supplement 15 som PDF filer - Befrielsen.dk

sup 15
Tysk nazistisk terror – Modstandens pris – øje for øje
Den tyske terror i Danmark skal vel betragtes som en kædereaktion
med følgende omdrejningspunkter:
1. Situationen på fronterne – ved tilbagetoget fra besatte områder,
mistedes forsyninger – af fødevarer – af industrivarer – af brændstof.
Dermed blev værdien af forsyninger fra Danmark, som leveredes til
krigens sidste dage, af største betydning og er vel en del af forklaringen
på tyskernes eskalerende – desperate og hensynsløse terror.
2. Den nazistiske voldsideologi kendte kun til, at enhver form for modstand
skulle bekæmpes med terror.
I det følgende forsøger jeg at belyse disse sammenhænge med
eksempler og diagrammer.
Domino-effekt? Sabotage – tysk terror – folkestrejker
Sabotagen havde konsekvenser i form af henrettelser – danskeres deportarion
til tyske tugthuse og KZ-lejre – folkeoprøret d. 29 august 1943
med de efterfølgende folkestrejker på såvel lokalt- som på landsplan,
(som svarer til generalstrejker) – jødeforfølgelser – politiets internering
– gidseltagning for blot at nævne lidt af folkeoprøret var danskernes
måde at protestere mod de tyske overgreb.
Folkestrejker medførte varierende herreretter fra herrefolket
Wehrmachtens offcielle, som kunne være: Bøder – krigsretstilstand
– belejringstilstand – udgangsforbud – spærretid og sprængning af
huse, hvor man havde huset modstandsfolk.
Nazistyrets uofficielle gegenterror blev udført af specielle tyske terrorgrupper
med bistand af danskere. Menuen var tortur – Schalburgtager
– clearingmord – nedskydning af tilfældige civile på gader og
stræder.
Ved at afhøre og torturere fanger, kunne man bedre trevle modstandsgrupperne
op. Bovensiepen nævnte, at der sad 200 personer
arresteret mistænkt for sabotage; 5/6 af disse ville aldrig være blevet
afsløret, hvis man havde skudt alle sabotagemistænkte straks i stedet
for at afhøre (torturere) dem først.
Best beder SS-sikkerhedspolitichefen Otto Bovensiepen rejse til
Berlin for at anmode Kaltenbrunner om en tredobling af det tyske politis
modterrorgruppe på 10 mand, som stammede fra Otto Skorzenys
specialbataljon.
Terrorkorps oprettedes: Otto Scwerdt = Peter gruppen; Scwerdts
dæknavn var Peter Schäfer; Söhnlein gruppen var en anden terrorgruppe:
Medlemmer var bl.a. Henning Brøndum, Ib Birkedal Hansen,
Nedermark Hansen, Bothilsen Nielsen. Hipo talte 700, Schalburgkorpset
500 og Sommerkorpset 800 mand.
Formålet var at forvirre danskerne, pådutte dem, at terroren blev
udført af modstandsbevægelsen – kue danskerne – og ud fra den nazistiske
voldsideologi at skabe angst og frygt.
1

Sabotagen blev af nazisterne besvaret med gegenterror i
form af Schalburgtager mod danske kulturværdier.
Likvideringer blev besvaret med henrettelser – clearingmord
– gadenedskydninger.
Antallet af sabotager i 1944 er i gennemsnit 72 pr. måned, stigende
ved årets afslutning til det niveau 1945 begynder med.
2

I gennemsnit uførtes 172 sabotager pr. måned i 1945, en
forøgelse på næsten 2½ gang.
Den intensiverede sabotage var primært jernbanesabotage
og andet tilhørende tyske transporter.
BOPA sprængte, når det var tilladt, og vi ikke var beordret
til at holde ferie, to mindre fabrikker og en stor om ugen.
3

Bivirkninger ved terrorsprængning af sabotørers logier
Illustrerende eksempler:
I Holbæk havde man pågrebet en mand, der havde huset
faldskærmsfolk, han blev henrettet.
På Grundtvigsvej i København sprængte man i en vinternats
kulde en villa, her havde man huset sabotører. Familien
med mindre børn blev jaget ud kun iført nattøj. Danskerne
var rystede.
I de 1½ år jeg levede under jorden, havde jeg ofte overnattet
på lofter, i kældre eller i bunkers. Nu kunne man ikke
længere luske ind i en ejendom og søge ly øverst på en
køkkentrappe – alle vogtede på alle.
Hvis man var så heldig at få logi hos en fattig arbejderfamilie
i en overbefolket lejlighed var sengelejet gerne fire
stole eller gulvet i kakkelovnens nærhed.
Februar 1945
Jeg skulle sprænge vagtstuen kl. 7.15 om morgenen som
startsignal for aktionen mod Tankstelle. Derfor havde jeg
fået et logi i nærheden og indfandt mig aftenen før med mit
habengut, som bestod af: 12 kg. sprængstof, maskinpistol,
pistol, håndbomber og håndgranater. Diskret fik jeg det
anbragt under en divan. Konens ængstelige blikke røbede
dyb angst, men hun sagde ingenting.
Vi gik til ro og kl. ca. 2 nat vækker den bekymrede husbond
mig, fordi hans kone var gået i panik. Sammen forsøgte
vi at berolige hende, men hendes angst var så fremherskende,
at hun først reagerede, da jeg spurgte:
«Vil du få det bedre, hvis jeg går?»
Resten af natten tilbragte jeg i den nærliggende park i
12 – 15 graders frost i konstant bevægelse for ikke at fryse
ihjel. (Omsorgsfuld kammerat har via Meteorologisk Institut
fået oplyst, at gennemsnitstemperaturen denne nat var
0.2 0) ) Jeg beklager, at jeg ikke medbragte termometer, men
koldt var det.
4

Oplagt og udhvilet var jeg ikke, da aktionen startede. Jeg
har aldrig siden mødt dette ægtepar, så jeg kender ikke deres
vurdering af hændelsen, måske føler de skam over ikke
at have kunnet modstå en angst, som også jeg havde.
Personligt nedvurderer jeg absolut ikke damen
hvad er mod?
Schalburgtager i 1945
Hvor går grænsen?
En overgang boede jeg i et kolonihavehus uden varme,
uden lys. Morgen-, middags- og aftensmad var rå havregryn
tilsat vand og et maltekstrakt ved navn Ovomaltine.
Mælk kostede.
En nat vækkes jeg og blændes ved, at en kraftig lommelampe
lyser mig direkte ind i ansigtet. Hurtigt havde jeg pistolen
fremme og er klar til at skyde. Det viste sig at være et
privat vagtkorps. Da det gik op for dem, at jeg var en modstandsmand
på flugt, lovede de at passe godt på mig, men
kunne jeg stole på det?
Ud i nattens mørke og kulde. Igen lå en lang, kold og
mørk nat uden ende foran mig. Hvordan de havde fundet
frem til mig var noget af et mysterium, men de havde simpelthen
fulgt mine spor i tøsneen.
Sabotager 1940; 1941; 1942; 1943; 1944; 1945; totalt
København 3 2 34 372 251 132 794
Provinsen 7 17 88 597 616 555 1880
hele landet 10 19 122 969 867 687 2674
sprængninger dræbte sårede I kroner
jan. 12 17 17.895.690
feb 34 17 60 34.511.340
marts 18 3 26 7.018.778
totalt 64 20 86 59.425.808
Nogle årsager til folkestrejkerne – tyske straffe
Dr. Best indberettede ikke alle sabotager af frygt for Der Führer. Især
fødevareforsyninger var Best bange for at miste.
8. januar; Burwain saboteres med den hidtil største ladning – 120 kilo
trotyl.
Januar; 1944: 7 Schalburgtager, 6 Clearingmord.
3.02; 12 personer idømmes fra 1-10 års fængsel for hjælp til kaniner
(faldskærmsfolk).
5

27.03; I Aalborg dømmes 8 for sabotage fra 1,5 til 4 års fængsel. Sabotager
dagligt mod fabrikker og jernbaner overalt i landet.
15. februar; 3 ledende politifolk i Varde anholdt af tyskerne, 5 modstandsfolk
dræbt i ildkamp, 3 taget til fange (sårede). 5 Schalburgtager;
Marts og april 1944 foretages 8 Schalburgtager, heraf 2 mod overfyldte
sporvogne i Kbh., 6 Clearingmord og 2 henrettelser.
Betjent skudt under anholdelse på trods af, at han havde overgivet sig.
Schalburgfolkenes vold og åbenlyse terror rejste en oprørsstemning
i befolkningen og fik tyskerne til at reagere:
20. april; det tyske sikkerhedspoliti meddeler, at det har foretaget en
række arrestationer for at vise de politiske gangstere, (Schalburgfolk
ÅS) at de ikke ustraffet kan terrorisere befolkningen.
3. maj; Maskinfabrikken Globe i Glostrup saboteres
6. maj; Hærens Flyvetropper Kløvermarken saboteres
8. maj; på B&W Refshaleøen sprænges et kompressorhus og et transformatorhus.
24. maj; Ibs folk lægger bomber på B & W på de nødanlæg, der var
opstillet for at levere strøm i stedet for den ødelagte kraftcentral, (7
store dieselmotorer og dynamoer) andre af Ibs folk skulle have tiden
til at gå og smadrede derfor mere end to hundrede topstykker med
forhamre. Andre brændte en bygning med støbemodeller.
Skade i 1944 kroner 14 millioner.
Maj 1944; 20 dødsdomme; 9 henrettelser; 2 dræbt under ildkamp; en
Schalburgtage; Folkestrejke i Sønderborg. Endnu en sejr for Ikkevold,
da den tyske kommandant beklagede den «uheldige» begivenhed, der
kostede en dansker livet.
12.05; Meddelelse om 4 dødsdomme
12.05; 9 dødsdomme, samt at dødsdommenes fuldbyrdelse skulle afhænge
af forholdene i Landet.
06.06; Dagen for invasionen i Normandiet. BOPA stormer og sprænger
Globus i luften. 2 sabotagevagter dræbt og 7 såres. Lykønskningstelegram
til den danske modstandsbevægelse fra De allieredes Hovedkvarter.
Juni: 20 henrettelser; 3 dødsdomme. 1 clearingmord.
Pris: Som modteror sprængte tyske terrorgrupper assisteret af danske
Schalburgfolk: Tivolis Koncertsal, Borgernes Hus, Den kgl. Porcelænsfabrik,
Langelinjepavillionen, Domus Medica, Studenternes Roklub
og andre kendte bygninger.
En medvirkende årsag til Schalburgtagerne netop mod Tivoli har givetvis
også været Poul Henningsens arkitektoniske indsats igennem
årene i Tivoli.
Næstkommanderende i Brøndumbanden Bothilsen Nielsen udtalte
i et forhør efter krigen:
6

«Disse dansebuler henrev nordisk ungdom i en racefremmed henrykkelse,»
dermed forsøgte han at forklare baggrunden for, at otte kufferter
med sprængstof efter ordre fra Gestapo blev anbragt om natten
den 25. juni 1944 i Glassalen, Arena, Koncertsalen, Taverna, Radiobilerne,
Spillehallen og Rutsjebanen.
22.06; BOPA saboterer Riffelsyndikatet
Remise med sporvogne og busser schalburgteres i Århus. Københavns
Sporveje sender sporvogne og andet materiel til hjælp.
7

Bevæbnede danske i tysk tjeneste
Af de 11.000 der meldte sig til Waffen SS, kunne kun ca. 6.000 bruges
til aktiv krigstjeneste, af disse havde ikke mindre end 2.500 været
tysklandsarbejdere.
Marinevægtere 750 mand
Sommerkorpset organiseret af den danske kaptajn Poul Sommer
for Luftwaffe 800 mand. (Se BOPAs sabotage mod fabrikken Globus
6. juni 1944.)
Organisation Todt: Schutzkommando overvejende vagtmandskab i
andre besatte lande ca. 3.900 mand.
Af Frikorpsets rester dannedes Schalburgkorpset og herunder
Sommerkorpset, ledet af Kaptajn Poul Sommer, de var farlige, de var
helhjertede nazister.
Uden held har man søgt at få Søren Kam dømt for mordet på redaktør
Carl Henrik Clemmensen.
Nogle af terroristerne var: Otto Scwerdts gruppe kaldet Peter gruppen;
Scwerdts dæknavn var Peter Schäfer;
Söhnlein gruppen var en anden terrorgruppe: Medlemmer var bl.a.
Henning Brøndum, Ib Birkedal Hansen, Nedermark Hansen og Bothilsen
Nielsen.
Hertil kommer andre korps, hvoraf kan nævnes Schalburgkorpset
og HIPOkorpset. Schalburgkorpset organiserede i 1943 SS-dødspatruljer
og terrorkorps. De begik over 800 mord på udvalgte danske, og
sprængte Tivolis Koncertsal, Borgernes Hus, Den kgl. Porcelænsfabrik,
Langelinjepavillionen, Domus Medica, Studenternes Roklub, teatre,
bladhuse, biografer, sportscentre, og sporvognsremiser i luften.
Andre kendte bygninger f. eks. Odinstårnet i Odense sprængtes af
nazistiske terrorgrupper.
Desperationen kan skyldes en form for selverkendelse. Terroristerne
kalkulerede med, at de næppe overlevede et retsopgør.
Den totale krig og nazisternes desperation i krigens sidste fase
fremgår af den øgede terror, og dens sammenhæng med situationen
på fronterne og danskernes øgede modstand.
Der var hidtil udført 24 modterroraktioner (Clearingmord) mod personer
og 84 kontrasabotager (Schalburgtager).
Bevogtningen på en lang række værnemagervirksomheder blev
overtaget af disse korps, som udstyres med svære våben.
Frikorps Danmark på orlov
Frikorpset vendte hjem til fædrelandet på kort ferie efter at have lært
krigskunstens mysterier i naziriget. Med terror – med rå vold, og når
det kneb, med trukne pistoler. De satte de sig et minde. De gjorde sig
fortjent til det uforsonlige had, som de skabte i det danske folk.
Modstandsviljen voksede efter hver orlov.
8

Krigsministeriets cirkulæreskrivelse af 8. juli om indtræden i Frikorps
Danmark:
«Den danske regering har givet tilladelse til, at faste befalingsmænd
af linien, reserven (Forstærkningen) o.l. og hjemsendte
værnepligtige fra den danske hær melder sig til Frikorps
Danmark. Det må ikke vanskeliggøres for de pågældende at
indtræde i korpset».
Et af ofrene for Frikorps Danmarks krigsførelse
Et andet af ofrene for Frikorps Danmarks krigsførelse
9

Masser af blomster – masser af begejstring
Frikorpset drager af til fronten
Fra officiel tysk side meddeles
Indførelsen af spærretiden i Storkøbenhavn har det formål at muliggøre
en hurtig og virksom indskriden af tyske kræfter mod sabotører
og voldsforbrydere, der optræder i grupper.
Derfor er det ubetinget nødvendigt, at gaderne holdes fuldstændigt
frie i spærretiden. I flere gader havde der natten mellem den 26. og 27.
juni i spærretiden dannet sig grupper af personer, som ikke rettede sig
efter de tyske anvisninger, og fra hvilke der endog blev skudt.
I sådanne tilfælde har de tyske styrker befaling til ufortøvet at gøre
brug af våbnene.
Der vil fortsat blive skredet hårdt ind mod ethvert opløb i gaderne.
Det tilrådes derfor, at man holder sig borte fra vinduerne i huse i nærheden
og holde vinduerne lukket for at undgå mistanke om, at der vil
blive skudt fra dem.
Efter at der natten mellem den 26. og 27. juni som følge af opsætsighed
er blevet dræbt 5 personer, og mange er blevet såret her i byen,
må det håbes, at sådanne episoder ikke gentages.
Opmærksomheden henledes på det absolutte forbud mod at bære
våben og på, at personer, der er i besiddelse af våben, kan straffes
med døden.
1944: 28.06; advarsel mod at opholde sig på gaderne i spærretiden.
1. Det er forbudt at færdes eller opholde sig på offentlige gader, veje
og pladser i tiden fra kl. 20 til 5. Undtagelser kræver særlig tilladelse,
om hvilken andragende skal indgives til de danske politimyndigheder.
2. Ansamlinger af mere end fem personer er forbudt på offentlige gader,
veje og pladser.
10

22,09: 29. juni; 1944: Tysk bekendtgørelse
(Deres første nederlag?) Spærretiden ændres til kl. 23, men nazisternes
skyderier fortsatte
I alt 8 danskere henrettes; herunder Hvidsten gruppen.
Reaktion
juni 1944 Fredag aften kl. 21: Tyske tropper besætter el-, gas- og
vandværker – kl. 22 er alle disse livsnødvendige forsyninger afbrudt.
Lørdag: Belejringstilstand
Afskrift i uddrag: Frit Danmarks Hvidbog side 220
«Som kommandant for de tyske tropper på Sjælland bekendtgør jeg
herved:
den 1. juli 1944 kl. 12 har jeg overtaget den udøvende magt for staden
Københavns område.......al trafik ud af Storkøbenhavn og enhver
trafik ind i byen forbudt».
I de næste fire sætninger gentages med forskelligt skrål – formuleringer
om, at man vil hensynsløst skyde osv. Det fik de nu ikke mange
danskere til at tisse i bukserne af skræk over.
Bemærkelsesværdigt i bekendtgørelsen er to udsagn.
1. Danske myndigheder og politi har ved deres passivitet samt størstedelen
af den københavnske befolkning har fremmet sprængstof
– og voldsforbrydelserne.....
2. Da der i dagene mellem 20. og 29. juni ikke har fundet sabotagehandlinger
sted besluttede den rigsbefuldmægtigede at lette spærretiden
til kl. 23.»
Tyske tanks kørte rundt i de københavnske gader. Tyske kanoners
granater slog ned i beboelsesejendomme – to blev dræbt ved Nørrebros
Runddel af kanonild.
Snart havde denne generalstrejke bredt sig fra arbejdspladserne til
alt undtagen livsnødvendige funktioner som syge- og sundhedsvæsen
samt de forskellige former for redningsvæsen.
Sporvejsfunktionærere beskydes på vej hjem fra arbejde.
Fra fredag morgen bliver alle sporvogne i remiserne.
Københavns gader ligger øde.
S-tog standsede – telefondamerne gik hjem,
men man holdt dog gang i vand – gas og elforsyning
så længe tyskerne tillod det.
Folkestrejkernes pris?
Omkring 100 sårede og 14 dræbte.
11

Kulturelt sammenstød
Et pust fra den frie verden skete, ved at bevæbnede modstandsfolk
besatte biografer og tvang personalet til at vise allierede propagandafilm,
der var nedkastet. Det vakte stor jubel, at se latterliggørelsen af
Hitler, der blandt andet dansede en form for Lambeth Walk.
Flere dansk biografer blev terrorsprængt af nazisterne, men eftertidens
historieskrivning kan illustreres ved, at Berlingske Tidende for få
år siden på en helside med en række artikler efter bedste evne nedgjorde
modstandskampen. Bestræbelserne blev understreget ved, at
man viste et billede, der fyldte en kvart side af den sønderbombede
biograf på Gl. Kongevej i København og med stor fed understregning
beskrev ruinen som resultat af en sabotage.
En tilståelse for mord
1944; 08.01; «Meddelelse fra censuren til bladredaktionerne. Begivenhederne
i Vedersø og Slagelse skal bringes med samme udstyr
og placering.» Her var tale om clearingmordet på Kaj Munk og modstandsbevægelsens
likvidering af fiskehandler Pedersen i Slagelse.
12

Clearingmord
Mord på fanger – gidsler.
Den danske betjent, stikkeren Sustmann – Mendt blev likvideret i en
linje 16 på Nørrebro. 11 fanger fik som gengæld nakkeskuddet. Flertallet
af disse var Holger Danske og BOPAsabotører. En kilde oplyser,
at nedskydningen foregik i Shellhusets kælder.
Dette modsiges af følgende ordveksling ved retssagen mod Hipochefen
efter krigen. Denne påstod, at han af menneskekærlige grunde
havde hentet BOPAsabotøren Martin, Evald Jensen ned fra ladet af
lastbilen, som skulle køre af sted med fangerne for at skåne denne.
Martin svarede: «Det er jo løgn, du hentede mig kun ned, fordi du troede,
at du kunne tæve noget ud af mig.»
Krigen løb løbsk
02.01. Radiofabrikken Torotor sprænges i luften, BOPA modtager hyldest-telegram
fra Churchill, Roosevelt og Stalin.
12.01. Schalburgkorpset opløses, de får valget mellem aktiv tjeneste
på Øst-fronten eller terror i Hipokorpset; flertallet valgte smørhullet
Danmark, hvilket også fremgår med al tydelighed af tallene for deres
terror.
13
Mindestenen kan du finde
i Rorup ved landevejen fra
Roskilde mod Osted. 11 danske
fanger blev skudt ved
der.
Mordene skabte frygt, angst
og vrede på en sådan måde,
at den danske befolkning
gjorde oprør med de mange
spontane Folkestrejker, der
fejede ud over landet.
Der havde ikke været en modstandskamp uden likvideringer.
Når man kun aflivede 309 personer kan forklaringen være at modstandsbevægelsen
ikke havde kvalifikationer til at udføre flere, for stikkere
og landsforrædere var der ingen mangel på i Danmark.
2000 fast ansatte i Sicherheitspolizei,
Stikkeren (Hestetyven) var yderligere lønnet af dansk minister og
dertil kommer så alle de løse – lejlighedsstikkere, der solgte landsmænd
for en pose bajere.
Havde modstandsbevægelsen haft opbevaringsmuligheder, hvor
stikkeren kunne parkeres til Danmark atter var frit, havde man nok
valgt den løsning, man havde den bare ikke og måtte derfor vælge
den løsning, du kan finde på midler, der udrydder skadedyr.

08.02. 200 fanger overføres til Frøslev;
16.02. 250 fanger overføres fra Frøslev til koncentrationslejre.
19.02. 106 fanger overføres til koncentrationslejren Dachau.
23.02. Souschefen for Svend Stålgruppen i Hipo likvideres efter afhøring.
25.02. Ildkamp i Rold Skov, 14 Hipofolk dræbt.
26.02. 10 henrettet; heraf 4 – 6 BOPAfolk fra James gruppe.
Februar - Hipoerne gives fri – pløk dem
Razziaer, hvor hele gader blev spærret af tysk feldgendarmeri
med tilfældige arrestationer samt Hipofolk (Hilfspolizei) som
drønede rundt i dansk politis patruljevogne skydende vildt omkring
sig var nu dagligdag.
Dørene var taget af, for at lette ind- og udstigning.
Efterretningerne, som slap ud fra fangne kammerater, berettede
om, hvorledes Hipoerne udsatte dem for frygtelige pinsler.
Deres mishandlinger var ikke mindre umenneskelige end
Gestapos, og næsten daglig blev man vidne til deres terror af
befolkningen. Børn, unge, gamle kvinder og mænd skræmte de
med deres vilde skyderier i gaderne.
Alle hadede dem som pesten, og endelig langt om længe besluttede
Frihedsrådet at sætte en stopper for deres hærgen.
De blev erklæret fredløse, som man af og til havde gjort med
de værste stikkere, som var svære at få ram på. Når nogen
blev givet fri, opstod der grupperne imellem en kappestrid, en
vis form for konkurrence om at være den, der først fik grisebasserne
bragt hinsides.
14

BOPA gik i gang, det dæmpede Hipoerne, de optrådte ikke så åbenlyst
mere og blev bange for at rykke ud fra deres huler.
Rigsbefuldmægtigede dr. Werner Best Waffen SS. Skyldig i mord på
11.000 polske intellektuelle.
Blev idømt dødsstraf i Danmark som ansvarlig for terrorhandlinger.
Dommen ændredes til 5 års fængsel.
Højesteret ændrede dommen til 12 års fængsel efter folkelige protester;
men han benådes af kongen efter to års afsoning – løsladt og udvist
(smuglet ud ad køkkendøren) i 1951, anklaget for krigsforbrydelser
ved sin hjemkomst til das Vaterland.
15