Svannige Bakker (Fyn) - Nationalpark Sydfyn

Svanninge BakkerNøglekarakterBakket terræn, tætte hegn, spredtliggende gårde og husmandsbebyggelse,syrenhegn (især i V), store sammenhængendeskovområder, markante skovbryn og udsigtsmuligheder.Beliggenhed og afgrænsningOmrådet dækker et areal på ca. 7500 ha og afgrænsesmod NV af Haarby Smeltevandsdal, mod NØ af SallingeDødislandskab, mod øst af Korinth Dødislandskab, modsyd af Faaborg Moræneflade og mod vest af MillingeSmeltevandslette og Håstrup Moræneflade.Området har en NV-SØ udstrækning på ca. 19 km og enNØ-SV udstrækning på mellem ca. 4 og 5,5 km.Karakterområdet er beliggende i Assens og Faaborg-Midtfynkommuner.LandskabstypeRandmorænelandskab/dyrket/klasse 3NaturgrundlagBogstavkode: E[g/f/h/b]eb (Randmoræne bestående af enblanding af moræneler, morænesand- og grus, smeltevandssandog grus og ferskvandsdannelser i storbakket terræn ogmed stor kompleksitet)GeomorfologiSvanninge Bakker og De Fynske Alper er dannet som etrandmorænestrøg under sidste istid - Weichsel. SvanningeBakker som udgør den SV halvdel af karakterområdet erdannet af den sydfra kommende Lillebæltsgletscher, mensDe Fynske Alper, som udgør den NØ halvdel af karakterområdet,er dannet under et af Nordøstisens fremstød.JordtypeJordtypen i området er sammensat af ca. 3300 ha smeltevandssandmed spredte små forekomster af moræne- ogsmeltevandsgrus, ferskvandstørv og moræneler, ca. 2800 hamoræneler med spredte små forekomster af smeltevandssandog ferskvandstørv mens det SØ hjørne, som udgøresaf et ca. 1000 ha stort område, udgøres af en blanding afmindre forekomster af smeltevandssand, moræneler,morænesand og grus, smeltevandsler og ferskvandstørv.TerrænTerrænet er bakket med en gennemsnitshøjde som liggermellem 50-100 m.o.h.. Mange bakker har en højde påomkring 120 m og områdets højeste punkt er på 128 m(Trebjerg umiddelbart øst for Håstrup). Dette punkt erLandskabskarakterenLandskabskarakteren er betinget af et bakket randmorænelandskab,som har været grundlaget forudbredelsen af store sammenhængende skovområder,intensivt dyrkede jordbrug drevet af middelstoregårde, tætte levende hegn og bevoksede diger samtudsigter over terrænformer og tilstødende karakterområder.Landskabskarakteren har sin kulturhistoriske oprindelsei tiden omkring udskiftningen.Skovene og det bakkede terræn afgrænser de overordnedelandskabsrum. Disse underinddeles af detætte levende hegn og bevoksede diger i mindre lukketafgrænsede rum, som betinger et lille- til middelskalalandskab. Karakterområdet fremstår med ensammensat kompleksitet og uden noget bestemtmønster. Strukturen udgøres primært af flader sombrydes af linier i form af den tætte hegnsstruktur.NV for Jordløse findes et mindre delområde, hvor derumskabende elementer afviger fra resten af karakterområdet.På Trebjerg, i Jordløse Bakker og i Svanninge Bakkerfindes visuelle oplevelsesmuligheder. Ligeledesomkring Østrupgård og Holstenshus.Antallet af skove er blevet forøget, en del nybebyggeer kommet til siden udskiftningen, byerne er vokset istørrelse men ikke markant, mange hegn og digerblevet sløjfet og vejnettet står stort set intakt.Bebyggelsen er velholdt, de levende hegn og bevoksedediger klippede og ensartede og mange skovbryner klippede og plejede. De yngre skovområderdomineres af manglende vedligeholdelse.Vedligeholdelsen af terrænformerne er god men i enstor del af området skjult af den udbredte skovbevoksning.Vindmøllerne i nabokarakterområderne NV for områdetover mod Haarby skaber visuel uro i de udsigter,som findes i det NV hjørne af karakterområdet.Fyns næsthøjeste. Langs en stor del af karakterområdetsgrænser skråner terrænet nedad mod de omkringliggendekarakterområder.KompleksitetDer er markant variation mht. jordtyper og terræn.3