Svannige Bakker (Fyn) - Nationalpark Sydfyn

More documents

Recommendations

Info

LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSEHydrologiOmrådet er generelt præget af mindre søer og afløbsløselavninger. Denne tendens er dog en anelse mindre udprægeti det NV hjørne.Arealanvendelse og landskabselementerBevoksningsmønsterBevoksningsmønsteret i området udgøres af mindre tilmiddelstore samt store sammenhængende skovområder,småplantninger omkring bebyggelse, sumpskov og kratomkring søer og moser, tætte levende hegn og bevoksedediger langs veje og på marker samt vejtræer spredt i området.Arealet af skovområderne varierer mellem ca. 2,5 ha ogca. 700 ha og træartene udgøres af blandet løv (eg, ahornog især bøg) og nål. Mindre til middelstore skovområderfindes spredt i den NV del, mens de store sammenhængendeskovområder findes i den centrale og SØ del.Skovbræmmen som strækker sig fra NØ til SØ forJordløse, samt skovbræmmen som strækker sig fra SV forVester Hæsinge til SØ for Gammel Stenderup, er relativtnye (< 100 år). Disse skovområder er usammenhængendemht. artssammensætning, og der er meget kratbevoksningi skovbunden. Dette hænger formegentlig sammen med,at størstedelen af disse områder oprindeligt har været nåleskov,som er opstået omkring år 1900-50, og at disseefterhånden er groet til med andre arter.De levende hegn og bevoksede diger består af tæt løvtræsbevoksning(bl.a. røn, hyld, navr, tjørn, seljerøn og syren)med lav intern artsvariation. Artsvariationen hegnene ogdigerne i mellem er dog høj. Syren er en art, som er særligkarakteristisk for områdets vestlige del. Specielt langs vejene.Idet karakterområdet er relativt stort, er der ikke etstringent mønster i hegnenes og digernes orientering.Markfelternes udformning er overvejende rektangulære ogtrapezformede.Småplantninger omkring husmandssteder, gårde og landsbyhuseer karakteristisk for området. Denne består afblandede arter, og får byrande til at fremstå grønt i landskabet.DyrkningsformIntensivt dyrket fuldtidsjordbrug er den dominerendedyrkningsform. Husdyrbrug er udbredt – især svinedrift.Spredt i området forekommer deltids- og fritidsbrug. Deter karakteristisk at afgrødetypen varierer gennem området.Dette formodes at hænge sammen med den store variationi jordbundstyperne.Frugt- og bærplantager findes langs karakterområdetsgrænse til naboområderne mod NØ. Nåleplantager forekommerhyppigt fordelt i området.Dele af Jordløse Bakker og Svanninge Bakker fremstårsom halvkulturer, idet de er naturområder, som vedligeholdesved naturpleje i form af græssende får og kreaturer.BebyggelsesstrukturBebyggelsesstrukturen i området udgøres af mellemstorespredtliggende gårde fordelt jævnt i hele området samtenkelte landsbyer. Derudover findes et antal mindre gårdeog statshusmandssteder fra omkring år 1900 samt en delhusmandssteder fra udskiftningen. Disse ligger primærtlangs vejene (hoved- som biveje).Trunderup, Jordløse (kirkeby), Håstrup (kirkeby),Gammel Stenderup, Ny Stenderup og Diernæs (kirkeby)er de landsbyer, som findes i området. Byerne ligger meden indbyrdes afstand på mellem 1 og 4 km. Diernæs, somer placeret i det SØ hjørne, ligger dog isoleret fra de andrelandsbyer af de store skovområder.I Svanninge Bakker ligger et mindre område med sommerhusesamt en større golfbane.Nord for Diernæs ligger en campingplads.Kulturhistoriske mønstre og anlægI karakterområdet findes to hovedgårde - Holstenshus ogØstrupgård.Holstenshus hovedbygning er oprindeligt opført i 1643.Den nyværende hovedbygning er fra 1908 og består af trefløje. Driftsbygningerne er opført i 1863-68. Holstenshushar tilhørende have og skovarealer. Finstrup kirkeruin(Fyns eneste) ligger ved Holstenshus.Østrupgård hovedbygning er trefløjet og delvist omgivetaf et voldanlæg. En del af hovedhuset er opført i stenomkring år 1500. Fløjene, som er opført i bindingsværk,er bygget i 1710. Driftsbygningerne er opført i 1742 ogmejeribygningen opført i 1860. Hele gårdanlægget er renovereti 1955-59. Til hovedgården hører skovområderomkranset af stengærder.Et antal gravhøje, dysser og jættestuer findes spredt iområdet. Som hovedregel er de beliggende inde i skovene.Nord for Ny Stenderup findes en gammel vindmølle fraomkring år 1600 – Trente Mølle.Før udskiftningen var der stort set ingen skov i området.Dengang var karakterområdet domineret af lyngklædtebakker.Tekniske anlægTo højspændingsledninger gennemskærer området franord til syd i den NV del af området ved Skallebjerg ogSØ for Jordløse. Spredt i området findes enkeltståendevindmøller.4
Svanninge BakkerLandskabskarakterens oprindelseLandskabskarakteren har sin kulturhistoriske oprindelse itiden omkring og efter udskiftningen, hvor jorden blevomfordelt og afgrænsningen af markerne markeret vedetablering af en række levende hegn og bevoksede diger.Jordløse Bakker og Svanninge Bakker er dog fra førudskiftningstiden.Rumlige og visuelle forholdSkovområderne og det bakkede terræn samt de tættelevende hegn og bevoksede diger danner et lille til middelskalalandskab. Middel skala optræder stedvist hvorbakkerne betinger udsigter over terrænformer og karakterområdet.Skovene, ofte med markante skovbryn, og det bølgede terrænopdeler landskabet i overordnede landskabsrum, somunderopdeles af lukkede afgrænsninger i form af de tættebevoksede diger og levende hegn.Sammensætningen af landskabselementer er relativ kompleks,idet området præges af forskellige bevoksningstyper,bebyggelsestyper (gårde - små som store med udbygninger,husmandssteder, landsbyer af varierende størrelse) ogtekniske anlæg (vindmøller og højspændingsledninger).Sammensætningen er dog ens for hele karakterområdet,som derfor opleves som homogen.Strukturen består primært af flader som brydes af linier iform af de tætte levende hegn og bevoksede diger.De tekniske anlæg, i form af højspændingsledninger ogvindmøller, som findes i karakterområdet forstyrrer ikkelandskabet, som derfor opfattes som visuel rolig.Støjniveauet er afdæmpet. Fra det NV hjørne af karakterområdeter der vid udsigt over nabokarakterområderneNV for De Fynske Alper. Denne udsigt forstyrres dog afet større antal vindmøller, som findes i disse naboområderover mod Haarby, og som skaber stor visuel uro.Langs en stor del af karakterområdets grænser skråner terrænetnedad mod de omkringliggende karakterområder.Dette betinger en mere åben afgrænsning og større skalamed mulighed for udsigter til de omkringliggende karakterområder.Et mindre delområde, hvor afgrænsningen og skalaen aflandskabsrummene er forskellig fra resten af karakterområdet,findes N-NV for Jordløse. I dette område er terrænetjævnt faldende ned mod nabokarakterområderne ogterrænet har derfor ikke den samme rumskabende funktionsom i resten af karakterområdet. Udbredelsen afskove som rumskabende element mangler også og terræneter desuden ikke bakket men bølget, hvilket sammen meddet jævnt faldende terræn betinger en mere åben afgrænsningog større skala end den øvrige del af karakterområdet.Det bakkede terræn både betinger og begrænser udsynetog udsigter. Fra en stor del af bakketoppene i området erder vide udsigter ud over karakterområdet og naboområderne.Fra bakketoppe langs den nordlige grænse i detsydlige område er der mulighed for udsigt over ArreskovSø. Fra nogle af de højeste bakketoppe i området er derudsigt til Faaborg Fjord, Nørrefjord, Helnæs Bugt samtSønderfjord.Fra Trebjerg er der vid udsigt over karakterområdet og allelandskabselementerne, nabokarakterområderne, HelnæsBugten, Lillebælt og øerne mellem Faaborg og Als. I klartvejr er der udsigt til Als og Jylland.Dele af Svanninge Bakker og Jordløse Bakker fremstårsom halvkulturer, der vedligeholdes ved naturpleje.Randmorænelandskabets terrænformer er her meget tydeligepga. friholdelsen af skov og pga. naturpleje vha.afgræsning med kreaturer og får. Dette er desuden grundlagetfor opretholdelse af enge og overdrevsarealer hvorsærlig flora og fauna findes. Derudover er der vide udsigterover terrænformer og karakterområdet fra disse områder.I Svanninge Bakker er der anlagt en golfbane og etmindre sommerhusområde. Golfbanen virker forstyrrende,idet vegetationen er markant anderledes end resten afSvanninge Bakker. På golfbanens arealer er der desudenplantet et større antal seljerøn, som enkeltstående træer,hvilket ikke harmonerer med den øvrige bevoksning i ogomkring Svanninge Bakker. Sommerhusområdet erafskærmet af bevoksning og kan ikke ses som sådan iSvanninge Bakker. Det virker dog som et element somskjuler terrænformerne i et område, som i øvrigt er karakteriseretved markante og tydelige terrænformer.Holstenshus fremstår som et markant landskabselementmed sin karakteristiske hovedbygning og driftsbygninger,som er i god vedligeholdelsesmæssig stand, samt de mangealléer (lind og kastanje) og stengærder langs vejene.Driftsbygningerne, som er bygget i røde mursten, er megetdetaljerige i både murværk og udsmykninger.Udsmykningen består bl.a. af monogrammer i metal.Ejerlavet til Holstenshus er ikke blevet bebygget gennemtiden, som derfor står stort set intakt.Østrupgård fremstår med sine bygninger, som alle er ibindingsværk med undtagelse af hovedhusets centrale del,i sin oprindelige struktur og med høj oprindelighed.Avlsbygningerne er beliggende helt ud til vejkanten ogopleves derved som meget markante. Murværket er vedligeholdt,men trænger til at blive rettet op. Bevoksningslører hovedbygningen en smule.Antallet af skove er blevet væsentligt forøget. De oprinde-5
Page 1 and 2: Svanninge BakkerDe fynske alperLand
Page 3: Svanninge BakkerNøglekarakterBakke
Page 7 and 8: Svanninge BakkerLANDSKABSKARAKTERBE
Page 10 and 11: Tårup BakkelandskabLANDSKABSKARAKT
Page 12: Tårup BakkelandskabLANDSKABSKARAKT

Svannige Bakker (Fyn) - Nationalpark Sydfyn

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?