Læs som pdf - Historie-nu.dk

mange historier, hvis modsætninger og mangfoldigheder
vil blive udlignet i en gennemsnitlig udregning. For det
andet er det mikrohistoriske genstandsområde typisk kulturelle
strukturer eller betydninger, hvilket yderligere
problematiserer diskussionen om repræsentativitet, som
den canadiske historiker Robert Darnton påpeger; „We can
not offer typical cases [...] I do not see why the history of
culture should avoid the eccentric cases and be interested
in the media; You can’t calculate the medium significant or
minimum common denominator of symbols“ (Darnton 1987,
p. 5)
De forskellige “cases” har deres styrke ved, at de repræsenterer
strukturer, diskurser og strategier, fremfor nødvendigvis
at være repræsentative for en bestemt epoke.
Det er lige så vigtigt at påpege de forskellige komponenter
i det kulturelle verdensbillede, som at kunne udpege hvilke
komponenter, der er dominerende.
Litteratur
På dansk findes der efterhånden en del introduktioner til
emnet:
Den Jyske Historiker udgav i 1999 et temanummer om
emnet „mikrohistorie“ nr. 85.
Derudover har også Palle Ove Christiansens har skrevet en
fremragende dansk indføring til både kulturhistorien og
mikrohistorien, der bærer titlen: Kulturhistorie som opposition.
Træk af forskellige fagtraditioner. (2000).
Egholm, Liv 1997, Mikrohistorie. Odense, ikke-udgivet speciale.
Egholm, Liv 1997b „Formidling af historiske spor“ i DJH,
Ekstranummer 1997.
Egholm, Liv og Wul, Lene; „Mikrohistoriske fortællinger om
sygdom, krop og køn“ Den Jyske Historiker 89 (2000): 160-
171
Egholm, Liv og Wul ,Lene; „På rejse gennem mikrohistoriske
fortællinger“ i Nyt for historien 2001 p.65-72
Egholm, Liv og Wul ,Lene; „A.D.Jørgensens Fædrelandsfortællinger
- en mikrohistorisk analyse“ i Claus Møller Jørgensen
og Carsten Tage Nielsen (red.) : Historisk analyse -
nye teorier og metoder. RUC 2001 p. 19-57.
Ginzburg, Carlo (2000): Spor. Museum Tusculanums forlag