Etiske filtre frem for tekniske - Cyberhus

Tema: Virtuelle fællesskaber i skolen

IT og Undervisning
udgives af
Danmarks IT-vejlederforening.
Bladet udkommer ordinært 4 gange
per kalenderår og tilsendes foreningens
medlemmer samt abbonnenter.
Medlemskab og kontingent
Kontingent for 2010 er 320 kr. for ordinære
medlemmer og 160 kr. for studerende
og pensionister.
Bladabonnement alene: 320 kr. inkl.
moms.
Henvendelse om medlemskab eller abonnement
til kassereren:
Henrik Jakobsen
Østervang 16
5520 Toftlund
74832474
Henrik.Jakobsen@skolekom.dk
Nye udfordringer ....
Formand får nye udfordringer på
jobbet, og det betyder nye udfordringer
til næstformanden.
Kære medlemmer
Da Per Kristensen i foråret 2009
trådte tilbage tog jeg, som daværende
næstformand, over. På de godt
halvandet år har jeg oplevet en forening
i fortsat udvikling, som jeg blandt
andet redegjorde for i beretningen i
foråret. Særligt vil jeg dog understrege
dels det gode samarbejde vi har
fået videreudviklet med Danmarks
Lærerforening og ikke mindst fagbladet
Folkeskolen, men også de mange andre
samarbejdespartnere - både faglige
foreninger, offentlige instanser og
private aktører - der henvender sig
seriøst til foreningen. Ligeledes det
fortsatte arbejde med temanumre og
sidst kampagnen i forbindelse med
udgivelsen af faghæfte 48 samt de
aftaler vi har fået lavet med stort set
alle indholdsleverandører, der betyder
at medlemmer af foreningen har en
personlig adgang til en lang række
digitale læremidler og således kan
følge med i hvad der sker og dermed
give bedre vejledning ude på skoler og
i forvaltninger.
Jeg havde da også regnet med - og
glædet mig til - at fortsætte i styrelsen
i mange år. Sådan skal det så ikke være
alligevel. Jeg har valgt at sige ja til et
jobskifte, der betyder at jeg fremover vil
være ansat hos Gyldendal Uddannelse.
Dette er ikke i overensstemmelse med
at bestride formandsposten i Danmarks
IT-vejlederforening, og jeg har derfor
meddelt styrelsen at jeg bliver nødt til
at trække mig fra både formandsposten
og fra styrelsen. Det er mig meget
magtpåliggende at Danmarks ITvejlederforening
ses som en troværdig
samarbejdspartner overfor for både
medlemmer, skoler, forvaltninger
og ikke mindst leverandører af it -
både udstyr, software og ikke mindst
læremidler. Det kan foreningen ikke hvis
der i styrelsen sidder en medarbejder
fra en af de store indholdsleverandører
på læremiddelsiden.
Formelt vil jeg på det kommende
måde i styrelsen i september meddele
styrelsen at jeg trækker mig fra posten.
Det betyder at vores nuværende
næstformand John Klesner jævnfør
foreningens vedtægter vil overtage
formandsposten, ligesom det vil give
plads til at en af suppleanterne til
styrelsen kan indtræde som fuldgyldigt
medlem.
Selvom jeg således både forlader
skolen og den forening jeg i mange

år har brugt meget af min fritid på
forlader jeg ikke helt området. I mit
nye job kommer jeg til at beskæftige
mig med netop it-baserede læremidler
og håber jeg fortsat vil støde på mange
af jer som man ser på konferencer og
møder - både virtuelt og i den virkelige
verden - også i fremtiden.
Jeg vil ønske foreningen og alle
medlemmerne alt mulig held og lykke
IT og Undervisning nr. 3 - 2010
fremover. Det er spændende at se
hvad de kommende år vil medføre
af muligheder på it-området og ikke
mindst hvordan skolerne - godt
hjulpet af foreningen - vil bruge disse
muligheder i undervisningen.
Med venlig hilsen
Malte von Sehested,
afgående formand
Etiske filtre frem for tekniske side 6
De sociale visitkort - en ny udfordring! side 13
Kurset hedder Didaktik 2.0, tagget hedskole side 16
Ikke mere snak om begrænsninger og filtre side 18
Videndeling 2.0 side 21
Gratis IT-læring til alle medlemmer side 28
Kære medlemmer,
Inden jeg helt overtager roret vil jeg
ønske Malte tillykke med det nye job.
Med den nye jobfunktion vil Malte
fortsat kunne initiere innovation i
forhold til udvikling af optimerede
muligheder for elevens læring støtte
af ikt-baserede læremidler. Fra
foreningens side ønsker vi dig held
dog lykke og takker for indsatsen både
som menigt medlem men også din tid i
formandsstolen.
I foreningsregi ligger der også nye
udfordringer og venter. Detdigitale
råd udgav i slutningen af maj endnu
en rapport med fokus på den digitale
skole. Rådet peger på at it især løfter:
1.
Målrettet brug af forskellige læringsstrategier
og intelligente værktøjer
2.
Nytænkning af specialundervisningen
3.
Vidensdeling og fælles faglighed
4.
Et professionelt it-miljø for elever og
lærere
Ved receptionen fik undervisningsminister
Tina Nedergard mulighed for
at give den offentliggjort rapport nogle
ord med på vejen, og her gav hun især
udtryk for, at øget implementering af
it- på sigt kan spare arbejdspladser
gennem brug af e-læringsmoduler.
Selvfølgelig må det efterhånden være
oplagt, at nå en hel årgang bruger
digitale selvrettende diktater, så er
der ingen grund til at fire lærere
overvåger tre klasser. Det burde én
lærer kunne gøre. Implementering
af it giver i denne sammenhæng et
fingerpeg om, at nye muligheder
giver ændrede organisationsformer.
Men så skal pegefingeren løftes,
for der er jo ikke mange undervisningssituationer,
som svarer til
denne prøveafviklingssituation!
Når it inddrages i undervisningen,
så forudsætter det i lighed med
anvendelse af andre læringsressourcer,
at læreren involverer sig og vejleder
eleverne gennem mange aspekter i
arbejdssituationen. Det gælder i både i
det fysiske møde samt deltagelse i det
virtueller rum.
Vi er selvfølgelig glade for, at der fra
erhvervslivets side er så stor bevågenhed
om anvendelse af it i skolen, at de vælger
at skaffe et udviklingsgrundlag gennem
en rapport, men netop konklusionen om
at øget anvendelse af it kan reducere
lærerstaben samt afhjælper fremtidens
lærermangel indikerer, at der ikke kun
for Malte, men også for foreningen
ligger nye udfordringer i at fokusere på
ændrede lærerroller, når it sættes i spil.
Det vil i de fleste tilfælde fastholde en
forventning om velforberedt og aktiv
lærerdeltagelse.
Med venlig hilsen
John Klesner,
tilgående formand

Cyberhus har gode erfaringer med at involvere børn og unge aktivt i digitale
problemstillinger, så de unge selv er med til at definere, hvor de virtuelle
vejspærringer skal sættes op.
I Cyberhus kalder vi det at give de unge “filtre i hovedet.”
Af Jonas Ravn, koordinator, Cyberhus’ skoletjeneste,
Cyberskolen
Der findes masser af tekniske filtre, der
kan hjælpe med at blokere adgangen til
særlige sider på familiens eller barnets
computer, der findes en lang række
metoder til at overvåge de sider, barnet
har været på – og der findes mindst lige
så mange måder at omgå de tekniske
filtre på.
Cyberhus, et online klubhus og rådgivningscenter
for børn og unge, har de
seneste seks år haft succes med at arbejde
med etiske filtre frem for tekniske.
Vi har gode erfaringer med at involvere
børn og unge aktivt i digitale problemstillinger,
så de unge selv er med til at
definere, hvor de virtuelle vejspærringer
skal sættes op.
Filtre i elevernes hoveder
Cyberskolen er Cyberhus’ opsøgende
skoletjeneste, der tager ud til skoler -
primært 5. og 6. klassetrin - med oplæg
og workshops om web-etik og sikker
internet- og mobil-brug på skemaet. I
2010 står Cyberskolen for omkring 80
skolebesøg.
Vi ønsker ikke at skræmme børn væk
fra nettet, men prøver at skabe refleksion
og forståelse.
Nettet er i vores øjne skabt til venskabspleje,
lærdom og som kilde til alskens
kulturelle input.
Vi er dog opmærksomme på, at uforsigtig
og ureflekteret adfærd på nettet
kan skabe problemer for barnet selv og
for dem, man berører med sin online
færden. Men vores filosofi er, at barnet
med nogle få huskeregler kan sikre, at
færden på nettet kan forblive en sikker
forlængelse eller udvidelse af det
gode sociale liv. Vi vil gerne aktivere
nogle filtre ”i hovedet” på børnene og
fokusere på bevidstheden om at være
sammen med andre børn på nettet.
Aktiverer den sunde fornuft
En holdning, som gennemsyrer vores
undervisnings-filosofi. Vores opgave
med skolebesøgene er at aktivere den
sunde fornuft, at aktivere en form for
digital dannelse hos børn og unge.
Vores mission er at sige, at nettet er et
fedt sted, hvis man undgår de åbenlyse
faldgruber.
I det omfang, vi selv kan styre debatten
på skolerne, vil vi gerne fjerne fokus
fra det tekniske. Mest fordi teknisk sikkerhed
dækkes af mange andre spillere
og via oplysningskampagner.
Desuden er vores erfaring, at børnene
hellere vil tale om deres sociale liv på
nettet og mobilen end de tekniske aspekter.
Et typisk besøg fra Cyberskolen
Under et skolebesøg begynder vi blandt
andet med en løs snak om, hvor de unge
er på nettet, hvilke sider de bruger, og
hvad de synes er fedt på nettet. Sådan
får vi de unge med fra start, vi viser, at
vi gerne vil høre på dem og at vi kan
snakke med om netstederne.
Hovedfokus under et skolebesøg er
på etisk forsvarlig adfærd, en form
for webetik, hvor omtanke naturligt
ledsager hvert museklik. Elever skal
lære at behandle andre, som man gerne
selv vil behandles. Konsekvenserne af
mobning via nettet kan være massive.
Ytringer på nettet er lige så virkelige
som face-to-face ytringer, men de kan
være langt mere omfangsrige og have
massive konsekvenser. Digitale ytringer
(billeder, video mv.) kan også nemt
videredistribueres og få dominoeffekt.
Cyberhus har i seks år haft succes med at arbejde med etiske filtre frem for tekniske, og
med at involvere børn og unge aktivt i digitale problemstillinger. (Foto: Flemming Jeppesen,
Fokus)

Bevar dialogen
Udover at få de unge i tale samler Cyberskolen
gode råd og ideer til, hvordan
man som forælder eller fagperson kan
hjælpe med, at nettet ikke misbruges.
Blandt andet at lære barnet at være
kritisk over for modtaget information
og ligeledes være kritisk, når
barnet selv bliver bedt om at udlevere
oplysninger om sig selv; at lære
børnene at reflektere over indhold på
billeder, før de uploader og navngiver
personer på billederne; og ikke mindst
at bevare dialogen.
Det man ikke kan finde hjemme, kan
man finde hos en ven, i skolen eller via
mobilen. Derfor er det nødvendigt at
tage en snak med barnet om det materiale,
man kan finde på nettet – selv om
man måske har valgt at spærre for det.
Vi kalder det som sagt at give barnet
”filtre i hovedet”.
Hvem er Cyberhus?
Nu har jeg nogle gange nævnt, at Cyberskolen
er Cyberhus’ ansigt i forbindelse
med skolebesøg.
Hvem er så Cyberhus?
Jo, Cyberhus er et netbaseret klubhus
på nettet for børn og unge. Her har børn
og unge siden 2004 kunnet kigge forbi,
når de har brug for et godt råd, brug
for hjælp eller bare lyst til at hænge ud
sammen med cyberne eller andre unge
i debatfora eller i kreative værksteder.
I Cyberhus tilbyder vi rådgivning via
anonym chat med erfarne, uddannede
rådgivere. Vi besvarer spørgsmål i temaspecifikke
brevkasser med emner
som teenage-liv, sundhed, fritidsliv og
sorg. Vi driver et ung-til-ung forum og
flere online temaværksteder, og Cyberhus
giver mulighed for, at børn og unge
kan fortælle deres unikke historie.
Cyberhus som sikkerhedsnet
Selv om Cyberskolens fokus er på forebyggende
appel til omtanke og øget
bevidsthed, underviser vi også om det,
man kan stille op, hvis man alligevel
bliver udsat for ubehagelige oplevelser
via net og mobil. Her kommer koblingen
mellem Cyberskolen og Cyberhus
til sin ret.
I Cyberhus opererer vi næsten kun på
nettet. Derfor mener vi, at vi skal tilbyde
et efterværn på nettet. Vi mener, at det
er vigtigt at berette om en hjælpeinstans,
der står klar til at informere og
hjælpe, hvis man er i problemer på nettet
eller på vej ud i problemer på nettet.
Det er vigtigt at gøre opmærksom på,
at de unge altid kan besøge Cyberhus
og diskutere trygt i det forum.
Afgørende synergi
Det er en synergi, som sikrer, at de
unge har en rummelig hjemstavn, et
sted de altid kan søge hen undervejs på
deres virtuelle opdagelses- og dannelses-rejse.
Det er helt fint, at man ikke har brug
for Cyberhus lige nu. Men det er hensigtsmæssigt,
at de unge ved, at vi er
der, den dag de får brug for hjælp.
Artikler og indlæg bragt i IT og Undervisning er ikke nødvendigvis udtryk
for Danmarks IT-vejlederforenings holdninger.
Og vi mærker løbende et stærkt samspil
mellem Cyberskolen og Cyberhus.
Når jeg har været ude på skolerne, kan
vi mærke, at der kommer flere nye
besøgende på cyberhus.dk, og de får
mere travlt i rådgivningen.
Det giver nye erfaringer på baggrund
af aktuelle eksempler fra ligesindede,
hvilket jeg så kan tage udgangspunkt
i, når jeg næste gang skal ud på skolebesøg.
Og det er jo fedt at medbringe
dugfriske, konkrete eksempler, der
passer til det, de unge ude på skolerne
tumler med.
Mobiler mod mobning
Cyberhus deltager løbende i projekter
med eksterne samarbejdspartnere.
Seneste projekt hedder ”Mobiler mod
mobning”. I skoleåret 2010/2011 udbyder
Cyberhus og Lommefilm 30
workshops på landsdækkende plan
målrettet elever fra 6. - 10. klasse.
Mobiler Mod Mobnings formål er at
involvere og aktivere eleverne. Derfor
skal de selv i gang med mobilen og
lave små spots mod digital mobning.
Desuden opfordres eleverne til at lave
grupper på Facebook, der skal gøre opmærksom
på deres film og digital mobning.
Mobiler mod mobning er et godt eksempel
på et projekt, der lever videre
længe efter projektet er afsluttet. Vi er
med i ekstraordinære begivenheder, der
giver os og de unge kvalitets-oplevels-
“Vi når ikke noget ved kun at holde foredrag for de unge. De skal selv være med til at arbejde
sig frem til et resultat, så man aktiverer en øget bevidsthed om, hvordan de opfører
sig på nettet”, siger Jonas Ravn, koordinator for Cyberskolen. (Foto: Flemming Jeppesen,
Fokus)

er, og de gode input herfra generer erfaring
og viden, som vi kan bruge i vores
videre arbejde. På den måde opdaterer
vi hele tiden den faglige ballast.
Mobiler mod mobning er også et godt
eksempel på målet om at inddrage de
unge. Ved at sætte dem til at optage og
redigere en film om digital mobning, er
de unge med til at fortælle historien.
Få sat de unges ord på
Ude på skolerne handler det netop om
at få eleverne til at deltage så meget
som muligt.
Vi spørger meget. Og vi bruger billeder
og videoer til at få snakken i gang.
At uploade og dele billeder og video
er noget, alle unge er med på, og det
er gode indgange til at aktivere deres
bevidsthed omkring, hvordan man opfører
sig på nettet.
Vi får de unge til at tænke over hvilken
identitet, de præsenterer på nettet, ved
ganske enkelt at vise en stribe profilbilleder
og spørge de unge, hvad de
tænker, når de ser det.
Da der for nogle år siden var en heftig
debat om Arto, handlede det blandt andet
om, hvilke signaler, man sender via
sine profilbilleder. Så det er en vigtig
diskussion at få de unge med i.
Billeder og video er også oplagt at dis-
Bliv klogere på Cyberskolen på:
http://www.cyberhus.dk/voksne/8985
kutere ud fra med hensyn til, hvor ens
personlige grænser går. Er det ok at uploade
billeder af andre uden at spørge
om lov? Hvordan ville man selv have
det, hvis der blev uploadet pinlige
billeder af en?
Det er situationer, som de fleste kender
til, og det er gode startskud til at diskutere
personlige grænser og digital
omtanke.
På den måde bruger vi en helt jordnær
tilgang, hvor vi får de unge til at sætte
deres ord på svære diskussioner. Vi inddrager
de unge, så de får en slags filter
indbygget, der kan få dem til at tænke
sig om, inden man de trykker ”send”.
Involver og aktiver de unge
Det er svært at prædike 10 gode råd på
området. Men generelt kræver awareness-arbejde,
at de unge aktiveres. Den
løftede pegefinger virker ikke.
De unge er ikke modtagelige over for
tavleundervisning fra en voksen på det
her område.
Vi skal huske på, at de unge er digitale
indfødte, og vi voksne er digitale
tilflyttere. Der er en læringssituation
på begge sider af pulten. Det fungerer
sjældent, når vi forsøger at male et sort/
hvidt billede af de unges online liv. Det
er det alt for komplekst til.
Du kan læse mere om Cyberskolens oplæg for lærere og forældre på:
http://www.cyberhus.dk/voksne/8765
Se mere til Cyberskolens digitale undervisningsmateriale, som læreren kan bruge
som inspiration i debatten med eleverne på:
http://www.cyberhus.dk/voksne/8983
På cyberhus.dk kan børn og unge trygt og anonymt henvende sig med alt, de har på hjerte.
Her kan de unge stille spørgsmål, som et Cyberskole-besøg har givet anledning til, eller
fortælle om episoder, som de ikke ville fortælle i klassen. (Foto: www.cyberhus.dk)
De unge skal selv være med til at arbejde
sig frem til pointerne, de skal aktiveres,
de skal være med til at producere
noget. Det er bedre at tage eksempler
op fra jævnaldrende og ligesindede.
Og der skal gerne være nogle ressourcestærke
elever, som går forrest
og er med til at forplante budskaberne
blandt resten af klassen, så man får opbygget
en klassekultur i kraft af, at de
”rigtige elever” får sagt de rigtige ting
til resten af klassen.
Kort sagt er budskabet at involvere de
unge. Vi når ikke noget ved kun at holde
foredrag for dem.
Fakta om Cyberhus
l Cyberhus er en 100 procent nonkommerciel,
online børne- og ungdomsrådgivning
l I Cyberhus’ virtuelle klubhus kan
børn og unge lege, lære og få hjælp,
hvis de har problemer.
l Siden 2004 har Cyberhus været stifinder
og mødested for børn og unge
i det digitale landskab. I det fysiske
landskab har Cyberhus hovedsæde i
Århus plus en afdeling i København.
l Cyberhus beskæftiger over 100 personer,
hvoraf langt de fleste er frivillige.
l Rådgivningen varetages af frivillige
med en relevant uddannelsesbaggrund,
såsom lærer-, pædagog-, socialrådgiver-
og psykologistuderende.
l I november 2009 blev Cyberhus tildelt
Social- og Indenrigsministeriets
Balancepris for at skabe balance mellem
arbejds- og privatliv.
l Cyberhus’ prisbelønnede arbejde

med computermedieret socialpædagogik
blev i 2008 valgt blandt de 5
bedste virtuelle børne- og ungerådgivninger
i Europa.
l Cyberhus er forankret i landsorganisationen
Ungdommens Vel, der driver
en del opholdssteder, skolehjem og
væresteder i Danmark.
Fakta om Cyberskolen
l Cyberskolen er Cyberhus’ opsøgende
skoletjeneste, der tager ud til skoler -
primært 5. og 6. klassetrin - med oplæg
og workshops om web-etik og sikker
internet- og mobil-brug.
l Det direkte møde med børnene er en
vigtig faktor i Cyberskolens arbejde.
Det er herigennem, at Cyberhus opnår
forståelse for, hvordan de unge bruger
og misbruger internettet og mobilen.
l Cyberskolens filosofi er, at børn og
unge med nogle få huskeregler kan
sikre, at færden på nettet kan forblive
en sikker forlængelse eller udvidelse af
det gode sociale liv.
l Cyberskolens besøg er p.t. geografisk
begrænset til primært at omfatte Østjylland.
l I 2010 står Cyberskolen for omkring
80 skolebesøg. Til dato har vi lavet
oplæg for mere end 6.000 børn og
forældre.
IT og Undervisning nr. 3 - 2010 udgives med støtte fra Undervisningsministeriets
tips- og lottomidler.
Elevernes brug af Facebook, Windows Live og andre sociale universer
optager uden tvivl diskussionen på skolerne, da brugen på mange måder
trænger sig på i det daglige liv i skolen.
Hvordan skal det tackles i dagligdagen og kan vi på nogen måde drage nytte
og inddrage det i undervisningen?
Af John Klesner
Vi har jo en udfordring som skal sikre,
at der både er en faglig sammenhæng
og at de net-etiske udfordringer håndteres.
Både ved selvsyn og gennem analyser
af børns og unges mediebrug ved
vi at eleverne bruger tjenesterne flittigt.
Men børn og unge har behov for
en voksen hånd, når farbare veje skal
udformes. Medierådets undersøgelser
peger tydeligt i retning af at alt for
mange forældre, slet ikke følger børn
og unges færden på nettet.
De sociale tjenester skal derfor inddrages
i skolens hverdag, således at vi
gennem eksemplarisk brug kan skabe
et refleksivt rum, hvor eleverne lærer
at forholde sig til god skik og brug på
både kort og lang sigt, støttet og vejledt
af voksne.
Men hvis Facebook er åben i timerne
vil der jo være en livlig trafik af information,
som ikke nødvendigvis er undervisningsrelateret.
Hvordan kan vi videst mulig omfang
udnytte potentialet og samtidig forhindre,
at alt for meget slør ødelægger undervisningsaktiviteterne?
Det ville være ønskeligt, hvis eleverne
pr. automatik selv kunne sortere mel-
lem aktivitetsrelevante gøremål for
skolearbejdet og så alle de andre mere
fritidsprægede, som uden tvivl fylder
meget.
Min erfaring siger mig, at der er et
potentiale i at inddrage de ressourcer,
som eleverne i forvejen er bekendte
med. Vi skal blot modificere det lidt til
læringsmiljøet.
Vi skal først og fremmest se i øjnene,
at vi lever i en kultur, hvor deltagelse i
netværk er en del af de daglige gøremål.
Et resume i Skolekom eller et visitkort
er velkendte, og de indeholder normalt
nogle faktuelle oplysninger. Det er
bare ikke nok.
Når netværksdeltagelse i et eller flere
virtuelle rum bliver en hverdagsbegivenhed,
så er det også naturligt,
at man præsenterer sig gennem nye
udtryksformer knyttet til sine netværksrelationer.
Facebook og LinkedIn er bud på 2 tjenester,
hvor udgangspunktet er et socialt
visitkort, hvor der sker en dynamisk
opdatering af forskellige relationer i
den sociale omgangskreds.
Alene tilstedeværelsen af disse to
tjenester giver et fingerpeg om, at de
digitale visitkort findes i mange ud-

I læringscaféen er der aktuellle best practice-oplæg om it i undervisningen
og mulighed for at møde en it-konsulent. Det er muligt at lægge
fagudvalgsmødet, teammødet eller et pædagogisk arrangement
på Uddannelsesforum i forbindelse med caféen. Enkeltpersoner
såvel som grupper er velkomne.
Kontakt undervisningskonsulent Aslak Gottlieb og hør nærmere
om mulighederne: 41 40 49 58 eller ag@medieundervisning.dk
• Narrativ animation
• Dialog og samarbejde med touchteknologi
• Autentisk læring med mobiler
• Samarbejde og kommunikation i det virtuelle rum
• Netetiske udfordringer i Web 2.0-skolen
Facilitator: John Klesner
Se programmet og tilmeld jer på
www.uddannelsesforum.dk/cafe
BELLA CENTER 9.-10. NOVEMBER 2010
Gratis læringscafé
på Uddannelsesforum
Vidensdeling, networking og tidssvarende oplæg om it i undervisningen
Læringscaféen er arrangeret i samarbejde mellem Uddannelsesforum
og Microsoft Uddannelse.
Vellykkede
eksempler på
innovativ brug af
læring med it og
medier.
Udstillingen og
oplæggene
i Læringscaféen
er gratis.
Microsoft giver
kaffe og kage.
fordringer og kan have mange funktioner.
Facebook relaterer sig uden
tvivl til det private sociale liv, mens
LinkedIn peger mod erhvervsrelaterede
gøremål.
Det giver et fingerpeg om, at vi skal
overveje, om vi skal arbejde med én
eller flere brugerprofiler, som vi kan
brug afhængig af det virtuelle rums
formål.
I 2006 arbejde jeg gennem længere tid
med samarbejdsprojekter i Windows
Live universet.
Eleverne valgte automatisk at oprette
en ny skoleprofil eller oprettede en
ny privat, da de ikke ønskede at sammenblande
deres private profiler med
skolearbejdet.
Det er en løsning, jeg klart vil anbefale
for både elever og lærere overvejer. Facebook
skaber gode virtuelle rammer
for faglige samarbejdsprojekter, hvor
eleverne kender til funktionaliteten.
En åben Facebook giver eksempelvis
en meget let adgang til at sende et link
til en anden deltager i dynamiske samarbejdsprocesser.
Selv om tjenesterne gør det muligt, at
lave en inddeling i forskellige grupper,
således at det hele ikke er transparent,
så kan det lettere styres med en skolerelateret
profil.
På denne måde kan vi som lærere også
trænge ind i konteksten og vejlede
elever i sprogbrug, offentliggørelse af
informationer og andet materiale uden
at vi berører deres privatliv. Det giver
en ligeværdig tilgang til at forholde sig
til substansen.
At arbejde med skoleprofiler i de sociale
tjenester skaber en konstruktiv
ramme, hvor både elever og lærere
skaber deres fælles virtuelle rum for
skolearbejdet. Under alle omstændigheder
vil vi konstatere, at når elever
har netadgang, så forudser jeg en stor
opgave i at fastholde koncentrationen
til opgav relateret indhold.
Med en skoleprofil som alternativ til en
standardprofil kan vi i et vist omfang
begrænse en del af den unødige støj
fra privattrafikken og med inddragelse
af tjenesterne baseret på en skoleprofil
kan vi nærme os intentionerne i I øvrigt
vil jeg endnu engang pege på Faghæfte
48 om it og medier.
Her anbefales systematisk anvendelse
af de sociale tjenester i undervisningsforløb.
Vi skal blot vænne os til at overveje
hvordan vi evt. sammen med eleverne
skal didaktisere ressourcerne, så de
passer til vores aktivitetsrammer.
John Klesner

Af Thomas Skovgaard, MPI
En af de sidste dage i august mødtes kursisterne til ‘8 ting - 28 timer’; et kursus,
der også kaldes Didaktik 2.0. Indledningsvist et åbningsoplæg ved Uffe Sørensen,
og derefter stod der sociale bogmærker på programmet i form af tjenesten diigo -
http://diigo.com.
Diigo adskiller sig fra andre sociale bogmærketjenester ved at have et stort antal
undervisere tilknyttet; blandt andet understøttet af muligheden for at opgradere
kontoen til en ‘educator account’. Samtidig er mulighederne for at highlighte konkrete
dele af en webside veludbyggede og til stede både online eller som installeret
funktionalitet til gængse browsere og smartphones.
At gemme sine favoritter på tværs af webben uafhængigt af en specifik pc er ligesom
muligheden for at dele dem med en gruppe nyt for nogle. Andre satte blot
pris på at få genopfrisket mulighederne og en tredje gruppe går i detaljerne med at
præcisere tags og se på de muligheder tjenesten giver.
I Hedensted bruger vi tagget hedskole. Således er diigo-gruppen hedskole at finde
på alle undervisnings-PCer via http://hedskole.dk/links.
Gruppen er etableret februar 2010, og de første måneder bærer samlingen præg af
at være et internt samarbejdsværktøj for konsulenter tilknyttet Center for Pædagogisk
Udvikling i, men gennem fortsat brug nåede budskabet efterhånden ud til skolernes
Pædagogiske Udviklingscentre. Den aktivitet, der bidrog mest til at udbrede
aktiviteteten i diigo er helt klart da
kursisterne på Didaktik 2.0 inviteredes til at bidrage til Hedensted kommunes skolers
diigo.
Nogle har gjort netop det, nogle har kommenteret på andres links, og for enkelte ser
vi frem til at se hvad planlægningsfasen munder ud i, men allerede nu er der liv.
Den stille succes har gjort at der nyligt kom følgende på kursets blog: Det ville
være dejligt, hvis alle PUC-medlemmer var medlemmer af vores diigo-gruppe! Er
der nogen, der har et godt bud, hvordan vi løser den opgave?
Deadline for indlevering af stof til IT og Undervisning nr. 4 er den 20. november.

Af John Klesner
Diskussionen om at sætte forskellige
former for filtre og begrænsninger for
elevernes færden på nettet er til stadighed
til diskussion.
Faghæfte 47, der handler om elevernes
alsidig udvikling indeholder et væsentligt
afsnit om it, hvor der peges på evarapportens
anbefaling om, at eleverne
skal have ubegrænset adgang til nettets
ressourcer.
Kræfterne skal bruges på at skabe nødvendige
kompetencer i kildekritik og
god adfærd i it-funderede miljøer. Det
er klar tale og dermed tydelige signaler
om, at velmente begrænsende funktionaliteter
som filtre på internettet
som eksempelvis Netpilot og Certified
Kids næppe er løsningen for at udvikle
nødvendige kompetencer hos børnene.
Alle tiltag er uden tvivl velmente, men
de bygger på, at der findes en isoleret
skolsk og illusorisk verden, hvor vi
kan skabe trykke rammer med specialopsætning
for skolecomputere uden
hensyntagen til, at de computere barnet
oftest benytter ikke er beskyttede.
Kendsgerningen er også, at når den benyttede
computer ikke kan levere infor-
Mindeord:
Erik Tovgaard er død.
Det var med dyb sorg vi sidst i august modtog meddelelsen
om Erik Tovgaards alt for tidlige død. Erik blev den 1. august
ramt af en blodprop netop hjemkommet fra en cykeltur. Trods
hurtig hjælp kom Erik aldrig til bevidsthed, men blev erklæret
død d 27. august. Erik blev 61 år
Erik havde gennem flere år sæde i foreningens styrelse,
hvor han fungerede som styrelsens sekretær. Sideløbende
hermed fungerede han som formand for Aalborg it-vejlederforening.
Her var han stærkt engageret i udbygningen af samarbejdet mellem Aalborg itvejlederforening
og den lokale lærerforening ALF.
Da han for halvandet år siden udtrådte af styrelsen for at begynde at nedtrappe
sine aktiviteter, blev Erik valgt til foreningens revisor, et job han varetog med sin
sædvanlige omhu og engagement.
I foreningen mindes de fleste nok Erik som den rolige argumenterende person, der
samtidig kunne argumentere højlydt for sine synspunkter.
Erik var et varmt og engageret menneske, der var glad for sit arbejde, værdsatte
samværet med familie og venner, traveturene med hunden, fiskeriet ved sommerhuset
i Ebeltoft, men også fandt tid til foreningsarbejdet.
Erik efterlader sig hustruen Ulla og 2 voksne drenge.
Æret være Eriks minde.
mationen, så ligger elevens mobiltelefon
i lommen og vil i vid udstrækning
blive brugt, når det skolske udstyr ikke
rækker af en eller anden grund.
Det, at kunne vælge et andet medie, når
det først valgte ikke rækker til løsning
af en opgave, er jo også et udtryk for
at være digitalt kompetent, og eleverne
udnytter heldigvis også denne mulighed.
Konceptet Certified kids bygger på
at installere et certifikat, som skulel
sikre virtuel kontakt med jævnaldrende
således at en chat-ven ikke er en voksen
person, som udgiver sig for noget
andet.
Netpilot skal guide eleverne i at finde
de rigtige oplysninger gennem brug
af søgemaskiner. De nævnte skolsk
udtænkte funktioner bygger på, at
vores elever altid sidder i beskyttede
omgivelser ved hardware, som er knyttet
mere eller mindre til den enkelte
elev eller til skoleelever generelt.
Sådan forholder verden sig heldigvis
ikke.
Computere, netbooks, mobiltelefoner
og spilkonsoller er en integreret del del
af børnenes hverdagsliv.
I hvert fald for fritidsdelens vedkommende,
men heldigvis også for undervisningstiden
i større og større omfang.
Medierådets undersøgelse fra 2007
peger på, at op mod 60% af børnene
færdes på nettet uden at forældrene forholder
sig til børnene gøren og laden.
Det bliver en udfordring for lærerne,
som dermed bliver voksenkontakten i
barnets liv.
Det er skolens opgave at tilrettelægge
undervisningen, så den sigter mod, at
udvikle nødvendige kompetencer for
at børn kan deltage, søge, bearbejde og
videregive information på nettet.
Skolens aktører må sikre, at børnene
udvikler nødvendige etiske filtre, som
gør dem i stand til at udnytte nettets
potentiale, men også kunne bevæge
sig væk og uden om fora som af etiske,
aldersmæssige eller juridiske forhold
ikke er relevante for børn og unge.
Nettets hastige foranderlighed gør eksakte
regler umulige at håndtere.
Vi kan ikke forudsige opståen af nye
tjenester, men tiden løser også i en
vis udstrækning at de services vi i
førsteomgang betragter som risikable,
dem vender vi os stille og roligt til og
tilegner os i al ubemærkethed.
Virkeligheden ændrer sig for hurtigt.
Der er brugt masse af tid på forbud
mod mobiltelefoner samt private computere,
men for mange skoler har tiden
vist, at forbud mod modbiltelefoner og
private computere i dag er erstattes af
direkte ønsker om at de udgør en del af
det medbragte penalhus.
På tilsvarende måde er voksnes mistænkelighed
mod Messenger og Facebook
udviklet uden at der reelt er fokuseret
i deres potentiale til at realisere projekter
med deltagelse i virtuelle rum.
I den netop udkomne bog Didaktik 2.0
beskriver forfatterne, hvordan tendensen
udvikler sig fra mistænksomhed og
forbud mod dagligbrug i al ubemærkethed.
Truspilot.dk er et godt eksempel på en
browser plugin, som tilsyneladende
skal vejlede brugeren i vurderingen af
et kommercielt websted.

Jeg tog udgangspunkt i ovenstående og
undrede mig over eksempelvis DR´s
dårlige placering.
Under selve vurderingsgrundlaget kan
man se den detaljerede vurdering, men
kig lige efter substansen i Jan Monrads
vægt på Trustpilots vægtskål.
Et tydeligt fingerpeg om, at sund fornuft
sandsynligvis er langt mere hensigtsmæssigt
en endnu service som
tilsyneladende skal sikre troværdighed
baseret på komiske og polemiske indlæg.
Det er nødvendigt, at skolen sammen
med eleverne skaber de nødvendige
rammer for, at eleverne udvikler de
nødvendige etiske filtre.
De skal række ud over den aktuelle situation,
og sikre at eleverne kan håndtere
handlen, når nye situationer opstår. Jeg
vil anbefale, at lade jer inspirere af det
norske materiale: http://www.uninettabc.no/iktreglement/
Målet med materialet
er som udgangspunkt, at børnene
selv udformer rammer for at omgås
skoles udstyr med.
Det er i sig selv ikke nok!
Børn skal selvfølgelig udvikle gode
vaner i forhold til udstyret, men ikke
mindst normer for omgang andre personer,
når de færdes i miljøer, hvor ikt
er en del af miljøet både i det fysiske og
virtuelle rum.
Fasthold materialets princip, om at skolen
tydeligt beskriver de rammefaktorer,
som er givet. Efterfølgende udformer
eleverne rammer for egen færden
afhængig af alderstrin. I lighed med
udformning af sociale læseplaner skal
vi sikre, at eleven gennem sin aktive
deltagelse får forståelse for udfordringerne
og selv forsøger at bidrage til at
sætte ord på både problemstilling og
løsninger.
Dialog og deltagelse om at udvikle
gode vaner giver bedst mening, når de
personer der skal udfylde rammerne
selv er på banen. Historien har vist, at
regler udformet af andre, ikke nødvendigvis
giver den nødvendige forståelse
og mening. Når den sociale læseplan
for kommende år skal udformes eller
revideres, så vil det være naturligt tage
højde for at en væsentlig del af børn og
unges kontakt forgår knyttet til ikt.
It og medier med fuld fart
Danmarks skolebibliotekarer og Danmarks it-vejlederforning afholder
også i 2011 den traditionsrige konference på Gl. Avernæs 26.april kl.
10.00 til 27.april 15.00
Faghæfte 47 og 48 skal realiseres. Konferencen byder på forskellige
oplæg og aktiviteter med fokus på konkretisering af intentionerne.
Målgruppe: Bibliotekarer, it-vejledere, konsulenter, ledere og andre ressourcepersoner.
Oplæg ved bl.a. Lotte Nyboe; SDU, Jeppe Bundsgaard; DPU, Henrik
Føns; Harddisken DR
Udførligt program og tilmelding: http://www.conferencemanager.dk/forfuld-fart
VH
John Klesner
Banebrydende udviklingsprojekt om digitalt læringsmiljø
Af Bent B. Andresen, DPU og Thomas Skovgaard, Hedensted Kommune
Udviklingsprojekter i en enkelt klasse
kan føre til generelle praksisændringer
på skoler over hele landet. For godt
tyve år siden gik de første elever for eksempel
op til afgangsprøven i skriftlig
dansk med brug af computer. De havde
lært det som led i et udviklingsprojekt,
som inspirerede andre skoler til
lignende projekter, og som har udviklet
den nuværende praksis, hvor eleverne
oftere bruger it til tekstproduktion, end
de bruger blyant. I sidste skoleår har
en 6. klasse på Glud Skole i Hedensted
Kommune benyttet ’cloud computing’
i et projekt støttet af Foreningen
Energi Horsens. Projektet kan inspirere
andre skoler til at gøre noget tilsvarende.
Spørgsmålet er, hvad cloud

computing er, og hvilke muligheder og
begrænsninger det rummer i skolens
læringsmiljø. Det er temaet i denne artikel.
Cloud computing
‘Cloud computing’ er en metafor for
infrastruktur, platforme og standardsoftware,
som er til rådighed på internettet,
således at lærere/pædagoger og
elever kan benytte det når som helst
og hvor som helst. De kan benytte det
til at bearbejde og gemme tekster, tal,
billeder og lyd hjemmefra og fra skolens
lokaliteter, og de kan gøre det i skoletiden
og på andre tidspunkter. Derudover
kan de let dele indhold.
Cloud computing har ikke tidligere
været afprøvet systematisk i folkeskolen,
og resultaterne peger på, at den
kan anvendes på alle folkeskoler. Anbefalingen
er entydig, men med forbehold,
fordi den kun bygger på ét års
følgeforskning i en klasse.
Som følge heraf anbefales det, at flere
skoler i de kommende år gennemfører
udviklingsprojekter med brug af cloud
computing, idet de løbende evaluerer:
1) hvad det kræver af lærere/pædagoger
(og hvordan disse forudsætninger kan
tilvejebringes) og
2) hvordan det påvirker motivation,
arbejdsomhed og udbytte hos eleverne
(herunder elever med behov for særlig
hensyntagen og støtte i undervisningen).
Pædagogisk videndeling
I det følgende redegøres der nærmere
for erfaringerne med ’cloud comput-
ing’ på Glud Skole. Fokus er på den nytænkning,
som ligger bag skabelsen af
et flerstemmigt læringsrum, hvor den
mundtlige dialog suppleres af videndeling
og visualisering via det digitale
læringsmiljø.
Brugen af cloud computing skaber
for lærere/pædagoger og eleverne (og
deres forældre) forbedret mulighed for
pædagogisk videndeling. Det forhold,
at lærere og elever med få klik kan
dele oplysninger, informationer og igangværende
og færdige elevarbejder,
giver en hel række nye muligheder for
at styrke relationerne mellem eleverne
og de voksne, elevernes indbyrdes samarbejde
og deres udbytte af skriftlige
arbejder i skolens læringsmiljø.
Det fysiske læringsmiljø bliver nærmere
bestemt suppleret med et digitalt ditto.
Hvorved adskiller det sig fra den hidtidige
praksis i skolens fysiske rammer
og ved brug af digitale faciliteter?
Den hidtidige praksis bygger på et
koncept fra en tid, hvor pc’ere endnu
ikke havde netværksforbindelse. Efter
udbredelsen af standardsoftware (f.eks.
MS Word for mere end 25 år siden)
blev det udbredt at opbevare dokumenter
og andre filer i mapper. Denne
praksis gør det lidt besværligt at dele
indholdet af disse filer. De skal jo først
gemmes og derpå vedhæftes som bilag
til e-mail eller på anden måde uploades,
hvorefter modtagerne skal åbne bilaget
eller downloade og åbne dokumentet
ved hjælp af softwaren på deres computere.
Hvis mange brugere skal dele
mange dokumenter, bliver det samlede
tidsforbrug til disse aktiviteter ganske
betydeligt.
Den første form for videndeling er nu
på vej til at blive afløst af en metode,
som kan betegnes videndeling 2.0,
og som elever og lærere på 6. trin på
Glud skole har gode erfaringer med.
Som udgangspunkt gemmer de ikke
længere deres dokumenter på en lokal
computer, men på internet, så de både
kan arbejde med dem hjemme og på
skolen. Delingen foregår ved tildeling
af rettigheder. Der er ikke behov for at
vedhæfte dokumenter, idet det er nok
at tilkendegive, hvem der skal have adgang
til et dokument. På denne måde
kan lærerne dele opgavebeskrivelser
og andre materialer til eleverne med
nogle få klik.
Tilsvarende kan de få adgang til at kommentere
elevernes opgavebesvarelser
og igangværende og færdige skriftlige
arbejder. Kommentarerne kan skrives
under teksten eller i direkte tilknytning
til denne, således at hver elev kan føle
sig værdsat og anerkendt for sin præstation
og få feedback, der er fremadrettet
og kan sikre fortsat fremdrift.
Denne form for videndeling er der forskningsmæssigt
belæg for at søge at
fremme i skolerne. Feedback er et af de
virkemidler, som har den største betydning
for elevernes udbytte af undervisningen
(Hattie 2008). Det har eleverne
haft gavn af i 6. klasse på Glud Skole
(se faktaboksen herunder).
[Klasseteamet (Irene M. W. Villadsen,
Marie Paugan og Erik Sandmann)
fastlægger som hidtil mål, indhold, arbejdsformer
mv. i de forskellige undervisningsforløb
i årets løb. Teamet tager
også stilling til, i hvilke situationer
eleverne skal bruge deres netbook, og

i hvilke den skal være slukket. Teamet
må selvfølgelig også tage stilling til:
l hvilke materialer eleverne skal anvende
hvornår
l hvilke udtryk de især skal producere
på deres netbook
l hvordan og hvornår de skal benytte
den til at skrive, regne, søge og præsentere
disse udtryk
l hvordan de skal gemme og dele indholdet
af igangværende og færdige arbejder
Klasseteamet deler lektieoplysninger,
skriftlige materialer og links med
eleverne. Det medvirker til at strukturere
elevarbejdet, og det tænkes mere
og mere ind i lærernes forberedelse. En
lærer kan for eksempel dele regneark,
som eleverne skal anvende, idet læreren
markerer de celler, som eleverne skal
arbejde videre med. På denne måde kan
klasseteamet også udlevere beskrivelser
af opgaver, som eleverne løser og
derefter deler løsningen med lærerne,
hvorefter lærerne svarer eleverne.
Der er i det hele taget mange informationer,
som de nemmere kan få ud til
eleverne på denne måde.
En anden fordel er, at eleverne deler
dokumenter med lærerne, så lærerne
kan kommentere direkte i dem. Hvis
læreren tager en stak hæfter med hjem,
er eleverne passive og læreren er aktiv.
Det er anderledes, når de deler dokumenter.
Hvis eleverne har redigeret
deres dokumenter, åbner læreren dem
ét ad gangen og kommenterer i eller
under indholdet.
Elever såvel som lærere kan straks se
i dokumentoversigten, hvilke dokumenter
der er redigeret samt hvornår
og af hvem.
De skriftlige kommentarer står ikke
alene, men danner udgangspunkt for
dialog i timerne. Mere præcist supplerer
den mundtlige og skriftlige feedback
hinanden. Det præger samspillet mellem
lærere og elever, idet den udvidede
feedback skaber en form for nærhed,
og der kommer mere dybde og kvalitet
i samspillet.
Den løbende evaluering bliver også
styrket, fordi den bliver mere overkommelig
og gør det nemmere for læreren
at se, hvor der skal sættes ind i forhold
til den enkelte elev. På baggrund af indholdet
af elevens digitale mapper, får
læreren for eksempel bedre overblik og
indsigt i, hvor langt eleven er nået med
sit arbejde, og alt i alt bliver det lettere
at differentiere i undervisningen.
Det bliver også mere synligt for eleven,
hvordan de arbejder med sigte på
at nå målene for et forløb (hvilket elevplanen
ikke altid gør). Det er en fordel,
at de på forhånd gør sig klart, hvad de
arbejder med, og generelt har eleverne
gavn af at få målene for deres læring
trukket frem. De kan starte dagen med
at tjekke, hvad de skal arbejdes med.]
Perspektiver
I de sidste årtier har der været relativt
store forventninger med hensyn til,
hvor ofte og til hvad eleverne bruger it,
i hvilke fag de gør det osv. På et tidspunkt
var der f.eks. forventninger om
at anvende selvinstruerende software og
programmeret undervisning, men forskning
peger på, at det har ringe effekt
på elevernes udbytte af undervisningen
(Hattie 2008). Senere blev internettet
spået en stor fremtid. Evalueringer
viser også, at det kun bliver udnyttet i
begrænset omfang, og at it bliver brugt
sporadisk på nogle skoler (EVA 2009).
Der er med andre ord relativt stor afstand
mellem den ønskede situation og
den faktiske situation på it-området.
En af grundene er, at it-infrastrukturen
har været en udfordring i årtier.
På mange skoler giver medarbejderne
udtryk for, at dem, der tager sig af itdriften,
ikke gør det tilstrækkeligt godt.
Af økonomiske grunde har mange
kommuner valgt at centralisere driften,
men den pædagogiske pris for at gøre
dette har i nogle tilfælde været høj. En
undersøgelse har vist, at nyudvikling
ikke har førsteprioritet hos ret mange
it-chefer. Til forsvar for de kommunale
it-afdelingers prioriteringer skal siges,
at kravene bliver stadig større til trådløs
adgang, så mange elever samtidig kan
gå på nettet. Langt fra alle it-afdelinger
har imidlertid valgt at udvikle prototypeløsninger,
hvor de for eksempel udstyrer
en skole eller en afdeling eller en
klasse med tidssvarende bærbart udstyr
og får det til at fungere, inden de derpå
ruller løsningen ud i større skala.
En sådan professionel strategi ligger til
grund for et udviklingsprojekt i Hedensted
Kommune. På Glud Skole har alle
eleverne på 6. trin ikke blot lånt en netbook
med trådløs adgang, således at
forholdet mellem netbooks og elever er
1:1. Der er også opsat ’adgangspunkter’
i klasserummet, så alle eleverne kan gå
på nettet på samme tid. Det medførte
bl.a., at skolens fodboldbane har været
gravet op for at lægge en fiber.

I dag fungerer teknikken stabilt, således
at både lærere og elever kan koncentrere
sig om det væsentlige; elevernes
læring.
En anden grund til, at der er stor forskel
på intentionerne og realiteterne
på it-området er, at elever og lærere
endnu ikke har udviklet hensigtsmæssige
arbejdsvaner ved brug af it. På
nogle skoler bliver it stadigvæk brugt
som belønning. Når eleverne er færdige
eller de er ’trætte’ kan de bruge it
som underholdning. Sådan var det vist
nok også tidligere på Glud Skole, og
eleverne i 6. klasse har ikke alle sammen
tilstrækkelig med selvdisciplin, når
de arbejder med deres netbook. I årets
løb er der dog sket en udvikling, så de i
højere grad bruger den til skolearbejde
hjemme. Deres motivation og arbejdsomhed
i klassen er generelt også høj,
men i nogle tilfælde distraherer deres
netbook, således at læreren må bede
dem om at lukke den. Der er naturligvis
også faglige begrundelser for at gøre
det, idet eleverne får lejlighed til at
udvikle deres færdigheder i mundtlig
kommunikation på dansk og engelsk.
Det talte sprog bliver ofte brugt til videndeling,
idet en person giver udtryk
for sin viden og en eller flere andre personer
på grundlag af disse udtryk søger
at konstruere en viden med et tilsvarende
indhold. Denne form for videndeling
rummer mange udfordringer,
fordi talesproget er flygtigt. Et øjeblik
efter, at en lærer har givet en kollektiv
besked, vil den første elev bede om at
få den gentaget. Digitale beskeder og
materialer kan fungere bedre som middel
til videndeling.
Hensigten er også, at eleverne lærer at
beherske de forskellige genrer, som de
tekstlige omgivelser benytter, og bliver
i stand til at begå sig i situationer i hverdagen,
hvor den skriftlige dimension
spiller en rolle. En anden udfordring
i skolen er de mange ’som om’-aktiviteter,
hvor eleverne oplever, at de arbejder
med pseudodata og pseudobegivenheder.
Graden af realismen bliver
højere, når eleverne bruger it som et
redskab til iagttagelse og vurdering og
deler indholdet med reelle modtagere.
Hvis man skal sammenfatte resultaterne
af udviklingsprojektet i 6. klasse på
Glud skole med et ord er det videndeling.
Udviklingsprojektet peger på, at
daglig brug af it kan styrke kommunikation
og videndeling mellem skolens
pædagogiske medarbejdere og
eleverne og indbyrdes mellem disse.
Derudover kan systematisk brug af
it kan gøre læringsrummet flerstemmigt,
og supplere det relativt flygtige
talesprog med en skriftlig og visuel dimension.
I de kommende år anbefales
det som nævnt at gennemføre lignende
udviklingsprojekter på flere klassetrin
og skoler.
GAIS.dk
På 2 skoler i Hedensted Kommune har
man i indeværende år valgt at udskifte
de grundlæggende programmer til itgenrerne
tekstbehandling, regneark,
formular/database, tegning, billedbehandling,
lydbehandling og skærmoptagelse
ud med gratis applikationer
i skyen.
Valget er truffet på baggrund af erfaringer
fra skoleåret 2009/2010 og
elevprodukter fra forløbet kan findes
på http://gais.dk - Gratis Applikationer
i Skyen / Google Apps i Skolen
At der er Uni-login til løsningen med
provisionering af brugerne direkte fra
brugeradministration (tak Uni-C!), at
der er enkel adgang til at dele dokumenter
online og at selve løsningen koster
0,- pr år for uddannelsesudgaven er
vægtige argumenter.
Væsentligere er det at arbejdet med
applikationerne transformerer it-anvendelsen
og fordrer et it-didaktisk design,
der sætter samarbejde, deling og
videndeling i en sammenhæng.
Forhåbentligt vil de lignende projekter,
der er i gang rundt i landet, lade sig inspirere
og invitere til at samarbejde - fx
på http://gais.dk
Litteraturhenvisninger
EVA (2009). It i skolen. Undersøgelse
af erfaringer og perspektiver. København:
Danmarks Evalueringsinstitut.
Hattie, J. A. C. (2008). Visible learning.
26 27
A synthesis of over 800 meta-analyses
relating to achievement. Abingdon:
Routledge.

Clio Online har givet alle medlemmer
af IT-vejlederforeningen gratis
adgang til vore undervisningsportaler
www.danskhistorie.dk,
www.kristendomskundskab.dk
og www.samfundsfaget.dk.
Det har vi gjort, fordi vi gerne vil
give alle IT-vejledere mulighed for
at se, hvilke fremtidsperspektiver,
der ligger i at trække undervisningen
fra bøger over på computere
– og fortsætte den proces, der sker
i øjeblikket, hvor IT-systemer skal
effektivisere læringen ligesom den
har effektiviseret alle andre dele af
vores samfund.
Clio Onlines portaler dækker fælles
mål i de fag, portalerne er lavet til.
28
Det vil sige, at det faglige niveau
og udbuddet af artikler er tilpasset,
så portalerne hver især kan bruges
som det primære undervisningsmateriale
i de forskellige fag.
I modsætning til alle andre produkter
på markedet, er brugen af Clios
portaler altså ikke begrænset til
projekter inden for et specifikt område,
men kan bruges i den daglige
undervisning. Derfor bliver materialet
lettere en integreret del af
undervisningen.
Clio Onlines portaler har den
fordel i forhold til bøger, at man
ikke risikerer at sidde med forældet
materiale.
Med en stigende udvikling og kon-
stant revidering af didaktikken i
folkeskolen, kommende ændringer
af Fælles Mål, 360-graders eftersyn
med mere, risikerer man hurtigt, at
selv helt nye bøger er forældede,
fordi de faglige krav og forventninger
ændres så hurtigt.
Sidst, men ikke mindst, så er bøger
simpelthen ikke klar til at imødegå
de stigende administrative udfordringer,
som lærerne skal løse –
de skrappe krav til årsplanerne og
afgangsprøve samt udarbejdelsen
af de individuelle elevplaner.
Her kan portalerne være en værdifuld
hjælp, fordi de har færdige
og gennemprøvede årsplaner og
afgangsprøver, der er klar til brug,
og fordi brugervenlige statistikmoduler
gør elevens lektieindsats
og faglige niveau meget overskue-
29
ligt og klar til brug ved elevplaner
og forældresamtaler.
Clio Online er meget glade for at
kunne tilbyde alle medlemmer af
IT-vejlederforeningen adgang til
alle tre portaler ganske gratis. Vi
ved nemlig, at det er jer, der står i
forreste linje, når det handler om at
bringe digitaliseringens muligheder
ind i folkeskolen, og vi er meget
glade for, at vi kan hjælpe med at
stille vores materiale til rådighed
for jer.
I logger bare ind med jeres uni login
eller:
Brugernavnet: it-vejleder
Kodeord: forening

Formand
Næstformand:
:
Thomas Skovgaard
Grusløkkevej 12, Ustrup
8660 Skanderborg
Tlf. 38 11 88 19
Thomas.Skovgaard@skolekom.dk
Hanne Voldborg Andersen
Gammelager 6,
8383 Hinnerup
Tlf. 50 57 12 69
Hanne.Voldborg.Andersen@skolekom.dk

Gratis
25. nov.
kl. 14-17
it-kursus
hos Alinea i København
Dansk, historie og it
– Workshops hos Alinea
Kom til en hyggelig eftermiddag, hvor du selv kan prøve vores digitale
læremidler. Går du i stå, står der en række it-redaktører på spring for
at hjælpe.
Workshoppen er opdelt, så du har mulighed for at prøve flere læremidler.
Hver del starter med en kort introduktion til det pågældende læremiddel.
Herefter kan du selv afprøve materialet, bl.a.
ved at løse en række opgaver.
Du kan deltage i 3 workshops:
Superbog – letlæsningsbøger på nettet
Find Ind i Historien – interaktiv historie undervisning
Dansklandskabet – stort interaktivt danskmateriale
Lynfingre – et sjovt, nyt program til at træne tifingersystemet
Plotind.dk – danskfaglige resurser på nettet
d’dansk blog – elevens egen blog
d’dansk filmstudie – et filmværksted, hvor eleverne kan lave egne
manu skripter og storyboards.
alinea.dk · tlf.: 3369 4666
(15280) ITU3-2010
Tilmelding
på alinea.dk senest to uger
før kursusafholdelse