Ærter dyrkningsvejledning - Plantefrø.dk

Dyrkningsvejledning for ærter
Latinsk navn: Pisum sativum
”Ærter er en af de faste planter i en køkkenhave, men da den er så dekorativ kan den også bruges andre
steder i haven. Hvis man placerer dem op af et raftehegn eller lignende, dækker de fint og de har noget at
kravle op af. Gevinsten er at man kan høste en frisk bælg når man passerer. Ærter er i lighed med bønner
og kløver også en kvælstof-samlende plante, som via et samarbejde med en jordbakterie kan binde luftens
kvælstof.”
Jord:
Ærter passer fint til det danske klima og kan dyrkes på næsten alle jordtyper. Jord til dyrkning af ærter bør
være veldrænet. Det er meget vigtigt, at jorden er løsnet i dybden, da en luftig jord er forudsætningen for
god kvælstoffikseringen. Ærter dyrkes bedst i muldet lerjord eller sandmuld og med en pH-værdi på 6.5–7.5.
Ærter er kvælstoffikserende, så de skal ikke tilføres kvælstof, men har som andre planter brug for bl.a.
fosfor og kalium.
Direkte udsåning:
Ærter kan sås fra midten af april, når jorden er til bearbejde, og frem til 15. juni. Ærter kan med fordel
sættes i blød i ca. 12 timer inden de sås, så de kan nå at suge en del vand. Jorden planeres med en rive og
der laves en 5-8 cm dyb sårille. Rillen vandes godt igennem. Ærterne sås med 5 cm afstand og 35 cm
mellem rækkerne. Frøene dækkes med jord og vandes igen. Det er en god ide at etablerer klatrestativ til
ærterne med det samme. Det gør det nemmere at huske hvor rækken er sået, og en række af grenris kan til
en hvis grad holde duerne stangen, så de ikke æder alle ærterne eller spirerne. Det gør dog lugningen lidt
mere besværlig.
Pleje:
Hvis ikke der er etableret klatrestativ ved såningen, skal dette ske når planterne er 8-10 cm høje. Det er
vigtigt at holde rent i ærtebedet samt at bruge jorddække (flis eller halm) for at mindske arbejdet med
lugningen. Jorddækket hjælper også jorden med at holde på vandet, for ærter skal ikke mangle vand. I
tørre perioder bør man vande, både for at planterne vokser optimalt, og for at undgå at planterne angribes
af meldug, hvilket let sker ved vandmangel.
Høst:
Ærter høstes løbende, og vækstperioden sluttes af med en total-høst og nedmulding af ærte planterne. Det
er vigtigt at ærterne ikke bliver for store, da dette forringer smag og konsistens betydeligt.
Plantefrø.dk | www.plantefrø.dk |Plant-Route| www.plant-route.dk |Kontakt os på info@plant-route.dk

Sygdomme og skadedyr:
Ærter angribes af en række sygdomme, og et sundt sædskifte er meget vigtigt for at opretholde en
sund afgrøde. Dækkes afgrøden med dug i løbet af sommeren for at undgå angreb af
ærtevikleren, er der til gengæld også en stor risiko for at sygdomme udvikles i varmen under dugen.
-Rodbrandsvamp: Ærter kan angribes af diverse rodbrandsvampe, hvilket dog særligt ses under vandlidende
forhold, eller når sædskiftet er dårligt. Det kan gå hårdt ud over etableringen og udbytte forringes og høsten
forsinkes. Det anbefales i den forbindelse at sørge for at undgå at anlægge ærtebede på vandlidende
arealer.
-Ærteskimmel: Ærter kan angribes af ærteskimmel. Det ses særligt i fugtige perioder, samt når der dækkes
med fiberdug. Skimmel ses normalt som gulbrune pletter på oversiden af bladene og en hvid-gråviolet
svampebelægning på undersiden af bladene. Angreb kan af og til ses på bælgene i form af lysegrønnelysebrune
pletter. Skimmelangreb er sjældent af stor betydning og går ofte i sig selv i tørt vejr.
-Gråskimmel: Endvidere angribes bælgene af gråskimmel, hvilket især ses i fugtige perioder. Symptomet er
at blomsterne ikke rigtigt falder af bælgene.
-Ærtemeldug: Sidst på året kan ærterne angribes af ærtemeldug. Melduggen fremmes af sen såning og
tørke. Sørg for at sene ærter ikke mangler vand.
-Ærtesyge forårsages af tre svampe. De kan spredes med udsæden, og er sygdommen først i jorden kan
den overleve i minimum 5 år. Trives fortrinsvis i varmt og fugtigt vejr og forårsager brune pletter på blade
og bælge.
-Ærtevikler: Det vigtigste skadedyr i ærter er ærtevikleren, hvis larver giver anledning til de velkendte ”orm”
i ærtebælgene. Den voksne vikler lægger æg i ærteblomsterne fra omkring 1. juli. I de tidligste ærter ses
problemet ikke. Nogle lokaliteter har mange ærteviklere andre har ikke. Afstanden til sidste års ærter har
betydning for smittetrykket. Det sikreste vil være at benytte et insektnet, der tillader et stort luftskifte.
-Trips kan lejlighedsvis volde problemer i ærter. Størst skade gør de ved sug på bælgene. Symptomerne ses
som deformerede bælge der får brune, krakelerede og uregelmæssige partier.
-Bladrandbiller kan gøre ganske stor skade på unge ærteplanter med deres gnav i bladranden, og ved
kraftige angreb kan væksten sættes helt i stå. Larverne gnaver på rødder og rodknolde og kan være årsag
til sekundære angreb af rodbrandsvampe eller forårsage kvælstofmangel. Angreb kan strække sig over en
lang periode. Afstanden til andre bælgplanteafgrøder og sidste års bælgplantemarker har en vis betydning
for smittetrykket.
Typer af ærter:
•Markært, Pisum arvense, dyrkes på marker til tørring til gule ærter og foder.
•Skalært, Pisum sativum var. sativum, har runde frø og er ikke så sød og velsmagende som marvært. Men
den tåler bedre at blive sået i kold jord og har samtidig en hurtig udvikling. Den kan bruges til 1. hold ærter,
men giver ikke så stort et udbytte. Og den er kun en lille halv snes dage tidligere end de tidlige sorter af
marværter. Den kan tørres.
•Marvært, Pisum sativum var. sativum, er den ært som vi kender som grønne ærter. Bælgen har indvendig
en hinde og en streng, så den skal bælges og kun ærterne kan bruges.
•Sukkerærter, Pisum sativum var. macrocarpon kaldes også Mangetout-ærter. Her er det de store flade
bælge der bruges inden frøene udvikles.
•Slikærter, Pisum sativum var. acrocarpon, er en krydsning mellem en sukkerært og en usædvanlig ært
som havde tætpakkede bælge med tykke vægge. Den har ligesom sukkerærten spiselige bælge, men spises
i modsætning til denne først når ærterne er udviklede. Den kan både spises rå som slik og tilberedes til
maden.
Plantefrø.dk | www.plantefrø.dk |Plant-Route| www.plant-route.dk |Kontakt os på info@plant-route.dk