Forekomst af antikoagulante rodenticider i danske rovfugle, ugler og ...

5 Konklusion
Nærværende rapport er den første egentlige undersøgelse af forekomsten
af antikoagulanter i en række danske rovfugle, ugler og rovpattedyr.
Undersøgelsen fokuserer på arter, der udpræget eller periodisk lever
af gnavere og derfor befinder sig i en særlig risikogruppe i forhold til
eksponering for rodenticider. Undersøgelsen udgør en basis, hvorudfra
eventuelle fremtidige ændringer i brug af antikoagulanter og i forekomst
af disse stoffer i prædatorer kan vurderes, fx effekten af et forbud i EU
mod brug af bromadiolon til bekæmpelse af mus og mosegrise i åbent
land fra 2011 (EU 2008/941/EF af 13. december 2008).
Undersøgelsen viser, at rodenticider findes i alle de undersøgte arter
med hyppigheder på mellem 85% og 100%, samt at hovedparten af individerne
indeholder mere end ét af de fem forskellige stoffer, der blev
undersøgt for. Det er også vist, at en væsentlig andel af de undersøgte
individer indeholder høje eller meget høje koncentrationer. Af metodiske
årsager kunne stoffet difethialon ikke detekteres, hvilket understreger, at
de målte rodenticidforekomster og -koncentrationer repræsenterer minimumsvædier.
Hos rovfugle og ugler blev der ikke fundet væsentlige og ensartede forskelle
i forekomsten og belastningen med antikoagulanter mellem køns-
og aldersgrupper, tid på året eller mellem forskellige dødsårsager og fysisk
status, som kunne indikere generelle tendenser i forgiftningsrisikoen.
For brud og lækat var der en stigende koncentration igennem året,
hvilket stemmer overens med stigningen i gnaverbestandene og bekæmpelsen
af gnaverne. Hos fuglene blev de højeste gennemsnitskoncentrationer
fundet i arter, der normalt lever af ådsler eller rotter, samt i arter,
der ofte lever i tilknytning til landbrug eller mere eller mindre tætbefolkede
områder. De laveste koncentrationer blev fundet i fuglearter, som
fx mosehornugle og rørhøg, der mere udpræget er knyttet til større åbne
naturområder. Denne forskel indikerer, at risikoen for forgiftning delvist
er relateret til, hvorvidt der er sammenfald mellem en arts habitatpræference
og områder, hvor antikoagulanter normalt anvendes.
At flere af de undersøgte fuglearter forekommer her i landet som både
stand- og trækfugle, gør det vanskeligt at vurdere, i hvilken udstrækning
de fundne resultater alene afspejler risikoen for at blive forgiftet med antikoagulanter
i Danmark. Potentielt kan en del af de undersøgte individer
have indtaget antikoagulanter i landene omkring Danmark. For
standfugle og stationære arter, som fx natugle og rovpattedyr, afspejler
undersøgelsen dog danske forhold, og forekomsten af antikoagulanter i
disse arter afviger ikke væsentligt fra arter, som delvist er trækfugle.
På baggrund af de eksisterende opgørelser over forbruget af de enkelte
antikoagulanter er det ikke muligt at vurdere, hvorvidt autoriseret eller
privat praksis i anvendelse af antikoagulanter kan være en medvirkende
årsag til den høje hyppighed af rodenticider i prædatorerne og det høje
antal gifte per individ, eller hvorfor stoffer, der kun anvendes i mindre
omfang, blev registreret i høje hyppigheder i de undersøgte arter. Strukturen
i det danske landskab, med relativ stor tæthed af landsbyer og
75