Ude af kontrol - Kirkens Korshær Køge

Vi skal holde fast i at være
Kirkens Korshær
Friheden til at holde fast i værdigrundlaget er hjørnestenen i arbejdet på et herberg,
der har driftsoverenskomst med Randers kommune
● Af Poul Struve Nielsen
Selv om Hjørnestenen i Randers er Kirkens Korshærs herberg,
så må ledelse, medarbejdere og brugere (som i Randers
kommune kaldes borgere, og som reelt er beboere/
brugere) operere i det offentliges New Public Management
verden.
- Vi skal følge den strategi og de processer, der er i
kommunens regi, siger lederen af Hjørnestenen, Solveig
Steen Schultz.
Herberget drives i kraft af en driftsoverenskomst med
Randers Kommune. Det vil sige, at selv om det er Kirkens
Korshær, der lægger navn og personale til, så betales
driften af kommunen, og herberget er et af de tilbud, kommunens
stiller til rådighed for borgerne.
Så politikerne skal stå til regnskab overfor vælgerne, når
det gælder herberget, i samme grad, som når det gælder
kommunens øvrige tilbud. Derfor fylder administrationssiden
og kontrolsystemet meget.
- Et er, at du skal have revision på dit regnskab. Men
vi har også revision på personalesiden, og kommunens
revision laver kontrol på det pædagogiske arbejde. De
undersøger, om vi taler ordentligt med beboerne, om vi
planlægger godt nok. Der er en fantastisk skriftlighed på
alt, fortæller Solveig Steen Schultz.
- Men jeg kan da godt forstå, at både politikere og
administration er omhyggelige. Der må ikke komme en
ny Strandvænget sag, tilføjer hun med henvisning til TV2
dokumentaren ”Er du åndssvag?” fra 2007 om behandlingen
af udviklingshæmmede på institutionen Strandvænget
på Fyn.
Kirkens Korshær er rammen
- Det sprog, der tales i kommunen, er vi nødt til også at
tale. Ellers kan vi ikke snakke sammen. Vores tilbud skal
være samordnet med de øvrige tilbud i den offentlige forvaltning,
siger Solveig Steen Schultz.
Hun fortæller, at de borgere, der kommer på herberget,
er personer, som er hjemløse. Enten fordi de ikke har
noget sted at bo. Eller fordi de ikke kan holde ud at være
i den lejlighed, de har, af den ene eller anden grund. Det
er både mænd og kvinder, unge og gamle. Mange har et
14 KORSHÆRSBLADET 7/2008
misbrug, nogle har psykiske problemer. Det er vigtigt for
hende, at når de på herberget skal lave evalueringer og
kontrolforanstaltninger, så må det ikke blive kontrol for
kontrollens skyld.
- Vi skal også hele tiden trække det ind i den ramme,
der hedder Kirkens Korshær. Vi skal have vores korshærsfundament
med os, menneskesynet og grundsynet skal vi
have med os, også selv om det er kommunen, vi laver det
sammen med, siger hun.
Der kan opstå modsætninger mellem den opfattelse, der
råder hos korshærsfolkene på herberget, og de lovkrav
eller andre krav, der stilles fra myndighedernes side.
- Det er en politisk udmelding i hjemløsestrategien, at
man ikke må opholde sig længere end 120 dage her. Hvis
vi ikke opfylder det, kan det blive brugt mod os, og kommunen
vil måske forlange, at vi er mere konfronterende
over for beboerne. Jeg er enig i, at folk helst ikke skal bo
i længere tid på sådan et herberg. Men hvad nu, hvis der
ikke er et tilbud i den anden ende? Det vigtigste for os i
Kirkens Korshær er jo, at vi bruger den nødvendige tid
sammen med borgeren/brugeren/beboeren, og ikke bare
japper processen igennem for at få et resultat, der siger
’UD!’ efter 120 dage, uddyber Solveig Steen Schultz.
Grænse for detaljer
Det betyder meget, at herberget har det, der kaldes selvmøderprincippet.
Det betyder, at folk kan komme til herberget,
banke på døren og bede om at få lov at bo der. De
kan selvfølgelig også blive henvist fra kommunen.
- Det er afgørende, at det er mig, der som forstander har
visitationsretten. Det gør, at vi har en frihed. Vi er frontpersonalet,
som modtager de mennesker, der skal bo her.
Vi modtager folk fra hele landet, og vi vurderer ud fra de
behov, de har som mennesker. Det ville være noget andet,
hvis det var en eller anden økonomiansvarlig konsulent,
som traf afgørelsen, siger Solvieg Steen Schultz, som har
det fint med retningslinier. Men hun mener, der må være
grænser for detaljeringsgraden.
- Når der kommer personalepolitikker op i Randers kommune,
må vi spørge indad: Hvordan forholder vi os til det
her? Det er min opgave hele tiden at pointere, at de politikker,
man har i Randers kommune, helst ikke må være for
detaljerede, for så mister vi vore frihed her.