Beneficial ownership – nyt nederlag og skærpede ... - Corit Advisory

More documents

Recommendations

Info

om en dobbelt dansk holdingstruktur. Herefter blev den danske holdingstruktur indskudt i en Luxembourg dobbelt holdingstruktur. Samtlige holdingselskaber havde som eneste aktivitet at eje og finansiere deres datterselskab. De luxembourgske selskaber var registreret i Luxembourg og havde ingen ansatte. Begge selskaber blev ledet af et Board of Managers, der var identisk i de to selskaber. Den daglige administration m.v. blev varetaget af kapitalfondenes administrationsselskaber, hvis opgaver blandt andet bestod i opbevaring og førelse af aktionærfortegnelser, bestyrelses- og generalforsamlingsreferater, fakturering, bogføring, udarbejdelse af regnskaber, afholdelse af møder og generalforsamlinger, kontakt til myndigheder m.v. G1 S.a.r.l. G4 S.a.r.l. H1 A/S G2 A/S G3 A/S © Skat Udland, December 2010 SU 2010, 387 911 Straks strukturen var på plads, blev der aflagt årsrapport for H1 A/S, og der blev afholdt ordinær generalforsamling i selskabet, hvor det blev besluttet at udlodde udbytte til moderselskabet G4 S.a.r.l. Efter udlodningen ydede G4 S.a.r.l. to lån til H1 A/S (et konvertibelt og ikke traditionelt lån), som i alt svarede til hele det deklarerede udbytte. Samme dag foretog H1 A/S også en kapitalforhøjelse i G2 A/S ved kontant indskud. Ultimo samme år blev det konvertible lån med påløbne renter konverteret til aktier i H1 A/S, og medio det efterfølgende år blev også det ikkekonvertible lån med påløbne renter konverterteret til aktiekapital i H1 A/S. Strukturen kan illustreres således: Begge lån fra G4 S.a.r.l. til H1 A/S blev efterfølgende konverteret til aktiekapital i H1 A/S Udbytte Konvertibelt lån Kontant kapitalforhøjelse Kapitalfonde 3. Skattemyndighedernes afgørelse SKAT forhøjede H1 A/S’ skattebetaling med kildeskat af renter. G4 S.a.r.l. blev ikke anset for at være beneficial owner efter den dansk-luxembourgske dobbeltbeskatningsoverenskomst og Ikke-konvertibelt lån efter rente-/royaltydirektivet, da selskabet efter SKATs vurdering ikke havde nogen aktiviteter, og da selskabet ikke havde nogen ret til at disponere over rentebeløbene.
912 4. Påstande og anbringender Uddybende hertil anførte SKAT, at udlodningen og det samtidige genudlån af næsten hele det udloddede beløb udgjorde en på forhånd fastlagt pengestrøm, således at G4 S.a.r.l. i relation til disse dispositioner kan hævdes at have været en ren administrator eller et rent redskab for de bagvedliggende ejeres dispositioner. Baggrunden fandtes yderligere at være, at det konvertible lån udgjorde et hybridt instrument, som i Luxembourg blev behandlet som egenkapital, mens det i Danmark blev behandlet som gæld. Det fremgår ikke direkte af det offentliggjorte referat, hvilket indkomstår sagen vedrører, men oplysningerne tyder på, at det var indkomståret 2005. De mulige skattemæssige fordele forbundet med skattearbitrage under anvendelse af hybride instrumenter er elimineret med SEL § 2 B med virkning fra 13/12 2006. SKAT forsøgte tillige at tillægge det betydning, at det af de oprindelige lånedokumenter flere steder fremgik, at den koncerninterne “lånemanøvre” havde været planlagt fra start, ligesom det var de bagvedliggende ejere, der har kunnet beslutte, hvorledes der skulle disponeres over tilskrevne renteløb. Til støtte for afgørelsen blev der som i den tidligere offentliggjorte sag tillige henvist til de almindelige argumenter vedrørende fortolkningen af den dansk-luxembourgske dobbeltbeskatningsoverenskomst, til EU-retten, her særlig til Cadbury Schweppes-dommen og til international retspraksis (Indofood og Prevôst). Disse skal ikke gentages her, og der henvises i stedet til 2010, 144 og SU 2010, 147. Selskabet gjorde selskabet gældende, at G4 S.a.r.l. var beneficial owner af rentebetalingerne, og at indeholdelsespligten vedrørende renter skulle ophæves. Det blev endvidere påpeget, at G4 S.a.r.l. hverken havde udbetalt eller godskrevet rentebeløbene til de ultimative investorer, idet renterne i forbindelse med gældskonverteringerne var blevet bundet som aktiekapital i H1 A/S. Ud over dette blev de ligeledes kendte argumenter vedrørende fortolkningen af dobbeltbeskatningsoverenskomsterne frembragt (selv om analysen her af en eller anden grund omhandler udbytter (og ikke renter), ligesom også tankegangen om rette indkomstmodtager og international retspraksis blev behandlet. Der er dog ikke noget nyt heri, hvorfor en nærmere omtale kan udelades. Skatteyderen bragte et særligt argument til torvs om, at der ikke kunne foreligge kontrolleret gæld efter SEL § 2, stk. 1, litra d, og SKL § 3 B, hvis synspunktet om, at den umiddelbare modtager ikke var beneficial ownership, blev fulgt konsekvent. Baggrunden herfor var, at betingelserne for at ifalde begrænset skattepligt ikke ville være opfyldt som en konsekvens af SKATs argument om beneficial ownership. Således ville de ultimative investorer i en kapitalfond ikke opfylde kriteriet om at kontrollere det danske debitorselskab (det skal erindres, at denne sag så vidt ses ligger forud for udvidelsen af kontrolbegrebet med L 116 i 2006). Til dette fandt SKAT, at der er tale om to forskellige retlige prøvelser: én vedrørende fastlæggelsen af kreditor efter SEL § 2, stk. 1, litra d, og én vedrørende fastlæggelse af beneficial ownership, som i realiteten vedrører en undtagelse til kildeskattepligten. SKAT fandt det således ikke nødvendigt at tage stilling til, hvem der er de(n) begrænsede skattepligtige person(er). Dette skyldes, at det afgørende efter SEL § 2, stk. 1, litra d, udelukkende er, om rente-/royaltydirektivet eller dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Luxembourg indebærer, at kildeskat skal frafaldes. 5. Kendelsens præmisser og udfald Landsskatteretten indleder med at skitsere det faktiske hændelsesforløb og følger dette op med en generel redegørelse for retsgrundlaget. I lyset af sagens faktum og den tidligere kendelse er konklusionen ikke overraskende. Det udtales således, at Landskatteretten i en tidligere kendelse vedrørende kildeskat på udbytte havde givet selskabet medhold i, at udbyttet ikke var omfattet af begrænset skattepligt. Ved denne afgørelse blev der lagt vægt på, at udbyttet ikke blev viderekanaliseret til selskabets moderselskab, G1 S.a.r.l., eller dettes aktionærer, men i stedet anvendt til udlån til H1 A/S og derfra til kapitalforhøjelse i H1 A/S’ danske datterselskab med henblik på køb af G3 A/S, jf. TfS 2008, 539. Herefter konkluderer Landsskatteretten, at da de pågældende renter efter gældskonverteringerne ligeledes ikke er viderekanaliseret til G4 SU 2010, 387 © Skat Udland, December 2010
Page 1: 910 387 Beneficial ownership - nyt
Page 5 and 6: 914 den internretlige fastlæggelse
Page 7: 916 brug, jf. art. 1, stk. 2, i mod

Beneficial ownership – nyt nederlag og skærpede ... - Corit Advisory

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?