Tiddskrift for Skatter og Afgifter - Corit Advisory

486Dispensation fra CFC-reglerne for selskaber903Af Ph.d.-stipendiat, Peter Koerver Schmidt, CBS, Juridisk Institut og Tax manager, DeloitteFAGFÆLLEBEDØMT. Artiklen har fokus pådispensationsbestemmelsen i SEL § 32, stk. 2,2.-4. pkt., hvorefter Skatterådet kan tillade, atindkomsten i et datterselskab med koncessiontil at udøve forsikrings-, realkredit-, fondsmægler-,investeringsforvaltnings- eller bankvirksomhedikke skal være omfattet af reglerneom CFC-beskatning. I den forbindelseanalyseres - bl.a. på baggrund af nyere offentliggjortadministrativ praksis - de betingelser,som skal opfyldes for at opnå dispensation.Herudover gøres afslutningsvis nogle til delskomparative overvejelser om de danske CFCreglersanvendelsesområde i den henseende.1. IndledningKort fortalt finder de danske CFC-regler i SEL §32 anvendelse på selskaber eller foreninger mv.,når følgende tre betingelser er opfyldt: 1) Kontrolbetingelsen– selskabet eller foreningen ermoderselskab for et andet selskab eller en andenforening m.v. (datterselskabet), jf. definitionen iSEL § 32, stk. 6. 2) Indkomstbetingelsen – datterselskabetsCFC-indkomst, opgjort efter SEL §32, stk. 4 og 5, i indkomståret udgør mere endhalvdelen af datterselskabets samlede skattepligtigeindkomst. 3) Aktivbetingelsen – datterselskabetsfinansielle aktiver gennemsnitligt i indkomståretudgør mere end 10 pct. af selskabetssamlede aktiver. Indholdet af disse tre betingelseranalyseres ikke i denne artikel. 1 I stedet fokuserespå den dispensationsmulighed, som CFC-reglernefor selskaber mv. hjemler, og afslutningsvissammenholdes de danske CFC-reglers anvendelsesområdemed de tilsvarende regler i Sverige,Norge og Storbritannien.Forinden dispensationsbestemmelsen behandlesnærmere, forekommer det dog hensigtsmæssigtkort at fastlægge det grundlæggende anvendelsesområdefor de danske CFC-regler forselskaber mv. samt undtagelserne hertil. 2 I denforbindelse slår SEL § 32, stk. 1, 1. pkt. fast, atCFC-reglerne finder anvendelse på selskaber ellerforeninger mv., som er omfattet af SEL § 1eller § 2, stk. 1, litra a. Det indebærer for det første,at indregistrerede aktie- og anpartsselskaberomfattes, jf. SEL § 1, stk. 1, nr. 1. Herudover omfattesen række andre selskaber og foreninger mv.oplistet i SEL § 1, stk. 1, nr. 2-6, såfremt disseer hjemmehørende i Danmark. Endelig kan ogsåudenlandske selskaber og foreninger mv. omfattesaf de danske CFC-regler, såfremt de udøver eterhverv med fast driftssted i Danmark, jf. SEL §32, stk. 1, jf. SEL 2, stk. 1, litra a.Tre eksplicitte undtagelser fra CFC-reglernesanvendelsesområde forefindes i loven. For detførste finder CFC-reglerne ikke anvendelse,såfremt koncernen har valgt international sambeskatningefter SEL § 31 A, jf. SEL § 32, stk.2, 1. pkt. 3 Den anden undtagelse medfører, atCFC-reglerne ikke bringes i anvendelse, hvismoderselskabets aktier i datterselskabet udgøraktier eller investeringsforeningsbeviser i investeringsselskaberefter aktieavancebeskatningslovensregler, jf. SEL § 32, stk. 1, nr. 3. 4 Som entredje undtagelse fremgår det af SEL § 32, stk.1, nr. 4, at CFC-reglerne ikke finder anvendelse,hvis moderselskabets aktier i datterselskabet ejesgennem en juridisk person, der beskattes efterreglerne i SEL § 13 F – dvs. livsforsikringsselskaber.5 Ud over disse tre eksplicitte undtagelsergælder, at indkomsten i et selskab heller ikkeomfattes af CFC-beskatning hos moderselskabet,hvis selskabet er omfattet af en skyggesambeskatningefter § 15, stk. 8 og 9, i lov nr. 426 af6. juni 2005. 62. DispensationSom CFC-betingelserne er skruet sammen, er særligtden finansielle sektor eksponeret for at bliveomfattet af reglerne, da det af den udtømmendeopregning i SEL § 32, stk. 5 fremgår, at skat-www.magnus.dk © Skat Udland, December 2011 SU 2011, 486

904tepligtige indkomster i forbindelse med forsikringsvirksomhed,virksomhed som penge- ellerrealkreditvirksomhed eller finansiel virksomhedi øvrigt omfattes af definition af CFC-indkomst,jf. bestemmelsens nr. 9. 7 Lige fra CFC-reglernesindførelse ved L 35 (1994/1995) er reglerne såledesfra mange sider blevet kritiseret for at diskriminerevirksomheder i den finansielle sektor,idet indkomst fra finansiel virksomhed kunnemedføre CFC-beskatning hos det danske moderselskab,selvom indkomsten hidrørte fra aktiv erhvervsvirksomhed(inden for den finansielle sektor).8 På den baggrund blev der med vedtagelsenaf L 99 (2001/2002 – 2. samling) indført adgangtil, at Ligningsrådet – nu Skatterådet – kan givedispensation fra anvendelse af CFC-reglerne,såfremt en række betingelser opfyldes, da CFCreglerneikke skal hindre de omfattede finansielleselskaber i at etablere et datterselskab, når datterselskabethovedsageligt driver virksomhed meduafhængige parter i sit eget hjemland. 9Offentliggjort praksis vedrørende CFC-reglerneer generelt sparsom. Ud af den offentliggjorteadministrative praksis udgør afgørelser vedrørendemeddelelse af eller afslag på dispensationden overvejende del. Desværre er langt hovedpartenaf disse afgørelser alene offentliggjort istærkt forkortet form, da det ifølge Skatteministerietikke har været praktisk muligt at foretageen effektiv anonymisering af den samlede afgørelsestekst.Selvom det således er sparsomt, hvadder kan udledes af den offentliggjorte dispensationspraksis,har især enkelte nyere afgørelserfra 2011 kastet lys over en række forhold. Disseafgørelser er inddraget ved analysen af de enkeltebetingelser nedenfor. Et overblik over offentliggjortdispensationspraksis fra Skatterådet følgerher: 10Tilladelse Afslag Begge deleOphævelse aftidligere vilkårTfS 2011, 459 TfS 2011, 459 TfS 2010, 271 TfS 2009, 813TfS 2011, 477 TfS 2008, 1378 TfS 2009, 816TfS 2010, 705TfS 2010, 195SU 2010, 43TfS 2009, 736TfS 2009, 70SU 2009, 26TfS 2008, 1154SU 2008, 326TfS 2008, 929TfS 2008, 911TfS 2008, 821SU 2008, 215TfS 2008, 603I alt: 15 I alt: 2 I alt: 2 I alt: 12.1. De enkelte betingelser fordispensationAf SEL § 32, stk. 2, 2.-4. pkt. fremgår, at Skatterådetkan give dispensation, hvis en række kumulativebetingelser opfyldes. 11 For det første er detSU 2011, 486© Skat Udland, December 2011www.magnus.dk

905en betingelse, at datterselskabet har koncessiontil at udøve forsikrings-, realkredit-, fondsmægler-,investeringsforvaltnings- eller bankvirksomhed.12 Skatteministeren har i den forbindelseoplyst, at en bankvirksomhed med accessoriskeaktiviteter, som anses for at være naturlige dele afen bankvirksomhed, også kan opnå dispensationfra CFC-reglerne, når blot bankens hovedområdeer traditionel bankvirksomhed. 13 I TfS 2011, 477fandt Skatterådet, at et selskab, der havde licenstil at drive virksomhed med følgende områder,måtte sidestilles med investeringsforvaltningsvirksomhedomfattet af dispensationsmuligheden:1) Management af fonde, herunder tvungneog frivillige pensionsfonde, 2) Management affrivillige værdipapirporteføljer, 3) investeringsrådgivningvedrørende værdipapirer, 4) Opbevaringaf klienters andele af fonde.Den anden betingelse, som skal opfyldes forat kunne modtage dispensation, er, at datterselskabetskal være underlagt offentligt tilsyn. Forudenlandske datterselskaber gælder, at datterselskabetskal være underlagt et tilsyn i sit hjemland,som svarer til det danske Finanstilsyn. 14Som en tredje betingelse gælder, at den væsentligstedel af indkomsten skal komme fra virksomhedmed kunder i det land, hvor datterselskabeter hjemmehørende. Af forarbejderne fremgår,at kravet som hovedregel vil være opfyldt, hvisdatterselskabets indtægter fra virksomhed på dethjemlige marked er mindst dobbelt så store somfra virksomhed med udenlandske kunder. Endviderefremgår, at private kunder er hjemlandskunder,hvis den pågældende bor i landet, mensvirksomheder anses for at være hjemlandskunder,hvis kundeforholdet vedrører virksomhed udført idet pågældende land. 15Begrebet indkomst, som anvendt i SEL § 32,stk. 2, er ikke specifikt defineret i lovteksten. ITfS 2011, 477 valgte den anmodende bank atanvende bruttoindtægten ved vurderingen, dvs.summen af bruttorenteindtægter, gebyrer, handelsindtægterog andre ordinære indtægter, somgrundlag for bankens dokumentation. Skatterådetsynes ikke at have haft indvendinger herimod.Som anført oven for, fastslår forarbejderne endvidere,at det er datterselskabets indtægter pådet hjemlige marked, som skal sættes i forholdtil indtægterne fra udenlandske kunder. Umiddelbartkan det forekomme noget misvisende, at lovtekstentaler om indkomst – normalt forstået somnettobeløb – mens forarbejderne lægger vægt på,hvor indtægterne hidrører fra. Omvendt ville detdog være uhensigtsmæssigt, hvis vurderingen af,om betingelsen opfyldes, tillige skulle baseres på,hvor datterselskabets udgifter hidrører fra. 16I øvrigt følger det af forarbejderne, at ved vurderingenaf, om datterselskabet opfylder betingelserne,skal der ses på de reelle kundeforhold.Eksempelvis skal der ses igennem back-to-backarrangementeri forbindelse med vurderingen af,om samhandlen er med uafhængige parter. Et selskab,som opfylder betingelserne, må siges at drivealmindelig forsikrings- eller bankvirksomheduden væsentlig grænseoverskridende aktivitet, oger ikke placeret i det pågældende land med henblikpå at opnå skattemæssige fordele i forholdtil Danmark eller andre lande. Et sådant selskabbør derfor ifølge lovgiver ikke være omfattet afCFC-reglerne. 17TfS 2011, 459 angik netop spørgsmålet om etdatterselskabs reelle kundeforhold. Det pågældendedatterselskab, der var beliggende i udlandet,havde en investeringsforening i samme landsom kunde, og havde derudover enkelte danskekunder. I 2008 hidrørte 97,2 pct. af indtjeningenfra den pågældende investeringsforening,mens tallet i 2009 var 97,5 pct. Datterselskabetadministrerede og forvaltede kapitalen i investeringsforeningen,hvorfor Skatteministerietfandt, at datterselskabet måtte anses for at haveen betydelig indflydelse på investeringsforeningen.Endvidere fandt Skatteministeriet, at detikke var investeringsforeningen, men derimodinvesteringsforeningens bagvedliggende investorer,der udgjorde datterselskabets reelle kunder.I den forbindelse lagde Skatteministeriet bl.a.vægt på, at det af datterselskabets regnskab for2008 var anført, at datterselskabet ville tilbydeydelser til kunder i 16 lande via den pågældendeinvesteringsforening. Herimod fremførte anmoder,at datterselskabet ikke modtog nogen indtægterdirekte fra de bagvedliggende investorer,samt at investeringsforeningen i det pågældendeland udgjorde en selvstændig juridisk enhed såvelcivilretligt som skatteretligt. Skatteministe-www.magnus.dk © Skat Udland, December 2011 SU 2011, 486

906riet fastholdt imidlertid sin indstilling, og fandtpå baggrund af en samlet konkret vurdering, atdatterselskabet ikke kunne anses for at drive finansielvirksomhed, hvor de reelle kundeforholdtilsagde, at den væsentligste del af indkomstenstammede fra virksomhed med kunder i det land,hvor datterselskabet var hjemmehørende. Skatterådettiltrådte indstillingen og begrundelsen.Henset til lovbemærkningernes eksplicitte angivelseaf, at der skal fokuseres på de reelle kundeforhold,forekommer afgørelsen korrekt.En fjerde betingelse foreskriver, at den væsentligstedel af indkomsten skal komme fra virksomhedmed kunder, som ikke er koncernforbundnemed datterselskabet, jf. LL § 2, stk. 2. 18 I denforbindelse angiver forarbejderne, at kravet somhovedregel vil være opfyldt, hvis datterselskabetsindtægter fra virksomhed med uafhængige parterer mindst dobbelt så store som indtægter fra virksomhedmed koncernforbundne virksomheder. 19Som en femte betingelse for dispensation gælder,at datterselskabets kapitalgrundlag ikke måoverstige, hvad driften af forsikrings-, realkredit-,fondsmægler-, investeringsforvaltnings- ellerbankvirksomheden tilsiger. Ved denne vurderingkan bl.a. indgå: i) den sædvanlige kapitalstyrkei branchen i det pågældende land, ii) det offentligetilsyns krav og anbefalinger i det pågældendeland samt iii) kapitalstyrken i andre selskaber(inden for samme branche) i samme koncern. 20I den forbindelse har skatteministeren anerkendt,at idet forsikringsaktivitet typisk drives med enrelativt stor kapitalmæssig sikkerhedsmargini forhold til de minimumskrav, som fremgår afforsikringslovgivningen, vil en kapitalbinding,der overstiger minimumskravet, ikke i sig selvhindre adgangen til dispensation. Desuden skalvurderingen ske på grundlag af, hvordan kapitalgrundlagethar været gennem en periode, idet dertypisk vil være udsving i selskabets kapitalgrundlagi løbet af året. 21I TfS 2011, 477 fandt Skatterådet, at et udenlandskdatterselskabs kapitalgrundlag ud fra defremlagte regnskaber og oplysninger ikke oversteg,hvad driften af virksomheden tilsagde. Detanmodende selskab havde oplyst, at datterselskabeti 2008 var kapitaliseret med ca. 95 pct. egenkapital,mens den gennemsnitlige egenkapital forhele markedet udgjorde 92,54 pct.. Herudoverhenså Skatterådet endvidere til en række oplysningerfra Finanstilsynets hjemmeside, hvorafdet fremgik, at investeringsforvaltningsselskaber(store) havde en solvensprocent på 82,7 pct. i2008 og 90,7 pct. i 2009.I en anden afgørelse vedrørende et dansk datterselskab,som drev bankvirksomhed, fremgårdet, at vurderingen af solvensprocenten fandtsted via en sammenligning med andre banker isamme gruppe efter Finanstilsynets opdeling, jf.TfS 2008, 603 . 22 Det blev i øvrigt i TfS 2011, 459slået fast, at kapitalforholdene i et udenlandskselskab ikke ved vurderingen skal sammenlignesmed kapitalforholdene for tilsvarende danskevirksomheder, som anmoder ellers havde gjort,idet der i stedet skal sammenlignes med andrevirksomheder beliggende i samme land. Skatteministeriethavde på den baggrund opgjort datterselskabetssolvensprocent til 231,58 pct. mod engennemsnitlig solvensprocent i det pågældendeland på 161,58 pct.. Selvom datterselskabets solvensprocentsåledes lå højere end gennemsnittets,fandt Skatteministeriet ud fra en konkretvurdering, at selskabet ikke var overkapitaliseret,pga. det af anmoder oplyste om datterselskabetsrisikoprofil og ekspansionsplaner. 23 Skatterådettiltrådte indstillingen og begrundelsen. Afgørelsenillustrerer, at selvom et datterselskab har et(for) højt relativt kapitalgrundlag, kan konkreteforhold, som eksempelvis en forestående ekspansioneller særlige risikobetragtninger, medføre, atdispensation alligevel kan meddeles.SU 2008, 215 angik et udenlandsk datterselskab,der drev skadeforsikringsvirksomhed, oghvor det af sagsfremstillingen samt indstillingog begrundelse fremgår, at det voldte en delproblemer at fastlægge, med hvilke nøgletal derskulle sammenlignes. Ansøgeren anførte således,at nøgletallet kapitaldækning ikke var brugbarttil sammenligning af selskabets kapitalisering,da det udtrykte et risikovægtet tal, der tog i betragtning,om selskabet havde investeret i risikableeller mindre risikable værdipapirer m.v. Dadatterselskabet lå inde med en forholdsmæssigstor andel af obligationer og derimod ikke mererisikobetonede aktier, blev nøgletallet kapitaldækningderfor højt for datterselskabet. På denSU 2011, 486© Skat Udland, December 2011www.magnus.dk

907baggrund havde ansøger udfærdiget et alternativtsammenligningsgrundlag, hvor konkurrenterneskorresponderende nøgletal i det pågældende landvar beregnet ud fra, at de ikke havde aktier, såledesat der kunne ske en sammenligning meddatterselskabet. På den baggrund syntes datterselskabetikke at ligge i den højere ende, hvad angiknøgletallet kapitaldækning. SKAT havde somudgangspunkt forståelse for synspunktet om, atet risikovægtet nøgletal ikke er et godt sammenligningsgrundlag,da det er afhængigt af investeringsstrategi,men anførte samtidig, at der kunneanlægges det synspunkt, at datterselskabet indenfor de givne rammer reelt havde for meget kapital,når der var levnet mulighed for at investerei mere risikobetonede aktiver uden at komme ikonflikt med de minimumskrav til kapitalisering,som eksisterede i datterselskabets hjemland.SKAT fandt det derfor væsentligt også at sammenlignemed nøgletallet solvensmargin, derudtrykker, i hvilket omfang egenkapitalen kandække selskabets forsikringsmæssige risiko. Dettenøgletal lå for datterselskabet i den lavere endesammenholdt med konkurrerende parter, hvilketefter SKATs opfattelse tydede på, at selskabetikke var overkapitaliseret. På den baggrund lødSKATs indstilling som følger:“SKAT finder derfor samlet og under nogen tvivl,at Y A/S har en kapital, der svarer til selskabetsdrift. Der lægges vægt på, at selskabet har enrelativt lav solvensmargin, og at selskabets kapitaldækningikke er høj, såfremt der i højere gradinvesteres i aktier frem for statsobligationer…”(egen understregning).Skatterådet fulgte SKATs indstilling og begrundelse.24Samlet set må det konkluderes, at betingelsenvedrørende kapitalbehovet giver anledningtil en del praktiske problemer, men at Skatterådetsamtidig er villig til at foretage en forholdsvispragmatisk vurdering baseret på konkrete ogeventuelt særegne forhold for det pågældendedatterselskab, ligesom Skatterådet er villig til atmeddele dispensation, selvom nogen usikkerhedforeligger, jf. den ovenfor understregede formulering“under nogen tvivl”.Som en sjette og sidste betingelse gælder, atdatterselskabet skal være dansk, eller at beskatningenaf udbytte fra datterselskabet til moderselskabetvil skulle frafaldes eller nedsættes efterbestemmelserne i moder-/datterselskabsdirektivet(90/435/EØF) eller efter dobbeltbeskatningsoverenskomstenmed Færøerne, Grønland ellerden stat, hvor datterselskabet er hjemmehørende.25 Denne betingelse svarer til betingelsen ombegrænset skattepligt af udbytter i SEL 2, stk. 1,litra c, 3. og 4. pkt. Ved indirekte ejerskab af datterselskabet,er betingelsen, at udbyttet fra datterselskabettil moderselskabet vil skulle frafaldeseller nedsættes efter bestemmelserne i moder-/datterselskabsdirektivet eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst,hvis moderselskabethavde været den direkte ejer. 262.2. Særligt om faste driftsstederDispensationsbestemmelsen omfatter ikke kundatterselskaber, idet bestemmelsen tillige finderanvendelse på danske selskabers faste driftsstederi udlandet, jf. SEL § 8, stk. 2, 4. pkt., der fastslår,at SEL § 32 finder tilsvarende anvendelse pådanske selskabers faste driftssteder i udlandet,bortset fra SEL § 32, stk. 7, 1. pkt., og stk. 10.Også udenlandske selskabers faste driftsstederi tredjeland, som omtalt i SEL § 32, stk. 3, 2.pkt., omfattes af dispensationsadgangen. 27 Skatterådetsafgørelse i TfS 2010, 705 kunne måskeforanledige til at tro, at betingelsen vedrørendekapitalgrundlaget ikke er relevant i forhold tilfaste driftssteder (filialer), idet Skatterådet konkluderede,at filialen ikke var overkapitaliseretsom følge af, at der ikke var allokeret en egentligegenkapital til filialen. 28 Denne opfattelse afvisesdog af Skatterådet i TfS 2011, 477, som eksplicitanfører, at det også for filialer er relevant at vurderefilialens kapitalforhold mv. Skatterådet erdog opmærksom på den problemstilling, at når endansk bank driver virksomhed i udlandet gennemen filial, så allokeres der ikke (nødvendigvis) enegentlig egenkapital til filialen. 29 I den forbindelseanfører Skatterådet, at den filialkapital, somopgøres til brug for den skattemæssige indkomstopgørelse,ikke kan anvendes ved vurderingen af,om filialen er overkapitaliseret. Af den offentliggjorteafgørelse er det dog ikke muligt at udledewww.magnus.dk © Skat Udland, December 2011 SU 2011, 486

908præcise retningslinjer for, hvordan vurderingenaf en filials kapitalbehov skal foretages, da der iafgørelsen herefter blot anføres følgende:“Når henses til det i sagen i øvrigt oplyste omfilialens indkomstforhold, aktiver og passivermv., finder Skatteministeriet, at filialen kan fritagesfor CFC-beskatning. Der er herved henset tilFinanstilsynets hjemmeside, tal og fakta, hvoraffremgår resultat- og balanceoplysninger for pengeinstituttergrp. 1-3.”2.3. Øvrige forhold vedrørendedispensationDet er hvert enkelt datterselskab for sig, som skalbedømmes ved dispensationsbehandlingen. Dettegælder også, hvor to datterselskaber er beliggendei samme udland. 30 Tilladelsen gives af Skatterådet,som fastsætter vilkår for tilladelsen, dermaksimalt kan være 10 år pr. tilladelse, jf. SEL§ 32, stk. 2, sidste pkt. Tilladelsen gives underforudsætning af, at der ikke sker væsentlige ændringeri datterselskabet, som har betydning fortilladelsen. Skatterådet kan eksempelvis fastsættevilkår om, at det danske moderselskab årligt skalindsende materiale, som viser status i datterselskabetvedrørende aktiviteter med ikke-hjemligekunder og kapitalstyrke. 31 Det fremgår af administrativpraksis, at fremgangsmåden synes at være,at Skatterådet stiller vilkår om, at moderselskabetårligt, og senest samtidig med indsendelsenaf selvangivelse for det pågældende indkomstår,tilsender den skatteansættende myndighed en erklæringom, at de betingelser og forudsætninger,der ligger til grund for tilladelsen, i al væsentligheder uændrede. Herudover forbeholdes denskatteansættende myndighed ret til at efterprøve,om erklæringen er korrekt, og det anmodendeselskab er således på forlangende forpligtet til atdokumentere, i hvilket omfang de oplysninger ogsammenligningstal m.v., der er lagt til grund vedtilladelsen, ikke har ændret sig i diskvalificerenderetning. 32I øvrigt skal Skatterådets afgørelse i TfS 2009,813 kort nævnes. Sagen angik en situation, hvorSkatterådet tidligere havde meddelt dispensationvedrørende et udenlandsk datterselskab,som drev bankvirksomhed, med vilkår om, at derskulle ske udlodning i 2008 med henblik på atopfylde kravet om et passende kapitalgrundlag idatterselskabet. På baggrund af nye oplysningerfra datterselskabets danske moderselskab fandtSkatterådet det imidlertid sandsynliggjort, at detudenlandske datterselskab nu opfyldte kravetom, at dets kapitalgrundlag ikke oversteg, hvaddriften af banken tilsagde, hvorfor vilkåret blevfjernet.Det fremgår ikke klart af hverken bestemmelsensordlyd eller bemærkningerne til L 99(2001/2002 – 2. samling), hvad konsekvensernevil være, hvis ét eller flere vilkår i et indkomstårikke opfyldes. 33 På et spørgsmål om, hvad der villeske, hvis dispensationsbetingelserne blev overskredeti et enkelt indkomstår, svarede skatteministerenimidlertid blot, at dispensationen villebortfalde, og at Ligningsrådet (nu Skatterådet)ville kunne give en ny tilladelse, hvis betingelsernepå et senere tidspunkt måtte blive opfyldtigen. 34 Skatterådets afgørelse i SU 2008, 215 eret eksempel på, at der meddeles dispensation,selvom der tidligere er givet afslag, når betingelserneefterfølgende opfyldes. Konkret havde datterselskabetsiden 2005, hvor afslaget blev givet,foretaget en række udbytteudlodninger, såledesat datterselskabet kun havde den kapital, som varnødvendig af forretningsmæssige årsager.2.4. Vurdering af dispensationsbestemmelsenI litteraturen er dispensationsmulighederne somfølge af de ovenfor nævnte betingelser blevetkritiseret for at være ganske snævre, bl.a. set ilyset af, at den finansielle sektor efter ophævelsenaf lavskattetesten i forbindelse med L 213(2006/2007) nærmest pr. definition omfattes afCFC-reglerne. 35 Hertil bemærkede Skatteministerietdog allerede ved dispensationsadgangensindførelse, at principielle hensyn taler imod, atder indføres skønsmæssig dispensationsadgangpå skattelovgivningens område, men at den alligevelforeslåede dispensationsadgang skyldtes, atdet teknisk ville være meget svært at indføre objektiveregler. I stedet er dispensationsadgangensåledes blevet bundet til bestemte kriterier. 36 Endvidereer det blevet anført, at det kan undre, at detangives som en betingelse, at den væsentligsteSU 2011, 486© Skat Udland, December 2011www.magnus.dk

909del af indkomsten skal stamme fra virksomhedermed kunder i samme land, idet datterselskabetsagtens kan drive aktiv erhvervsvirksomhed,uden at datterselskabets kunder nødvendigvis erbeliggende i samme land. 37 Sidstnævnte kritikpunktvar lovgiver dog allerede opmærksom påved dispensationsadgangens indførelse, og lovgiverbegrundede betingelsen med, at såfremt derblev åbnet for dispensationsadgang til selskaberuden lokalt kundegrundlag, kunne grænseoverskridendeforsikringsvirksomhed i stedet for atblive udført fra Danmark udøves fra et lavskatteland.38 Til trods for at Skatteministeriets bekymringer forståelig, må (i hvert fald dele af) ovennævntekritik tiltrædes. Det forekommer at væreen noget tung løsning først pr. definition at ladehele den finansielle sektor være undergivet afCFC-regler, for dernæst på baggrund af en rækkesnævre og ikke uproblematiske betingelser atgive adgang til dispensation.3. PerspektiveringDet er i almindelighed ganske udbredt, at et landsCFC-regler indeholder undtagelser eller mulighedfor dispensation fra reglerne. 39 Perspektiverendesynes det derfor formålstjenligt at kaste etblik på, hvordan andre lande har skåret anvendelsesområdetfor deres CFC-regler til. Indledningsvistskal det i den forbindelse generelt bemærkes,at mange lande traditionelt helt har undtaget finansielindkomst hidrørende fra aktiv virksomhedsom finansiel institution mv. fra at indgå idefinitionen af CFC-/passiv indkomst. 40 Andrelande anvender brancheundtagelser, hvorefter eksempelvisfinansielle institutioner mv. helt undtagesfra CFC-reglernes anvendelsesområde. 41Ud over disse mere generelle observationerforekommer det interessant at se (lidt) grundigerepå, hvordan nogle af vores nabolande har defineretanvendelsesområdet for deres CFC-regleri den henseende, da anvendelsesområdet i disselandes regler umiddelbart synes snævrere, enddet som gør sig gældende i dansk skatteret.Efter de svenske CFC-regler skal fuldt skattepligtigeog begrænset skattepligtige med fastdriftssted i Sverige under givne betingelser medregneindkomst i udenlandske juridiske personer,jf. 39a kap. 13 § inkomstskattelagen. 42 CFC-beskatningindtræder kun hvis mindst 25 pct. af kapitaleneller stemmerne i det udenlandske selskabdirekte eller indirekte kontrolleres af det svenskemoderselskab. 43 Selvom den svenske kontrolbetingelsesåledes er mere restriktiv end den danske,der som bekendt bygger på et krav om bestemmendeindflydelse, er det generelle anvendelsesområdefor de svenske regler kraftigt indsnævret,da det svenske regelsæt anvender en lavskattetesti stil med den, det danske CFC-regime indeholdtfrem til vedtagelsen af L 213 (2006/2007).Det fremgår således af 39a kap. 5 § inkomstskattelagen,at CFC-reglerne alene finder anvendelsepå lavt beskattet indkomst, dvs. hvor beskatningener lavere, end den beskatning som skullehave fundet sted, hvis 55 pct. af indkomsten havdeudgjort indkomst for et svensk aktieselskab medtilsvarende virksomhed i Sverige. Herved udelukkesen hel række datterselskaber fra reelt at bliveomfattet af de svenske regler. Endvidere omfattesindkomst fra udenlandske datterselskaber alene afCFC-beskatning, hvis datterselskabet er hjemmehørendeog skattepligtigt i et land nævnt på densåkaldte “grå liste” (”Kompletteringsreglen”), derudgøres af et bilag med en fortegnelse over, hvilkestater som har eller potentielt ikke har et acceptabeltbeskatningsniveau. 44Fortegnelsen i bilaget til de svenske CFCreglerangiver dog som en undtagelse, at indkomstfra bank-, forsikrings- og finansielle aktiviteter(i stater med et ellers i øvrigt acceptabeltbeskatningsniveau) alligevel kan anses for lavtbeskattet. Muligheden for CFC-beskatning afsådan indkomst fra visse finansielle aktiviteterer imidlertid begrænset til fordel for skatteyderen.45 Begrænsningen indebærer, at de svenskeCFC-regler – for så vidt angår datterselskaberhjemmehørende inden for EØS – alene finderanvendelse på indkomst fra koncernintern bank-,finansierings- og forsikringsvirksomhed. 46 Afslutningsvisskal det om de svenske CFC-reglerbemærkes, at der efter EU-Domstolens afgørelsei sag C-196/04, Cadbury Schweppes ( SU 2006,333 ), er indsat en generel undtagelse, hvorefterindkomst hos datterselskaber hjemmehørende iEØS ikke skal anses for lavt beskattede, hvis datterselskabetudgør en virkelig etablering, hvorfraerhvervsmæssigt motiveret virksomhed drives. 47www.magnus.dk © Skat Udland, December 2011 SU 2011, 486

910De norske CFC-regler – normalt benævntNOKUS-reglerne – findes i sktl. §§ 10-60 til 10-68. 48 Reglerne finder anvendelse på både fysiskepersoner og aktieselskaber mv., der er fuldt skattepligtigetil Norge eller begrænset skattepligtigepga. udøvelse af erhvervsvirksomhed igennemet fast driftssted i Norge. 49 To hovedbetingelserskal være opfyldt, såfremt CFC-beskatning skalkomme på tale. For det første skal datterselskabetvære under norsk kontrol, dvs. at skatteydere,som er hjemmehørende i Norge, skal eje/kontrolleremindst 50 pct. af stemmerne eller kapitaleni datterselskabet ved både indkomstårets start ogophør. 50 For det andet skal datterselskabet værehjemmehørende i et lavskatteland, hvorved forståset land, hvor skatteniveauet (effektivt) er lavereend 2/3 af det norske. 51For selskaber beliggende i lande, som Norgehar indgået en dobbeltbeskatningsaftale med,gælder som en yderligere betingelse for at bliveomfattet af NOKUS-reglerne, at selskabets indtægterhovedsagelig skal være af passiv karakter.52 I den henseende er det værd at bemærke, atdet af lovbemærkningerne fremgår, at et datterselskabsindtægter fra ordinær bank- og forsikringsvirksomhedmv. som hovedregel ikke skalanses for passiv indkomst. 53Umiddelbart forekommer kontrolbegrebeti de norske regler bredere end i de danske regler,idet CFC-reglerne potentielt kan bringes ianvendelse, selv om de norske aktionærer ikkeopererer i fællesskab, når blot de norske aktionærertil sammen udgør mindst 50 pct. Imidlertidmå lavskattetesten anses for at indsnævre CFCreglernesanvendelsesområde betragteligt. Endvidereindeholder de norske regler, ligesom desvenske, en undtagelse for datterselskaber, somer beliggende i et EØS-land og driver reel økonomiskvirksomhed dér. 54 Herudover har de norskeskattemyndigheder offentliggjort en “black-list”og en “white-list”, hvorefter de pågældende landesom udgangspunkt skal anses som værende ellerikke værende lavskattelande uden nærmere vurdering.55Sammenfattende kan det om de svenske ognorske CFC-regler anføres, at det grundlæggendeanvendelsesområde for reglerne synes smallereend de danske CFC-reglers – idet begge regelsætindeholder en lavskattetest samt en undtagelse fordatterselskaber beliggende i EØS, som driver reeløkonomisk virksomhed – samt at reglerne ikke isamme grad som de danske grundlæggende forekommerat ramme finansielle institutioner mv. Påden baggrund synes behovet for en dispensationsbestemmelsei stil med den danske heller ikkefor presserende.Ud over Sverige og Norge forekommer dethensigtsmæssigt at skele til Storbritannien, hvoren længerevarende og meget grundig konsultationsproceshar ført til, at der i juni 2011 blevfremsat et opdateret forslag til et nyt britisk CFCregime.56 Baggrunden for forslaget er en målsætningom at skabe det mest konkurrencedygtigeskattesystem i G20. 57 I den forbindelse anførerHM Revenue & Customs, at der er behov for enmodernisering af det gældende regime, således atde ny CFC-regler:1. specifikt målrettes mod datterselskaber, hvortilder kunstigt er overført indkomst fra Storbritannien,2. udelukker CFC-beskatning af udenlandsk indkomst,der ikke er kunstigt overført fra Storbritannien,og3. ikke medfører beskatning af reel økonomiskaktivitet i udlandet. I den forbindelse foreslåsdet at indføre en hel række undtagelser fraCFC-reglernes anvendelsesomåde med henblikpå bl.a. at sænke selskabernes compliance-omkostninger,således at det for de flestedatterselskabers vedkommende umiddelbartvil kunne konstateres, om datterselskabet omfattesaf mindst én af undtagelserne (eller i detmindste af én af de mere ukomplicerede undtagelser).58I nærværende artikels sammenhæng er det særligtinteressant at bemærke, at reglerne indeholderbrancheundtagelser for forsikrings- og bankvirksomhed.En af betingelserne for at blive omfattetaf disse to brancheundtagelser er, at mindst 80pct. af datterselskabets aktivitet består i bank- ellerforsikringsaktivitet. Ud over brancheundtagelsernefindes følgende undtagelser: “Low ProfitsExemption”, “Excluded Countries Exemption”,“Temporary Period Exemption”, “TerritorialSU 2011, 486© Skat Udland, December 2011www.magnus.dk

911Business Exemptions”, “Finance Company PartialExemption” samt “General Purpose Exemption”.Sidstnævnte undtagelse skal ses som enudvidet afløser til den tidligere gældende “motivetest”, der ikke kunne redde de dagældende britiskeCFC-regler fra at være EU-stridige som følgeaf EU-Domstolens dom i sag C-196/04, CadburySchweppes. 59Det er naturligvis ikke sikkert, at én af deovenfor skitserede løsninger i fremmed ret medfordel kan implementeres direkte i dansk skatteret,da udformningen af CFC-regler bør afstemmesi forhold til, hvordan landets (internationale)skatteregler i øvrigt er skruet sammen. Da bådeSverige, Norge og Storbritannien anvender et“deferral principle” for udenlandske datterselskabersamt har indført “participation exemption”i relation til datterselskabsudbytter, og daStorbritannien bevidst er i færd med at dreje sineselskabsskatteregler væk fra et globalindkomstprincipog hen imod et territorialprincip, synesdet dog oplagt at søge inspiration fra bl.a. disseretssystemer, når anvendelsesområdet for de danskeCFC-regler for selskaber vurderes. 60Noter1 For en generel gennemgang af reglerne efter vedtagelsenaf L 213 (2006/2007) se i stedet Sara Stentz Zahle &Søren Steenholdt, SR-skat, 2007, nr. 6, p. 477-489, LarsNyhegn-Eriksen, RR 2007, nr. 8, p. 60 et seq. samt DaniellRosenlund & Søren Reinhold Andersen, SU 2007,235. Se endvidere Kim Wind Andersen, UfS 2009, 10.CFC-reglerne for fysiske personer behandles ikke i denneartikel.2 Det bemærkes i den forbindelse, at CFC-reglerne ogsåfinder anvendelse på fonde og foreninger, der er skattepligtigeefter fondsbeskatningsloven, jf. FBL § 12, 1.pkt. Dette gælder dog ikke i det omfang, indkomsten skalmedregnes til et selskabs skattepligtige indkomst efterSEL § 32, jf. fondsbeskatningslovens § 12, 2. pkt. Fondeblev omfattet af CFC-reglerne med vedtagelsen af L 118(1995/1996).3 Bestemmelsen herom fik sin nuværende placering og udformningmed vedtagelsen af L 213 (2006/2007). Forudherfor fremgik det af dagældende SEL § 32, stk. 15, atsåfremt de almindelige betingelser for international sambeskatningvar opfyldt, fandt disse regler efter ansøgninganvendelse i stedet for CFC-reglerne. Denne tilgang havdeværet fuldt lige siden indførelsen af CFC-reglerne medvedtagelsen af L 35 (1994/1995).4 Undtagelsen blev indsat i forbindelse med vedtagelsen afL 79 (2005/06), hvorved en række konsekvensændringer,udløst af en større omskrivning og forenkling af aktieavancebeskatningsloven,blev gennemført. Ændringernei ABL medførte bl.a., at dagældende ABL § 2 a om aktieri finansielle datterselskaber beliggende i lavskattelandeblev ophævet, idet en ny regel om investeringsselskaber iABL § 19 i stedet blev indført. Som en afledt konsekvensblev det indføjet som en betingelse for CFC-beskatning,jf. SEL § 32, stk. 1, nr. 3, at moderselskabets aktier i datterselskabetikke måtte være aktier eller investeringsforeningsbeviserm.v. i investeringsselskaber efter ABL’sregler, idet der ikke længere var behov for CFC-beskatningaf aktionærer i sådanne selskaber, da aktionærer i investeringsselskaberalligevel undergives løbende lagerbeskatning,jf. bemærkningerne til betænkning af 7/12 2005,bilag 7 til L 79 (2005/2006). Se i øvrigt TfS 2008, 889.For yderligere om investeringsselskaber se f.eks. JakobBundgaard & Peter Koerver Schmidt, TfS 2009, 567 samtInge Langhave Jepsen, TfS 2010, 327, p. 1490-1506.5 Undtagelsen blev indsat med vedtagelsen af L 110 A(2006/2007). Efter de hidtil gældende regler beskattedesfinansiel indkomst i CFC-selskabet hos livsforsikringsselskabet,samtidig med at aktierne i CFC-selskabet lagerbeskattedesefter et nettoopgørelsesprincip. Denne potentielledobbeltbeskatning er således fjernet ved at undladeCFC-beskatning, i det omfang aktierne i CFC-selskabetallerede lagerbeskattes efter nettoopgørelsesprincippet, jf.L 110A (2006/2007), bemærkningerne til de enkelte bestemmelser,§ 1, nr. 30.6 Med andre ord viger CFC-beskatningen for en eventuelskyggesambeskatning. Indkomsten i et sådant selskabomfattes først af CFC-beskatning fra og med, at tidligereuudnyttede underskud er genbeskattet. Denne undtagelsefremgår ikke eksplicit af SEL § 32, men er omtalt i forarbejdernetil L 213 (2006/2007), jf. L 213 (2006/2007),bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser, §1, nr. 12.7 Bestemmelsen blev indføjet som led i objektiveringenaf CFC-reglerne i forbindelse med vedtagelsen af L 99(2001/2002 – 2. samling). Helt fra CFC-reglernes indførelsemed vedtagelsen af L 35 (1994/1995) er bankerog forsikringsselskaber mv. dog blevet anset som typeeksemplerpå selskaber, der omfattes af CFC-reglerne, jf.skatteministerens svar på henvendelse fra Ernst & Young,bilag 36 til L 35 (1994/1995). Se endvidere skatteministe-www.magnus.dk © Skat Udland, December 2011 SU 2011, 486

912rens svar på henvendelse fra Finansrådet, bilag 33 til L 35(1994/1995), samt skatteministerens svar på henvendelsefra Assurandør-Societetet, bilag 26 til L 35 (1994/1995).At indtægter ved forsikringsvirksomhed skulle henregnestil de finansielle indtægter blev dog først fastsat i lovtekstenmed vedtagelsen af L 53 (1998/1999).8 Om kritikken se Jens Wittendorff, SU 2002, 66, p. 142-159.9 Jf. pkt. e) i de almindelige bemærkninger til L 99(2001/2002 – 2. samling). Dispensationsbestemmelsener siden videreført ved senere lovændringer med mindreudvidelser af anvendelsesområdet som anført nedenfor. Isvar til Forsikring & Pension, bilag 19, L 213 (2006/2007)bekræftede skatteministeren i øvrigt, at dispensationer givetforud for lovforslagets vedtagelse fortsat ville væregældende.10 I tabellen betyder overskriften “Begge dele”, at Skatterådeti den pågældende afgørelse har meddelt dispensationvedrørende nogle koncernselskaber og givet afslag vedrørendeandre koncernselskaber.11 Under lovbehandlingen anbefalede FSR, at der aleneburde indføres vejledende kriterier for Ligningsrådetsskønsudøvelse og ikke egentlige betingelser. Dette varskatteministeren dog ikke enig i, idet det dog blev tilkendegivet,at vurderingen af, om selskaberne opfylder de pågældendebetingelser, er skønsmæssig, jf. skatteministerenssvar til FSR, bilag 79, L 99 (2001/2002 – 2. samling).Betingelserne for meddelelse af dispensation er kortfattetomtalt i Ligningsvejledningen 2011-2, afsnit S.D.5.7.12 Oprindeligt angik dispensationsmuligheden alene forsikrings-og bankvirksomhed, men med vedtagelsen af L121-2 (2004/2005) blev også realkreditinstitutter omfattetheraf. I forbindelse med vedtagelsen af L 23 (2008/2009)blev også investeringsforvaltnings- og fondsmæglervirksomhedomfattet af adgangen til dispensation, da derikke sås at være særlige grunde til, at disse typer af selskaberikke skulle have de samme muligheder, jf. L 23(2008/2009), bemærkningerne til lovforslagets enkeltebestemmelser, § 1, nr. 31. Udvidelsen vedrørende investeringsforvaltnings-og fondsmæglervirksomhed er formentligforanlediget af afgørelsen TfS 2008, 1378, hvorSkatterådet gav afslag, idet Skatterådet fandt, at der ikkevar hjemmel til at give dispensation til andre end forsikrings-,realkredit- og bankvirksomheder. Se i øvrigt KimWind Andersen, UfS 2009, 10. De omfattede virksomhederer omtalt i definitionskapitlet i lov om finansiel virksomhed,nærmere bestemt § 5, stk. 1, nr. 1.13 Jf. høringsnotat til Skatteudvalget, bilag 19, L 99(2001/2002 – 2. samling).14 Jf. bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser,§ 11, nr. 16, L 99 (2001/2002 – 2. samling). Der gældersærlige regler for filialer, jf. afsnit 4.1.1 nedenfor.15 Jf. bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser,§ 11, nr. 16, L 99 (2001/2002 – 2. samling). Se i øvrigtTfS 2008, 911, hvor dispensation blev meddelt, bl.a. fordimere end 85 pt af datterselskabets indkomst kom fra virksomhedmed kunder i det pågældende land. Se endvidereTfS 2008, 326 hvor andelen var mellem 79 pct. og 100pct.16 Fra en sag, som nærværende forfatter har kendskab til,men som alene er offentliggjort i stærkt forkortet form,var Skatterådet enig med spørger i, at et datterselskab,som drev skadesforsikringsvirksomhed, kunne foretagevurderingen på baggrund af bruttopræmieindtægter modtagetfra henholdsvis kunder i selskabets hjemland ogkunder i udlandet.17 Jf. bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser,§ 11, nr. 16, L 99 (2001/2002 – 2. samling).18 Om kontrolkravet i LL § 2, se Jens Wittendorff: Armslængdeprincippeti dansk og international skatteret, 2009,p. 283 et seq.19 Jf. bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser,§ 11, nr. 16, L 99 (2001/2002 – 2. samling). Se i øvrigtTfS 2008, 911 hvor dispensation blev meddelt, bl.a. fordimere end 69 pct. af datterselskabets indkomst kom fravirksomhed med kunder, som ikke var koncernforbundne.Se endvidere SU 2008, 326, hvor andelen udgjorde mellem91 pct. og 100 pct..20 Jf. bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser,§ 11, nr. 16, L 99 (2001/2002 – 2. samling).21 Jf. Høringsnotat til Skatteudvalget, bilag 19, L 99(2001/2002 – 2. samling).22 Se endvidere TfS 2008, 929, hvor Skatterådet tillige læggervægt på solvensprocenten for virksomheder i sammegruppe som angivet i Finanstilsynets nøgledatabase.23 Den i afgørelsen anvendte formulering synes dog sprogligtnoget uklar: “Ud fra en konkret vurdering, finderSkatteministeriet dermed ligeledes, at Y ikke er overkapitaliseretgrundet selskabets aktivfordeling af den forvaltedeformue ud fra en risikobetragtning, samt de oplysteplaner om ekspansion findes selskabets kapitalbehov atvære større end minimumskravet i lovgivningen.”24 Se i øvrigt TfS 2009, 816 hvor et af datterselskaberne fikafslag på dispensation, da det blev anset for overkapitaliseret.De nærmere konkrete forhold er dog ikke gengivet iden offentliggjorte afgørelse.25 Danske datterselskaber blev omfattet af dispensations-SU 2011, 486© Skat Udland, December 2011www.magnus.dk

913bestemmelsen i forbindelse med vedtagelsen af L 213(2006/2007), idet CFC-reglernes anvendelsesområdesamtidig blev udvidet til at omfatte indkomst i alle datterselskaber– også danske. Udvidelsen af dispensationsmulighedentil også at dække danske datterselskaber varikke omtalt i det oprindelige lovforslag, men blev indføjetved betænkning over L 213 af 23. maj 2007, § 1, nr. 20.I øvrigt var dispensationsbestemmelsen slet ikke medtageti høringsudkastet af 1. februar 2006, der blev udsendtforud for fremsættelsen af L 213 (2006/2007). Efter skarpkritik heraf blev dispensationsbestemmelsen dog genindsat.Se i den forbindelse oversigt over høringssvar medkommentarer, bilag 1, L 213 (2006/2007).26 Jf. høringsnotat til Skatteudvalget, bilag 19, L 99(2001/2002 – 2. samling).27 Jf. skatteministerens svar til Forsikring & Pension, bilag19, L 213 (2006/2007).28 Skatterådet anførte dog som forudsætning for at meddeledispensation, at egenkapitalen i filialen ville udvikle signaturligt i takt med filialens opbygning og drift.29 I afgørelsen er det oplyst, at bankfilialer inden for EU eromfattet af kontrol og regulering af Finanstilsynet i moderselskabetshjemland, samt at der ikke foreligger nogetkrav om, at en udenlandsk filial skal have stillet en kapitaltil rådighed.30 Jf. høringsnotat til Skatteudvalget, bilag 19, L 99(2001/2002 – 2. samling). Dette blev i øvrigt kritiseretaf Forsikring & Pension, der plæderede for, at der burdekunne gives dispensation for den udenlandske finansielledatterkoncern under ét. I øvrigt kritiserede Forsikring &Pension, at genforsikring – hvor tegningen af forsikringersker globalt, og hvor koncession eller offentligt tilsynikke altid er påkrævet – ikke gives en dispensationsmulighed.Hertil svarede skatteministeren, at genforsikringer en meget mobil aktivitet, og at CFC-reglerne netop hartil formål at sikre, at sådan aktivitet ikke kan placeres ilavskattelande. Se endvidere Christen Amby, SpO 2002,nr. 3, p. 102-125.31 Jf. bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser,§ 11, nr. 6, L 99 (2001/2002 – 2. samling).32 Jf. TfS 2011, 477, TfS 2008, 929, SU 2008, 215 og TfS2008, 603 .33 Jf. Jens Wittendorff, SU 2002, 66, p. 142-159.34 Jf. høringsnotat til Skatteudvalget, bilag 19, L 99(2001/2002 – 2. samling).35 Jf. Lars Nyhegn-Eriksen i RR 2007, nr. 8, p. 60 et seq. Seendvidere Daniell Rosenlund & Søren Reinhold Andersen,SU 2007, 235 .36 Jf. høringsnotat til Skatteudvalget, bilag 19, L 99(2001/2002 – 2. samling).37 Jf. Sara Stentz Zahle & Søren Steenholdt, SR-skat, 2007,nr. 6, p. 477-489. Se også FSR’s kritik heraf, bilag 79, L99 (2001/2002 – 2. samling). Eksempelvis er det blevetforeslået, at dispensation skulle tillades, selvom betingelsenom lokalt kundegrundlag ikke er opfyldt, såfremtder ikke er tale om, at en allerede eksisterende aktiviteti Danmark er blevet flyttet til et andet land, jf. henvendelsefra GE Frankona Reinsurance ApS, bilag 59, L 99(2001/2002 – 2. samling).38 Jf. høringsnotat til Skatteudvalget, bilag 19, L 99(2001/2002 – 2. samling).39 Jf. OECD Report: Controlled Foreign Company Legislation,1996, p. 67-76. Se endvidere Hans-Jörgen Aigner etal. i Michael Lang et al.: CFC Legislation, Tax Treatiesand EC Law, 2004, p. 21, Brian Arnold: The Taxation ofControlled Foreign Corporations: An International Comparison,1986, p. 2 samt Daniel Sandler: Tax Treaties andControlled Foreign Company Legislation, 1998.40 Jf. Brian Arnold & Patric Dibout: IFA Cahiers de DroitFiscal International, 2001, generalrapporten, p. 52 somanfører: “Perhaps the most difficult aspect of definingpassive income for purposes of CFC-rules is to excludeamounts such as interest and rent that, in certain circumstances,are clearly active business income. Forexample, interest earned by a financial institution andrent earned by a company engaged in owning and managinglarge commercial properties should be classifiedas active business income.” Herefter fremhæver generalrapportørerneDanmark, hvorom de anfører: “There arewide discrepancies in countries’ rules on this point. InDenmark, interest (and other types of passive income) istreated as passive income even for a financial institution.Financial institutions are the primary target of the DanishCFC-rules… In most countries, however, interest earnedby a CFC that is carrying on business as a financial institutionis treated as non-tainted income.”41 Jf. OECD Report: Controlled Foreign Company Legislation,1996, p. 72. For en kort komparativ oversigtover CFC-lovgivningen i de Nordiske lande se Jens Wittendorffi Jane Bolander (red.), Yearbook for Nordic TaxResearch 2011, generalrapportens afsnit 5.2 (bogen erendnu ikke udkommet).42 For en generel gennemgang af de svenske CFC-reglerhenvises til Mattias Dahlberg: Internationell Beskattning,2007, p. 125 et seq. For dybdegående akademisk analyseaf de (tidligere) svenske CFC-regler se disputatserne ud-www.magnus.dk © Skat Udland, December 2011 SU 2011, 486

914arbejdet af Lars-Erik Wenehed: CFC-Lagstiftning, 2000og af Mattias Dahlberg: Svensk skatteavtalspolitik ochutländske basbolag, 2000.43 Jf. 39a kap. 2 § inkomstskattelagen44 Jf. 39a kap. 7 § inkomstskattelagen.45 Jf. 39a kap. 7 § andra stycket inkomstskattelagen.46 Liechtenstein er dog ikke omfattet af denne undtagelse.Se Jesper Barenfeld & Roger Persson Österman, SvenskSkattetidning, 2008, nr. 2, p. 105-108 samt Mattias Dahlbergi Michael Lang et al.: CFC Legislation, Tax Treatiesand EC Law, 2004, p. 590.47 Jf. 39a kap. 7a § inkomstskattelagen. Ved bedømmelsenskal der særligt henses til, om datterselskabet har egneressourcer i form af lokaler og udstyr, om datterselskabethar personale med tilstrækkelig kompetence til selvstændigtat drive virksomheden, og om personalet har kompetencetil selvstændigt at træffe beslutninger vedrørendeden løbende virksomhed. Se Jesper Barenfeld, InternationalTax Bulletin, 2010, no. 7, p. 295-301, som kritisererden i lovbestemmelsen anvendte terminologi, som ikkefindes fuldt ud i overensstemmelse med EU-Domstolens.48 NOKUS står for “Norsk-Kontrollert Utenlandsk Selskap”.Om de norske CFC-regler se Frederik Zimmer:Internasjonal inntektsskatterett, 2009, p. 332 et seq., HenningNaas et al.: Norsk Internasjonal Skatteret, 2011, p.592 et seq. samt Anna B.S. Passalacqua & Lars A. Henie,Intertax, 2008, p. 379 et seq.49 Jf. sktl. § 2-4.50 Jf. sktl. § 10-62. Datterselskabet skal være et aktieselskabeller lignende. Endvidere finder reglerne anvendelse i relationtil “selvstendige innretninger og formuessmasser”,hvorved ifølge forarbejderne først og fremmest sigtes påtrusts beliggende i lavskatttelande, jf. Henning Naas etal.: Norsk Internasjonal Skatteret, 2011, p. 596, såfremtde norske ejere/skatteydere har fordel heraf.51 Jf. sktl. § 10-63.52 Jf. sktl. § 10-64 a.53 Jf. Ot.prp. nr. 16 (1991-1992) pkt. 6.12, der citeres i HenningNaas et al.: Norsk Internasjonal Skatteret, 2011, p.628-629. Se endvidere Arvid Gusland i IFA Cahiers deDroit Fiscal International, 2001, Norwegian Branch Report,p. 744.54 Jf. Sktl. § 10-64 b. Det er tillige en betingelse, at Norgeifølge en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller andenaftale kan kræve oplysninger udleveret fra etableringsstaten,eller alternativt at skattemyndighederne i etableringsstatenbekræfter, at den fremlagte dokumentation erkorrekt.55 “White-list” er dog ganske kort og indeholder ingen EØSlande.Desuden gælder en række undtagelser hvorefterCFC-beskatning kan komme på tale, selvom det pågældendeland er optaget på listen. Se Frederik Zimmer: InternasjonalInntektsskatteret, 2009, p. 338.56 Jf. HM Revenue & Customs, Consultation on ControlledForeign Companies (CFC) Reform, June 2011. Forslageter kort omtalt i SU 2011, 367. For tidligere omtale af debritiske bestræbelser på at modernisere CFC-reglerne seDavid Taylor & Laurent Sykes, British Tax Review, 2007,nr. 5, p. 609-647 og Michael Deveraux, British Tax Review2010, nr. 2, p. 111-119. Se endvidere Michael Nørremark,SU 2009, 69 .57 Ændringen af de britiske CFC-regler er sidste led i entre-trins-proces, der blev indledt med en lovændring i2009, hvorefter udbytter fra udenlandske datterselskabernormalt vil være skattefri (eksemption). Dette blev fulgtop med en ændring af reglerne om beskatning af fastedriftssteder, således at det engelske hovedkontor fra 2011har adgang til at vælge, at indkomst i udenlandske fastedriftssteder ikke skal medregnes til hovedkontorets skattepligtigeindkomst i Storbritannien.58 Kritisk over for, om de foreslåede regler er tilstrækkeligtsimple, er Lee A. Sheppard, Tax Notes International,2011, nr. 1, p. 7-13.59 Det var ikke muligt at fortolke undtagelsen således, atCFC-reglerne alene fandt anvendelse på rent kunstigearrangementer, jf. Vodafone 2-dommen: Vodafone 2 vHMRC [2008] EWHC 1569 (ch); [2008] STC 2391.60 For et overblik over de svenske lempelsesregler se MartinBerglund & Frederik Bexelius: IFA Cahiers de Droit FiscalInternational, 2011, vol. 96b, p. 625-644. De svenskeregler om “participation exemption” finder anvendelse påudbytter fra såvel svenske som udenlandske datterselskaber,såfremt aktierne anses for erhvervsrelaterede. I relationtil de norske lempelsesregler se Else Toril Sundkvist& Anne-Ma Tostrup Smith: IFA Cahiers de Droit Fiscal,2011, vol. 96b, p. 497-516. De norske regler om “participationexemption” gælder ikke i relation til udbytter ogkapitalgevinster fra selskaber i lavskattelande uden forEØS (medmindre datterselskabets indkomst er omfattetaf norsk CFC-beskatning).SU 2011, 486© Skat Udland, December 2011www.magnus.dk