Udbygning af Nordvestbanen mellem Lejre og Vipperød

Banedanmark 

Udbygning af 

Nordvestbanen mellem Lejre 

og Vipperød 

Projekteringsgrundlag for afvanding 

September 2011 

Revideret februar 2012

Dokumentnr. 1010905-55-006 

Version 1.0 

Banedanmark 

Udbygning af 

Nordvestbanen mellem Lejre 

og Vipperød 


September 2011 

Udgivelsesdato 06.09.2011, revideret 8. feb. 2012 

Udarbejdet KLN, JIJ 

Kontrolleret JEW 

Godkendt JIK 

Revideret februar 2012 

ATKINS/COWI JV 

Arne Jacobsens Allé 17 

2300 København S 

Telefon 52 5190 00 

Telefax 52 5190 01

Udbygning af Nordvestbanen mellem Lejre og Vipperød 


Indholdsfortegnelse 

1 Indledning 2 

2 Grundlag 2 

2.1 Banenormer 2 

2.2 Spildevandskomiteens skrifter 2 

3 Beregningsgrundlag 3 

3.1 Oplandsareal 3 

3.2 Gentagelsesperiode 3 

3.3 Regnintensiteter 3 

3.4 Afløbskoefficienter 4 

3.5 Sikkerhedstillæg 4 

4 Afvandingskomponenter 6 

4.1 Fri bane 6 

4.2 Stationsarealer 7 

5 Hydraulisk dimensionering 8 

5.1 Dimensionering 8 

5.2 Sammenhæng med kommunale krav til 

funktionspraksis 8 

6 Overvejelser under projekteringen 12 

Documents\\3. Projekt dokumenter\3.5 Anlæg Faggruppe\3.5.1 Dokumenter\Generelt\\1010905-55-006



1 Indledning 

Nærværende notat danner grundlag for detailprojekteringen af afvandingsanlæggene 

for banen, som beskrevet i den opdaterede programfaserapport for 

Nordvestbanen mellem Lejre og Vipperød af januar 2011 med tilhørende tegninger. 

2 Grundlag 

2.1 Banenormer 

Banens afvandingsanlæg projekteres som udgangspunkt i henhold til gældende 

udgaver af følgende, relevante banenormer: 

• BN1-6-3 Tværprofiler for ballasteret spor 

• BN1-11-1 Afvanding af sporarealer 

• BN1-13-2 Ledningsanlæg på Banedanmarks arealer 

• BN3-12-2 Vejledning til miljø – og vandløbssager i forbindelse med afvandingsanlæg 

Såfremt det bliver nødvendigt at fravige banenormerne, vil der blive søgt 

om dispensationstilladelse herfor. 

2.2 Spildevandskomiteens skrifter 

Da afvandingen fra banearealerne skal ske til kommunale eller private vandløb 

eller regnvandssystemer, kan det efter f.eks. kommunernes krav være 

aktuelt at tage følgende af Spildevandskomiteens skrifter i betragtning ved 

dimensioneringen: 

• Spildevandskomiteens skrift nr. 25 ”Nedsivning af regnvand - Dimensionering” 

• Spildevandskomiteens skrift nr. 27 ”Funktionspraksis for afløbssystemer 

under regn” 

• Spildevandskomiteens skrift nr. 29 ” Forventede ændringer i ekstremregn 

som følge af klimaændringer” 




3 Beregningsgrundlag 

For beregning af vandmængderne følges generelt principperne i Banenorm BN 

3-12-2, hvor der skal tages hensyn til oplandsareal, gentagelsesperiode, regnintensiteter 

og afløbskoefficienter. På grund af de klimatiske ændringers indflydelse 

på regnhændelserne, skal bl.a. klimafaktoren også tages i betragtning. 

Disse faktorers indflydelse på beregningerne er kort beskrevet nedenfor. 

3.1 Oplandsareal 

Ved dimensioneringen skal der ske en opgørelse af de forskellige typer oplandsarealer. 

Disse bestemmes ud fra en opmåling på tegninger og kort samt 

om nødvendigt efter en besigtigelse i marken. 

På fri bane er højest medtaget et areal svarende til en bredde på 50 meter af det 

topografiske opland langs banen. 

3.2 Gentagelsesperiode 

I henhold til banenorm BN3-12-2 skal regnes med følgende gentagelsesperioder: 

• På kritiske strækninger på fri bane og arealer (såsom stationspladser) regnes 

at afvandingssystemet er beregnet for en sikkerhed mod overskridelse 

svarende en statistisk overskridelse hvert år 2. år (T=2). 

• På ikke-kritiske strækninger på fri bane regnes med en gentagelsesperiode 

på 1 år (T=1). 

• For nye regnvandsunderføringer af bane regnes med en gentagelsesperiode 

på 10 år (T=10). 

3.3 Regnintensiteter 

På stationsarealer og kritiske strækninger på fri bane, hvor der er fastlagt en 

gentagelsesperiode på T=2, regnes med en dimensionerende regnintensitet på 

140 l/sek/ha i 10 min. 

På ikke-kritiske strækninger på fri bane, hvor der er fastlagt en gentagelsesperiode 

på T=1, regnes med en dimensionerende regnintensitet på 110 l/sek/ha i 10 

min. 

Ved dimensioneringen af langstrakte grøfte- og drænsystemer skal forsinkelsen 

i det opstrøms liggende system tages i betragtning ved fastlæggelse af den dimensionsgivende 

regnintensitet (som vil blive mindre end 110 l/sek/ha). Systemet 

dimensioneres ved anvendelse af "den rationelle metode", jf. "Skrift 27". 




Der må i langstrakte grøftesystemer regnes med en vis nedsivning, fordampning 

og vandoptagelse i vegetationen. Dette er dog svært at kvantificere, og tages 

derfor ikke med i beregningerne. 

3.4 Afløbskoefficienter 

I henhold til banenormen benyttes følgende afløbskoefficienter (Φ): 

• frie banestrækninger (baneareal samt grøfter): Φ = 0,2 

• sporareal: Φ = 0,6 med underballast af stabilgrus 

• sporareal: Φ = 0,2 med underballast af veldrænende grus 

• stationsanlæg (asfalterede og flisebelagte arealer): Φ = 1,0 

• topografisk opland: Φ = 0,1. 

I forhold til den nuværende afvanding relaterer den forøgede afledte regnvandsmængde 

sig til at sporareal med Φ= 0,6 erstatter topografisk opland med 

Φ = 0,1. 

3.5 Sikkerhedstillæg 

I dimensioneringspraksissen beskrevet i "Skrift 27" indføres følgende sikkerhedstillæg: 

• for metodeusikkerhed 

• for forøget regnintensitet (klimafaktor) 

• for forøget fortætning 

Hvad angår metodeusikkerhed anbefales denne kun anvendt ved dimensioneringen 

af ledninger. "Skrift 27" anbefaler en faktor på 1,30. 

Ved dimensioneringen af en afløbskomponent skal komponentens forudsatte 

levetid tages i betragtning ved fastlæggelse af klimafaktoren. 

Under henvisning til "Skrift 29", og den anbefaling der gives i tabel 5, kan for 

nærværende projekt og de gentagelsesperioder, som er angivet tidligere, regnes 

med følgende klimafaktorer: 

Komponent Levetid (år) Sammenhørende klimafaktor 

Grøft (det antages at 

grøften oprenses hvert. 

5. år, og grøfteprofilet i 

den forbindelse om 

nødvendigt kan omprofileres) 

Documents\\3. Projekt dokumenter\3.5 Anlæg Faggruppe\3.5.1 Dokumenter\Generelt\\1010905-55-006 

5 1,00 

Dræn 20 1,08



Afløbsledninger 100 1,20 (2 års hændelse*) 

Underføringer af bane 100 1,30 (10 års hændelse*) 

* Klimafaktoren forøges med stigende gentagelsesperiode. 

Det er ikke relevant i nærværende projekt at indregne sikkerhedstillæg for forøget 

fortætning. 

Ud fra ovenstående kan det samlede sikkerhedstillæg fastlægges således: 

Komponent sikkerhedsfaktor 

Grøfter 1,00 

Dræn 1,40 

Afløbsledninger 1,56 

Underføringer af bane* 1,69 

* Gælder ikke vandløbsunderføringer 




4 Afvandingskomponenter 

4.1 Fri bane 

Baneudvidelsen udføres med en effektiv afvanding af banen ved etablering af 

grøfter eller dræn i den side, hvor banen udvides. Se nedenstående typetværsnit 

i afgravningsområde og påfyldningsområde. I princippet vil det nye grøftesystem 

være en parallelforskydning af det eksisterende, men det afvandende areal 

til grøften fra banen vil øges lidt i henhold til nedenstående tværsnit og udvidede 

baneareal til tilføjet spor. 

Typetværsnit i påfyldningsområde 




Typetværsnit i afgravningsområde 

Hvor etablering af banegrøft er praktisk uladsiggørlig, etableres i stedet et 

drænsystem med sandfangsbrønde. 

Hvor grøfter eller vandløb krydser banen, skal eksisterende underføringer 

(stenkister) forlænges. Det kan komme på tale at forøge den hydrauliske kapacitet 

af underføringen. 

4.2 Stationsarealer 

Afvandingen af stationsarealer kan ske som: 

• afledning til perronbagkant, hvor nedsivning sker i sivegrøfter placeret i 

bevoksede arealer 

• afledning til nedløbsbrønde eller linieafvanding, som afleder til et lukket 

ledningssystem med forbindelse til det offentlige regnvandssystem 

• afledning via pumpebrønd, hvor vandet ikke kan bortledes p.g.a. dybdeforhold 

Ved tunnellerne skal der vedlægges afvandingsplaner og tilhørende afvandingsberegninger, 

som viser og beskriver afvanding af konstruktionerne, trapper 

og ramper, som bilag til ansøgning om byggetilladelse. 




5 Hydraulisk dimensionering 

5.1 Dimensionering 

5.1.1 Lukkede ledningssystemer 

Den hydrauliske dimensionering af ledningssystemer sker efter Coolebrook- 

Whites formel med anvendelse af en ruhedskoefficient k= 1,0 mm. 

Ved en gentagelsesperiode på T=2 må vandspejlet i ledningssystemet ikke stige 

højere end til rørtop. 

5.1.2 Grøfter 

Dimensioneringen af grøfter/ check af kapacitet sker med anvendelsen af Manningformlen 

med et Manningtal på 20. 

Med den fastlagte en gentagelsesperiode for grøftestrækningen skal vandspejlet 

holdes 300 mm under underside underballast. 

5.1.3 Drænledninger 

Drænledninger skal være dobbeltvæggede PE-drænledninger lagt med min. 

0,3% fald. 

Konstruktionsdræn ved tunnel- og brokonstruktioner samt støttemure må påregnes 

som flexdræn med min. 0,5% fald. 

5.2 Sammenhæng med kommunale krav til 

funktionspraksis 

Banemormen bygger generelt på tidligere anvendte principper ift. dimensionering 

(den rationelle metode), herunder krav til fuldsløbende rør, samt anvendelse 

af 2 års regn til rørdimensionering. 

Spildevandskomiteens skrift 27 formulerer følgende minimumsfunktionskrav 

for afløbssystemer: 




Figur 5-1 Minimumsfunktionskrav til afløbssytemer jf. Spildevandskomiteens skrift 

27. 

I det følgende gives en sammenligning af banenormenr krav og minimumskravene 

fra skift 27. 

5.2.1 Lukkede ledningssystemer 

Den generelle anvendelse af minimumskravene fra Skrift 27 er anvendelse af 

minimumsfunktionskravene for opstuvning til terræn. Det er også disse krav 

der er indeholdt i de berørte kommuners spildevandsplaner. 

Eftervisning af opfyldeldelse af et funktionskrav ift. stuvning til terræn kræver 

avanceret modellering med MIKE Urban eller et lignende program. For simple 

systemer anbefales at anvende beregningsniveau 1 (den rationelle metode), 

hvor der regnes med fuld udnyttelse af rørkapacitet ved en lavere gentagelsesperiode. 

Den generelle vurdering i branchen er, at disse to niveauer giver omtrent samme 

sandsynlighed for stuvning til terræn. Der er således konsistens mellem 

kravene til fuldtløbende rør og kravene til stuvning til terræn. Der kan dog være 

lokale forhold der giver afvigelser, særligt ved komplicerede systemsammenhænge. 




På dette grundlag anbefales fortsat anvendelse af beregningsniveau 1 (den rationelle 

metode). 

5.2.2 Grøfter 

Skrift 27 forholder sig som udgangspunkt til lukkede afløbsssystemer, og forholder 

sig således ikke til afvandingsgrøfter. 

Det er dog væsentligt at forholde sig til sandsynligheden for oversvømmelse 

langs grøfterne. 

Dimensioneringskriteriet for grøfter er fyldning til 30 cm under planum for 

hhv. en 1 års eller 2 års hændelse (kritisk strækning). Dette kan således sidestilles 

med kravet til fuldtløbende rør. Det interessante i denne sammenhæng er, 

hvor ofte grøften fyldes til kanten. Problemstillingen er skitseret i nedenstående 

figur: 

Figur 5-2 Illustration af dimensioneringskrav til grøfter. 

For langt de fleste grøftestrækninger er minimumsdimensionskravet rigeligt til 

at opfylde kapacitetsbehovet. Det betyder at der er en væsentlig overkapacitet i 

grøften, før der sker oversvømmelse til terræn. 

I nedenstående tabel er for forskellige variationer af grøfter beregnet ved hvilken 

vandføring (opland) mindste dimensionen overskrides og herefter er beregent 

ved hvilken vandføring fra samme opland, vandstanden overskrider grøftekant 

og dermed giver anledning til oversvømmelse på terræn. 

Forudsætninger: 

• Planumbredde: 4,5 meter (φ=0,2 fra vandsynsprotokollen) 

• Topografisk opland: 50 meter langs banen (φ=0,1 fra vandsynsprotokollen) 

• Samlet opland: 5,9 m 2 /m 

• Fald: 2, 10, 20 ‰ 

• Bundbredde: 0,35 m 

• Sideanlæg 1:1,5 


T = ? år 

0,3 m 

a = 1,5 T = 2 år min 0,5 m 

0,35 m



• Manningtal 20 m 1/3 /s 

Der er generelt anvendt en regnintensitet på 140 l/s (T=2). 

Fald 

(‰) 

Dimen-‐ 

sionsgi-‐ 

vende 

vandfø-‐ 

ring 

(vand-‐ 

dybde 

0,2 m) 

Vandfø-‐ 

ring ved 

fyldning 

til kant 

(vand-‐ 

dybde 

0,5 m) 


Faktor Mod-‐ 

svaren-‐ 

de op-‐ 

land 

(ha) 

Vand-‐ 

løbs-‐ 

længde 

(m) 

Afstrøm 

strøm-‐ 

ning fra 

befæ-‐ 

stet 

areal 

for 

fyldning 

til kant 

(l/s/ha) 

2 0,029 0,202 7,0 0,207 351 1025 

5 0,046 0,319 6,9 0,329 557 1030 

10 0,065 0,49 7,5 0,464 787 948 

20 0,091 0,693 7,6 0,650 1102 938 

Det fremgår af beregningerne, at der generelt er en faktor 7-8 mellem de vandføringer 

der lige akkurat opfylder dimensioneringskravet og den vandføring der 

skal til før grøften er fyldt til kanten. Omsat til intensiteter giver dette 10 minutters 

intensiteter på ca. 900-1000 l/s/ha. 

Gentagelsesperioden for disse intensiteter kan ikke estimeres, da de ligger langt 

ud over det statisktiske grundlag. Det kan anføres at intensiteten for en 100 års 

hændelse er af størrelsesordenen 320 l/s/ha. 

På dette grundlag kan det fastslås, at gentagelsesperioden for oversvømmelser i 

grøfterne forårsaget af baneafvandingen er væsentligt over 10 år, såfremt minimumsdimensionerne 

overholdes og den maksimale grøftelængde er 350 m. 

Der vil således ikke være problemer med opretholdelse af ønkset om minimums 

10 års gentagelseperiode for oversvømmelser af banegrøfterne forårsaget af 

afvanding fra baneanlæg. 

5.2.3 Drænledninger 

Drænledninger anvendes ikke til bortledning af regnvand fra befæstede arealer.



6 Overvejelser under projekteringen 

Det nye afvandingssystem projekteres som anført ovenfor. Tilslutninger til 

de eksisterende afvandingssystemer foretages ud fra en konkret vurdering af 

afledningspunktets kapacitet samt en generel vurdering af recipientens tilstand. 

Hvis der afledes til en af banens eksisterende afvandingssystemer, 

skal det vurderes om det eksisterende afvandingssystem har kapacitet til 

modtagelse af den ekstra beregnede vandmængde, således at der ikke skabes 

problemer andre steder i afvandingssystemet. 

Hvis recipienten på en given strækning har begrænset overskudskapacitet til 

aftagning af de tilførte vandmængder, kan etablering af forsinkelsesbassiner 

og faskiner vise sig nødvendige. Nedsivning i faskiner kan dog være vanskeligt 

på grund af jordbundsforholdene.

Udbygning af Nordvestbanen mellem Lejre og Vipperød

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?