser fra mig. Vi snakker lidt om løst
og fast. Så giver han mig lige pludselig et ordentligt kram.
Jeg står der midt på gaden og krammer en som er meget
anderledes end dem jeg plejer at kramme. Det er en helt
fed oplevelse at stå der midt i gadebilledet, synligt for
enhver, og hilse på og blive opslugt af det vi har sammen.
Så blev jeg så klog. Brugerne her på Varmestuen har
selv erkendt hvordan deres liv er – både med og uden et
misbrug. Den idé med at man ikke hilser på hinanden
når man mødes i byen, den gælder ikke hos os. Vi hilser,
vi krammer, og vi råber ’hej’ til hinanden. Sådan skal det
selvfølgelig være, for vi er hinandens medmennesker.
KirKens Korshær 9

10
Ole – stamgæst på Varmestuen
ole er midt i 40’erne og opvokset i svendborg.
Han fik ikke gennemført den uddannelse han ellers
var begyndt på, dels på grund af stofmisbrug,
og dels på grund af kriminalitet. Han var svingdørsfange
gennem mange år, men har ikke set
et fængsel indefra de sidste 12 år. ole er kommet
på Varmestuen siden den åbnede for 25 år siden.
Varmestuen giver mig en smule fred af en art
Nu er jeg jo pensionist, og har været det i mange år, mest
på grund af stoffer. Når jeg har fået min medicin, det vil
sige metadon, om morgenen, så kommer jeg på Varmestuen
et kvarter over otte eller halv ni, og så går jeg gerne når jeg
har fået min middagsmad. Når jeg kommer på Varmestuen,
så er det på grund af den menneskelige kontakt, både til de
andre brugere og til dem der arbejder på Varmestuen.
Hvis Varmestuen ikke fandtes, så ville tiden føles meget
lang, det ville være røvkedeligt. Ja, alternativet, det ville
være at hænge på bænkene rundt om i byen eller på
banegården. Men så får man bøder af politiet. Måske er
det ikke så meget fordi vi mennesker sidder der, det er
snarere fordi der er nogle der har hunde med, og hvis
der kommer nogle ældre folk som skal forbi, det er de
måske ikke så trygge ved. Eller også ville jeg bare sidder
derhjemme og se fjernsyn og tænke på måder at skaffe
Varmestuen i sVendborg
stoffer et eller andet sted fra. Nu kan jeg holde mig med
det metadon jeg får. Varmestuen giver mig faktisk en
smule fred af en art.
Det er mere familiært her på Varmestuen end de andre
væresteder, jeg kender til, her er mere varme, mere kærlighed.
Her bliver man modtaget – uanset hvem man er
– med åbne arme. Og på Varmestuen, der arrangerer de
udflugter for os. Vi har bl.a. været i sommerhus og på fisketur.
Der sker noget her – og det er for os. Kirkens Korshær
får mig væk fra syge tanker, får mig til at blive et ordentligt
menneske ligesom alle andre. Det er også mit mål engang at
leve et normalt liv. Men min pension, den vil jeg ikke slippe.
Formiddagskaffe
Det koster noget at spise på Varmestuen, 20 kr. for det
varme måltid midt på dagen. Om formiddagen kan man
købe kaffe med brød. En kop kaffe koster fem kroner, det
vil sige 150 kr. om måneden, hvis man er der hver dag.
Men hvis man lægger en hund ved månedens begyndelse,
så får man fri kaffe hele måneden. Så sparer man
50 kr. Og det er jo billigt. Franskbrødene koster ikke noget,
det er kun osten. Te koster ikke noget. Det er rigtig
fint. Og til sin aftensmad, der kan man købe et måltid
frosset mad for 10 kr. Det tager man med hjem og varmer
det i mikroovnen. Det er dejligt.

KirKens Korshær 11

12
På Varmestuen spiser
vi den varme mad ved
middagstid. Det er god
mad vi får, og sommetider
er der også dessert.
Der er også altid frugt,
som vi kan tage.
Varmestuen i sVendborg

Middagsmad
På Varmestuen spiser vi den varme mad ved middagstid. Det
er god mad vi får, og sommetider er der også dessert. Der er
også altid frugt, som vi kan tage. Den mad jeg selv bedst kan
lide, det er frikadeller og stuvet hvidkål; og varm kartoffelsalat
med eddike og sukker, nej hvor smager det godt. Ja, i
det hele taget gammeldags mad, det kan jeg bedst lide.
Jeg har lagt mærke til at ofte, når den varme middagsmad
kommer på bordet, så er der nogen der brokker
sig: ’Sovsen er for tyk’ eller ’Der mangler ærter til den
ret’ eller ’Sådan skal maden ikke laves’. Og de har ikke
engang smagt på det! Jeg gider ikke høre på det brokkeri.
Jeg bliver rigtig ked af at nogen sådan generer folkene i
køkkenet der laver maden til os. Jeg gad jo ikke stå der
en hel dag og så blive mødt med sådan et brokkeri.
Det har jeg lagt mærke til gennem årene: Misbrugere er
nogle mærkelige, brokkende mennesker. Jeg har også selv
været sådan. Men efter at jeg er flyttet sammen med min
kone, så må man bare tage det der er: Gør det noget at der
kun er gulerødder i dag, selvom der også hører ærter til?
husregler
Næsten alle dem der kommer på Varmestuen, er misbrugere.
Så Varmestuen har sine husregler. En af dem siger
at her må vi ikke handle med stoffer, og vi må heller ikke
tage stoffer eller drikke alkohol. Vi må heller ikke handle
med andre ting.
Jeg synes de regler er gode. Hvis nogen vil sælge stoffer, så
er det bare: ’Gå væk herfra! Hvis du skal handle stoffer, så
gå ned på havnen’. Ellers får vi det rygte her i byen, at på
Kirkens Korshærs varmestue, der kan man købe det hele.
På Varmestuen giver det også en uro ad helvede til, hvis der
er nogen der vil handle og ikke har råd til det… og så er
der en der har nedtur…, og så kan de ikke tåle at vi andre
snakker om det… Man kan godt blive smidt ud, så man
ikke må komme på Varmestuen, måske for en periode. Fx
hvis man er voldelig eller fremsætter trusler om vold.
Her i år har vi fået rygeforbud i Varmestuen. Det var
rigtig hårdt i starten, men nu, nu er det faktisk godt. Det
er behageligt at der nu er røgfrit, man bliver ikke så tung
i hovedet, og så sparer man mindst fem cigaretter i løbet
af sådan en formiddag.
Kirkens Korshær giver frihed
De ansatte på Varmestuen, de kan ordne vores problemer.
Hvis vi virkelig står med et problem, så hjælper de os.
Fx spurgte Vibeke om min kone og jeg ikke skulle have
en budgetkonto, sådan en har vi jo aldrig haft før. Før
KirKens Korshær 13

14
Jeg kan i hvert fald ikke
undvære Varmestuen.
Det kan jeg simpelthen
ikke. Kirkens Korshær er
godt for mig, og er godt
for mange – ellers ender
vi på psykiatrisk afdeling.
Varmestuen i sVendborg
havde vi paranoia hver gang vi åbnede en kuvert med en
regning, de væltede jo ind. Og nu: Vi har aldrig haft det
så godt. Nu ser vi ikke regninger, og det er bare lækkert.
Førhen, da købte vi bare ind, men den går jo ikke. Det
er så lækkert nu at vi bare har styr på pengene. Kirkens
Korshær giver frihed. Det gør den virkelig.
Mange af dem der kommer på Varmestuen, de har kun
penge i to dage efter de har fået deres pension udbetalt.
Så må de ellers låne og leve på nas resten af måneden.
Man kan godt låne penge af Varmestuen hvis man står
og mangler til fx medicin, som godt kan koste 700 kr.
Så ringer Vibeke til apoteket og spørger hvad medicinen
koster, man får pengene, og bagefter skal man komme
med kvitteringen fra apoteket. Men hvis man så ikke kommer
tilbage med kvitteringen, så kan man godt miste hendes
tillid, for så har man jo brugt pengene til noget andet,
noget skidt, og det er med til at ødelægge det for andre,
der gerne vil være ærlige. Jeg har altid fået lov at låne, og
jeg har også altid betalt tilbage. Det er noget jeg går meget
op i, det er at betale de mennesker der tror på mig.
Jeg er i så godt humør om mandagen
For ikke så længe siden er jeg startet som chaufførmedhjælper
i Alletiders Genbrug. Det hedder en af Kirkens

Korshærs genbrugsbutikker. Jeg hjælper til hver mandag,
og når vi kører ud og henter ting til vores genbrugsbutikker,
så synes jeg, at jeg også kan bidrage med noget, for
vi får jo så meget i Kirkens Korshær. Og når jeg giver min
arbejdskraft, så giver jeg noget af mig selv.
Jeg kan mærke at hvis jeg hjælper lidt til og kan se at
der er brug for en, så får jeg det bedre med mig selv, jeg
bliver lidt stolt af mig selv – og det er derfor jeg er i så
godt humør om mandagen.
Mor, psykiater og bankrådgiver
Kirkens Korshær gør virkelig en indsats. Medarbejderne,
de gør det godt. Man kan snakke med dem om alt, og
det er jo noget sådan nogen som os, har brug for. Vibeke,
hun er både mor, psykiater og bankrådgiver for os. Hun
er det hele. Det er dejligt. Hun kan alt, og hvis hun ikke
kan alt, så finder hun ud af det. Og så tror jeg, at det er
skide nemt for os, der ikke er så meget inde i systemerne,
at blive taget røven på.
Jeg kan i hvert fald ikke undvære Varmestuen. Det kan
jeg simpelthen ikke. Kirkens Korshær er godt for mig, og
er godt for mange – ellers ender vi på psykiatrisk afdeling.
Det er med Kirkens Korshær som med cigaretter,
man er blevet afhængig af det.
FAKtA:
Varmestuens husregler
Der må ikke forhandles eller indtages rusmidler
på stedet.
Endvidere må der ikke foregå salg af ting.
Flasker – med eller uden indhold – afleveres
uopfordret i køkkenet og udleveres igen, når
brugeren forlader Varmestuen.
Alle brugere skal kunne opleve Varmestuen som
et fristed; voldelig og anden respektløs adfærd
må derfor ikke finde sted.
Der er ingen kredit, dog er det muligt at udføre
et stykke arbejde og derigennem ’tjene’ til middagsmad.
KirKens Korshær 15

16
Mennesker på kanten af samfundet
Vibeke bjørk, leder af Varmestuen, Johnny
Hansen og Hervé Lognonné, ansatte i Varmestuen,
fortæller:
Nogle af dem der kommer på Varmestuen er ensomme,
måske psykisk syge, og mange har levet et liv som misbrugere.
Ofte får vi spørgsmålet: - Kan de ikke bare tage
sig sammen og stoppe misbruget! Og svaret er: ­ Nej, det kan
de ikke lige gøre. Det lykkes for nogle få, men de fleste magter
det ikke.
svigt
Det er der mange grunde til. Når man undersøger gruppen
af misbrugere, viser det sig at en stor del tidligt i livet
har haft psykiske problemer.
Disse problemer kan have mange forskellige årsager:
Fødselsskader, en skrøbelig psyke, vanskelige opvækstvilkår
hos forældre der selv er misbrugere eller selv har
psykiske problemer, splittede hjem, incest, anbringelser
uden for hjemmet, manglende tilknytning til stabile
voks ne og ingen faste holdepunkter i tilværelsen.
De har haft en opvækst præget af svigt – svigt fra de
voks ne der skal tage vare på barnet, det være sig forældre,
familie, pædagoger, lærere, naboer og socialrådgivere.
Varmestuen i sVendborg
selvmedicinering
For disse børn går det alt for ofte galt på et tidligt tidspunkt
i livet. Den kaotiske start på livet fører for mange
til en indre uro, et kaos i krop og sjæl. Som 10­12­årige
kommer de så i kontakt med grupper og netværk som
måske er kriminelle, og som sandsynligvis har et kraftigt
misbrug af hash, alkohol og stoffer. De får et tilholdssted.
Her opdager de at stofferne kan dæmpe det indre kaos.
De har fundet en måde at ’medicinere’ sig ud af problemerne
på. Men intet stofmisbrug uden bivirkninger, fysiske
såvel som psykiske og sociale. En af bivirkningerne
ved denne form for selvmedicinering ved hjælp af stoffer
er at den sociale udvikling sættes på stand by. Et forhold
der gør det svært for dem at magte tilværelsen. Livet
ender alt for let i magtesløshed og frustration, når man er
45 år udenpå, men 14 år indeni.
svigt kan gå i arv
De fleste misbrugere fravælger heldigvis selv at få børn,
men nogle håber at de vil kunne slippe ud af misbruget
hvis de får et barn. De har de bedste intentioner, ønsker at
trappe ned og begynde på et nyt liv, men misbruget slipper
ikke så let sit tag i et udsat menneske. Derfor ender barnet
næsten altid med at blive anbragt uden for hjemmet. Og
misbrugeren står tilbage med oplevelsen af at have svigtet
endnu engang. En ond cirkel af dårlig samvittighed og

Det værste ved at være
misbruger er at man ikke
kan stole på nogen, og
man kan ikke engang
stole på sig selv’, sagde
en misbruger for at
KirKens beskrive Korshær sin situation.
17

En opvækst præget af
svigt – svigt fra de voksne
der skal tage vare
på barnet, det være sig
forældre, familie, pædagoger,
lærere, naboer
og socialrådgivere.
18
Varmestuen i sVendborg

magtesløshed fylder i forhold til barnet. Fødselsdage bliver
glemt, og der er langt mellem brevene fra mor og far.
Men kærligheden til barnet er der stadigvæk. Glæden og
forventningen er stor når et barn skal på besøg hos en
af forældrene eller måske dem begge. Desværre ender
besøget ofte i frustration og kaos. Misbrugerforældre vil
det bedste, men magter det ikke. Og den støtte og hjælp
de har ret til, får de ofte ikke, selvom kommunen har
pligt til at tilbyde familien en støtteperson når et barn
er anbragt uden for hjemmet. En person der kan hjælpe
med at få samværet til at fungere.
når tilværelsen tilter
Så er der andre der er blevet misbrugere senere i livet.
De har afsluttet skolegangen, har måske en uddannelse
og har været på arbejdsmarkedet. Og så tilter tilværelsen
pludselig. Et eksempel på en sådan skæbne er Marie.
Som barn misbruges hun af et familiemedlem. Hun
fortæller det til sin mor, der negligerer datterens oplevelse.
Hun vil ikke høre om overgrebet. Marie vokser op,
får mand og børn, villa, Volvo og vovse. Men som 30­årig
indhentes hun af sine tidlige traumer. Der sker forskellige
ulykkelige begivenheder i hendes tilværelse, og så tilter
det. De fortrængte traumer vælter frem, og hun ryger ud
i et misbrug.
et liv udenfor
Livet som misbruger nedbryder krop og sjæl. Misbruget
skal finansieres. Måske skal kriminalitet eller prostitution
skaffe penge til det næste trip. Fysiske og psykiske
skavanker er hverdagskost. De sociale relationer er svage.
Familien siger fra. Ensomheden trænger sig på. Værdigheden
sættes under pres. Omgivelserne tager afstand
fra misbrugerne, ønsker dem fjernet fra det offentlige
rum. Deres adfærd støder an, og deres hunde fylder for
meget. Ude af øje, ude af sind.
’Dem og os’
Der eksisterer ingen lykkelige misbrugere. Når man
bliver lukket ind i brugernes liv, og de fortæller os
deres livshistorie, er der ganske få, som har haft en
tilværelse der minder om en gennemsnitlig ’normaldansk’
tilværelse. Langt størstedelen af dem der kommer på
Varmestuen, har haft et liv der er oceaner fra dit og mit
liv. Det er berigende, men samtidig forfærdelig grusomt
at blive lukket ind i den verden af svigt, afsavn, mistillid,
håbløshed, lovløshed etc. som afdækkes i deres livshistorier.
Her er der ikke tale om en novelle eller en roman
som man kan gribes af og så lægge fra sig, men om et
levet liv i en verden, der på overfladen ligner din og min,
men hvor livsbetingelserne adskiller sig fra flertallet af
danskeres som nat fra dag.
KirKens Korshær 19

20
Engagement der smitter
At arbejde som frivillig i Kirkens Korshær kan godt være
farligt. Farligt på den gode måde, fordi man bliver vældig
engageret i arbejdet. Som frivillig slipper man ikke engagementet
når man tager hjem.
Familie og omgangskreds må lægge øre til dagens oplevelser
på Varmestuen eller i genbrugsbutikkerne. Så sker
det at engagementet smitter. Ægtefæller og måske børn
kommer og giver et nap med.
Bjarne er sådan en smittet ægtefælle. Han er også fritidsfisker.
Weekenderne tilbringer han ofte på havet. Hver
mandag kører hans kone, Betty, til Svendborg for at lave
Varmestuen i sVendborg
mad på Varmestuen. Dog er der særlig en af Bettys mange
mandage der har sat sig spor i Varmestuens opskriftsamling.
Bjarne havde været ude at fiske i weekenden, og
det havde været en rigtig god dag på havet. Der var røget
mange fladfisk i garnet. Resolut rensede Bjarne en 30
stykker, fileterede dem, og så fik Betty dem med ind på
Varmestuen.
Nyfangede fisk er ikke hverdagskost. Den planlagte
menu blev sløjfet, og så blev der kokkereret. Sådan
kom ’Revsøre fiskefileter’ på Varmestuens menukort.
En ret der får tænderne til at løbe i vand hos alle på
Varmestuen.

Revsøre fiskefilet
6 personer
Ingredienser:
12 rødspættefileter
1 agurk
1 rød peber
200 g rejer
Salt, peber
Tip:
Spises med kartofler og salat.
Er også god som frokostret
på rugbrød.
Fremgangsmåde:
• Vend fisken i mel på begge sider
• Skær en ridse i fileten, så den nemmere
kan foldes sammen (dobbelt)
• Fiskefileterne steges på en pande i smør
• Agurk og rød peber skæres i meget små
tern og sauteres på en pande
• Hæld evt. lidt af den overskydende væde
fra og kom rejer i. De skal kun sauteres i få
minutter
• Grønsagerne hældes over fisken ved
serveringen
KirKens Korshær 21

22
Mere end et skulderklap
ingrid er midt i 40’erne, mor til to som er i familiepleje,
førtidspensionist. blev passet meget af
sin mormor. Fra hun var 11 til 16 boede hun på
børnehjem, hvor hun lærte at ryge hash. er
kommet på Varmestuen i 13 år.
i fængslet
Det er vel 1½ år siden jeg kom ud af fængslet. Jeg havde
fået en dom på 15 måneder.
Jeg havde det godt mens jeg sad inde. Man skal ikke gøre
noget, man skal ikke ringe nogen steder hen, man skal
ikke lave mad, man skal ikke tage stilling til noget, man
skal ikke noget. Der er ingen rudekuverter, der er ikke
alle de ting som vokser en op over hovedet.
Og man er beskyttet. Man er jo pakket ind i vat, så der
ikke sker en noget. Man sidder bare inde i sin lille kube,
hvor ingen kan gøre en noget. Der er ikke alle de farlige
ting, misbrug, alle de ting som jeg nu, hvor jeg er blevet
løsladt, har det skidt med: andre mennesker og mine
tanker, og hvad ved jeg.
Og lige pludselig havde jeg også en undskyldning for at
dumme mig. Når jeg alligevel bare sad der, så kunne jeg
jo ligeså godt bare ryge hash, selv om jeg egentlig gerne
Varmestuen i sVendborg
ville have brugt opholdet som et springbræt til at komme
væk fra min omgangskreds, stofmiljøet – og min bedste
ven, mit misbrug. Men den slags er der ikke hjælp til
derinde. Det har de ikke resurser til.
Jeg havde det trygt og rart. Selvfølgelig vil jeg da ikke
tilbage til fængslet, men nogle gange så savner jeg det.
Men det er også voldsomt, for på en eller anden måde så
bliver man umyndiggjort derinde.
Ude af fængslet
Men da jeg så kommer ud, så er hele verden der bare. Og
så alle de mennesker. Fra dag 1 af skal jeg ud og købe ind.
Alle mine skabe, de er tomme. Jeg har intet. Jeg har ikke
engang noget shampoo. Jeg har ingenting. Og det er gået
stærkt med vennerne: ude af øje, ude af sind. Sådan er det.
Jeg sad inde i 11 måneder, lidt længere end jeg egentlig
skulle. For de ville ikke sende mig ud når jeg ikke havde
nogen lejlighed. Min gamle lejlighed havde jeg ikke
mere, og mine ting og mine få møbler havde været opmagasineret
mens jeg sad inde.
En ansat i fængslet hjalp mig til en lejlighed. Jeg skulle
betale for opmagasineringen af mine møbler og for selve
flytningen, men her lagde kommunen ud, og så betalte

KirKens Korshær 23

Hvis Kirkens Korshær
ikke eksisterede, var
der rigtig, rigtig mange
fortabte sjæle som
ville gå rundt uden at
få
24
hjælp til deres liv.
Varmestuen i sVendborg

jeg 1000 kr. om måneden indtil flytningen var betalt.
Min mor måtte jeg have til at kautionere i banken for
indskuddet til lejligheden.
Tingene fra min gamle lejlighed var pakket ned i kasser,
og dem satte flyttemændene ind i den nye lejlighed.
Det var helt uoverskueligt for mig. For det første havde
jeg det rigtig skidt med at komme ud, og for det andet
var der ikke nogen der ville hjælpe med at få gjort
lejligheden til et hjem. Jo, måske var der nogle der ville
hjælpe, men jeg spurgte ikke. Jeg kan ikke lide at nogen
fra min omgangskreds skal gå ind og rode i mine ting.
Men jeg fik hjælp. Jeg købte meget billigt en kommode
og en sovesofa fra Kirkens Korshærs genbrugsforretning,
og de transporterede tingene op til mig. Og lederen af
Varmestuen kunne se hvor uoverskueligt det hele så ud
for mig med at ordne min lejlighed. Men hun hjalp mig
med at komme i gang, med at få taget hul på det uoverskuelige.
I løbet af 2­3 timer fik vi samlet sofaerne og bordet
og pakket andre ting ud, så det hele var en lille smule
mindre uoverskueligt. Det satte mig i gang, for nu havde
jeg et punkt at gå ud fra. Jeg var så langt nede, men hun
fik sat mod i mig, hun kom hele tiden med skulderklap,
så jeg selv kunne formå at gøre de næste ting uden at det
hele væltede mig. Og det havde jeg fandeme brug for i de
dage. Jeg havde virkelig brug for den der mor.
Jeg var så langt nede,
men hun fik sat mod i
mig, hun kom hele tiden
med skulderklap, så jeg
selv kunne formå at gøre
de næste ting uden at
det hele væltede mig.
KirKens Korshær 25

26
når nøden er størst…
Varmestuen har også hjulpet mig med en helt anden
sag. Jeg har et par børn som kommunen for tiden har
anbragt hos en plejefamilie. Men samarbejdet med
kommunen har været så svært, at jeg syntes jeg var helt
fortabt. Man har jo ret til en støtteperson, når ens børn
er anbragt et andet sted, men sådan en havde jeg ikke
fået.
FAKtA:
9 ud af 10 af Varmestuens besøgende bor alene
Varmestuen i sVendborg
Dem på Varmestuen kendte en der gerne ville være min
støtteperson. Han hjalp mig med at få flere ting igennem
med kommunen angående samarbejdet med plejefamilien,
så jeg har fået mere samvær med mine børn end bare
fire timer om måneden. Han har hjulpet, så vi i dag har
det så godt, som vi har det.
Jeg får rigtig meget hjælp på Varmestuen, så jeg næsten
har dårlig samvittighed. Jeg ved også godt at jeg har
mine op­ og nedture, og at hvis jeg er i dårligt humør,
så kan det komme til at gå ud over de frivillige der laver
maden til os. Så er jeg glad for at dem på Varmestuen
tager fat i mig og siger: ’Ved du hvad, du, nu kører du
lige for hårdt på.’ For jeg kan ikke finde ud af hvor jeg
skal sende min vrede hen. Jeg kæmper virkelig for at
det ikke skal gå ud over de forkerte, men nogle gange
sker det desværre. Jeg bliver flov over at jeg, en voksen
dame, kan opføre mig sådan, fordi jeg ikke har styr på
mit liv.
Hvis der var nogen der spurgte mig om Kirkens Korshær,
så ville jeg sige:
Hvis Kirkens Korshær ikke eksisterede, var der rigtig,
rigtig mange fortabte sjæle som ville gå rundt uden at
få hjælp til deres liv. For Varmestuen går virkelig ind og
hjælper os når vi har problemer. Det synes jeg de skal
vide, dem der læser denne bog.

Inges pastaret
En varmestueopskrift til 25 personer
Ingredienser:
3.5 kg hakket oksekød
7 stk. løg i små tern
1 1 /2 l bouillon eller 5 dåser flåede hakkede tomater
6 ds. koncentreret tomatpure
2 spsk. timian
2 spsk. oregano
2 spsk. paprika
4 poser revet ost
Salt, peber og lidt jævning
3 poser pastaskruer
2 l piskefløde
Tip:
Serveres med grøn salat
Fremgangsmåde:
• Pastaen koges og lægges i 3 bradepander.
Piskefløden hældes over
• Oksekødet svitses sammen med løg
• Resten tilsættes og småkoger 1 time
eller mere. Kødsovsen krydres mere
eller mindre, alt efter hvor stærk man
vil have den
• Man kan tilsætte champignon,
fintsnittet peberfrugt og lignende
• Jævn kødsovsen lidt, og hæld den
over pastaskruerne
• Drys med revet ost
• Sæt bradepanderne i oven i 20 min.
ved 200° til osten er gylden
KirKens Korshær 27

28
Elektricitet – en selvfølge?
Ludvig boede ude på landet. En dag kom han ind til byen
og ind på Varmestuen. Han fortalte, at han manglede et
køleskab. Hans det gamle var omsider gået i stykker.
I Korshærens genbrugsbutikker bliver der efterlyst og ledt:
­ Er der nogen der ved hvor vi kan få fat i et funktionsdygtigt
køleskab til Ludvig?
Intet resultat, men det gør nu ikke så meget, for Ludvig
FAKtA:
I Sydfyns Elforsyningsområde er der kontinuerligt
mellem 30 og 50 enfamilieshuse eller lejligheder
hvor strømmen er blevet afbrudt
Varmestuen i sVendborg
finder selv en løsning. Tilfældigvis har en af de andre
brugere, Kasper, et køleskab til overs. Så hvis bare Ludvig
kunne få Kaspers køleskab kørt hjem, så ville han være
rigtig taknemmelig.
Selvfølgelig kunne han det. Korshærens bil kørte ud til den
lejlighed hvor det ekstra køleskab skulle stå. Men her viser
det sig at der slet ikke er noget ekstra køleskab. Der er kun
ét. Hvad nu? ­ Altså Kasper, hvis Ludvig får dit køleskab,
hvad skal du så stille op? Hvordan vil du så klare dig?
Men livets vilkår kan være barske, for nogle barskere end
for andre, for som Kasper siger: ­ Hvad skal jeg med et
køleskab, når jeg ikke har noget strøm?
Det var de vilkår Kasper levede under, og når realiteterne
er sådan, er det slet ikke så skævt at veksle et køleskab
med en hundredekroneseddel.
Ved samme lejlighed blev det klart hvorfor Kasper tit
bad om at få lysestumperne med hjem, når han besøgte
Varmestuen, for som han sagde: ­ Det er så hyggeligt med
stearinlys. Men han sagde ikke at stearinlysene var den
eneste lyskilde i hans lejlighed.
Den manglende elektricitet i Kaspers lejlighed var også
forklaringen på, hvorfor han altid var så helt gevaldig

Det er så hyggeligt
med stearinlys. Men
han sagde ikke at
stearinlysene var den
eneste lyskilde i hans
lejlighed.
KirKens Korshær 29

30
sulten om mandagen. Dengang havde Varmestuen lukket
hele weekenden. Så for Kasper var ’lang weekend’
det samme som en tom mave. Når han dukkede op om
mandagen, havde han ikke spist siden fredag. Derfor
måtte han ud i køkkenet flere gange for at få en ekstra
portion af dagens ret, inden han igen var mæt.
Men intet er så skidt, at det ikke også er godt for noget.
Kaspers mandagssult bliver anledningen til at køkken­
Varmestuen i sVendborg
folkene på Varmestuen begynder at lave madpakker
som brugerne kan købe med hjem. Et tiltag der siden er
blevet et hit.
Kasper havde ikke betalt for elektricitet i rigtig, rigtig
lang tid. Derfor levede han et liv uden el. Et liv hvor det
ikke er muligt at få et glas koldt mælk eller lave sig en
kop varm kaffe, få lys i lamperne og se tv. Et liv som ikke
er ukendt for flere af Varmestuens brugere.

Elses amerikanske lagkage
Else havde solgt sin kro, og var gået på efterløn, men ville gerne have noget at stå
op til. Den dag hun første gang besøgte Varmestuen, var der sygdom blandt de
frivillige i køkkenet, så Else greb et forklæde og gik straks i gang med den forlorne
hare. Så var hun ’ansat’. Hendes amerikanske lagkage er siden blevet en klassiker
til fødselsdage og sammenkomster.
Ingredienser:
(8 personer)
2 bunde:
4 æggeblommer
70 g sukker
70 g smør
2 spsk. mælk
110 g mel
2 tsk. bagepulver
Marengs:
4 æggehvider
170 g sukker
Fyld:
5-6 spsk. hindbær- eller
jordbærsyltetøj
1
/4 l piskefløde, pisket til
blødt flødeskum
Fremgangsmåde:
Dej:
• Pisk æggeblommer og sukker grundigt sammen
• Smelt smørret over lav varme, og bland mælken i det smeltede smør
• Hæld blandingen op i æggesnapsen i en tynd stråle. Pisk imens
• Bland mel og bagepulver, og rør det i dejen
Marengs:
• Pisk æggehviderne til de danner små toppe
• Kom 2 spsk. sukker i, og pisk til marengsen bliver sej
• Vend resten af sukkeret i
• Fordel dejen i to springforme og fordel derefter marengsen ovenpå
• Bag de to kager på nederste rille i 30 min. ved 180 gr. Pas på kanten
ikke bliver for tør
• Lad kagerne køle af
• Læg kagerne sammen med syltetøj og flødeskum. Du kan bruge
friske bær i stedet for syltetøj
KirKens Korshær 31

32
Et sted uden bureaukrati og sagsmapper
rasmus nisbeth er socialrådgiver og har tidligere
været ansat i svendborg Kommune og arbejdet
med kommunens mest udsatte borgere. nu er
han opsøgende behandler ved Lokalpsykiatrien
i svendborg under region syddanmark.
Jeg har jævnligt kontakt med nogle af Varmestuens
brugere og dens ansatte, og jeg kan se hvor stor betydning
den har for en del af kommunens allermest udsatte
mennesker.
Kirkens Korshær kan noget kommunen ikke kan
Et af flere område hvor Kirkens Korshær tager over og
gør en stor forskel, det er når en af brugerne er i virkelig
nød fordi han eller hun ikke har penge til fx at hente sin
nødvendige medicin eller sine p­piller.
I den slags sager har jeg oplevet at kommunen nogle
gange ikke er så hurtig; der skal jo gå en bevillingsgang
med et lidt tungt bureaukrati, men sådanne mindre
beløb, dem kan Kirkens Korshær bevilge med det
samme. Det har enorm betydning for den enkelte
bruger. Jeg repræsenterer en myndighed, det gør Kirkens
Korshær jo ikke, den er mere et fristed, så jeg er meget
ydmyg når jeg kommer på Varmestuen. Dér kommer
mennesker ikke ind i sagsmapper.
Varmestuen i sVendborg
når pengene bliver mere værd
Når nødstedte skal etableres i en lejlighed, har jeg et
rigtig godt samarbejde med Kirkens Korshærs genbrugsbutikker.
Situationen kan være den at der står et menneske
der skal indrette et helt hjem for et ganske lille
beløb, fx 1000 kr., og det er jo ikke meget. Så ringer jeg
til butikken og siger: ’Om lidt kommer N.N. ned til jer,
og han har fået så og så mange penge fra kommunen til
at købe møbler og køkkenudstyr for. Du sender bare regningen
op til hans sagsbehandler.’ Det har altså en meget
gavnlig virkning at sagen kan ordnes her og nu, og at
borgeren for et meget lille beløb kan få det mest nødvendige
til sin lejlighed.
et lille gavekort med stor betydning
Jeg ved at Kirkens Korshær også indimellem kan give en
af brugerne et gavekort på et mindre beløb, fx til Føtex.
Jeg har flere gange set at en sådan gave i en særlig anledning
har gjort godt.
Jeg har bl.a. oplevet at der blev givet et gavekort til en
børnefødselsdag, hvor der både blev til lagkage og gaver.
Det er en stor ting! Jeg kan se at sådanne gaver giver
en tryghed, en glæde og en jeg­er­alligevel­noget­værdeffekt.
Der tændes et eller andet håb.

når Varmestuen ringer
Der kan også forekomme situationer hvor lederen af
Varmestuen ringer til mig fordi de har en bruger der har
brug for hjælp fra sygehussystemet og ikke ønsker at gå
til egen læge og ikke ønsker hjælp fra kommunen. Så
tager jeg ned på Varmestuen og tager mig af vedkommende
patient.
FAKtA:
Folk kan benytte Varmestuen anonymt og der
foretages ingen registreringer. Der kommer
dagligt 30-36 brugere.
KirKens Korshær 33

34
Der er mormormad,
og så er der… fiskesuppe!
Walther var uddannet kok, og han var en fremragende
kok. når han arbejdede som frivillig i
Varmestuen, summede køkkenet af snak om
mad og kvalitet.
- at lave mad kræver omhu. mad skal der kæles
for. måltidet skal smage.
Walther var kendt for sin fantastiske fiskesuppe. Hvorfor
ikke servere den for stedets brugere? Køkkenholdet tog
chancen og gik i gang. Først skulle der købes ind. Og
så skulle suppen laves. Mindst seks liter fiskesuppe blev
det til. Men inden serveringen skulle suppen smages til.
Noget Walther ikke tog let på:
­ Mangler der ikke…?
­ Trænger den ikke til lidt mere …?
­ Skal vi ikke give den et drys..?
Da Walther endelig var tilfreds, ja, så var suppen helt
fantastisk – parat til at blive serveret for brugerne.
­ FISKESUPPE!!!?!!!
­ Det kan I da ikke mene!
­ 20 kr. for det sprøjt! Nej tak!
For pokker da også! Der står den dampende suppegryde
med seks liter superb fiskesuppe. Hvad nu?
Varmestuen i sVendborg
Jo, køkkenholdet beslutter at uddele gratis smagsprøver,
og så kan det nok være der sker noget.
Suppen kan jo spises, ja den smager oven i købet rigtig
godt. Nu bliver der trængsel om suppegryden. Alle skal
have en portion, og mange skal have flere. Gryden bliver
hurtigt tom.
De følgende dage blev der talt meget om Walthers fiskesuppe.
Tre uger senere overtalte en af brugerne Walther
til igen at lave suppen. For der var jo flere som ikke
havde smagt den i første omgang.
Blandt disse ukyndige i fiskesuppe udspillede den samme
scene sig:
­ FISKESUPPE!!!?!!!
­ Det kan I da ikke mene!!
Men nu sad flere fiskesuppe­kyndige brugere med et
glimt i øjet.
­ Suppen smager skam godt, påstod de og bad Walther
give tvivlerne en smagsprøve. Atter fyldtes tallerknerne
med dampende, varm fiskesuppe, og gryden stod tom
tilbage.

Walthers Fiskesuppe
Ingredienser:
(5 personer)
• 4-500 g fisk (sej, torsk el. lign., ikke laks)
• 1 peberfrugt rød el. gul
• 2 gulerødder
• 1 porre
• ¼ knoldselleri
• 2 pastinakker
• 2 kartofler
• 3 fed hvidløg
• Saft af 1 sød appelsin
• Lidt citronsaft
• 1 l vand
• 2½ dl fløde
• 50 g smør
• 3-4 spsk. karry
• 2-3 spsk. gurkemeje
• 1 lille spsk. chili pickles (pataks original)
fås i indvandrerbutikker
• 1 lille spsk. sweet mango pickles (pataks
original) alternativt kan man bruge
mango pickles medium
• 1-2 hønsebouillon terninger
• Lidt olie
Fremgangsmåde:
• Skær alle grøntsagerne i fin julienne
(fintskårne strimler)
• Sauter det i en gryde med smørret og lidt olie, og
lad det simre i 5 min. Kom imens karry, gurkemeje
og finthakket chili- og mango pickles i
• Tilsæt saften af en sød appelsin, piskefløde, vand
og bouillonterninger
• Lad det småkoge til grøntsagerne er færdige
• Skær fisken i grove stykker, put den i suppen, og
giv det hele et kort opkog
• Lad det trække lidt, rør rundt, giv suppen lidt
peber fra peberkværnen og et skvæt citronsaft
• Varm suppen op igen og server straks med flutes
Tip:
Brug gerne en karry med en god spidskommensmag.
Walther bruger ofte en blanding af den karry vi kender
fra supermarkedet, og en karry fra en indvandrerbutik.
Man kan komme lidt paprika i for farvens skyld.
Det giver suppen en flot gul-orange farve.
KirKens Korshær 35

36
Min hund gør mig lovlydig
mand, i begyndelsen af 40’erne. Har været misbruger
i mange år.
Det kan man ikke byde en hund
I 2001 kom jeg ud af spjældet, og siden har jeg ikke
haft noget med politiet at gøre. Ikke så lang tid efter fik
jeg min hund, Molly, hun er nu otte år. Et par år efter
måtte jeg overtage en hvalp, Rico, fra en bekendt fordi
jeg syntes at det var synd at den skulle aflives. Rico var
dengang så tyk og grim og ulækker fordi han aldrig kom
ud at gå. Men efter han kom over til mig, har han faktisk
fået det meget bedre. Så nu har jeg to.
Det at jeg fik hund, betyder at jeg har fået en dagligdag.
Jeg ved at jeg skal stå op om morgenen, for de skal ud og
tisse, og de skal have mad. Jeg tænker meget på dem. Det
er ligesom at have et barn, kunne jeg forestille mig, men
jeg har ikke selv noget. Jamen mit liv, det er faktisk mine
hunde.
De hunde har holdt mig ude af spjældet, fordi jeg ikke vil
byde dem at de skal sidde i fængsel også, eller komme i
pension, mens jeg sidder et eller andet sted, fordi jeg har
været ude at hygge mig en times tid. Nej, det vil jeg ikke
byde en hund.
Varmestuen i sVendborg
For nogen tid siden stak Rico af, og det fik jeg det ad
helvede til over. Men da der var gået en uges tid fik jeg
at vide at han var indfanget og sendt op til Strib. Jeg
hævede penge og rejste derop for at hente ham. Men så
viste det sig at jeg ikke havde penge nok med. Derfor fik
jeg ikke lov at tage ham med hjem, og så måtte jeg tage
afsked med ham, og jeg stod og græd og græd, for jeg
regnede ikke med at se ham mere. Men nogle dage senere
fik jeg alligevel hentet ham fordi Varmestuen hjalp mig.
Jeg er meget glad ved at Varmestuen kan gøre den slags.
De har tid til at sidde og lytte til os
Jeg har den glæde at komme på Varmestuen og få noget
at spise hver dag. Og jeg er sikker på at der er mad hver
gang jeg kommer. Og så er jeg så glad ved at jeg kan få en
madpakke hver dag til at tage med hjem til om aftenen.
Der kommer jo mange gamle stofmisbrugere på Varmestuen.
Men faktisk har jeg selv været ude af det i meget
lang tid. Jeg får min metadon, og det kan jeg godt klare
mig med indtil videre. Jeg ryger en pibe hash ind imellem,
og får et skud ind imellem når jeg har råd til det.
Jeg tjekkede lige min dagbog i går. Det sidste tog jeg den
16. november, og nu er vi midt i januar. Det skulle helst
gå den vej. Jeg har jo også min gamle far at tænke på.
Men når nogle af dem på Varmestuen taler om stoffer,

så bliver jeg sgu fristet. Det er derfor jeg først kommer
sådan lige før middagsmaden bliver serveret.
Nu har jeg kendt dem der bestemmer på Varmestuen i
mange år, og jeg kan godt lide at komme derned og få en
snak om nat og dag, som man siger. De har tid til at sidde
og lytte til os.
Det at jeg fik hund,
betyder at jeg har fået
en dagligdag. Jeg skal
op om morgenen, for
hundene skal ud og
tisse og have mad.
KirKens Korshær 37

38
Omsorg + varme + nærhed = Varmestuen
Vibeke bjørk, leder af Varmestuen, fortæller:
når problemerne trænger sig på
Når jeg fortæller om hvilke problemer vi her på Varmestuen
hjælper vore brugere med at få løst, får jeg ofte
spørgsmålet:
­ Er det ikke en kommunal opgave? Hvis det er det I
laver, så kan I da få nok at se til.
Det er såmænd rigtig nok. Vi forsøger ofte at løse menneskelige
problemer, som ligger på grænsen af det offentlige
systems arbejdsområder. Problematikker som man
måske kunne forvente, at det offentlige ville tage sig af.
Meget kan det offentlige system klare. De fleste af Varmestuens
brugere bor i egen lejlighed. Kommunen sørger
for at huslejen bliver betalt hver måned. Det primære
misbrugsproblem klares ved det daglige besøg på kommunens
behandlingscenter, der sørger for metadonudleve
ring. Tilbage står mad, tøj, lidt socialt samvær og
akut hjælp i nødsituationer – alt sammen noget Varmestuen
tager sig af. Bingo! Så er den socialsag på plads.
Men der er forskel på at være en social sag og at være et
menneske.
På Varmestuen kommer vi tæt ind på livet af vore medmennesker.
Vi hører om de problemer der opstår i deres
Varmestuen i sVendborg
liv. En tilfældig dag hen over en kop kaffe eller et måltid
mad kan det pludselig vælte ud med alt det der trykker.
Et problem har ofte fået følgeskab af flere.
En skønne dag er bægeret fyldt. Det hele er uoverskueligt.
Der er kaos i hovedet. En løsning på problemerne er
ikke til at få øje på. Nået så langt ud kan dette menneske
vælge at lade sig indlægge på en psykiatrisk afdeling.
Værre er det hvis tankerne begynder at kredse om at
hoppe ud fra broen over Svendborgsund, for:
­ Så slutter problemerne. Jeg får fred, og familien og
omgivelserne får også et bedre liv, når jeg er væk.
Skammen over ikke at magte sit liv er altoverskyggende.
social førstehjælp
Hvis vi hen over kaffen får indblik i en sådan livssituation,
lytter vi. Hvis mennesket på den anden side af
bordet ønsker at få hjælp til at løse problemerne, forsøger
vi at skaffe overblik og udrede situationen.
Objektivt set handler det ofte om at etablere – eller
måske genetablere – en kontakt til kommunen. For det
nødstedte menneske er en kontakt til kommunen ikke
altid den løsning der ligger lige for. Mentalt er der langt
’op til dem på kommunen’. De tidligere besøg har måske

FAKtA:
SFI tæller hvert andet år
antallet af hjemløse.
Tallene for Svendborg:
2007: 45
2009: 63
2011: 45
KirKens Korshær 39

40
været præget af sammenstød og misforståelser. Tilliden til
systemet kan ligge på et meget lille sted:
­ Mon de vil mig det bedste?
At det kommunale systems reaktioner kan skyldes at
nogle af og til forsøger sig med snyd og plat, forekommer
irrelevant for et menneske der har akut behov for hjælp.
Et problem er at man skal udfolde hele sit mislykkede liv
for 3­4­5 personer før man kan få hjælp. Måske er der
noget i ens liv man slet ikke ønsker at det kommunale
system skal have kendskab til. Et andet problem er tid.
Det kommunale system kan sjældent rykke ud lige her
og nu hvor det hele er ved at brænde sammen.
Derfor hjælper vi når et menneske råber på hjælp. Vi
kender personen, og personen har tillid til os. Vi kan
tage de personlige hensyn som et offentligt system ikke
kan. Vi er der i dag, vi er der i morgen, og vi er der også i
overmorgen – altid parate.
En hel del af de problemer, der forekom personen så
uoverskuelige, kan ofte klares med et par telefonopringninger,
men det hænder at problemerne er mere omfattende.
De kan være af praktisk art. Hvis det er relevant,
tager vi med hjem i lejligheden. Måske for at rydde op og
bringe orden hvis det er en del af problematikken. Måske
for at finde regninger og andre relevante papirer frem
Varmestuen i sVendborg
hvis det drejer sig om at få et overblik over de forskellige
gældsforpligtelser. Problemerne kan også være af en mere
personlig art. Måske i forbindelse med børn anbragt i
plejefamilier. Måske fordi en psykisk sygdom truer.
Vi medarbejdere har tavshedspligt, men det sker at vores
tavshedspligt og vores omsorgspligt støder sammen. Vi
møder misbrugere som har voldsomme psykiske problemer
der er ubehandlede. De går rundt til fare både for sig
selv og for omgivelserne. Så må vi træffe et valg til fordel
for omsorgspligten. Det sker efter lange, svære overvejelser
og diskussioner, men mennesket er det vigtigste –
reglerne må bøje sig efter mennesket.
Der kan siges og skrives meget om hvad vi gør. Den korte
udgave lyder: at være til stede, at være sammen og at
have tid.

Banankage
Fra grønthandleren får vi ofte bananer der skal spises her og nu. Når de
er godt modne, kommer der banankage på bordet. Igen og igen vender
vi tilbage til denne opskrift. Kagen er dejlig svampet og kan holde sig frisk
længe.
Ingredienser:
150 g sukker
2 æg
250 g mel
150 g smeltet margarine/smør
2 tsk. bagepulver
1 tsk. natron
1 tsk. vanillesukker
3-4 modne mosede bananer
100 g kogechokolade
Fremgangsmåde:
• Sukker og smeltet margarine/smør røres sammen
• Æg og mel tilsættes sammen med bagepulver,
natron og vanillesukker
• De mosede bananer blandes i, og der røres godt
• Dejen hældes i en smurt form og bages ved
180° i 40-50 min.
• Chokoladen smeltes og hældes over den
afkølede kage
KirKens Korshær 41

42
Den tid… den sorg
Nina havde længe haft svært ved at få økonomien til
at hænge sammen. Rudekuverter med nye regninger
og rykkere der angik gamle ubetalte regninger, blev
ved med at dumpe ned i hendes postkasse. Meget var
hun i tvivl om, og andet havde hun svært ved at huske
eksistensen af.
En dag fik Nina så et brev om at møde i fogedretten. Det
var voldsomt for hende. Hun blev rigtig, rigtig ulykkelig,
dog satte hun sin lid til at medarbejderne på Varmestuen
kunne gøre noget, stoppe sagen, inden det gik helt galt.
Men når fogedretten først er involveret, kan en sag ikke
uden videre stoppes. Den foreløbige løsning blev at en
medarbejder tilbød Nina at tage med hende i retten.
I dagene op til mødet i fogedretten havde Nina været
vældig nervøs. Medarbejderen forsøgte at berolige hende:
­ Hør nu Nina, man klipper selvfølgelig ikke håret af en
skaldet. Der kan ikke ske det helt store, men vi er nødt til
at møde op, selvom det bliver lidt af et show.
Når man skal i fogedretten, kommer man selvfølgelig
i meget god tid. Man sætter sig i ventesalen som hos
lægen. Der sidder man så indtil man bliver kaldt ind. Og
det er slet ikke rart at sidde der. Det er som at sidde med
et skilt hvorpå der står:
­ Her sidder der en som ikke formår at betale sin gæld.
Varmestuen i sVendborg
Det var helt tydeligt at Nina var meget anderledes end
alle de andre der sad i venteværelset. Det kunne mærkes
på uroen i rummet, den nervøse snak, de hviskende
stemmer og de stjålne øjekast.
Umiddelbart bag Nina sad der en velklædt og velplejet
yngre kvinde. Måske gjorde hun sig i ventetiden nogle
tanker om den nervøse kvinde på stolen foran hende. Da
Nina blev kaldt ind, rejste kvinden sig. Hun var kreditors
advokat.
Men hvad var egentlig årsagen til dette besøg i fogedretten.
Jo, Nina havde en gæld. For ganske få år siden
havde hun optaget et forbrugslån på 40.000 kr. Lånet
var optaget som ekspreslån den 23. december, altså lige
før juleaften. Måske ville Nina for en gangs skyld deltage
i juleindkøbsræset, måske prøvede hun at købe sig til
juleglæde.
Nu var gælden så på få år vokset fra 40.000 kr. til
63.778,02 kr.
Kreditors advokat indleder med at stille nogle spørgsmål
om hus, ejerlejlighed og bil, men Nina har ingen af
delene. Hun er førtidspensionist og bor i en lejlighed i en
boligforening.
­ Hvad betaler du i husleje?
Det er jo lidt svært at huske, når det ikke er en selv,

Det ubehagelige
møde med fogedretten
er overstået.
Men rudekuverterne
vil blive ved med at
forfølge hende.
KirKens Korshær 43

44
men kommunen der sørger for at huslejen bliver betalt.
­ Hvad har du betalt i indskud?
Det er også svært at finde ud af, men ved at regne lidt
frem og tilbage på den formodede husleje, så kunne indskuddet
i lejligheden godt have været på ca.12.000 kr.
kr. Bingo! Kreditors advokat er glad og tilfreds. Fogedrettens
sekretær fører til protokol at kreditor gør udlæg i
Varmestuen i sVendborg
indskuddet på 12.000 kr. i det øjeblik Nina fraflytter sin
lejlighed.
Puha, Nina kan ånde lettet op: Den tid, den sorg. Det
ubehagelige møde med fogedretten er overstået. Men
rudekuverterne vil blive ved med at forfølge hende.
FAKtA:
Afsavn vil sige, at man må undlade eller er
udelukket fra at foretage handlinger eller opnå
goder, som man har behov for, fordi man ikke
har de tilstrækkelige resurser. Afsavn kan både
være af materiel og social karakter, og de kan
være lige alvorlige.

Agurkesalat 1-2-3
Det sker at grønthandleren forærer os en hel kasse agurker. Ofte ender
agurkerne som hjemmelavet agurkesalat, for der er heldigvis frivillige som
gerne vil bruge tid på at lave mad fra grunden. Agurkesalaten er velsmagende,
opskriften er nem at huske, og brugerne kan lide resultatet.
Fremgangsmåde:
• Agurkerne snittes og drysses med salt. De skal trække i ca. 30 min.
Imens koges lagen sammen:
1 del vand
2 dele eddike
3 dele sukker
• Når agurkerne har trukket, vrides vandet af dem
• De lægges i en skål eller et glas og overhældes med lagen
• Hvis agurkesalaten skal gemmes, tilsættes lidt atamon til lagen
KirKens Korshær 45

46
Varmestuen er andet og mere…
Vibeke bjørk, leder af Varmestuen, fortæller:
Meget er sket, og traditioner er skabt siden jeg startede
i april 2001. De første par år var jeg den eneste som var
ansat med løn. Økonomien rakte ikke til flere. Til alt
held var der en række entusiastiske frivillige som ikke var
bange for at tage fat. Sammen sørgede vi for at brugernes
mest basale behov blev opfyldt. En kop kaffe, en ostemad,
et måltid varm mad og måske et bad og noget rent tøj.
Samtidig med at varmestuen skulle fungere for brugerne,
skulle vi skaffe penge til driften – og gerne så mange
penge at Varmestuen kunne ansætte yderligere en eller to
lønnede medarbejdere. Dette lykkedes heldigvis. Johnny
Hansen ansættes 2003, og i 2007 begynder Hervé Lognonné
at arbejde på Varmestuen.
Da vi bliver først to og siden tre medarbejdere, får vi
mulighed for bogstavelig talt at sætte os ned og lytte til
brugerne. Vi får indblik i deres problemer, og vi ser omfanget
af den mistillid til omverdenen som livet har lært
dem. En mistillid som ikke forsvinder fordi man får en
kop kaffe og en ostemad.
Derfor bliver målet for vores arbejde i lige så høj grad
at være et modbillede til brugernes negative livserfaringer.
Vi – ansatte og frivillige sammen med brugerne
Varmestuen i sVendborg
– forsøger at gøre dette ved at skabe et fællesskab der er
baseret på gensidig tillid til og interesse for hinanden.
Den årlige sommertur
Et sådant fællesskab opstår på den årlige sommertur. I
bus drager vi af sted mod nye oplevelser. Tre dage hvor
alle hjælper til. Tre dage hvor vi deles om glæder, pligter
og oplevelser. Vi besøger museer, er ude at sejle og
oplever naturen i fulde drag. Snakken går, og fællesskabet
trives.
Desværre tør mange brugere ikke forlade den sikre hjemmebase
og den forudsigelige hverdag der er centreret om
hjemmet, behandlingscenteret og Varmestuen. Beslutningen
er svær at tage. Mange melder til og fra og til igen og
så endelig fra, nej måske alligevel til. Erfaringen er at de
brugere der tør tage med, får en stor oplevelse.
Korte udflugter
Fællesskabet udfolder sig også på kortere udflugter. I
årenes løb har vi været i Odense Zoo, på Brandts Klædefabrik
og Kunstmuseet Aros, på Planetariet, i Løveparken
og på Fjord­ og Bælt Centeret. Vi har fisket, bowlet og
kørt gokart. Vi har gået i den nære natur, vandret i Jylland
og fløjet over Det sydfynske Øhav. Det sker at vi må

…end en kop kaffe
KirKens Korshær 47

48
Mange melder
til og fra og til
igen og så endelig
fra, nej måske
alligevel til.
Varmestuen i sVendborg
aflyse en udflugt, men vi gennemfører turen hvis bare der
er en af brugerne som ønsker at deltage.
Fødselsdag
Når brugerne på Varmestuen har fødselsdag, bliver de
fejret på den måde de nu har lyst til. Men en ting er sikkert
og vist: ingen skal undvære en gave. Fødselaren får
en kuvert med en hilsen og et ’Til lykke med fødselsdagen’.
I kuverten er der tre spisebilletter til et måltid mad
på Varmestuen og en gavecheck på 50 kr. til Korshærens
butikker her i Svendborg. For 50 kr. kan man købe en
hel del i en Korshærsbutik, så det er en gave der altid
vækker glæde hos modtageren.
Af og til er medarbejderne ikke klar over at en fødselsdag
er på trapperne. Måske ønsker vedkommende ikke at
blive fejret. Men så sker det at en eller flere af de øvrige
brugere gør opmærksom på at NN har fødselsdag. Og så
vanker der selvfølgelig en gave.
Juleaften
Det er med juleaften som med fødselsdage. Der er brugere
som ikke magter juleriet, andre vil gerne deltage
i alle forberedelserne. På Varmestuen markerer vi alle
søndage i advent for dem der kommer. Hver søndag sit
tema: Først handler det om juledekorationer. Så serverer

vi æbleskiver. 3. søndag er der julefrokost, og 4. søndag
står i risengrødens tegn.
Juleaftensdag er Varmestuen lukket, for der steges og
brases i køkkenet. De frivillige er i gang med at tilberede
alt hvad der hører til en rigtig juleaften: andesteg,
flæskesteg, æbler med gelé, medisterpølse og risalamande
med mandelgave. Kl. 16.00 åbnes døren for gæsterne.
Et år beskrev Hanne aftenen således: ­ Vi hyggede os totalt
meget og fik ædt til vi næsten revnede, og da vi skulle
hjem, fik vi en flot – enorm flot julepose. Det var en
enorm god oplevelse at komme hjem med alt det: to stk.
1½ liters sodavand, chips, cigaretter, chokolade, kager og
tre spisebilletter til Varmestuen plus en seddel så vi nu kan
købe varmt tøj for 50 kr. i Korshærens butikker. En stor
tak til personalet for denne dejlige aften fra os brugere.
På Varmestuen snakkede vi i de følgende dage meget om denne
juleaften. En sagde:­ Alt foregik stille og ordentligt. Man
kom til at føle sig som et lille barn igen. En anden uddybede:
­ Præsten Asger Bent Bjerre fortalte juleevangeliet,
og vi sang salmer. Så var der ro, for der var ikke nogen
der kunne overdøve ham. En tredje fulgte op: ­ Dengang
præsten bad Fader Vor sammen med os og lyste velsignelsen,
da løb det koldt ned ad ryggen på mig. Hold kæft, det
var en god oplevelse. Det var Guds fred i 4½ time.
FAKtA:
Hvor kommer pengene fra?
Genbrugsbutikkerne ..............................580.000,-
Svendborg Kommune, §18 ..................400.000,-
Socialministeriet, PUF-midler ..................200.000,-
Gavebidrag ..............................................80.000,-
Andre indtægter ....................................110.000,-
Tips- og lotto ..............................................40.000,-
Renteindtægt ...........................................50.000,-
KirKens Korshær 49

50
Varmestuen i sVendborg

Vibekes italienske
mandelkager
På Varmestuen kan vi godt lide opskrifter på kager der ’holder sig’.
Mandelkagerne kan gemmes rigtig længe i en kagedåse.
Ingredienser:
150 g mandler
125 g mel
75 g sukker
1 tsk. vanillesukker
1
/2 tsk. bagepulver
1 æg
1 æggeblomme
æggehvide til pensling
Fremgangsmåde:
• Tag halvdelen af mandlerne fra
• Resten males groft og blandes med mel, sukker,
vanillesukker og bagepulver
• Tilsæt æg og æggeblomme og ælt alt sammen
med de hele mandler
• Tril tre pølser af dejen. De skal være ca. 22-24 cm
lange. Pensl dem med æggehvide
• Bag dejpølserne ved 200 grader i 20-25 minutter
• Tag dem ud og skær stængerne i 1 cm tykke, skrå
skiver, der lægges tæt sammen på bagepladen
• Bages nu igen ved 100-125 grader i 3/4-1 time, til
de er helt tørre
• Lad dem køle af på en bagerist
KirKens Korshær 51

52
Når enden er god, er alting… nogenlunde
en fødselsdag er en særlig dag. der kommer flag
på bordet, man skal også have lidt godt at spise,
og gæster bliver inviteret for at fejre fødselaren.
Men nogle brugere har et helt andet forhold til fødselsdage,
bl.a. fordi de har et anderledes forhold til tid. Mange
brugere har masser af tid – og de har ikke noget at bruge
den til. Der er ingen der har forventninger til dem, og der
er ingen der stiller krav til dem. Derfor bliver tid og datoer
noget diffust noget. Og derfor kan fødselsdagen ende
som enhver anden helt almindelig dag i en brugers liv.
Nogle brugere har et traumatisk forhold til fødselsdage,
fordi de i barndommen har oplevet svigt fra forældrene.
Svigt, som har resulteret i glemte eller kaotiske fødselsdage.
Derfor skal dagen glemmes. Det respekteres
selvfølgelig. Så er der andre brugere der synes: ’Jamen
dagen, den må gerne markeres.’ Derfor er der på Varmestuen
et fødselsdagsflag som fødselaren kan få på bordet,
og så kan han eller hun beslutte om der skal serveres
en kage, og om køkkenet skal lave lige den livret der får
tænderne til at løbe i vand.
Sådan en fødselsdag ville Aksel gerne have. Han havde
lang tid i forvejen snakket om, hvad der skulle serveres
på dagen. En af hans livretter var karbonader med stuvede
ærter og gulerødder, så dermed var fødselsdagsme­
Varmestuen i sVendborg
nuen bestemt. Og den blev der snakket meget om i alle
ugerne op til. Hver gang ordet ’karbonader’ blev nævnt,
udløste det en masse sjov, skæg, humor og hyggesnak:
­ Hvorfor hedder det karbonader?
­ Altså, vi siger krebinetter!
­ Er der egentlig forskel?
Aksel har selvfølgelig glædet sig til fødselsdagen, men
hans hukommelse er ikke altid den bedste. Så i dagene
op til er han igen og igen blevet mindet om, hvornår og
hvordan hans fødselsdag skal fejres.
Og så kom dagen. Karbonaderne spruttede på panden,
og de stuvede ærter og gulerødder simrede i gryden.
Aksels rytme var som regel sådan, at han dukkede op på
Varmestuen i løbet af formiddagen for at få sin morgenkaffe.
Så derfor var det underligt at han slet ikke viste sig.
Spørgsmålene lød:
­ Har du ikke mødt Aksel?
­ Plejer du ikke at støde ind i ham..?
­ Er der slet ingen der har hørt eller set noget til Aksel i
dag?
Ingen havde set ham. Nervøsiteten bredte sig, dels fordi
Aksel virkelig havde set frem til denne dag, men også
fordi mange af dem som kommer på Varmestuen, er
misbrugere – det gjaldt også Aksel. Derfor er der altid

Nogle brugere har
et traumatisk forhold
til fødselsdage, fordi
de i barndommen
har oplevet svigt fra
forældrene.
KirKens Korshær 53

54
grund til nervøsitet når en af de trofaste ’kernekunder’
bryder med den sædvanlige, daglige rutine. Og alle havde
bestemt ventet at Aksel ville dukke op på sin fødselsdag.
Varmestuens medarbejdere havde ikke styr på hvor han
helt præcist boede, men det vidste brugerne selvfølgelig.
En taxa kom og hentede en af brugerne og en medarbejder,
og så blev der sat kurs mod Aksels bopæl.
Der blev banket godt og grundigt på Aksels dør, og der
blev råbt ind ad brevsprækken længe og højt. Først efter
meget lang tid lukkede Aksel op. Heldigvis. Men han så
Varmestuen i sVendborg
FAKtA:
At leve som hjemløs og socialt
udsat er et hårdt liv.
Mange dør alt for tidligt.
Ét år var der fem bisættelser
blandt Varmestuens brugere.
Gennemsnitslevealderen er 41 år.
ikke godt ud. Han havde det rigtig, rigtig skidt. Hele natten
havde han været syg. Han magtede ikke noget som
helst, mindst af alt at fejre fødselsdag.
Med den besked måtte de to udsendinge vende tilbage til
Varmestuen. Her åndede alle lettede op. Aksel var i live.
Puha, det var godt. Der blev selvfølgelig gemt en portion
karbonader med stuvede ærter og gulerødder.
Næste dag var Aksel frisk igen. Han dukkede op på Varmestuen
til sædvanlig tid, og så fik han serveret sin livret.

Lyn-gryde
Vi er ikke altid klar over hvor mange personer der dukker op til middagsmaden.
Derfor er gryderetter praktiske. Lyn-gryden kan produceres i rigelige mængder.
Hvis der bliver noget til overs, er den velegnet til at fryse i portionspakninger, som
brugerne kan købe med hjem til weekenden. Når vi laver lyn-gryde på Varmestuen,
ganger vi opskriften her med 4.
Ingredienser:
(10 personer)
1 kg hakket oksekød
35 g smør
3-4 løg
2 porrer
2 æbler (gerne flere)
1 tsk. karry
1 tsk. chilipulver
3 dåser flåede tomater
1 pose saltede peanuts
2 pakker bacon (ca. 300 g)
Salt, peber og evt. jævning
Tip:
Serveres med løse ris, grøn salat
og evt. flutes
Fremgangsmåde:
• Brun kødet i fedtstoffet i en stegegryde
• Pil løgene, og skær dem i tern. Rens porrerne, og
snit dem fint. Skræl æblerne, fjern kernehuset, og
skær dem i tern
• Kom løg, porrer, æbler, karry og chilipulver i
gryden, og svits det i nogle minutter
• Tilsæt tomater og væde, og lad det koge godt
igennem. Jævn evt. retten
• Skær bacon i tern og steg det.
• Kom de saltede peanuts i lige inden serveringen,
og drys ristet bacon over retten
KirKens Korshær 55

56
Den forpinte krop
Vibeke bjørk og Hervé Lognonné fortæller:
når man ikke har spist i lang tid, er man ikke sulten
På Varmestuen møder vi jævnligt afpillede mennesker med
forpinte kroppe. Mennesker med nedsat immunforsvar,
måske med symptomer på mangelsygdomme. Er et menneske
først fanget i et misbrug af stoffer, alkohol eller begge
dele, forsvinder appetitten. Maden er ikke længere vigtig,
sultfornemmelsen fortoner sig. Man glemmer at spise, og
fordøjelsessystemet går i stå. Men sådan kan man ikke leve.
Hvis et menneske næsten er holdt helt op med at spise, er
det en lang og sej proces at hjælpe vedkommende tilbage
til de daglige måltider. At få mad i munden, at tygge, at
smage, at synke kan være problematisk. Ofte har vi på
Varmestuen købt særlige fødevarer, anrettet små portioner,
nødet og lokket for at få en bruger til igen at spise.
Det første skridt tilbage til et bedre liv er, at der kommer
gang i fordøjelsessystemet. Når glæden ved et måltid mad
vender tilbage, forsvinder smerterne i maven. Lysten til
livet stiger i takt med de regelmæssige toiletbesøg.
Det sunde måltid
Derfor gør vi en stor indsats for at give brugerne velsmagende
og sunde måltider. Vi har mormor­mad på menuen
Varmestuen i sVendborg
side om side med mere eksotiske retter. Margarinen har
vi droppet. Nu steger vi i en blanding af smør og olie,
halvt af hver. De økologiske kartofler køber vi hos en
lokal producent. Grøntsager, måske som salat, måske som
råkost, er en fast bestanddel af det varme måltid. De fleste
af ugens dage er der ’tag­selv­frugt’, og fiskeoliepillerne og
vitaminpillerne står fremme, så alle kan forsyne sig.
Vi laver mellem 25 og 30 portioner varm mad hver dag.
Da vi aldrig ved hvor mange der kommer til middag, står
vi somme tider med rester. De ender i fryseren i portionspakninger
der passer til en middag. Når vi siger farvel til
vores brugere fredag eftermiddag, lukker vi først op igen
om søndagen. Derfor køber mange brugere en frossen
middagsret om fredagen. Den koster en tier, og så er
lørdagsmiddagen reddet.
Nogle vil hellere have en madpakke med hjem. De fleste
er ganske tilfredse med de madder vi smører til dem,
men ikke Karla. Hun ønsker altid to med æg og to med
’lige meget’. Carlo er storkunde i køkkenet. Han bor
uden for byen og skal have mad med hjem til hele weekenden,
nemlig 2 gange 8 halve.
Mad hele måneden
Et måltid varm mad koster 20,­ kr., smurt mad 3,­ kr./
stk. Ikke store beløb, men næsten alle der kommer på

Ofte har vi på Varmestuen
købt særlige
fødevarer, anrettet
små portioner, nødet
og lokket for at få en
bruger til igen at spise.
KirKens Korshær 57

58
Varmestuen, har svært ved at administrere pengene.
Derfor har vi forskellige betalingsordninger der gør, at
brugerne kan få mad hele måneden. Nogle vælger at indsætte
penge hos os ved månedens begyndelse. Desuden
har vi en god aftale med kommunen som andre benytter
sig af. Den går ud på at brugeren spiser hos os, vi sender
så regningen til kommunen, som derefter trækker beløbet
i kontanthjælpen eller pensionen.
ingen let gang på jorden
Livet på kanten af samfundet er hårdt, og det hårde
liv sætter sig spor i kroppene. Det kan vi ikke lave om
på, men på Varmestuen gør vi hvad vi kan for at afhjælpe
nogle af følgerne. En af vore frivillige tilbyder
brugerne massage, når psykiske problemer har sat sig
som spændinger i kroppen. Efter en gang massage går
brugeren af sted med et større velvære i kroppen.
Netop det at gå kan være et problem. Mange brugere
har misrøgtede fødder. Så er der hjælp at hente når de
to fodterapeuter en gang om måneden kommer på Varmestuen
for at give fodbehandling. De fjerner ligtorne
og hård hud, og de ordner revner i hælene og nedgroede
negle. Efter en behandling går brugeren med lettere
skridt fra Varmestuen.
Varmestuen i sVendborg
FAKtA:
Velkommen i Varmestuen
Nye tider - nye priser
Gennem de sidste 10 år er priserne i Varmestuen
ikke sat op, men nye tider gør det nu nødvendigt:
Morgenmad (te, brød, smør og marmelade) .... Gratis
Kaffe (genfyld gratis) ................................................... 5,-
Ostemad/håndmad ................................................... 3,-
Middag ....................................................................... 20,-
Frossen middagsret (take away) ............................. 10,-
Mælk i glas ................................................................... 3,-
Sodavand ..................................................................... 5,-
Kage .............................................................................. 3,-
Vask incl. tørretumbling ............................................. 10,-
Bad incl. håndklæde .................................................. 5,-
Gældende fra tirsdag den 8. november 2011

Korshærspandekager
Hervés franske crepes
Vi har investeret i en original fransk pandekagemaskine. Den bruger vi når vi bager
pandekager på torvet i Svendborg. Når duften breder sig, stopper folk op, og vi får
lejlighed til at fortælle om vores sociale arbejde.
Ingredienser:
2 kg økologisk mel (vigtigt!
Ikke-økologisk mel opfører sig
anderledes)
2 tsk. salt (med top på)
2 dl olie
15 æg
5 stk. classic øl
2 l sødmælk
Fremgangsmåde:
• Mel og salt blandes i en skål
• Blandingen røres godt sammen med øl og mælk
• Æggene piskes i
• Olie tilsættes
• Dejen hviler mindst 30 min.
• Bages på en varm stegepande
KirKens Korshær 59

60
Strenge tider – langsomt skrider
Hermann ømmede sig tit når han rejste sig fra sin stol.
­ Hvor gør det ondt?
­ I benet, det kramper.
­ Det må du da få noget gjort ved. Hvad med at gå til læge?
Nej, det kunne vente, mente Hermann. Hellere fortrænge
smerterne end ulejlige lægestanden. Men en skønne dag
var smerterne blevet så stærke, at han tog sig sammen og
kontaktede sin læge.
­ Du skal motionere noget mere, var lægens svar.
Desværre for Hermann er det sådan, at lægerne ikke må
ordinere smertestillende medicin, hvis en person er registreret
som misbruger i et behandlingscenter. Så Hermann
måtte humpe hjemad uden diagnose. Smerterne måtte
han fortsat leve med.
Der gik et stykke tid, men smerterne forsvandt ikke,
tværtimod, så Hermann måtte igen til læge. Denne gang
tog en af Varmestuens medarbejdere med. Efter undersøgelsen
sagde lægen:
­ Det er sandsynligvis noget med hoften, måske noget
slidgigt, men det kræver en røntgenundersøgelse.
Hermann fik en henvisning til røntgen og et fornyet
’nej’ til smertestillende medicin. Ventetiden var tre uger.
Derefter gik turen atter til lægehuset for at få resultatet af
røntgenbillederne:
­ Nej, der er ingen tegn på slidgigt, men smerterne kan
skyldes vitaminmangel.
Varmestuen i sVendborg
Hermann fik ordineret en vitaminkur på fire uger. Smertestillende
medicin kunne der stadig ikke være tale om.
Men hverken motion eller vitaminer hjalp. Smerterne
var ulidelige, han kunne ikke sove, noget måtte der ske.
Derfor benyttede Hermann sig af sine kontakter på det
sorte marked. For 20 kr. pr. stk. købte han nogle smertestillende
piller. Endelig kunne han sove.
Ved det næste besøg hos lægen tager medarbejderen fra
Varmestuen igen med. Herman beder om en recept på
de smertestillende piller, der jo beviseligt hjælper. Lægen
beklager. Som sagerne står, kan han ikke ordinere smertestillende
medicin. Indtil videre er der jo heller ikke fra
en lægelig synsvinkel håndfaste beviser på at Hermann
faktisk har smerte. Heldigvis lykkes det medarbejderen
at overbevise lægen om at Hermann virkelig har stærke
smerter. Han skriver en henvisning til en neurolog. Ny
ventetid – denne gang kun 14 dage.
Neurologen svarer at han ikke vil se Hermann før han
har modtaget behandling hos en fysioterapeut. Hermann
stejler. Hans erfaringer med fysioterapeuter er at de
koster mange penge, og at behandlingerne ikke hjælper.
Igen lykkes det Herman og medarbejderen at overtale
den praktiserende læge, denne gang til at insistere på en
neurologisk undersøgelse. Igen flere ugers ventetid.

Endelig oprinder dagen. Han møder op hos neurologen,
der har vanskeligt ved at skjule sin skepsis.
Heldig vis er medarbejderne fra Varmestuen igen med
som bisidder. Hermann undersøges, og undersøgelsen
tyder på at der er tale om en diskosprolaps. Ny henvisning
– denne gang til scanning. Scanningen bekræfter
mistanken. Hermann har en diskosprolaps, og den har
han gået med i rigtig lang tid. Ny ventetid – denne
gang på hospitalsindlæggelse.
Siden Hermanns første besøg hos lægen er der gået ni
måneder med stærke smerter. Ni måneder uden mulighed
for at få ordineret smertestillende medicin.
KirKens Korshær 61

62
Helgas kringle
Helga har været frivillig på Varmestuen i 7 år. Helga bager gerne, og duften får
tænderne til at løbe i vand. Helga har ofte serveret sin kringle for brugerne på Varmestuen.
Kringlen er også et hit når der er møde med de frivillige fra butikkerne.
Ingredienser:
Dej:
500 g mel
375 g smør/margarine
1 pakke gær
2 spsk. sukker
2 æg
1 dl mælk
Fyld:
125 g smør/margarine
125 g sukker
Rosiner
Perlesukker
Nødder
Evt. kanel, kardemomme
eller mandelessens
Varmestuen i sVendborg
Fremgangsmåde:
Dej:
• Gær røres sammen med sukkeret og den lune mælk
og æg tilsættes
• Smør/margarine smuldres i melet og mælkeblandingen
hældes i
• Dejen æltes forsigtigt sammen. Der må gerne være
synlige smørklumper i dejen
• Dejen sættes til hævning 1 time
• Dejen rulles ud på en meldrysset bordplade til en stor
firkant, der i længde passer til bagepladen
• Dejen skæres i 3 stykker på langs, ca. 15 cm brede
Fyld:
• Smør/margarine og sukker + evt. krydderier varmes
i en gryde. Fyldet skal være tyktflydende
• Fyldet afkøles og fordeles derefter på dejen
• Rosiner drysses med rund hånd over fyldet
• Dejen foldes ind over fyldet, og stængerne løftes
over på bagepladen
• De tre stænger pensles med æg og drysses med
sukker og hakkede nøddekerner
• Stængerne efterhæver til dobbelt størrelse ca. ½ time
• De bages ved 200 grader i 20 - 25 min.
Hold øje med at de ikke bliver for mørke

Kornsalat med rabarber
Varmestuens brugere er ikke bange for at prøve noget nyt. Kan man komme korn
i salaten? Ja, det kan man, og det smager godt. Det smager efter mere.
Ingredienser:
200 g rabarber
½ dl eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
½ dl vand
1 dl rørsukker
150 g hvedekerner eller bulgur
2 fed hvidløg
1 agurk
1 bundt forårsløg
Blandet salat
1 lille bundt frisk mynte
2 spsk. frisk koriander
2 spsk. olie
Friskkværnet peber
Fremgangsmåde:
• Skær rabarberne i stykker på ca. 1 cm
• Kog eddike, vand og rørsukker sammen
• Put rabarberne i, og sluk for varmen.
Rør af og til. Afkøl rabarberne i lagen
• Kog hvedekernerne i rigeligt vand sammen
med hakket hvidløg og salt i ca. 10 min.
• Afkøl hvedekernerne
• Skær agurken i små tern og forårsløgene
i ringe
• Skyl salaten, og vend den sammen med
hvedekernerne, agurk og forårsløg
• Tilsæt finhakket mynte og frisk koriander
• Vend forsigtigt rabarber uden saft i salaten.
• Rør olien i rabarbersaften, og dryp den over
salaten ved serveringen
• Krydr med peber
KirKens Korshær 63

64
Sofie har en postkasse
sofie er midt i 30’erne. Havde en turbulent barndom
med en alkoholisk mor og en far der var
stofmisbruger. Har gået i 12 forskellige folkeskoler.
tog hf-eksamen, kom hurtigt ind i en kreds af misbrugere
og kom på heroin med det samme. er nu
ved at nedtrappe sin metadon.
Min økonomi er kaotisk, og jeg er på kontanthjælp.
Lysten til at gå regningerne i møde og få orden på kaos,
den er der, men jeg mangler pengene. Når min husleje og
min medicin er betalt, så har jeg 2000 kr. om måneden.
Det er til telefon, hundemad, tøj, mad… Det er til alt.
Hvis jeg skal besøge min datter som bor lidt halvlangt
væk, så kan jeg ikke. Et tandlægebesøg kan jeg kun
drømme om. Jeg har ikke pengene. Og jeg kan ikke
engang gå ind i en afdragsordning. Hvis det bliver rigtig
slemt, så går kommunen måske ind og trækker i min
kontanthjælp.
Angsten for postkassen
Hver gang der er en rudekuvert eller noget fra RKI i
postkassen, så er det en konfrontation eller en jeg­løberpanden­mod­muren­følelse.
Det med at skulle i nærheden
af postkassen, det bliver sådan en frygt, en angst.
Noget med ikke at kigge i dens retning, noget med ikke
at nærme sig den. Men når man skal ned med affald, så
Varmestuen i sVendborg
ser man den. Så lader man være med at gå ned med affaldet
så tit. Det er frygteligt, men sådan er det.
Postkassen bliver et billede på alt det jeg ikke kan imødegå,
alt det jeg ikke kan magte. Hvorimod, når jeg er inde
i lejligheden, så er det mit helle. På en eller anden måde
er det lykkedes mig at fortrænge den her postkasse, men
jeg har fandeme også brugt mange år på at få skubbet
den i baggrunden, sådan at jeg ikke kigger hen imod den,
og sådan at jeg ikke tænker på den. Og det er så slemt at
jeg ikke engang kan tage mig sammen til at samle mine
regninger sammen og gå ned til min støtte/kontaktperson
med dem. Det har jeg ikke engang formået, fordi det
tager sådan en størrelse inde i mit hoved, at jeg slet ikke
ved hvor jeg skal gøre af det. Det vokser bare. Det er så
stort, samtidig med at jeg lægger sådan en blok på det, så
jeg kan fungere inde i min lejlighed.
Jeg har flyttet meget, og jeg har prøvet at være hjemløs.
Første gang, det var her i byen. Jeg blev sat ud af fogeden
oppe fra Marslevvej, fordi de havde sendt to huslejeregninger
ud, og så fik jeg stoppet den ene, men så stoppede
de ved en fejl også den anden. Og i stedet for at reagere
på det, lagde jeg låg på det. Jeg vidste godt at der lå et
brev nede i postkassen hvor der står: Sofie, du skal indbetale
en husleje. Jeg vidste det godt, men jeg lod være,
jeg åbnede simpelthen ikke brevet, og så nød jeg at jeg

KirKens Korshær 65

Pax har lavet et
tidsvindue, når jeg
går ud med ham om
morgenen, mens det
stadigvæk er mørkt,
og hans lys skinner om
halsen 66 Varmestuen på ham.
i sVendborg

havde lidt flere penge. Det er frygteligt, ikke også. Men så
blev jeg sat ud. Fogeden kom og hentede alle mine ting
og opmagasinerede dem, alt det man ejer og har, alle ens
papirer, alt det der sådan har været med en, det forsvinder
et sted hen.
Postkassen tømmes
Så kommer brevene også i en lind strøm med at jeg
skylder for det indskud, som jeg fik til lejligheden plus
at jeg skylder for opmagasineringen, så det er den ene
sten på den anden som jeg ikke kan gøre noget ved, jeg
kan ikke tilbyde dem en skid. Det kan jeg ikke. Jeg har
ikke økonomi til det. Så dét er min sorte samvittighed,
men det er også en samvittighed som jeg har formået at
omgå med så meget behændighed at jeg kan få mast den
så meget i baggrunden at jeg kan lade være at tænke på
den. På Varmestuen har de tilbudt mig at jeg kan tage alle
regningerne med op, så jeg i det mindste kan få et overblik
over min økonomi. Men så skal jeg jo kigge på det,
så bliver jeg nødt til at forholde mig til det, jeg ikke kan
forholde mig til: Ribers osv. Jeg har ikke en skid overblik
over noget som helst. Det er fuldstændig udsigtsløst.
Men altså, jeg bliver jo nødt til at tømme postkassen
engang imellem. Så går jeg hen og sætter en pose under
den, og så tømmer jeg det hele derned. Jeg ser efter om
der er nogle personlige breve til mig fra min familie – det
andet ryger ud i skraldespanden uden at jeg kigger på
det.
sofie har også en hund
Jeg har fået hund. Det er en blanding mellem en schæfer
og en boxer, og han er rimelig stor. Han har sådan et
sødt, smukt ansigt. Han hedder Pax.
I hele min opvækst har jeg haft hund, men ikke i de sidste
mange år. Jeg havde dog lyst til igen at have hund, og
så tænkte jeg meget over, om jeg skulle eller ikke skulle.
Men kunne jeg overskue det at have en hund? ­ for når
man nogle gange ikke engang kan overskue at gå i bad,
hvordan skal man så kunne overskue at gå ud med en
hund, når man har kaos inde i hovedet?
Men så hjalp jeg en bekendt ved at tage hans hund i pleje
nogle dage, og jeg blev så glad for det. Det var ligesom…
ja, det er jo også en underlig mekanisme, men jeg skulle
noget sammen med den hund. Jeg skulle gå de her ture.
Den var afhængig af at jeg gjorde det. Dens velbefindende
var afhængigt af at jeg gik ud med den.
Og så gik der tre måneder, og der var ikke en dag hvor
jeg ikke tænkte: Hvor ville det egentlig være rart, hvis
KirKens Korshær 67

68
jeg havde en hund som fik mig ud, og som gjorde at jeg
fik snakket med nogle mennesker, for mens jeg passede
hunden kom jeg til at snakke med nogle andre mennesker,
og lige pludselig var jeg ikke bare ’Narkoman
Sofie’ ­ jeg var en kvinde med hund. Jeg fik en anden
identitet.
Pax giver mig en anden identitet
Det samme har jeg så oplevet med min egen Pax. I det
kvarter hvor jeg bor, der er kun ét hus med lejeboliger.
Der bor jeg. Ellers bor der folk som alle sammen networker,
og mændene går i logen, tror jeg, kvinderne
går til fitness. Og de har alle sammen bil, og de har alle
sammen orden i tingene, og de har næsten alle sammen
en golden retriever. Når jeg går ud med Pax, så er jeg
kvinden der skal styre denne her hund. Jeg skal sende
nogle energier af sted, som gør at han lystrer mig, altså
Varmestuen i sVendborg
FAKtA:
Antal tvangsudsættelser fra
lejligheder i Svendborg Retskreds:
2010: 68
2011: 78
På et år en stigning på 15%
kan forstå mig. Og jeg får en ny identitet, for jeg møder
faktisk masser af mennesker som går med deres hunde,
og så kommer snakken meget nemmere til at køre. Jeg er
ikke hæmmet, for talen går ligesom fra hjertet og gennem
hunden og så op til de mennesker. Det er ikke fra
hjernen og ud direkte til dem man møder. Det er gennem
hunden det hele foregår, og det har en helt afgørende og
blødgørende effekt på mennesker.
Pax hjælper mig med det kaos jeg har inde i hovedet.
Han får mig ud og gå. Han har lavet sådan et lille tidsvindue
for mig. Han har lavet et tidsvindue, når jeg går ud
med ham om morgenen, mens det stadigvæk er mørkt,
og hans lys skinner om halsen på ham. Jeg kommer ud
og rører mig. Når jeg går ud med ham, så forlader jeg
ligesom det kaos der måtte være derhjemme. Han stiller
nogle krav til mig som jeg kan opfylde, og som jeg gør
med glæde.

Mulligatawny-suppe
På Varmestuen holder vi meget af suppen med det svære navn. Den er en solid
middagsret som kan tilberedes af rester af kyllingekød og ris.
Ingredienser:
(4 personer)
1½ l hønsekødssuppe uden urter
50 g smør
1 spsk. karry (gerne mere)
1 stor finthakket tomat
1 fed hvidløg
1 tsk. timian
50 g mel
2 dl piskefløde
Kogte løse ris
Kyllinge- eller hønsekød i mundrette stykker
Tip:
Suppen serveres med gode flutes eller brødskiver
gratineret med ost i ovnen.
Fremgangsmåde:
• Svits karryen i smør i en gryde
• Tilsæt tomat, hvidløg og timian, og lad denne
pasta snurre sammen med 2 dl af suppen
• Gnid det gennem en sigte, og hæld det
tilbage i gryden
• Pisk melet i mens blandingen varmes op. Pisk til
der ikke er klumper i blandingen
• Tilsæt resten af suppen lidt ad gangen
• Hæld piskefløden i til sidst, og varm suppen
godt igennem. Juster den evt. med mere
karry, der er rørt op i vand. Suppen skal være
stærk
• Kom kogte løse ris og kyllinge- eller hønsekød i,
og varm suppen igennem
KirKens Korshær 69

70
Jeg får ro på
Kvinde, midt i 40’erne.
Hvad jeg bruger Varmestuen til? Ja, jeg går jo hen på Varmestuen
om morgenen, når jeg har været på centeret og
har fået min medicin. Det ville være kedeligt bare at gå
hjem og sidde og spise morgenmad alene. Ja, jeg kan heller
ikke sådan lige spise morgenmad når jeg vågner, så jeg
ville ikke få morgenmad hvis der ikke var noget der hed
Varmestuen. Før jeg kom der, fik jeg aldrig morgenmad,
nogle gange kunne der gå dage hvor jeg ikke fik noget at
spise. Nu spiser jeg somme tider middagsmad på Varmestuen,
andre gange tager jeg den med hjem. Så jeg vil
sige, at man kan altså ikke gå sulten i seng i Svendborg.
Man sidder sammen med nogen og spiser og snakker og får
tiden til at gå. Det er også meget rart, at man kan gå derhen
i stedet for at man skal sidde ude i byen og ’genere’ folk. Vi
mødes på Varmestuen, og det er hyggeligt. Og for eksempel
er der nogen der tænker på en når man har fødselsdag, og
folk siger ’til lykke’, og man får noget at spise og bestemmer
selv middagsretten den dag. Ja, man bliver faktisk lidt
afhængig af at være der. Jeg synes det er rigtig godt.
rudekuverter
Men jeg bruger også Varmestuen til noget andet. Før i
tiden havde jeg et værre rod med økonomien, jeg havde
Varmestuen i sVendborg
slet ikke styr på regningerne, og jeg fik rykkere. Så sagde
de på Varmestuen, at jeg kunne tage regningerne og
rykkerne med derop, så kunne vi sammen prøve at få et
overblik. Så fik vi lavet en ordning med banken, så den
trækker hvad der skal trækkes.
Det betyder, at jeg nu kan finde ud af det. Jeg får ingen
rykkere, der er styr på pengene, og så bliver man også
mere tilfreds med sig selv. Man skal ikke spekulere på
noget når banken styrer det. Så det er rigtig godt. Og når
der engang imellem kommer en rudekuvert, så tager jeg
den med hen på Varmestuen.
ro på
Altså, når jeg har siddet der en 3 – 4 timer, så synes jeg
at jeg har snakket med så mange, og jeg ved hvad der
foregår. Jeg føler mig ikke snydt for noget, jeg ved det
hele når jeg går hjem. Jeg har styr på alle folk, og hvem
der er hvad, og hvem der er syge, og hvem der er død og
alle sådan nogle ting. Så ved jeg besked og kan gå hjem
og slappe af.
Når jeg går fra Varmestuen, har jeg ro på, for jeg skal jo
ikke hjem og åbne postkassen og få et chok over et eller
andet. Jeg kan bare gå hjem og rydde til side og lave kaffe
og se fjernsyn og spille lidt på computeren.

FAKtA:
En fjerdedel af Varmestuens
brugere er kvinder.
KirKens Korshær 71

72
Da Fyns Amt fik smilene frem
­ Morgenmad – ah, jeg ved snart ikke, men en kop kaffe
vil jeg da godt have.
­ Hvad er der i vejen med dig?
Peter forklarer med en pegefinger inde i munden:
­ Den ene der er knækket – og den der er løs. Jeg nyder
slet ikke min mad, for jeg skal hele tiden passe på når jeg
tygger. Ellers gør det rivende ondt. Nogle gange lader jeg
helt være med at spise.
Der nikkes rundt om bordet. De fleste kender til tandproblemer.
Malene prøver at trøste Peter lidt:
­ Prøv lige at se her.
Hun krænger læberne op så alle rigtig kan kigge ind til
de sorte stumper i overmunden. Snakken fortsætter bordet
rundt. Malene ryster på hovedet:
­ Altså, jeg har fået en vane med at holde overlæben nede
når jeg snakker, så de ikke kan se mine tænder, eller rettere
sagt de sørgelige rester.
Peter sukker:
­ Ja, jeg ville sgu gerne have nogle ordentlige tænder, så
jeg igen kan smile til pigerne, ikke.
En af omkostningerne ved et stofmisbrug er at kalken
i knoglerne langsomt nedbrydes. Det ses på brugernes
tænder. Når man spørger socialt udsatte om hvilke problemer
der plager dem mest, nævner mange tandproblemer
side om side med økonomiske problemer. Og et
Varmestuen i sVendborg
besøg hos tandlægen koster. Hvis man så oven i købet
har tandlægeskræk, får tænderne lov at gå til.
Men så galt behøvede det ikke at gå dengang amterne
stadig fungerede. På et tidspunkt inden amterne blev
nedlagt, fik Varmestuen besøg af amtstandlægen der fortalte
om de muligheder der dengang fandtes for at få et
gratis tandeftersyn. Hvis det var nødvendigt kunne man
oven i købet få opereret samtlige stumper ud, sagde hun.
Og hun kunne berolige en nervøs bruger: ­ Jo da, hvis du
skal have tænderne opereret ud, kommer du i narkose.
Tandlægens besøg gav dengang stødet til at flere brugere
fik tænderne ordnet. Og Korshærens bil kom på arbejde.
Den kørte tur/retur med brugere til tandklinikkerne i
Odense og Nyborg. Men hvad var der blevet af Malene?
Det var snart længe siden hun havde sat sine ben på
Varmestuen. Så en skønne dag dukkede hun op: ­ Prøv
lige at se. Er de ikke flotte?
Hun viste stolt tænderne frem: ­ Nu har jeg gået med
mine nye tænder i fire uger, og der har ikke været problemer
med dem ud over de tre første dage.
Hun smilede bredt bordet rundt: ­ Jeg tager mig stadig
i at gå og putte mig bag mit tørklæde. Men jeg har det
meget bedre med mig selv. Det giver selvtillid med sådan
nogle tænder.

KirKens Korshær 73

74
Vera vandt
Kvinde, i slutningen af 40’erne
Ud af stofferne
Jeg var 32 år da jeg begyndte at tage heroin. Min
daværende kæreste havde mistet sit arbejde et par år før
og var begyndt at tage stoffer. Jeg fik noget af ham, og
da jeg havde taget det nogle dage i træk, var jeg blevet
afhængig.
På det tidspunkt havde jeg arbejde i en børneinstitution.
Jeg havde flere perioder hvor jeg selv kom ud af
misbruget, det vil sige at jeg lå derhjemme og var rigtig
godt syg. Jeg fik uro over det hele, jeg kunne ikke lægge
mig ned, der var hele tiden noget der murrede i kroppen.
Men efter 2­3 dage var jeg frisk igen. Når vi så nåede den
første, så købte han en ordentlig portion, og så røg jeg på
den igen.
Jeg tog jo på arbejde hver dag, også selvom jeg havde det
skidt og havde nedtur og alt muligt, men til sidst magtede
jeg det ikke mere. Jeg syntes ikke det var værdigt,
hverken over for børnene, forældrene eller mine kolleger,
så det endte med at jeg sagde op.
Efter at have været afhængig af heroin 3½ år kom jeg
endelig ­ efter et års ventetid ­ i behandling med meta­
Varmestuen i sVendborg
don, en behandling der tog fire år. Jeg holdt fast, jeg
turde simpelthen ikke slippe det, for så var jeg bange
for, at jeg skulle ryge på de hårde stoffer igen. Jeg havde
heller ikke et sidemisbrug af piller eller alkohol ved siden
af metadonen. Det er der jo ellers mange der har, fordi de
stadigvæk savner den der skævert, og den giver metadonen
ikke.
Jeg sagde til min behandler at jeg før jeg turde slippe
metadonen, så skulle jeg have et eller andet at arbejde
med. Jeg har altid været vant til at være beskæftiget.
Jeg tjente selv mine lommepenge som teenager, og som
voksen havde jeg arbejdet med børn i 13 år, så jeg skulle
jo finde på et eller andet.
Jeg var så heldig at Jobcentret hjalp mig med at få arbejde
fire måneder på et plejehjem. Lederen syntes at det job
lå lige for mig, men hun kunne ikke fastansætte mig når
jeg ikke havde uddannelsen. Så den syntes hun jeg skulle
melde mig til. Og hun fik det ordnet sådan med Jobcentret,
at jeg kunne beholde min understøttelse samtidig
med at jeg blev uddannet.
For at få en læreplads skulle jeg have en kontrakt med en
kommune, og da jeg var til samtale om lærepladsen, så
blev spørgsmålet om misbrug slet ikke bragt på bane. Det
var kun godt for mig. De vidste ikke og kunne ikke se at

jeg var på metadon, for man virker jo ikke påvirket, man
ser bare rask ud.
Og så gik jeg i gang med uddannelsen som social­ og
sundhedshjælper, og på samme tid startede jeg nedtrapningen
af metadonen. Jeg havde hørt at det kunne være
meget svært at komme ud af det syntetiske skidt, så jeg
tænkte: Det skal lykkes for mig, så jeg besluttede at tage
en langsom nedtrapning der skulle vare næsten lige så
lang tid som uddannelsen, nemlig et år. Et par måneder
før jeg blev færdig med min uddannelse, kunne jeg helt
slippe min metadon.
Jeg fik arbejde lige med det samme som afløser inden for
hjemmeplejen og senere på et plejecenter, men jeg følte
mig meget alene, for mange af dem jeg kendte, det var
KirKens Korshær 75

76
jo nogen der røg alt for meget hash eller drak en masse
bajere eller tog heroin – eller alle tre dele, så jeg tullede
meget rundt alene.
Så i stedet for at sidde med flokken på banegården, gik
jeg nærmest dagligt rundt i byen til genbrugsbutikkerne.
Jeg købte tit noget tøj, men jeg kom der måske især for
at få en snak med folkene som arbejdede der. Det er ligesom
lettere at snakke med folk i genbrugsbutikker end i
de ’almindelige’ butikker. Og så gik tiden da med det.
Varmestuen giver kontakter
Allerede mens jeg fik metadon, kom jeg på Varmestuen.
Så fik jeg et måltid mad eller en kop kaffe og tog hjem
igen. På det tidspunkt havde jeg en gæld som jeg gerne
ville have ud af verden, og på en måde hjalp Varmestuen
med til det, for når jeg kunne spise der, var det begrænset
hvor mange penge jeg brugte på mad, så på den måde
fik jeg afdraget min gæld hurtigere.
Senere, omkring 2001, var Varmestuen lukket et par
måneder, og da den genåbnede, tænkte jeg at jeg ville
se hvordan der nu var. På det tidspunkt havde jeg fået
et job, men jeg var stadig ensom. Og jeg blev så godt
modtaget af Vibeke. På Varmestuen fik jeg nye kontakter,
nemlig med de frivillige der arbejdede i køkkenet. Det
har været en stor hjælp for mig at jeg har mødt de mange
Varmestuen i sVendborg
frivillige, for det er jo nogle helt andre mennesker end
dem der tager stoffer.
Vibeke viste mig rigtig stor tillid lige fra dag ét, og vi
slud rede lidt hver dag, og pludselig en dag – måske efter
et par måneder – så spurgte hun om jeg ville hjælpe til
ved et Kirkens Korshærs­arrangement på torvet i Svendborg
med at bage pandekager. Og så startede jeg ellers op
som frivillig på Varmestuen med egen nøgle, den ene uge
2 dage og den næste uge 3 dage, nemlig de dage hvor jeg
havde fri fra arbejde. Senere trappede jeg mit frivillige
arbejde ned, men jeg arbejder der stadig.
Jeg har fået stor anerkendelse fra brugerne ­ som jeg jo
kendte fra før ­ fordi jeg kunne slippe metadonen. De
sagde ’sejt gået’, og mange har siden spurgt hvordan jeg
kom ud af det. Så fortæller jeg hvordan jeg tilrettelagde
den langsomme nedtrapning. Måske kan jeg være med til
at hjælpe en enkelt af dem på vej engang imellem. Det er
da også lykkedes for nogle at komme ud af deres metadon.
Når jeg magtede at komme ud af først mit heroinmisbrug
og siden af mit metadonbrug, så skyldes det nok at jeg
har haft en nogenlunde normal opvækst hvor jeg bl.a.
lærte at have ansvar for mine mindre søskende og havde
pligter i hjemmet. Og så havde jeg jo haft et ansvarligt liv
før jeg fik mit misbrug.

Æblekage i ovn
med smuldret dej
På Varmestuen får vi tit foræret æbler om efteråret. De indgår i mange forskellige
kager. Denne æblekage er ganske let at tilberede.
Ingredienser:
(4 personer)
¾ kg æbler
Sukker hvis æblerne er sure
½ tsk. kanel
2 dl mel
125 g smør
1½ dl sukker
Tip:
Æblekagen serveres med flødeskum
eller creme fraiche.
Fremgangsmåde:
• Skræl æblerne, fjern kernehuset, skær dem i
tynde skiver, og læg dem i et smurt, ovnfast
fad
• Drys kanel og evt. sukker over
• Mel og smør smuldres sammen, og sukkeret
blandes i. Dejen må gerne være klumpet med
synligt fedtstof og mel
• Læg dejen over æblerne, og sæt fadet i
ovnen
• Bag æblekagen ca. 45 min. ved 180 grader
KirKens Korshær 77

78
Du skal elske din næste som dig selv
1
2
3
Du skal elske din næste som dig selv
du skal bære på de andres himmelhvælv
du skal dele dine lykker
ud i tusindvis af stykker
Du skal elske din næste som dig selv
du har døgnvagt i din egen sjæls hotel
du skal åbne dine døre
og la folk gå ind med pløre
Du skal tære på din samvittighed
du skal føre andres krig hvor de går ned
du skal ud at mærke efter:
Hvem har brug for mine kræfter?
Varmestuen i sVendborg
4
5
6
Du skal våge når klokken bliver tolv
du skal hente nogen ud af andres vold
du skal høre dem der græder
lydløst og på fjerne steder
Og når dagen er omme i dig selv
og du ikke gjorde nok alligevel
ligger det du ikke gjorde
på de andres natteborde
Men om natten går livets far herned
og han lægger hånden på dig med sin fred
og hans øjne lyser milde:
Du har lov at være lille
Tekst: Iben Krogsdal, 2009 • Mel.: Willy Egmose, 2009

KirKens Korshær 79

80
Græskargaver der glæder
de frivillige tænker ikke kun på Varmestuen mens
de er der. mange kommer med frugter hjemme
fra haven. alt bliver modtaget med taknemmelighed.
det der ikke bliver spist her og nu, fryses
ned og bruges senere til grød og marmelade.
de sidste to år har der udelukkende været hjemmelavet
marmelade på morgenbordet.
Men hvad stiller man op med fem store – ja kæmpestore
græskar? Længe lå de og ventede på at en eller anden
skulle få en god idé. Endelig en dag kom Charlotte og
sagde at hun ville forsøge sig med en græskarmarmelade.
Der var ikke rigtig nogen der troede på den idé. Som en
fremhævede:
­ Du ved da at her skal marmeladen være rød for at glide
ned. Flere stemte i:
­ Græskarmarmelade! Nej, den har ingen fremtid her.
Varmestuen i sVendborg
Den spådom blev gjort til skamme. Marmeladen var
godt nok ikke rød. Tværtimod var den meget gul og
meget sød, men den blev et hit. Siden er den blevet
produceret igen og igen og har nu sin faste plads på
morgenbordet.
Når sensommeren begaver Varmestuen med græskar og
æbler, tager de frivillige i køkkenet affære. Der bliver
skrællet og fjernet kerner, hvorefter frugten lægges i
afmålte portioner i fryseren. Den dag det sidste glas
græskarmarmelade kommer på bordet, har fryseren hvad
der skal til for at lave en ny portion.
Flere brugere er blevet så begejstrede for græskarmarmeladen
at de beder om at få et glas med hjem, og
selvfølgelig kan det lade sig gøre.

Charlottes græskarmarmelade
Ingredienser:
500 g græskarkød
500 g æbler befriet for skræl og kerner
125 g tørrede abrikoser
3 dl vand
500 g sukker
1 vanillestang
1 tsk. atamon
Fremgangsmåde:
• Sæt abrikoserne i blød natten over i
vand (3 dl)
• Græskar, æbler og de udblødte
abrikoser med vandet lægges i en gryde
• Sukker, vanillekorn og den flækkede
vanillestang tilsættes og koger med til
frugten er mør
• Tag vanillestangen op, og blend resten til
en passende konsistens. En stavblender
er velegnet
• Tilsæt atamon, og hæld marmeladen
på atamonskyllede glas
KirKens Korshær 81

82
For 25 år siden!
i min kalender for 1987 har jeg noteret ud for
torsdag d. 19. februar kl. 19.30 i menighedshuset:
”Korshærsmøde”.
En støttekreds havde længe været på banen, men et
egentlig byarbejde blev der først tale om, da Inger Bach
Christensen tog initiativet til dette første åbne møde.
Inger var en ildsjæl, der arbejdede som sygehjælper
og havde dybe rødder i Indre Mission og i Korshærens
kredsarbejde.
Mødet skulle afdække behovet for et egentligt korshærsarbejde
i Svendborg og ikke mindst undersøge, om der
var folk med lyst, tid og kræfter til det frivillige arbejde.
Det var der. Der mødte mange op, både fra kirkelige og
ikke­kirkelige kredse. Alle var enige om, at behovet for
hjælp var stort, og interessen for at give en hånd med
viste sig at være mindst lige så stor. Mange meldte sig
som frivillige.
Den anden store ildsjæl, som dukkede op på første
møde, var Alex Astrup. Han var straks klar til at
omsætte ord til handling. Alex blev den første daglige
leder.
Den 9. marts underskrev det første korshærsråd
lejekontrakten på to gamle, lidt dystre butikker i
Varmestuen i sVendborg
Ørkildsgade, lige overfor den nuværende adresse.
Lejemålet omfattede to forretninger: en større hjørneforretning,
som skulle blive genbrugsbutik og en lille
naboforretning, som skulle blive kaffestue. Derefter gik
frivillige i gang med at male og sætte reoler og stativer
op i butikken og indrette den første varmestue. Og ja,
den hed: Kaffestuen!
I tiden derefter blev der holdt mange møder hjemme
hos Inger Bach Christensen, i Menighedshuset og i
Ørkildsgade. Og så d. 22.april kl. 13.00 blev dørene
slået op til Kirkens Korshærs genbrugsbutik og kaffestue.
Alle var stolte og glade, og hurtigt blev handelen livligere
i butikken til højre, og trængslen kunne mærkes i den
lille kaffestue til venstre. Jeg husker kaffestuen som tæt
og røgfyldt, fuld af mennesker og dyr og ikke mindst
af den medmenneskelige varme, som har kendetegnet
Varme stuen i Ørkildsgade gennem alle årene.
Året efter købte Kirkens Korshær bygningen hvor Varmestuen
ligger i dag
Sognepræst Anne-Grete Thestrup.

Fru Andersens rødbeder
Fru Andersen har nu været frivillig på Varmestuen i 5 år. En dag havde hun fået
en masse rødbeder foræret. Hjemme i sit køkken gik hun i gang med at sylte.
To store spande med hjemmesyltede rødbeder blev det til. Dem tog hun med
ind på Varmestuen.
Ingredienser:
2 kg rødbeder
1 l eddike
375-500 g sukker
Peberrod
Fremgangsmåde:
• Rødbederne vaskes godt. Vent med at
skære top og bund af
• Kog rødbederne i rigeligt vand med salt
i ½-1 time afhængigt af størrelsen
• Hæld vandet fra, og afkøl rødbederne
i rigeligt koldt vand
• Skær top og bund af, og gnid skrællen af
med fingrene
• Rødbederne skæres i skiver og lægges i glas
• Eddiken bringes i kog og sukkeret tilsættes
• Når sukkeret er opløst, hældes lagen over
rødbederne så de dækkes helt
• Peberroden skrælles og skæres i skiver der
lægges ned til rødbederne
• Tilsæt en lille smule atamon af hensyn til
holdbarheden
• Rødbederne skal trække en uge
KirKens Korshær 83

84
Kirkens Korshær i Svendborg
Kirkens Korshær svendborg
Ørkildsgade 27
5700 svendborg
tlf.: 6222 9128
Fax 62207881
Du kan læse mere om Kirkens Korshær i Svendborg på
www.kirkenskorshaer-svendborg.dk og du kan skrive
til os på svendborg@kirkenskorshaer.dk
Kirkens Korshær i Svendborg har tre ansatte medarbejdere
og godt 100 frivillige medarbejdere. Uden den
kæmpe store arbejdsindsats de frivillige yder, ville det
ikke være muligt for Korshæren at udføre det sociale
hjælpearbejde, der foregår med udgangspunkt i Varmestuen
i Ørkildsgade i Svendborg.
Du kan støtte Kirkens Korshærs arbejde
i svendborg på flere måder:
Hvis du efter at have læst Fortællinger fra Varmestuen
– en mosaik vil støtte Korshærens arbejde, kan du yde
et bidrag til Korshærens konto i Svendborg Sparekasse:
0815­8650401329.
Varmestuen i sVendborg
Bidrag til Kirkens Korshærs sociale hjælpearbejde kan
ifølge ligningsloven trækkes fra på selvangivelsen.
Ægtefæller kan hver for sig få højeste fradrag, der er
14.500 kr. Der opnås kun fradrag ved at oplyse cpr.nummer,
idet der skal foretages indberetning fra gavemodtageren
til Skat.
Indimellem modtager Kirkens Korshær en arv som gør
det muligt at løfte større opgaver, der ikke er penge til i
det daglige. Hvis man er interesseret i at vide mere om
denne mulighed, kan man henvende sig til kontoret ved
Varmestuen i Ørkildsgade.
Du kan også blive sponsor. Kirkens Korshær i Svendborg
har i forvejen et antal sponsorer der støtter arbejdet med
gaver i form af naturalier eller forskellige former for ydelser.
Dit bidrag er også velkomment.

Frivillige i Kirkens Korshær i Svendborg
KIRKENS
KORSHÆR

Kirkens Korshær
blev stiftet i 1912 af den københavnske sognepræst
H. P. Mollerup. Formålet var dengang som nu at hjælpe
mennesker i nød, uanset hvem de er, og uanset hvor
stor nøden er. Et arbejde, der hurtigt spredte sig til hele
landet. Kirkens Korshær arbejder ud fra et kristent menneskesyn
der hævder, at alle mennesker er skabt i Guds
billede og er Guds børn, og at alle mennesker derfor har
uerstattelig værdi. Af denne grund skal alle mennesker
mødes med respekt og værdighed.
Kirkens Korshærs logo
har været Korshærens officielle bomærke siden 1996.
Det er tegnet af kunstneren Clara Kjærulf, og hun har
udtrykt s in op fattelse af logoet på denne måde:
• Korset er fundamentet i Kirkens Korshærs arbejde.
• Korsets tre streger udtrykker treenigheden: Fader, Søn
og Helligånd.
• Cirklen i centrum udtrykker evigheden.
• De fire hjerter symboliserer, at Kirkens Korshær arbejder
med kærlighed.
Hjerternes runde sider vender udad og fortæller, at
Kirkens Korshær arbejder med mildhed og ikke med
fordømmelse og strenghed.

Der findes i Danmark en broget skare
af borgere der lever et meget anderledes
liv end det de fleste kender
til. For nogle af disse mennesker er
Varmestuen et af tilværelsens faste
holdepunkter.
Varmestuens brugere og Varmestuens
ansatte giver i bogen et
indblik i og en forståelse af det liv der
leves på kanten af samfundet, og
læseren får en fornemmelse af de
mangeartede problemer, som brugerne
får hjælp til på Varmestuen.
Varmestuen er også stedet hvor
det daglige, varme og sunde måltid
serveres. Derfor er bogen også
krydret med opskrifter fra Varmestuens
køkken.
Bogen er et svar på hvorfor Varmestuen
er et nødvendigt supplement
til det officielle Danmarks tilbud til de
socialt udsatte.