You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
u<br />
Merckx slog den. Ritter prøvede i 1974 at generobre rekorden, og han slog da<br />
også sin egen rekord fra 1968 to gange, men det rakte ikke til at slå Merckx.<br />
I alt satte Ritter ni verdensrekorder på bane på distancer fra 5 km til 100 km.<br />
Gennembruddet k<strong>om</strong> i 1962 s<strong>om</strong> amatør, hvor Ritter tordnede frem på landevejen<br />
kulminerende med at vinde to sølvmedaljer ved VM i Italien i henholdsvis<br />
det individuelle landevejsløb og for hold (100 km).<br />
I 1966 vandt han det nordiske mesterskab på landevej efter et drabeligt opgør<br />
med de berømte svenske Petterson-brødre. I 1968 fik Ritter sølv ved VM i 5 km<br />
forfølgelsesløb.<br />
I de store enkeltstartsløb var Ritter med helt fremme: Grand Prix Lugano vandt<br />
han i 1970 og 1974. Tre gange blev han nr. 2 med skiftende makkere i den berømte<br />
Tr<strong>of</strong>eo Baracchi-tidskørsel. Det blev også til en etapesejr i Paris-Nice i 1970.<br />
Det blev til ni deltagelser for Ritter i Giroen, hvoraf 7.pladsen i 1973 var Ritters<br />
bedste placering. Han var med én gang i Tour de France: I 1975, hvor han blev<br />
nr. 47.<br />
Ritter kunne også i seksdagesløb: I 1965 vandt han det svenske seksdagesløb<br />
og i slutningen af karrieren blev det også til sejre: I 1974 og 1975 i Herning med<br />
hollænderen Leo Duyndam samt i Forum i 1977 med belgieren Patrick Sercu.<br />
Ole Ritter blev optaget i <strong>Hall</strong> <strong>of</strong> <strong>Fame</strong> ved etableringen i 1992. ¢<br />
36
Change language