Svannige Bakker (Fyn) - Nationalpark Sydfyn

Svanninge BakkerDe fynske alperLandskabskarakterbeskrivelseog -vurderingområde nr. 13

Svanninge BakkerLANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE2

Svanninge BakkerNøglekarakterBakket terræn, tætte hegn, spredtliggende gårde og husmandsbebyggelse,syrenhegn (især i V), store sammenhængendeskovområder, markante skovbryn og udsigtsmuligheder.Beliggenhed og afgrænsningOmrådet dækker et areal på ca. 7500 ha og afgrænsesmod NV af Haarby Smeltevandsdal, mod NØ af SallingeDødislandskab, mod øst af Korinth Dødislandskab, modsyd af Faaborg Moræneflade og mod vest af MillingeSmeltevandslette og Håstrup Moræneflade.Området har en NV-SØ udstrækning på ca. 19 km og enNØ-SV udstrækning på mellem ca. 4 og 5,5 km.Karakterområdet er beliggende i Assens og Faaborg-Midtfynkommuner.LandskabstypeRandmorænelandskab/dyrket/klasse 3NaturgrundlagBogstavkode: E[g/f/h/b]eb (Randmoræne bestående af enblanding af moræneler, morænesand- og grus, smeltevandssandog grus og ferskvandsdannelser i storbakket terræn ogmed stor kompleksitet)GeomorfologiSvanninge Bakker og De Fynske Alper er dannet som etrandmorænestrøg under sidste istid - Weichsel. SvanningeBakker som udgør den SV halvdel af karakterområdet erdannet af den sydfra kommende Lillebæltsgletscher, mensDe Fynske Alper, som udgør den NØ halvdel af karakterområdet,er dannet under et af Nordøstisens fremstød.JordtypeJordtypen i området er sammensat af ca. 3300 ha smeltevandssandmed spredte små forekomster af moræne- ogsmeltevandsgrus, ferskvandstørv og moræneler, ca. 2800 hamoræneler med spredte små forekomster af smeltevandssandog ferskvandstørv mens det SØ hjørne, som udgøresaf et ca. 1000 ha stort område, udgøres af en blanding afmindre forekomster af smeltevandssand, moræneler,morænesand og grus, smeltevandsler og ferskvandstørv.TerrænTerrænet er bakket med en gennemsnitshøjde som liggermellem 50-100 m.o.h.. Mange bakker har en højde påomkring 120 m og områdets højeste punkt er på 128 m(Trebjerg umiddelbart øst for Håstrup). Dette punkt erLandskabskarakterenLandskabskarakteren er betinget af et bakket randmorænelandskab,som har været grundlaget forudbredelsen af store sammenhængende skovområder,intensivt dyrkede jordbrug drevet af middelstoregårde, tætte levende hegn og bevoksede diger samtudsigter over terrænformer og tilstødende karakterområder.Landskabskarakteren har sin kulturhistoriske oprindelsei tiden omkring udskiftningen.Skovene og det bakkede terræn afgrænser de overordnedelandskabsrum. Disse underinddeles af detætte levende hegn og bevoksede diger i mindre lukketafgrænsede rum, som betinger et lille- til middelskalalandskab. Karakterområdet fremstår med ensammensat kompleksitet og uden noget bestemtmønster. Strukturen udgøres primært af flader sombrydes af linier i form af den tætte hegnsstruktur.NV for Jordløse findes et mindre delområde, hvor derumskabende elementer afviger fra resten af karakterområdet.På Trebjerg, i Jordløse Bakker og i Svanninge Bakkerfindes visuelle oplevelsesmuligheder. Ligeledesomkring Østrupgård og Holstenshus.Antallet af skove er blevet forøget, en del nybebyggeer kommet til siden udskiftningen, byerne er vokset istørrelse men ikke markant, mange hegn og digerblevet sløjfet og vejnettet står stort set intakt.Bebyggelsen er velholdt, de levende hegn og bevoksedediger klippede og ensartede og mange skovbryner klippede og plejede. De yngre skovområderdomineres af manglende vedligeholdelse.Vedligeholdelsen af terrænformerne er god men i enstor del af området skjult af den udbredte skovbevoksning.Vindmøllerne i nabokarakterområderne NV for områdetover mod Haarby skaber visuel uro i de udsigter,som findes i det NV hjørne af karakterområdet.Fyns næsthøjeste. Langs en stor del af karakterområdetsgrænser skråner terrænet nedad mod de omkringliggendekarakterområder.KompleksitetDer er markant variation mht. jordtyper og terræn.3

LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSEHydrologiOmrådet er generelt præget af mindre søer og afløbsløselavninger. Denne tendens er dog en anelse mindre udprægeti det NV hjørne.Arealanvendelse og landskabselementerBevoksningsmønsterBevoksningsmønsteret i området udgøres af mindre tilmiddelstore samt store sammenhængende skovområder,småplantninger omkring bebyggelse, sumpskov og kratomkring søer og moser, tætte levende hegn og bevoksedediger langs veje og på marker samt vejtræer spredt i området.Arealet af skovområderne varierer mellem ca. 2,5 ha ogca. 700 ha og træartene udgøres af blandet løv (eg, ahornog især bøg) og nål. Mindre til middelstore skovområderfindes spredt i den NV del, mens de store sammenhængendeskovområder findes i den centrale og SØ del.Skovbræmmen som strækker sig fra NØ til SØ forJordløse, samt skovbræmmen som strækker sig fra SV forVester Hæsinge til SØ for Gammel Stenderup, er relativtnye (< 100 år). Disse skovområder er usammenhængendemht. artssammensætning, og der er meget kratbevoksningi skovbunden. Dette hænger formegentlig sammen med,at størstedelen af disse områder oprindeligt har været nåleskov,som er opstået omkring år 1900-50, og at disseefterhånden er groet til med andre arter.De levende hegn og bevoksede diger består af tæt løvtræsbevoksning(bl.a. røn, hyld, navr, tjørn, seljerøn og syren)med lav intern artsvariation. Artsvariationen hegnene ogdigerne i mellem er dog høj. Syren er en art, som er særligkarakteristisk for områdets vestlige del. Specielt langs vejene.Idet karakterområdet er relativt stort, er der ikke etstringent mønster i hegnenes og digernes orientering.Markfelternes udformning er overvejende rektangulære ogtrapezformede.Småplantninger omkring husmandssteder, gårde og landsbyhuseer karakteristisk for området. Denne består afblandede arter, og får byrande til at fremstå grønt i landskabet.DyrkningsformIntensivt dyrket fuldtidsjordbrug er den dominerendedyrkningsform. Husdyrbrug er udbredt – især svinedrift.Spredt i området forekommer deltids- og fritidsbrug. Deter karakteristisk at afgrødetypen varierer gennem området.Dette formodes at hænge sammen med den store variationi jordbundstyperne.Frugt- og bærplantager findes langs karakterområdetsgrænse til naboområderne mod NØ. Nåleplantager forekommerhyppigt fordelt i området.Dele af Jordløse Bakker og Svanninge Bakker fremstårsom halvkulturer, idet de er naturområder, som vedligeholdesved naturpleje i form af græssende får og kreaturer.BebyggelsesstrukturBebyggelsesstrukturen i området udgøres af mellemstorespredtliggende gårde fordelt jævnt i hele området samtenkelte landsbyer. Derudover findes et antal mindre gårdeog statshusmandssteder fra omkring år 1900 samt en delhusmandssteder fra udskiftningen. Disse ligger primærtlangs vejene (hoved- som biveje).Trunderup, Jordløse (kirkeby), Håstrup (kirkeby),Gammel Stenderup, Ny Stenderup og Diernæs (kirkeby)er de landsbyer, som findes i området. Byerne ligger meden indbyrdes afstand på mellem 1 og 4 km. Diernæs, somer placeret i det SØ hjørne, ligger dog isoleret fra de andrelandsbyer af de store skovområder.I Svanninge Bakker ligger et mindre område med sommerhusesamt en større golfbane.Nord for Diernæs ligger en campingplads.Kulturhistoriske mønstre og anlægI karakterområdet findes to hovedgårde - Holstenshus ogØstrupgård.Holstenshus hovedbygning er oprindeligt opført i 1643.Den nyværende hovedbygning er fra 1908 og består af trefløje. Driftsbygningerne er opført i 1863-68. Holstenshushar tilhørende have og skovarealer. Finstrup kirkeruin(Fyns eneste) ligger ved Holstenshus.Østrupgård hovedbygning er trefløjet og delvist omgivetaf et voldanlæg. En del af hovedhuset er opført i stenomkring år 1500. Fløjene, som er opført i bindingsværk,er bygget i 1710. Driftsbygningerne er opført i 1742 ogmejeribygningen opført i 1860. Hele gårdanlægget er renovereti 1955-59. Til hovedgården hører skovområderomkranset af stengærder.Et antal gravhøje, dysser og jættestuer findes spredt iområdet. Som hovedregel er de beliggende inde i skovene.Nord for Ny Stenderup findes en gammel vindmølle fraomkring år 1600 – Trente Mølle.Før udskiftningen var der stort set ingen skov i området.Dengang var karakterområdet domineret af lyngklædtebakker.Tekniske anlægTo højspændingsledninger gennemskærer området franord til syd i den NV del af området ved Skallebjerg ogSØ for Jordløse. Spredt i området findes enkeltståendevindmøller.4

Svanninge BakkerLandskabskarakterens oprindelseLandskabskarakteren har sin kulturhistoriske oprindelse itiden omkring og efter udskiftningen, hvor jorden blevomfordelt og afgrænsningen af markerne markeret vedetablering af en række levende hegn og bevoksede diger.Jordløse Bakker og Svanninge Bakker er dog fra førudskiftningstiden.Rumlige og visuelle forholdSkovområderne og det bakkede terræn samt de tættelevende hegn og bevoksede diger danner et lille til middelskalalandskab. Middel skala optræder stedvist hvorbakkerne betinger udsigter over terrænformer og karakterområdet.Skovene, ofte med markante skovbryn, og det bølgede terrænopdeler landskabet i overordnede landskabsrum, somunderopdeles af lukkede afgrænsninger i form af de tættebevoksede diger og levende hegn.Sammensætningen af landskabselementer er relativ kompleks,idet området præges af forskellige bevoksningstyper,bebyggelsestyper (gårde - små som store med udbygninger,husmandssteder, landsbyer af varierende størrelse) ogtekniske anlæg (vindmøller og højspændingsledninger).Sammensætningen er dog ens for hele karakterområdet,som derfor opleves som homogen.Strukturen består primært af flader som brydes af linier iform af de tætte levende hegn og bevoksede diger.De tekniske anlæg, i form af højspændingsledninger ogvindmøller, som findes i karakterområdet forstyrrer ikkelandskabet, som derfor opfattes som visuel rolig.Støjniveauet er afdæmpet. Fra det NV hjørne af karakterområdeter der vid udsigt over nabokarakterområderneNV for De Fynske Alper. Denne udsigt forstyrres dog afet større antal vindmøller, som findes i disse naboområderover mod Haarby, og som skaber stor visuel uro.Langs en stor del af karakterområdets grænser skråner terrænetnedad mod de omkringliggende karakterområder.Dette betinger en mere åben afgrænsning og større skalamed mulighed for udsigter til de omkringliggende karakterområder.Et mindre delområde, hvor afgrænsningen og skalaen aflandskabsrummene er forskellig fra resten af karakterområdet,findes N-NV for Jordløse. I dette område er terrænetjævnt faldende ned mod nabokarakterområderne ogterrænet har derfor ikke den samme rumskabende funktionsom i resten af karakterområdet. Udbredelsen afskove som rumskabende element mangler også og terræneter desuden ikke bakket men bølget, hvilket sammen meddet jævnt faldende terræn betinger en mere åben afgrænsningog større skala end den øvrige del af karakterområdet.Det bakkede terræn både betinger og begrænser udsynetog udsigter. Fra en stor del af bakketoppene i området erder vide udsigter ud over karakterområdet og naboområderne.Fra bakketoppe langs den nordlige grænse i detsydlige område er der mulighed for udsigt over ArreskovSø. Fra nogle af de højeste bakketoppe i området er derudsigt til Faaborg Fjord, Nørrefjord, Helnæs Bugt samtSønderfjord.Fra Trebjerg er der vid udsigt over karakterområdet og allelandskabselementerne, nabokarakterområderne, HelnæsBugten, Lillebælt og øerne mellem Faaborg og Als. I klartvejr er der udsigt til Als og Jylland.Dele af Svanninge Bakker og Jordløse Bakker fremstårsom halvkulturer, der vedligeholdes ved naturpleje.Randmorænelandskabets terrænformer er her meget tydeligepga. friholdelsen af skov og pga. naturpleje vha.afgræsning med kreaturer og får. Dette er desuden grundlagetfor opretholdelse af enge og overdrevsarealer hvorsærlig flora og fauna findes. Derudover er der vide udsigterover terrænformer og karakterområdet fra disse områder.I Svanninge Bakker er der anlagt en golfbane og etmindre sommerhusområde. Golfbanen virker forstyrrende,idet vegetationen er markant anderledes end resten afSvanninge Bakker. På golfbanens arealer er der desudenplantet et større antal seljerøn, som enkeltstående træer,hvilket ikke harmonerer med den øvrige bevoksning i ogomkring Svanninge Bakker. Sommerhusområdet erafskærmet af bevoksning og kan ikke ses som sådan iSvanninge Bakker. Det virker dog som et element somskjuler terrænformerne i et område, som i øvrigt er karakteriseretved markante og tydelige terrænformer.Holstenshus fremstår som et markant landskabselementmed sin karakteristiske hovedbygning og driftsbygninger,som er i god vedligeholdelsesmæssig stand, samt de mangealléer (lind og kastanje) og stengærder langs vejene.Driftsbygningerne, som er bygget i røde mursten, er megetdetaljerige i både murværk og udsmykninger.Udsmykningen består bl.a. af monogrammer i metal.Ejerlavet til Holstenshus er ikke blevet bebygget gennemtiden, som derfor står stort set intakt.Østrupgård fremstår med sine bygninger, som alle er ibindingsværk med undtagelse af hovedhusets centrale del,i sin oprindelige struktur og med høj oprindelighed.Avlsbygningerne er beliggende helt ud til vejkanten ogopleves derved som meget markante. Murværket er vedligeholdt,men trænger til at blive rettet op. Bevoksningslører hovedbygningen en smule.Antallet af skove er blevet væsentligt forøget. De oprinde-5

LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSElige store skovområder i den centrale og SØ del er dogikke ændret væsentligt mht. til størrelse – et par udvidelserfindes stedvist. Mht. bebyggelsen i området er derkommet en del til siden udskiftningen – primært i forbindelsemed jordreformen af 1910. Mange gårde har omlagtderes landbrug til husdyrbrug og har således fået opført endel tilbygninger. Byerne har stort set mistet deres oprindeligestruktur som gårdsamfund pga. senere nybebyggelse.Mht. hegnsstrukturen er mange hegn og diger blevet sløjfet.Dette har medført at skalaen er blevet en smule størreog de mange blok- og kamudskiftningsmønstre blevetudvisket. Vejnettet står stort set intakt.Bebyggelsen er velholdt, de levende hegn og bevoksedediger klippede og ensartede og mange skovbryn er klippedeog plejede. De yngre skovområder domineres af manglendevedligeholdelse, som ses af den udbredte kratbevoksningsamt den manglende udbredelse af stisystemer.Vedligeholdelsen af terrænformerne er god, på trods af atjordbunden mange steder udgøres af grus og sand, somkunne opfordre til grusgravning. Dog er terrænformerne ien stor del af området skjult af den udbredte skovbevoksning.Østrupgårds ejerlav er blevet bebygget langs vejenefter år 1900, hvilket har medført, at dette har mistet sithovedgårdspræg.Landskabskarakterens nøglefunktionerog udviklingstendenserNøglefunktioner til opretholdelse/styrkelse/genopretningaf landskabskarakterenOpretholdelsen af landskabskarakteren er betinget af denfortsatte landbrugsdrift, både fuldtid, deltid og fritid samtbibeholdelsen af den tætte hegnsstruktur og de store sammenhængendeskovområder og pleje af de markante skovbryn.For at bevare oplevelsen af terrænformerne i etrandmorænelandskab er det vigtigt at friholde kuperet terrænfor skov. Sløjfning af de mindre skovområder og deuplejede skove, samt omlæggelse af disse til arealer tilnaturarealer plejet ved naturpleje, vil styrke oplevelsen afrandmorænelandskabet og dermed landskabskarakteren.Terrænformerne vil derved blive fremhævet, og den oprindeligevegetation tilbageført.Planmæssige og retlige forholdI henhold til Regionplan 2005 er følgende forhold, somhar indflydelse på landskabskarakteren, fundet.Særlige kulturhistoriske beskyttelsesområderFortidsminderne i den sydlige del af Enemærket.Ny udvidelsesmulighed for eksisterende campingpladsNord for Søholm Camping.Planlagt fremtidig vejLangs den NV grænse vest for Jordløse§3 beskyttede naturtyperAlle vandløb, åer, søer, moser, enge og overdrev.Potentielle vådområder jf. VMP IIOmkring Hammerdam i Svanninge Bakker150 m beskyttelseslinie om søerOmkring Store Øresø i den sydlige del af MunkebjergSkovSkovbyggelinie, 300 m byggelinieOmkring alle middelstore til store skovområderFredede områder > ½ haOmkring Østrupgård, Trente Mølle, Jordløse Kirke,udsigtstårnet ved Tyveknap i Svanninge Bakker ogDiernæs KirkeKirkebeskyttelsesområderOmkring Jordløse Kirke, Håstrup Kirke og Diernæs KirkeOmråder hvor skovrejsning er uønsketEt bredt bælte centralt i den nordlige halvdel, langs denplanlagte vej jf. tidligere, Jordløse Bakker, SvanningeBakker samt flere steder langs den SV-lige grænse.SkovrejsningsområdeDen vestlige del af Ellebjerg skov samt området SV forMunkebjerg SkovFremtidig byvækstområdeOmkring Jordløse. Boliger vest for og erhverv øst for.Overskrider kirkebeskyttelsesområde og fredede områder>½ ha ved Jordløse KirkeLandskabskvalitetsvurderingVurdering af karakterstyrkeKarakteristiskHele karakterområdet med undtagelse af området NV forJordløseDe karakteristika, som er beskrevet som nøglekarakterer,fremstår tydeligt i stort set hele karakterområdet. Det bakkedeterræn, beliggenheden af gårdene og husmandsstedernesamt de dyrkede landbrugsflader, afspejler tydeligtsamspillet mellem natur- og kulturgrundlaget. Variationeni afgrødevalg afspejler de varierende jordbundsforhold ogunderstreger dermed den tydelige sammenhæng mellemnatur- og kulturgrundlaget. På baggrund af disse forholdvurderes området som karakteristisk.6

Svanninge BakkerLANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSEKaraktersvagtOmrådet NV for JordløseOmrådet NV for Jordløse fremstår med en mere åbenafgrænsning og større skala end i resten af karakterområdet.Desuden er der vid udsigt til de lavere liggendekarakterområder. Dette skyldes at de rumskabende elementerikke, som i resten af karakterområdet, udgøres afterrænet og skovområderne. Terrænet er ikke bakket menlet bølget og jævnt faldende og der er ingen skovområder idenne del af karakterområdet. På baggrund af disse forholdvurderes område som karaktersvagt.Forekomsten og styrken af visuelleoplevelsesmulighederOmråder med særlige visuelle oplevelsesmulighederTrebjergTrebjerg fremstår pga. de vide udsigter over karakterområdetog alle landskabselementerne, nabokarakterområderne,Helnæs Bugten, Lillebælt, øerne mellem Faaborg og Alssamt i klart vejr udsigt til Als og Jylland, som et udsigtspunktmed særlige visuelle oplevelsesmuligheder.Svanninge Bakker og Jordløse BakkerSvanninge Bakker og Jordløse Bakker fremstår som områdermed særlige visuelle oplevelsesmuligheder. Randmorænelandskabetsterrænformer er meget tydelige pga.friholdelsen af skov og pga. naturpleje vha. afgræsningmed kreaturer og får. Dette er desuden grundlaget foropretholdelse af enge og overdrevsarealer hvor særlig floraog fauna findes. Derudover er der vide udsigter over terrænformerog karakterområdet fra disse områder.Områder med visuelle oplevelsesmulighederKulturmiljøer med visuelle oplevelsesmulighederØstrupgårdØstrupgård fremstår med sine bygninger, som alle er ibindingsværk med undtagelse af hovedhusets centrale del,i sin oprindelige struktur og med høj oprindelighed.Hovedgården bærer præg af løbene vedligeholdelse, dogses det at murværket trænger til vedligeholdelse og bevoksningslører hovedbygningen en smule. Samlet setfremtræder Østrupgård som et kulturmiljø med visuelleoplevelsesmuligheder.HolstenshusHolstenshus fremstår med sin karakteristiske hovedbygningog driftsbygninger, som er i god vedligeholdelsesmæssigstand, samt de mange alléer (lind og kastanje) ogstengærder langs vejene som et kulturmiljø med visuelleoplevelsesmuligheder. Driftsbygningerne, som er bygget irøde mursten, er meget detaljerige i både murværk ogudsmykninger. Udsmykningen består bl.a. af monogrammeri metal. Ejerlavet til Holstenshus er ikke blevetbebygget gennem tiden, som derfor står stort set intakt.Vurdering af tilstandGodStørstedelen af karakterområdetLandskabskarakterens intakthed i forhold til den kulturhistoriskeoprindelse vurderes som middel. Denne vurderinger foretaget på baggrund af at antallet af skove er blevetvæsentligt forøget, der er kommet en del bebyggelse tilområdet siden udskiftningen, mange gårde har omlagtderes landbrug til husdyrbrug, mange hegn og diger erblevet sløjfet, skalaen er blevet en smule større og demange blok- og kamudskiftningsmønstre blevet udvisket.Den vedligeholdelsesmæssige tilstand af de karaktergivendelandskabselementer er overordnet set god. Bebyggelsener vedligeholdt, de levende hegn og bevoksede diger klippedeog ensartede og mange skovbryn er klippede og plejede.Dog domineres de yngre skovområder af manglendevedligeholdelse, som ses af den udbredte kratbevoksningsamt den manglende udbredelse af stisystemer. Vedligeholdelsenaf terrænformerne er god, på trods af at jordbundenmange steder udgøres af grus og sand. Dog er terrænformernei en stor del af området skjult af denudbredte skovbevoksning. Landskabskarakteren fremstårgenerelt uforstyrret. På baggrund af disse betragtningervurderes den samlede tilstand som god.MiddelLangs den NØ grænse ved Vester Hæsinge og GammelStenderupI området langs den NØ grænse ved Vester Hæsinge ogGammel Stenderup er der opstået nye skovområder ogarealanvendelsen præges af plantagedrift. Arealanvendelsener dermed ændret og landskabets oprindelse sløret.Samtidig præges skovområderne af manglende vedligeholdelseog udpræget kratbevoksning. Nogle af de store gårdesnyere tilbygninger fremstår meget tydeligt i landskabet,idet disse ikke er afskærmet af beplantninger. På baggrundaf disse betragtninger vurderes den samlede tilstandsom middel.MiddelSvanninge BakkerIntaktheden af Svanninge Bakker er god, idet dette områdeudgøres af et terrænmæssigt særligt karakteristisk randmorænelandskab,som står intakt. Vedligeholdelsen afdette område vurderes som dårlig. Ny skov er kommet tilsiden udskiftningen og sammen med sommerhusområdet,som er omkranset af bevoksning, slører disse elementer dekarakteristiske terrænformer og forringer dermed oplevelsenaf Svanninge Bakker. Den anlagte golfbane virker somet forstyrrende element i Svanninge Bakker idet bevoksningeni denne er markant anderledes en i resten af områ-7

Svanninge BakkerLANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSEdet. Ligesom Jordløse Bakker er Svanninge Bakker prægetaf flora og fauna som knytter sig til overdrevsarealer.Hvorledes golfbanens brug af sprøjtemidler påvirker denomkringliggende flora og fauna er usikker. På baggrund afdisse betragtninger vurderes den samlede tilstand iSvanninge Bakker som middel.skov og gennemførelse af naturpleje i disse områder tillæggeområderne en vis oplevelsesmæssig værdi f.eks. somJordløse Bakker og Svanninge Bakker.MiddelDet NV hjørne af karakterområdetAfgrænsningen i det NV hjørne af karakterområdet ermere åben end i resten af karakterområder, hvilket betingervide udsigter over nabokarakterområderne NV for DeFynske Alper. Denne udsigt forstyrres af et større antalvindmøller, som findes i disse naboområder over modHaarby, og som skaber stor visuel uro. På baggrund afdette vurderes tilstanden i NV hjørne af karakterområdetsom middel.SårbarhedsvurderingPga. at landskabskarakteren bl.a. udgøres af et karakteristiskbakket terræn, store sammenhængende skovområder,en tæt velplejet hegnsstruktur og fremstår uforstyrret, erkarakteren sårbar over for opførelsen af større tekniskeanlæg, som vil virke forstyrrende, skovrejsning som vilsløre terrænformerne og sløjfning eller manglende vedligeholdelseaf hegnsstrukturen, som vil ændre skalaen ellerhegnenes markante fremtræden, som skyldes vedligeholdelsesgraden.KapacitetsvurderingPå baggrund af sårbarhedsvurderingen er områdets kapaciteti forhold til relevante planlægningstemaer i Regionplan2005 vurderet.Udvidelsesmuligheden for den eksisterende campingpladsnord for Søholm Camping, vurderes til ikke at have indflydelsepå landskabskarakteren, da det drejer sig om etlille område, som afskærmes af skov.Den planlagte fremtidige vej langs den NV grænse vestfor Jordløse vurderes til at have en indflydelse på landskabskaraktereni dette område, i og med at dette er etområde som har vide udsigter. Vejen bliver sandsynligviset visuelt uroligt og støjende element.Det planlagte potentielle vådområde, jf. VMP II, omkringHammerdam i Svanninge Bakker vurderes til at styrkelandskabskarakteren i dette område, idet det kommer tilat ligge i forbindelse med et område som i forvejen erunder naturpleje.Skovrejsningsområderne i den vestlige del af Ellebjergskov samt området SV for Munkebjerg Skov vil ikke haveindflydelse på landskabskarakteren, idet denne i forvejener præget af mange skovområder. Dog vil en friholdelse afRegistreringspunkt:Nr. 1. UTM 32 U E 0579704, N 6114098Besigtelsesdato: 12.10.2005Niveau: Regionalt - FynBesigtelsesteam: SGJ/BMT8

Tårup BakkelandskabLANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSEForekomsten og styrken af visuelle oplevelsesmulighederøseHøjrupØlstedHedenVoldtofteAkkerupVanp StrærupHårbyTrunderupSallingeSarupLyndelseHillerslevStrandbyJordløseNældemoseHøjrupGammel StenderupØster HæsingeHåstrupNy StenderupHågerupFaldsledTornehøjDiernæsHorne LandBjerneEgsmarkenKatterød0 2,5 5kilometerDyreborgSSærlige visuelle oplevelserVisuelle oplevelserByflade10

Tårup BakkelandskabLANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSEVurdering af tilstandmløseHøjrupØlstedHedeVoldtofteAkkerupVaup StrærupHårbyTrunderupSallingeSarupLyndelseHillerslevStrandbyJordløseNældemoseHøjrupGammel StenderupØster HæsingeHåstrupNy StenderupHågerupFaldsledTornehøjDiernæsHorne LandBjerneEgsmarkenKatterød02,5kilometer5DyreborgSGod tilstandMiddel tilstandDårlig tilstandByflade11

Tårup BakkelandskabLANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSEVurdering af sårbarhedemløseVoldtofteHøjrupØlstedHedeAkkerupkårup StrærupHårbyTrunderupSallingeSarupLyndelseHillerslevStrandbyJordløseNældemoseHøjrupGammel StenderupØster HæsingeHåstrupNy StenderupHågerupFaldsledTornehøjDiernæsHorne LandBjerneEgsmarkenKatterød0 2,5 5kilometerDyreborgSårbart områdeByfladeUdgivet af Fyns Amt 2006Grundmateriale: Kort- og Matrikelstyrelsen© 1992 KD.86.102312