Download en pdf af område 17 Stigs Bjergby her
Download en pdf af område 17 Stigs Bjergby her
Download en pdf af område 17 Stigs Bjergby her
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Område <strong>17</strong> <strong>Stigs</strong> <strong>Bjergby</strong><br />
Indledning<br />
Strategi<br />
Landskabskarakter<br />
Beligg<strong>en</strong>hed<br />
Naturgeogr<strong>af</strong>i<br />
Geologi og Jordbund<br />
Terræn<br />
Vandelem<strong>en</strong>ter<br />
Kyst<br />
Kulturgeogr<strong>af</strong>i<br />
Dyrkningsform<br />
Bebyggelse<br />
Beplantning<br />
Kulturhistoriske helheder<br />
Tekniske anlæg<br />
Rumlig analyse<br />
Rumlige forhold<br />
Helheder og <strong>en</strong>keltelem<strong>en</strong>ter<br />
Del<strong>område</strong>r<br />
Landskabsvurdering<br />
Styrke<br />
Tilstand<br />
Sårbarhed<br />
Særlige landskabelige forhold
Strategi<br />
Landskabskarakter<br />
Beligg<strong>en</strong>hed<br />
Geologi og jordbund<br />
Terræn<br />
Vandelem<strong>en</strong>ter<br />
Dyrkningsform<br />
Bebyggelse<br />
Beplantning<br />
Kulturhistoriske helheder<br />
Tekniske anlæg<br />
Rumlige forhold<br />
Helheder og <strong>en</strong>keltelem<strong>en</strong>ter<br />
Del<strong>område</strong>r<br />
Styrke<br />
Tilstand<br />
Sårbarhed<br />
Særlige landskabelige forhold<br />
3<br />
3<br />
4<br />
4<br />
4<br />
4<br />
4<br />
4<br />
5<br />
5<br />
5<br />
5<br />
5<br />
6<br />
6<br />
6<br />
6<br />
7<br />
2 / 7
Strategi<br />
Målsætning<br />
Området bør i store dele bevares som<br />
landbrugsland. I d<strong>en</strong> nordlige del bør d<strong>en</strong><br />
spredte bebyggelse bestå<strong>en</strong>de <strong>af</strong> mindremellem<br />
store gårde bevares. Områdets<br />
karakteristiske åb<strong>en</strong>hed og overskuelighed<br />
bør ligeledes bevares. Områdets<br />
samm<strong>en</strong>sathed kan med fordel udnyttes til<br />
etablering <strong>af</strong> nye elem<strong>en</strong>ter, hvis det sker i<br />
respekt for det eksister<strong>en</strong>de.<br />
Anbefalinger<br />
Området fremstår meget samm<strong>en</strong>sat og<br />
derfor vil dele <strong>af</strong> <strong>område</strong>t kunne tåle<br />
etablering <strong>af</strong> større tekniske anlæg, større<br />
landbrugsbygninger eller andet. Dette gælder<br />
især i d<strong>en</strong> sydlige del <strong>af</strong> <strong>område</strong>t, syd for<br />
jernban<strong>en</strong>. Etablering <strong>af</strong> nye anlæg skal ske<br />
med respekt for det eksister<strong>en</strong>de og i <strong>en</strong><br />
form der ikke vil være visuelt dominer<strong>en</strong>de i<br />
<strong>område</strong>t.<br />
Landskabskarakter<br />
Området er præget <strong>af</strong> landbrugsdrift, og d<strong>en</strong><br />
c<strong>en</strong>trale del har ikke g<strong>en</strong>nemgået de store<br />
ændringer g<strong>en</strong>nem tid<strong>en</strong>. Området opleves<br />
derfor relativt oprindeligt. Områdets<br />
aut<strong>en</strong>ticitet er dog præget <strong>af</strong> beligg<strong>en</strong>hed<strong>en</strong><br />
mellem Jyderup og Mørkøv. Begge byer har<br />
efter etablering <strong>af</strong> jernb<strong>en</strong><strong>en</strong> udviklet sig.<br />
C<strong>en</strong>tralt, omkring mose<strong>område</strong>rne, fremstår<br />
<strong>område</strong>t mere intakt, til trods for at store dele<br />
<strong>af</strong> <strong>område</strong>t er drænet.<br />
Karaktergiv<strong>en</strong>de landskabselem<strong>en</strong>ter<br />
Landskabet opleves åb<strong>en</strong>t, i <strong>en</strong> mellem<br />
skala. Især de lev<strong>en</strong>de hegn og små<br />
plantningerne er karaktergiv<strong>en</strong>de i dette<br />
<strong>område</strong>. De c<strong>en</strong>trale dele <strong>af</strong> <strong>område</strong>t<br />
opleves som et fladere plateau omkranset <strong>af</strong><br />
et mere bakket landskab.<br />
Karaktergiv<strong>en</strong>de rumlige og visuelle<br />
forhold<br />
Området er transpar<strong>en</strong>t <strong>af</strong>grænset mod nabo<br />
<strong>område</strong>rne, dog er græns<strong>en</strong> mere lukket ved<br />
byerne Jyderup og Mørkøv.<br />
Afgrænsning<br />
Områdets terræn adskiller sig fra de<br />
omkringligg<strong>en</strong>de <strong>område</strong>r og <strong>område</strong>t har<br />
g<strong>en</strong>erelt karakter <strong>af</strong> <strong>en</strong> vis samm<strong>en</strong>sathed.<br />
Landsby<strong>en</strong> <strong>Stigs</strong> <strong>Bjergby</strong> og stationsby<strong>en</strong><br />
Mørkøv er <strong>område</strong>ts mest markante,<br />
samm<strong>en</strong>hæng<strong>en</strong>de bebyggelsesstrukturer.<br />
Desud<strong>en</strong> er forekomst<strong>en</strong> <strong>af</strong> åer og<br />
mose<strong>område</strong>r bestemm<strong>en</strong>de for<br />
<strong>af</strong>grænsning<strong>en</strong>.<br />
Nøglekarakteristika<br />
Mellemstor gårdstruktur, lev<strong>en</strong>de hegn,<br />
småplantninger samt et småbakket<br />
landskab.<br />
Illustration/kort<br />
3 / 7
Beligg<strong>en</strong>hed<br />
Området er beligg<strong>en</strong>de umiddelbart øst for<br />
Jyderup by, og Skovvej<strong>en</strong> danner <strong>en</strong> del <strong>af</strong><br />
d<strong>en</strong> sydlige grænse mod <strong>område</strong>rne 20<br />
Holmstrup og 21 Skamstrup. Mod nord<br />
dannes <strong>af</strong>grænses <strong>område</strong>t <strong>af</strong> <strong>område</strong>rne 18<br />
Aggersvold, 10 Gudmandstrup og 12<br />
Torslunde, mod øst <strong>af</strong> <strong>område</strong> 16 Knabstrup<br />
og 24. Vedebjerg.<br />
Området har <strong>en</strong> udstrækning på ca. 21 km 2 .<br />
Begrundelse for udvælgelse<br />
D<strong>en</strong> overordnede karakter i <strong>område</strong>t er et<br />
klassisk landbrugsland præget <strong>af</strong> <strong>en</strong><br />
samm<strong>en</strong>sathed. Samm<strong>en</strong>sathed<strong>en</strong> opstår i<br />
det, der forekommer mange forskellige<br />
elem<strong>en</strong>ter, hvor<strong>af</strong> ing<strong>en</strong> er væs<strong>en</strong>tligt<br />
dominer<strong>en</strong>de.<br />
Geologi og jordbund<br />
Området er karkteriseret ved at være et morænelandskab med mindre<br />
bakkepartier. D<strong>en</strong> primære jordtype er lerblandet sandjord, og der er<br />
forekomster <strong>af</strong> humusjord i de c<strong>en</strong>trale dele <strong>af</strong> <strong>område</strong>t.<br />
Terræn<br />
Terrænet er jævnt fald<strong>en</strong>de, morænelandskabet består <strong>af</strong> <strong>en</strong> c<strong>en</strong>tral flade,<br />
der fremstår som et højere ligg<strong>en</strong>de plateau omkranset <strong>af</strong> et mere<br />
småbakket terræn. Torved Bjerg med 58 m.o.h. kan ses vidt omkring. Der<br />
er <strong>en</strong> moderat kompleksitet i <strong>område</strong>t.<br />
Vandelem<strong>en</strong>ter<br />
Der er flere åer i <strong>område</strong>t, Svinninge Å, Kølle Å og Kobbel Å samt flere<br />
mindre mose<strong>område</strong>r i de c<strong>en</strong>trale og sydlige dele. Åerne dominerer ikke<br />
<strong>område</strong>t visuelt.<br />
Dyrkningsform<br />
Foto/Illustration/Kort<br />
Området bliver primært anv<strong>en</strong>dt til int<strong>en</strong>siv landbrugsdrift. Foto/Illustration/Kort<br />
Bebyggelse<br />
Området er karakteriseret ved <strong>en</strong> samm<strong>en</strong>sathed i bebyggelsesstruktur<strong>en</strong>.<br />
Landsby<strong>en</strong> <strong>Stigs</strong> <strong>Bjergby</strong> i <strong>område</strong>ts nordøstlige del dominerer med sin<br />
høje placering i landskabet. Stationsby<strong>en</strong> Mørkøv dominerer, på grund <strong>af</strong><br />
Foto/illustration/Kort<br />
4 / 7
sin placering i <strong>område</strong>ts sydøstlige del ikke <strong>område</strong>t som helhed. By<strong>en</strong><br />
danner <strong>her</strong> <strong>en</strong> del <strong>af</strong> <strong>område</strong>ts <strong>af</strong>grænsning.<br />
Der findes <strong>en</strong> del spredt bebyggelse i <strong>område</strong>t, med mellemstore gårde<br />
og husmandsbebyggelser. D<strong>en</strong> <strong>en</strong>e store gård i <strong>område</strong>t er beligg<strong>en</strong>de<br />
ved stigs <strong>Bjergby</strong>, m<strong>en</strong> dominerer ikke <strong>område</strong>t.<br />
Beplantning<br />
Området fremstår udmiddelbart fattigt på beplantning. Der findes to små<br />
skove, Frihed<strong>en</strong> (ca. 6 ha) og Toftholm Vestskov (ca. 5 ha). Der ud over<br />
består beplantning<strong>en</strong> <strong>af</strong> <strong>en</strong>kelte småplantninger, solitære træer,<br />
bevoksede diger og især lev<strong>en</strong>de hegn.<br />
Kulturhistoriske helheder<br />
Flere steder fornemmes tidligere tiders kamudskiftning i kr<strong>af</strong>t <strong>af</strong> samspillet<br />
mellem gårdstruktur<strong>en</strong>, bevoksede diger og lev<strong>en</strong>de hegn. Der er <strong>en</strong>kelte<br />
husmandsudstykninger i <strong>område</strong>t, primært i d<strong>en</strong> nordlige del. Landsby<strong>en</strong><br />
Sigs <strong>Bjergby</strong> huser <strong>område</strong>ts <strong>en</strong>este kirke.<br />
Tekniske anlæg<br />
Flere forskellige former for tekniske anlæg er lokaliseret i <strong>område</strong>t, <strong>her</strong><strong>af</strong><br />
kan nævnes jernbane, bro, højspændingsledninger, vindmøller og<br />
c<strong>en</strong>tralr<strong>en</strong>sningsanlæg. Disse tekniske anlæg dominerer som følge <strong>af</strong><br />
deres beligg<strong>en</strong>hed ikke landskabet i væs<strong>en</strong>tlig. Der i mod er<br />
cem<strong>en</strong>tfabrikk<strong>en</strong> i Mørkøv et meget visuelt dominer<strong>en</strong>de elem<strong>en</strong>t i hele<br />
<strong>område</strong>ts sydøstlige del.<br />
Rumlige forhold<br />
Skala: Middel<br />
Rumlig <strong>af</strong>grænsning: Transpar<strong>en</strong>t<br />
Kompleksitet: Samm<strong>en</strong>sat<br />
Struktur: Svagt<br />
Visuel uro: Middel roligt<br />
Støj: Stille<br />
Området opleves stille med undtagelse <strong>af</strong><br />
arealerne omkring Skovvej<strong>en</strong> og jernban<strong>en</strong>.<br />
G<strong>en</strong>erelt er der stor visuel samm<strong>en</strong>hæng i<br />
hele <strong>område</strong>t.<br />
Helheder og <strong>en</strong>keltelem<strong>en</strong>ter<br />
Geologi<br />
Tornved bjerg nær <strong>område</strong>ts sydlige grænse<br />
Foto/illustration/Kort<br />
Foto/illustration/Kort<br />
Foto/illustration/Kort<br />
5 / 7
ligger som et beplantet elem<strong>en</strong>t, der hæver<br />
sig over terrænet.<br />
Naturarealer og skove<br />
Frihed<strong>en</strong> og Toftholm skov i <strong>område</strong>ts østlige<br />
del.<br />
Del<strong>område</strong>r<br />
<strong>17</strong>.01 <strong>Stigs</strong> <strong>Bjergby</strong><br />
Del<strong>område</strong>t adskiller sig fra d<strong>en</strong> rester<strong>en</strong>de<br />
del <strong>af</strong> <strong>område</strong>t ved at have <strong>en</strong> udtalt<br />
landsbystruktur og et åb<strong>en</strong>t landskab med<br />
sparsom bebyggelse omkring landsby<strong>en</strong>.<br />
Der er væs<strong>en</strong>tligt færre våd<strong>område</strong>r i<br />
del<strong>område</strong> <strong>17</strong>.01 <strong>en</strong>d i rest<strong>en</strong> <strong>af</strong> <strong>område</strong> <strong>17</strong>.<br />
<strong>17</strong>.02 Mørkøv<br />
D<strong>en</strong> sydøstlige del <strong>af</strong> <strong>område</strong>t er præget <strong>af</strong><br />
nærhed<strong>en</strong> til stationsby<strong>en</strong> Mørkøv. Især<br />
cem<strong>en</strong>tfabrikk<strong>en</strong> dominerer visuelt.<br />
Bebyggelsesstruktur<strong>en</strong> er i modsætning til<br />
d<strong>en</strong> rester<strong>en</strong>de del <strong>af</strong> <strong>område</strong> <strong>17</strong><br />
karakteriseret ved større strukturer og<br />
eg<strong>en</strong>tlig byvækst.<br />
Styrke<br />
Et samm<strong>en</strong>sat <strong>område</strong> med mange forskellige elem<strong>en</strong>ter, der på trods <strong>af</strong><br />
dette opleves relativt roligt, r<strong>en</strong>t visuelt. Der er ikke <strong>en</strong> eg<strong>en</strong>tlig<br />
dominer<strong>en</strong>de struktur i <strong>område</strong>t. Overordnet set er der tale om et klassisk<br />
landbrugslandskab med spredte gårdbebyggelser. Området opleves<br />
åb<strong>en</strong>t og der er kun <strong>en</strong> svag g<strong>en</strong>nemgå<strong>en</strong>de struktur, der primært opstår<br />
som følge <strong>af</strong> de mange lev<strong>en</strong>de hegn i <strong>område</strong>t.<br />
Tilstand<br />
Områdets nordlige og c<strong>en</strong>trale dele adskiller sig fra d<strong>en</strong> sydlige del ved at<br />
fremstå mere oprindeligt og uforstyrret. D<strong>en</strong> sydlige del er især præget <strong>af</strong><br />
tilstedeværels<strong>en</strong> <strong>af</strong> byerne Jyderup og Mørkøv. D<strong>en</strong> sydlige del <strong>af</strong> <strong>område</strong>t<br />
påvirkes også <strong>af</strong> Skovvej<strong>en</strong>s og jernban<strong>en</strong>, påvirkning sker primært i form<br />
<strong>af</strong> de fysiske barrierer der skabes i landskabet. Der sker ikke <strong>en</strong><br />
væs<strong>en</strong>tlig visuel påvirkning idet både Skovvej<strong>en</strong> og jernban<strong>en</strong> ligger<br />
relativt skjult i landskabet.<br />
Sårbarhed<br />
Tilstedeværels<strong>en</strong> <strong>af</strong> relativt mange tekniske anlæg i <strong>område</strong>t opleves ikke<br />
dominer<strong>en</strong>de. Dette samspil og h<strong>en</strong>syntag<strong>en</strong> til <strong>område</strong>ts karakter bør<br />
respekteres. Det skal overvejes, om <strong>område</strong>t kan bære <strong>en</strong> lokalisering <strong>af</strong><br />
flere større t<strong>en</strong>kiske anlæg <strong>en</strong>d der allerede er. D<strong>en</strong> sydlige del <strong>af</strong> <strong>område</strong>t<br />
er i væs<strong>en</strong>tligt højere grad påvirket <strong>af</strong> tekniske anlæg og byudvikling.<br />
Planer om udviddelse <strong>af</strong> både Skovvej<strong>en</strong> og jernban<strong>en</strong>, vil påvirke d<strong>en</strong>ne<br />
del <strong>af</strong> <strong>område</strong>t yderligere. Omkring Jyderup og Mørkøv vurderes det, at<br />
6 / 7
<strong>område</strong>t ikke er særligt sårbart overfor byudvikling. <strong>Stigs</strong> <strong>Bjergby</strong> bør<br />
bevares som landsbysamfund, <strong>område</strong>t omkring og hele d<strong>en</strong> nordlige del<br />
<strong>af</strong> <strong>område</strong>t opleves g<strong>en</strong>erelt mere sårbart overfor nye elem<strong>en</strong>ter <strong>en</strong>d d<strong>en</strong><br />
sydlige del. Ved etablering <strong>af</strong> større anlæg eller byudvikling i d<strong>en</strong> sydlige<br />
del <strong>af</strong> <strong>område</strong> skal landsby<strong>en</strong> Tornved respekteres og bevares som<br />
selvstændig landsby.<br />
Særlige landskabelige forhold<br />
Bebyggelsesstruktur<strong>en</strong> og oplevels<strong>en</strong> <strong>af</strong> landbrugslandet er <strong>en</strong> særlig<br />
karakter for dette ellers samm<strong>en</strong>satte <strong>område</strong>. Ved lokalisering <strong>af</strong> større<br />
gårde eller staldbygninger i <strong>område</strong>t, skal det ske med <strong>en</strong> respekt for d<strong>en</strong><br />
eksister<strong>en</strong>de struktur. En visuel dominans <strong>af</strong> <strong>område</strong>t bør undgås, lige<br />
som det er sket ved <strong>Stigs</strong> <strong>Bjergby</strong>, hvor <strong>område</strong>ts <strong>en</strong>este store gård er<br />
beligg<strong>en</strong>de.<br />
Området opleves åb<strong>en</strong>t og man kan g<strong>en</strong>erelt se langt, d<strong>en</strong>ne karakter bør<br />
bevares. Der er i de tilstød<strong>en</strong>de <strong>område</strong>r mod sydvest store skov<strong>område</strong>r,<br />
hvorfor eg<strong>en</strong>tlig skovrejsning i dette <strong>område</strong> ikke bør forekomme. Små<br />
plantninger kan etableres, hvor det ikke slører åb<strong>en</strong>hed<strong>en</strong> og<br />
udsynet. Tornved Bjerg ses vidt omkring, lige som der er 360 graders<br />
udsigt over omgivelserne fra topp<strong>en</strong>, dette landskabselem<strong>en</strong>t bør bevares<br />
og evt. friholdes for beplantning.<br />
7 / 7
Change language