Sammenhængende børnepolitik og overordnet ... - BillundSkolen

November 2008
Sammenhængende
børnepolitik og
overordnet børnesyn.

Indholdsfortegnelse
1. Indledning 3
2. Overordnet børnesyn 4
3. Krav og forventninger til en sammenhængende
børnepolitik i Billund Kommune 8
3.1 Kommunalt 8
4. Hvad siger børnene og de unge selv? 9
5. Temaer i den sammenhængende børnepolitik 11
Tema 1. Inddragelse og demokratiaspekt 11
Tema 2. Fællesskab og ansvar 12
Tema 3. relationer 14
Tema 4. Netværk 15
Tema 5. overgange 16
Tema 6. Kvalitet 18
Tema 7. Læring 19
Tema 8. Sundhed 21
6. Milepælsplan for initiativer vedr.
den sammenhængende børnepolitik 23
7. Ordliste 27
/ billund Kommune / Sammenhængende børnepolitik / 2

1. Indledning
Udgangspunktet for revisionen af den sammenhængende børnepolitik og det overordnede
børnesyn har været:
Inddragelse, ejerskab, kvalitet, sammenhæng og dialog.
Der har været afholdt en børnedag, og 3 temadage med efterfølgende høringer. Processen har
varet ca. et år med inddragelse af repræsentanter fra alle niveauer i kommunen, herunder børn og
unge, forældrebestyrelser, faglige organisationer, medarbejdere, institutioner, chefer og politikere.
Den sammenhængende børnepolitik er således det ambitiøse grundlag for billund Kommunes
initiativer på børne- og ungeområdet frem til 2012.
børn og unge i billund Kommune er en central ressource. Den enkeltes livskvalitet og samfundsudviklingen
gør, at vi prioriterer børn og unge højt. vi vil i særdeleshed sikre, at der bliver taget
hånd om børn og unge med behov for en særlig indsats.
billund Kommune satser således på, at alle kommunens børn og unge får en god start i livet, der
kan være med til at give alle kommunens borgere en høj livskvalitet.
Fokus på høj livskvalitet forudsætter, at der på børne- og ungeområdet i billund Kommune fortsat
skabes gode rammer for udvikling, læring og sundhed, både i institutioner og på fritids- og kulturområdet.
Den sammenhængende børnepolitik skal her sikre, at der kommunalt skabes sammenhæng og
helhed i den indsats, der iværksættes, således at brugerne og borgerne oplever en høj kvalitet
i det arbejde, der foregår.
Den politiske ambition er at skabe sammenhæng mellem politikbeskrivelsen og den praksis
brugerne oplever.
November 2008
Preben Jensen Ib Kristensen
Udvalgsformand borgmester
/ billund Kommune / Sammenhængende børnepolitik / 3

2. overordnet børnesyn
Det overordnede børnesyn er formuleret som et antal principper, som er styrende for arbejdet
med børn og unge i billund Kommune.
Centrale temaer:
- Fokus på gode generelle opvækstvilkår
- Børn og unges indflydelse og medinddragelse som central forudsætning
- Lærings- og udviklingsvilkår der realiseres med udgangspunkt i individet
- Anerkendende tilgang med udgangspunkt i barnets/den unges egne ressourcer
- børn og unge som de vigtigste aktører når det gælder samarbejdet om at skabe
gode overgange
- Forældrene som barnets vigtigste voksne, der har det afgørende ansvar for
deres børns udvikling og velfærd
- Professionelle der træder til, hvor det er vanskeligt for forældrene at støtte
barnet/den unge i en sund udvikling
- børn og unges sundhed understøttes bedst muligt gennem sundhedsfremme
og forebyggelse
- børn og unge har optimale fritids- og kulturtilbud baseret på lokalsamfundets
og kommunens tilbud
- De voksne – professionelle og forældre har ansvaret for at skabe helhed og
sammenhæng i børn og unges liv
- Der er et organisatorisk fællesskab som forudsætning for social inklusion
En god dag
”en sjov dag er, når man kan lave lige det, man har lyst til.”
”en sjov dag er, hvis man kan komme ud at svømme eller være
sammen med familien eller at være sammen med en ven.”
En god voksen
Ifølge børnene er en god voksen, en som…
” kan lide børn og være lige gode ved alle sammen. Det er også godt, hvis
de er lidt legesyge og de hjælper en og siger, at man gør noget godt.”
En god kammerat
Ifølge børnene og de unge er en god kammerat…
”en, man kan snakke med om næsten alting. Det skal også være en,
man kan stole på...”
”…en man kan lave en masse ting sammen med og have det sjovt,
eller være alvorlig med...”
”…Det er en, der hjælper en, hvis man er kommet ud i noget skidt...”
/ billund Kommune / Sammenhængende børnepolitik / 4

Forudsætning 1. Børn/unge har gode opvækstvilkår.
Det betyder, at…
billund Kommunes medarbejdere og institutioner skal aktivt medvirke til, at børn og unge sikres
gode opvækstvilkår. Alle børn og unge skal således have lige muligheder for at udvikle sig, så de
udvikler positive værdier og sociale kompetencer. Udviklingen sker gennem forældres og professionelles
påvirkning og børnenes/de unges samspil med andre børn og unge. opvæksten skal
sigte mod, at barnet/den unge får opbygget et positivt selvværd med en klar bevidsthed om sine
styrkesider.
Forudsætning 2. Børn og unge har indflydelse og medinddrages, når det gælder
beslutninger om deres liv.
Det betyder, at…
Det er grundlæggende, at barnet/den unge høres, inddrages og involveres i alle de initiativer og
beslutninger, der vedrører dets/deres liv og læring. barnet/den unges synspunkter skal tidligt inddrages
og tillægges en passende vægt i forhold til alder og modenhed. ved at inddrage barnet/
den unge får det mulighed for at få ejerskab til beslutningerne. Dette øger sandsynligheden for, at
beslutningerne virkeliggøres. På længere sigt vil det kunne kvalificere barnet/den unge til at mestre
eget liv.
Forudsætning 3. Børn/unge har optimale lærings- og udviklingsvilkår.
Det betyder, at…
Udfordringer og læring skal være afpasset efter barnets/den unges alder, situation, muligheder og
potentiale.
et optimalt lærings- og udviklingsmiljø for børn og unge - hvor de psykiske, fysiske og sociale
rammer er i orden. Institutionerne er inkluderende – der skal være plads til alle, både fysisk,
psykisk og socialt. Der er plads til forskellighed og respekt for individet.
Det gode og stimulerende lærings- og udviklingsmiljø bidrager til barnets/den unges personlige
dannelse, indlæring af faglige kompetencer og udvikling af sociale kompetencer. barnet/den unge
har mulighed for at udvikle sine evner og kompetencer i fællesskab med andre børn og unge.
Gennem samspillet med andre børn og unge udvikles barnets/den unges forståelse og evner for,
hvordan man indgår i et udviklende og udbytterigt samvær i mindre og større fællesskaber.
Forudsætning 4. I arbejdet med børn og unge tages der udgangspunkt i et
anerkendende menneskesyn, hvor børn, unge og deres familier mødes ud fra deres
person, og den sammenhæng de er i og i forhold til de behov, de har.
Det betyder at…
Arbejdet med børn og unge tager udgangspunkt i et anerkendende menneskesyn, hvor børn, unge
og deres familier mødes.
barnet/den unges ønsker og behov er i centrum med fokus på barnets/den unges styrkesider.
med respekt for det enkelte menneskes evne til at være ”ekspert på eget liv” tager arbejdet med
børn og unge afsæt i, at alle børn, unge og deres familier besidder en række værdifulde ressourcer.
Det er vigtigt, at barnet/den unge føler sig accepteret og respekteret. Det kræver, at udsagn og
signaler fra barnet/den unge bliver taget alvorligt. Det er vigtigt at registrere, hvad barnet/den
unge siger, og hvordan han/hun opfører sig. Det er endnu mere vigtigt at overveje, hvorfor et barn/
en ung siger og gør noget på en bestemt måde, da der ofte ligger en forståelig begrundelse bag.
Forudsætning 5. Børn og unge er den vigtigste aktør, når det gælder samarbejdet
om at skabe gode overgange.
Det betyder at….
Alle børn og unge føler sig velkomne og ventet ved en overgang fra én institution til en anden.
For at det kan ske, er det vigtigt, at både den nye institution og barnet/den unge er klar over,
hvilke konkrete konsekvenser overgangen vil have for dem og hvilke forventninger, der er til dem.
/ billund Kommune / Sammenhængende børnepolitik / 5

Der er på forhånd sket en gensidig afstemning mellem institution, forældre og barnet/den unge
om overgangen.
De professionelle og forældrene har ansvar for at forberede barnet/den unge på en forestående
overgang. børn og unge har tid til at forberede sig og vænne sig til en overgang, og skal derfor
på forhånd være bekendt med den institution, de skal skifte til.
Det tætte samarbejde mellem de forskellige institutioner, vedrørende pædagogiske metoder og
børns overgang fra et tilbud til et andet er med til at sikre en glidende og harmonisk overgang
for barnet/den unge.
Forudsætning 6. Forældrene er barnets/den unges vigtigste voksne og har det
afgørende ansvar for deres børns udvikling. De professionelle træder til, hvor det
kan være svært for forældrene at leve op til deres ansvar.
Det betyder, at…
Arbejdet med børn og unge sker med udgangspunkt i, at forældrene har hovedansvaret for deres
børns udvikling, trivsel, vilkår og opdragelse. De grundlæggende værdier og normer for social
adfærd tager sit afsæt i familien. Den professionelle medarbejder har ligeledes en forpligtigelse,
herunder et særligt ansvar for at gribe ind i tilfælde af mistrivsel, omsorgssvigt og overgreb.
Forudsætning 7. Børn og unges sundhed understøttes bedst muligt gennem
sundhedsfremme og forebyggelse.
Det betyder, at…
Der er fokus på, hvad der holder børn og unge sunde, da sundhed fremmer børn og unges udvikling,
trivsel og læring. Sundhedsfremmende tiltag (f.eks. sociale fællesskaber, gode kostvaner,
fysisk aktivitet) tænkes ind i alle aspekter af børn og unges hverdag. Alle institutioner er med til at
sikre, at alle børn/unge har optimale muligheder for en sund levemåde. en sund opvækst skaber
de bedste forudsætninger for en sund voksen tilværelse.
Forudsætning 8. Børn og unge har optimale fritids- og kulturtilbud baseret på egne
initiativer samt lokalsamfundets og kommunens tilbud.
Det betyder, at….
Alle børn og unge har mulighed for at tilegne sig en kulturel og lokal identitet.
Der er forskellige tilbud til forskellige aldersgrupper og interesser. Alle aldersgrupper har mulighed
for, uanset hvor de bor i kommunen, at have gode fritids- og kulturtilbud. Ligeledes er der
mulighed for at understøtte børn og unges egne ideer og forslag til initiativer og aktiviteter.
Tilbudene er med til at mindske risikoen for, at der ”tabes” nogle børn og unge, der føler sig
isoleret og tilsidesat. Gode fritids- og kulturtilbud organiseret i eksisterende foreninger eller i nye
organisationsformer øger chancen for, at børn og unge bliver en aktiv del af lokalområdets sociale
fællesskab. Gennem spændende og udviklende fritids- og kulturtilbud forbedrer børn og unge
deres evner til at indgå i sociale sammenhænge og i et fællesskab.
/ billund Kommune / Sammenhængende børnepolitik / 6

Forudsætning 9. De voksne – professionelle og forældre har ansvaret for at
skabe helhed og sammenhæng i børns liv.
Det betyder, at…
I dag begynder de fleste børn i en meget tidlig alder i en institution. De professionelle i institutionerne
er således med til at lære børnene sociale kompetencer. Dette er ikke alene forældrenes
ansvar. Det har en afgørende betydning for barnet og den unge, at forældre og institution overfor
barnet har en fælles tilgang til løsning af fælles opgaver og beslutninger, - at man kan mødes i et
samarbejde til gavn for barnet og den unge. De professionelle har ansvaret for at tage initiativ til
dette samarbejde.
Dialog mellem institutioner og forældre sikrer udvikling af barnets/den unges personlige, sociale
og læringsmæssige kompetencer, hvilket er med til at skabe helhed og sammenhæng i barnets/den
unges liv.
Forudsætning 10. Institutionerne sikrer fællesskaber som grundlag for social inklusion.
Det betyder, at...
Institutionerne sikrer fællesskaber for børn og unge med forskellige forudsætninger, levevis og
måder at udvikle sig på. Institutioner respekterer og accepterer, at de forskellige børn og unge
alle udvikler sig i forskelligt tempo afhængig af forudsætninger og potentiale. Der er plads til
forskellighed hos børn/unge i institutionerne, og alle børn og unge føler sig værdsat.
/ billund Kommune / Sammenhængende børnepolitik / 7

3. Krav og forventninger til den
sammenhængende børnepolitik
i billund Kommune.
baggrunden for, at billund Kommune nu står overfor den vigtige opgave at formulere en sammenhængende
børnepolitik og et børnesyn, er, at Folketinget i slutningen 2004 vedtog en ændring af
lov om social service, nærmere betegnet som anbringelsesreformen.
Af anbringelsesreformen fremgår det, at kommunerne skal udarbejde en sammenhængende børnepolitik,
som har til formål at sikre sammenhængen mellem det generelle og det forebyggende
arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte.
Sigtet med anbringelsesreformen er, at børn og unge med særlige behov skal have samme muligheder
for uddannelse, arbejde og familieliv som andre børn og unge. Det er væsentligt, at en
anbringelse gør mere end at fjerne barnet eller den unge fra en uacceptabel situation. Den skal i
lige så høj grad bidrage til at hjælpe barnet eller den unge videre (Servicestyrelsen, 2006:1).
reformen lægger op til en holdningsændring i forhold til udsatte børn og unge. børnene og de unge
skal systematisk inddrages i løsningen af de vanskeligheder, de kan være i sammen med deres
familie og netværk. Samtidig skal der være fokus på ressourcer frem for problemer hos udsatte
børn, unge og deres familier.
Udover ovenstående formål og sigte med anbringelsesreformen, stiller denne også krav om, at
kommunernes sammenhængende børnepolitikker skal være udformet skriftligt, været sendt til
høring, vedtaget af kommunalbestyrelsen og offentliggjort på kommunernes egne hjemmesider
pr. 1. januar 2007.
3.1 Kommunalt
ved siden af de krav og forventninger som anbringelsesreformen udstikker fra nationalt niveau,
har Servicestyrelsen taget en række initiativer og udstukket visse rammer for at hjælpe og støtte
kommunerne i implementeringen af anbringelsesreformen. et af initiativerne er projektet ”Sammenhængende
børnepolitik”, som blev igangsat i sommeren 2005. 1. udgave af billund Kommunes
sammenhængende børnepolitik er tilgængelig på kommunens hjemmeside. Denne udgave er
således en tilrettet og revideret udgave.
For at en sammenhængende børnepolitik kan blive et aktivt styringsredskab og leve op til de
rammer, som er udstukket i forbindelse med anbringelsesreformen og af Servicestyrelsen, er
det for det første vigtigt, at formuleringen og udarbejdelsen af børnepolitikken foregår som en
fortløbende proces. For det andet skal de kommunale medarbejdere og faggrupper, som til daglig
arbejder med børn og unge og som skal føre politikken ud i livet, deltage aktivt i formuleringen.
Det er derfor af stor betydning for billund Kommune, at netop den sammenhængende børnepolitik
bliver et aktivt styringsredskab på alle niveauer. Processen har fra starten været tilrettelagt
således, at alle relevante personer lige fra børnene, de unge, institutionsledere, medarbejdere
og politikere er med til at opstille nogle fælles accepterede mål for arbejdet, hvilket er med til at
give en samlet tilgang til børn og unge i kommunen. Den sammenhængende børnepolitik i billund
Kommune er ikke blot nogle ord på et stykke papir, den udmøntes i reelle handlinger på alle
niveauer i kommunen.
/ billund Kommune / Sammenhængende børnepolitik / 8

4. Hvad siger børnene og de unge selv?
På børnedagen kom de ca. 120 deltagende børn og unge i alderen 1 -18 år med mange udsagn
om, hvad der gør billund Kommune til en god kommune at bo i. Ligeledes gav børnene også udtryk
for, hvad de mener, er en god dag, en god voksen og en god kammerat. Der blev ligeledes fremstillet
ca. 100 børnetegninger, der illustrerede børnenes syn på de samme emner.
Hvad gør Billund til en god kommune at være barn i?
Ifølge børn og unge i billund Kommune er noget af det, der gør billund til en god kommune at være
barn i, at der er gode og mange forskellige aktiviteter, som man kan benytte sig af. Der er alt lige
fra svømning til badminton, fodbold, håndbold, violinspil, folkedans, korsang, dans, og gymnastik.
Som en af de unge fra børnedagen udtrykker det:
”Hvis man er til sport, så er der nok at lave i Billund Kommune.
Man kan gå til stort set det hele”.
Det er ikke kun sportsaktiviteter, der er meget af. Der er ligeledes rig mulighed for at få sig et
fritidsarbejde i en af de mange virksomheder, der ligger i området, f.eks. Legoland, Lufthavnen
mv., hvilket flere af de unge i Billund Kommune bruger en del af deres fritid på.
børnene og de unge sætter ikke kun pris på de mange aktivitetstilbud og muligheder for fritidsjobs,
men også at der er gode skoler i billund Kommune. Dette giver mulighed for at vælge den skole,
man bedst kan lide. På skolerne er man ifølge børnene og de unge gode til at lave tiltag, som giver
et bedre sammenhold i de enkelte klasser bl.a. introdage eller ryste sammen dage samt ture i
skoven med forskellige aktiviteter.
Der er også forskellige aktiviteter for børnehavebørn. Der er bl.a. maddag og forskellige ture rundt
omkring i nærområdet. Sjove aktiviteter, der også nævnes af børnehavebørnene:
”Det sjoveste nede i børnehaven er at lege med dyr,
og at man kan lege alt muligt”
” Hvad er det sjoveste at lave udenfor?
Det er kysseleg.”
Hvordan kan Billund Kommune blive endnu bedre?
”Ønske for fremtiden ifølge børnene og de unge – at der
bliver ved med at være plads til børn og unge”
Ifølge børnene og de unge selv kan billund Kommune blive endnu bedre. Selv om der er rige muligheder
for diverse sportsaktiviteter, tilkendegiver børnene og de unge et ønske om flere tilbud til
børn og unge. Der er bl.a. et ønske om flere tøj- og musikbutikker, en biograf og en lille cafe, som
de unge kan benytte efter skole eller om aftenen til at være sammen med vennerne. Desuden et
musikøvelokale, hvor de kan komme og øve sig med deres band.
De unge savner også mere natteliv i Billund Kommune i form af flere væresteder/klubber for unge,
hvor de kan holde mindre fester og være sammen om aftenen.
/ billund Kommune / Sammenhængende børnepolitik / 9

I børnenes og de unges dagligdag på skolerne er der flere, der oplever skolerne som nedslidte, og
at der spares for meget. Børnene og de unge ønsker, at der fremover gennemføres flere lejrture
eller aktiviteter på skolen, såsom åbne edb lokaler og asfaltfodboldbaner, der kan være med til at
gøre dagligdagen og frikvartererne mere spændende. børnene og de unge har ikke kun forholdt sig
til, hvad der gør billund til en god kommune at være barn i, men ligeledes til hvad der er en god
dag, en god voksen og en god kammerat.
En god dag
”en sjov dag er, når man kan lave lige det, man har lyst til.”
”en sjov dag er, hvis man kan komme ud at svømme eller være
sammen med familien eller at være sammen med en ven.”
En god voksen
Ifølge børnene er en god voksen, en som…
” kan lide børn og være lige gode ved alle sammen. Det er også godt, hvis
de er lidt legesyge og de hjælper en og siger, at man gør noget godt.”
en voksen skal også…
”være forstående og svare rigtig på ens spørgsmål og hjælpe en og ikke være
særlig vred på en hele tiden, hvis man har problemer, men hjælpe en i stedet
for og kunne holde, hvad de lover…”
En god kammerat
Ifølge børnene og de unge er en god kammerat…
”en, man kan snakke med om næsten alting. Det skal også være en,
man kan stole på...”
”…en man kan lave en masse ting sammen med og have det sjovt,
eller være alvorlig med...”
”…Det er en, der hjælper en, hvis man er kommet ud i noget skidt...”
/ billund Kommune / Sammenhængende børnepolitik / 10

5. Temaer i den sammenhængende
børnepolitik.
De mange input fra børnedagen og de tre temadage har givet en mængde udsagn, som er blevet
drøftet i forskellige gruppesammenhænge. en opsamling af de mange udsagn er opdelt under
nedenstående overskrifter som et ekstrakt af de mange drøftelser, indlæg og høringssvar mv., som
processen har afstedkommet. Temaerne skulle derfor gerne være genkendelige for de mange, der
har deltaget i processen, men også relevante i forhold til de synsvinkler, der kan anlægges, når
det drejer sig om at få skabt en sammenhængende og helhedsorienteret indsats på børn og ungeområdet.
I forhold til den sammenhængende børnepolitik er der taget udgangspunkt i, at alle børn og unge
skal have netop det tilbud, der passer til dem, men det er også værd at understrege, at der i indsatsen
er et særligt fokus på de udsatte børn og unge. Gennem en lokal, tidlig og kvalitativ indsats
kan man forebygge antallet og alvorligheden af foranstaltninger, som børn og unge med behov for
særlig støtte vil have brug for.
Følgende temaer er centrale i den sammenhængende børne- og ungepolitik:
1. Inddragelse og demokrati aspekt
2. Fællesskab og ansvar
3. relationer
4. Netværk
5. overgange
6. Kvalitet
7. Læring og udvikling
8. Sundhed
Tema 1. Inddragelse og demokrati aspekt
Overordnet værdi:
Billund Kommune inddrager og ansvarliggør børn/unge og forældre i en tæt dialog om børn
og unges udvikling.
Det betyder:
Inddragelse af børn og unge.
Det er grundlæggende, at barnet/den unge høres, inddrages og involveres i de beslutninger, der
vedrører deres liv og læring. Det kvalificerer dem til at tage ansvar og blive gode demokratiske
samfundsborgere. Inddragelsen bør i den konkrete situation tilpasses barnets/den unges alder
og modenhed.
Inddragelse af forældre.
Alle forældre skal inddrages og høres, når det gælder vigtige initiativer og beslutninger vedrørende
deres børn. Forældrene har ansvaret for deres børn og unges liv og opvækst. Forældrerollen
understøttes ved et samarbejde med de professionelle/ansatte ved kommunen, der bygger på en
tidlig inddragelse, tillid, klare dagsordener og en tæt opfølgning.
Inddragelse af netværk.
Udover inddragelsen af børn, unge og deres forældre kan det være relevant at inddrage stedforældre,
bedsteforældre, gode venner og øvrigt netværk ved møder, og når der træffes beslutninger.
Udgangspunkter bør her være, at der fokuseres på familiens og netværkets stærke sider, og hvordan
de bedst muligt aktiveres.
/ billund Kommune / Sammenhængende børnepolitik / 11

Det gode samarbejde.
Udgangspunktet for et godt samarbejde er ofte en fælles forventning til indholdet i samarbejdet.
Det betyder en afklaret kontaktform, en tidlig henvendelse med tydelig og en konkret angivelse
af, hvad der er bekymringen / problemet, og hvilke forventninger der er til handling. beslutninger
sker altid i fællesskab mellem medarbejder(e), familien og barnet/den unge.
Specifikke mål:
1. ved bekymring om et barns trivsel inddrages forældrene straks.
2. Der udvikles en forpligtende fælles tværfaglig model i forbindelse
med arbejdet med børn og familier.
3. Det betyder i praksis, at der udarbejdes en tværfaglig samarbejdsmodel mellem forældre
og alle typer institutioner. modellen der kan tilpasses ydelser og behov skal have fokus på:
- Fælles dagsorden
- Skriftlighed – hvordan og hvornår
- Problemafklaring og løsningsmuligheder
- ressourceafklaring
- en tovholder i forhold til familien
3. Der skal være tydelighed og klare aftaler om, hvem der er ansvarlig tovholder for
en familie. I alle samarbejdssituationer holder den ansvarlige tovholder familien tæt
orienteret om alle aspekter af betydning for barnet/den unge og familien.
4. Lokale forældretilbud (f.eks. forældrecafe eller forældrekursus) med information
og rådgivning overfor specifikke aldersgrupper.
5. Klare handlemulighederne ved problemstillinger, indstillinger og underretning til
sociale myndigheder.
Resultatindikatorer:
1. Forældretilfredshed i forhold til inddragelse.
2. børn/unges oplevelse af inddragelse.
3. Faglig evaluering på anvendelse af redskaber, metoder der inddrager
barnet/den unge, familien og netværket.
4. Alle sager har en klar angivelse af, hvem der er tovholder i forhold til familien.
Tema 2. Fællesskab og ansvar
Overordnet værdi:
Den medarbejder, der i forhold til et barn/ung ser et problem, er ansvarlig for, at der sker
et lokalt og relevant tiltag.
Det betyder:
Fælles værdibaseret forståelse af opgaven.
I billund Kommune er der en fælles værdiorienteret forståelse af opgaveudførelsen baseret på
billund Kommunes vision 2012 samt forudsætningerne i lovgivningens aktuelle krav til en sammenhængende
børnepolitik.
medarbejderne har en anerkendende og respektfuld forståelse af børn og unge, deres familier og
deres levevis/kultur.
Fælles ansvar hos de voksne.
barnet skal opleve, at de voksne tager et fælles ansvar. Hovedansvaret er hos forældrene i et
tæt samspil med de professionelle for at sikre sammenhæng og koordinering i forhold til barnet/
den unge.
/ billund Kommune / Sammenhængende børnepolitik / 12

Anerkendende miljø.
Arbejdet med børn og unge sker ud fra et anerkendende menneskesyn. børn, unge og deres
familier mødes med respekt for deres individuelle personlighed og behov. Initiativer overfor børn
og unge og deres familier tager altid udgangspunkt i de ressourcer, der eksisterer i familien og
i familiens netværk.
Den der ser et problem er ansvarlig for, at der bliver taget et initiativ.
Barnet og den unge er geografisk tilknyttet et distrikt, der altid har ansvaret for, at der sker de
nødvendige initiativer, evt. med støtte fra centrale ressourcepersoner. Specielt i forhold til udsatte
børn og unge ligger der en plan i distriktet for, hvem der gør hvad og hvornår.
En kommunal ledelse og organisation der understøtter den gode praksis.
Den kommunale organisering tager altid udgangspunkt i at skabe de bedste grundvilkår for børn/
unge, forældre og borgere. Dette indebærer en klar og målrettet styring, der giver den enkelte
medarbejder optimale arbejdsbetingelser gennem klare beskrivelser af opgaver og ansvar.
Respekt for de enkelte faggruppers kompetenceområder.
Der er et optimalt tværfagligt samarbejde, der bygger på indsigt og forståelse for de specifikke
faggruppers funktioner og opgaver, samt hvordan man bedst understøtter hinanden.
Løbende kompetenceudvikling.
For at sikre høj kvalitet får medarbejderne mulighed for at ajourføre deres faglige baggrund,
og nye arbejdsmetoder og redskaber bliver fulgt op med relevant kompetenceudvikling.
Arbejdsmæssig trivsel.
For den enkelte professionelle er arbejdsmæssigt trivsel og gode vilkår en af forudsætningerne for
det gode arbejde. Ledere og medarbejdere bidrager til trivsel f.eks. ved at være med til at skabe
meningsfuldhed, indflydelse, anerkendelse og indsigt.
Selvindsigt.
Alle har en god selvindsigt, hvilket er en forudsætning for at indgå i vellykkede relationer, bl.a.
et personligt overskud, humor og fokus.
Specifikke mål:
1. Ansvarlighed og konsekvens.
Der er formuleret klare krav og forventninger til samtlige medarbejdere på børn og ungeområdet
i overensstemmelse med billund Kommunes overordnede værdier. Den enkelte medarbejder
har stor handlefrihed og kompetence. Den der ser problemet sikrer, at der også sker et lokat
og relevant tiltag.
/ billund Kommune / Sammenhængende børnepolitik / 13

2. Centrale prioriteringer.
De politiske beslutninger afspejler sammenhæng mellem de opgaver, der skal løses og de
ressourcer, der stilles til rådighed.
3. Synlig ledelse og klare kommandoveje.
Ledelsen sikrer, at medarbejderne har klare retningslinier og rammer for arbejdet. Der er et fælles
sprog, der udvikles gennem faste møder på tværs af børn og ungeområdet. Initiativer iværksættes
på baggrund af handleplaner, der sikrer, at alle involverede ved, hvem der gør hvad og hvornår.
4. Fleksibel og åben organisation.
Den kommunale organisering på børn og ungeområdet sikrer en arbejdsform, der skaber høj faglig
kvalitet i opgaveløsningen og sikrer det gode tværfaglige samarbejde. Denne organisering sker på
baggrund af dialog mellem lederne på børn og ungeområdet.
5. God sagsbehandling.
Der udarbejdes kriterier for god sagsbehandling, der som minimum omfatter flg. 5 områder:
1. Tidlig indsats i forhold til børn og unge med behov for særlig støtte
2. Indsatsen i forhold til unge der er fyldt 15 år
3. Inddragelse af forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge
4. Inddragelse af familie og netværk
5. opfølgning og evaluering af resultaterne af indsatsen
6. Tidlig og rigtig indsats.
Korte kommandoveje og en værdiorienteret arbejdsform er medvirkende til, at en tidlig og lokal
indsats, der vil kunne iværksættes af institutionsmedarbejderen og lederen. Det forudsætter, at
der lokalt udvikles nye kompetencer og at det samtidig er muligt for at trække på den nødvendige
ekspertise centralt fra indenfor en rimelig tidsfrist. Sigtet er, at man gennem en tidlig indsats i
lokalområdet kan minimere antallet af udsatte børn og unge med behov for støtte.
Resultatindikatorer:
1. Undersøgelse af medarbejdertilfredshed i forhold til initiativer,
medarbejderindflydelse og samarbejde.
2. Undersøgelse af forældretilfredshed i forhold til hurtigere opfølgning
på bekymringer og indsats.
3. For at sikre kompetente medarbejdere indenfor børne- og Ungeområdet
følges der ledelsesmæssigt op på, om de er blevet opkvalificeret indenfor
anerkendende pædagogik og tilgang.
4. Undersøge om hver enkelt medarbejder har mulighed for løbende
kompetenceudvikling, både fagligt og personligt. Undersøges gennem
årlige interviews, mUS eller APv.
5. Tidligere indsats betyder færre underretninger og anbringelser
(mindre end 4 % af børnene oplever en underretning).
Tema 3. relationer
Overordnet værdi:
Samarbejdet mellem de professionelle og med børn/unge, forældre og borgere i Billund Kommune
tager altid udgangspunkt i en anerkendende og ligeværdig relation.
Det betyder:
Den professionelle part har det formelle ansvar i samspillet mellem borgeren og den
professionelle. I samspillet mellem borgeren og den professionelle er borgeren ofte i en
særlig form for afhængighedsforhold til den professionelle.
/ billund Kommune / Sammenhængende børnepolitik / 14

Den professionelle er forpligtiget til at tage initiativ, og den professionelle har også det formelle
ansvar for, at samspillet forløber resultatorienteret og positivt med videst mulig inddragelse af
børn/unge og deres forældre.
Systemisk forståelse af samarbejdsrelationer.
Konflikter og uhensigtsmæssig adfærd kan typisk ikke lastes enkeltpersoner. De professionelle
tager derfor udgangspunkt i de relationer, de indgår i. Det betyder, at den professionelle i sin
forståelse og udredning altid tager udgangspunkt i den aktuelle situation/kontekst.
Tillid og tryghed.
en forudsætning for den gode relation er, at alle parter bidrager til at skabe tillid og tryghed i
samarbejdet.
Specifikke mål:
1. børn og unge oplever, at de professionelle benytter en anerkendende tilgang,
hvor der er fokus på ressourcer og potentialer. Dette afspejler sig også i skriftligheden,
der handler om barnet/den unge og familien.
2. brugeren er i centrum for enhver beskrivelse. Dette indebærer, at initiativer, tilbud,
foranstaltninger altid baseres på, hvad der er til brugerens bedste.
3. ved enhver indsats fokuseres der på, hvordan brugerens egne ressourcer inddrages,
og hvordan private netværk bedst benyttes i forhold til løsningsmuligheder.
4. LP -modellen anvendes som pædagogisk redskab. LP er en model for pædagogisk
analysetænkning i den pædagogiske praksis. Modellen anvendes til at definere og formulere,
hvad problemet eller udfordringen er, vælge strategi og handling samt evaluere.
5. en institution har et minimum af medarbejdere, som har en uddannelse, der sætter
dem i stand til at arbejde relationsorienteret.
Resultatindikatorer:
1. Tilbagemeldinger fra forældre, børn og unge gennem interview eller spørgeskema.
2. Jævnlig kollegial sparring om skriftlig afrapportering med henblik på intern læring,
skabelsen af et fælles sprog og fastholdelsen af en anerkendende tilgang.
3. Kollegial casebaseret gennemgang af typiske sager med henblik på intern læring
og refleksion.
4. erfaringsopsamling af LP modellen med PPr som tovholder.
Tema 4. Netværk
Overordnet værdi:
Vi kan mere sammen end alene.
Det betyder:
Fokus på potentialer og muligheder i de nære og lokale netværk
Familier har både et privat og et professionelt netværk, som kan inddrages, når barnet, den
unge eller familien har brug for hjælp.
Familien som den vigtigste aktør.
Familien er den vigtigste aktør i enhver sag, hvor en eller flere af familiens medlemmer er
involveret. Familien består som udgangspunkt af de biologiske forældre, bedsteforældre, søskende
og evt. stedforældre.
Veluddannet og velfungerende professionelt netværk.
Det professionelle netværk er veluddannet og velfungerende, så det kan støtte familien til at
finde løsninger. Der er stor respekt om familiens holdning og ønsker til, hvem der skal inddrages
fra det professionelle netværk.
/ billund Kommune / Sammenhængende børnepolitik / 15

Mulighed for medvirken fra det private netværk i familiesager.
Personer fra det private netværk medvirker i familiesager, såfremt familien ønsker dette. Det private
netværks ressourcer og muligheder indtænkes altid i løsningsforslag.
Specifikke mål:
1. Der er velfungerende professionelle tværfaglige netværk i distrikterne, hvor der er en
fællesfaglig tilgang til forebyggelse. målet opfyldes ved, at børn og Kulturforvaltningen
tager initiativ til etablering af professionelle tværfaglige netværk i distrikterne.
(tværfaglige distriktsteam).
2. relevante medarbejdere uddannes i den systemisk strukturelle metode om
netværksarbejde og benytter netværksmodellen.
3. opgaveløsningerne omkring barnet og familien fastholdes lokalt. Det betyder, at der
holdes netværksmøder i et omfang, der er relevant for den gældende problematik.
Resultatindikatorer:
1. Der er etableret netværk i alle distrikter med formel mødestruktur og organisering.
2. Alle relevante medarbejdere får tilbudt uddannelse i den systemisk strukturelle metode
om netværksarbejde og – møder. Inden 2010 foreligger der en uddannelsesplan,
hvor dette mål er anskueliggjort.
Tema 5. overgange
Overordnet værdi:
I Billund Kommune er det værdifuldt, at ethvert barn eller ung ved en overgang fra en institution
til en anden føler sig ventet og velkommen.
Det betyder:
Gensidig afstemning.
en god overgang forudsætter, at der gennem et samarbejde mellem en professionel, forældre og
barnet/den unge er sket en information og gensidig afstemning af, hvad tilbuddet indeholder, og
hvad der forventes af de tre parter i det videre forløb. Der sigtes således på, at barnet og den unge
har et personligt og socialt overskud, der gør en overgang spændende og forudsigelig.
Tryg ramme for de involverede.
en god overgang skaber en tryg ramme for alle de involverede. Der er lighedspunkter, en
genkendelighed mellem den nuværende og den kommende institutionskultur og pædagogik.
Fortsat støtte bør være afklaret inden flytning.
De to involverede institutioner og evt. eksterne ressourcepersoner har i god tid inden en
overflytning afklaret en evt. støtteressource.
Der skal være tid til at forberede sig og vænne sig til et miljøskifte.
Gennem et formaliseret samarbejde i lokalområdet er børn og unge blevet bekendte med den
nye institution i god tid inden den nye start.
Professionelle og forældre skal i fællesskab tage ansvar for at forberede børn og unge
bedst muligt på den overgang, de er på vej til.
Der etableres et samarbejde mellem den nye institution og forældrene, inden den fysiske overgang
påbegyndes.
Institutionerne skal tage hensyn til børn og unges forskellige forudsætninger og behov.
Den modtagende institution giver alle nye børn/unge en god start ved at tage udgangspunkt i
barnets /den unges forudsætninger og behov.
/ billund Kommune / Sammenhængende børnepolitik / 16

Institutionerne indgår i et samspil med hinanden og kan gøre brug af frivillige organisationer
og kulturinstitutioner.
At skabe den gode overgang forudsætter et tæt og kontinuerligt samarbejde mellem de involverede
institutioner gennem fælles planlægnings- og informationsmøder. Herudover inddrages lokale
foreninger og kulturinstitutioner i samarbejdet, således at man kan styrke børn og unges oplevelse
af kontinuitet og sammenhæng.
Specifikke mål:
1. Der er i institutionerne en løbende drøftelse af, hvad der forventes personligt,
socialt og kognitivt, såvel generelt, som i forhold til det enkelte barn/ung.
2. Der er beskrevne mål for samarbejdet med de frivillige organisationstilbud og
øvrige kulturtilbud
3. De tværfaglige distriktsteams udarbejder og gennemfører en plan, der sikrer,
at forudsætningerne for de gode overgange fra hjem til sundhedspleje, dagtilbud,
skole/skolefritidsordning, skoleskift og ungdomsuddannelser, er til stede.
4. Det betyder at:
a. der holdes professionelle samarbejdsmøder
b. der holdes fælles informationsmøder for forældre, børn og unge.
c. der er et formaliseret samarbejde
d. der udarbejdes handleplaner med angivelse af ressourcebehov ved overgang.
5. Der sikres kontinuitet og kvalitet i overgangene eksempelvis gennem en fast
voksenkontakt og arbejde med barnets bog/portfolie
6. Det betyder at:
a. der gennemføres tilfredshedsundersøgelser blandt forældre, børn og unge
b. der arbejdes systematisk med evaluering af planerne for overgange
Resultatindikatorer:
1. Der findes en lokal plan for de gode overgange i alle distrikter, der omfatter
fælles information til brugerne, fælles mødeplan og tidsplan for overgangens aktiviteter.
2. Der gennemføres en systematisk tilbagemelding af forældres tilfredshed med
samarbejdet ved overgange i distrikterne.
/ billund Kommune / Sammenhængende børnepolitik / 17

Tema 6. Kvalitet
Overordnet værdi:
I Billund Kommune er der fokus på en høj brugeroplevet kvalitet, faglig kvalitet og organisatorisk
kvalitet – således at der skabes overensstemmelse mellem, det der siges, og det der gøres.
Det betyder:
Faglig
kvalitet
brugeroplevet
kvalitet
Kvalitetsbegrebets
tre dimensioner
organisatorisk
kvalitet
At kvalitet i Billund Kommune forstås som:
- brugeroplevet kvalitet som et udtryk for brugernes oplevelse af service på
børne- og ungeområdet.
- Faglig kvalitet som et udtryk for at opgaveløsningen lever op til de formulerede
kvalitetskriterier (herunder den relevante information).
- organisatorisk kvalitet som et udtryk for at ressourcerne anvendes effektivt
(arbejdstilrettelæggelse og – processer, ledelse, medarbejdere, organisationsformer m.v.).
Beskrivelse af god kvalitet og praksis.
Den sammenhængende børnepolitik beskriver indenfor de angivne temaer forventningerne til
god kvalitet, hvilket er den kvalitet, billund Kommune ønsker at leve op til.
Beskrivelsen af god kvalitet lægger primært op til dialog, faglig refleksion og læring, og kan
synliggøre og dokumentere det arbejde, der foregår decentralt og centralt.
Systematik og skriftlighed.
Arbejdet med at beskrive kvalitet indebærer en øget systematik og skriftlighed. Gennem en
løbende praksis med evaluering, resultatopsamling og vidensdeling sikres den enkelte medarbejder
og institution læring og udvikling, som benyttes i planlægning og praksis.
/ billund Kommune / Sammenhængende børnepolitik / 18

De specifikke mål:
1. At organisationen sikrer sammenhæng mellem ord og handling
– bl.a. ved at beskrive hvad der er god kvalitet og praksis.
2. Der gennemføres evalueringer, der er:
- begrundede
- systematiske
- fagligt funderede
evalueringerne foretages på udvalgte indsatsområder. Udvælgelsen sker
i et fællesforum med lederne på børne- og Kulturforvaltningens område.
3. organisationen fastholder og udvikler god praksis.
4. Der benyttes et tilgængelig og forståeligt sprog i forhold til brugerne, borgerne og
medarbejderne, ligesom børne- og Kulturforvaltningen tager initiativ til en fælles
vidensdeling.
5. Den enkelte institution evaluerer og dokumenterer skriftligt én gang årligt resultater,
rammer og den pædagogiske praksis med henblik på at vurdere styrkeområder og nye
indsatsområder.
Resultatindikatorer:
1. Udvalgte praksisområder er beskrevet – hver institution har beskrevet hvad god
kvalitet er, og hvordan den udføres i praksis.
organisationen har dokumenteret, at der er overensstemmelse mellem beskrivelsen
af praksis og de faktiske handlinger.
2. organisationen har gennemført begrundede, systematiske og fagligt funderede
evalueringer gennem resultatopsamling på udvalgte områder, - med udgangspunkt
i de tre kvalitetsbegreber.
3. organisationen har beskrevet, hvordan der arbejdes med at fastholde og udvikle
den gode praksis.
4. Før nye fælles initiativer sættes i værk er der foretaget en økonomisk vurdering af,
hvordan nye handlinger kan realiseres.
5. Institutionerne evaluerer og dokumenterer en gang årligt resultater, rammer og
praksis med henblik på at vurdere styrkeområder og nye indsatsområder fra 2010.
Tema 7. Læring og udvikling
Overordnet værdi:
Det er værdifuldt, at alle børn og unge får optimale lærings- og udviklingsbetingelser i forhold
til personlig, social og faglig udvikling
Det betyder:
Udgangspunktet er barnets/den unges situation, muligheder og potentiale.
Læring og udvikling tager udgangspunkt i det enkelte barns/unges situation, muligheder og
potentiale.
Læring og udvikling er en proces hos den enkelte, hvor vedkommende tilegner sig viden og
færdigheder med afsæt i egne forudsætninger.
/ billund Kommune / Sammenhængende børnepolitik / 19

Udjævning af den negative sociale arv.
Læringsaspektet i billund Kommune har fokus på at bryde den negative sociale arv.
et godt fysisk og psykisk læringsmiljø er forudsætningen for en optimal udvikling og læring
Forudsætningen for en optimal udvikling og læring hos det enkelte barn/den unge er, at de trives
og er sunde. Her er et godt fysisk og psykisk læringsmiljø af afgørende betydning.
De specifikke mål:
1. Hver institution har skriftligt formuleret, hvordan de opfylder billund Kommunes
syn på læring og udvikling.
2. Den enkelte institution sikrer i forhold til de givne muligheder et optimalt psykisk
og fysisk lærings- og udviklingsmiljø.
Resultatindikatorer:
1. Institutionerne har skriftligt formuleret, hvordan de opfylder billund Kommunes
syn på læring og udvikling.
2. Institutionerne har handlet på baggrund af APv, Umv, bmv og forskningsresultater
i forbindelse med LP-modellen.
Tema 8. Sundhed
Overordnet værdi
I Billund Kommune tages udgangspunkt i det brede sundhedsbegreb, der omfatter såvel
sundhedsfremmende som forebyggende initiativer
Det betyder:
Fokus på hvad der holder børn og unge sunde.
Sundhed fremmer børn og unges udvikling, trivsel og læring. Sundhedsfremmende tiltag (f.eks.
deltagelse i sociale fællesskaber, gode kostvaner og fysisk aktivitet) tænkes derfor ind i alle
aspekter af børn og unges hverdag. Forældre og alle institutioner er med til at sikre, at alle børn/
unge har optimale muligheder for en sund levemåde. en sund opvækst skaber de bedste for-
udsætninger for en sund voksentilværelse.
Fokus på sundhed skal sikre at børn/unge får mest muligt ud af livet.
Sundhed bygger på en samlet indsats, hvor sundhedsaspektet medvirker til, at det enkelte barn
og unge får mest muligt ud af livet. Gode sundhedsvaner i børneårene er vigtige for barnets trivsel
og læring her og nu, og giver de bedste forudsætninger for en sund voksen tilværelse.
/ billund Kommune / Sammenhængende børnepolitik / 20

Fokus på sundhedsfremme.
Sundhedsfremme tager udgangspunkt i familiens ressourcer og netværk for at opbygge den enkeltes
fysiske, psykiske og sociale velbefindende samt kvalificere til at træffe sunde valg. Sundhed
tænkes ind i børnenes hverdag i de kommunale institutioner og i lokalsamfundet – både i forhold til
rammer, indsatser og aktiviteter.
Fokus på forebyggelse.
Forebyggelse har primært det sigte at undgå sygdom eller hindre en usund livsstil, men har også
det formål at sikre, at en given sygdom eller nogle usunde vaner ikke udvikler sig yderligere.
billund Kommune ønsker, at alle borgere (herunder børn og unge) får tilbud og støtte i forhold til
(KrAm) Kost, rygning og Alkohol (herunder stofmisbrug) og motion.
Relationers sundhedsmæssige betydning.
At have et velfungerende socialt netværk er med til at øge menneskers livskvalitet og positive
selvbillede. Det mindsker helt konkret sygelighed og dødelighed hos den enkelte. Aktiviteter
i netværk og gode rammer for socialt samvær er vigtige faktorer for at understøtte trivsel,
sundhed og forebyggelse.
Det sundhedsfaglige perspektiv.
Det sunde menneske oplever i tilstrækkeligt omfang at mestre tilværelsen – enten ved brug af
egne evner eller ved at kunne trække på tilgængelig hjælp og støtte. Det er også vigtigt, at livet
føles meningsfyldt – dvs. værd at engagere sig i. Denne grundlæggende oplevelse af sammenhæng
er tæt forbundet med den enkeltes selvværdsfølelse, tillid til egne evner og mulighed for at give
og få opbakning og støtte fra andre.
Det sundhedsfaglige perspektiv har fokus på at opbygge modstandskraft – fysisk, psykisk og
socialt hos barnet/den unge og dermed udvikle deres handlekompetencer.
Som fagperson er vi opsøgende og agerer i forhold til den viden, vi har om sundhed. vi drager
omsorg og handler, når forældre, børn/unge er i en livssituation, hvor de professionelle skal have
en mere aktiv og opsøgende rolle for at sikre barnets sundhed og trivsel.
De specifikke mål:
1. De tværfaglige distriktsteams har formuleret et fælles grundlag for forebyggelse
og sundhedsfremme.
2. Der er faste tidspunkter for screening og signalopfang, der skal medvirke til en tidlig,
hurtig og lokal indsats.
3. opfølgning på signalopfang.
4. Den enkelte institution udarbejder en plan for sit arbejde med sundhedsfremme og
forebyggelse, hvor dette tænkes aktivt ind i hverdagslivet og aktiviteterne. Der skal
være beskrevet generelle tiltag og specifikke initiativer vedr. børn og unge med
særlige behov (fysiske, psykiske og adfærdsmæssige behov).
5. Der etableres tilbud både i institutionen, i distriktet og centralt. Tilbuddene er målrettet
hele familien. Disse tilbud skal målrettes specifikke og aktuelle sundhedstemaer samt
målgrupper. medarbejderne samarbejder på tværs.
6. Der skal udelukkende sælges sunde fødevarer/drikkevarer i offentlige
(og også gerne private) institutioner.
7. Kost, rygning, Alkohol (herunder stofmisbrug), motion, Handlekraft og Trivsel tænkes
ind i samtlige indsatsområder.
/ billund Kommune / Sammenhængende børnepolitik / 21

Resultatindikatorer:
1. De tværfaglige distriktsteams har formuleret et fælles grundlag for forebyggelse
og sundhedsfremme.
2. billund Kommune har formuleret en overordnet kost- og bevægelsespolitik.
3. Den enkelte institution har en plan for sundhed og forebyggelse med generelt og
specifikt fokus.
4. børn og unge/familien oplever, at der er relevante tilbud.
5. opfølgning på sygdomsfrekvenser hos børn og unge.
6. Kommunens sundhedsprofil følges i forhold til udviklingen på børne- og ungeområdet.
7. Udviklingen i antallet af udsatte børn og unge med underretning/foranstaltninger
lokalt og kommunalt følges.
8. Antal kendte misbrugere blandt børn og unge følges.
9. bmI målinger følges hos børn og unge.
10. billund Kommune har oprettet en sundhedsportal.
/ billund Kommune / Sammenhængende børnepolitik / 22

6. milepælsplan for initiativer vedr. den
sammenhængende børnepolitik.
Tidsplan: Ansvarlig:
A: Allerede igangsat F: Det fælleskommunale niveau
S: Skal iværksættes D: Distriktet/tværfaglig distriktsteam
K: Kan iværksættes I: Institutionen
Tema
1. Inddragelse
og demokratiaspekt
2. Fællesskab
og ansvar
Mål
Tidlig inddragelse
af forældre
Tværfaglig model der
beskriver arbejde med
børn og familier.
via modellen skabes
tydelighed og klarhed
om koordinator
Forældre, børn og
unge oplever at blive
inddraget
Ansvarlighed
og konsekvens
Synlig ledelse og klare
kommandoveje
Kompetente
medarbejdere
Tidlig og rigtig indsats
Indsats
Kompetenceudvikling
1. Proces med udvikling
af en tværfaglig model
2. Inddragelse af
institutionerne og
implementering
3. beskrivelse af tovholderfunktionen
i forhold
til familien og handlemuligheder
ved problemstilllinger,indstillinger
og underretning
1. Udarbejdelse af en
skabelon til evaluering
2. Årlig evaluering
ved koordinatorerne for
de tværfaglige distriksteams.
Skriftligt formuleret
arbejdsgrundlag(krav
og forventninger) for
samtlige medarbejdere
Systematisering af det
tværfaglige samarbejde
og arbejdsgange via den
tværfaglige samarbejdsmodel
1. Kendskab til egne og
andres kompetencer
gennem kompetenceudviklingsplan,
supervision
og vidensdeling
2. Kurser i aner-
kendende tiltag
3. Afklaring af de
enkelte medarbejderes
mulighed for løbende
kompetenceudv.- fagligt
og personligt via interview,
mUS eller APv
1. Prioritering af faglige
ressourcer
2. Iværksættelse og
implementering af
distriktssamarbejde
med lokale tilbud
08
A
A
A
09
S
S
S
S
S
S
10
S
S
S
K
S
S
Ansvarlig
/ billund Kommune / Sammenhængende børnepolitik / 23
11
S
K
S
S
12
K
S
S
13
K
S
S
F
F
F
F
D
F
F
I
I
I
F/I
F/I

Tema
3. Relationer
Mål
Alle institutioner skal
have medarbejdere
uddannet til relationsarbejde
LP- modellen(skoler)
LP-modellen
(0-6 års området)
4. Netværk Tværfaglig tilgang
til forebyggelse
og foranstaltning
i distrikterne
relevante medarbejdere
benytter netværksmodellen
5. Overgange overordnet plan
udarbejdes for den
gode overgang
Indsats
1. Afsætte ressourcer
2. medarbejder-
uddannelse
3. Implementering
4. evaluering af effekt
i forhold til forældre,
børn og unge.
1. Information
2. vejlederuddannelse
i LP
3. LP-tovholdere og
koordinatorer
4. Uddannelse af
medarbejdere
5. Implementering
1. Information
2. vejlederuddannelse
i LP
3. LP tovholdere og
koordinatorer
4. Uddannelse af
medarbejdere
5. Implementering
Distrikterne beskriver
og udmønter en tværfaglig
tilgang til forebyggelse
1. Uddannelse i systemisk
strukturel metode
og netværkstankegang
2. Gennemføre netværksmøder
med
relevante problem-
stillinger
1. Distrikterne formulerer
en plan for gode
overgange, herunder:
- Professionelle
samarbejdsmøder
- Fælles informationsmøder
- Formaliseret samarbejde
Handleplaner med
angivelse af ressourcebehov
ved overgange
2. Implementering
af planen for gode
overgange
3. evalueringer,
herunder tilfredshedsundersøgelser
08
A
S
S
S
S
S
09
K
K
K
S
S
S
S
S
S
S
K
K
S
S
10
K
K
K
S
S
S
K
K
S
S
S
Ansvarlig
/ billund Kommune / Sammenhængende børnepolitik / 24
11
S
S
S
S
S
S
S
S
12
S
S
S
S
S
13
S
S
S
S
S
S
S
I
F/I
I
F/I
F/I
F
I
I
I
F/I
F
I
I
I
I
F/I
I
I
I
F

Tema
6. Kvalitet
Mål
Sikre sammenhæng
mellem ord og
handling
Sammenhæng mellem
indsats og ressourcer
7. Læring Udbrede kendskab til og
indarbejde fælles syn
på læring og udvikling
Sikre optimalt fysisk
og psykisk læringsog
udviklingsmiljø
Indsats
1. valg af indsats-
områder i henhold
til milepælsplan
2. Hver institution har
beskrevet, hvad god
kvalitet og praksis er
indenfor de udvalgte
indsatsområder
3. evaluering med
henblik på at vurdere
styrkeområder og nye
indsatsområder
beskrive nye fælles
initiativer, ressourcebehov
og forslag til
finansiering
Institutionerne har
skriftlige formuleringer
af, hvordan man opfylder
synet på læring
og udvikling
Handlinger på bag-
grund af APv, Umv,
bmv og forskningsresultater
i forbindelse
med LP-modellen
08
09
S
K
S
K
(S)
10
S
S
K
S
K
S
Ansvarlig
/ billund Kommune / Sammenhængende børnepolitik / 25
11
S
S
S
S
S
12
S
S
S
13
S
S
S
F/I
I
F/I
F/I
I
F/I

Tema
8. Sundhed
Mål
Fokus på tidlig og
forebyggende indsats
realisering af sund-
hedspolitik i institutionerne
Indsats
1. De tværfaglige
distrikteams har formuleret
et fælles grundlag
for forebyggelse og
sundhedsfremme
2. Faste tidspunkter
for signalopfang
3. opfølgning på
signalopfang
4. Sundhedspleje
med billeder
5. Udarbejde samtaleguide
1. overordnet kost og
bevægelsespolitik
2. Plan for sundhedsfremme
og forebyggelse
på institutionsniveau
(KrAm)
3. Sundhedsportal
08
A
A
09
K/S
S
K
S
S
S
10
S
K/S
S
K
K
S
S
S
Ansvarlig
/ billund Kommune / Sammenhængende børnepolitik / 26
11
S
K/S
S
K
K
S
S
S
12
S
K/S
S
K
K
S
13
K/S
S
K
K
S
D
D/I
D/I
I
F
F
I
F

7. ordliste
APV - Alle virksomheder med ansatte skal udarbejde en skriftlig ArbejdsPlads vurdering for
at sikre medarbejderne trivsel fysisk og psykisk.
BMImåling - en testmetode der udregner et tal, som fortæller noget om forholdet mellem
højde og vægt – f. eks. om overvægt.
BMV - børnemiljøvurdering.
Eksklusion - er et anvendt begreb for initiativer hvor elever i kortere eller tid udelukkes
fra normalskoletilbud.
Implementering - benyttes ofte om en beskrevet ændring af handling skal gøres til praksis.
Inklusion - benyttes ofte når en pædagogisk praksis kan sikre at udsatte børn kan forblive
i normalskoletilbud.
Institution - her dækker fællesbetegnelse samtlige børn og ungeorganisationer fra dagpleje,
vuggestue, integreret institution, børnehave, skole og ungdomsskole.
Kognitivt - betyder det, der har med erkendelsesprocesser at gøre – dvs. de processer,
som foregår i hjernen (tænkning og erfaring), og som oftest er tilgængelige for personens
bevidste bearbejdning.
LP-model - er en pædagogisk analysemodel baseret på en systemteori og forståelse af
lærings-miljøets betydning for børnenes sociale og faglige læring. Læringsmiljø og Pædagogisk
analyse.
Kram - KrAm-undersøgelsen er en af de hidtil største samlede undersøgelser af danskernes
sundhed. Undersøgelsen kaldes KrAm, fordi den handler om Kost, rygning, Alkohol og motion.
MUS – samtaler medarbejderUdviklingsSamtaler hvor medarbejder og leder mødes typisk
en gang årligt til en medarbejderstatus.
PPR - en forkortelse af Pædagogisk Psykologisk rådgivning.
Resultatindikatorer - angivelse af kvalitative eller kvantitative resultatforventninger.
Screening - f.eks. sprogscreening, hvor man gennem en pædagogisk prøve kan få en
vurdering af et barns sprogfærdighed på et givet tidspunkt.
UMV - undervisningsmiljøvurdering.
/ billund Kommune / Sammenhængende børnepolitik / 27