Natur i Langeland Kommune /Nationalpark Sydfyn DN—Langeland ...

menneskeskabte diger, der skal sikre de bagvedliggende lave
områder mod højvandets saltholdige vand.
Den vestlige side af øen er langt mere indskåret og afvekslende, fra
fine badestrande til mudrede nærmest utilgængelige strandbredder
i Lindelse Nor.
Enhver, der jævnligt færdes på øens strande, vil bemærke at de
fleste kyststrækninger er præget af bølgernes og strømmens
dynamiske transport af materialerne. Stranden ser forskellig ud fra
gang til gang.
Langeland er et af landets bedste steder at finde fossiler i løse sten
og blokke, der gennem de sidste istider er ført hertil af forskellige
gletcherfremstød.
De bedste findesteder er området omkring Bøstrup Strand og ved
Dimesodde lige syd for Bagenkop, men også kysten lige syd for Hou
Fyr på øens nordøstside en af øens gode fossilstrande.
Mange lokaliteter indeholder meget store biologiske og geologiske
værdier. De store markante rullestensvolde ved sydspidsen er helt
unikke, og Ristinge Klints betydning som international geologisk
lokalitet er velkendt, men også andre kyststrækninger rummer fin
og værdifuld natur. Et lille strandoverdrev mellem Tranekær Fyr og
Botofte er f.eks. en fin botanisk perle med bl.a. strandfladbælg og
strandkvan, men desværre er overdrevet ved at blive ødelagt af den
invasive rynket rose (Rosa rugosa ).
En del digestrækninger er i tidens løb blevet sikret med nedrevne
bygningsmaterialer. Det skæmmer og vi foreslår, at disse
materialer enten fjernes eller alternativt tildækkes med natursten.
Strandene og kysten er en afgørende del af Langelands natur, og
sådan skulle det gerne vedblive at være. Derfor må en fremtidig
Nationalpark Sydfyn sikre naturen rum og friholde de langelandske
kyster for byggeri og unødig kystsikring.
Geologi, hatbakker og overdrev
Det langelandske landskab er formet af især den sidste istid. Fra de
flade sandede smeltevandspartier til hatbakkerne, som er et
specielt langelandsk fænomen. Der findes adskillige hundrede af
disse, mest markante er hatbakkerne ved Vesteregn og ved Sdr.
Longelse.
Hatbakkerne på den nordlige del af øen er ofte skovklædte, mens
de på den sydlige del ofte er græsklædte, ofte med spredte buske,
det man kalder et overdrev.