Debatoplæg Mindre ulighed i sundhed - hvordan kan ... - Lægemødet

LÆGEFORENINGEN 

Mindre ulighed i sundhed 

– hvordan kan læger og Lægeforeningen 

gøre en forskel? 

Hvordan kan læger øge deres bevidsthed om ulighed i 

sundhed, og hvordan kan de bringe deres faglige viden 

og etik i spil i alle relevante sammenhænge? 

Debatoplæg - Lægemøde 2013

solid dokumentation for social 

ulighed i sundhed 

Lægeforeningens intention med at sætte ulighed i 

sundhed på den sundhedspolitiske dagsorden er at 

indkredse de steder i sundhedsvæsenet, hvor læger og 

sundhedsvæsenet kan gøre en forskel. 

I den konkrete behandling kan det ske direkte og meget 

konkret enten ved at træffe andre beslutninger eller 

ved at handle på andre måder. Det kan også være 

mere indirekte ved at foreslå andre fremgangsmåder, 

mere af noget, mindre af noget andet. 

Det kan være ved at foreslå strukturelle ændringer, 

som for eksempel myndigheder eller Folketing skal 

gennemføre eller at udpege områder, hvor der er behov 

for mere viden (forskning). 

Dokumentationen af den sociale ulighed i sundhed er 

solid og kræver en bred indsats i en række samfundssektorer. 

Sundhedsvæsenet kan derfor ikke alene 

mindske uligheden. Men forskellene i middellevetid, 

sygelighed og dødelighed er ganske iøjnefaldende, og 

for læger er der en etisk forpligtelse i at yde deres bidrag 

til at mindske uligheden. 

Kortuddannede har flere smerter, flere langvarige sygdomme 

og dårligere sundhedsadfærd end personer 

med lang uddannelse, og dette har ikke ændret sig i 

perioden 1987 – 2010. 1 

2 

Uligheden i forventet restlevetid og uligheden i dødelighed 

er næsten fordoblet i løbet af de sidste 20 år. 2 

Uligheden i sygdomsbyrden er kendetegnet ved, at 

fem sygdomme tegner sig for næsten 2/3 af uligheden. 

KOL, hjertesygdom, demens, lungekræft og depression. 

3 

Ulighed kan for eksempel være: 

- ulighed i adgangen til sundhedsydelser 

- ulighed i forbruget af sundhedsydelser 

- ulighed i sygdomsforekomst og middellevetid 

I Sundhedsstyrelsens rapport opregnes 12 

determinanter for ulighed i sundhed: 

- Tidlig udvikling 

- Uafsluttet skolegang 

- Segregering og socialt nærmiljø 

- Indkomst – fattigdom 

- Langvarig arbejdsløshed 

- Social udsathed 

- Fysisk miljø – partikler og ulykker 

- Arbejdsmiljø – ergonomisk og psykosocial 

- Sundhedsadfærd (KRAM) 

- Tidlig nedsættelse af funktionsevne 

- Sundhedsvæsenet og 

- Det ekskluderende arbejdsmarked. 

eksempler på ulighed i sundhed 

I det følgende gives der eksempler på nogle områder 

i sundhedsvæsenet, hvor der er ulighed. Og der er 

spørgsmål, som kan debatteres. 

Fri og lige adgang til sundhedsvæsenet for 

alle – eller? 

Der er ifølge sundhedsloven fri og lige adgang til 

sundhedsvæsenet i Danmark. 

Men der er konkrete mangler i loven, for den stiller 

ikke alle patienter lige. 

Der er eksempler på mangler/uhensigtsmæssigheder 

i den frie og lige adgang til sundhedsvæsenet. 

Allerede ved indgangen til sundhedsvæsenet er patienterne 

stillet ulige. Man har den ”forkerte” sygdom 

i forhold til hurtig udredning og behandling eller i 

forhold til størrelsen af brugerbetalingen. Det koster 

for patienten at have ondt i tanden, men ikke i foden. 

ulighed viser sig for eksempel ved, at andelen af ældre 

uden naturligt tandsæt er 33 procent blandt veluddannede 

og 79 procent blandt kortuddannede. 4 

det regelmæssige tandlægebesøg er fortsat ulige 

fordelt blandt uddannelsesgrupperne. 5 udgifterne til 

brugerbetaling til tandlæge er nærmest proportionale 

med indkomsten, mens behovene er omvendt proportionale 

med indkomsten. 6 

Mindre uLigHed i sundHed 2013

Udredningsretten og retten til behandling inden for to 

måneder gælder ikke for alle sygdomme. De psykisk 

syge er ikke omfattet. Der bør være en ligestilling af 

sygdomme og diagnoser, således at patienterne har 

samme ret til behandling, uanset hvad de fejler. 

Hjemløses og stofmisbrugeres adgang til sundhedsvæsenet 

er ofte den akutte indgang. de har et lavt 

forbrug af egen læge og ambulante besøg, mens 

skadestuebesøg og indlæggelser har en fire gange 

højere frekvens. 7 

de udokumenterede migranter er ikke omfattet af 

sundhedsloven, men har et behandlingsbehov (jf. 

rapport om sundhedsklinikken). 

Spørgsmål til debat: 

Hvordan kan ligestilling af sygdomme bidrage til 

mere lighed i sundhed, jf. for eksempel mellem psykiatriske 

og somatiske patienter? 

Skal brugerbetalingsområdet kulegraves? 

Kan sundhedsvæsenet møde misbrugerne på en anden 

måde? 

Patienten i sundhedsvæsenet 

Når patienten er kommet ind i sundhedsvæsenet, opstår 

der nye uligheder. 

”Sundhedsvæsenet er formet efter billedet af en ideal patient, 

som forstår, hvor de rette indgange er, hvordan henvisningssystemerne 

fungerer, hvilke rettigheder der findes 

for patienter og hvilke krav systemet stiller. Sundhedsvæsnets 

organisering er derfor afgørende for tilgangen af patienter 

… Det er sundhedsvæsenets ansvar at organisere 

virksomheden således, at også de mindst ressourcestærke 

kan finde vej og give dem den ekstra støtte de har brug for, 

for at de kan opnå et ligeværdigt behandlingsresultat.” 8 

Lovgivning og organisering af sundhedsvæsenet tager 

udgangspunkt i systemet, ikke i mangfoldigheden af 

patienter. Sundhedsvæsnet er et meget komplekst system, 

og det kan være svært at navigere i, enten fordi 

man kommer der sjældent, eller fordi man ikke magter 

kompleksiteten. 

Overvejelsen er, om der skal være mere et skræddersyet 

og håndholdt tilbud til de svage patienter og 

mere standardiseret og selvbetjeningsforbrug til de 

stærke patienter. Hvis uligheden skal mindskes, skal 

patienterne behandles forskelligt. Mulighed for håndholdte 

løsninger til nogle patienter og mere selvbetjening 

til andre patienter. 

3 

et eksempel på et skræddersyet tilbud kunne være 

helbredsundersøgelser og helbredssamtaler med udvalgte 

grupper – enten hos egen læge eller på arbejdspladsen. 

3F har gennemført et projekt om ulighed i sundhed, 

bl.a. med indlagte sundhedstjek af medarbejderne på 

udvalgte 3F arbejdspladser. Baggrunden var, at kortuddannede 

oftere bliver alvorligt syge, og deres levetid 

er kortere. 9 de involverede brancher var 

industri, transport og rengøring. 


Hvordan kan læger i denne fase enten i almen praksis 

eller på sygehus medvirke til at mindske uligheden? 

Det kan stilles forslag til lægerne, forslag til organisering, 

forslag til ændret lovgivning, forslag til Sundhedstjenesteforskning. 

At navigere i sundhedsvæsenet – hvordan gøres det 

lettere? 

Er det rimeligt og realistisk at forudsætte, at patienter 

uden videre kan finde rundt i et kompliceret sundhedsvæsen? 

Hvis ikke patienterne kan det, hvilke løsninger 

kan der så peges på? 


• Hvordan kan kommunikation mellem patient og 

læge forbedres? (jf. for eksempel Lægeforeningens 

kommunikationskurser) 

• Er det svært for læger at sætte sig ind i patientens 

sociale forhold/situation, opfattelse af sygdom/ 

sundhed – og i givet fald hvorfor? 

• Skal klassisk skriftlig information afløses af andre 

former for information (sms’er, film, billeder?) 

• Hvordan skaffes mere tid til samtaler? 

• Hvordan kan følge-hjem ordninger ved udskrivning 

bidrage til at holde patienten i eget hjem? 

TyDeLig kommunikaTion: 

Hvorfor er skilteteksten på danske sygehuse skrevet 

på latin og ikke på dansk? 

Eksempel på indsatsområde – børn 

Tidlig indsats i forhold til børn er af betydning for udvikling 

af ulighed. Derfor ville det være ønskeligt at 

have en høj tilslutning til børneundersøgelser og børnevaccinationsprogrammer. 

Næsten hvert 3. barn bliver ikke undersøgt eller vaccineret 

efter planen. Det er op til forældrene at huske at 

komme til børneundersøgelser mv. Et pilotprojekt på 

Nørrebro har vist, at indkaldelse til egen læge pr. brev 


med evt. efterfølgende telefonisk opfølgning bragte tilslutningen 

på 99 procent. 

Uligheden i sundhed blandt børn viser sig bl.a. ved, at 

børn af forældre med lav uddannelse og lav husstandsindkomst 

har flere sygdomsperioder, flere 

symptomer og bruger mere medicin end børn af mere 

velstillede forældre. Børnene er i ringere grad omfattet 

af de forebyggende undersøgelser ved egen læge. 

Tilslutningen til børnevaccinationsprogrammet er fortsat 

problematisk, især udgør den manglende dækning 

med MFR-vaccinationer en betydelig risiko for mæslingeepidemi. 

I januar 2011 var der det største mæslingeudbrud 

i de seneste 15 år. En opgørelse pr. 31. december 

2010 viser, at tilslutningen til MFR vaccinationer 

var under 90 procent for både MFR 1 og MFR 2 for 

alle fødselsårgange i hele landet (bortset fra en enkelt 

årgang på Bornholm). 


• Hvordan kan vi højne tilslutningen til børneundersøgelser 

og børnevaccinationsprogrammer? 

• Skal alle børn indkaldes på samme måde, som regionerne 

indkalder til screeningsprogrammer? 

• Hvis Lægeforeningen skal have en mere aktiv rolle 

ifm den manglende MFR-dækning, hvorledes skal 

emnet så adresseres til patienterne, til myndighederne 

og til lægerne selv ? 

4 

Patient empowerment 

Der er evidens for, at patientens inddragelse med at 

bidrage med viden og tage mere ansvar for egen behandling 

samlet giver et bedre resultat. Samtidig er 

det en indirekte vej til at skaffe flere ressourcer til 

sundhedsvæsenet. Der lægges op til, at lægen inddrager 

patienten i beslutninger om undersøgelser, screeninger, 

forebyggende behandling, operation eller ej og 

for eksempel livslang medicinering. En god udvikling 

for de patienter, der magter medansvar og kan træffe 

beslutninger. Men for de, der ikke magter det, skal lægen 

træde til. 

Kampagnen ”sikker patient” opfordrer patienter og 

pårørende til at stillespørgsmål ved enhver tvivl. 


• Vil mere patient empowerment medvirke til at 

mindske uligheden i sundhed – eller føre til polarisering? 

• Hvor er faldgruberne? 

• Hvordan kan samspillet mellem nationale kliniske 

retningslinjer og patientens egen indflydelse sikres, 

så der er god compliance? 

• Er sundheds-it tilbud kun for stærke kronikere, eller 

kan brug af velkendte løsninger som sms og mms 

skabe bedre kontakt med de ”svage” patienter? 

1 Social om ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel 2010 og udviklingen siden 1987, Statens Institut for Folkesundhed, København maj 2012 • 2 Sundhedsstyrelsens 

rapport 2011, Ulighed i sundhed, årsager og indsatser, p.5 • 3 Sundhedsstyrelsens rapport 2011, Ulighed i sundhed, årsager og indsatser, p 14 • 4 Sundhedsstyrelsens 

rapport, p. 121 • 5 Social ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel 2010 og udviklingen siden 1987. SIF, København, maj 2012 • 6 Sundhedsstyrelsens rapport, p. 121 • 7 

Sundhedsstyrelsens rapport, p. 118 • 8 Sundhedsstyrelsens rapport, p. 113 • 9 Midtvejsstatus Projekt ulighed i sundhed – sundhedstjek 1, 3F • 10 Notat fra Lægeforeningen 

af 18. september 2009 • 11 Danske børns sundhed og sygelighed 2009, Statens Institut for Folkesundhed, 2009 • 12 EPI-NYT, Uge 21, 2011 • 13 Ugeskrift for 

Læger 2013;175 (9):565 videnskabelig leder i uFL 

Opfølgning og rehabilitering 

Høj grad af compliance er vigtig for et godt resultat af 

behandling. En af forklaringerne på ulighed i sundhed 

kan være dårlig compliance. Ulighed i overlevelse kan 

for eksempel skyldes mindre deltagelse i rehabiliteringsprogrammer 

efter hjerteinfarkt eller mindre brug af statiner 

og betablokkere efter iskæmisk hjertesygdom. 

Uanset at patienter får samme operation, vil udfaldet 

være forskelligt. Dette kan dels skyldes ”patientmaterialet”, 

altså patientens samlede helbredstilstand forud 

for operation, men også i hvilket omfang det lykkes at 

følge op på behandlingen enten ved genoptræning eller 

medicinsk behandling. 

For eksempel er fem års overlevelsen for kort uddannede 

mænd med lungekræft 30 procent ringere end 

for mellem/langt uddannede. For kvinder er det 10 

procent ringere. For alle kræftformer drejer det sig om 

23 procent hhv. 19 procent ringere fem års overlevelse. 


• Krav om fri og lige adgang til genoptræning/rehabilitering 

uanset sygdom? 

• Vil bedre kommunikation (både mht. indhold og hastighed) 

forbedre mulighederne for compliance? 

(for eksempel epikriser, FMK) 

• Hvordan kan der sikres højere grad af compliance 

ift. medicinindtagelse – redskaber til lægerne?– redskaber 

til patienterne? 


• Hvorledes skal de sundhedsprofessionelle og sundhedsvæsenet 

tackle de særlige udfordringer med de 

12 -17 årige med kroniske sygdomme, herunder 

14 dalton et al:eur. J. Cancer 2008;44:2074 

5 

overgangen og håndtering i det ”voksne” sundhedsvæsen? 

Forlængelse af middellevetiden 

og bedre helbred 

Tobak, alkohol, usund mad og for lidt motion medfører 

sygdomme og kortere levetid. Og sammenhængen 

mellem de usunde livsstilsfaktorer og en række socioøkonomiske 

forhold er velkendte og veldokumenterede. 

Men det er ikke Lægeforeningens opgave at gå 

ind i den socio-økonomiske del af problemstillingen. 

I stedet kan Lægeforeningen stadig forfølge sporet 

med at foreslå strukturel forebyggelse – højere tobaks- 

og alkoholafgifter og harmonisering på EU plan – 

samt afgifter på fedt og sukker. 

Forskning viser, at prisfølsomheden er størst i befolkningsgrupper 

med lav indkomst, hvorfor det giver 

mening at hæve afgifterne med nedsat forbrug til 

Forskning i ulighed 

Det er påvist, at en række socioøkonomiske faktorer 

ofte kan kobles med et kortere liv med helbredsproblemer. 

Den sociale ulighed i sundhed er fastslået. 

Hvad og hvor meget kan sundhedsvæsenet gøre for at 

nedbringe ulighed i sundhed? 

I forhold til diagnosticering og behandling kan læger 

for eksempel via forskning i kommunikation eller 

sundhedstjenesteforskning medvirke til at skaffe viden, 

så sundhedsvæsenets indretning har størst mulig 

effekt med hensyn til udredning og behandling. 

Også forskning i effekter af organiseringsformer, for 

eksempel med henblik på at tilgodese patienter med 

forskellige forudsætninger for sygdoms- og behandlingsindblik 

er nødvendigt. Hvordan kan dette eventuelt 

udvikles og støttes af Lægeforeningen? 

Men uanset at behandlingens kvalitet er i top, og der 

tages hensyn til de svage patienter i sundhedsvæsenet, 

så er den tid patienterne tilbringer i egentlig direkte 

behandling minimal. Uden for sygehusets mure er patienten 

alene med sin kroniske sygdom og skal mestre 

følge. Afgiftsstigninger bør følges op med støtte til for 

eksempel rygestopkurser eller diætist. 


• Hvordan skal Lægeforeningen fastholde/øge presset 

for højere afgifter på tobak, alkohol, fedt og sukker? 

• Hvilke forslag skal Lægeforeningen stille om hårde 

kvalitets-/forebyggelsesmål i økonomiaftalerne mellem 

regering og kommuner/regioner? 

• Kan – og eventuelt hvordan – Lægeforeningen påvirke 

beslutninger, der gavner mere motion, specielt 

også for at holde teenagere i bevægelse ? 

den hver eneste dag. Hvad virker, når det drejer sig 

om kontinuerlig opfølgning? 

Et andet perspektiv er, hvordan læger kan bidrage til, 

at patienterne slet ikke bliver patienter, men forbliver 

raske, for eksempel ved hjælp af forebyggelse. Hvordan 

finder man frem til de metoder, der virker? 

Og hvad er forklaringen på, at ikke alle med kort uddannelse 

lever kortere end dem med lang uddannelse? 

Genetiske forhold, fysisk og/eller socialt miljø, eller? 

Indførelse af nye initiativer, der formodes at mindske 

uligheden, skal ske således, at målinger på effekt og 

dermed fremskaffelse af viden om, hvad der virker, er 

mulig. 

Nogle få eksempler på forskning vedrørende ulighed i 

sundhed: 

• Samarbejde mellem Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 

og Institut for Folkesundhedsvidenskab om social 

ulighed i levetiden, hvor levetidsforskelle mel- 


lem indkomst- og uddannelsesgrupper er beregnet. 15 

• Sundhed i de sociale klasser, der beskæftiger sig 

med forbrug af lægehjælp og medicinforbrug. 16 

6 

• Ulige levevilkår i de danske kommuner (AE). 17 

15 Arbejdsbevægelsens erhvervsråd og Institut for Folkesundhedsvidenskab, registeranalyse, København marts 2012 • 16 Arbejderbevægelsens erhvervsråd, baggrundsanalyse, 

København oktober 2012 • 17 Arbejderbevægelsens erhvervsråd, analyse, København september 2011

Debatoplæg Mindre ulighed i sundhed - hvordan kan ... - Lægemødet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?