PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN

PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE & UDDANNELSESPLAN.
Region Hovedstaden.
INST.NR:
BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET:
Institutionens navn.
Adresse.
Postnr. og by.
Tlf.nr.
Mail-adresse.
Hjemmeside.
Institutionstype / foranstaltning.
Antal børn/unge/voksne.
Aldersgruppe.
Antal stuer / afdelinger.
Åbningstid.
Antal ansatte, i alt:
- Leder
- Souschef / afdelingsledere
- Pædagoger
- Lærere
- Pædagogmedhjælpere
- Social- og sundhedsassistenter
- Studerende
- Andre
- Kontaktperson for praktikken:
TVÆRPROFESSIONELT
SAMARBEJDE:
Andre faggrupper som institutionen
samarbejder med.
FORMÅL:
Institutionens lovgrundlag.
KARAKTERISTIK AF
BRUGERGRUPPEN:
Beskrivelse af den aktuelle børne- /
brugergruppe.
ARBEJDSMETODER:
Beskrivelse af institutionens
pædagogiske praksis og
teoretiske og metodiske grundlag
P:\AL\Praktikstedsbeskrivelser\24442791, I.I. Harevænget.doc-1-
Harevængets integrerede institution.
Harevænget 1.
2791 Dragør.
32 53 38 63
Loneh@dragoer.dk
Dragør kommune
Integreret institution
Ca.100
0 til 6 år.
6.
7 til 17 mandag til torsdag. 7 til 16 fredag.
22.
1.
2
10
6
1
2
Anne-Karin Fuglevik. - Lone Hansen
Psykolog, talepædagog, lærere, ergoterapeut,
fysioterapeut,
Dagtilbudsloven
Almindelige børn fra 0 til 6 år.
Vi arbejder med anerkendende relationer.
Vi er i gang med at uddanne os til at i mødekomme kravet
om at arbejde med Inklusion som pædagogisk praksis.
Metoden bygger på at opnå forståelse igennem
fortællinger der bliver analyseret i et fælles forum.
Teorien er et svar på hvordan vi kan imødekomme
Integrations paradigmets dilemma.
Den integrerede pædagogik bygger på en ekskluderende

STUDERENDES PLACERING:
I hvilken gruppe / afdeling placeres den
studerende og er det afhængigt af
praktikperioden?
P:\AL\Praktikstedsbeskrivelser\24442791, I.I. Harevænget.doc-2-
praksis.
På nuværende tidspunkt er løsningen forbundet med
deltagelse og inklusion.
Den studerende i 1 og 2.lønnede praktik skal være på en
stue Med børn mellem 5 til 6 år.
Øvelses praktikanten kan komme på alle stuer i
Institutionen.
UDDANNELSESPLAN:
Har institutionen flere afdelinger, hvor studerende kan gå i praktik, udfyldes én uddannelsesplan pr.
afdeling.
INSTITUTIONEN SOM
PRAKTIKSTED:
Er der særlige forventninger til den
studerendes forudsætninger?
Krav og forventninger til den studerende.
Vi forventer at den studerende er samarbejdsvillig og
har evne til at påtage sig ansvaret for sit eget
studieforløb. Med dette menes, at den studerende skal
være indstillet på at møde forberedt på arbejdet. Den
studerende skal være villig til at læse og forberede sig
hjemme.
At den studerende aktivt forsøger at arbejde med de
praktiske små opgaver de får som et led i deres
uddannelse. Eks. Finde ud af hvordan børn kontakter
hinanden, lave nogle iagttagelser på emnet lave
fortællinger osv.
Den studerende skal have sat sig ind i kravene fra
seminariet og være indstillet på det praktikforløb
seminariet har udstykket.
Ud over dette har vi en forventning om at den
studerende aktivt arbejder på at indgå i de
arbejdsopgaver der hele tiden dukker op i
institutionen. Vi ønsker at den studerende arbejder på
at indgå i et socialt samspil med børn og voksne.
Den studerende må meget gerne forholde sig kritisk
og reflektere over det arbejdet der forgår
i institutionen.

Hvordan ser den studerendes
arbejdsplan ud?
Er der særlige arrangementer som den
studerende skal deltage i?
Er der særlige tiltag som tilbydes den
studerende?
PRAKTIKVEJLEDNING:
Hvem er praktikvejleder(e) og hvilken
uddannelse?
Hvordan og hvornår gives der
vejledning?
P:\AL\Praktikstedsbeskrivelser\24442791, I.I. Harevænget.doc-3-
Mødeskemaer, fridage, ferier, ansættelsespapirer med
videre bliver for øjeblikket i varetaget
af vor souschef.
Vi forventer at den studerende deltager i de
arrangementer og møder der dukker op i praktik
perioden.
Vi forventer at den studerende er i stand til at deltage
aktivt i forældrearrangementer og vore
personalemøder, stuemøder og koordineringsmøder.
Den studerende skal kunne orientere personalet om
de opgaver der arbejdes med.
Den studerende i første og anden lønnede praktik,
skal også kunne indgå i kommunikation på møderne.
Anne-Karin Fuglevik. Pædagog, med 1 års
diplomuddannelse i konsulent og formidlings arbejde.
Vi er flere pædagoger der kan i varetage opgaven. De der
har studerende, har også kursus i praktik vejledning.
Vi kan tilbyde et praktiksted der har rum for det
specielle læringsmiljø der skal være med til at støtte
op om de studerende.
Praktikvejlederen skal kunne indgå i en løbende
dialog med den studerende. Vi skal tilbyde opgaver
der udfordrer den studerende. Disse opgaver skal
have et balanceret niveau mellem tryghed og
udfordring. Opgaverne skal skrues sammen således,
at der bliver arbejdet hen mod de hele
arbejdsprocesser, med planlægning, gennemførelse

LINJEFAG:
Hvilke linjefagsområder er der særligt
fokus på i institutionen? (Sæt X)
Sundhed, krop og bevægelse
Udtryk, musik og drama (X)
Værksted, natur og teknik
SPECIALISERINGSTILBUDDET:
Hvilke specialiseringsmuligheder kan
institutionen tilbyde? (Sæt X og udfyld
endvidere skema om specialisering).
Børn og unge (x)
Mennesker med nedsat
funktionsevne
Mennesker med sociale
problemer
KONTAKT TIL SEMINARIET:
Beskrivelse af organiseringen af
samarbejdet med seminariet.
P:\AL\Praktikstedsbeskrivelser\24442791, I.I. Harevænget.doc-4-
og evaluering af forløbet.
Dette kræver at vejlederen har evne til at indgå som
voksenpædagog og at der bliver arbejdet systematisk
i praktikperioden. Der skal være vejledning en gang i
ugen og praktikanten skal arbejde på samme stue som
vejlederen.
Det vil hovedsagelig være vejlederen der står for
undervisningen i praktikperioden. Vejlederens
opgave vil også være at kunne skabe kontakt til
relevante samarbejdspartnere der kan bidrage med
speciel viden og faglighed. Det kan være kollegaer
med speciel viden eller andre fagpersoner, så som
talepædagog, eller støttepædagog.
Lederen skal også have en konferencetime hvor hun
snakker om det politiske system og hvad det vil sige
at være en kommunal institution.
Vi har musik og drama som fokuspunkt i 2008.
Samarbejde med seminariet og evaluering.
Den studerende skal deltage i de indkald der er
planlagt fra seminariets side. Praktikvejlederen skal
forholde sig aktivt i arbejdsopgaver fra seminariet.

FORBESØGET:
Hvordan tilrettelægges forbesøget for
den studerende?
PLAN FOR STUDERENDE I
1. PRAKTIK.
Hvordan arbejdes der med de faglige
kompetencemål og centrale kundskabs-
og færdighedsområder (CKF’er), sådan
som de er formuleret i
Uddannelsesbekendtgørelsens bilag 7
(vedhæftet)?
Hvordan forventes den studerende at
forberede sig til praktikken i forbindelse
med udarbejdelsen af
praktikdokumentet?
Hvilke forventninger og krav stilles til
den studerende, og hvordan skal de
indløses?
P:\AL\Praktikstedsbeskrivelser\24442791, I.I. Harevænget.doc-5-
Her tænker vi på midtvejsevaluering og
tilbagemeldinger om praktikforløb.
Midtvejsevalueringen skal laves i samarbejde med
praktikvejleder og den studerende.
Praktikvejlederen skal have ansvaret for, at den
studerende får en tilbagemelding på studieopgaven
og praktikvejlederen skal sørge for at kontakten til
seminariet er i orden.
Den studerende skal have et møde med
praktikvejlederen før praktikperiodens start.
Dette møde skal foregå som beskrevet fra seminariets
side.
Det er vigtigt at praktik vejlederen sørger for at den
studerende bliver informeret om institutionens
hverdag og at der bliver talt om forventninger til
hinanden. Praktikvejlederen skal have til opgave at
etablere op en bæredygtig kontakt til den studerende.
Se under: Hvordan arbejdes der med læringsmålene
for praktikken og hvor når?
Den studerende skal kunne skrive sine mål ind på sin
egen computer. Den studerende skal have et
refleksionspapir med egne forventninger og mål.
Disse mål vil blive sat ind i en sammenhæng med
vore mål, sådan at der fremkommer en helhed der er
overskuelig for den studerende.

Hvordan arbejdes der med
læringsmålene for praktikken og
hvornår?
P:\AL\Praktikstedsbeskrivelser\24442791, I.I. Harevænget.doc-6-
Mål.
Den studerende skal indgå i det daglige pædagogiske
arbejde.
Vi vil arbejde med at udvikle praksis omkring
relationer.
Den studerende skal lære at arbejde med
udgangspunkt i anerkendende relationer.
Den studerende skal udvide sine kundskaber om de 3
til 6 årige børns konflikthåndtering.
Hun skal bruge sin logbog til at beskrive nogle
konflikter. Hun skal have fokus på håndteringen af
konflikten.
Det kan dreje sig om konflikter hvor børnene selv
finder en løsning og det kan være konflikter hvor den
voksne går ind og løser konflikten. Det kan være en
situation hvor den studerende er aktiv i løsningen og
det kan være en situation hvor en anden medarbejder
indgår.
Beskrivelserne af disse konflikter skal gennemgå en
refleksion, efter nogle spørgsmål der understøtter
forståelsen af hændelsen.
Proces.
Vi vil løbende igennem praksis perioden, bruge tid på
vore konferencetimer, til at indgå i dialog over
konflikthåndtering plus refleksion.
Begrundelse.
Den studerende skal lære noget om konfliktløsning
fordi det grundlæggende vil handle om forskellige
tilgange til barnet.
Det drejer sig om kommunikation på flere niveauer
og kommunikation er en grundkompetence
Mål.
Den studerende skal lære at skrive ned læringshistorier.
De skal bruges til refleksion over egen praksis.
Den studerende skal lære at analysere og fortolke disse
historier.

Hvilken litteratur knytter der sig til
praktikken?
Hvornår og hvordan arbejdes der med
vedligeholdelse af praktikdokumentet?
Evaluering og udtalelse.
P:\AL\Praktikstedsbeskrivelser\24442791, I.I. Harevænget.doc-7-
Begrundelse.
Læringshistorier er et redskab i den pædagogiske
praksis der tager sit udgangspunkt i inklusion derfor er det
vigtigt at tilegne sig dette pædagogiske redskab.
Der vil være litteratur om: Anerkendende relationer,
Kommunikation ,og Fortælling som pædagogisk metode.
Der vil blive arbejdet med vedligeholdelse af dokumentet
når der sker relevante ændringer.
Vi forholder os til krav fra seminariet og overholder
tidsfrister og udfylder relevante papirer.

PLAN FOR STUDERENDE I
2. PRAKTIK.
Hvordan arbejdes der med de faglige
kompetencemål og centrale
kundskabs- og færdighedsområder
(CKF’er), sådan som de er formuleret
i Uddannelsesbekendtgørelsens
bilag 7 (vedhæftet)?
Hvordan forventes den studerende at
forberede sig til praktikken i
forbindelse med udarbejdelsen af
praktikdokumentet?
Hvilke forventninger og krav stilles til
den studerende, og hvordan skal de
indløses?
Hvordan arbejdes der med
læringsmålene for praktikken og
hvornår?
P:\AL\Praktikstedsbeskrivelser\24442791, I.I. Harevænget.doc-8-
Se under: Hvordan arbejdes der med læringsmålene
for praktikken og hvor når?
Vi forventer at den studerende selv arbejder med
matrix fra seminariet. Den studerende skal kunne
skrive sine mål ind på sin egen computer. Den
studerende skal have et refleksionspapir med egne
forventninger og mål.
Disse mål vil blive sat ind i en sammenhæng med
vore mål, sådan at der fremkommer en helhed der er
overskuelig for den studerende.
Mål.
Den studerende skal udvide sine kundskaber om de 3
til 6 årige børns konflikthåndtering.
Hun skal bruge sin logbog til at beskrive nogle
konflikter. Hun skal have fokus på håndteringen af
konflikten.
Det kan dreje sig om konflikter hvor børnene selv
finder en løsning og det kan være konflikter hvor den
voksne går ind og løser konflikten. Det kan være en
situation hvor den studerende er aktiv i løsningen og
det kan være en situation hvor en anden medarbejder
indgår.
Beskrivelserne af disse konflikter skal gennemgå en
refleksion, efter nogle spørgsmål der understøtter
forståelsen af hændelsen.
Proces.
Vi vil løbende igennem praksis perioden, bruge tid på
vore konferencetimer, til at indgå i dialog over

P:\AL\Praktikstedsbeskrivelser\24442791, I.I. Harevænget.doc-9-
konflikthåndtering plus refleksion.
Begrundelse.
Den studerende skal lære noget om konfliktløsning
fordi det grundlæggende vil handle om forskellige
tilgange til barnet.
Det drejer sig om kommunikation på flere niveauer
og kommunikation er en grundkompetence.
Mål.
Den studerende skal have en viden om institutionens
placering i det kommunale system.
Hun/han skal vide noget om samfundets
forventninger til daginstitutioner og så skal hun have
et indblik i de økonomiske ressourcer der tilfalder
institutionen.
Metode. Den studerende skal læse vor resultats
aftale med Dragør kommune.
Hun/han skal også læse vor Læreplan for
institutionen.
Hun/han skal have en konferencetime med lederen
hvor lederen sætter hende ind i institutionens
økonomiske grundlag.
Den studerende skal også have en konferencetime
hvor vi taler om det kommunale system.
Proces. Den studerende skal have læst
resultataftalen og læreplanen inden udgangen af
februar.
Hun/han skal have en time med lederen i juni måned.
Hun/han skal have en konferancetime med
praktikvejleder i slutningen af april.
Begrundelse. For at kunne operere som
pædagog, er det vigtigt at kunne vide noget om
forventninger og begrænsninger i jobbet, set ud fra et
samfundsmæssigt perspektiv.
Det er også vigtigt at forstå brugernes
samfundsmæssige vilkår.

P:\AL\Praktikstedsbeskrivelser\24442791, I.I. Harevænget.doc-10-
Mål. Den studerende skal lære at indgå i en åben
dialog med sine kollegaer. Ud over dette, skal den
studerende arbejde med at finde frem til egne
ressourcer og grænser.
Metode. Den studerende skal læse litteratur om
kommunikation. Hun /han skal reflektere over den
nye indsigt og den studerende skal arbejde med at
afprøve teorierne i praksis. Hun/han skal bruge sin
logbog til at nedskrive episoder der vedrører temaet
og disse episoder, skal tages op på
konferencetimerne.
Den studerende skal også deltage aktivt i diverse
møder. Her skal hun/han udtale sig om sine egne
opfattelser og holdninger. Hun/han skal på et
personalemøde, fortælle om sin praktikopgave.
Proces. Den studerende skal læse litteratur om
dette tema i marts måned. Vejlederen skal være
støttende i processen. Den studerende skal fortælle
om sin praktikopgave på et personalemøde i maj. Og
hun/han skal være aktiv på møder i hele
praktikperioden.
Begrundelse. Denne øvelse er en del af den
personfaglige udvikling og viden om egne grænser og
ressourcer, er et vigtigt redskab der kan bruges til at
oparbejde en god samarbejdsevne og det er et vigtigt
redskab mod stress og udbrændthed.
Mål. Den studerende skal blive bevidst om egne
værdier.
Metode. Hun/han skal læse institutionens
værdigrundlag. Hun/han skal have samtaler med
vejleder på konferancetimerne.
Proces. Det skal foregå i maj måned.

P:\AL\Praktikstedsbeskrivelser\24442791, I.I. Harevænget.doc-11-
Begrundelse. Det er vigtigt at blive bevidst om
egne værdier, da de ofte indgår som ubevidste
impulser i handlinger. Når vi bliver bevidst om vort
eget værdigrundlag, er der en mulighed for at vi kan
analysere vore handlinger og eventuelt være i stand
til at sætte vore egne værdier ind i et perspektiv.
Dette kan blive udgangspunktet for en åben debat
omkring værdigrundlag i forskellige sammenhænge.
Mål. Den studerende skal arbejde med en øget
selvstændighed igennem praktik perioden.
Metode. Den studerende skal lave en
praktikopgave. Det er en værkstedsopgave.
Opgaven skal laves som en procesopgave. Opgavens
gang vil være som følgende.
1. Forberedelse. Her skal hun/han lave en
planlægning af aktiviteten. Der skal også
læses relevant litteratur.
2. Gennemførelse af projekt, med sideløbende
dokumentation.
3. Evaluering af projekt.
Her skal den studerende lære noget om
hvordan man kan lave forskellige former for
evaluering.
De forskellige former for evaluering vil ikke
fremkomme af opgaven.
Her skal den studerende vælge en form for
evaluering.
Proces. Forberedelsen til opgaven starter i februar.
Hun/han skal læse litteratur og arbejde med
projektplanlægning. Selve udførelsen ligger i en 5
ugers periode, fra starten af maj og 2 uger ind i juni.
Hun/han skal lave evaluering i de to sidste uger af
juni.
Den studerendes opgave skal være færdig til den 1.

Hvilken litteratur knytter der sig til
praktikken?
Hvornår og hvordan arbejdes der
med vedligeholdelse af
praktikdokumentet?
Evaluering og udtalelse.
juli.
P:\AL\Praktikstedsbeskrivelser\24442791, I.I. Harevænget.doc-12-
Praktikvejleder skal bruge konferancetimerne i maj
og juni til at snakke om dokumentation og
evaluering.
Begrundelse. Den studerende får en mulighed
for at tilegne sig en øget selvstændighed i sit
pædagogiske arbejde, ved at planlægge gennemføre
og evaluere et projekt.
Der er også et uddannelsesmæssigt krav fra
seminariets side.
Der vil være litteratur om: Anerkendende relationer,
Kommunikation , relevant litteratur til de forskellige
Værkstedsopgaver og der vil også være noget om
Fortælling som pædagogisk metode.
Der vil blive arbejdet med vedligeholdelse af dokumentet to
gange i året.
Vi forholder os til krav fra seminariet og overholder
tidsfrister og udfylder relevante papirer.

PLAN FOR STUDERENDE I
3. PRAKTIK.
Hvordan arbejdes der med de
faglige kompetencemål og
centrale kundskabs- og
færdighedsområder (CKF’er),
sådan som de er formuleret i
Uddannelsesbekendtgørelsens
bilag 7 (vedhæftet)?
Hvordan forventes den studerende
at forberede sig til praktikken i
forbindelse med udarbejdelsen af
praktikdokumentet?
Hvilke forventninger og krav stilles
til den studerende, og hvordan
skal de indløses?
Hvordan arbejdes der med
læringsmålene for praktikken og
hvornår?
Hvornår og hvordan har den
studerende mulighed for at
arbejde med sin specialisering?
Hvilken litteratur knytter der sig til
praktikken?
Hvornår og hvordan arbejdes der
med vedligeholdelse af
praktikdokumentet?
Evaluering og udtalelse.
Dato for udfyldelse: _____________
P:\AL\Praktikstedsbeskrivelser\24442791, I.I. Harevænget.doc-13-
Arbejdsmetoden med praktikanter i 2, lønnede periode vil
være med udgangspunkt i metoden fra 1. lønnede periode.
Der vil blive justeret på kravene således at vi kan tilgodese de
behov der måtte være. Vi tager udgangspunkt i krav fra
seminariet. Således at vi er i stand til at tilbyde den
studerende et progressivt forløb. På et niveau der er relevant.
Lige som første løn.
Se top.
Se top.
Den studerende kan arbejde med specialisering under hele
forløbet. Vi finder tid og mulighed til de aktiviteter og
processer der er aktuelle. Vi har en mulighed for at arbejde
med børn der står i overgang fra børnehave til skole og
fritidshjem. Vor børnegruppe er samlet med udgangspunkt i at
de skal i skole det kommende år.
Her er det muligt at vi skal arbejde med litteratur der er
tilpasset det uddannelses niveau der er forventet af en i 2,
løn. Vi er opmærksomme på at noget af litteraturen skal være
videnskabs teoretisk funderet.
Dokumentet bliver justeret når der opstår en ny situation der
ændrer på grundlaget for specialisering.
Vi vil forholde os til krav fra seminariet og vi vil overholde alle
relevante papirer.

Udfyldt af: ____________________
P:\AL\Praktikstedsbeskrivelser\24442791, I.I. Harevænget.doc-14-

BESKRIVELSE AF PRAKTIKINSTITUTIONENS
SPECIALISERINGS-MULIGHEDER.
Region Hovedstaden.
INST.NR:
BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET:
Institutionens navn.
Adresse.
Postnr. og by.
Tlf.nr.
Mail-adresse.
Hjemmeside.
Institutionstype / foranstaltning.
Antal børn/unge/voksne.
Aldersgruppe.
Antal stuer / afdelinger.
Åbningstid.
SPECIALISERINGSTILBUDDET:
Hvilke specialiseringsmuligheder kan
institutionen tilbyde? (Sæt X).
Børn og unge (x)
Mennesker med nedsat
funktionsevne
Mennesker med sociale
problemer
P:\AL\Praktikstedsbeskrivelser\24442791, I.I. Harevænget.doc-15-
Harevængets integrerede institution.
Harevænget 1.
2791 Dragør.
32 53 38 63.
Loneh@dragoer.dk
Dragør kommune
Integreret daginstitution.
Ca. 100 børn.
0 til 6 år.
6.
7 til 17. Fredag 7 til 16.
Beskriv i de følgende skemaer, hvilke Centrale kundskabs- og færdighedsområder den studerende har
mulighed for at arbejde med i relation til sin specialisering, jævnfør Uddannelsesbekendtgørelsens
bilag 8 (vedhæftet):

BØRN OG UNGE:
a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i
relation til konkrete didaktiske og
metodiske overvejelser.
b) Børn og unges livsbetingelser og trivsel,
herunder omsorgssvigt og mobning, i
relation til kulturelle, institutionelle og
samfundsmæssige vilkår.
c) Inklusion og eksklusion.
e) Børne- og ungekultur, leg og aktiviteter.
f) Brugerinddragelse og rettigheder,
herunder samarbejde med og vejledning
af forældre og andre pårørende samt
fagpersoner.
P:\AL\Praktikstedsbeskrivelser\24442791, I.I. Harevænget.doc-16-
Beskriv hvilke CKF´er den studerende kan
arbejde med i institutionen og hvordan.
Barnet i centrum.
”Respekt for hinanden indgår som et vigtigt
element i vores grundlæggende børnesyn i
Dragør kommune. Det enkelte barn er unikt
og besidder gode muligheder. Alle børn skal
have mulighed for at folde eget potentiale
fuldt ud Barnet er i centrum – vi tager
udgangspunkt i det enkelte barn og dets
potentialer.
I Dragør kommune baserer vi blandt andet
vore institutioner og skoler på FNs
børnekonvention.
Voksne møder børn og unge, som de er og
med respekt for børn og unges ressourser…..
Børn og unge skal kunne stole på bevidste og
stabile voksne.
Vores fælles værdier er, anerkendelse,
dannelse, respekt, selvværd, medindflydelse
Ansvar, udfoldelsesfrihed, omsorg, tryghed,
trivsel, tillid og tolerance.
Værdier, som de voksnes handlinger ovenfor
børn og unge skal kunne spejles i, og som
fremmes gennem alle læreprocesser.
( Børne og ungepolitik fra Dragør
kommune.)
Tekst og redaktion: Social, Børne og
kulturudvalget.
Hele publikationen er tilgængelig for den
studerende.
Alle pædagoger i Dragør kommuner får i Efteråret
2007 og foråret 2008 en efteruddannelse med
udgangspunkt i Inklusion og eksklusion. Det
medfører, at der er rig mulighed for at udforske
effekten af den nye viden hos pædagogerne. Der
er også grundlag for at undersøge hvordan
pædagogerne har været i stand til at
implementere denne viden i børnegrupperne.
Her er det frit valg.

g) Udsatte børn og unge samt børn og unge
med særlige behov for pædagogisk
støtte og indsats.
h) Forebyggende arbejde og
interventionsformer.
i) Love, konventioner og regler af særlig
betydning for børn, unge og deres
pårørende.
j) Pædagogiske læreplaner og
sprogvurderinger i dagtilbud.
k) Skolestart og fritidsordning. Overgang fra
daginstitution til skole.
P:\AL\Praktikstedsbeskrivelser\24442791, I.I. Harevænget.doc-17-
Vi har mulighed for at give praksis og
studierelevante oplysninger på dette område.
Her har vi mulighed for at tilbyde den studerende
et miljø der kun består af børn der skal i skole. Vi
har indrettet vor stue med et bevidst lærings miljø
der underbygger og støtter op om børnenes
udvikling og overgang fra børnehave til skole og
fritidshjem.

MENNESKER MED NEDSAT
FUNKTIONSEVNE:
a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i
relation til konkrete didaktiske og
metodiske overvejelser.
b) Brugeres livsbetingelser og trivsel i
relation til kulturelle, institutionelle og
samfundsmæssige vilkår.
c) Funktionsnedsættelse og livsmuligheder.
d) Inklusion og eksklusion.
e) Omsorg, magt og relationsdannelse.
f) Samarbejde med brugere, pårørende og
professionelle.
g) Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for
brugergruppen.
h) Brugerinddragelse og rettigheder.
i) Love, konventioner og regler af særlig
betydning for brugergruppen, herunder
centrale handicappolitiske målsætninger.
j) Kompensationsmuligheder.
k) Kommunikative processer og alternative
kommunikationsformer.
P:\AL\Praktikstedsbeskrivelser\24442791, I.I. Harevænget.doc-18-
Beskriv hvilke CKF´er den studerende kan
arbejde med i institutionen og hvordan.

MENNESKER MED SOCIALE
PROBLEMER:
a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i
relation til konkrete didaktiske og
metodiske overvejelser.
b) Brugeres livsbetingelser og trivsel i
relation til kulturelle, institutionelle og
samfundsmæssige vilkår.
c) Inklusion og eksklusion.
d) Omsorg, magt og relationsdannelse.
e) Opsøgende arbejde og
interventionsformer.
f) Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for
brugergruppen.
g) Brugerinddragelse og rettigheder.
h) Love, konventioner og regler af særlig
betydning for brugergruppen.
i) Misbrug og psykiske lidelser.
j) Truede familier, sorg og krise.
Dato for udfyldelse:____________________________
Udfyldt af: ___________________________________
P:\AL\Praktikstedsbeskrivelser\24442791, I.I. Harevænget.doc-19-
Beskriv hvilke CKF´er den studerende kan
arbejde med i institutionen og hvordan.

P:\AL\Praktikstedsbeskrivelser\24442791, I.I. Harevænget.doc-20-

1. Signalement
P:\AL\Praktikstedsbeskrivelser\24442791, I.I. Harevænget.doc-21-
Praktikuddannelse
Bilag 7
Praktikuddannelsen bidrager til uddannelsens målsætning ved at tilvejebringe basis og ramme for
professionsbaseret viden, forståelse og færdigheder som grundlag for professionel handling.
Praktikuddannelsen og undervisningen på uddannelsesinstitutionen udgør to forskellige, gensidigt
supplerende læringsrum, hvor vidensformer i samspil kan kvalificere den studerendes læring og
videnskabelse.
Udgangspunktet for den studerendes læring er deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og
refleksion vedrørende samspillet mellem pædagog, institution og profession. Praktikuddannelsen udgør
rammen for den studerendes praktiske øvelser og er felt for den studerendes egen undersøgelse af
den pædagogiske profession og professionens brugergrupper.
Uddannelsens 3 praktikperioder tilrettelægges med en progression, der gradvist inddrager flere
perspektiver på det pædagogiske arbejdes kompleksitet, og som udvider de studerendes
opmærksomhedsfelt og overblik i forhold til pædagogisk praksis og profession. 1. praktikperiode rettes
primært mod den konkrete pædagogiske relation, hvorefter fokus tillige omfatter institutionelle
perspektiver i 2. praktikperiode, for endelig i 3. praktikperiode at placere den pædagogiske opgave i
forhold til den samfundsmæssige forandringsproces.
2. Faglige kompetencemål
Målet for 1. praktikperiode er, at den studerende kan
a) indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis,
b) indgå i og udvikle betydende relationer og støtte andres evne til etablering af relationer,
c) deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer,
d) opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis,
e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen praksis og
f) demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale
færdigheder.
Målet for 2. praktikperiode er, at den studerende kan
a) indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde,
b) deltage i udviklings- og forandringsprocesser,
c) planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer,
d) dokumentere og formidle pædagogisk praksis og
e) begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis.
Målet for 3. praktikperiode er, at den studerende kan
a) beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske
profession,
b) yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov,
c) redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget
for pædagogisk virksomhed generelt,
d) skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af
(videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder og
e) redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og
udvikling.
3. Centrale kundskabs- og færdighedsområder
Fælles for de tre praktikperioder
a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske
praksis.
b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis.

c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring.
d) Etik, værdier og menneskesyn.
e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og
udvikling af pædagogisk praksis.
1. praktikperiode: Den pædagogiske relation
a) Samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces.
b) Samspilsprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen
indflydelse på og betydning for relationen.
c) Kommunikation, samspil og konflikter i relationer.
d) Magt og etik i relationer.
2. praktikperiode: Den pædagogiske institution
a) Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende.
b) Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling.
c) Institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis i lyset af de
kulturelle og samfundsmæssige vilkår.
d) Praktikstedets organisation, kultur og ledelse.
e) Internt og eksternt samarbejde.
f) Magt og etik i den institutionelle ramme.
3. praktikperiode: Den pædagogiske profession
a) Professionens arbejdsområder og opgavefelt.
b) Pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder.
c) Professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, herunder det
videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder.
d) Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces og professionens
historiske og kulturelle udvikling.
e) Professionsbevidsthed og -identitet.
f) Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver.
P:\AL\Praktikstedsbeskrivelser\24442791, I.I. Harevænget.doc-22-

1. Signalement
P:\AL\Praktikstedsbeskrivelser\24442791, I.I. Harevænget.doc-23-
Specialisering
Specialiseringen bidrager til uddannelsens målsætning ved at kvalificere til tilvejebringelse og
anvendelse af viden, teori og metode inden for et specifikt arbejds-, funktions- eller fagområde.
Læring i fagområdet fungerer eksemplarisk, således at opnåede kompetencer inden for det valgte
specialiseringsområde kan anvendes i forhold til øvrige målgrupper med andre samfundsmæssige,
institutionelle og personlige betingelser. Ved fordybelse i og konkretisering af et specifikt
arbejdsområde bidrager specialiseringen til at professionsrette uddannelsens øvrige fag og faglige
elementer.
2. Faglige kompetencemål
Bilag 8
Målet er, at den færdiguddannede kan
a) anvende viden og indsigt i det specifikke arbejde med brugergruppen,
b) opstille fagligt begrundede pædagogiske mål ud fra en forståelse af brugernes perspektiver
og handlemuligheder,
c) reflektere kritisk over pædagogiske tænkemåder og handlemuligheder ud fra teori, forskning
og praksisforståelser inden for det valgte specialiseringsområde og
d) udmønte professionsforståelse og professionsetik inden for det valgte specialiseringsområde.
3. Centrale kundskabs- og færdighedsområder
Børn og unge
a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske
overvejelser.
b) Børn og unges livsbetingelser og trivsel, herunder omsorgssvigt og mobning, i relation til
kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår.
c) Inklusion og eksklusion.
d) Omsorg, magt og relationsdannelse.
e) Børne- og ungekultur, leg og aktiviteter.
f) Brugerinddragelse og rettigheder, herunder samarbejde med og vejledning af forældre og
andre pårørende samt fagpersoner.
g) Udsatte børn og unge samt børn og unge med særlige behov for pædagogisk støtte og
indsats.
h) Forebyggende arbejde og interventionsformer.
i) Love, konventioner og regler af særlig betydning for børn, unge og deres pårørende.
j) Pædagogiske læreplaner og sprogvurderinger i dagtilbud.
k) Skolestart og fritidsordning. Overgang fra daginstitution til skole.
Mennesker med nedsat funktionsevne
a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske
overvejelser.
b) Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige
vilkår.
c) Funktionsnedsættelse og livsmuligheder.
d) Inklusion og eksklusion.
e) Omsorg, magt og relationsdannelse.
f) Samarbejde med brugere, pårørende og professionelle.
g) Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen.
h) Brugerinddragelse og rettigheder.

i) Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen, herunder centrale
handicappolitiske målsætninger.
j) Kompensationsmuligheder.
k) Kommunikative processer og alternative kommunikationsformer.
Mennesker med sociale problemer
a) Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske
overvejelser.
b) Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige
vilkår.
c) Inklusion og eksklusion.
d) Omsorg, magt og relationsdannelse.
e) Opsøgende arbejde og interventionsformer.
f) Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen.
g) Brugerinddragelse og rettigheder.
h) Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen.
i) Misbrug og psykiske lidelser.
j) Truede familier, sorg og krise.
P:\AL\Praktikstedsbeskrivelser\24442791, I.I. Harevænget.doc-24-