Brudstykker til et mønster - Det danske Fredsakademi
Brudstykker til et mønster - Det danske Fredsakademi
Brudstykker til et mønster - Det danske Fredsakademi
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
møder man ofte en stodder. Taler man <strong>til</strong> kongen i mennesk<strong>et</strong>, møder man oftes en...<br />
Vi brugte d<strong>et</strong>, lidt omskrev<strong>et</strong> på flere måder. Da regeringen endelig, efter utallige<br />
demonstrationer, krav, møder, udarbejdede og udsendte en folkepjece om atomkrigens<br />
følger - måtte vi sige, at den var god nok, hvis den skulle gælde, når atombomber<br />
faldt i Hamburg. Men vi manglede <strong>et</strong> <strong>til</strong>lægskapitel om, hvad der sk<strong>et</strong>e, hvis d<strong>et</strong> sker<br />
her. D<strong>et</strong> blev afvist. Man skal jo ikke skræmme, vel?<br />
Så gik vi i gang: Plan: en tryksag. Husstandstryksag. 1,2 million eksemplarer.<br />
Og der var 400 kr. i kassen.<br />
Så brev ud <strong>til</strong> alle <strong>til</strong>sluttede med forklaring og appel.<br />
Og vi fik endnu engang bekræftelse: Gør d<strong>et</strong>, der er væsentligt. Forklar d<strong>et</strong> ordentligt.<br />
Lev op <strong>til</strong> den viste <strong>til</strong>lid, så... D<strong>et</strong> tog 2 måneder så var pengene hjemme <strong>til</strong><br />
1,2 million tryksager - fra freds-folk og sympatisører overalt i land<strong>et</strong>.<br />
(Husstandstryksagen blev skrev<strong>et</strong> af solide forskere, der vidste, hvad de skrev<br />
om, og så blev sprog<strong>et</strong> »oversat«. Der<strong>til</strong> appel fra kendt kunster, hvis navn ikke stod<br />
der. Aviser kritiserede pjecen. Nogle langede hårdt ud efter vor appel - samtidig med<br />
at de samme dag i avisen hyldede studenterforeningens nye æreskunster - H. C. Branner<br />
- der havde skrev<strong>et</strong> vor appel!).<br />
VI.<br />
Og så skulle den ud i land<strong>et</strong>. Mennesker gik i gang overalt. Bykort blev klipp<strong>et</strong><br />
itu og fordelt. Folkeligt benarbejde! Endnu engang blev d<strong>et</strong> bevist: Vi kan, venner!<br />
Men hvor absurd, i en tid med så totale medier hvor udsl<strong>et</strong>tel-sestruslen er præcis og<br />
enorm, da skal <strong>et</strong> folks s<strong>til</strong>lingtagen være afhængig af om nogle vil gå på gaden, på<br />
trapper, klistre plakater... Hvilk<strong>et</strong> demokrati, hvor medierne og såkaldte ansvarlige er<br />
så ansvarsløse.<br />
Vi kunne! Vi kan! Og bagefter sagde en Gallup nog<strong>et</strong> om, at regerings-pjecen,<br />
der blev uddelt af postvæsen<strong>et</strong> kom <strong>til</strong> knap 90%, medens vor hånd-omdelte kom <strong>til</strong><br />
godt 80% af befolkningen!<br />
Hvor min personlige <strong>til</strong>lid <strong>til</strong> menneskers evne og muligheder øgedes i de år,<br />
steg min foragt for de, der bruger mediernes enorme positive muligheder så grovt,<br />
nedladende, manipulerende. De taler bestandig <strong>til</strong> stodderen...<br />
VIL<br />
Undervejs gennem land<strong>et</strong> sidder man så en aften i <strong>et</strong> forsamlingshus ved siden<br />
af en husmand, der under kaffebord<strong>et</strong> lunt fortæller om, hvorledes efterr<strong>et</strong>ningstjenesten<br />
forleden var oppe på Kj<strong>et</strong>t<strong>et</strong>rupgård for at måle op, hvor pigtråden skulle være,<br />
når Kj<strong>et</strong>t<strong>et</strong>rupgård som beslutt<strong>et</strong> skulle være fangelejr under den kommende krig.<br />
Hvor absurd! Man kunne fortælle konkr<strong>et</strong>e ting: fx hvorledes de efterr<strong>et</strong>ningsfolk, der<br />
var i civil, havde glemt at tage ridesporerne af støvlerne...<br />
6