Forekomst af antikoagulante rodenticider i danske rovfugle, ugler og ...

Figur 15. Andelen af musvåger
med rodenticider vist for hhv.
gamle og unge fugle.
40
Andel med gift (%)
100
80
60
40
20
0
Gammel (N=66)
Ung (N=44)
Coumatetralyl Bromadiolon Difenacoum Flocoumafen Brodifacoum
Tabel 8. Oversigt over gennemsnit og maksimum-værdier af den kumulerede giftkoncentration og for de enkelte rodenticider i
musvåge. Det samlede antal af undersøgte fugle (N) er vist for hvert stof, idet enkelte individer ikke blev testet for alle stoffer.
Tabellen viser desuden andelen af musvåger uden gift og med hhv. lave, høje og meget høje koncentrationer.
Individer med gift
(ng/g)
Gns. Max N ingen gift Lav
(1-100)
Andel fugle (%)
/ koncentration (ng/g)
høj
(100-200)
meget høj
(>200)
Gift total 39,9 721 141 6,4 73,0 14,9 5,7
coumatetralyl 9,3 435 139 77,7 20,9 0,7 0,7
bromadiolon 22,8 282 140 40,0 54,3 4,3 1,4
difenacoum 17,1 170 136 22,1 75,0 2,9 0,0
flocoumafen 3,4 115 141 80,1 19,2 0,7 0,0
brodifacoum 10,3 613 139 44,6 54,0 0,7 0,7
Den sæsonmæssige forekomst af den kumulerede koncentration i musvåger
med rodenticider er vist i Fig. 16A. Der var ingen signifikante forskelle
mellem vinter, forår, sommer og efterår (ANOVA: F=0,48,
p=0,693). Vurderet ud fra de månedlige mediankoncentrationer (Fig.
16B), var der ingen systematiske tendenser i forekomsten af de enkelte
stoffer. Der var ingen forskel i hyppigheden af individer med gifte mellem
sæsoner (Fishers exact test: p=0,244).
For musvåger med kendt dødsårssag og status kunne der skelnes mellem
fem typer af dødsårsag, ’aflivet’, ’fundet død’, ’kollision’, ’skudt’ (på
flyvepladser og inkl. bird strikes) og ’trafik-dræbte’ individer og musvåger
med status som ’fed’, ’mager’, ’normal’ og ’syg’ (Fig. 17). Der var ingen
forskel i giftkoncentrationen mellem musvåger med forskellig dødsårsag
(ANOVA: F4,108=0,95, p=0,436) eller mellem musvåger med forskellig
status (ANOVA: F3,51=1,75, p=0,169).