Årgang 16 nr. 5 nov.-dec. 2008 - Tisvilde og Tisvildeleje

Foto: NASA, ESA,
Allison Loll/Jeff Hester
(Arizona State University),
Davide De Martin
(ESA/Hubble)
STJERNEHIMLEN NETOP NU
med
tekst af
Michael Quaade
I 1054 opdagede kinesiske astronomer, at en kraftigt
lysende stjerne var dukket op i stjernebilledet Tyren.
Stjernen kunne ses i månedsvis, men falmede efterhånden
og forsvandt ud af syne. Det var en supernova - en
stjerne, der eksploderede, hvorved det meste af det stof,
den bestod af, blev kastet ud i rummet. En supernova
er det voldsomme endeligt for en stor stjerne, der vejer
mere end 5-10 gange så meget som Solen. Resterne af
eksplosionen fra 1054 ser vi i dag som Krabbetågen. I en
stjernekikkert ses tågen som en lille, lyssvag røgsky. Den
er tit svær at få øje på og nær fuldmåne kan det være helt
håbløst.
Inde i tågen findes et ualmindeligt besynderligt himmellegeme.
Det er en pulsar - en ganske lille, hurtigt roterende
stjerne, som udsender hurtige og regelmæssige lysglimt.
Den er dannet ved den supernovaeksplosion, der
sendte resten af den oprindelige stjerne ud i rummet. Set
fra Jorden er pulsaren mere end 10 000 gange svagere
end de allersvageste stjerner, vi lige akkurat kan skimte
med det blotte øje. Vi kan ikke se den i Wieth-Knudsen
Observatoriets 40cm kikkert - der skal mere til.
18
KRABBETÅGEN
Pulsaren i Krabbetågen roterer 30 gange i sekundet.
Lysglimtene skyldes, at det meste lys kommer fra to
poler på modsatte sider af stjernen. Hver gang en af
polerne passerer retningen til Jorden ser vi et glimt.
Glimtene kan ikke kun observeres i synligt lys, men
også i andre bølgelængder - lige fra lange radiobølger
til kortbølget røntgenstråling.
Stjernen er ikke lavet af brint og helium som de
fleste andre stjerner, men tætpakkede neutroner. En
sådan stjerne kaldes meget naturligt for en neutronstjerne.
Den vejer mere end Solen, men dens diameter
er kun omkring 30km. Det betyder med andre
ord at en enkelt kubikcentimeter af den vejer mere
end 100 millioner ton. Den hurtige rotation skyldes,
at stjernens masse ved supernovaeksplosionen
er klemt sammen i en ganske lille kugle i forhold
til det, materialet fyldte før eksplosionen. Det er
samme fysiske mekanisme, der øger rotationshastigheden
for en skøjteløber, der laver en pirouette og
trækker armene ind langs kroppen - bare i et noget
større format.