Dansk Fiskeriforenings Medlemsblad 1896 - Runkebjerg.dk

Flodbredderne er et stort Næt, som
holdes udspændt af BambusstængE'l'.
N ættet fires og hejses ved Hjælp af
en sindrig Balariceindrp.tning med et
Minimum af Kraftanstrængelse.
Mere fornøjeligt er det at betragte
de tamme Oddere og Fiskerfugle, nnar
Ejeren slipper dem ud i det grumsede
Flodvand. Som en Pil dukke de
under og komme i Reglen op med
en stor Fisk i Gabet. For at Fiskerfuglen
*) - Louise kalde Kineserne
den - -ikke skal sluge sin Fangst,
forsynes dens Hals med en let J ærnring;
men som Belønning maa Ejeren
altid give sin Kammerat et lille Fiskestykke
; ellers furter den og taber
Lysten til Dykkel'professionen.
En anden Fangstmaade el" den
saakaldte "Vandforgiftning", der foregaar
i Mundingen af smalle Elve.
Et Næt str3;lkkes tværs 0\,('1'. Derefter
gaar en af Fiskerne et Stykke
op over Elven og kaster ct graafarvet
Pulver ud i Vandet. Det er saa fint,
at det skiller sig ud i uendelig mange
Partikler .. Pulveret virker irriterende
pau Fiskens Gæller, og store Sværme,
del' maatte befinde sig neden for det
Sted, hvor GIften kastes ud, sætte
afsf('l1 i r:Hif'nt{(' Fart, og da N rottet
rækker til Bunds, gøre Fiskerne i
Reglen en rig Fangst.
Den uhyggelige Fiskeuletode med
Sprængning af Krudtminer bruges
ogsaa., men altid i aabne Fjorde eller
store Floder, hvor der er rigeligt Tilløb
af Fisk. At sprænge Miner i
smaa Fjeldvand eller mindre Indsøer
er en barbarisk Udryddelsesmetode,
. som jeg kun har forefundet i Norge.
Bakke- eller Linefiskeri er meget
. almindeligt ; men besynderlig nok
*) En Bings 4alekrage eller Skarv.
. ,Red.
bruge de kinesiske Fiskere ikke Agn.
Heller ikke have Krogene nogen
Modhage, og dette Faktum virker
nok saa forbavsende paa os, d('r ere
opdragede i den Tro, at Fiskekrogene
absolut maa være forsynede mea
begge' Dele. De kinesiske Fiskere
synes at stole lige saa meget- paa,
at Krogene skulle hage sig fast i de
forbiilende Fisks Sider, som at Krogene
skulle blive slugte.
Langs Kysten foregaar hele Aaret
rundt store Fiskerier med Dorgesmakker.
Disse Baade ere rigtig
nogle besynderlige kluntede Tingester
med lave Bouge og høje Agterender.
Ankeret er som Regel af Træ og
beslaaet med J ærn. I Stedet for at
vi fire Ankeret fra Bougen, lade
Kineserne det falde fra den høje
Agterstavn.
Sejlene paa disse Smakker er i
Reglen meget primitive - men over
Maade prak1iske at haandtere. Som
oftest forarbejdes de af Græsmantter
og kløvede Bambusrør og have ikke
saa lidt Lighed med en udspændt
Fiskefinne. Paa begge Sider af den
brede Boug ser man bestandig malet
et Par store Øjmi "for at Fartøjet
kan se at finde Vej i. Mørket".
Dorgesmakketlle pleje sjælden at
have en større IJængde end 15 Meter
og en Bredde op til 6 Meter. Men
alligevel kan en s:ladan Djunke ofte
væ.re et Hjem for tre-fire Familier.
Den høje Agterende tjener til Beboelsesrum
og bestaar derfor i Reglen
af to-tre. Etager. Selv de yngste
Medlemmer paa 8-10 Aar af ,begge
Køn synes at være flinke Sømænd, og
jeg. har mange' Gange ha vt Fornøjelse
af. at se de smaa V æs.ener løbe omkring
paa Dækket under Sejlsætning
og hale i Bugliner og Skøder.