Helhedsorienteret modtagelse af udenlandske medarbejdere i ...

Den 31. maj 2012
Sags id:12/12552
trbru
Helhedsorienteret modtagelse af udenlandske medarbejdere i Assens
Kommune
Indholdsfortegnelse
Afrapportering af projekt
1. Baggrund Side 2
2. Hvem omhandler projektet? Side 2
3. Projektbeskrivelse og metode Side 3
4. Fase et: Nuværende praksis Side 3
5. Fase to: Input til en ny model Side 9
6. Fase tre: Idealmodel for en helhedsorienteret modtagelse Side 14
7. Den videre proces Side 18
Bilag 1: Tjekliste til borgerservice Side 19
1

1. Baggrund
Assens Kommune og Workindenmark South har indgået en samarbejdsaftale om gennemførelse
af et projekt omkring modtagelse af udenlandsk arbejdskraft i Assens Kommune. Projektet skal
munde ud i anbefalinger og en idealmodel for en helhedsorienteret modtagelse af udenlandsk
arbejdskraft i Assens Kommune.
2. Hvem omhandler projektet?
Projektet omhandler modtagelse af udenlandsk arbejdskraft, der bosætter sig i Assens
Kommune for at arbejde. Der er tale om udenlandske borgere, der kommer til Danmark med
henblik på at arbejde i landet i en periode på mindst tre måneder. Borgerne har som regel et
arbejde på forhånd og har fået opholdstilladelse inden kommunen møder dem.
Ved udenlandsk arbejdskraft forstås tilrejsende borgere fra henholdsvis de nordiske lande,
EU/EØS-landene samt øvrige lande. Borgere fra Norden kan frit tage ophold i Danmark med
henblik på at arbejde. Borgere fra EU/EØS- landene har automatisk en arbejdstilladelse men
skal søge om opholdstilladelse, hvis de påtænker at opholde sig i Danmark i mere end tre
måneder. Borgere fra øvrige lande skal både søge om opholds- og arbejdstilladelse. De kan søge
tilladelse inden ankomst til Danmark. Ansøgningen behandles i så fald af Udlændingeservice,
mens Statsforvaltningen står for sagsbehandlingen, hvis ansøgningen indgives efter ankomst til
Danmark.
Omfanget af udenlandske borgere, der kommer til Assens Kommune med henblik på at arbejde,
kan variere fra år til år og kommunen har ingen indflydelse på antallet, da opholdstilladelsen
bevilges af Udlændingeservice hhv. Statsforvaltningen.
I 2011 omhandlede målgruppen ca. 75 borgere. Langt hovedparten af disse borgere kom fra det
tidligere Østeuropa, herunder særligt Ukraine, Litauen, Polen og Rumænien med henblik på at
arbejde inden for gartneri og landbrug.
Derudover kom der ca. 5 borgere med specialviden til kommunen, såkaldt højt kvalificeret
arbejdskraft. Gruppen omfatter både borgere fra EU samt oversøiske nationer.
Det er uvist, hvor mange af borgerne, der havde familie med.
Der er herudover andre typer af udenlandsk arbejdskraft med ophold i kommunen, som dette
projekt ikke forholder sig til. Det drejer sig primært om sæsonarbejdere, som opholder sig i
Danmark i op til tre måneder med henblik på at arbejde. De kan ikke blive indrejst i Danmark,
men de skal have et skatte-cpr.nummer og har ret til et særligt sundhedsbevis, som giver adgang
til de danske sundhedsydelser.
2

3. Projektbeskrivelse og metode
Formålet med projektet er at beskrive en idealmodel for modtagelse af udenlandsk arbejdskraft i
Assens Kommune. Idealmodellen kan indeholde alle elementer i modtagelsen, herunder
modtagelse af hele familien, danskkurser, sociale tiltag med kollegaer, mentorforløb på jobbet,
fritids- og foreningsliv, børnepasning, lægehjælp, bolig, job til ægtefælle med videre.
Projektet er bygget op om tre faser.
Den første fase har drejet sig om indsamling af data om, hvordan den nuværende praksis
omkring modtagelse af udenlandsk arbejdskraft fungerer. Der er tale om en tematisk
kortlægning set i forhold til borgerens møde med kommunen med fokus på arbejdsgange i
processen omkring modtagelse af ny udenlandsk arbejdskraft.
Projektet er primært udarbejdet på grundlag af kvalitative data indhentet i form af interviews
med relevante medarbejdere i administrationen, gennemførelse af brugerrejse med en australsk
statsborger, observation af sagsbehandlingen i forbindelse med en canadisk borgers indrejse
samt samtaler med repræsentanter for erhvervslivet i kommunen.
Den efterfølgende fase har handlet om at afdække gode metoder i andre offentlige myndigheder
som regioner og kommuner, der igennem flere år har arbejdet målrettet med at tiltrække og
fastholde kvalificeret arbejdskraft fra udlandet.
Den sidste fase omhandler beskrivelsen af en idealmodel for helhedsorienteret modtagelse af
udenlandsk arbejdskraft. Den er udarbejdet på grundlag af erhvervede indsigter om den
nuværende praksis i Assens Kommune samt større tiltag i andre kommuner. Derudover er der
indhentet inspiration fra udenlandske borgeres og erhvervslivets oplevelse af væsentlige
opmærksomhedspunkter. Slutteligt er inddraget elementer fra et igangværende arbejde omkring
udarbejdelse af en bosætningsstrategi for Assens Kommune.
4. Fase et: Nuværende praksis
Fase et omfatter som omtalt en afdækning af den nuværende praksis i Assens Kommune set i
forhold til modtagelse af udenlandsk arbejdskraft.
3

A. Myndighedsopgaver ved modtagelse af udenlandske borgere
Assens Kommunes myndighedsopgaver i forbindelse med tilflytning af udenlandsk
arbejdskraft omhandler primært sagsbehandling vedrørende indrejsen i Danmark samt et
lovpligtigt tilbud om undervisning i det danske sprog samt danske samfundsforhold.
Indrejse
Udenlandske borgere, der bosætter sig i Assens Kommune i mere end tre måneder med
henblik på at arbejde skal anmelde deres indrejse til Assens Kommune senest fem dage
efter ankomst.
Indrejse anmeldes ved personlig henvendelse i Borgerservice, hvor borgeren skal
udfylde en indrejseblanket. Sagsbehandleren skal tjekke, at borgeren har en gyldig
opholds- og arbejdstilladelse samt se dokumentation for gyldig bopæl. Borgeren bliver
henvist til Statsforvaltningen, hvis der ikke kan forevises en gyldig opholds- og
arbejdstilladelse. Sagsbehandleren skal derudover huske at spørge ind til, om borgeren
allerede har et skatte-cpr. Det er væsentligt at spørge ind til dette, da borgeren ellers
risikerer at stå med to cpr-numre.
Ekspeditionen adskiller sig ikke fra andre ekspeditioner i borgerservice, bortset fra at
ekspeditionen typisk foregår på engelsk.
Valg af læge
Borgeren skal ved indrejse vælge praktiserende læge. Borgeren får til dette forevist en
oversigt over alle praktiserende læger i kommunen. Ekspeditionsmedarbejderen må ikke
vejlede borgeren om valg af læge.
CPR-nummer og sygesikringsbevis
Borgeren bliver orienteret om at vedkommende vil få tilsendt et brev i løbet af op til to
uger med sygesikringsbevis, hvoraf det tildelte cpr-nummer fremgår.
Herefter afsluttes ekspeditionen.
Registrering af indrejse
Sagsbehandleren opretter herefter borgeren i CPR-registret. En kopi af blanketten sendes
til Jobcentrets integrationsteam.
Inden for en uge efter at Jobcentret har modtaget kopi af blanketten sendes der et
velkomstbrev og -folder til borgeren med en generel omtale af det lovpligtige tilbud om
danskundervisning, kursus i danske samfundsforhold samt eventuelle
4

eskæftigelsesrettede tilbud. Materialet er formuleret på dansk, engelsk, tysk og polsk.
Der er tale om et frivilligt tilbud. Hvis borgeren ønsker at gøre brug af tilbuddet skal
vedkommende henvende sig personligt i Jobcentret inden for to ugentlige træffetider.
NemID
Udenlandske borgere med opholdstilladelse kan få oprettet et NemID, når de har fået
tildelt et cpr-nummer. Det vil typisk sige op til to uger efter indrejse, når
sygesikringsbeviset er modtaget. For udenlandske borgere er det nødvendigt at møde op
personligt i Borgerservice frem for at bestille over internettet, da borgeren ikke har
dansk pas eller kørekort. Borgeren kan få udleveret nøglekortet i forbindelse med
oprettelsen, hvis vedkommende har medbragt sit pas eller kørekort. I modsat fald bliver
nøglekortet sendt med posten til bopælsadressen.
Børnepasning
Den indrejste borger kan få sine børn indskrevet i dagtilbud, hvis der er behov og ønske
om dette. Børnene optages på baggrund af de samme kriterier som øvrige børn i
kommunen. Ansøgningen foregår digitalt i et fælles offentligt system og er først mulig,
når cpr-nummeret er modtaget. På hjemmesiden er der en kort indledende tekst på
engelsk, mens selve ansøgningsprocessen foregår på dansk. Medarbejderne i
Pladsanvisningen svarer på spørgsmål om processen, hvis borgeren henvender sig samt
bistår med ansøgningen, hvis det er nødvendigt.
Skolegang
Hvis den indrejste borger har børn i den undervisningspligtige alder har de ret til at
indmelde deres barn i en folkeskole. Borgeren tager selv kontakt til den ønskede
folkeskole med henblik på indskrivning.
Når barnet er indskrevet i en folkeskole tager skolen initiativ til, at barnet kommer i
sprogklasse med henblik på danskundervisning for fremmedsprogede. Der er fra august
2012 udelukkende sprogklasse på Assensskolen.
Medfølgende ægtefælle
Medfølgende ægtefælle kan søge job i Danmark, hvis de har en arbejdstilladelse. De kan
søge information om ledige job hos Jobcentret i Glamsbjerg.
B. Borgerens møde med kommunen ved indrejse
Når den udenlandske borger møder op i Borgerservice vil der ofte være tale om det første
ansigt-til-ansigt møde med en dansk myndighed. Der vil samtidig være tale om et møde som
5

finder sted ganske kort tid efter, at borgeren er kommet til landet. Der er mange praktiske
ting, der skal ordnes i forbindelse med flytningen til Danmark. Der er skaffet et arbejde og
ofte har arbejdspladsen hjulpet med at skaffe en mere eller mindre midlertidig bolig.
Derefter handler det om at blive registreret som borger i Danmark. Kommunen er indgangen
til dette, da det er her indrejsen skal ske.
Oprettelsen i CPR-registret er en forudsætning i forhold til andre indgange i det danske
samfund. Det gælder på det allermest basale plan oprettelsen af en bankkonto samt adgang
til sundhedsvæsenet, dagtilbud og skole.
Indrejse
Borgeren får ved ekspeditionen i Borgerservice forelagt en indrejseblanket, der er formuleret
på dansk og engelsk. Borgeren vil i en del tilfælde have behov for hjælp til at udfylde den.
Det kan skyldes, at borgeren ikke forstår engelsk eller har svært ved at forstå, hvordan en
dansk adresse er bygget op.
Valg af læge
Borgeren skal ved indrejsen vælge dansk læge. Borgeren kan ikke forventes at have
kendskab til det danske sundhedsvæsen på dette tidspunkt og kan ikke få hjælp til valget af
medarbejderen i Borgerservice, da det er imod reglerne på området. Valget kan derfor give
anledning til nogen forvirring hos borgeren, hvis vedkommende ikke er forberedt på
sagsgangen på forhånd.
Når blanketten er udfyldt slutter ekspeditionen. Borgeren får kun yderligere oplysninger om
Assens Kommune og andre led i integrationen som eksempelvis kørekort, sundhedsvæsen,
NemID, SKAT, dagtilbud og skole, hvis vedkommende aktivt stiller spørgsmål om emnet.
Integrationsforløb
Borgeren modtager efter en uge et velkomstbrev fra Jobcentret med tilbud om undervisning
i dansk og danske samfundsforhold. Borgeren bliver bedt om at medbringe sin
opholdstilladelse ved henvendelse i Jobcentret. Borgeren må undre sig en smule over kravet
om fremvisning af opholdstilladelse endnu engang, idet de kun får tilbuddet, hvis
kommunen har anerkendt deres ret til indrejse, hvilket fordrer en opholdstilladelse.
Brevet udgør den eneste skriftlige kontakt fra kommunen i forbindelse med indrejse og
indeholder ikke i øvrigt introduktion til Assens Kommune.
Hjemmesiden
Borgeren kan orientere sig om Assens Kommune på kommunens hjemmeside, hvor der er
oprettet særlige velkomstsider på engelsk. Der er sat fokus på udvalgte områder, hvoraf en
6

del indgange leder tilbage til andre dansksprogede sider på hjemmesiden. Det gælder
eksempelvis i forhold til siderne om dagtilbud og skole.
Dagtilbud
Ansøgning om optagelse i dagtilbud foregår som omtalt digitalt. Det forudsætter, at
borgeren har NemID, hvilket først kan erhverves ved personligt fremmøde, når
sygesikringsbeviset er modtaget fra Region Syddanmark et par uger efter indrejse.
Derudover må borgeren formodes at få behov for hjælp til at gennemføre processen, idet
selve ansøgningsprocessen foregår på dansk. De store fælles offentlige hjemmesider som
borger.dk og brugerinformation.dk er eksempelvis udelukkende skrevet på dansk.
Skole
Borgeren har muligvis børn i den undervisningspligtige alder. I så fald kan borgeren
orientere sig om kommunens folkeskoler på hjemmesiden. Al den forklarende tekst om de
enkelte skoler er dog på dansk. Der er heller ingen særskilt information om sprogklassen,
hvilket formentlig vil blive oplevet som en relevant information i forbindelse med skolevalg.
Nogle borgere vil formentlig lade spørgsmålet om skolegang vægte tungt i deres
overvejelser om, hvor de skal bosætte sig. Odense Kommune kan eksempelvis umiddelbart
forekomme mere attraktiv som bosætningskommune, fordi der er en international skole.
Omvendt er afstandene ikke så store i Danmark som mange steder i udlandet, så det er ikke
sikkert, at turen til Odense vil være afskrækkende
Medfølgende ægtefælle
Medfølgende ægtefæller kan benytte sig af Jobcentret i forbindelse med eventuel
jobsøgning. Det drejer sig primært om at søge i databaser efter ledige job. En fornuftig
jobsøgning forudsætter et vist kendskab til det danske arbejdsmarked samt jobbetegnelser
for at kunne søge efter de rette job set i forhold til borgerens uddannelse og kompetencer.
Det er et kendskab man sjældent kan forvente, at borgeren besidder ved ankomsten. Der er
ingen særlig rådgivning i Jobcentret til udenlandske medfølgende ægtefæller.
C. Opsamlende betragtninger vedrørende nuværende praksis
Den nuværende praksis omkring modtagelse af udenlandsk arbejdskraft i kommunen er
blevet afdækket gennem samtaler med medarbejdere i Skole og Dagtilbud, i Borgerservice
og i Jobcentret samt informationssøgning på kommunens hjemmeside.
Som det fremgår af afsnit 4.A. løser Assens Kommune de basale myndighedsopgaver i
forbindelse med modtagelse af udenlandsk arbejdskraft.
7

Set ud fra et borgerperspektiv er oplevelsen, at opgaverne bliver løst, men uden en dybere
forståelse for helheden i borgerens liv. Det er en kæde af handlinger, hvor de enkelte led kan
forekomme svært tilgængelige for den udenlandske borger, og hvor kæden ikke hænger
sammen, men består af enkeltstående myndighedshandlinger.
Kort sagt gør Assens Kommune det, som kommunen skal i forhold til den enkelte borger.
Kommunen gør dog ikke noget udover de rene myndighedsopgaver i forhold til at lette
integrationen af borgeren og dennes familie i kommunen og det danske samfund som
helhed. Der er heller ingen særlige tiltag i kommunen i forhold til at lette erhvervslivets
rekruttering af udenlandsk arbejdskraft og bakke virksomhederne op omkring deres opgaver
i den forbindelse.
Opsummering
• Informationerne på hjemmesiden kan udbygges med flere oplysninger på engelsk og
på en måde, så der tages højde for, at selvbetjeningsløsningerne udelukkende er
formuleret på dansk. Hjemmesiden er orienteret mod forhold i Assens Kommune,
men der kunne med fordel tilføjes links til eksterne hjemmesider som eksempelvis
Workindenmark.dk
• Selve modtagelsen er koncentreret omkring indrejseregistreringen og tilbuddet om
danskundervisning. Opgaven løses som en enkeltstående myndighedsopgave uden
sammenhæng med de næste led i kæden, bortset fra overgangen fra Borgerservice til
Jobcentret, som ligger i faste rammer. Der er ved indrejseproceduren ingen
vejledning til borgeren om de følgende procedurer, hvilket betyder, at borgeren selv
skal finde ud af at komme fra et led i kæden til det næste.
• Kommunen er synlig ved betjeningen i Borgerservice samt skriftligt i form af brevet
fra Integrationsteamet om tilbud om danskundervisning. Nye borgere i kommunen
modtager ikke yderligere information om det sted, hvor de har bosat sig. De
forventes at kunne finde informationen på kommunens hjemmeside samt andre
relevante hjemmesider. Da hovedparten af informationerne på www.assens.dk er på
dansk kan de ikke siges at være lettilgængelige for de udenlandske borgere.
• Udenlandsk arbejdskraft vil som nævnt have behov for at komme i kontakt med flere
offentlige myndigheder, herunder særligt kommunen, SKAT og Statsforvaltningen. I
erkendelse af, at det kan være svært at overskue opgavefordelingen mellem
myndighederne, er der for statslige midler oprettet fire internationale
borgerservicecentre fordelt i København, Odense, Århus og Aalborg. I disse centre
er kommunen, SKAT og Statsforvaltningen repræsenteret på samme matrikel.
Indrejse skal dog altid foregå i den kommune, hvor borgeren er bosat. I forhold til
borgerservicecentret på Fyn betyder det, at udelukkende udenlandske borgere bosat i
Odense reelt vil opleve centret som én indgang til de relevante myndigheder. Ikke
8

desto mindre vil det være relevant og hjælpsomt, at Assens Kommune i højere grad
henviser borgerne til det internationale borgerservicecenter frem for at sende dem
videre til eksempelvis Statsforvaltningen eller SKAT i Middelfart.
Det vil ligeledes bringe borgerne i kontakt med Workindenmark (WID), som
fungerer som rådgivningsorgan for samme gruppe borgere (og virksomhederne), idet
WID er placeret i umiddelbar tilknytning til de fire centre.
• Assens Kommune har ikke på nuværende tidspunkt iværksat en særlig indsats
målrettet virksomheder, der rekrutterer arbejdskraft i udlandet.
Udvikling Fyn bistår virksomhederne på forespørgsel og henviser i øvrigt til
eksempelvis WID, der som nævnt har specialviden på området.
5. Fase to: Input til en ny model
Assens Kommune gør på nuværende tidspunkt kun det påkrævede set i forhold til udenlandsk
arbejdskraft, der kommer til kommunen. Brugerrejsen med en borger fra Australien samt
samtaler med virksomheder i kommunen har givet inspiration til, hvad der kan gøres anderledes.
Derudover har vi orienteret os i resten af landet for at se på interessante løsninger i forhold til
problemstillingen.
A. Virksomheder og borgers ønsker til en helhedsorienteret modtagelse
Nogle af de lokale virksomheder i kommunen betaler et revisionsfirma for at hjælpe sig
med hele processen i forhold til at rekruttere og modtage medarbejdere fra udlandet for
at undgå fejl i sagsbehandlingen. Revisionsfirmaet bistår med at søge om opholds- og
arbejdstilladelse i Udlændingeservice samt rådgiver om myndighedsopgaverne efter
ankomst i forhold til indrejse og SKAT.
Det vurderes, at Assens Kommune med en styrket administrativ og informationsmæssig
indsats kan bistå virksomhederne i bestræbelserne på i højere grad selv at stå for flere
elementer i processen.
Derudover nævner virksomhederne et behov for en styrket indsats i forhold til
medfølgende ægtefæller. Det kan eksempelvis handle om at etablere et samarbejde
mellem virksomheder i kommunen om en CV- og jobbank. Den kunne suppleres med en
særlig opmærksomhed på medfølgende ægtefæller i Jobcentret, eksempelvis i forhold til
jobsøgning og mulighed for at etablere løntilskudsjob for en kortere periode.
Brugerrejsen med borgeren bekræftede billedet af, at der er mange administrative
procedurer forbundet med at flytte til Danmark, og det kan være svært at finde rundt i
rækkefølgen. Vi danskere har vænnet os til, at rigtig mange informationer og procedurer
9

kan klares over internettet, men for en udlænding der ikke forstår dansk er internettet
nærmest ubrugeligt. Nogle myndigheder har mere eller mindre veludbygget information
på engelsk (og meget sjældent på flere sprog), men rigtig mange selvbetjeningsløsninger
er kun tilgængelige på dansk. Det gælder eksempelvis SKAT, NemKonto, elektronisk
pladsanvisning, de fleste netbanker osv.
Den pågældende borger kom som nævnt til Danmark fra Australien, hvilket betød ekstra
administrative opgaver blandt andet i forhold til at få dansk kørekort. Vedkommende
oplevede det danske samfund som svært tilgængeligt, fordi al informationssøgning på
internettet er baseret på kendskab til dansk. Hun er endt med at være kunde i Danske
Bank i Odense, fordi der her er en medarbejder, som taler godt engelsk. Hun var også
nød til at tage kørekort i Odense, da ingen af de lokale køreskoler har hold på engelsk.
Hun følte sig godt hjulpet i Borgerservice, men der var meget administrativt bøvl
omkring ankomsten, og der var en klar fornemmelse af manglende sammenhæng i
kæden mellem de forskellige myndigheder. Da kæresten efterfølgende kom til Danmark,
gjorde han sig lignende erfaringer blot i forhold til jobsøgning. Det er svært, når man
ikke kender til de danske ord for jobbene. Det skal pointeres, at borgerens og kærestens
behov for engelsksprogede hjemmesider ved ankomsten ikke er udtryk for uvilje mod at
lære dansk. Det var således muligt stort set at gennemføre brugerrejsen på dansk efter 1
½ års ophold i Danmark!
B. Andre myndigheders modeller for integration af udenlandsk
arbejdskraft
En række aktører rundt omkring i Danmark har igennem en længere årrække arbejdet
med rekruttering og fastholdelse af kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. I det følgende
afsnit vil blive beskrevet et udvalg, der repræsenterer forskellige modeller for indsatsen.
Der er projekter i stor målestok og med høje krav til finansiering og mere afgrænsede
projektmodeller fra mindre og mellemstore kommuner i Jylland.
Region Nordjylland
I Region Nordjylland er der etableret et særligt samarbejde mellem Statsforvaltningen,
en række kommuner, SKAT, Beskæftigelsesregion Nordjylland, interesseorganisationer
for erhvervslivet samt store erhvervsvirksomheder i området. Projektet er medfinansieret
af midler fra EU’s Socialfond. Der er lignende samarbejder i andre regioner, men
projektet i Nordjylland forekommer mere konkret, hvorfor det fremhæves i denne
sammenhæng.
Projektet har som overordnet formål at sikre et kompetent arbejdskraftudbud i den
nordjyske region nu og i fremtiden.
10

Det skal ske ved at forbedre rammevilkårene for den udenlandske arbejdskraft i
Nordjylland. I projektet er der derfor iværksat en regional og lokalt forankret indsats, der
støtter op om såvel virksomheder som den udenlandske arbejdskraft i forhold til
rekruttering, fastholdelse og integration
Der er i projektet indeholdt en række indsatsområder, som sammen skal lede til
opfyldelse af projektets formål:
• Virksomheds- og medarbejdertilpassede sprogundervisningsforløb
• Udvikling og implementering af one-stop-shops for at lette virksomhedernes og
de udenlandske medarbejderes møde med det offentlige system
• Udvikling og gennemførsel af mentorforløb på nordjyske virksomheder
• Udvikling og afholdelse af lokalt forankrede sociale netværksaktiviteter for
udenlandske medarbejdere og deres familier
• Etablering af en hotline-servicefunktion for virksomheder, medarbejdere og de
lokale partnere, der kan vejlede om lovgivning, tilbud og lignende
• Etablering af en CV- og jobbank for medfølgende ægtefæller
• Revisor- og tolkebistandsordning til udenlandske medarbejdere
• Videndelingsnetværk
• Udvikling og afholdelse af kursusforløb for mellemledere med henblik på at
sikre en minimumsstandard og "best practice" for håndtering af udenlandsk
arbejdskraft
Som det fremgår af ovenstående er det et projekt med en bred vifte af initiativer.
Initiativerne har både fokus på virksomhederne og den udenlandske medarbejders behov
for råd og vejledning i forbindelse med den konkrete ansættelse. Derudover omfatter
projektet en række initiativer med henblik på at opbygge netværk både på
virksomhederne og i forhold til ægtefælle og børns integration i lokalsamfundet.
Københavns Kommune
En række undersøgelser, blandt andet fra OECD, har påvist, at Københavns Kommune
har sværere ved at tiltrække højt kvalificeret arbejdskraft end en række andre europæiske
storbyer. Samtidig oplever kommunen udfordringer omkring integration af indvandrere
(både 1., 2. og 3. generations) på arbejdsmarkedet og i samfundets som helhed.
Der er siden 2009 igangsat en række initiativer i regi af Region Hovedstaden og
11

Vækstforum Hovedstaden ligesom Københavns Kommune specifikt har igangsat en
række initiativer på erhvervspolitikområdet. Derudover vedtog Borgerrepræsentationen i
december 2010 en inklusionspolitik som bredt set fokuserer på styrken i mangfoldighed
under overskriften 'Bland dig i byen, Medborgerskab og Inklusion'.
I forhold til erhvervspolitikken er visionen at gøre hovedstaden til Nordeuropas bedst
fungerende erhvervsmetropol. Det understøttes i en række initiativer under
hovedoverskrifterne: Iværksætteri, innovation, kvalificeret arbejdskraft,
internationalisering, en attraktiv storby samt afbureakratisering.
Inklusionspolitikken har en vision om, at det skal være nemt at være københavner, og
alle skal have mulighed for at føle sig hjemme i København. Målsætningen er, at
København skal være den mest inkluderende storby i Europa i 2015 – en by hvor
borgerne føler tillid til medborgere og kommunen, indgår i fællesskaber og har
indflydelse på byens udvikling.
Københavns Kommunes indsats handler således både om erhvervspolitik, bosætning
samt inklusion i byens multikulturelle liv.
København er begunstiget af, at ét af fire internationale borgerservicecentre er placeret
her. Det er derfor enkelt at henvise borgeren til et sted med én indgang til alle de
relevante myndigheder (one-stop-shop-princippet). Derudover har kommunen en meget
veludbygget hjemmeside på engelsk med relevant information om, hvad man skal være
opmærksom på, når man flytter til København. Der er opbygget et samarbejde med
erhvervslivet blandt andet i form af et mangfoldighedsboard og en mentorordning for
udenlandsk arbejdskraft. Derudover er antallet af pladser på internationale skoler øget
med 1000 igennem de senere år.
Vejle Kommune
Vejle Kommune oprettede den 1. oktober 2009 et virtuelt servicecenter for ny
arbejdskraft. Centret er bygget op omkring 8 medarbejdere (serviceambassadører) fra
Arbejdsmarkedsområdet, VEU og Borgerservice samt informationer på hjemmesiden.
Formålet med centret er at give en god og koordineret service til virksomheder, der
ansætter arbejdskraft udefra samt til de nye ansatte, som flytter til kommunen. Den gode
service skal sikre, at virksomheder og tilflyttere oplever, at kommunen er
sammenhængende frem for at få oplevelsen af at blive sendt rundt i systemet.
12

Centret blev evalueret ultimo 2010, og resultaterne af indsatsen var gode. Centret havde
givet en intern gevinst i form af øget tværfaglighed og videndeling, mens borgere og
virksomheder havde oplevelsen af mere kvalificeret sagsbehandling.
Centret er siden december 2011 blevet suppleret med en Koordinator for kvalificeret
arbejdskraft. Koordinatorens rolle er at være opsøgende i forhold til virksomhedernes
behov for at rekruttere og fastholde kvalificeret arbejdskraft blandt andet i form af
jævnlig kontakt med HR-afdelinger i de store virksomheder, oplæg i virksomhederne om
emnet samt relocation-service overfor mindre virksomheder. I forhold til borgerne skal
der udvikles en tilflytterpakke og nye helhedsorienterede arbejdsmetoder i
forvaltningerne for at sikre en tværgående og koordineret service.
Tønder Kommune
I Tønder Kommune har de ligeledes opbygget et virksomhedsnært koncept. I denne
Kommune er omdrejningspunktet blandt andet en bosætningskoordinator, som er til
stede på eksempelvis Ecco med jævne mellemrum for at bistå både virksomhed og
borger med tilflytningen til kommunen.
Der er i det hele taget et bredt program for tiltrækning af tilflyttere etableret i samarbejde
med erhvervslivet i kommunen. Kommunen har sørget for god information på
hjemmesiden samt kontaktoplysninger til en navngiven person. Der er desuden taget
vare på medfølgende ægtefæller.
Assens Kommune
I Assens Kommune er der udviklet en unik model på flygtningeområdet, hvor der reelt
er én indgang til kommunen knyttet op på en integrationsmedarbejder.
Integrationsmedarbejderen tager sig af en lang række opgaver af praktisk og
myndighedsmæssig karakter. Det drejer sig om at skaffe bolig og møblement,
modtagelse, introduktion til lokalområdet, kontakt til det frivillige netværk, udfylde alle
ansøgninger om offentlige ydelser (herunder Cpr og skattekort), gå med i banken og
oprette NemKonto og budgetkonto, melde børn i dagtilbud og skole, henvise til
danskundervisning, udarbejde integrationskontrakt og erklæring om medborgerskab,
være tovholder for hele den tværfaglige indsats samt yde råd og vejledning i øvrigt til
familien.
13

En lang række af opgaverne svarer til dem udenlandsk arbejdskraft står overfor ved
tilflytning til Danmark. Det er derfor nærliggende at overveje, om modellen
meningsfuldt kan overføres til denne gruppe af borgere.
Der kommer mange forskellige typer af borgere og familier til landet indenfor
kategorien udenlandsk arbejdskraft. Spektret spænder fra familier, der har ressourcerne
til at klare omstillingen selv bistået af en kvalificeret rådgivning om de administrative
procedurer, til dårligt fungerende familier primært fra Østeuropa, der dårligt kan læse og
skrive deres eget modersmål og som for en stor dels vedkommende kommer til at leve
under meget beskedne kår i Danmark.
De udenlandske borgere/familier må dog formodes i højere grad at kunne klare sig selv
end flygtningene. Det hænger sammen med, at de kommer med andre ressourcer og i
modsætning til flygtningene, har de en indgang til det danske samfund i kraft af en
tilknytning til arbejdsmarkedet. De ansættende virksomheder bistår med en række af de
opgaver, som integrationsteamet står for, mens en sammenhængende information og
sagsbehandling i kommunen vil hjælpe borgerne yderligere på vej. Princippet om én
indgang kan således med fordel tænkes ind i opgaveløsningen.
6. Fase 3: Idealmodel for en helhedsorienteret modtagelse af udenlandsk
arbejdskraft
Konklusionerne fra afsnit 4 og 5 peger på, at Assens Kommune både på kort og lang sigt samt
indadtil og udadtil kan styrke indsatsen i forhold til rekruttering og fastholdelse af udenlandsk
arbejdskraft.
Indadtil kan kommunen på kort sigt styrke helhedstilgangen ved indrejse af udenlandsk
arbejdskraft.
På længere sigt kan der igangsættes og videreudvikles på sammenhængen mellem en række
politikområder med henblik på at styrke erhvervsudviklingen og bosætningen i kommunen bredt
set og specifikt i forhold til udenlandsk arbejdskraft.
14

A. Den interne model – på kort sigt
En samlet intern model for en helhedsorienteret modtagelse af udenlandsk arbejdskraft
fordrer en forståelse i alle afdelinger og på de decentrale lokationer af, hvad det vil sige
at flytte til Assens Kommune/Danmark fra et andet land. Forudsætningen for den interne
model er etablering inden for nuværende rammer og ressourcer i kommunen. Det kan
forekomme som en svaghed set i forhold til principperne om one-stop-shops og
netværksdannelse, der jo fordrer samarbejde med andre myndigheder samt
virksomhederne i kommunen. Styrken ved modellen er på anden side, at den er
realiserbar og kan etableres inden for en kort tidshorisont og derved hurtigt bliver til
gavn for borgerne og virksomhederne.
Den interne model har fokus på en tværfaglig og helhedsorienteret forståelse af
borgerens situation. Dette indebærer en bredere tilgang til indrejsende borgeres situation
samt et bedre internt samarbejde i kommunen.
Organisatorisk vil modellen blive forankret omkring nøglemedarbejdere i Borgerservice
og Jobcentret. Derudover vil der blive afholdt halvårlige møder med Dagtilbud og Skole
med henblik på løbende at øge tværfagligheden og videndeling mellem de relevante
afdelinger.
Modellen er bygget op omkring sagsgangen i kommunen med angivelse af særlige
opmærksomhedspunkter i forhold til at skabe sammenhæng og mindre bureaukrati for
den udenlandske borger inden ankomst og ved indrejsen. Modellen er baseret på en mere
sammenhængende sagsbehandling i organisationen, en styrket lokalt forankret
information til virksomhederne om opgaver og rollefordeling ved rekruttering af
udenlandsk arbejdskraft samt en mere målrettet henvisning til andre relevante
myndigheder og rådgivningsorganer på området.
Idealmodellens elementer:
Hjemmesiden
Informationen på hjemmesiden bør udbygges med mere information på engelsk. Det vil
være særligt relevant at udbygge siden i forhold til udenlandsk arbejdskraft, der bringer
familie med til landet. Derudover vil det være relevant at udbygge information målrettet
virksomhederne, så de er bedre forberedt på procedurer og opgavefordeling.
15

Relevante kontaktpersoner i kommunen (serviceambassadørerne) skal fremgå tydeligt af
hjemmesiden.
Derudover kan der med fordel oprettes link til en række eksterne organer, som
eksempelvis WID. Disse sider giver vigtig almen information om de forskellige
myndighedsopgaver ved en flytning til Danmark og kan dermed fungere som virtuelle
one-stop-shops på det informative niveau for både den udenlandske borger samt de
rekrutterende virksomheder.
Ankomst
Det helt essentielle omdrejningspunkt for en god velkomst af udenlandsk arbejdskraft i
Assens Kommune er Borgerservice. Det er her, at borgeren første gang møder
kommunen ved personligt fremmøde. Den personlige kontakt er et unikt udgangspunkt
for at lægge grundstenen til en nem vej ind i det danske samfund.
På baggrund af en tjekliste sørger ekspeditionsmedarbejderen for at guide borgeren
igennem processen vedrørende indrejse. Hvis vedkommende har behov for at komme
forbi Statsforvaltningen inden indrejsen kan accepteres, henviser medarbejderen til det
internationale borgerservicecenter i Odense. Henvisningen skal være konkret med
adresse og telefonnummer.
Der spørges ind til, om borgeren allerede har et skatte-cpr-nummer for at undgå
dobbeltregistrering af borgeren.
I forbindelse med vores virksomhedsrettede information på hjemmesiden har vi bedt
virksomheden om på forhånd at vejlede borgeren om det mest hensigtsmæssige lægevalg
for at undgå forvirring og hjælpeløshed ved ekspeditionen.
Borgeren får udleveret et velkomstbrev med relevante kontaktoplysninger til de
forskellige afdelinger på rådhuset og i Jobcentret samt andre relevante myndigheder.
Brevet rummer en lokal tilrettet huskeliste over væsentlige myndighedshandlinger for
borgeren. Borgeren bliver desuden orienteret om, at de vil få et tilbud om
danskundervisning med posten i løbet af en uges tid.
Hvis borgeren har ægtefælle og børn med ved indrejse hidkaldes en medarbejder fra
Pladsanvisningen med henblik på en øjeblikkelig afklaring og introduktion til
16

dagtilbudsmulighederne og selvbetjeningsløsningen. Hvis borgerne ønsker det, kan der i
stedet for arrangeres et møde. Mødetidspunktet er aftalt, inden borgeren forlader
rådhuset.
Borgeren bliver herefter orienteret om skolevalg, herunder sprogklassen i den
kommunale folkeskole og mulighed for den internationale skole i Odense.
Borgeren bliver ved ekspeditionen orienteret om, at vedkommende får tilsendt
sygesikringsbevis fra Region Syddanmark i løbet af to uger. Herefter opfordres borgeren
til at møde op på rådhuset og få oprettet et NemID. Tidspunktet for mødet aftales med
det samme.
Borgeren kan herefter gå i banken og få oprettet en konto. Borgeren bliver mindet om at
vælge NemKonto i forbindelse med oprettelse af kontoen, da selvbetjeningsløsningen
udelukkende er på dansk.
Opsamlende om modellen
Den interne model sigter mod en helhedsorienteret myndighedsbehandling i
Borgerservice samt en mere direkte involvering af Dagtilbud og Skole. Den er baseret
på, at der udpeges nøglemedarbejdere i Borgerservice i tråd med serviceambassadørerne
i Vejle. Den kan med fordel udbygges med serviceambassadører i Jobcentret i forhold til
danskundervisningen og opmærksomhed på medfølgende ægtefælle. I betragtning af
antallet af medarbejdere i Pladsanvisningen vil det næppe blive aktuelt med
serviceambassadører i denne afdeling.
B. Samarbejdsmodellen – på længere sigt
Gennemgangen af modeller for rekruttering og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft i
afsnit 5.B. viste, at etableringen af et bredt samarbejde mellem nøgleaktører set i forhold
til erhvervsudvikling og netværksdannelse samt omkring de administrative opgaver er
grundstenen i de udbyggede modeller. Det brede samarbejde understøtter således både
udviklingen af erhvervsstrukturen i kommunen og regionen samt rekruttering og
fastholdelse af den udenlandske arbejdskraft.
En samarbejdsbaseret model i Assens Kommune vil bygge videre på samt udbygge den
interne model med både interne og eksterne samarbejdspartnere og initiativer.
17

Modellen vil skulle forholde sig til, hvordan vi styrker erhvervsudviklingen og
understøtter virksomhedernes rekruttering af højt kvalificeret arbejdskraft i de
kommende år. Den skal endvidere forholde sig til den udenlandske borgers hele
livssituation i forhold til integrering på det danske arbejdsmarked, ægtefælles integrering
på arbejdsmarkedet, skoletilbud samt familiens opbygning af netværk i lokalsamfundet.
Der er på nuværende tidspunkt en række initiativer i støbeskeen omkring en bred vifte af
emner med det formål over tid at styrke kommunens konkurrenceevne. Det gælder både
set i forhold til erhvervsudvikling og bosætning.
7. Den videre proces
Opgaven omkring udarbejdelse af idealmodellen har været forbundet med en stram deadline,
hvorfor selve modellen skal præsenteres og implementeres i den kommende tid.
Rapporten vil blive forelagt økonomiudvalget på mødet i juni måned 2012. Efterfølgende vil der
blive igangsat et forløb i administrationen med henblik på implementering af den interne
idealmodel i efteråret 2012.
Rapporten vil ligeledes blive lagt frem til drøftelse med erhvervslivet via det lokale
udviklingsråd med henblik på en drøftelse af behov for yderligere tiltag og fælles
opmærksomhedspunkter.
Endelig forventes rapporten præsenteret på det årlige netværksmøde med erhvervslivet i Assens
Kommune. Workindenmark inviteres med til dette møde.
18

Bilag 1: Udkast til tjekliste i Borgerservice
1. Er der gyldig opholds- og arbejdstilladelse?
2. Lever bopælen op til kravene om fast bolig?
3. Har borgeren allerede et skatte cpr.-nummer?
4. Vær opmærksom på at borgeren ikke nødvendigvis er fortrolig med danske adresser, når
indrejseblanketten udfyldes.
5. Vejled borgeren om valg af læge, hvis de er i tvivl.
6. Tag kopi af pas.
7. Hvis der er børn med spørges ind til behovet for dagtilbud og en medarbejder hidkaldes.
8. Tilsvarende hvis der er skolesøgende børn.
9. Spørg ind til eventuelt behov for ombytning af kørekort – det afhænger af, hvilket land
borgeren kommer fra.
10. Introduktionsfolder udleveres med oplysning om relevante kontakter i kommunen og hos
andre myndigheder. Forklar kort borgeren om indholdet.
11. Opfordring til borgeren om at møde op igen, når sygesikringsbeviset er modtaget. Aftal et
mødetidspunkt allerede nu.
19